Hvor er beviserne for, at udviklingsbistand hjælper Den Tredje Verden?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvor er beviserne for, at udviklingsbistand hjælper Den Tredje Verden?"

Transkript

1 Mach vs. Mchangama i : Hvor er beviserne for, at udviklingsbistand hjælper Den Tredje Verden? Der bliver årligt overført 300 milliarder kroner fra den rige til den fattige verden. Afrika er ifølge den amerikanske professor i økonomi William Easterly blevet givet mere end 568 milliarder dollars i bistand i perioden et beløb, der langt overstiger hvad europæiske stater modtog i Marshall-hjælp. På trods heraf er Afrika syd for Sahara kontinuerligt blevet relativt fattigere i forhold til øvrige kontinenter. Dét skriver juristen Jacob Mchangama i et af sine svar til Mellemøstekperten Trine Pertou Mach, der til den nye duel mellem de to har valgt emnet: ulandsbistand. I den globale landsby kan man ikke være sig selv nok. Mach skriver: Det helt grundlæggende princip omkring udviklingsbistand er omfordeling fra den rige til den fattige verden. Kun gennem en massiv omfordeling af denne verdens rigdom kan vi sikre en mere lige og mere retfærdig klode for flest mulige af verdens borgere. Det er en politisk kamp at ændre på den uretfærdighed og skæve magt- og ressourcefordeling, der hersker globalt, både i en lang række samfund, såvel som mellem lande. Det er vores ansvar at gøre op med de strukturelt betingede dårligere livsbetingelser i den fattige. Det koster. Politisk og økonomisk. Ved at give absolut fattige lande chancen for at løfte sig ud af fattigdom, kan man understøtte muligheden for at stadig flere mennesker får indflydelse på deres eget liv og udviklingen af deres samfund. Og ikke mindst: at de bliver en del af verdenssamfundet - fremfor at være kørt ud på et ødelæggende sidespor. Bistand gør det ikke alene. Der skal også en ændring af strukturelle magtforhold til. Men bistand er nødvendig, fordi der er en lang række opgaver, som de fattige lande ganske enkelt ikke er i stand at løfte: fx uddannelse, sundhed, adgang til rent vand og lægehjælp, udvikling af civilsamfund, fremme af rettigheder. Dertil kommer et ansvar og en moralsk forpligtelse. At tidligere kolonimagter har et særligt ansvar er i mine øjne et lidt fortærsket argument, al den stund opgaven ligger hos alle stater i den rige verden, ikke kun tidligere kolonimagter. Men en del af argumentet har fortsat gyldighed: der påhviler os et ansvar - moralsk, politisk, økonomisk og socialt for at skabe betingelser for, at fattige menneskers ret til et anstændigt og rimeligt liv bliver opfyldt. Fordi vores rigdom, livsvilkår og magt i stort omfang er på bekostning af den fattige del af kloden Har man behov for det, er der endog et egeninteresse-argument: Kun gennem en sikring af udvikling i den fattige verden kan massive flygtningestrømme, økonomisk betinget migration samt konflikter begrænses. Der er dermed også et stænk af elementær sikkerhedspolitik i det. Konklusionen er, at udviklingsbistand er en pligt og et ansvar. Den er et redskab til omfordeling i kampen for en mere lige verden og en helt nødvendig forudsætning for at rette op på globale uligheder. I den globale landsby kan man ikke være sig selv nok. Bistand duer ikke. Mchangama skriver: Lad os først være enige om, at den tredje verdens fattigdom er et globalt problem, der ikke kun medfører ufatteligt hårde levevilkår for de fattigste mennesker på jorden, men også har konsekvenser for folk i udviklede lande i form af migrationsstrømme, øget risiko for terror, udbredelse af religiøs fundamentalisme m.v. Men ansvaret for at ændre udviklingen i landene i Den Tredje Verden ligger først og fremmest hos deres egne borgere. Problemerne kan ikke løses af velmenende vestlige regeringer og NGO er: en forudsætning for at ændre tingenes tilstand er det lokale og personlige ansvar. Det er dog klart, at vi i Vesten kan og bør hjælpe verdens fattigste lande på vej. Spørgsmålet er blot hvordan? Du påstår, at den Tredje Verden kun kan hjælpes gennem massiv omfordeling af denne verdens rigdom, ligesom du taler om en skæv magt- og ressourcefordeling. 1

