Hvor er beviserne for, at udviklingsbistand hjælper Den Tredje Verden?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvor er beviserne for, at udviklingsbistand hjælper Den Tredje Verden?"

Transkript

1 Mach vs. Mchangama i : Hvor er beviserne for, at udviklingsbistand hjælper Den Tredje Verden? Der bliver årligt overført 300 milliarder kroner fra den rige til den fattige verden. Afrika er ifølge den amerikanske professor i økonomi William Easterly blevet givet mere end 568 milliarder dollars i bistand i perioden et beløb, der langt overstiger hvad europæiske stater modtog i Marshall-hjælp. På trods heraf er Afrika syd for Sahara kontinuerligt blevet relativt fattigere i forhold til øvrige kontinenter. Dét skriver juristen Jacob Mchangama i et af sine svar til Mellemøstekperten Trine Pertou Mach, der til den nye duel mellem de to har valgt emnet: ulandsbistand. I den globale landsby kan man ikke være sig selv nok. Mach skriver: Det helt grundlæggende princip omkring udviklingsbistand er omfordeling fra den rige til den fattige verden. Kun gennem en massiv omfordeling af denne verdens rigdom kan vi sikre en mere lige og mere retfærdig klode for flest mulige af verdens borgere. Det er en politisk kamp at ændre på den uretfærdighed og skæve magt- og ressourcefordeling, der hersker globalt, både i en lang række samfund, såvel som mellem lande. Det er vores ansvar at gøre op med de strukturelt betingede dårligere livsbetingelser i den fattige. Det koster. Politisk og økonomisk. Ved at give absolut fattige lande chancen for at løfte sig ud af fattigdom, kan man understøtte muligheden for at stadig flere mennesker får indflydelse på deres eget liv og udviklingen af deres samfund. Og ikke mindst: at de bliver en del af verdenssamfundet - fremfor at være kørt ud på et ødelæggende sidespor. Bistand gør det ikke alene. Der skal også en ændring af strukturelle magtforhold til. Men bistand er nødvendig, fordi der er en lang række opgaver, som de fattige lande ganske enkelt ikke er i stand at løfte: fx uddannelse, sundhed, adgang til rent vand og lægehjælp, udvikling af civilsamfund, fremme af rettigheder. Dertil kommer et ansvar og en moralsk forpligtelse. At tidligere kolonimagter har et særligt ansvar er i mine øjne et lidt fortærsket argument, al den stund opgaven ligger hos alle stater i den rige verden, ikke kun tidligere kolonimagter. Men en del af argumentet har fortsat gyldighed: der påhviler os et ansvar - moralsk, politisk, økonomisk og socialt for at skabe betingelser for, at fattige menneskers ret til et anstændigt og rimeligt liv bliver opfyldt. Fordi vores rigdom, livsvilkår og magt i stort omfang er på bekostning af den fattige del af kloden Har man behov for det, er der endog et egeninteresse-argument: Kun gennem en sikring af udvikling i den fattige verden kan massive flygtningestrømme, økonomisk betinget migration samt konflikter begrænses. Der er dermed også et stænk af elementær sikkerhedspolitik i det. Konklusionen er, at udviklingsbistand er en pligt og et ansvar. Den er et redskab til omfordeling i kampen for en mere lige verden og en helt nødvendig forudsætning for at rette op på globale uligheder. I den globale landsby kan man ikke være sig selv nok. Bistand duer ikke. Mchangama skriver: Lad os først være enige om, at den tredje verdens fattigdom er et globalt problem, der ikke kun medfører ufatteligt hårde levevilkår for de fattigste mennesker på jorden, men også har konsekvenser for folk i udviklede lande i form af migrationsstrømme, øget risiko for terror, udbredelse af religiøs fundamentalisme m.v. Men ansvaret for at ændre udviklingen i landene i Den Tredje Verden ligger først og fremmest hos deres egne borgere. Problemerne kan ikke løses af velmenende vestlige regeringer og NGO er: en forudsætning for at ændre tingenes tilstand er det lokale og personlige ansvar. Det er dog klart, at vi i Vesten kan og bør hjælpe verdens fattigste lande på vej. Spørgsmålet er blot hvordan? Du påstår, at den Tredje Verden kun kan hjælpes gennem massiv omfordeling af denne verdens rigdom, ligesom du taler om en skæv magt- og ressourcefordeling. 1

