Fagbevægelsen -dino eller dynamo?

Transkript

1 Fagbevægelsen -dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA LO-Skolen, Helsingør 13. maj 2015

2 3 konstateringer Fagbevægelsens relative elendighed Den relative elendighed kan forklares Der kan gøres noget ved den! 2

3 DK - organisering Hovedorganisation i tusinder %- --- LO FTF Tabel 2: AC Lederne Gule Øvrigeudenfor HO erne I alt Uorganiserede Lønmodtagere og ledige Organisationsgraden i %

4 Fagforeningsproblemer (objektive): Faldende medlemstal Gule fagforeninger vinder frem Forgubbet medlemsskare Mister ressourcer og deltagelse Den danske model ikke sikret (arbejdsgiverne?) Øget retliggørelse fra EU-niveauet presser aftalevejen Det politiske system har sat parterne på sidelinjen 4

5 Fagforeningsproblemer (indre) Ingen ny analyse af omverdenen Ingen strategisk fornyelse: defensive positioner Frygt for at genere S-ledet regering? Accept af det umådelige mådehold? Accept af fejlagtig krisediagnose: landets konkurrenceevne? 5

6 Det korte sigt Velfærdsstaten ifølge medier og politikere

7 Det økonomiske uføre - problemerne Stort konkurrenceevne-problem Stor udlandsgæld Demografi-bomben: for mange gamle fremover Flere på offentlig forsørgelse Stort hul i statskassen: ingen penge Verdens højeste skattetryk 7

8 Fakta: Økonomiske nøgleindikatorer Betalingsbalanceoverskud rekordstort Konkurrenceevnen ikke dårlig Aktiekursernes himmelflugt Offentligt budgetunderskud væk Virksomhedernes opsparing: 168 mia. kr. Privat opsparing: 828 mia. kr. 8

9 Betalingsbalanceoverskud DK 9

10 10

11 Demografiproblemet iflg. DØR

12 Ældrebrøk 2010 [ 65år+ / (15-64-årige) ] kilde: Eurostat.

13 Ældrebrøk 2050 [ 65år+ / (15-64-årige) ] kilde: Eurostat.

14 Demografien + pensionssystemet store lyspunkter Nordiske lande i top på demografien - høj fertilitet Arbejder længere og længere allerede - frivilligt Pensionsalder 70, hvis du er født efter Mest radikale reformer trods kort levealder Europas mest billige pensionssystem for staten Ældreplejen allerede veludbygget

15 Pensionskasse- eventyret venter Formue på mia. Hastigt voksende Statens officielle nettogæld ca. nul, men Skjult formue: Udskudt skat ca mia. Danske stat blandt de rigeste stater i verden Nuværende voksnes gave til børn og børnebørn Mindsker fremtidens ældreudgifter radikalt

16 Antal fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse år Antal fuldtidspersoner

17 Hvad laver dem, der ikke laver noget? på barselsorlov i fleksjob jobrotation ansat med løntilskud virksomhedspraktik nyttejob revalideringsydelse ressourceforløb førtidspension Og de fleste af resten står til rådighed!!! 17

18 Offentligt underskud Danmark 2011 KUN 34,5 mia. kr = 1,8 pct. BNP

19 Offentligt overskud Danmark ,9 mia. kr. (= 1,2 % s overskud i forhold til BNP)

20 Aktuelt kun 5 lande med pæne offentlige finanser + overskud på betalingsbalancen: Danmark Norge Sverige Finland Schweiz Den nordiske velfærdsmodel? Også de nordiske lande, der har de billigste pensionssystemer og færrest ældre fremover Langt den mest bæredygtige økonomiske fremtid på længere sigt

21 Hvad med de erhvervsaktive? Betaler de ikke verdens højeste skatter? Mangler der ikke incitamenter til at ville yde en ekstra indsats? Og vil de dygtigste ikke flytte til udlandet? 21

22 OECD. Taxing Wages. 2011

23

24 Hvad gik galt med det danske økonomiske mirakel og hvorfor blev det ikke opdaget? Liberalisering af kreditpolitikken Ødelæggende vækst i privat gældsætning Ødelæggende boligboble Skatte- og finanspolitikken burde køle ned, men kastede benzin på bålet Mislykkede kriseindgreb