2 Men hvor er beviserne for, at udviklingsbistand hjælper den tredje verden? Der bliver p.t. årligt overført 300 milliarder kroner fra den rige til den fattige verden. Afrika er ifølge den amerikanske professor i økonomi William Easterly blevet givet mere end 568 milliarder dollars i bistand i perioden et beløb, der langt overstiger hvad europæiske stater modtog i Marshall-hjælp. På trods heraf er Afrika syd for Sahara kontinuerligt blevet relativt fattigere i forhold til øvrige kontinenter. På basis af en sammenligning af over 100 forskningsstudier af effekten af udviklingsbistand, konkluderer økonomiprofessor Martin Paldam, at der i bedste fald er en marginal og i værste fald ingen sammenhæng mellem udviklingsbistand og fattige landes udvikling. Han fastslår endvidere, at der ingen langsigtet udviklingseffekt er af udviklingsbistand. Easterly er endnu mere pessimistisk: han mener, at udviklingsbistand rent faktisk har gjort skade, bl.a. ved at fjerne fattige menneskers incitament til - via markedet - at løse de problemer, de befinder sig i, samt ved at ignorere den viden, som kun den lokale befolkning besidder. Grunden til den fejlagtige idé om bistand er som oftest, at folk antager at økonomisk velstand er et nulsumsspil - dvs., at der kun findes en vis "velstand" i verden, som vi må deles om: hvis ét land er rigt må andre lande nødvendigvis være fattige. Det er forkert: at et land oplever vækst betyder ikke, at dette land får en større del af den samlede eksisterende velstand, men derimod at den samlede velstand blot bliver større. I 1950 var asiatiske lande som Singapore, Sydkorea, Taiwan og Hong Kong uviklingsmæssigt på niveau med afrikanske lande som Uganda -idag er de på niveau med flere EU-lande. Det er lykkedes med beskeden eller ingen udviklingsbistand. Ligeledes har Kina og Indien de seneste år oplevet eksplosiv vækst, hvor hundreder af millioner er løftet ud af fattigdom. Hvilke lande er blevet fattigere af denne vækst? Når visse asiatiske lande har udviklet sig mens de afrikanske lande er gået i stå skyldes det i høj grad, at asiatiske lande har åbnet deres markeder for udenlandske investeringer og frihandel og at de har reformeret deres finansielle sektorer. Man har med andre ord smidt de kollektivistiske ideer, som mange afrikanske lande stadig bruger, på historiens mødding og vendt sig mod den løsning, vestlige lande brugte for at blive rige: frie markeder og kapitalisme. At manglen på kapitalisme er en af de vigtigste årsager til fattigdom har den peruvianske økonom Hernando De Soto demonstreret. De Soto har - baseret på mange års feltarbejde i fattige lande - påvist hvorledes manglen på veldefinerede og beskyttede ejendomsrettigheder den kapitalistiske økonomis pulsåre - holder de fattigste menneskers potentiale tilbage. Når fattige mennesker ikke kan få skøde eller andet bevis på (og dermed juridisk sikkerhed for) deres ejendom og ejendele, er de tvunget til at operere i en sort økonomi. Her er det bl.a. umuligt at opnå lån til at videreudvikle sine aktiviteter, og at opdele sin virksomhed i anparter eller aktier til potentielle investorer. Den usikkerhed er en kæmpemæssig bremse på de fattigste menneskers økonomiske aktivitet. De Soto anslår, at verdens fattigste sidder på 9,3 trillioner dollars i 'død kapital', der ikke kan anvendes eller investeres på grund af manglende eller usikre ejendomsrettigheder. Et beløb, der - hvis de fattigste kunne få gavn af summen - ville medføre en eksplosiv reduktion i antallet af verdens fattige mennesker. Derfor ligger nøglen til udvikling bl.a. i at styrke den private ejendomsret, således at de fattigste i verden ikke længere er ekskluderet fra det internationale marked, der mere end nogen anden mekanisme har elimineret fattigdom på verdensplan. Når visse asiatiske lande har udviklet sig mens de afrikanske lande er gået i stå skyldes det i høj grad, at asiatiske lande har åbnet deres markeder for udenlandske investeringer og frihandel og at de har reformeret deres finansielle sektorer. - Mchangama Vækst springer ikke bare frem. Mach skriver: Det er vigtigt at være i stand til at se forskel på fattige lande - fx de sydøstasiatiske tigerøkonomier (før det økonomiske boom) og afrikanske lande. De asiatiske lande stod i en ganske anden udgangssituation (udover at flere er 2