2 Men hvor er beviserne for, at udviklingsbistand hjælper den tredje verden? Der bliver p.t. årligt overført 300 milliarder kroner fra den rige til den fattige verden. Afrika er ifølge den amerikanske professor i økonomi William Easterly blevet givet mere end 568 milliarder dollars i bistand i perioden et beløb, der langt overstiger hvad europæiske stater modtog i Marshall-hjælp. På trods heraf er Afrika syd for Sahara kontinuerligt blevet relativt fattigere i forhold til øvrige kontinenter. På basis af en sammenligning af over 100 forskningsstudier af effekten af udviklingsbistand, konkluderer økonomiprofessor Martin Paldam, at der i bedste fald er en marginal og i værste fald ingen sammenhæng mellem udviklingsbistand og fattige landes udvikling. Han fastslår endvidere, at der ingen langsigtet udviklingseffekt er af udviklingsbistand. Easterly er endnu mere pessimistisk: han mener, at udviklingsbistand rent faktisk har gjort skade, bl.a. ved at fjerne fattige menneskers incitament til - via markedet - at løse de problemer, de befinder sig i, samt ved at ignorere den viden, som kun den lokale befolkning besidder. Grunden til den fejlagtige idé om bistand er som oftest, at folk antager at økonomisk velstand er et nulsumsspil - dvs., at der kun findes en vis "velstand" i verden, som vi må deles om: hvis ét land er rigt må andre lande nødvendigvis være fattige. Det er forkert: at et land oplever vækst betyder ikke, at dette land får en større del af den samlede eksisterende velstand, men derimod at den samlede velstand blot bliver større. I 1950 var asiatiske lande som Singapore, Sydkorea, Taiwan og Hong Kong uviklingsmæssigt på niveau med afrikanske lande som Uganda -idag er de på niveau med flere EU-lande. Det er lykkedes med beskeden eller ingen udviklingsbistand. Ligeledes har Kina og Indien de seneste år oplevet eksplosiv vækst, hvor hundreder af millioner er løftet ud af fattigdom. Hvilke lande er blevet fattigere af denne vækst? Når visse asiatiske lande har udviklet sig mens de afrikanske lande er gået i stå skyldes det i høj grad, at asiatiske lande har åbnet deres markeder for udenlandske investeringer og frihandel og at de har reformeret deres finansielle sektorer. Man har med andre ord smidt de kollektivistiske ideer, som mange afrikanske lande stadig bruger, på historiens mødding og vendt sig mod den løsning, vestlige lande brugte for at blive rige: frie markeder og kapitalisme. At manglen på kapitalisme er en af de vigtigste årsager til fattigdom har den peruvianske økonom Hernando De Soto demonstreret. De Soto har - baseret på mange års feltarbejde i fattige lande - påvist hvorledes manglen på veldefinerede og beskyttede ejendomsrettigheder den kapitalistiske økonomis pulsåre - holder de fattigste menneskers potentiale tilbage. Når fattige mennesker ikke kan få skøde eller andet bevis på (og dermed juridisk sikkerhed for) deres ejendom og ejendele, er de tvunget til at operere i en sort økonomi. Her er det bl.a. umuligt at opnå lån til at videreudvikle sine aktiviteter, og at opdele sin virksomhed i anparter eller aktier til potentielle investorer. Den usikkerhed er en kæmpemæssig bremse på de fattigste menneskers økonomiske aktivitet. De Soto anslår, at verdens fattigste sidder på 9,3 trillioner dollars i 'død kapital', der ikke kan anvendes eller investeres på grund af manglende eller usikre ejendomsrettigheder. Et beløb, der - hvis de fattigste kunne få gavn af summen - ville medføre en eksplosiv reduktion i antallet af verdens fattige mennesker. Derfor ligger nøglen til udvikling bl.a. i at styrke den private ejendomsret, således at de fattigste i verden ikke længere er ekskluderet fra det internationale marked, der mere end nogen anden mekanisme har elimineret fattigdom på verdensplan. Når visse asiatiske lande har udviklet sig mens de afrikanske lande er gået i stå skyldes det i høj grad, at asiatiske lande har åbnet deres markeder for udenlandske investeringer og frihandel og at de har reformeret deres finansielle sektorer. - Mchangama Vækst springer ikke bare frem. Mach skriver: Det er vigtigt at være i stand til at se forskel på fattige lande - fx de sydøstasiatiske tigerøkonomier (før det økonomiske boom) og afrikanske lande. De asiatiske lande stod i en ganske anden udgangssituation (udover at flere er 2

