Notat til Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg om det europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat til Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg om det europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse"

Transkript

1 Europaudvalget 1 KOM (1) 9 Bilag 1 Offentligt Notat til Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg om det europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse 1 Indledning Det europæiske semester udgør rammen om koordineringen af EU-landenes økonomiske politik. Som led i semesteret gennemføres en samlet drøftelse af landenes økonomiske politik i foråret hvert år, som grundlag for landenes vedtagelse af national økonomisk politik, reformer m.v., herunder de nationale finanslove for det efterfølgende budgetår i efteråret. Det fjerde europæiske semester blev afsluttet med vedtagelse af landespecifikke anbefalinger på ECOFIN den. juli 1. Det europæiske semester 1 blev indledt med offentliggørelsen af Kommissionens årlige vækstundersøgelse (Annual Growth Survey) den. november 1. I de kommende måneder vil vækstundersøgelsen blive drøftet i relevante rådsformationer og Det Europæiske Råd (DER). På DER den marts 1 forventes stats- og regeringscheferne på baggrund af vækstundersøgelsen og rådskonklusioner fra bl.a. ECOFIN at vedtage generelle økonomisk-politiske retningslinjer for EU-landene. Den årlige vækstundersøgelse 1 Kommissionens årlige vækstundersøgelse skitserer de overordnede økonomiskpolitiske udfordringer og prioriteter for EU. Vækstundersøgelsen for 1 består af en overordnet rapport og en delrapport om de beskæftigelsesmæssige udfordringer. Dertil kommer Kommissionens varslingsrapport om makroøkonomiske ubalancer. Kommissionens forslag til investeringsplan, der blev offentliggjort den 6. november, skal også ses i sammenhæng med dette års vækstundersøgelse. Vækstundersøgelsen udgør sammen med investeringsplanen således den job-, vækst- og investeringspakke, der er omtalt som en hovedprioritet i den nye Kommissions politiske retningslinjer. Kommissionen foreslår en ny fælles, integreret tilgang til EU s økonomiske og sociale politik for 1 baseret på tre søjler: 1) En koordineret indsats for fremme af investeringer ) En fornyet forpligtelse til gennemførelse af strukturreformer 3) Finanspolitisk ansvarlighed Kommissionen understreger, at en samtidig indsats inden for alle tre områder vil være nødvendig for at genopbygge tilliden til den økonomiske politik. Kommissionen fremhæver, at særligt en fornyet forpligtelse til at få gennemført strukturreformer på natio-

2 nalt niveau vil være afgørende i forhold til holdbarheden af de offentlige finanser og mobilisering af investeringer. Kommissionen nævner, at der er behov for, at offentlige myndigheder på alle niveauer tager ansvar, men også at der er forskel på landene, og at den rigtige tilgang derfor vil variere fra land til land. 1. En koordineret indsats for fremme af investeringer Som følge af den økonomiske krise er investeringsniveauet i EU i dag 1 pct. lavere end i 7. Nogle særligt udfordrede medlemslande har oplevet endnu større tilbageslag i investeringsaktiviteten. I Danmark er de private investeringer også faldet siden krisen, men i modsætning til EU som helhed er de offentlige investeringer i Danmark øget fra til 13. I 13, udgjorde investeringerne 19,3 pct. af BNP i EU, hvilket ifølge Kommissionen svarer til omtrent pct.point under et historisk gennemsnit, hvis man undtager ekstreme observationer. Kommissionen vurderer således, at Europa står over for et investeringsgab på mellem 3 og 37 mia. euro i forhold til den langsigtede trend. Kommissionen har på den baggrund gjort det til en topprioritet at fremme investeringer i EU. Kommissionen bemærker, at de nationale og regionale myndigheder har en central rolle i forhold til at gennemføre de nødvendige strukturreformer, at føre sund finanspolitik og fremme investeringer mhp. at understøtte vækst og beskæftigelse. De EUlande, der har finanspolitisk råderum, bør ifølge Kommissionen investere mere. Alle EU-lande bør sikre en effektiv ressourceanvendelse og prioritere investeringer og vækstfremmende udgifter. Kommissionen har derudover i sammenhæng med dette års vækstundersøgelse fremlagt forslag til en investeringsplan. Forslaget indebærer særligt følgende: Oprettelsen af en ny fælles europæisk fond for strategiske investeringer (European Fund for Strategic Investments EFSI), som forudses potentielt at kunne mobilisere op til 31 mia. euro i yderligere investeringer over de kommende tre år (1-17). Dette svarer til ca., pct. af EU s samlede årlige BNP og dermed ca., pct. af BNP for hvert af de tre år. EU-midler og midler fra EIB på i alt 1 mia. euro (garantier på 16 mia. euro fra EU-budgettet og mia. euro fra EIB) skal geare 1 gange så meget privat kapital (1 mia. euro x 1 = 31 mia. euro). Der skal etableres en sund portefølje af projekter til udvikling og gennemførelse (project pipeline), som sammen med et program for teknisk assistance fra Kommissionen og EIB skal føre investeringer til de områder, hvor der er størst behov for dem. En handlingsplan for at fjerne regulatoriske barrierer for investeringer og på den måde gøre Europa til et mere attraktivt sted at investere. Den nye fælles europæiske fond for strategiske investeringer forudses etableret i samarbejde med og indenfor EIB s eksisterende strukturer. Kommissionen forudsætter, at der vil kunne tiltrækkes betydelige mængder af privat kapital til fonden (EFSI) på grundlag af offentlige garantier fra EU-budgettet, EIB og evt. kapitalindskud fra EU-landene, hvis de måtte ønske det. Kommissionen foreslår anvendelse af offentlige garantier på 1 mia. euro, hvoraf 16 mia. euro vil være garantier fra EU-budgettet, mens mia. euro vil være tilsagn fra EIB. Af de 16 mia. euro i form af garantier fra EU-budgettet forudser Kommissionen, at mia. euro skal komme fra anvendelse af en margin i EU-budgettet ( mia. euro), samt fra allerede allokerede midler under EU-budgetprogrammerne Horizon (,7

3 mia. euro) og Connecting Europa-faciliteten (3,3 mia. euro). Kommissionen anviser ikke umiddelbart finansiering for de resterende mia. euro, men det må formodes, at de skal finansieres gennem en form for national hæftelse. Kommissionen lægger således til grund, at anvendelse af EU/EIB-midler på 1 mia. euro i fonden potentielt via privat kapital vil kunne mobilisere op til 31 mia. euro i nye investeringer. Dette svarer til et forhold, en såkaldt gearing, mellem private og offentlige midler i fonden på 1. Kommissionen peger på, med henvisning til historiske erfaringer, at et sådant gearingsomfang er opnåeligt. Af det samlede investeringsomfang på 31 mia. euro forudser Kommissionen, at mia. euro. målrettes langsigtede investeringer indenfor transport, energi og digital infrastruktur, uddannelse, forskning, samt miljø. 7 mia. euro forudses allokeret til investeringer i små og mellemstore virksomheder (SMV er) og de større selskaber, såkaldte mid-cap selskaber. Kommissionen foreslår, at fonden skal kunne finansiere projekter med højere risiko end dem, EIB aktuelt finansierer. Kommissionen foreslår desuden, at fonden suppleres med tiltag til en bedre udnyttelse (en højere gearing) af midler under EU s struktur- og investeringsfonde vha. finansielle instrumenter. Kommissionen forudser, at det vil kunne skabe -3 mia. euro i yderligere nye investeringer i perioden Frivillige bidrag fra EU-landene kan komme fra både private midler og offentlige midler, dvs. kapitalindskud i fonden. Det er uklart, hvordan nationale kapitalindskud vil påvirke de offentlige finanser, herunder særligt den opgørelse af den offentlige saldo (EDP-saldoen), som indgår i proceduren for uforholdsmæssige underskud. Kommissionen foreslår også en handlingsplan for at fjerne barrierer for investeringer. Planen vil fokusere på at forbedre rammevilkårerne for virksomheder og forbedre virksomheders adgang til finansiering. Kommissionen peger desuden på, at prioritet bør gives til at fjerne de betydelige barrierer for investeringer, som ifølge Kommissionen fortsat findes indenfor alle vigtige infrastruktursektorer, herunder sektorerne transport, energi, den digitale økonomi og telesektoren. Kommissionen vil i den forbindelse i sit arbejdsprogram, som ventes fremlagt i december 1, komme med en prioriteret liste af initiativer.. En fornyet forpligtelse til gennemførelse af strukturreformer En styrket indsats for at gennemføre strukturreformer, der sikrer en mere konkurrencedygtig europæisk økonomi, øget produktivitet og de rette rammebetingelser for langsigtede investeringer, er afgørende i forhold til at kunne håndtere EU-landenes gældsproblemer samt skabe vækst og flere og bedre job. Kommissionen fremhæver, at der er behov for fremskridt både på EU-niveau og nationalt niveau. På EU-niveau er det en prioritet at sikre gennemførelsen af det indre marked for varer og tjenesteydelser, ligesom der er behov for videreudvikling af det indre marked, at undgå administrative byrder, særligt for små- og mellemstore virksomheder, at forbedre adgang til finansiering samt sikre kvaliteten i investeringer i forskning og innovation. Kommissionen fremhæver udviklingen af et indre digitalt marked som særlig vigtigt i forhold til vækst, beskæftigelse og innovation. Derudover fremhæves strukturelle reformer på energimarkederne som værende nødvendige ift. at få skabt en energiunion samt behovet for en ambitiøs indsats ift. arbejdet med at sikre målrettet og smart regulering i EU (REFIT). Samtidig bør EU-landene sikre en ambitiøs implementering af nationale strukturelle reformer af produktmarkederne, servicesektoren og arbejdsmarkederne. Det kræver nationalt ejerskab og forpligtelse på højeste regeringsniveau og af nationale parlamenter. Også de sociale parter spiller en vigtig rolle. 3

4 Kommissionen lægger op til, at man for 1 på nationalt plan især har fokus på flg. reformområder: 1. Forbedring af arbejdsmarkedsdynamikker og håndtering af de høje arbejdsløshedsniveauer. Landene bør bl.a. prioritere reformer af jobbeskyttelseslovgivning og -institutioner, reducere arbejdskraftsbeskatningen, forbedre uddannelsessystemerne, herunder erhvervsuddannelser og livslang læring, samt reducere arbejdsmarkedssegmentering. Der er også behov for en særlig indsats over for unge og langtidsledige samt for reformer, der sikrer at lønudviklingen flugter med produktivitetsudviklingen.. Pensionsreformer. Selvom størstedelen af EU-landene i de seneste år har gennemført pensionsreformer, vil der i mange tilfælde være behov for yderligere reformer for at sikre holdbarheden og tilstrækkeligheden af pensionssystemerne. Det er afspejlet i de landespecifikke anbefalinger for 1. I mange lande er der bl.a. behov for et mere dynamisk syn på tilbagetrækning, herunder gennem et mere systematisk link mellem den lovbundne pensionsalder og forventet levetid. 3. Modernisering af de sociale beskyttelsessystemer. Der er behov for simplere og mere målrettede socialpolitikker, suppleret med bl.a. børnepleje og uddannelse af høj kvalitet og til en overkommelig pris, boligstøtte og adgang til sundhedsvæsenet. Sundhedssystemerne bør moderniseres, bl.a. ved brug af digitale løsninger.. Øget fleksibilitet på produktmarkederne og i servicesektoren. Som afspejlet i de landespecifikke anbefalinger for 1 er det fortsat en udfordring for de fleste EU-lande at sikre mere velfungerende netværksindustrier, at få opgraderet infrastrukturkapaciteten samt at sikre øget konkurrence på produktmarkederne og i servicesektoren, herunder i de lovregulerede erhverv. Effektiv håndhævelse af forbrugerlovgivning vil også øge tilliden og efterspørgslen på det indre marked. Der er i landene gennemført flere reformer i servicesektoren efter EU s servicedirektiv trådte i kraft i 6, men på det seneste har der været mere varierende fremskridt. Der er behov for en styrket reformindsats på nationalt niveau for at sikre servicedirektivets fulde implementering.. Forbedring af rammevilkårene for private investeringer. Det er afgørende at styrke rammevilkårene for erhvervslivet mhp. at fremme private investeringer, særligt i de EU-lande, der har begrænset råderum til offentlige investeringer. Offentlige-Private-Partnerskaber og styring af statsejede virksomheder skal designes på en måde, så man sikrer den bedste udnyttelse af offentlige udgifter og private investeringer. Der bør ligeledes sikres mere åbenhed om offentlige udbudskontrakter. Endelig er det vigtigt med velfungerende konkurslovgivninger for at sikre en effektiv ressourceallokering. 6. Forbedring af kvaliteten af investeringer i forskning og innovation. Landene bør fortsat prioritere offentlige investeringer i forskning og innovation og sikre at investeringerne er effektive og bidrager til gearing af private investeringer. Der bør også fokuseres på kvaliteten af forsknings- og innovationssystemerne, på institutionernes strategiske udvikling og på forskningsprogrammerne. Reformer der sikrer gode investeringsvilkår er en nødvendig betingelse for at erhvervslivet vil investere i forskning og innovation og for hurtigt voksende innovative SMV er. 7. Øget effektivitet i den offentlige administration. Det er fortsat en udfordring for størstedelen af landene at få de offentlige administrationer moderniseret mhp. at levere bedre med mindre, bl.a. gennem simplificering, en mere digital tilgang i det offentlige samt reduktion af unødigt bureaukrati og lovgivningsmæssige barrierer. Der er et stort behov for at håndtere bl.a. for lange sags-

5 behandlingstider og utilstrækkelig brug af IT samt sikre effektive og uafhængige retssystemer. Kommissionen nævner, at de udpegede reformområder er relevante for alle EUlandene, men at de konkrete initiativer vil variere fra land til land. Inden for euroområdet bør sikres en bedre koordinering af de nationale reformer. 3. Finanspolitisk ansvarlighed I forbindelse med den finansielle krise var der behov for en omfattende finanspolitisk konsolidering for at genskabe tilliden til EU-landenes offentlige finanser. Med de seneste års tilpasning er det lykkedes at reducere de offentlige underskud og stabilisere gældsniveauerne i EU. Antallet af lande under proceduren for uforholdsmæssigt store underskud er blevet reduceret fra i 11 til 11 i 1. Kommissionen bemærker, at det fortsat høje offentlige gældsniveau sammenholdt med høj ekstern gæld, gør økonomierne mere sårbare overfor negative chok og er en hindring for vækst. Der er derfor behov for at reducere den offentlige gældskvote i de kommende år i overensstemmelse med Stabilitets- og Vækstpagten. Det kan opnås gennem en kombination af ansvarlig finanspolitik og økonomisk vækst. For det første bør hastigheden af den finanspolitiske tilpasning differentieres i tråd med landenes finanspolitiske udfordringer. De lande, der fortsat har holdbarhedsudfordringer, bør fortsætte konsolideringen, mens lande med finanspolitisk råderum bør anvende det til at fremme væksten. Landene bør også udnytte de styrkede nationale budgetmæssige rammer fuldt ud for at blive på det rette spor. For det andet bør konsolideringsstrategien være vækstvenlig. Kommissionen opfordrer i den forbindelse til, at flere lande prioriterer konsolidering på udgiftssiden, eventuelt kombineret med reduktion af de mest forvridende skatter, med henblik på at øge vækst og investeringer. For så vidt angår indtægtssiden er det vigtigt at sikre effektive og vækstvenlige skattesystemer, f.eks. ved omlægning af skat fra arbejde til forbrug, bolig og miljø, ved at udvide skattebaserne og forbedre skatteopkrævningen, gennem simplificering og øget transparens samt ved at bekæmpe aggressiv skatteplanlægning. For så vidt angår udgiftssiden bør produktive offentlige investeringer og øvrige vækstvenlige udgifter prioriteres. Hurtige beslutninger om Kommissionens forslag til investeringsplan vil bidrage til at understøtte disse prioriteter. Landene bør ligeledes øge effektiviteten af deres eksisterende udgiftsprogrammer. Kommissionen konkluderer, at Stabilitets- og Vækstpagten udgør den rette og fleksible ramme for at sikre langsigtet vækst i sammenhæng med holdbare offentlige finanser. Hvert land vurderes individuelt på basis af reglerne, og der tages højde for den særlige økonomiske situation og de nationale udfordringer, som følger af den aldrende befolkning, herunder pensions- og sundhedspolitikker, og det offentlige gældsniveau. Strømlining af det europæiske semester Kommissionen kommer også i vækstundersøgelsen med forslag til at strømline og styrke det europæiske semester mhp. at understøtte de tre søjler. Det europæiske semester er blevet en central ramme for koordineringen af EUlandenes økonomiske politik og i forhold til at fremme reformindsatsen nationalt og på EU-niveau. Kommissionens overvågning under det europæiske semester har imidlertid vist, at manglende ejerskab har resulteret i et utilfredsstillende niveau for implementering af de landespecifikke anbefalinger, særligt når det gælder strukturreformer. Målet med et reformeret europæisk semester er at øge effektiviteten af det økonomiske samarbejde i EU og bidrage til en bedre gennemførelse af de landespecifikke anbefalinger gennem øget politisk ejerskab, ansvarlighed og opbakning til processen samt styrket troværdighed og sammenlignelighed på tværs af medlemslande.

6 Mere konkret foreslår Kommissionen 1) at simplificere nogle af de eksisterende faser og udspil fra Kommissionen og give mere tid til at kommentere på Kommissionens analyser. Det overvejes f.eks. at offentliggøre en analyse om opfølgningen på de landespecifikke anbefalinger og den dybdegående analyse vedr. makroubalancer i ét samlet dokument per land allerede i marts ) at strømline afrapporteringskrav til landene 3) at styrke den multilaterale dimension, bl.a. gennem flere multilaterale tematiske diskussioner hen over året med styrket tværgående eksamination af landenes reformindsatser, ligesom forbedret sammenlignelighed af reformindsats og resultater også vil kunne bidrage til øget kollegialt pres og ) at styrke engagementet med andre aktører, bl.a. ved at nationale parlamenter, sociale parter og civilsamfundet involveres mere i implementeringen af de politikker, der bliver besluttet i EU og på nationalt niveau. Kommissionen lægger også op til en bredere dialog med de europæiske sociale parter og Europa-Parlamentet. Nogle af Kommissionens første ideer vil blive testet og gennemført for det europæiske semester 1, mens andre forslag ventes uddybet i de kommende måneder. Varslingsrapporten 1 Kommissionens varslingsrapport (Alert Mechanism Report AMR) som led i makroubalanceproceduren for det europæiske semester for 1 er offentliggjort den. november 1. Varslingsrapporten indeholder et scoreboard bestående af et begrænset antal makroøkonomiske og finansielle indikatorer, som skal give en indledende indikation på ubalancer i EU-landene. På basis af dette års scoreboard med 13-værdier for scoreboardets indikatorer lægger Kommissionen op til dybdegående analyser af i alt 16 EU-lande: For Kroatien, Italien og Slovenien vil Kommissionen vurdere, om tidligere identificerede uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer er reduceret, varer ved eller forværres. Det vil ske under hensyntagen til de politiktiltag, som landene tager for at imødegå ubalancerne. For Irland, Spanien, Frankrig og Ungarn, hvor Kommissionen tidligere har identificeret ubalancer og peget på behovet for beslutsomme politiktiltag, vil Kommissionen vurdere fortsatte risici forbundet med disse ubalancer. For Belgien, Bulgarien, Tyskland, Nederlandene, Finland, Sverige og UK, hvor Kommissionen tidligere har identificeret ubalancer, vil Kommissionen vurdere, om ubalancer fortsat gør sig gældende. Kommissionen vil også forberede dybdegående analyser af Portugal og Rumænien, som har afsluttet deres respektive økonomiske tilpasningsprogrammer medio 1, og derfor nu indgår i overvågningen under makroubalanceproceduren. Kommissionen bemærker i sin varslingsrapport, at der er fremskridt i EU-landene med at korrigere ubalancer. Kommissionen peger samtidig på, at ubalancer i landene fortsat er en alvorlig bekymring, hvilket understreger behovet for beslutsomme, tilstrækkelige og koordinerede politiktiltag i landene. Kommissionen bemærker, at høje betalingsbalanceunderskud i nogle medlemslande er reduceret eller vendt til betalingsbalanceoverskud samt at processen med at afhjælpe sårbarheder på balancerne fortsætter i alle sektorer i de fleste lande. Kommissionen bemærker, at den generelle forbedring af landenes konkurrenceevne er opløftende, og skyldes både tilpasninger i økonomierne og reformtiltag. Sikring af landenes konkurrenceevne vil ifølge Kommissionen være en udfordring, særligt for lande med store eksterne ubalancer. Kommissionen peger på, at høje niveauer af privat og offentlig gæld i mange lande fortsat udgør alvorlige sårbarheder for vækst, beskæftigelse og finansiel stabilitet. Kommissionen bemærker, at ledighed og en række andre sociale indikatorer fortsat befinder sig på bekymrende høje niveauer i flere lande. Rapportens analyse af Danmark Kommissionen bemærker om Danmark, at Kommissionen ikke på nuværende tidspunkt vil udarbejde en dybdegående analyse af Danmark. Kommissionen vurderer 6

7 således, at Danmark ikke længere er påvirket af ubalancer i makroubalanceprocedurens forstand. Dette er på linje med Kommissionens vurdering i sin dybdegående analyse af Danmark fra marts 1 som led i sidste års makroubalanceprocedure. Kommissionen har udarbejdet en dybdegående analyse af Danmark som led i de tre foregående gennemførelser af makroubalanceproceduren, hvor Kommissionen har peget på udfordringer vedr. den høje danske private bruttogæld og den danske konkurrenceevne. Kommissionen peger i sin varslingsrapport for 1 på, at nogle indikatorer på makroøkonomiske ubalancer overskrider indikatorernes grænseværdier, jf. bilag 1. Det gælder indikatorerne vedrørende betalingsbalancen, eksportmarkedsandele og den private gæld. Kommissionen bemærker, at Danmarks overskud på betalingsbalancen har været stigende de senere år, hvilket ifølge Kommissionen afspejler en svag indenlandsk efterspørgsel ift. Danmarks primære handelspartnere. Kommissionen vurderer, at betalingsbalanceoverskuddet vil reduceres efterhånden som den økonomiske genopretning finder fodfæste. Kommissionen peger på, at Danmarks eksportmarkedsandele har udviklet sig positivt i 13, og at omkostningsrelaterede indikatorer heller ikke peger på en forringelse af den danske konkurrenceevne. Kommissionen peger desuden på, at en høj privat gæld er et særkende ved den danske økonomi, og modsvares af høje aktiver såsom pensionsopsparinger og boliger. Kommissionen vurderer overordnet, at risici for finansiel og økonomisk stabilitet forbundet med det høje private gældsniveau er under kontrol. Den videre proces ECOFIN ventes på mødet den 9. december 1 at have en drøftelse af varslingsrapporten mhp. input til Kommissionens videre dybdegående analyser. Kommissionens dybdegående analyser forventes at foreligge i foråret 1. På den baggrund vil Kommissionen og ECOFIN drøfte og tage stilling til den videre håndtering af lande under makroubalanceproceduren. ECOFIN vil kunne vedtage mulige anbefalinger som led i de landespecifikke anbefalinger eller egentlige henstillinger under makroubalanceproceduren efter forslag fra Kommissionen alt efter ubalancernes karakter. Ingen lande har aktuelt henstillinger under proceduren. Regeringens holdning til vækstundersøgelsen og varslingsrapporten 1 Regeringen er generelt enig i Kommissionens forslag til en integreret tilgang til den økonomiske politik i EU, baseret på de tre hovedprioritetsområder, der er fremlagt i vækstundersøgelsen for 1. Regeringens politik og reformdagsorden er generelt i overensstemmelse med Kommissionens prioriteter. Regeringen støtter, at EU-landene holder fast i en ambitiøs reform- og konsolideringsdagsorden, differentieret på tværs af landene i lyset af deres respektive udfordringer. Regeringen støtter også et øget fokus på at fremme investeringer i EU og vil som udgangspunkt gå positivt og konstruktivt ind i drøftelserne om Kommissionens forslag til en investeringsplan. Regeringen vil se nærmere på investeringsplanen og søge afklaring af en række forhold vedrørende planen, herunder særligt finansieringen. Regeringen finder, at fremme af investeringer først og fremmest handler om at skabe sunde rammebetingelser for at mobilisere private investeringer. Regeringen kan generelt støtte forslag, der sikrer en mere effektiv overvågning af implementeringen af de landespecifikke anbefalinger under det europæiske semester. Det er generelt vigtigt, at overvågningen og eventuelt nye initiativer forankres i de allerede eksisterende rammer og processer for koordinering af medlemslandenes økonomiske politik, herunder særligt i det europæiske semester. 7

8 Regeringen støtter og lægger vægt på en troværdig og konsistent implementering af de reformerede regler i det økonomiske samarbejde. Det gælder også makroubalanceproceduren som led i det europæiske semester for 1. Regeringen noterer sig, at Kommissionen ikke har til hensigt at udarbejde en ny dybdegående analyse af Danmark under makroubalanceproceduren. Det er fortsat regeringens ambition at fastholde og styrke konkurrenceevnen, herunder gennem højere produktivitet, samt økonomisk og finansiel stabilitet i Danmark. Regeringen vurderer, på linje med Kommissionen, at de senere års store overskud på vare- og tjenestebalancen bl.a. skal ses i lyset af en relativt svagere udvikling i den indenlandske efterspørgsel i Danmark og dermed importen sammenlignet med udviklingen i udlandet. Tager man højde for konjunktursituationen og eksporten af energi, vurderes handelsoverskuddet i Danmark således at blive noget mindre på længere sigt. Den seneste økonomiske udvikling I Kommissionens efterårsprognose fra den. november 1 skønnes fremgangen i EU at fortsætte og langsomt tiltage de næste år. I kølvandet på krisen er det private forbrug og (især) investeringer i EU blevet holdt tilbage af et behov for konsolidering hos husholdninger, virksomheder og banker. Udviklingen ser dog ud til at vende de kommende år, hvor fremgang i den private efterspørgsel ventes at udgøre en stor del af den samlede økonomiske vækst. De finanspolitiske stramninger har været mindre i 1 end de tidligere år og ventes at blive endnu mindre fremadrettet. Samlet er der udsigt til afdæmpede vækstrater i EU på 1,3 pct. i år, 1, pct. i 1 og, pct. i 16. Ledigheden ventes kun langsomt at falde over de kommende år. I Kommissionens prognose for Danmark ventes en BNP-vækst på, pct. i 1, drevet af en stigende privat efterspørgsel, mens eksporten holdes tilbage af en svag udvikling på eksportmarkederne. Genopretningen tager til i fart i 1 og 16 med en vækst på henholdsvis 1,7 pct. og, pct. I 1 og 16 ventes fremgangen primært drevet af den private efterspørgsel, som understøttes af de lave renter og den lave inflation. Eksporten ventes at tiltage i 1 i takt med en forbedret udvikling på eksportmarkederne. Kommissionen venter, at underskuddet på den offentlige saldo for Danmark bliver på 1, pct. af BNP i 1,,3 pct. af BNP i 1 og, pct. af BNP i 16. Der skønnes dermed en vis margin til EU s 3 pct.-grænse i alle årene. OECD tegner et omtrent tilsvarende konjunkturbillede af Danmark, men venter en lidt langsommere genopretning i Economic Outlook af. november 1. Konkret regner OECD med en vækst på, pct. i 1, 1, pct. i 1 og 1, pct. i 16. Regeringen vil fremlægge en ny prognose for dansk og international økonomi i Økonomisk Redegørelse i december 1. Status for opfølgning på de landespecifikke anbefalinger for Danmark Som afslutning på det europæiske semester 1 vedtog Rådet den. juli 1 et sæt landespecifikke anbefalinger, som indebærer at Danmark anbefales: 1. efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store budgetunderskud, at fortsætte en vækstvenlig finanspolitisk strategi og bevare en sund finanspolitisk position, der sikrer at det mellemfristede mål (MTO) for den strukturelle saldo fortsat efterleves gennem hele konvergensprogramperioden.. at tage yderligere tiltag for at fremme beskæftigelsesegnetheden for personer, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet; at forbedre de ud-