3 byøkonomier): De havde de politiske institutioner (statens rolle var central) og nogle gunstige handelsforhold. Der var udenlandsk interesse for at investere. Dette gør sig ikke gældende i væsentlige dele af verdens fattige lande. Den manglende udvikling af en kapitalistisk økonomi i en lang række afrikanske lande er blandt andet betinget af det forhold, at overklassen - både under kolonitiden og med de nye magthavere - ikke har investeret deres rigdom i produktion i Afrika. Dette forhold forstærkes af, at en stor del af den værdi, der skabes i Afrika, flyttes ud af landene - enten som profit, køb af vestlige luksusgoder eller, vigtigst, ved at der historisk betales relativt lave priser for primærprodukter [råvarer, der ikke er forarbejdede, red.]. Dette betyder, at der er færre penge at investere i Afrika og færre penge til afrikanerne. Fraværet af kapitalisme i Afrika bunder ikke i u-landsbistanden - som du mener gør folk dovne, forstår jeg? - men i dårlige bytteforhold og manglende politiske institutioner (herunder, som du påpeger, sikkerhed omkring ejendomsretten). Disse dårlige bytteforhold fastholdes og forstærkes for en række fattige landes vedkommende af de globale forandringsprocesser. Oveni lider mange under en enorm gæld. Det låser landene fast i en negativ fattigdomsspiral. Paldams stærkt omdiskuterede bog om u- landsbistand rummer en del problemer. Hans lommeregner-aktiviteter er en ret ensidig analyse, der på ingen måde kan sige noget om den kapacitetsopbygning, der kan være forekommet hos individer, lokalsamfund og institutioner. Den kan heller ikke sige noget om ændrede sociale strukturer i de konkrete lokalsamfund, hvor de vurderede projekter er gennemført. Det betyder ikke, at vi ikke skal forholde os kritisk til, hvordan u-landsbistanden virker. Det skal vi. Men Paldam leverer ikke svaret. Jeg har forståelse for, at du føler dig nødsaget til normativt [på basis af værdier, red.] at forsvare kapitalismen. Men problemet er ikke manglen på kapitalisme men fravær af to andre faktorer: Politiske institutioner og rimelige bytteforhold. Så kan systemet være stalinisme, den socialdemokratiske model eller løbsk kapitalisme. Økonomisk vækst springer ikke bare frem. Der skal være nogen, der sikrer en bestemt form for ejendomsret og der skal være politiske institutioner til stede. I mange fattige lande mangler den tilstedeværelse, og den er svær at skabe med fattige uuddannede borgere. Bistand kan netop bruges til dels at fremme en politik, der gør landene attraktive for investeringer, dels at løfte opgaver, landene ikke kan - og som hverken handel eller investeringer i sig selv gør noget ved. Fx. udvikling af stærke civilsamfund, fremme af rettigheder, opbygning af en statslig administration, der lever op til god regeringsførelse. Fravær af demokratiske institutioner og usikre/skæve ejendomsforhold fremmer heller ikke udviklingen. Oprettelsen af disse ting er netop målet for mange udviklingsprojekter. Det er centralt at forstå, at bistand ikke gør det alene: investeringer og handel er nødvendige. Men den kapitalisme, du brænder så varmt for, leverer ikke de to forudsætninger, der må være opfyldt for at skabe udvikling: Politiske institutioner og rimelige bytteforhold. Alt det gode, der gøres med bistanden, undermineres med især EU s og USA s krav om liberaliseringer. - Mach Der er endvidere en række strukturelle problemer, bl.a. den rige verdens handels- og landbrugspolitiske egeninteresser, der er en eksternt given betingelse for u-landene. Alt det gode, der gøres med bistanden, undermineres med især EU s og USA s krav om liberaliseringer (som vi insisterer på trods ekstremt ulige konkurrenceforhold) og med fx eksportstøtte, der gør vestligt produceret pulvermælk i stand til at udkonkurrere frisk mælk fra den lokale bonde. Det er ingen hemmelighed, at der bruges mange milliarder på u-landsbistand, men spørgsmålet er, om det overhovedet er nok? Selvfølgelig ligger en del af ansvaret for, at der sker noget (eller ej) hos u-landene selv. Men der er afgørende strukturelle barrierer for, at den økonomiske vækst kan komme. Tallet for landbrugsstøtte i OECD-landene er således 330 mia $ på årsbasis - det er godt 5 gange den globale u-landsbistand!! Det vurderes, at det årligt giver et tab for u-landene på et beløb svarende til 40% af bistanden. De er fanget i en fattigdomsspiral. Hvordan skabe økonomisk udvikling, med disse skæve bytte- og handelsforhold, der netop ekskluderer landene fra det globale marked? Jeg er derfor fundamentalt uenig med dig i, at man blot kan skyde ansvaret over på den 3