3 byøkonomier): De havde de politiske institutioner (statens rolle var central) og nogle gunstige handelsforhold. Der var udenlandsk interesse for at investere. Dette gør sig ikke gældende i væsentlige dele af verdens fattige lande. Den manglende udvikling af en kapitalistisk økonomi i en lang række afrikanske lande er blandt andet betinget af det forhold, at overklassen - både under kolonitiden og med de nye magthavere - ikke har investeret deres rigdom i produktion i Afrika. Dette forhold forstærkes af, at en stor del af den værdi, der skabes i Afrika, flyttes ud af landene - enten som profit, køb af vestlige luksusgoder eller, vigtigst, ved at der historisk betales relativt lave priser for primærprodukter [råvarer, der ikke er forarbejdede, red.]. Dette betyder, at der er færre penge at investere i Afrika og færre penge til afrikanerne. Fraværet af kapitalisme i Afrika bunder ikke i u-landsbistanden - som du mener gør folk dovne, forstår jeg? - men i dårlige bytteforhold og manglende politiske institutioner (herunder, som du påpeger, sikkerhed omkring ejendomsretten). Disse dårlige bytteforhold fastholdes og forstærkes for en række fattige landes vedkommende af de globale forandringsprocesser. Oveni lider mange under en enorm gæld. Det låser landene fast i en negativ fattigdomsspiral. Paldams stærkt omdiskuterede bog om u- landsbistand rummer en del problemer. Hans lommeregner-aktiviteter er en ret ensidig analyse, der på ingen måde kan sige noget om den kapacitetsopbygning, der kan være forekommet hos individer, lokalsamfund og institutioner. Den kan heller ikke sige noget om ændrede sociale strukturer i de konkrete lokalsamfund, hvor de vurderede projekter er gennemført. Det betyder ikke, at vi ikke skal forholde os kritisk til, hvordan u-landsbistanden virker. Det skal vi. Men Paldam leverer ikke svaret. Jeg har forståelse for, at du føler dig nødsaget til normativt [på basis af værdier, red.] at forsvare kapitalismen. Men problemet er ikke manglen på kapitalisme men fravær af to andre faktorer: Politiske institutioner og rimelige bytteforhold. Så kan systemet være stalinisme, den socialdemokratiske model eller løbsk kapitalisme. Økonomisk vækst springer ikke bare frem. Der skal være nogen, der sikrer en bestemt form for ejendomsret og der skal være politiske institutioner til stede. I mange fattige lande mangler den tilstedeværelse, og den er svær at skabe med fattige uuddannede borgere. Bistand kan netop bruges til dels at fremme en politik, der gør landene attraktive for investeringer, dels at løfte opgaver, landene ikke kan - og som hverken handel eller investeringer i sig selv gør noget ved. Fx. udvikling af stærke civilsamfund, fremme af rettigheder, opbygning af en statslig administration, der lever op til god regeringsførelse. Fravær af demokratiske institutioner og usikre/skæve ejendomsforhold fremmer heller ikke udviklingen. Oprettelsen af disse ting er netop målet for mange udviklingsprojekter. Det er centralt at forstå, at bistand ikke gør det alene: investeringer og handel er nødvendige. Men den kapitalisme, du brænder så varmt for, leverer ikke de to forudsætninger, der må være opfyldt for at skabe udvikling: Politiske institutioner og rimelige bytteforhold. Alt det gode, der gøres med bistanden, undermineres med især EU s og USA s krav om liberaliseringer. - Mach Der er endvidere en række strukturelle problemer, bl.a. den rige verdens handels- og landbrugspolitiske egeninteresser, der er en eksternt given betingelse for u-landene. Alt det gode, der gøres med bistanden, undermineres med især EU s og USA s krav om liberaliseringer (som vi insisterer på trods ekstremt ulige konkurrenceforhold) og med fx eksportstøtte, der gør vestligt produceret pulvermælk i stand til at udkonkurrere frisk mælk fra den lokale bonde. Det er ingen hemmelighed, at der bruges mange milliarder på u-landsbistand, men spørgsmålet er, om det overhovedet er nok? Selvfølgelig ligger en del af ansvaret for, at der sker noget (eller ej) hos u-landene selv. Men der er afgørende strukturelle barrierer for, at den økonomiske vækst kan komme. Tallet for landbrugsstøtte i OECD-landene er således 330 mia $ på årsbasis - det er godt 5 gange den globale u-landsbistand!! Det vurderes, at det årligt giver et tab for u-landene på et beløb svarende til 40% af bistanden. De er fanget i en fattigdomsspiral. Hvordan skabe økonomisk udvikling, med disse skæve bytte- og handelsforhold, der netop ekskluderer landene fra det globale marked? Jeg er derfor fundamentalt uenig med dig i, at man blot kan skyde ansvaret over på den 3