25 Politik-fejl I Forkert krisediagnose: konkurrenceevne-problem Korrekt krisediagnose: Konsolideringskrise efter boligboble - virksomheder konsoliderer - forbrugerne konsoliderer - bankerne konsoliderer 25

26 Politik-fejl II Regeringen forværrede krisen - mobiliserer krisebevidsthed - reformer øger økonomisk usikkerhed (dagpengereform, efterlønsreform, førtidsreform, kontanthjælpsreform m.m.) Politikreformer øger arbejdsudbud overser korttidsproblemer - reducerer offentlige udgifter - laver kontraktive politikker - svækker fagbevægelsen og OK-systemet 26

27 Velfærdsstaten -på langt sigt

28 Normsætninger i OK-systemet - Landets konkurrenceevne må ikke ødelægges - De konkurrenceudsatte erhverv skal lønmæssigt ligge i underkanten af udlandets lønstigninger korrigeret for produktivitetsudvikling - Den offentlige sektor må lægge sig i baghjulet (lavere lønstigninger samme profil) - Fælleserklæringen 1987 mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter bekræftede disse afhængigheder (samfundsøkonomiske hensyn) 28

29 MEN: - Ingen tvingende begrundelse for, at den offentlige sektor skal indrette sig efter den private sektors løndannelse - Landets konkurrenceevne farligt begreb: - flertydigt (ingen klare succeskriterier) -misforståeligt (analogi med virksomhed) -trojansk hest (tjener til at holde løn nede) 29

30

31 Arbejdsliv og politik set i lønmodtagerperspektiv III CARMA-undersøgelser 31

32 APL-undersøgelser 1992 (1993): APL I - LO-medlemmer 2002 (2007): APL II - alle lønmodtagere 2014 (2014/2015): APL III - alle lønmodtagere

33 APL-undersøgelsen 2014 Spørgeskemaundersøgelse skemaer besvarelser fra lønmodtagere (16-66 år) Alle lønmodtagerkategorier med Opdeling på hovedgrupper: LO FTF AC Lederne Ideologisk alternative (GULE) Udenfor HO Uorganiserede

34 Udbredte opfattelser i dag Folk vil helst være i egen båd (fra 1. maj til mig, mig, mig ) Fagforeninger bliver overflødiggjort af folks ønsker om øget individualisering De kollektive fællesreguleringers tid er snart omme Pengene ligger bedst i borgernes lommer Velfærdsstaten er blevet for dyr og dårlig

35

36 société.

37 APL III -temaer Fagforenings-arenaen Arbejdsplads-arenaen Kollektiv organisering og regulering Velfærdsstats-arenaen

38 Fagforeningens nødvendighed Tabel 4.1 Fagforeningers nødvendighed, efter hovedområder (%) Fagforeninger er nødvendige for varetagelsen af lønmodtagernes interesser Helt Delvis Hverken enig Delvis Helt N enig enig eller uenig uenig uenig LO FTF AC Lederne Uden hovedorganisation Alternative Ikke-medlemmer I alt Ubetinget støtte er steget 10 procentpoint siden 2002

39 Fagforeningens nødvendighed Fagforeningers nødvendighed, efter hovedområder 92, 02, 14 (% af helt/delvis enig) Hvordan stiller du dig til følgende: Fagforeninger er nødvendige for varetagelsen af lønmodtagernes interesser LO FTF AC Ikke-medlemmer

40 Begrundelser for medlemsskab Tabel 4.2 Begrundelser for medlemskab af fagforeningen (%) Hvorfor er du medlem af en fagforening? Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig Helt uenig Fordi jeg synes, at man bør være medlem af en fagforening For at være solidarisk med mine arbejdskammerater/kolleger For at få mine interesser varetaget For at kunne stå i en arbejdsløshedskasse Fordi det er et krav på min arbejdsplads N

41 Begrundelser for medlemsskab Fordi jeg synes, man bør være medlem: steget 12 % siden 2002 (LO 65 %, FTF 77 %) For at være solidarisk med kolleger: steget 9 % siden 2002 For at få mine interesser varetaget: steget 8 % siden 2002 For at stå i en arbejdsløshedskasse: uændret siden 2002

42 Fagforening Fagforeningen nødvendig som institution (8 ud af 10) Højeste tilslutning i LO og FTF Stærkeste opslutning nogensinde Begrundelser for medlemskab forener kollektive og individuelle interesser Unge har ikke ideologisk distance til fagforeninger: positiv opinionsbalance steget med 40 % siden 2002