4 enkelte fattige. Nok skal demokrati og udvikling i stort omfang komme indefra, men hvis forudsætningerne ligger uden for den enkelte fattiges påvirknings-rum, så er det jo en ligegyldig konstatering, der er med til at opretholde status quo. Så længe Afrika tolererer typer som Mugabe og kriser som Darfur, er jeg bange for, at fremtiden er dyster. - Mchangama De asiatiske lande stod IKKE specielt stærkt. Mchangama skriver: Det er ikke rigtigt at de afrikanske og asiatiske lande havde markant forskellige udgangspunkter udover de forskelle, der altid vil eksistere mellem alle lande. Som nævnt var flere af de asiatiske lande på niveau med visse afrikanske lande i 1960 erne. Og hvad tilsagde, at Hong Kong uden nogen naturlige ressourcer overhovedet skulle blive et af verdens rigeste samfund? Hvilke fordele besad Taiwan, politisk isoleret som landet var og med den overhængende trussel fra Kina? Men lad os for argumentets skyld så udelade tigerøkonomierne. Lad os kigge på Vietnam, Indien, Indonesien, Malaysia, Thailand og Kina. Alle disse lande der ikke er bysamfund - har ligesom tigerøkonomierne oplevet stor økonomisk fremgang. Ikke via socialisme eller udviklingshjælp men ved hårdt arbejde og ved at udnytte de komparative fordele såsom lave lønninger - den internationale arbejdsdeling medfører i en globaliseret verdensøkonomi baseret på kapitalisme. Og det er derfor, disse lande tiltrækker udenlandske investeringer. Det giver således ikke mening at tale om at nogle lande på forhånd har gunstige handelsforhold. Investeringer søger nemlig derhen, hvor investeringsklimaet er sundt, hvor ejendomsretten bliver beskyttet, bankvæsnet fungerer, det politiske liv afholder sig fra for mange vilkårlige indgreb - kort sagt, hvor markedet får lov til at fungere. At EU's landbrugspolitik er skadelig for u- landene er jeg rørende enig i. At subsidiere egne producenter og stoppe varer ved landegrænserne er et godt eksempel på konsekvenserne af kollektivistisk politik. Frihandel der jo er helt central i en kapitalistisk økonomi - medfører, at de fattige lande kan øge deres velstand ved at eksportere de varer, de kan producere, billigt på grund af lave lønninger. Det er klassisk kapitalistisk tankegods, og et godt bevis på at såkaldte skæve konkurrenceforhold kan udnyttes til både fattige og rige landes fordel. Hvordan du kan kombinere din modstand mod vestlige landes landbrugsstøtte med modstand mod handelsliberaliseringer der jo netop fjerner sådan støtte - overgår dog min forstand og hænger ganske enkelt ikke sammen.. At politiske institutioner er centrale er jeg faktisk fuldstændig enig med dig i. Her spiller den private ejendomsret også en rolle. Respekteres denne rettighed er man nået et langt stykke vej med at hæmme statens vilkårlige og skadelige indgreb i det økonomiske liv, idet ejendomsretten hindrer sådanne, så markedet indenfor visse rammer får lov til at udfolde sig frit. Om ejendomsretten respekteres er således et tegn på, om et land har god regeringsførelse eller ej. Det demonstreres af det internationale ejendomsretsindeks, der overordnet viser, at de lande hvor den private ejendomsret respekteres bedst er rige og frie mens lande, hvor denne rettighed ikke respekteres er fattige og ufrie. De uafhængige og effektive politiske institutioner, vi begge efterlyser, kan afrikanerne imidlertid kun selv skabe og vedligeholde. Vi kan ikke stemme på deres vegne, skrive deres politiske partiers programmer eller vedtage deres love. Så længe Afrika tolererer typer som Mugabe og kriser som Darfur, er jeg bange for, at fremtiden er dyster. Det er i den forbindelse absurd at påstå at udviklingshjælp skulle bidrage til at styrke effektive politiske institutioner - al den stund udviklingshjælp mere end nogen andre midler holder korrupte i styrer i live, finansierer deres forbrug og fjerner incitamentet for de herskende styrer til at foretage nødvendige reformer. Din kritik af Paldam klinger endvidere noget hult i fraværet af en eneste videnskabelig undersøgelse, der modsiger Paldams konklusioner. Hvor dårlig en sag, fortalerne for mere udviklingsbistand har, demonstreres af dit argument om, at man - efter at have givet mere end 570 milliarder i bistandshjælp siden 60 erne uden resultater måske slet ikke giver bistand nok! Udviklingsbistandens tilhængeres væsentligste argumenter synes således at være 4