4 enkelte fattige. Nok skal demokrati og udvikling i stort omfang komme indefra, men hvis forudsætningerne ligger uden for den enkelte fattiges påvirknings-rum, så er det jo en ligegyldig konstatering, der er med til at opretholde status quo. Så længe Afrika tolererer typer som Mugabe og kriser som Darfur, er jeg bange for, at fremtiden er dyster. - Mchangama De asiatiske lande stod IKKE specielt stærkt. Mchangama skriver: Det er ikke rigtigt at de afrikanske og asiatiske lande havde markant forskellige udgangspunkter udover de forskelle, der altid vil eksistere mellem alle lande. Som nævnt var flere af de asiatiske lande på niveau med visse afrikanske lande i 1960 erne. Og hvad tilsagde, at Hong Kong uden nogen naturlige ressourcer overhovedet skulle blive et af verdens rigeste samfund? Hvilke fordele besad Taiwan, politisk isoleret som landet var og med den overhængende trussel fra Kina? Men lad os for argumentets skyld så udelade tigerøkonomierne. Lad os kigge på Vietnam, Indien, Indonesien, Malaysia, Thailand og Kina. Alle disse lande der ikke er bysamfund - har ligesom tigerøkonomierne oplevet stor økonomisk fremgang. Ikke via socialisme eller udviklingshjælp men ved hårdt arbejde og ved at udnytte de komparative fordele såsom lave lønninger - den internationale arbejdsdeling medfører i en globaliseret verdensøkonomi baseret på kapitalisme. Og det er derfor, disse lande tiltrækker udenlandske investeringer. Det giver således ikke mening at tale om at nogle lande på forhånd har gunstige handelsforhold. Investeringer søger nemlig derhen, hvor investeringsklimaet er sundt, hvor ejendomsretten bliver beskyttet, bankvæsnet fungerer, det politiske liv afholder sig fra for mange vilkårlige indgreb - kort sagt, hvor markedet får lov til at fungere. At EU's landbrugspolitik er skadelig for u- landene er jeg rørende enig i. At subsidiere egne producenter og stoppe varer ved landegrænserne er et godt eksempel på konsekvenserne af kollektivistisk politik. Frihandel der jo er helt central i en kapitalistisk økonomi - medfører, at de fattige lande kan øge deres velstand ved at eksportere de varer, de kan producere, billigt på grund af lave lønninger. Det er klassisk kapitalistisk tankegods, og et godt bevis på at såkaldte skæve konkurrenceforhold kan udnyttes til både fattige og rige landes fordel. Hvordan du kan kombinere din modstand mod vestlige landes landbrugsstøtte med modstand mod handelsliberaliseringer der jo netop fjerner sådan støtte - overgår dog min forstand og hænger ganske enkelt ikke sammen.. At politiske institutioner er centrale er jeg faktisk fuldstændig enig med dig i. Her spiller den private ejendomsret også en rolle. Respekteres denne rettighed er man nået et langt stykke vej med at hæmme statens vilkårlige og skadelige indgreb i det økonomiske liv, idet ejendomsretten hindrer sådanne, så markedet indenfor visse rammer får lov til at udfolde sig frit. Om ejendomsretten respekteres er således et tegn på, om et land har god regeringsførelse eller ej. Det demonstreres af det internationale ejendomsretsindeks, der overordnet viser, at de lande hvor den private ejendomsret respekteres bedst er rige og frie mens lande, hvor denne rettighed ikke respekteres er fattige og ufrie. De uafhængige og effektive politiske institutioner, vi begge efterlyser, kan afrikanerne imidlertid kun selv skabe og vedligeholde. Vi kan ikke stemme på deres vegne, skrive deres politiske partiers programmer eller vedtage deres love. Så længe Afrika tolererer typer som Mugabe og kriser som Darfur, er jeg bange for, at fremtiden er dyster. Det er i den forbindelse absurd at påstå at udviklingshjælp skulle bidrage til at styrke effektive politiske institutioner - al den stund udviklingshjælp mere end nogen andre midler holder korrupte i styrer i live, finansierer deres forbrug og fjerner incitamentet for de herskende styrer til at foretage nødvendige reformer. Din kritik af Paldam klinger endvidere noget hult i fraværet af en eneste videnskabelig undersøgelse, der modsiger Paldams konklusioner. Hvor dårlig en sag, fortalerne for mere udviklingsbistand har, demonstreres af dit argument om, at man - efter at have givet mere end 570 milliarder i bistandshjælp siden 60 erne uden resultater måske slet ikke giver bistand nok! Udviklingsbistandens tilhængeres væsentligste argumenter synes således at være 4