43 Vigtigste fagforeningsopgaver Tabel 4.5 Fagforeningens vigtigste opgave, efter hovedområder (% af helt/delvis enig) Hvad mener du bør være fagforeningens vigtigste opgaver? 1. Forbedre arbejdsmiljøet 2. Arbejde for lærlinge- og praktikpladser 3. Forbedre uddannelses-, efteruddannelses- og omskolingsmuligheder for medlemmerne 4. Sikring af størst mulig løn for medlemmerne 5. Udligne lønforskelle mellem mænd og kvinder 6. Arbejde mod social dumping 7. Arbejde for større tryghed i ansættelsen 8. Bekæmpe arbejdsløsheden 9. Forbedre pensionsordninger 10. Yde personlig bistand til medlemmerne N LO FTF AC Lederne Udenfor HO Alternative Ikke-medlemmer I alt

44 Fagforeningers indflydelse Tabel 4.6 Fagforeningernes samfundsindflydelse, efter hovedområder (% af helt/delvis enig) Fagforeningerne har for lidt indflydelse på samfundsudviklingen i dag Fagforeningen har for lidt at sige overfor arbejdsgiverne Fagbevægelsen ville stå stærkere, hvis hovedorganisationerne (LO, FTF og AC) arbejdede tættere sammen For lidt indflydelse på samfundsudviklingen For lidt at sige overfor arbejdsgiverne Samarbejde mellem hovedorganisationer LO FTF AC Lederne Udenfor HO Alternative Ikke-medlemmer I alt N

45 Fagforeningernes indflydelse - vurdering LO: For lidt indflydelse på samfundsudviklingen: steget 14 pp. (2002) LO: For lidt at sige over for arbejdsgiverne: steget 12 pp. (2002) Udtrykker kritik af de resultater, som de faglige organisationer opnår

46 Fagforeningsvirket Fagforeningen som organisation møder forskellig vurdering og kritik Fagforeningernes opgaver ikke dårligt prioriteret p.t. Arbejdsmiljø, lærlinge- og praktikpladsen, efter- og videreuddannelse blandt de højest prioriterede opgaver Fagforeningerne har for lidt indflydelse i arbejdsliv og politik

47 Arbejdsplads og ledelse Tabel 1.1 Ledelsespolitikker, efter hovedområder (% af i høj grad) Kan man sige om ledelsen på din arbejdsplads: Fastholder retten til at lede og fordele arbejdet Sørger for, at den enkelte medarbejder har gode udviklingsmuligheder Forstår at bruge medarbejdernes evner og faglige kvalifikationer Sætter effektiviteten foran alle andre hensyn Ledelsesretten Udviklingsmuligheder Faglige kvalifikationer Effektivitetsmålsætninger N (antal) LO FTF AC Lederne Udenfor HO Alternative Ikke-medlem I alt Udenfor HO er faglige organisationer udenfor hovedorganisationerne f.eks. Dansk Journalistforbund og Business Danmark.

48 Arbejdsplads og ledelse * Fastholder retten til at lede og fordele arbejdet steget 10 procentpoint siden 2002 * Forskellige ledelsespolitikker også modsætningsfulde * Offentligt ansatte har mærket opstrammede ledelsespolitikker, vilde dokumentationskrav og dårligere normeringer stærkere end privatansatte. * Offentligt ansatte har stærkt ønske om øget selvstændighed i arbejdet

49 Fremtidsudsigter Tabel 1.4 Fremtiden på arbejdsmarkedet (% af helt/delvis enig) Hvilke tanker gør du dig om din fremtid på arbejdsmarkedet?: Jeg er bange for at blive arbejdsløs (1) Jeg er bange for, at mine kvalifikationer ikke slår til på fremtidens arbejdsmarked (2) 1 2 N LO FTF AC Lederne Udenfor HO Alternative Ikke-medlem I alt

50 Arbejdspladsen Ledelsesretten udøves meget forskelligt. Folk behandles uens LO-medlemmer og de gule føler sig mest udsatte og frygter mest for fremtiden på arbejdsmarkedet Tryghed en grundværdi for lønmodtagerne Godt samarbejde på arbejdspladsen mellem individer og grupper Ingen udbredt konkurrencementalitet

51 Aftalemodellen - tilslutning Tabel 3.1 Regulering ved overenskomstsystemet, efter hovedområder (%) Løn og ansættelsesvilkår bør reguleres gennem overenskomster indgået af fagforeninger og arbejdsgiverforeninger Helt Delvis Hverken enig Delvis Helt N enig enig eller uenig uenig uenig LO FTF AC Lederne Udenfor HO Alternative Ikke-medlemmer I alt

52 Almengørelse Tabel 3.2 Regulering ved almengørelse, efter hovedområder (%) Myndighederne bør hjælpe til at sikre, at aftalte overenskomster udbredes til ikkeoverenskomstdækkede arbejdspladser Helt Delvis Hverken enig Delvis Helt N enig enig eller uenig uenig uenig LO FTF AC Lederne Udenfor HO Alternative Ikke-medlemmer I alt

53 Almengørelse - fordeling 44 % helt eller delvis enig i, at almengørelse bør udbredes (samlet er 26 % imod) 45 % af LO-medlemmerne er enige 47 % af FTF-medlemmerne er enige Bekæmpelse af social dumping en vigtig delbegrundelse

54 Mindsteløn Tabel 3.3 Regulering ved lovfastsat minimumsløn, efter hovedområder (%) Folketinget bør ved lov vedtage en minimumsløn gældende for hele arbejdsmarkedet Helt Delvis Hverken enig Delvis Helt N enig enig eller uenig uenig uenig LO FTF AC Lederne Udenfor HO Alternative Ikke-medlemmer I alt

55 Individuel aftale Tabel 3.4 Regulering individuel aftale, efter hovedområder (%) Løn og arbejdsvilkår bør udelukkende aftales mellem den enkelte arbejdstager og arbejdsgiveren Helt Delvis Hverken enig Delvis Helt N enig enig eller uenig uenig uenig LO FTF AC Lederne Udenfor HO Alternative Ikke-medlemmer I alt

56 Konfliktretten Tabel 3.6 Strejke- og konfliktretten, efter hovedområder (%) Retten til at etablere strejker og sympatikonflikter skal bevares som middel til at indgå overenskomster Helt Delvis Hverken enig Delvis Helt N Enig Enig eller uenig uenig uenig LO FTF AC Lederne Udenfor HO Alternative Ikke-medlemmer I alt

57 Kollektiv organisering Aftaleregulering vigtigste reguleringsform (stærkt opbakning bag OK-modellen) Almengørelse og mindsteløn kan supplere aftalemodel Løn et kollektivt aftaleprodukt (ikke et lokalt anliggende)

58 Velfærdssikringer Tabel 5.1 Universelle velfærdssikringer, efter hovedområder (% af helt/delvis enig) Hvad mener du om følgende: 1. Det offentlige sundhedssystem skal udbygges, så ventelister undgås (1) 2. Sundhedsvæsenet bør primært drives af det offentlige (2) 3. Brugerbetaling bør indføres ved besøg hos lægen (3) 4. Folkepensionen skal forbedres, så de ældre får bedre levevilkår (4) N LO FTF AC Lederne Udenfor HO Alternative Ikke-medlemmer I alt

59 Sikring ved arbejdsløshed Tabel 5.2 Offentlig sikring ved arbejdsløshed, efter hovedområder (%) Hvordan synes du, at det offentlige sikre dig ved arbejdsløshed 1. Meget godt 2. Godt 3. Hverken godt 4. Dårligt 5. Meget dårligt Forskel i andel, der svarer 4 eller 5 fra N sikret sikret eller dårligt sikret sikret sikret 2002 til 2014 LO FTF AC Lederne Udenfor HO Alternative Ikke-medlemmer I alt

60 Dagpengesystem Tabel 5.3 Holdninger til arbejdsløshedsdagpenge, efter hovedområder (% af helt/delvis enig) Hvad mener du om arbejdsløshedspengene? Det skal gøres nemmere at få dagpenge Arbejdsløshedsdagpengene er for lave Der er for meget kontrol med dagpengene De arbejdsløse skal yde en samfundsindsats, mens de modtager dagpenge LO FTF AC Lederne Udenfor HO Alternative Ikke-medlemmer Ledige I alt N