5 baseret på oppustede moralske bandbuller og ublu forsøg på at indgyde dårlig samvittighed. I en periode er protektionisme nødvendig. Mach skriver: Det er absurd at lave en modsætning mellem socialisme og udviklingsbistand og på den anden side hårdt arbejde. Kom ned fra dit ideologiske elfenbenstårn og se på den virkelige verden. Udviklingsbistand er jo ikke gavebod, hvor pligterne forsvinder. Jeg bliver også forstemt, når du påstår, at bistanden har været resultatløs. At resultaterne ikke er store nok, kan vi godt blive enige om. Men du ignorerer de kapacitetsopbyggende resultater, den har hos myndigheder, lokalsamfund og de enkeltindivider, du fokuserer så inderligt på. Svaret er ikke stop for bistand, men at ændre på dens form og indhold. Derfor har udviklingsbistanden netop gennemløbet en række paradigmeskift henover årtierne. Hvis vi lader lærebøgerne ligge et øjeblik og ser ud på den virkelige verden, bliver tingene mere komplicerede. Kan du pege på bare ét udviklingsland der siden Anden Verdenskrig har udviklet sig uden tilstedeværelsen af ihvertfald protektionisme, diktatur eller særlige handelsmæssige præferencer? - Mach Dit svar til den manglende udvikling er øget liberalisering og indførelsen af et sundt investeringsklima. Hvis vi lader lærebøgerne ligge et øjeblik og ser ud på den virkelige verden, bliver tingene mere komplicerede. Kan du pege på bare ét udviklingsland der siden Anden Verdenskrig har udviklet sig uden tilstedeværelsen af ihvertfald protektionisme, diktatur eller særlige handelsmæssige præferencer? Ofte er det en kombination. På et vist tidspunkt kan det være hensigtsmæssigt at skabe et gunstigt investeringsklima og udsætte sine hjemlige virksomheder for international konkurrence. Men inden noget land er kommet så langt, er der en række ting, der skal være på plads, som tidligere nævnt: Politiske institutioner og gunstige forhold på verdensmarkedet. Lad mig derfor opsummere: Udviklingsbistand er nødvendig. På den ene side til helt basal fattigdomsbekæmpelse, adgang til rent vand, uddannelse og sundhed. Den er ofte målrettet de svageste grupper. Dét kan hverken handel eller investeringer i verdens fattigste lande frembringe. Bistanden kan være nødvendig for at bryde den negative fattigdomsspiral, de er låst fast i. På den anden side til at opbygge de politiske institutioner, vi begge mener er afgørende for udvikling og økonomisk vækst. Altså bistand målrettet statslige institutioner for at fremme good governance og retsstatsinstrumenter (herunder sikre klare ejendomsretsforhold) og korruptionsbekæmpelse. Parallelt skal den målrettes civilsamfundsaktører og udvikling af et stærkt civilsamfund, så der nedefra og indefra netop kan bidrages til at skabe forudsætningerne for en demokratisk omvæltning. Dernæst er det rigtigt, at frihandel virker positivt under bestemte forhold. Men det er også rigtigt, at frihandel - hvis visse betingelser ikke er opfyldt - blot forstærker den negative fattigdomsspiral. Således den dobbelte kritik af dels landbrugsstøtte og toldmure, dels liberaliseringer der, når de påduttes de fattige lande, vil smadre deres potentiale for vækst, fordi landene slet ikke er konkurrencedygtige. Når EU og USA, bl.a. gennem WTO, presser på for liberaliseringer (særligt, hvor det gavner eget erhvervsliv) uanset disse landes konkurrenceevne, så knækker filmen fuldstændig. Specielt fordi man ikke selverlever den. Min gennemgående pointe er, at bistand er nødvendig men ikke tilstrækkelig. De globale strukturer skal ændres. Der er brug for endnu et paradigmeskift, nemlig i handelspolitikken: Det, der er brug for, er assymetrisk frihandel. De fattige lande skal have mulighed for at vælge at beskytte deres markeder i en vis overgangsperiode. Du viger til stadighed uden om to centrale spørgsmål: Sålænge den rige verden insisterer på at fastholde magten i internationale institutioner og gennemtvinge politik og regelsæt, der understøtter dens fortsatte økonomiske hegemoni - og sålænge dens politiske ledere insisterer på fortsat at kræve liberalisering og frihandel i den fattige verden, 5