9 dannelsesmæssige resultater, særlig for unge med indvandrerbaggrund, og effektiviteten i erhvervsuddannelserne; at lette overgangen fra uddannelse til arbejdsmarkedet, herunder gennem en mere udbredt brug af arbejdspladslæring og praktikpladser. 3. at øge indsatsen for at fjerne adgangsbarrierer og reducere lovgivningsmæssige barrierer mhp. at øge konkurrencen i den indenlandske servicesektor, navnlig inden for detailhandel og bygge- og anlægssektoren, som anbefalet af Produktivitetskommissionen. Nedenfor følger en foreløbig status for regeringens opfølgning på anbefalingerne for Danmark. Regeringen har generelt samme syn som Kommissionen på behovet for reformer og en ansvarlig økonomisk politik, fordi det er den bedste vej til at sikre arbejdspladser, vækst, lavere gæld og høj velfærd for alle borgere i Danmark. 1. Finanspolitik Regeringen har planlagt den økonomiske politik, så den overholder Budgetloven samt EU s finanspolitiske regler, herunder Stabilitets- og Vækstpagten og Finanspagten. En ansvarlig økonomisk politik er afgørende for at fastholde tilliden til dansk finanspolitik og dansk økonomi og understøtte et fortsat lavt renteniveau. Finanspolitikken skønnes at overholde Stabilitets- og Vækstpagtens 3 pct.-grænsen for det offentlige underskud. De seneste nationale skøn (fra Økonomisk Redegørelse i august) for underskuddet lyder på 1, pct. af BNP i 1 og 3, pct. af BNP i 1. Regeringen har i oktober indgået en politisk forståelse om en pensionspakke, som isoleret set skønnes at reducere underskuddet med ca. ¾ pct. af BNP i 1 og dermed skabe en vis margin ift. 3 pct.-grænsen. Opdaterede skøn for de offentlige finanser ventes offentliggjort i Økonomisk Redegørelse i december. Budgetloven implementerer bl.a. Finanspagtens budgetbalanceregel, således, at det årlige strukturelle offentlige underskud højst må udgøre ½ pct. af BNP svarende til Danmarks nationalt fastsatte mellemfristede mål for de offentlige finanser (MTO) med mindre, der foreligger exceptionelle omstændigheder. Med budgetloven følger ligeledes et nyt udgiftspolitisk styringssystem med bindende udgiftslofter for stat, kommuner og regioner. Det er hensigten, at udgiftslofterne sammen med økonomiske sanktionsmuligheder skal forhindre overskridelse af budgetterne. Det strukturelle offentlige underskud forventes at blive på ½ pct. af BNP i 1, hvilket svarer til budgetlovens grænse.. Beskæftigelse og uddannelse Det er regeringens ambition at fastholde en høj beskæftigelse og forbedre mulighederne for, at personer på offentlig forsørgelse kommer tilbage i beskæftigelse eller i uddannelse. Der er over de seneste tre år gennemført flere arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesreformer, herunder reform af førtidspension og fleksjob (juni 1), skattereform (juni 1), SU-reform (april 13), kontanthjælpsreform (april 13), sygedagpengereform (december 13) og reform af beskæftigelsesindsatsen (juni 1). Disse reformer ventes at bidrage til en stigning i arbejdsudbuddet frem mod. Førtidspension- og fleksjobreformen trådte i kraft den 1. januar 13. Målet med reformen er at fastholde flest mulige på arbejdsmarkedet. Adgangen til førtidspension begrænses for personer under år, som i stedet tilbydes nyoprettede ressourceforløb. Reformen medfører endvidere, at fleksjobordningen målrettes personer med lille arbejdsevne, samt at tilskuddet omlægges. De organisatoriske strukturer er på plads og reformen er nu under gennemførelse i de enkelte kommuner. Antallet af tilkendelser af førtidspension er faldet med pct. fra 1. kvartal 13 til 1. kvartal 1. Siden januar 13 er der etableret. nye fleksjobs og. nye minifleksjobs. 9

10 Kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft den 1. januar 1, har fokus på at få unge under 3 år i uddannelse, og derigennem få bedre mulighed for en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, og på at få voksne over 3 år i arbejde. Reformen har resulteret i et væsentligt fald i antallet af unge, der modtager kontanthjælp, og en samtidig øget indstrømning i uddannelsessystemet. Sygedagpengereformen trådte i kraft den 1. juli 1. Reformen sikrer, at sygemeldte personer kan modtage offentlig forsørgelse i hele deres sygdomsforløb, idet varighedsbegrænsningen afskaffes. Personer, der mister retten til sygedagpenge, og som fortsat vurderes uarbejdsdygtige på grund af sygdom, vil overgå til et jobafklaringsforløb. Regeringen har senest i juni 1 indgået en aftale om en reform af beskæftigelsesindsatsen. Det overordnede mål er, at beskæftigelsesindsatsen til enhver tid skal understøtte, at Danmark har et velfungerende og fleksibelt arbejdsmarked med lav strukturel arbejdsløshed og høj beskæftigelse. Reformen skal sikre, at ressourcerne bruges på en bedre og mere effektiv måde, så flere ledige kommer hurtigst muligt i varigt job. Samtidig skal reformen sikre, at beskæftigelsessystemet har fokus på virksomhedernes behov for arbejdskraft og reel jobformidling, og at kommunerne og a-kasserne får flere frihedsgrader til at tilrettelægge en individuelt tilpasset indsats for ledige. Der bliver også med reformen taget en række initiativer med henblik på at styrke uddannelsesindsatsen for de ledige. De gennemførte og planlagte arbejdsmarkedsreformer forventes både at styrke tilskyndelsen til at arbejde og at styrke arbejdsmarkedstilknytningen for bl.a. unge, seniorer, etniske minoriteter, personer med nedsat arbejdsevne, langtidsledige og lavtuddannede. Regeringen har endvidere nedsat Carsten Koch-udvalget, som har til formål at gennemføre en udredning af beskæftigelsesindsatsen i Danmark, bl.a. med henblik på at sikre en beskæftigelsesindsats der bringer den enkelte ledige i varig beskæftigelse hurtigst muligt. Udvalgets anden fase omfatter beskæftigelsesindsatsen for de ikkearbejdsmarkedsparate, herunder kontanthjælpsmodtagere samt personer på sygedagpenge, ledighedsydelse og revalidering. Udvalget forventes at fremsætte sine anbefalinger primo 1. Foruden arbejdsmarkedsreformerne, har regeringen gennemført en række reformer på uddannelsesområdet. Reformen af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse fra april 13 har til formål at sikre et fortsat velfungerende og effektivt SU-system, der understøtter hurtigere studiegennemførelse og målretter SU en. De enkelte initiativer i reformen træder løbende i kraft begyndende 1. januar 1. I juni 1 blev reformen af erhvervsuddannelserne vedtaget i Folketinget. Reformen træder i kraft i august 1. Målet er at øge kvaliteten i erhvervsuddannelserne, at sikre at flere unge vælger og færdiggør en erhvervsuddannelse samt at sikre bedre muligheder for, at eleverne opnår et højere fagligt niveau. Reformen indebærer bl.a. en fortsat indsats for flere praktikpladser, som bygger videre på den politiske aftale indgået i forbindelse med finansloven for 13 om en styrkelse af uddannelsesgarantien og indsatsen for praktikpladser. De konkrete elementer i reformen forventes at få fuld effekt over de kommende år. Folkeskolereformen, der skal sikre, at alle elever uanset social baggrund trives og bliver så dygtige, de kan, er trådt i kraft fra skoleåret 1/1. Med disse reformer og initiativer på hhv. beskæftigelses- og uddannelsesområdet er regeringen godt i gang med at med at imødegå de udfordringer, som den landespecifikke anbefaling peger på. 1

11 3. Konkurrence Flere af initiativerne i regeringens konkurrencepolitiske udspil (oktober 1) er nu gennemført, bl.a. med henblik på at styrke konkurrencelovgivningen og øge konkurrencen i hjemmemarkedsorienterede erhverv. Den styrkede konkurrencelov og straffelov, der bl.a. skærper sanktionerne for at overtræde konkurrenceloven, trådte i kraft den 1. januar 13. Den nye lov om fremme af konkurrence på elmarkedet, vedtaget i juni 1, ventes fuldt implementeret i 1. Der er ligeledes vedtaget en ny, mere fleksibel autorisationslov, der trådte i kraft den. juni 1. Formålet er bl.a. at øge konkurrencen og reducere de administrative byrder for virksomhederne på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet. Fra det konkurrencepolitiske udspil er ligeledes gennemført initiativer mhp. at øge konkurrencen om de offentlige opgaver. Der er vedtaget forenklede regler for levering af hjemmehjælp og oprettet et mere effektivt klagesystem ved udbud, som er med til at give kortere sagsbehandlingstid. Der er ligeledes iværksat en forstærket vejledningsindsats om udbudsreglerne. Rådet for Offentligt-Privat samarbejde, som regeringen nedsatte i april 13, igangsætter løbende nye initiativer, der skal styrke samarbejdet om de offentlige opgaver. Regeringen har endvidere nedsat et udvalg, der ventes at komme med forslag ultimo 1 til implementering af EU s udbudsdirektiv. Et forslag til en dansk udbudslov ventes fremsat i Folketingsåret 1-1. Vækstpakke 1 er den første opfølgning på Produktivitetskommissionens anbefalinger. Aftalen om vækstpakken fra juni 1 indeholder mere end 9 initiativer, der skal styrke produktivitet og konkurrencekraft i Danmark. Kombineret med Vækstplan DK fra 13, skønnes initiativerne at løfte velstanden i Danmark med omkring 11, mia.kr. i. Initiativerne skal bidrage til at gøre det nemmere og billigere at være virksomhed; styrke virksomhedernes adgang til finansiering; sikre lavere priser for forbrugere og virksomheder; og sikre flere dygtige medarbejde og mere avanceret produktion. Nogle af initiativerne handler om at sikre højere produktivitet og billigere produkter i byggebranchen og mere effektive serviceerhverv. Som opfølgning på produktivitetskommission, følger regeringen op med yderligere analytisk arbejde mhp. at identificere mulige initiativer, der kan reducere de økonomiske byrder for virksomhederne og styrke konkurrencen. Regeringen fremlagde senest i november 1 en byggepolitisk strategi med 3 konkrete initiativer, der skal bidrage til at håndtere konkrete udfordringer inden for byggeriet. Strategien sætter fokus på regelforenkling, konkurrenceforbedringer og omkostningseffektivitet. Strategien har fem indsatsområder: 1) kvaliteten i reguleringen af byggeriet ) styrket konkurrence i byggeriet 3) effektivt offentligt byggeri ) vækst på tværs af værdikæden og ) bæredygtigt byggeri. En mere detaljeret gennemgang af opfølgningen på de landespecifikke anbefalinger for Danmark vil fremgå af regeringens nationale reformprogram for 1, der forventes offentliggjort i april 1. 11

12 Bilag 1 udviklingen i scoreboard-indikatorer for Danmark for Figur 1 Eksportmarkedsandele Figur Nominelle enhedslønomkostninger Anm.: Hvert punkt på grafen angiver den kumulerede ændring over de seneste år. En positiv værdi udtrykker en stigning i Danmarks relative eksportandel ift. den samlede globale eksport. En negativ værdi udtrykker en reduktion i Danmarks relative eksportandel. Tærskelværdi på -6 pct. En grøn markering er udtryk for, at værdien for det givne år ikke overskrider tærskelværdien. En rød markering er udtryk for, at værdien for det givne år overskrider tærskelværdien. Anm.: Hvert punkt på grafen angiver den kumulerede ændring over de seneste 3 år. Tærskelværdi på 9 og 1 pct. for hhv. euro- og ikkeeurolande. En grøn markering er udtryk for, at værdien for det givne år ikke overskrider tærskelværdien. En rød markering er udtryk for, at værdien for det givne år overskrider tærskelværdien. Figur 3 Reale effektive valutakurs Figur Privat bruttogæld af BNP af BNP Anm.: Hvert punkt på grafen angiver den kumulerede ændring over 3 år. En positiv værdi udtrykker en styrkelse (appreciering) af kronens effektive værdi ift. 3 andre industrialiserede lande, dvs. kronekursen, når der tages højde Anm.: Tærskelværdi på 133 pct. af BNP. En grøn markering er udtryk for, at værdien for det givne år ikke overskrider tærskelværdien. En rød markering er udtryk for, at værdien for det givne år overskrider tærskelværdien. 1 Det bemærkes, at makroubalanceproceduren blev gennemført første gang som led i det europæiske semester for 1, hvor scoreboardet var baseret på 1-landeværdier for de respektive lande. De respektive tærskelværdier for de enkelte indikatorer er derfor vist i en periode fra 3-9, hvor makroubalanceproceduren ikke var etableret. Der henvises til samlenotat forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN d. 1. december 1 for en nærmere beskrivelse af de enkelte indikatorer i scoreboardet. 1

13 for den relative prisudvikling overfor andre lande. En negativ værdi udtrykker en forringelse (depreciering) af kronens effektive værdi. Tærskelværdi på +/-11 pct. En grøn markering er udtryk for, at værdien for det givne år ikke overskrider tærskelværdien. En rød markering er udtryk for, at værdien for det givne år overskrider tærskelværdien. Kilde: Kommissionen Figur Betalingsbalancen Figur 6 International nettoinvesteringsposition af BNP af BNP af BNP af BNP Anm.: Tærskelværdi på - pct. af BNP for betalingsbalanceunderskud og 6 pct. af BNP for overskud. En grøn markering er udtryk for, at værdien for det givne år ikke overskrider tærskelværdien. En rød markering er udtryk for, at værdien for det givne år overskrider tærskelværdien. Anm.: Tærskelværdi på -3 pct. af BNP. En grøn markering er udtryk for, at værdien for det givne år ikke overskrider tærskelværdien. En rød markering er udtryk for, at værdien for det givne år overskrider tærskelværdien. Figur 7 Boligpriser Figur Vækst i privat kreditgivning af BNP af BNP Anm.: Årlige ændring. Tærskelværdi på 6 pct. En grøn markering er udtryk for, at værdien for det givne år ikke overskrider tærskelværdien. En rød markering er udtryk for, at værdien for det givne år overskrider tærskelværdien. Anm.: Tærskelværdi på 1 pct. af BNP. En grøn markering er udtryk for, at værdien for det givne år ikke overskrider tærskelværdien. En rød markering er udtryk for, at værdien for det givne år overskrider tærskelværdien. 13

14 Figur 9 Ledighed Figur 1 Vækst i den finansielle sektors forpligtigelser Anm.: Hvert punkt på grafen viser et gennemsnit af ledighedsraten over de seneste 3 år. Tærskelværdi på 1 pct. En grøn markering er udtryk for, at værdien for det givne år ikke overskrider tærskelværdien. En rød markering er udtryk for, at værdien for det givne år overskrider tærskelværdien. Anm.: Årlige ændring. Tærskelværdi på 16, pct. En grøn markering er udtryk for, at værdien for det givne år ikke overskrider tærskelværdien. En rød markering er udtryk for, at værdien for det givne år overskrider tærskelværdien. Figur 11 Offentlig bruttogæld af BNP af BNP Anm.: Tærskelværdi på 6 pct. af BNP. En grøn markering er udtryk for, at værdien for det givne år ikke overskrider tærskelværdien. En rød markering er udtryk for, at værdien for det givne år overskrider tærskelværdien. 1

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.6.2014 COM(2014) 405 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2014

Læs mere

Notat til Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg om det europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse

Notat til Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg om det europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0800 Bilag 1 Offentligt Notat til Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg om det europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse 2014 Det europæiske semester udgør

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. maj 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. maj 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. maj 2017 (OR. en) 9650/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne ECOFIN 459 UEM 176 SOC 436 EMPL 340 Vedr.: Det

Læs mere

9021/19 aan/ht/ipj 1 ECOMP 1A

9021/19 aan/ht/ipj 1 ECOMP 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. maj 2019 (OR. en) 9021/19 ECOFIN 468 UEM 139 SOC 346 EMPL 260 NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité (2. afdeling)/rådet

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 294 Offentligt

Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 294 Offentligt Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 294 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaards talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-131 Center for Europa og Nordamerika Den 7. juni 2016 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 24.

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 21 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 21 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 21 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske Semester:

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 8 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 8 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 8 Offentligt Til Finansudvalget Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. februar 2015 EU-note Europæiske semester

Læs mere

Kommissionen har for første gang benyttet landerapporterne til at påtale risikoen for aggressiv skatteplanlægning i en række medlemslande.

Kommissionen har for første gang benyttet landerapporterne til at påtale risikoen for aggressiv skatteplanlægning i en række medlemslande. Europaudvalget 2017-18 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Til Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer 14. marts 2018 Kontaktperson: Martin Jørgensen (3622) Samråd

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Maltas nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Maltas nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 267 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Maltas nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Maltas stabilitetsprogram

Læs mere

9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A

9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. juni 2016 (OR. en) 9195/16 ECOFIN 447 UEM 194 SOC 311 EMPL 207 COMPET 281 ENV 326 EDUC 181 RECH 173 ENER 189 JAI 435 NOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.:

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 276 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Sveriges nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Sveriges konvergensprogram

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Addendum til Danmarks Nationale Reformprogram Danmarks indmeldinger under Konkurrenceevnepagten

Addendum til Danmarks Nationale Reformprogram Danmarks indmeldinger under Konkurrenceevnepagten Addendum til Danmarks Nationale Reformprogram Danmarks indmeldinger under Konkurrenceevnepagten I lyset af de betydelige økonomiske udfordringer, som de europæiske lande står overfor, blev der indgået

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2018

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2018 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.5.2018 COM(2018) 404 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2018 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg 18. marts 2009 Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg Dagsordenspunkt 1a Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten - Stabilitets- og konvergensprogrammerne

Læs mere

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Sagsnr. 10-145 Vores ref. MLK/lph Deres ref. Den 21. marts 2012 LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 LO har modtaget

Læs mere

Det europæiske semester 2014: Styrkelse af den økonomiske genopretning

Det europæiske semester 2014: Styrkelse af den økonomiske genopretning EUROPA-KOMMISSIONEN PRESSEMEDDELELSE Bruxelles, den 13. november 2013 Det europæiske semester 2014: Styrkelse af den økonomiske genopretning Den største udfordring, som Europas økonomi står overfor lige

Læs mere

Samlenotat til ECOFIN 20. juni 2014

Samlenotat til ECOFIN 20. juni 2014 Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3324 - Økofin Bilag 3 Offentligt Enhed International Økonomi Samlenotat til ECOFIN 20. juni 2014 Sagsbehandler DEPTLK Koordineret med 1. Udkast til EU s budget for 2014 - Præsentation

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 20.4.2005 KOM(2005) 154 endelig 2005/0064 (SYN) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Finlands nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Finlands nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 275 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Finlands nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Finlands konvergensprogram

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS

EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS Euroområdets stats- og regeringschefer har besluttet at vedtage en pagt for euroen for at

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0312 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0312 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0312 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.5.2012 COM(2012) 312 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Finlands nationale reformprogram for 2012

Læs mere

7586/10 la/ub/bh/la/fh/an 1 DG G LIMITE DA

7586/10 la/ub/bh/la/fh/an 1 DG G LIMITE DA RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 16. marts 2010 (17.03) (OR. en) 7586/10 ECOFIN 166 COMPET 94 ENV 177 EDUC 49 RECH 95 SOC 198 POLGEN 36 FØLGESKRIVELSE fra: Generalsekretariatet for Rådet til:

Læs mere

5601/19 clf 1 ECOMP 1A

5601/19 clf 1 ECOMP 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. januar 2019 (OR. en) 5601/19 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 5095/19 Vedr.: ECOFIN 51

Læs mere

Europaudvalget 2017 Rådsmøde almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2017 Rådsmøde almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2017 Rådsmøde 3560 - almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2017-12981 Center for Europa og Nordamerika Den 5. september 2017 Rådsmøde (almindelige anliggender)

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt 8. februar 2015 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2010 1. Den europæiske finansielle tilsynspakke a) (evt.)

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

9263/15 aan/aan/ikn 1 DG B 3A - DG G 1A

9263/15 aan/aan/ikn 1 DG B 3A - DG G 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 15. juni 2015 (OR. en) 9263/15 UEM 198 ECOFIN 404 SOC 366 COMPET 278 ENV 361 EDUC 184 RECH 175 ENER 218 JAI 380 EMPL 239 NOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.:

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram, som Portugal har forelagt

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram, som Portugal har forelagt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.11.2016 COM(2016) 900 final 2016/0358 (NLE) Forslag til RÅDETS UDTALELSE om det økonomiske partnerskabsprogram, som Portugal har forelagt DA DA 2016/0358 (NLE) Forslag

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Samlenotat til ECOFIN 10. marts 2015

Samlenotat til ECOFIN 10. marts 2015 Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3375 - økofin Bilag 2 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler DEPTLK Koordineret med Sagsnr. 2015-1583 Doknr. 211998 Dato 04-03-2014 Samlenotat til ECOFIN 10.

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

9291/17 bmc/lma/ef 1 DG B 1C - DG G 1A

9291/17 bmc/lma/ef 1 DG B 1C - DG G 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. juni 2017 (OR. en) 9291/17 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet ECOFIN 397 UEM 146 SOC 377 EMPL 291 COMPET

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2012

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2012 EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.5.2012 COM(2012) 304 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2012 med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0527 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0527 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0527 Bilag 2 Offentligt 31. marts 2011 Notat vedr. indikatorer og scoreboard om overvågningen af makroøkonomiske ubalancer Resumé Som led i drøftelserne af den igangværende

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Finansudvalget og Europaudvalget. EU-konsulenten. EU-note. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 26. juni Samråd om det europæiske semester

Finansudvalget og Europaudvalget. EU-konsulenten. EU-note. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 26. juni Samråd om det europæiske semester Finansudvalget 2017-18 FIU Alm.del Bilag 150 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 26. juni 2018 Kontaktperson: Martin Jørgensen (3622) Samråd

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 27. januar 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 27. januar 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 27. januar 2017 (OR. en) 5734/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 5188/17 Vedr.: ECOFIN 50

Læs mere

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.11.2013 COM(2013) 911 final 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS UDTALELSE om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN DA DA 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS

Læs mere

Forårsprognose : mod en langsom genopretning

Forårsprognose : mod en langsom genopretning EUROPA-KOMMISSIONEN PRESSEMEDDELELSE Forårsprognose 2012-13: mod en langsom genopretning Bruxelles, den 11. maj 2012 Efter nedgangen i output sidst i 2011 skønnes økonomien i EU i øjeblikket at være inde

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 Europaudvalget 2011 Ekstraordinært økofin Bilag 1 Offentligt 18. oktober 2011 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 1) Forberedelse af Det Europæiske Råd den 23. oktober 2011 -

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. maj 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. maj 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. maj 2017 (OR. en) 9235/17 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 22. maj 2017 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: ECOFIN 368 UEM 117 SOC 346 EMPL 261 COMPET 363 ENV 463

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0294 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0294 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0294 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2016 COM(2016) 294 final Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE om konstatering af, at Spanien ikke har truffet

Læs mere

9262/15 tm/kb/ef 1 DG B 3A - DG G 1A

9262/15 tm/kb/ef 1 DG B 3A - DG G 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 15. juni 2015 (OR. en) 9262/15 UEM 197 ECOFIN 403 SOC 365 COMPET 277 ENV 360 EDUC 183 RECH 174 ENER 217 JAI 379 EMPL 238 NOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.:

Læs mere

Europaudvalget, Finansudvalget Økofin Bilag 2, FIU Alm.del Bilag 6 Offentligt

Europaudvalget, Finansudvalget Økofin Bilag 2, FIU Alm.del Bilag 6 Offentligt Europaudvalget, Finansudvalget 2005 2638 - Økofin Bilag 2, FIU Alm.del Bilag 6 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 7.

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd

Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd Af Jens Sand Kirk, JSKI@kl.dk Direkte: Side 1 af 10 Formålet med analysen er at undersøge, hvordan det offentlige forbrug er blevet prioriteret fordelt

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Om Stabilitets- og Vækstpagten

Om Stabilitets- og Vækstpagten Om Stabilitets- og Vækstpagten Af Christen Sørensen Stabilitets- og Vækstpagten blev implementeret med to forordninger, 1466/97 (den forebyggende del) og 1467/97 (den korrigerende del), der efterfølgende

Læs mere

Lever Konvergensprogrammet op til de finanspolitiske spilleregler i Stabilitets- og Vækstpagten og Finanspagten?

Lever Konvergensprogrammet op til de finanspolitiske spilleregler i Stabilitets- og Vækstpagten og Finanspagten? 3. maj 2012 Lever Konvergensprogrammet op til de finanspolitiske spilleregler i Stabilitets- og Vækstpagten og Finanspagten? 1. Indledning Økonomi- og Finansministrene i EU (ECOFIN-rådet) skal i løbet

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Flere konkurser og tvangsauktioner i april Industriproduktionen steg i marts Salget af personbiler steg i april

Flere konkurser og tvangsauktioner i april Industriproduktionen steg i marts Salget af personbiler steg i april Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens tema I Vækstpakke 214: Danmark helt ud af krisen virksomheder i vækst Ugens tema II OECD: Udsigt til positiv vækst i Eurozonen i 214 og 2 Ugens tendens

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 5.6.2019 COM(2019) 504 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2019 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 6 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 6 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 6 Offentligt EU-note Folketingets økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Indledningen af det europæiske semester

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del Bilag 199 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del Bilag 199 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del Bilag 199 Offentligt Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 30. juli 2013 IMF s vurdering af Kinas økonomi

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0311 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0311 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0311 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.5.2012 COM(2012) 311 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Estlands nationale reformprogram for 2012

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 10. juli 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 23.

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. juli 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. juli 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. juli 2016 (OR. en) 10796/16 ECOFIN 678 UEM 264 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS AFGØRELSE om konstatering af, at Portugal

Læs mere

10881/10 lv/nlk/am 1 DG G I

10881/10 lv/nlk/am 1 DG G I RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 9. juni 2010 (11.06) (OR. en) 10881/10 CO EUR-PREP 37 ECOFIN 359 COMPET 195 ENV 404 EDUC 113 RECH 226 SOC 411 POLGEN 93 NOTE fra: til: Vedr.: Økofinrådet Det

Læs mere

Revideret udgave af Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, pkt. 14: nationale produktivitetsog konkurrenceevneråd

Revideret udgave af Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, pkt. 14: nationale produktivitetsog konkurrenceevneråd Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3475 - økofin Bilag 2 Offentligt 10. juni 2016 Revideret udgave af Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, pkt. 14: nationale produktivitetsog konkurrenceevneråd

Læs mere

Fremskridt med den økonomiske situation

Fremskridt med den økonomiske situation #EURoad2Sibiu Fremskridt med den økonomiske situation Maj 219 PÅ VEJ MOD EN MERE FORENET, STÆRKERE OG MERE DEMOKRATISK UNION EU s ambitiøse dagsorden for beskæftigelse, vækst og investeringer og bestræbelserne

Læs mere

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Udfordringen v. økonomi- og indenrigsministeren Klare mål v. finansministeren Konkrete initiativer i Vækstplan DK v. skatteministeren Udfordringen

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.5.2016 COM(2016) 339 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Nederlandenes nationale reformprogram for

Læs mere

ECB Månedsoversigt November 2013

ECB Månedsoversigt November 2013 LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet

Læs mere

Forårsprognose 2013: EU s økonomi er langsomt ved at komme sig efter en langvarig recession

Forårsprognose 2013: EU s økonomi er langsomt ved at komme sig efter en langvarig recession EUROPA-KOMMISSIONEN PRESSEMEDDELELSE Bruxelles, den 3. maj 2013 Forårsprognose 2013: EU s økonomi er langsomt ved at komme sig efter en langvarig recession Efter den recession, der kendetegnede 2012, forventes

Læs mere

end på et historisk lavt niveau. Disse indikationer bør dog bekræftes på et bredere grundlag.

end på et historisk lavt niveau. Disse indikationer bør dog bekræftes på et bredere grundlag. LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. februar 2009 at fastholde s officielle renter. Som Styrelsesrådet forudså i forbindelse med

Læs mere

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter d. 22.10.2014 Kommentar til lovforslag om udgiftslofter Formandsskabets bemærkninger til lovforslagene indgår i Dansk Økonomi, efterår 2014. Dette notat opsummerer disse bemærkninger. Finansministeren

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3088 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3088 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3088 - økofin Bilag 2 Offentligt 6. maj 2011 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 17. maj 2011 1) Forslag til forordning vedr. short selling mv. - Generel

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0268 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0268 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0268 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 268 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Nederlandenes nationale reformprogram for

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Europaudvalget 2019 Rådsmøde 3713 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Dato 5. september 2019 Rådsmøde (energi) den 24. september 2019 Dagsorden Side

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 2020 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 2020 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 2020 Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET 17. marts 2010 Center for Europa Grundnotat til Folketingets Europaudvalg Kommissionens meddelelse Europa 2020 en strategi for

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget Christiansborg Svar på Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalgets

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 20.4.2005 KOM(2005) 155 endelig 2005/0061 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

Hermed følger til delegationerne den horisontale rapport om de landespecifikke henstillinger for 2019, som formandskabet har udarbejdet.

Hermed følger til delegationerne den horisontale rapport om de landespecifikke henstillinger for 2019, som formandskabet har udarbejdet. Bruxelles, den 10. juni 2019 (OR. en) 9969/19 CO EUR-PREP 20 POLGEN 112 ECOFIN 574 UEM 187 SOC 442 EMPL 337 COMPET 479 ENV 562 EDUC 288 RECH 320 ENER 319 JAI 642 NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet

Læs mere

2. Garanti for tilstrækkelige pensioner i et aldrende samfund

2. Garanti for tilstrækkelige pensioner i et aldrende samfund Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del Bilag 48 Offentligt N O T A T 20. september 2015 Samlenotat om EPSCO-rådsmødet den 5. oktober 2015 Sagsnr. CAIJ/Isy 1. Erfaringer fra Det Europæiske

Læs mere

9249/15 pfw/bbi/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A

9249/15 pfw/bbi/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 15. juni 2015 (OR. en) 9249/15 UEM 186 ECOFIN 391 SOC 354 COMPET 266 ENV 348 EDUC 172 RECH 163 ENER 205 JAI 368 EMPL 227 NOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.:

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3419 - miljø Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3419 - miljø Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3419 - miljø Bilag 3 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet EU og Internationalt Den 14. oktober 2015 SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (miljø) den 26. oktober 2015 1. Miljø

Læs mere