5 baseret på oppustede moralske bandbuller og ublu forsøg på at indgyde dårlig samvittighed. I en periode er protektionisme nødvendig. Mach skriver: Det er absurd at lave en modsætning mellem socialisme og udviklingsbistand og på den anden side hårdt arbejde. Kom ned fra dit ideologiske elfenbenstårn og se på den virkelige verden. Udviklingsbistand er jo ikke gavebod, hvor pligterne forsvinder. Jeg bliver også forstemt, når du påstår, at bistanden har været resultatløs. At resultaterne ikke er store nok, kan vi godt blive enige om. Men du ignorerer de kapacitetsopbyggende resultater, den har hos myndigheder, lokalsamfund og de enkeltindivider, du fokuserer så inderligt på. Svaret er ikke stop for bistand, men at ændre på dens form og indhold. Derfor har udviklingsbistanden netop gennemløbet en række paradigmeskift henover årtierne. Hvis vi lader lærebøgerne ligge et øjeblik og ser ud på den virkelige verden, bliver tingene mere komplicerede. Kan du pege på bare ét udviklingsland der siden Anden Verdenskrig har udviklet sig uden tilstedeværelsen af ihvertfald protektionisme, diktatur eller særlige handelsmæssige præferencer? - Mach Dit svar til den manglende udvikling er øget liberalisering og indførelsen af et sundt investeringsklima. Hvis vi lader lærebøgerne ligge et øjeblik og ser ud på den virkelige verden, bliver tingene mere komplicerede. Kan du pege på bare ét udviklingsland der siden Anden Verdenskrig har udviklet sig uden tilstedeværelsen af ihvertfald protektionisme, diktatur eller særlige handelsmæssige præferencer? Ofte er det en kombination. På et vist tidspunkt kan det være hensigtsmæssigt at skabe et gunstigt investeringsklima og udsætte sine hjemlige virksomheder for international konkurrence. Men inden noget land er kommet så langt, er der en række ting, der skal være på plads, som tidligere nævnt: Politiske institutioner og gunstige forhold på verdensmarkedet. Lad mig derfor opsummere: Udviklingsbistand er nødvendig. På den ene side til helt basal fattigdomsbekæmpelse, adgang til rent vand, uddannelse og sundhed. Den er ofte målrettet de svageste grupper. Dét kan hverken handel eller investeringer i verdens fattigste lande frembringe. Bistanden kan være nødvendig for at bryde den negative fattigdomsspiral, de er låst fast i. På den anden side til at opbygge de politiske institutioner, vi begge mener er afgørende for udvikling og økonomisk vækst. Altså bistand målrettet statslige institutioner for at fremme good governance og retsstatsinstrumenter (herunder sikre klare ejendomsretsforhold) og korruptionsbekæmpelse. Parallelt skal den målrettes civilsamfundsaktører og udvikling af et stærkt civilsamfund, så der nedefra og indefra netop kan bidrages til at skabe forudsætningerne for en demokratisk omvæltning. Dernæst er det rigtigt, at frihandel virker positivt under bestemte forhold. Men det er også rigtigt, at frihandel - hvis visse betingelser ikke er opfyldt - blot forstærker den negative fattigdomsspiral. Således den dobbelte kritik af dels landbrugsstøtte og toldmure, dels liberaliseringer der, når de påduttes de fattige lande, vil smadre deres potentiale for vækst, fordi landene slet ikke er konkurrencedygtige. Når EU og USA, bl.a. gennem WTO, presser på for liberaliseringer (særligt, hvor det gavner eget erhvervsliv) uanset disse landes konkurrenceevne, så knækker filmen fuldstændig. Specielt fordi man ikke selverlever den. Min gennemgående pointe er, at bistand er nødvendig men ikke tilstrækkelig. De globale strukturer skal ændres. Der er brug for endnu et paradigmeskift, nemlig i handelspolitikken: Det, der er brug for, er assymetrisk frihandel. De fattige lande skal have mulighed for at vælge at beskytte deres markeder i en vis overgangsperiode. Du viger til stadighed uden om to centrale spørgsmål: Sålænge den rige verden insisterer på at fastholde magten i internationale institutioner og gennemtvinge politik og regelsæt, der understøtter dens fortsatte økonomiske hegemoni - og sålænge dens politiske ledere insisterer på fortsat at kræve liberalisering og frihandel i den fattige verden, 5

6 altimens den gemmer sig bag en cocktail af landbrugs-, handels- og toldpolitik... hvordan skal udvikling så kunne finde sted? Og hvordan skal det lade sig gøre for de fattigste lande, der selv uden den vestlige verdens landbrugsstøtte og under et perfekt frihandelsregime, ikke er i stand til at konkurrere? Endelig er global omfordeling gennem bistand en langsigtet investering, som forudsat at de eksterne vilkår for de fattigste lande forandres på sigt skal overflødiggøre bistanden. Ved at skabe grundlæggende forandring, der løfter landene ud af en negativ spiral, kan de på sigt blive i stand til at profitere af de globale markedsstyrede udviklingsdynamikker. Global omfordeling er en pligt. Moralsk er det forkert, at den rige verden reducerer de fattigere egne af kloden til råvareleverandører, billig arbejdskraft og markeder. Du kan godt lide tal: Der dør 12 børn i minuttet pga. sult og underernæring. Har vi ikke et medansvar for at ændre det? Problemet er ikke, at argumenterne for udviklingsbistand - udover det oplagte politisk og økonomisk fornuftige og bæredygtige argument - også rummer det moralske. Problemet er, at liberalismens fremmeste forsvarere hverken kan nåes med egeninteresse eller sikkerhedspolitiske, økonomiske eller moralske argumenter. Det er den klassiske forskel mellem den socialistiske ideologi, der rummer et ansvar for fællesskabet og den liberalistiske, hvor enhver er sin egen lykkes smed. Når vi, som du opfordrer til, kigger på virkelighedens verden, bekræfter den altså, at verdens fattigste har brug for mere globalisering og kapitalisme, ikke bistandshjælp og socialisme. - Mchangama Jo mere protektionisme, jo mindre velstand. Mchangama svarer: Den kapacitetsudvikling du nævner, har jeg svært ved at se dokumenteret som andet end et buzzword, der skal sløre, hvor dårlige resultaterne af udviklingsbistand har været. Det samme gør sig gældende for de paradigmeskift, du også nævner. Hvad enten udviklingsbistand har skullet være bæredygtig, empowering eller rettighedsbaseret er resultaterne udeblevet. Den årlige rapport om verdens økonomiske frihed bekræfter, at vejen frem er liberaliseringer og globalisering ikke bistandshjælp. De lande, der ligger øverst hvad angår økonomisk frihed, har et bruttonationalproduktet per indbygger på dollars mod for de lande der har mindst økonomisk frihed. Også når det kommer til gennemsnitlig levealder, indkomst for den fattigste del af befolkningen, arbejdsløshed og reduktion af børnearbejde klarer lande med en højere grad af økonomisk frihed sig langt bedre end de lande, der har lukkede og protektionistiske økonomier. Det gælder også for børnedødelighed, et emne som også berører mig dybt. Indien og Kina havde i 1950 erne en børnedødelighed på 190 ud af 1000 nyfødte. I dag ligger tallet på henholdsvis 62 og 26, et slående eksempel på hvor langt mere effektiv globalisering er i fattigdoms- og sygdomsbekæmpelse end bistandshjælp. Ikke overraskende er de lande, som har de mest lukkede og protektionistiske økonomier i overvejende grad afrikanske. Dit argument om mere asymetriske handelsvilkår ignorerer således, at afrikanske lande syd for Sahara rent faktisk allerede er de mest protektionistiske i verden og langt mere protektionistiske end udviklede lande op til fire gange mere målt på en række faktorer ifølge en undersøgelse fra Et godt eksempel herpå er, at udviklede lande i perioden gennemsnitligt nedsatte handelstariffer med 84% mod 20% for afrikanske lande. Når vi, som du opfordrer til, kigger på virkelighedens verden, bekræfter den altså, at verdens fattigste har brug for mere globalisering og kapitalisme, ikke bistandshjælp og socialisme, hvis de på sigt skal blive rigere, som du og jeg trods alt deler et brændende ønske om at de skal blive. Med hensyn til din afsluttende moralistiske svada vedrørende modsætningen mellem liberalisme og socialisme ved jeg ikke om jeg skal grine eller græde. Du indtager en ophøjet moralsk position på basis af din tilslutning til en ideologi, som måske lyder tillokkende, men som ingen effekt har haft med hensyn til at skabe udvikling for verdens fattigste og som har betydet døden for flere mennesker end nogen anden ideologi. Samtidig skælder du ud på den ideologi og 6

7 samfundsform, som suverænt og uden sammenligning har befriet flest mennesker fra fattigdom, sult, håbløshed og tyranni. Den østrigske politiske filosof Friedrich Hayek skrev engang: Det synes som om at overbevisningen om, at man argumenterer i en god sags tjeneste, producerer mere sjusket tænkning og endog intellektuel uhæderlighed end nogen anden sag. Mach er cand.scient.pol., programmedarbejder i Mellemøstafdelingen hos Folkekirkens Nødhjælp, aktiv i SF og i Udfordring Europa. Mchangama er jurist, ekstern lektor i menneskerettigheder og en af bagmændene bag det liberale webradio-program Djævelens Advokat. 7

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Tema: Globalisering. Emne: Afrikas økonomiske udvikling. Fag: Samtidshistorie og international økonomi

Synopsis i studieområdet del 3. Tema: Globalisering. Emne: Afrikas økonomiske udvikling. Fag: Samtidshistorie og international økonomi Synopsis i studieområdet del 3 Tema: Globalisering Emne: Afrikas økonomiske udvikling Fag: Samtidshistorie og international økonomi X-købing Handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering...2

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

DIO (Det internationale område del 2)

DIO (Det internationale område del 2) Bilag til: HH DIO (Det internationale område del 2) Eksamen nr. 2 Se video: Intro Forbered opgaven Se video: Eksamen 2 Diskuter elevens præstation og giv en karakter Se video: Votering Konkluder hvad der

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Udviklingsbistanden skal reformeres 4 En mere fokuseret udviklingsbistand

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten

Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten Ved Christian Friis Bach, Lektor i International Økonomi ved Landbohøjskolen Tidl. formand for Mellemfolkeligt Samvirke http://www.flec.kvl.dk/cfb/ 1 Krisen i Asien:

Læs mere

SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED

SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED Socialistisk Folkepartis Ungdom laver forandring i hverdagen. Vi gør det ikke i blinde, og vi gør det ikke for at bevare - vi gør det for at udvikle samfundet

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U 1. Hvem er DMR-U? Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling er en paraplyorganisation for kristne organisationer, der samarbejder om udviklingsarbejde

Læs mere

Afvigende historieopfattelsers signifikans under og efter apartheid

Afvigende historieopfattelsers signifikans under og efter apartheid Afvigende historieopfattelsers signifikans under og efter apartheid Hans Erik Stolten Hvorfor er Sydafrikas historie vigtig? Fascinerende mikrokosmos, der kan give svar på globale problemer i forbindelse

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

1Danmark skal markere sig stærkere

1Danmark skal markere sig stærkere FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS BUD PÅ FREMTIDENS DANSKE udviklingspolitik 1Danmark skal markere sig stærkere Mere støtte fra Danmark: hjælpen må atter op på 1% af BNI Mere fattigdomsbistand fra DK: tre fjerdedele

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

1. maj tale Bornholm

1. maj tale Bornholm 1. maj tale Bornholm Først vil jeg sige mange tak for invitationen. Det har en helt bestemt betydning for mig, at tale på netop denne dag. Det vil jeg komme nærmere ind på senere. For år tilbage var det

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Opfattelser af udviklingspolitik

Opfattelser af udviklingspolitik Opfattelser af udviklingspolitik Befolkningsundersøgelse februar 2011 1 Indhold 1. Udviklingsbistand og anvendelse 2. Klima, sikkerhed og demokrati 3. Firmaer og finansmarkeder 4. Partivalg og diskussioner

Læs mere

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Eksamen nr. 1 Prøveform A Forberedelsestid: 60 min.

Eksamen nr. 1 Prøveform A Forberedelsestid: 60 min. HHX International økonomi A Eksamen nr. 1 Prøveform A Forberedelsestid: 60 min. - Se video: Intro - Forbered opgaven - Se video: Eksamen 1 - Diskuter elevens præstation og giv en karakter - Se video: Votering

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Indgang til Verdensborgerforløb

Indgang til Verdensborgerforløb Indgang til Verdensborgerforløb Indgangens opbygning Indgangen til forløbet omfatter først et læreroplæg der skal introducere emnet, hvorefter eleverne selv skal arbejde med IT-værktøjet Dit globale fodaftryk.

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ Debatoplæg om regeringens prioriteter for samarbejdet med Afrika i perioden 2007 til 2011 1. Nye udfordringer, nye svar Mange afrikanske

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Strukturtilpasning i Zimbabwe

Strukturtilpasning i Zimbabwe Strukturtilpasning i Zimbabwe Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF OLE MOS, U-LANDSIMPORTEN Strukturtilpasningsprogrammerne blev indført for at rette op på Zimbabwes økonomi, der allerede

Læs mere

Emission 2013. Brøndby skal igen være et fælleskab, en identitet og en rejse af oplevelser som ingen kan tage fra os.

Emission 2013. Brøndby skal igen være et fælleskab, en identitet og en rejse af oplevelser som ingen kan tage fra os. Emission 2013 Brøndby skal igen være et fælleskab, en identitet og en rejse af oplevelser som ingen kan tage fra os. Del 1: En skelsættende begivenhed Den kommende aktieemission er på mange måder en skelsættende

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Lavere selskabsskat forgylder de rigeste

Lavere selskabsskat forgylder de rigeste Lavere selskabsskat forgylder de rigeste Et af de mest omdiskuterede tiltag i regeringens vækstplan er sænkningen af selskabsskatten. Efter fuld indfasning i 2016 vil den koste de offentlige budgetter

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010 Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Grundlovstale 5. juni 2013 Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Folkebevægelsens mission er vigtigere end nogensinde. Lidt ironisk kan man måske konkludere, at tidligere tiders succes kan være forklaringen

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer Private Banking Portefølje et nyt perspektiv på dine investeringer Det er ikke et spørgsmål om enten aktier eller obligationer. Den bedste portefølje er som regel en blanding. 2 2 Private Banking Portefølje

Læs mere

SCA Forretningsetiske principper

SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCAs målsætning er at skabe værdi for alle, der har en interesse i virksomheden, og at opbygge forhold, der er baseret på respekt, ansvarlighed

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012. Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti

Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012. Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012 SF er et folkeligt socialistisk parti med afsæt i den demokratiske venstrefløj, den danske arbejderbevægelse, selvforvaltningstraditionen

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 16/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 13, 21, 22 BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUR FRA KAPITEL - 1305 Instrument

Læs mere

Flest SDO-baserede realkreditlån

Flest SDO-baserede realkreditlån NR. 7 SEPTEMBER 2010 Flest SDO-baserede realkreditlån Tre år efter SDO-loven trådte i kraft, er der nu flere SDO-baserede realkreditlån til danske boligejere end lån baseret på traditionelle realkreditobligationer,

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For

Læs mere

Hvad skal vi gøre først?

Hvad skal vi gøre først? Hvad skal vi gøre først? Tidl. direktør for Institut for Miljøvurdering, lektor ved Aarhus Universitet Hver dag foretages der globale politiske prioriteringer. Vi vælger at støtte nogle gode forslag, mens

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

FORMANDSBERETNING Ekstraordinær generalforsamling i Auriga Industries A/S den 7. oktober 2014

FORMANDSBERETNING Ekstraordinær generalforsamling i Auriga Industries A/S den 7. oktober 2014 Side 1 af 5 FORMANDSBERETNING Ekstraordinær generalforsamling i Auriga Industries A/S den 7. oktober 2014 Slide 1 - Forside Kære aktionærer, medarbejdere og gæster: hjertelig velkommen til denne ekstraordinære

Læs mere

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Professor, dr.jur. Jens Evald Juridisk Institut (Retslære) Aarhus Universitet. je@jura.au.dk. Underviser i: 1. Retshistorie og alm. retslære. 2.

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Samhandel eller markedsadgang?

Samhandel eller markedsadgang? Samhandel eller markedsadgang? Baggrundsnotat om EU's fremtidige Handels- og Udviklingsstrategi Indholdsfortegnelse Indledning 2 Concord Danmarks anbefalinger til EU's fremtidige arbejde med Handel og

Læs mere

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Sebastian Frederik Holleufer 2011 SA/m Samfundsfag A 3m 24 12/03/2014 Terminsprøve

Sebastian Frederik Holleufer 2011 SA/m Samfundsfag A 3m 24 12/03/2014 Terminsprøve Arbejde eller marginalisering? Fællesdel 1a) Denne opgave vil ud fra en liberalistisk grundholdning argumentere imod Christian Bøgh Kristensens syn på globaliseringens følger. Globalisering bliver defineret

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse Termin 09/12 Institution ZBC-Vordingborg Uddannelse HHX Fag og niveau International økonomi, A Lærere Torben Jensen Hold International

Læs mere