6 altimens den gemmer sig bag en cocktail af landbrugs-, handels- og toldpolitik... hvordan skal udvikling så kunne finde sted? Og hvordan skal det lade sig gøre for de fattigste lande, der selv uden den vestlige verdens landbrugsstøtte og under et perfekt frihandelsregime, ikke er i stand til at konkurrere? Endelig er global omfordeling gennem bistand en langsigtet investering, som forudsat at de eksterne vilkår for de fattigste lande forandres på sigt skal overflødiggøre bistanden. Ved at skabe grundlæggende forandring, der løfter landene ud af en negativ spiral, kan de på sigt blive i stand til at profitere af de globale markedsstyrede udviklingsdynamikker. Global omfordeling er en pligt. Moralsk er det forkert, at den rige verden reducerer de fattigere egne af kloden til råvareleverandører, billig arbejdskraft og markeder. Du kan godt lide tal: Der dør 12 børn i minuttet pga. sult og underernæring. Har vi ikke et medansvar for at ændre det? Problemet er ikke, at argumenterne for udviklingsbistand - udover det oplagte politisk og økonomisk fornuftige og bæredygtige argument - også rummer det moralske. Problemet er, at liberalismens fremmeste forsvarere hverken kan nåes med egeninteresse eller sikkerhedspolitiske, økonomiske eller moralske argumenter. Det er den klassiske forskel mellem den socialistiske ideologi, der rummer et ansvar for fællesskabet og den liberalistiske, hvor enhver er sin egen lykkes smed. Når vi, som du opfordrer til, kigger på virkelighedens verden, bekræfter den altså, at verdens fattigste har brug for mere globalisering og kapitalisme, ikke bistandshjælp og socialisme. - Mchangama Jo mere protektionisme, jo mindre velstand. Mchangama svarer: Den kapacitetsudvikling du nævner, har jeg svært ved at se dokumenteret som andet end et buzzword, der skal sløre, hvor dårlige resultaterne af udviklingsbistand har været. Det samme gør sig gældende for de paradigmeskift, du også nævner. Hvad enten udviklingsbistand har skullet være bæredygtig, empowering eller rettighedsbaseret er resultaterne udeblevet. Den årlige rapport om verdens økonomiske frihed bekræfter, at vejen frem er liberaliseringer og globalisering ikke bistandshjælp. De lande, der ligger øverst hvad angår økonomisk frihed, har et bruttonationalproduktet per indbygger på dollars mod for de lande der har mindst økonomisk frihed. Også når det kommer til gennemsnitlig levealder, indkomst for den fattigste del af befolkningen, arbejdsløshed og reduktion af børnearbejde klarer lande med en højere grad af økonomisk frihed sig langt bedre end de lande, der har lukkede og protektionistiske økonomier. Det gælder også for børnedødelighed, et emne som også berører mig dybt. Indien og Kina havde i 1950 erne en børnedødelighed på 190 ud af 1000 nyfødte. I dag ligger tallet på henholdsvis 62 og 26, et slående eksempel på hvor langt mere effektiv globalisering er i fattigdoms- og sygdomsbekæmpelse end bistandshjælp. Ikke overraskende er de lande, som har de mest lukkede og protektionistiske økonomier i overvejende grad afrikanske. Dit argument om mere asymetriske handelsvilkår ignorerer således, at afrikanske lande syd for Sahara rent faktisk allerede er de mest protektionistiske i verden og langt mere protektionistiske end udviklede lande op til fire gange mere målt på en række faktorer ifølge en undersøgelse fra Et godt eksempel herpå er, at udviklede lande i perioden gennemsnitligt nedsatte handelstariffer med 84% mod 20% for afrikanske lande. Når vi, som du opfordrer til, kigger på virkelighedens verden, bekræfter den altså, at verdens fattigste har brug for mere globalisering og kapitalisme, ikke bistandshjælp og socialisme, hvis de på sigt skal blive rigere, som du og jeg trods alt deler et brændende ønske om at de skal blive. Med hensyn til din afsluttende moralistiske svada vedrørende modsætningen mellem liberalisme og socialisme ved jeg ikke om jeg skal grine eller græde. Du indtager en ophøjet moralsk position på basis af din tilslutning til en ideologi, som måske lyder tillokkende, men som ingen effekt har haft med hensyn til at skabe udvikling for verdens fattigste og som har betydet døden for flere mennesker end nogen anden ideologi. Samtidig skælder du ud på den ideologi og 6

7 samfundsform, som suverænt og uden sammenligning har befriet flest mennesker fra fattigdom, sult, håbløshed og tyranni. Den østrigske politiske filosof Friedrich Hayek skrev engang: Det synes som om at overbevisningen om, at man argumenterer i en god sags tjeneste, producerer mere sjusket tænkning og endog intellektuel uhæderlighed end nogen anden sag. Mach er cand.scient.pol., programmedarbejder i Mellemøstafdelingen hos Folkekirkens Nødhjælp, aktiv i SF og i Udfordring Europa. Mchangama er jurist, ekstern lektor i menneskerettigheder og en af bagmændene bag det liberale webradio-program Djævelens Advokat. 7

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Danske tillidsfolk til Trump: Handelskrige er noget møg for Danmark - UgebrevetA4.dk

Danske tillidsfolk til Trump: Handelskrige er noget møg for Danmark - UgebrevetA4.dk GLOBALISERING Danske tillidsfolk til Trump: Handelskrige er noget møg for Danmark Af Gitte Redder @GitteRedder Tirsdag den 4. september 2018 Globalisering og frihandel er en gevinst for danske virksomheder.

Læs mere

Liberaliseringen af den globale samhandel

Liberaliseringen af den globale samhandel Liberaliseringen af den globale samhandel v/ Vicedirektør Jan O. F. Laustsen Landbrugsraadet, Danmark Konference om globalisering og etik København, 27. januar 2006 Fødevareerhvervets globalisering EU

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Tema: Globalisering. Emne: Afrikas økonomiske udvikling. Fag: Samtidshistorie og international økonomi

Synopsis i studieområdet del 3. Tema: Globalisering. Emne: Afrikas økonomiske udvikling. Fag: Samtidshistorie og international økonomi Synopsis i studieområdet del 3 Tema: Globalisering Emne: Afrikas økonomiske udvikling Fag: Samtidshistorie og international økonomi Indledning Det diskuteres ofte, om globaliseringen er positiv eller negativ,

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER INDHOLD Introduktion 3 Opgaver 4 Tema 1. 4 Hungersnød forårsaget af klimaforandringer og tørke. 4 Tema 2. 5 Udenlandsk indblanding.