61 Samfundsudviklingen 5.5 Holdninger til samfundets indretning, efter hovedområder (% af helt/delvis enig) Hvordan synes du, at samfundet bør udvikle sig i årene fremover? Solidaritet skal udbredes; lønmodtagerne skal stå sammen Demokratiet skal udbredes til flere områder af samfundet Den sociale retfærdighed skal øges: forskellene mellem rig og fattig skal nedbringes Markedsmekanismerne skal udbredes også indenfor den offentlige sektor LO FTF AC Lederne Udenfor HO Alternative Ikke-medlemmer I alt N

62 Samfundsudviklingen Solidariteten skal udbredes: 52 % helt eller delvis enig LO: + 6 procentpoint siden 2002 FFT: + 6 procentpoint siden 2002 AC: + 10 procentpoint siden 2002 gule : + 13 procentpoint siden 2002 Den sociale retfærdighed skal øges: 52 % helt eller delvis enig AC: + 14 procentpoint siden 2002 Markedsmekanismer skal udbredes: 39 % helt eller delvis enig LO: minus 6 procentpoint siden 2002 FTF: minus 9 procentpoint siden 2002 AC: minus 11 procentpoint siden 2002

63 Politik og velfærd Kollektive velfærdsarrangementer skal styrkes Solidaritet i vækst siden 2002 Demokratiet skal udbredes Faldende tilslutning til brug af brugerbetaling opgør med NPM LO- og FTF-medlemmerne ligger også tæt op ad hinanden i synet på velfærdsstaten

64 Samlet hovedpejling APL III Lønmodtagere er ikke blevet individualister: Kollektivitet og solidaritet i vækst Tilslutning til reguleringsmodellen (aftalesystemet) Fagforeningerne meget nødvendige. Men de skal have større indflydelse i arbejdsliv og politik Fællesskabs-værdier skal sættes i højsædet Stadig delinger, hvad angår værdier og politisk holdning Neo-liberale løsningsmodeller afvises i velfærdsstaten

65 APL III Fællesskab før forskelle Lønmodtagerværdier og interesser i forandring 2014

66 På vej mod fjerne horisonter? 66

67 Stop grædekoneriet! Fagforeningerne stadig med opbakning, faglig og politisk indflydelse Men I må blive bedre til - at hvæsse viljen - at bruge evner til * at læse udviklinger * at opbygge viden * analysere omverdensbetingelser * rekruttere og mobilisere, også de unge * udnytte indflydelsesmuligheder * forandre institutioner 67

68 Fagforeningers påvirkningskanaler Aftalevejen Overenskomster Lokale aftaler Institutionaliseret deltagelse Folkevalgte Korporative/administrative Ikkeinstitutionaliseret deltagelse Direkte aktioner Direkte kontakter (lobbyisme) Opinionsdannelse Mediekontakter 68

69 Magtformer Strukturel magt Organisatorisk magt Institutionel magt Kommunikativ magt 69

70 Primærmagt Organisatorisk magt Institutionel magt Kommunikativ magt Værdiskabelse i brancher Efterspørgsel efter arbejdskraft Arbejdsgiverdispositioner Lønmodtageres kvalifikationer Lønmodtagernes rolle i arbejdsprocesserne Medlemstal og medlemsudvikling Mobiliseringsevner Potentiel og faktisk brug af kampmidler Finansielle, administrative og organisatoriske ressourcer Ekspertice og analysekapacitet Tillid og troværdighed Overenskomster TR-system SU-/MED-systemer Fagretsligt system Almengøringsbestem - melser Politisk korporatisme Deltagelse i lovforberedende arbejde og i forvaltning Skattebegunstigelse af fagforeningskontingent A-kasser Kunne køre kommunikativekampagner og sætte samfundspolitiske dagsordener Medieoptræden og deltagelse i den offentlige debat Mediekontakter Evner til at tyde, forstå og forklare Evner til at stå til rådighed for medier og interessenter Fremlæggelse af analyser og dokumentationer Gadeteater 70

71 Brug af magtressourcer Fortællinger Forståelser Forklaringer II Medlemmer Midler Demokrati Intern solidaritet III I Netværk Alliancer IV 71

72 Arbejde for et mix af: 1) Kollektive goder 2) Tunge medlemsfordele 3) Fagrelevante servicetilbud 72

73 Forlover man sig med tiden, bliver man hurtigt enke (Søren Kierkegaard) 73