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Tema: Globalisering. Emne: Afrikas økonomiske udvikling. Fag: Samtidshistorie og international økonomi

Synopsis i studieområdet del 3. Tema: Globalisering. Emne: Afrikas økonomiske udvikling. Fag: Samtidshistorie og international økonomi Synopsis i studieområdet del 3 Tema: Globalisering Emne: Afrikas økonomiske udvikling Fag: Samtidshistorie og international økonomi X-købing Handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering...2

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 2009/2150(INI) 2.2.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 María Muñiz De Urquiza (PE431.180v01-00) om den økonomiske og finansielle krises følger for udviklingslandene

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Udvikling Indledning Den ansvarlige udviklingsbistand

Udvikling Indledning Den ansvarlige udviklingsbistand Udvikling Indledning Radikal Ungdom kæmper for, at alle har friheden og muligheden for at leve det liv, de vil. Vores værdier er grænseløse. Vi ser verdensstøtteen som en central del af den danske udenrigspolitik,

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

Rapport September 2016

Rapport September 2016 Rapport September 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE OM DE FEM SEGMENTER HOVEDKONKLUSIONER FN S VERDENSMÅL VERDENSTIMEN VERDENS BEDSTE NYHEDER UDVIKLINGSBISTAND METODE 3 4 6 18 20 28 44 2 Om de fem segmenter I rapporten

Læs mere

Liberalistiske og marxistiske udviklingsteorier

Liberalistiske og marxistiske udviklingsteorier Liberalistiske og marxistiske udviklingsteorier Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF JULIE HØJ THOMSEN, OPERATION DAGSVÆRK Økonomi og politik hænger sammen og der er forskellige bud på hvordan

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Kampen mod den Globale Ulighed

Kampen mod den Globale Ulighed Kampen mod den Globale Ulighed I de seneste par år, er der kommet en stigende fokus på den galoperende ulighed, både i Danmark og i resten af verden. Det er særligt den franske økonom Thomas Piketty og

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like

The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld what it might look like Antagelser Fremtidens teknologi er relativt velbeskrevet 12 år frem anvendelsen er den usikre faktor Der er analyser,

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Af Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom i LO

Af Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom i LO ULIGHED Årtiers stigende ulighed i indkomster truer sammenhængskraften Fredag den 17. november 2017 Forskellen mellem toppen og bunden af Danmark vokser og vokser. Det kan gå ud over både sammenhængskraften

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Rapport September 2014 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti SF er et socialistisk parti i den danske arbejderbevægelse, som med afsæt i den demokratiske venstrefløj og den progressive grønne tradition, ønsker at gennemføre

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION OG UDVIKLINGSLANDENE

DEN EUROPÆISKE UNION OG UDVIKLINGSLANDENE Professor Morten Broberg giver i bogens første del en historisk oversigt over, hvordan Europas relationer til udviklingslandene har forandret sig fra de oprindelige kolonirelationer over afkoloniseringen

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Spørgsmål 9 dels Indien laves en formulering, der sikrer, at miljøproblemer, og ikke mindst klimaproblemerne kommer til at spille en vigtig

Læs mere

Dansk professor og Nobelpristager: Vi bør som verdenssamfund indføre en etbarnspolitik

Dansk professor og Nobelpristager: Vi bør som verdenssamfund indføre en etbarnspolitik Foto: Jens Hartmann Schmidt Vores planet er presset i knæ af befolkningseksplosionen i verdens fattigste lande, og det vil få klimaforandringerne til at accelerere. Klimaprofessor Jørgen E. Olesen mener,

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

B8-0885/2016 } B8-0892/2016 } B8-0893/2016 } RC1/Am. 27

B8-0885/2016 } B8-0892/2016 } B8-0893/2016 } RC1/Am. 27 B8-0893/2016 } RC1/Am. 27 1 Punkt 2, led 4 tackle udfordringer vedrørende balancen mellem arbejds- og privatliv og den kønsbestemte forskel i løn og pension; tackle den kønsbestemte forskel i løn og pension

Læs mere

Bed og mærk fællesskabet!

Bed og mærk fællesskabet! Bed og mærk fællesskabet! Den internationale bede og fællesskabsuge nærmer sig. Fra den 9.-15. november samles YMCA og YWCA over hele kloden til bøn og refleksion. Faktisk har denne uge været afholdt hvert

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Konsekvenserne af den globale. Hvad er udfordringerne for dansk og. fødevarekrise! europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)?

Konsekvenserne af den globale. Hvad er udfordringerne for dansk og. fødevarekrise! europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)? Konsekvenserne af den globale fødevarekrise! Hvad er udfordringerne for dansk og europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)? Af Morten Emil Hansen, politisk rådgiver Folkekirkens Nødhjælp

Læs mere

Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk

Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem 9 og 10 mia. (måske) Middelklassen

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

10279/17 ipj 1 DG C 1

10279/17 ipj 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) Billederne er fra tv-udsendelserne. John Maynard Keynes og keynesianismen DR2, 28.10.20131, 51 min. Englænderen John Maynard Keynes (1883-1946) udtænker de økonomiske

Læs mere

EU-valget. Der er 4 temaer

EU-valget. Der er 4 temaer EU-valget. Der er 4 temaer 1 ET SOCIALT EUROPA 2 ET EUROPA MED FAIR SKATTEBETALING OG BÆREDYGTIG ØKONOMI 3 ET GRØNT EUROPA 4 ET EUROPA DER I FÆLLESSKAB HÅNDTERER FLYGTNINGE OG MIGRATION 1. tema Et venstreorienteret

Læs mere

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Nordisk perfektion i en ustabil omverden

Nordisk perfektion i en ustabil omverden Nordisk perfektion i en ustabil omverden Oplæg om Krise, kunnskap og konkurrencekraft Den 28. August 2013, Oslo Bengt-Åke Lundvall Aalborg Universitet Min baggrund Professor i Økonomi ved Aalborg Universitet

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

Tillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering

Tillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering ØKONOMISK ANALYSE. september 8 Tillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering Tre ud af fire tillidsrepræsentanter i industrien er helt eller delvist enig i, at globalisering samlet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin 2011/12 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx International Økonomi niveau A valgfag Niels Riisgaard Hht3iøa+b Oversigt over undervisningsforløb

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Bilag 1. Diskussionsoplæg: Frihandel under pres hvordan skal Danmark stille sig?

Bilag 1. Diskussionsoplæg: Frihandel under pres hvordan skal Danmark stille sig? Bilag 1. Diskussionsoplæg: Frihandel under pres hvordan skal Danmark stille sig? Disruptionrådets sekretariat Februar 2018 Spørgsmål til drøftelse Danskernes holdning til frihandel og globalisering: Hvordan

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

DIO (Det internationale område del 2)

DIO (Det internationale område del 2) Bilag til: HH DIO (Det internationale område del 2) Eksamen nr. 2 Se video: Intro Forbered opgaven Se video: Eksamen 2 Diskuter elevens præstation og giv en karakter Se video: Votering Konkluder hvad der

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder.

Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder. Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 526 Offentligt Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet November 2012 Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Dansk fødevareindustri investerer massivt i udlandet, mens omfanget af investeringer

Læs mere

Om de fem segmenter. De overbeviste 24 % De tillidsfulde 15 % De positive 38 % De negative 9 % De skeptiske 14 %

Om de fem segmenter. De overbeviste 24 % De tillidsfulde 15 % De positive 38 % De negative 9 % De skeptiske 14 % Rapport Oktober 2015 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller stærke tilhængere af udviklingsbistand De tillidsfulde,

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj /juni 2012 Institution Handelsgymnasiet Tradium, Rådmands Boulevard Uddannelse Fag og niveau Hhx IØ A

Læs mere

EU kan understøtte vækst og beskæftigelse hele vejen ud til kajkanten

EU kan understøtte vækst og beskæftigelse hele vejen ud til kajkanten EU kan understøtte vækst og beskæftigelse hele vejen ud til kajkanten Danske Rederiers europapolitiske forslag 2019 og Kina lægger arm om handelspolitikken? Hvad betyder det for Danmark og Europa, når

Læs mere

Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006

Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006 Singapore May 12, 2006 Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006 EU tænkepause og hvad så. Ideer og visioner for fremtidens Europa. By: J. Ørstrøm Møller Visiting Senior Research Fellow at Institute

Læs mere

Kontraktteori John Rawls

Kontraktteori John Rawls Kontraktteori John Rawls Den amerikanske politiske filosof John Rawls (1921-2002) er lidt utraditionel i forhold til den gængse måde at tænke ideologi på. På den ene side er han solidt placeret i den liberale

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere

Fødevareklyngens eksport rejser længere væk

Fødevareklyngens eksport rejser længere væk Peter Bernt Jensen, konsulent pebj@di.dk, 3377 3421 NOVEMBER 2016 Fødevareklyngens eksport rejser længere væk Eksporten fra fødevareklyngen retter sig i stigende grad mod Asien og øvrige globale markeder.

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,

Læs mere

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag.

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag. Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag Emner/temaer Elevemne/Problemstillinger Opgivelser Lærerstillede spørgsmål

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 299 6323 JULI 217 Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Der hersker stor usikkerhed om den politiske kurs i USA. Kursen har stor betydning for amerikansk

Læs mere

Opgaver til SAMFUNDSØKONOMI OG INTERNATIONALE FORHOLD 7. udgave

Opgaver til SAMFUNDSØKONOMI OG INTERNATIONALE FORHOLD 7. udgave 6.1 Redegør for de forhold, der påvirker konkurrenceforholdene for virksomhederne i et land. 6.2 Beskriv, hvilke hovedformer for økonomisk politik, der normalt anvendes i forbindelse med politiske bestræbelser

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere