STRATEGI Sociale tilbud

Transkript

1 STRATEGI 2020 Sociale tilbud

2 Strateginotat Sociale tilbud, Maj 2012 Strategiplan 2020 Indholdsfortegnelse Kolofon...1 Målgrupper...2 Traditionelle målgrupper...2 Multifunktionshæmmede...2 Døvblindfødte...2 Ældreområdet...3 CI-brugere...3 Støttecenterområdet...3 Anderledes udfordrende brugergrupper...3 Vi må ikke begrænse os kunne passende være afslutningen på dette afsnit....4 Bo-området...4 Unohuset...4 Nyborg - Skaboeshusevej...4 Døvblindehuset...4 Døvblindecenter på Sjælland...5 De fire boliger på Oktobervej 22 Blok B 1. sal...5 Egebækhus...5 Bo-områdets organisation...5 Dag- og beskæftigelsesområdet...6 Aktivitetscentret Døves aktivitetscenter (AC)...6 Vaskeriet, Serviceområderne og Kantinen...6 AC og Vaskeriet m.m. set i sammenhæng...7 Dagcentret på Egebækhus...8 Dagtilbuddet i Døvblindehuset...8 Dagtilbuddet på Skaboeshus...8 Nye dagtilbud?...8 STU...9 Nyborg...9 Herlev...10 Nyborg og Herlev set i sammenhæng...10 Støttecentre i Hovedstaden og Nyborg...10 Faglige udviklingsområder...11 Økonomi frem mod Organisatoriske støttesystemer...14 Tværgående samarbejde...14 PSO, CFD, Døvekonsulenterne, Tolkene, Kompetencecentret, Kommunerne, skolerne, regionerne, sygehussektoren m.m...14 Værdidebat...14 CFD s Døvekonsulenter...14 Tolkene...15 Kompetencecentret...15 Kommunerne...15 Skolerne...15 Regionerne...16 Sygehusene...16 Socialministeriet og KL...16 På kort sigt og på lidt længere sigt - en slags opsamling...16 På kort sigt På lang sigt

3 Kolofon Rettet til nyt navn I forbindelse med Center for Døves navneskifte til CFD pr. 1. jan er Strategi Sociale tilbud 2020 rettet til, så det nye navn fremstår tydeligt i dokumentet. Der kan frem til næste revision af dokumentet forekomme visse uoverensstemmelser omkring navne og datoer. 28. jan Kirsten van der Poel Side 1 af 18

4 Målgrupper Målgrupper og målgruppeprognoser for de borgergrupper PSO servicerer, er af altafgørende betydning for de strategiske pejlemærker og de opgaver der skal løse frem mod Det afgørende spørgsmål bliver derfor: Vil der frem mod 2020 være samme tilgang af de nuværende målgrupper som nu? Traditionelle målgrupper I de næste få år frem vil vi med stor sandsynlighed ikke opleve nogen mærkbar ændring 1 i tilgangen af borgere, da døveskolerne (og andre historiske samarbejdspartnere) stadigvæk er naturlige leverandører - set ud fra de nuværende børne- og ungdomsårgange. Skolerne m.fl. er historisk gode samarbejdspartnere i forbindelse med tilvejebringelse af prognoselister bl.a. Skolen på Kastelsvej/ Elevhjemmene på Callisensvej, Nyborgskolen og Geelsgaardskolen. Vi kan imidlertid ikke være så sikre som tidligere, på naturlig flow fra døveskolerne og andre samarbejdspartnere. Dette skyldes, at vi allerede fra 1. kvartal 2012 ser, at disse tilbud er under hurtig forandring og at flere konkretet politiske initiativer tyder på afvikling eller radikale ændringer af tilbuddene indenfor en overskuelig årrække. Vi ser, at Skolen på Kastelsvej er nedlagt som selvstændig skole og nu er et linjespor på en almindelig Københavnsk folkeskole (Langelinjeskolen). Vi ser også, at Elevhjemmene på Callisiensvej tænkes nedlagt og vi afventer fortsat udmeldinger om Danstrupvejs fremtid (omend målgrupperne der - ikke er traditionelle PSOmålgrupper). Ligeledes ser vi, at Nyborgskolen er flyttet til Fredericia (Center for Høretab) og vi noterer os, at STU-linjen på Geelsgårdsskolen, med PSOmålgruppeelever, virker til at have udfordringer, der har indvirkning på de borgergrupper PSO sædvanligvis leverer tilbud til i voksenalderen. Om årsagen til denne udvikling se under afsnit CI-brugere. Udfordring i forbindelse med tilvejebringelse af pålideligt prognosemateriale er derfor af mere presserende karakter end tidligere forventet. Multifunktionshæmmede Vi bør have særlig fokus på udviklingen i antallet af multifunktionshæmmede døve. Denne gruppe borgere omtaler vi til dagligt som V 18-brugergruppen. Vores prognoser 2 viser, at der er brug for ni ekstra pladser i de nærmeste år, men er det rigtigt? Særlig her spiller samarbejdet med Geeslgårdskolen ind. Døvblindfødte Vi har tidligere kunnet konstatere, at prognoserne fra Udviklingsplanen 3 ikke holder stik, men vi ser p.t. - i 1. kvartal at der er øget henvendelse fra kommunerne 1 CFD Udviklingsplan CFD Udviklingsplan CFD Udviklingsplan Side 2 af 18

5 om tilbud i vores døvblindemiljø, hvilket betyder, at vi skal følge udviklingen nøje og agerer med pladsudbud styret efter behov. I slutningen af 2011 er der internt i Døvblindehuset sket en omorganisering og der er etableret en egentlig ungegrupper på 1. sal i huset. Denne ændring er gennemført for at imødekomme henvendelser fra kommuner og forældre om et tilbud til unge døvblindfødte og i forbindelse med ovenfornævnte strategi i forbindelse med styring efter pladsudbud. Strategisk bør vi overveje, om de fremtidige multifunktionshæmmede døve borgere (V 18) fagligt, organisatorisk og økonomisk med fordel kan tænkes ind i Døvblindehusets organisation. Vi bør inden for to år træffe et valg. Ældreområdet Målgruppen vil i mange år fremover have en støt tilgang, bl.a. begrundet i den almindelige befolkningsudvikling med flere ældre, som selvfølgelig også gælder for ældre døve og dermed det unikke ældredøvetilbud på Egebækhus. (Se også under afsnit om velfærdsteknologi og folkesundhed s.15.) CI-brugere CI-udvilkinge har stor betydning for antallet af børn og unge, der benytter døveskolerne og de døvetilbud PSO traditionelt modtager unge voksne fra. Vi ved, at udviklingen og brugen af CI har betydet, at der er meget få elever på skolerne og at det er den direkte årsag til de meget radikale ændringer, vi iagttager af såvel organisationer som målgruppestørrelser. Vi skal derfor i de næstkommende år undersøge og lægge en strategi for betydningen af CI for funktionshæmmede døve. I den forbindelse skal vi have skabt overblik over, hvor disse børn/unge har deres skolegang, så vi kan komme i (planlægnings-) dialog med skolerne. Vi skal undersøge om disse børn/unge voksne/kommunerne overhovedet ønsker at gøre brug af CFD, og om disse unge voksne oplever sig som naturlige målgrupper til CFD s tilbud? Støttecenterområdet Inden udgangen af 2012 skal vi præcist have overblik over demografi-udviklingen blandt borgerne, så vi får indblik i antallet af og udviklingen i antallet af ældre borgere i støttecentrene. Disse borgere kan enten være på vej til en mere beskyttet boligform (hvilket dermed vil påvirke prognoserne til Oktobervej-boligerne og/eller Egebækhus), eller de kan qua deres højere alder få anderledes behov for støtte, fx større behov for pleje- omsorg i stedet for traditionel støttecenterpædagogik (dette er mest aktuelt i Hovedstadsområdet, hvor der er flest ældre borgere tilknyttet STC- Hovedstaden). Anderledes udfordrende brugergrupper I de sidste par år har vi set en tendens til, at der via ønske om visitation til CFD s boog dagtilbud kommer andre og flere komplekst svære borgersager. I den forbindelse skal vi (som landsdækkende tilbud) være i endnu bedre stand end nu - til at kunne tilbyde løsning af disse opgaver. Det handler om borgere med svære psykiatriske-/ Side 3 af 18

6 sociale- og adfærdsmæssige livsproblemer og borgere med komplekse fysiske- og psykiske handicaps. Begge brugergrupper vil kræve tværfaglige løsninger inden for det socialpædagogiske/ psykiatriske- og pleje-/omsorgsmæssige arbejdsfelt. Vi må ikke begrænse os kunne passende være afslutningen på dette afsnit. Bo-området Inden for de næste 8 år skal alle bo-områder 4 være renoverede, og der skal være bygget nye tidssvarende boliger. Dette kun i det nødvendige antal set i forhold til målgruppernes udvikling/afvikling. Hvordan sikrer vi fx, at vi ikke forbygger os? Unohuset I foråret 2012 påbegyndes ombygningen af Unohuset. Unohuset vil fremover have tolv tidssvarende boliger: Fire boliger på Oktobervej 22, blok B stuen, denne del vil stå færdig i begyndelsen af 2013, og otte boliger, selve Unohuset (Hus 1 og Hus 2) på Oktobervej 24, der vil stå færdig i slutningen af start Der vil på Oktobervej 22, blok B 1. sal, være fire boliger, der endnu ikke har lejere. Hvem skal vi udleje disse til? Skal det være en kombination af midlertidige boliger (måske aflastning 107), træningsboliger (STU) eller permanente boliger (V18- brugergruppen døvblindfødte), og hvordan harmonerer disse forslag med udlejning af boliger i et alment boligselskab? Nyborg - Skaboeshusevej Der påbegyndes nybyggeri (alle tilladelser forventer at komme på plads i 2012) i Vi bygger 15 nye boliger og fælles huse i Boligerne bliver ( 108) og vil efter planen stå færdige i første halvår Et antal boliger i de gamle bygninger (vil efter nybygningen af de 15 boliger) vil kunne bruges som både STU-boliger og boliger til borgere, der ikke er tildelt pension, men som er på kontanthjælp og dermed ikke har samme økonomisk mulighed for at betale husleje, som borgere der har fået tildelt social pension som forsørgelsesgrundlag. Vi ser her allerede nu med tilgangen af kontanthjælpsmodtagerne i Nyborg - de første borgere i vores tilbud, der skal starte deres voksentilværelse på grundlag af de nye beskæftigelsespolitiske hensigtserklæringer om, at borgere, der kan forsørge sig selv - ikke skal parkeres på passiv forsørgelse (socialpension) hele livet. Da nybygningen i Nyborg starter i 2013 etableres allerede nu et antal (fleksibelt byggeri til otte personer) pavillonboliger som midlertidige boliger ( 107) til nytilflyttere, der i forbindelse med Nyborgskolen flytning til Fredericia i stedet for ønsker at bruge Skaboeshusevejs STU og boligfaciliteter. Generationsskifte set i forhold til virksomhedsleder skal indtænkes i den fremadrettede organisatoriske udvikling af Nyborg. Døvblindehuset Der er p.t. ikke planer om bygning af nyt Døvblindehus/ Døvblindecenter. En udbygning eller ombygning afhænger af en stabil borgertilgangsprognose. Derfor er 4 Se også her CFD Udviklingsplan og bygningsinvesteringsplan. Side 4 af 18

7 tidligere planer om bygning skubbet til sidst i CFD s bygnings-investeringsplan. Der planlægges ud- eller ombygning i takt med behov for boliger på Døvblindehusets nuværende adresse (bl.a. set i forhold til øget efterspørgsel til unge), men også set i sammenhæng med Oktobervej 22 s boliger i B-blokken se under Unohuset ovenfor og se under afsnit målgrupper. Døvblindecenter på Sjælland Vi skal inden for de næste tre år beslutte, om vi aktivt vælger at satse på oprettelsen af et Døvblindecenter på Sjælland. Dette fordrer bl.a. et tæt samarbejde med Geelsgaardskolen og et troværdigt prognosemateriale samt sikkerhed for fx Bredegårds udviklingsstrategi for målgruppen af døvblindfødte borgere. Bredegårds strategi i denne forbindelse vil få betydning for Døvblindehusets fremtidige størrelse og beliggenhed. Vi skal her sikre et tæt samarbejde med Region Nordjyllands tilbud til døvblindfødte - Center for Døvblindhed og Høretab, således at der sker en samlet styrkelse af tilbuddet til denne målgruppe i Danmark. De fire boliger på Oktobervej 22 Blok B 1. sal De fire boliger på 1. sal af Oktobervej 22, blok B, se under Unohuset ovenfor. Egebækhus På Egebækhus bør der inden for tidsperioden undersøges muligheder for bygning af et mindre antal moderne ældreboliger i nærheden af Egebækhus, da denne boligform efterspørges af ældre døve. Det bør ligeledes undersøges om CFD/ Egebækhus kan stå for leje af en til tre ældreboliger i Nærum, hvor der fra Egebækhus tilbydes udgående støtte og hjælp af medarbejdere med tegnsprogskompetencer. Disse tiltag er med henblik på - frem mod 2020 at kunne tilbyde de nye boligformer og den støtte til ældre, der efterspørges ud over vores nuværende ældretilbud. Vi bør også undersøge en mere permanent udgående funktion fra Egebækhus til ældre døve pensionister i Hovedstadsregionen. Bl.a. ved brug af borgerettet IT. Fx Skype eller videoløsninger, der gør det muligt at kommunikere på tegnsprog til ældre døve i eget hjem i forhold til simple omsorgsopgaver medicinindtagning, eller bekymringsspørgsmål af lettere karakter samt forebyggelse af isolation. Se mere på s. 12 om borgerrettet IT. Bo-områdets organisation Frem mod 2015 skal det vurderes om et eller flere af de døgntilbud, der findes på CFD i Herlev skal tænkes i en organisatorisk samlet enhed af hensyn til den fremtidige opgaveløsning, den økonomiske bæredygtighed og udviklingen af kerneydelsen og det faglige miljø. Denne organisationsstrategi kan med fordel indtænkes i naturlige generationsskifte forløb. Vi skal også tænke i PSO s mulighed for vidensbevaring, når den socialfaglige konsulent i PSO stopper og går på pension i Side 5 af 18

8 Dag- og beskæftigelsesområdet Med indførelsen af oprindelseskommunernes handleansvar fra 2011 blev der sat markant anderledes fokus på vores dagtilbud end tidligere. Det gjaldt indhold og i høj grad priser. Vi har set at mange kommuner politisk neddroslede det serviceniveau, de ønskede, at deres borgere skulle modtage i form af dagtilbud. I 2012 har vi taget budgetmæssigt højde for denne ændring (hvilket for mange borger har betydet et mindre fremmøde på deres dagtilbud og på PSO s dagområdet mindre takstindtægter). Ved budgetlægning 2013 konsolideres virkningen af budgettilpasningerne og der arbejdes i denne forbindelse med ydelseskatalog og med ideer til egentlige kontrakter med kommunerne. Vi ved nu, at der i KKR regi Hovedstaden (KommuneKontaktRåd) arbejdes på en takstmodel der stadfæster, at et dagtilbud fremover skal være på fire dage, men også at en kommune kan yde et højere servicetilbud, hvis det individuelt skønnes nødvendigt. Denne principielle holdning vil økonomisk strategisk skulle følges med interesse i Aktivitetscentret Døves aktivitetscenter (AC) Lokaler: De første drøftelser om brugen af de tidligere administrations-lokaler er påbegyndt og Døves vaskeri er inviteret med til disse drøftelser. De nye lokaler tænkes brugt til STU-undervisning, midlertidige projektforløb, bedre pladsforhold til AC samt andre nye udviklende aktivitets- og beskæftigelsestilbud. Fx er der ansat en udadgående job- og beskæftigelseskonsulent i et etårigt projektforløb (økonomisk finansieret af PSO-fælles) fra 1. juni Job- og beskæftigelseskonsulentet har til opgave at skabe nye erhvervsrettede initiativer og tilbud i form af beskyttet beskæftigelse - til de brugere, der ikke gider være på AC eller i Vaskeriets arbejdsmiljø, men som gerne ser sig som en del af CFD s tegnsprogsmiljø. Der er nedsat en styregruppe bestående af virksomhedslederne fra AC, Døves vaskeri og områdechefen for PSO. Denne strategiske satsning følger den generelle samfundsmæssige strategi med henblik på at øge beskæftigelsesudbuddet. Nye tilbud: AC ønsker at tænke i nye tilbud: Aftentilbud, planlægning af ferier på tværs af dag/døgn, internetbutik, nuværende brugere deltagende i de STU-forløb, der vil komme i fremtiden, udvikling af nye tilbud til brugerne m.m. Vaskeriet, Serviceområderne og Kantinen Vaskeriet skal fortsat reklamere mere viden om Vaskeriet som en rigtig industriarbejdsplads med et rigtigt arbejdspladslignende arbejdsmiljø. Vaskeriet, kantinen og serviceområderne skal arbejde målrettet med udbredelsen af kendskabet til deres unikke beskæftigelsestilbud i et tegnsproget miljø, hvor der er flere forskellige arbejdsfunktioner end Vaskeri - hos vores samarbejdspartnere. LAB ordningen skal styrkes (vi ser allerede nu forår 2012 de første spæde tegn på et øget fokus på Vaskeriets LAB-ordning, nu hvor virkningerne af nedgangen i beskæftigelsesgraden (den generelle øgede arbejdsløshed i forlængelse af finanskrisen) hos de ikke faglærte døve slår igennem i jobcentrene). STU bliver Side 6 af 18

9 forhåbentlig her (på samme måde som i Nyborg) en ny platform for udvikling af tilbud. Inden udgangen af 2012 skal det besluttes om Vaskeriet fortsat skal byde på vask af tøj for pensionister, eller om det kun er de klassiske vaskeriopgaver (institutionsvask, håndklæder m.m.), hvor brugerne er involveret, der skal satses på. Et nyt udbud skal efter udbudsplanerne klargøres i såfremt det udskydes et år, hvad vanligt sker, har vi en strategisk toårig planlægningsperiode. AC og Vaskeriet m.m. set i sammenhæng Ovenfor omtalte job- og beskæftigelseskonsulent forankres organisatorisk på Vaskeriet, men styregruppen sikre opfølgning, vidensopsamling og planlægning af vidensdeling med bl.a. Nyborg. De lokaler, der bliver ledige i forbindelse med, at der er indlagt fjernvarme på CFD Herlev i 2011, bør indtænkes til fremtidig brug. Det kunne evt. være anderledes beskæftigelsestilbud end de velkendte? Tilbud der kunne udspringer af job- og beskæftigelseskonsulentens innovative arbejde? Organisatorisk tænkes projektstillingen som Det tredje ben i vores aktivitets- og beskæftigelsestilbud på CFD Herlev. Vaskeriet og AC fortsætter udviklingen af de fleksible dagtilbudsordninger, der er startet i 2010/ Primo 2012 opstartes projekt Afrika Tanzania Laptop. Projektet organiseres og udføres i samarbejde mellem PSO kompetencecentret og administrationen med PSO dagbeskæftigelsesområdet som udfører på projektets del i Danmark. Afrikaprojektet vil også være et samarbejde mellem dagtilbuddene i Herlev og dagtilbuddene i Nyborg. Inden for de næste fem år skal det vurderes om dagtilbuddene i Herlev med fordel (både fagligt, opgaveløsningsmæssigt, økonomisk og udviklingsmæssigt) skal sammenlægges til en organisation. På samme måde som på døgnområdet kan dette med fordel tænkes ind i et generations-skifteforløb. Side 7 af 18

10 Dagcentret på Egebækhus Her er opgaven fortsat at have god kontakt til Brohusklubben og aktivere alle gode kræfter for i samarbejde med døgn/ Egebækhus at udvikle ældretilbuddet til døve på sjælland. Dagtilbuddet i Døvblindehuset Strategien her må nødvendigvis hæftes op på udviklingen på døvblindfødte området (se ovenfor ved Døvblindehuset), men særligt her er udfordringen at få kommunerne til fortsat at se CFD s døvblindetilbud som et helhedstilbud og holde taksterne i ro, da prisen set ift. sammenlignelige tilbud er ved at have toppet. Dagtilbuddet på Skaboeshus Udviklingen af dagtilbuddet på Skaboeshus er nært forbundet med bygningen af nye boliger. Uden nye boliger vil vi ikke kunne tiltrække de kommende års brugertilvækst (der er simpelthen ikke plads). Udviklingen af værksteder m.m. skal også ses i sammenhæng med STU (se nedenfor). De næste 8 år frem mod 2020 vil Skaboeshus med stor sandsynlighed stabilisere sig på et brugerniveau, som det vi ser nu men med tilvækst i starten af perioden. Se under afsnit boområde/ Nyborg s. 5. Nyborgsskolens usikre fremtid (er besluttet at flytte til Fredericia) og usikkerheden ift. hvad CI kommer til at betyde, vil her få en betydning - men hvor stor? Vi skal inden udgangen af 2012 har tilvejebragt et pålideligt prognosemateriale (dette skal ses i sammenhæng med afsnittet om målgrupper), som kan give pejling på brugergruppens fremtidige niveau i Nyborg. Hvad betyder eksempelvis CIudviklingen for Støttecentrene i Nyborg? Nye dagtilbud? Hvad efterspørger af fremtidens unge? Hvad med borgerettet IT? Hvad med Smartboard? Hvad med i-pad? Hvad med Skype? Hvad med Androide telefoner/ små computere? Hvad med andre IT-baserede løsninger? (I 2012 er ansøgt om eksterne projektmidler til dette samt til ældreprojekt også med IT se under Egebækhus s. 6.) Side 8 af 18

11 STU STU vil i de næste ti år være den platform, der naturligt leder nye unge brugere ind i CFD s dag- og beskæftigelsestilbud og dermed også til vores døgntilbud og støttecentertilbud (undtaget er selvfølgelig Egebækhus). STU er PSOmålgruppernes ungdomsuddannelse, der skaber rammerne, så den unge får afprøvet sine erhvervsfaglige styrker og ønsker, gives adgang til alment dannende læringsforløb, får opøvet sine mestringsstrategier vedr. bolig, fritid og voksenlivet og meget mere. Nyborg Nyborgs massive satsning de sidste tre år viser, at STU er vejen frem til et dynamisk, moderne uddannelsesmiljø med relevant beskæftigelse og sammenhæng til fritidsaktiviteter og livet i egen bolig. En dynamisk udvikling af STU-ordningerne, hvor de unges individuelle uddannelsesplaner er retningsgivende for STU-forløbene, vil frem mod 2020 give et solidt grundlag for fastholdelse og udviklingen af hele Nyborgtilbuddet. Kontakten til både Nyborgskolen og Ringstedsskolen skal vedligeholdes (se også afsnit om Traditionelle målgrupper s. 2) og dyrkes i et fremadrettet perspektiv med henblik på viden om, hvor de fremtidige skoletilbud bliver oprettet til unge med betydelig nedsat hørelse fx CI, svært tunghøre m.m. Kommunernes PPR-kontorer er de naturlige samarbejdspartnere ift. viden om, hvor enkeltintegrerede børn/unge med CI befinder sig. Dette samarbejde kan med fordel dyrkes sammen med CFD s konsulentordning. Daginstitutioner og skoletilbud for hørende børn og unge vil i fremtiden være det sted, hvor flertallet af CI-brugende børn og unge vil have deres naturlige tilhørsforhold. Vi må derfor antage, at funktionshæmmede CI-brugende børn og unge vil have tilknytning til de tilbud, som kommunerne har til hørende børn og unge (daginstitutioner med handicapgrupper, enkeltintegrerede ordninger, særlige specialbørnehaver/ SFO er, handicapgrupper på skolerne, undervisnings tilbud til hørehæmmede m.m.). Regionernes specialbørnehaver og specialskoler må vi forvente, også omfatter tilbud til de børn og unge, der har de mest komplekse funktionsnedsættelser(dem vi bl.a. i det daglige omtaler som V 18 gruppen). Side 9 af 18

12 Herlev Vaskeriet, AC og boligerne på Oktobervejs skridt i retning af - og med beskrivelse samt tilbud om en STU-uddannelse vil inden for de næste to til tre år vise, om det er et tiltag, der vil betyde tilgang af STU-elever til vores dagområde i Herlev. Tilbuddet om STU-praksisforløb på vores dagområde i Herlev skal intensiveres, og der skal skabes kontakt til både Skolen på Kastelsvej og Geelsgårdsskolen, som er de to hovedleverandører af STU-uddannelseforløb for PSO-målgrupperne i Hovedstadsområdet. Kontakten til både Nyborgskolen og Ringstedskolen skal vedligeholdes (som i forhold til Skaboeshusevej/ Nyborg) og dyrkes i et fremadrettet perspektiv med henblik på viden om, hvor de fremtidige skoletilbud bliver oprettet til unge med betydelig nedsat hørelse fx CI, svært tunghøre m.m. (Se også afsnit om Traditionelle målgrupper s. 2) Nyborg og Herlev set i sammenhæng Det giver god mening, at STU og dagtilbuddene i PSO etablerer et formelt samarbejde med fast mødevirksomhed to til tre gange årligt, hvor udviklingsperspektiver og strategier ift. STU og dagområdet koordineres og produktudvikles. Dette kan med fordel allerede gøres senest i andet halvår af Det giver bl.a. god mening ift. prognoser, samarbejdet med skoler og opfølgning på kommunernes strategier for brug af dagtilbud. Den almendannende del af STU-uddannelsen, bl.a. undervisningsfagene dansk, talforståelse, samfundsfag m.m., skal strategisk gøres mere synlig i vores STU. Information og materiale efterspørges af UUC-vejlederne, forældre og af de unge selv. Støttecentre i Hovedstaden og Nyborg Udfordringen frem mod 2020 på støttecenterområdet er i de førstkommende to år at få kommunerne til at acceptere og forstå at døve støttecenterkrævende borgere bor i nærheden af hinanden, primært fordi de ønsker at bo sammen med kommunikativt ligestillede, men vores opgave bliver også i mødet med kommunerne at få forklaret, at det er en historisk præmis at døve bor i nærheden af hinanden; fx derfor betragtes Nyborg som døveby, ligesom der bor der mange funktionshæmmede døve i nærheden af CFD i Herlev begrundet i den naturlige adgang til tegnsprog. Dette er en selvfølgelighed for os på CFD, men er det ikke nødvendigvis i kommunerne, der har nærhedsprincippet som udgangspunkt og en udbredt misforståelse af, at døvhed ophører her og nu med CI- muligheden. (På CFD ved vi, at der for de helt unge døve som minimum vil være et tresårigt perspektiv som døv med brug for tegnsprog). Ressourceforbruget og udfordringen frem mod 2020 vil være at få antallet af medarbejdere til at harmonere med antallet af støttekontrakter. Vi ser her i 2012 tendenser til at kommunerne vurderer støttebehovet radikalt anderledes end tidligere - bl.a. har vi set, at en kommune har nedsat det ugentlige timetal til en borger fra 7 timer pr. uge til 3 timer pr. uge. Hvis dette er en tendens, skal den nøje følges, da det kan få store økonomiske konsekvenser for støttecenterområdet! Vi skal nedsætte en arbejdsgruppe, der senest i 2012 ser på hvilke konsekvenser, CI-udviklingen har for støttecentrene. Arbejdsgruppen skal også skabe et relevant prognosegrundlag ift. aldersudvikingen og betydningen af dette for støttecentrenes Side 10 af 18

13 fremtidige borgervolumen og deraf faglige og økonomiske bæredygtighed frem mod 2020 (se tidligere afsnit vedr. målgrupper s.4). Vi skal på baggrund af udviklingen i brugergrupperne i henholdsvis Nyborg og Københavnsområdet kontinuerligt vurdere de fysiske rammer for støttecenteraktiviteterne. Faglige udviklingsområder Forskellige steder i ovenstående afsnit ses mindre spredte beskrivelser af de faglige udfordringer og udviklingsområder. Dette afsnit er ment som en opsamling på disse. De vigtigste udviklingsområder vil uden tvivl blive skabt af krav fra nye borgere, som bl.a. er de unge i STU, og de nye pårørende, der aldersmæssigt er yngre end de pårørende vi har kontakt med p.t. og yderligere end hovedparten af medarbejderne i PSO. Vi har altså en klassisk generationskløfts forskydning af forventninger. Vi kender til disse pårørendes ønsker og krav fra beslægtede områder (området for hørende udviklingshæmmede og hørende pleje- og omsorgstilbud), og vi ved derfra, at der ønskes andet end de klassiske socialpædagogiske og sundhedsfaglige ydelser. Vi skal videreudvikle brugen af borgerrettet it og it-udviklingen generelt samt være opmærksomme nye faglige udviklingsområder fx rehabiliterings- og recoverystrategier. (Strategisk skal der her tænkes i perspektiv på eksterne projektansøgninger såvel som interne CFD projekter). Vi skal fagligt have særlig fokus på døve, funktionshæmmede borgere med psykiatriske lidelser, der i dag ikke er en tydelige målgruppe i PSO. Vi har bl.a. set kommunernes interesse for CFD s tilbud i Nyborg de sidste par år, og vi skal sikre os, at vi har den faglige robusthed, der skal til for at løse sådanne opgaver Vi skal forestille os en tværorganisatorisk nedsat taskforce, der kan kaldes sammen, når der skal tages stilling til særligt fagligt krævende opgaver, bl.a. borgere med svære psykiatriske lidelser sideordnet deres primære handicap. Denne taskforce skal kunne komme med et bud på, hvordan en opgave kan løses fagligt, organisatorisk og økonomisk. PSO s socialfaglige konsulent er et naturligt medlem af denne gruppe. Brugerunderundersøgelsens resultater fra 2011 er i færd med at blive implementeret på de forskellige PSO-virksomheder. De lokale resultater bliver nu indtænkt i den lokale udvikling over de næste tre år. Lokalt er der tænkt på tre interessantgrupper: Brugere/ beboere, ansatte og pårørende. Brugerundersøgelsens overordnede resultater skal bruge strategisk til udvikling af PSO-virksomhedernes tilbud, så tilbuddene frem mod 2020 følger med brugerens ønsker om tidssvarende tilbud (se også ovenfor for vigtigste udviklingsområder). Lederforum (den strategiske organisering af virksomhedslederne på PSO) bliver det strategiske omdrejningspunkt for valg af indsatsområder og vil stå for udpegning af fælles PSO-udviklingspunkter. Anbefalingerne fra rapporten er det operationelle udgangspunkt ligesom opfølgning og forankringen i Lederforum er det. Side 11 af 18

14 Vi skal de nærmeste år, i takt med ombygningen af de tidligere 108 boliger til almene boliger, udvikle de medbestemmelsesrettigheder, som beboerne får som lejere i en helt almindelig almen boligforening (afdelingsbestyrelser, vedtagelse af budget m.m.). Oktobervej og Karvig-bebyggelsen skal være drivkraften her. Såvel det nordiske (PCN) samarbejde, som det internationale (fx på døvblindfødteområdet) skal fortsat dyrkes, så vi i PSO ikke isolerer os nationalt. PSO skal yde den tilstrækkelige opmærksomhed og indsats, der giver os muligheder for inspiration til og fra internationale faglige netværk. Særligt for PCN gælder det, at vi aktivt skal støtte op om de forskellige landes mindre fagkonferencer og selvfølgelig bakke stort op om kulturfestivalerne for brugerne. ICF-standarder som fagligt afsæt for afdækning af borgernes kompetencer/ressourcer og udviklingsområder bør sammen med PSOmedarbejdernes neuropædagogiske viden bruges som baggrundsdokumentation i forbindelse med udfærdigelsen af borgerens årlige Min Plan og medarbejdernes brug af den faglige vurdering. Vi bør i forbindelse med arbejdet med dokumentation have skærpet opmærksomheden rettet mod Socialministeriets og KL s arbejde med Digitalisering på Handicappede og Udsatte Voksne - området (DHUV) samt EKJ s anvendelse i denne anledning via modulerne: Samarbejdsaftaler, målopfølgning (effekt) og funktionsevnevurderingsskemaet. De to sidstnævnte er klargjort til både ICF og DHUV. Dette område kalder på tværgående opmærksomhed i form af samarbejde med EKJ-specialisterne i Kompetencecentret. I forhold til ydelsesbeskrivelser 5 Børn og unge Frem mod 2020 vil vi skulle sætte fokus på børne- og ungeområdet bl.a. for at få naturlig adgang til prognoser, målgrupper m.m., men også for at holde samling på døveområdet. Frem mod 2015 vil dette være et indsatsområde for CFD som helhed, og chefgruppen vil strategisk forholde sig hertil. PSO kan via den socialfaglige konsulent og vores netværk (fx døvblindenetværk og ledernetværk) holde os orienteret på børne-, og skoleområdet. Via PCN-samarbejdet kan vi ligeledes holde os orienteret både nationalt og på nordisk plan herunder udviklingen på CIområdet. Vi kan endvidere lade os involvere på børne- ungdomsområdet med henblik på at blive en aktiv medspiller, såfremt tiden viser, at der skal ske en samling af døvevoksenområdet og børne/ungdomsområdet eller af den fremtidige indsat for CI-brugere med funktionsnedsættelser og svært hørehæmmede børn/unge? Børne- og ungdomsområdet skal videreudvikles, ligesom det tætte samarbejde, vi har i dag med Callisensevej, Geelsgaardskolen, Nyborgskolen, Skolen på Kastelsvej Center for Døvblindhed og Høretab (Aalborg), skal vedligeholdes. (Se igen afsnit om Traditionelle målgrupper s.2) Vi skal sideløbende med ovenstående indtænke aflastning til børn og unge. Dette er allerede nu medtænkt som en aktiv del af den nye samarbejdsaftale med Gladsaxe kommune. 5 Se PSO s års temahæfte Takt, tone og takster for uddybelse Side 12 af 18

15 Økonomi frem mod 2020 Ingen kan spå præcist om de næste 8 års økonomiske vilkår i Danmark (og vel andre steder i verden) og dermed heller ikke om kommunernes økonomiske formåen. Vi er i PSO fuldstændig afhængig af kommunernes ønsker om brug af vores tilbud. I de sidste tre år har vi set, at kommunerne er meget økonomisk trængte. Vi ser det samme i regionerne, som er presset hårdt på deres primære opgaveområde: sygehusene. Når det gælder forretningen Danmark, behøver vi kun at tænke i triste økonomers alvorlige miner for, at vide at økonomien er under pres. Der er ingen grund til at tro, at en lav økonomisk vækst ikke er et vilkår, der på det specialiserede handicapområde vil betyde reduktion eller udgiftsfastholdelse af nuværende serviceniveau i en årrække frem mod Hvad skal vi bl.a. økonomisk fokusere på? Oplistning herunder. Medarbejderressourcer: Vi skal forholde os til ovenstående økonomi-scenarie, bl.a. ved at tænke i: o Proaktive rekrutteringsstrategier, erfarne medarbejdere, der stopper, afløses af yngre medarbejdere, der dermed lønmæssigt vil trække mindre på den samlede lønsum. Generationsskifteudfordringer. o Mindre (syge)fravær, der vil kunne nedbringe udgifterne til vikarer. o Kompetenceudvikling, der vil kunne dygtiggøre medarbejderne og dermed skærpe vores evner til faglig dokumentation og effektmåling, så kommunerne fortsat bruger os med samme hyppighed som i dag. o Arbejdstidsplanlægning, der kan bruges aktivt som redskab til bedre og effektiv planlægning og dermed mindre træk på lønsummen. o Forbedring af arbejdsmiljøet, således at nedslidning (både fysisk og psykisk) mindskes og trivslen derved øges, og fraværet holdes i ro og arbejdsglæden styrkes. o Udnytte seniorpolitiske initiativer, så erfarne medarbejdere blive længere tid i PSO-virksomhederne - måske på nedsat tid efter eget ønske. Dette giver mindre træk på lønsummen samt udfylder det rekrutteringshul, alle forventer, vil opstå, når efterkrigstids-generationerne stopper på arbejdsmarkedet. o Mulighed for endnu flere initiativer? Hvilke? Driftsressourcer: Vi skal hvert år ved budgetlægningsprocessen, i årene frem, vurderer, hvad vi sætter af til drift, og hvor der med fordel kan ændres på prioriteringerne. Det kan være energitiltag, kostvaner (yngre borgere er vokset op i en anderledes madkultur), betaling for borgerrettede ydelser, teknologiske løsninger, IT-løsninger, tovejsvideoløsninger, almene borgerrettede løsninger. Velfærdsteknologiske løsninger. Her skal der tænkes i velfærdsteknologiske løsninger ikke kun de IT-baserede men også alt fra det elektriske toilet, det digitale badeværelse, robotstøvsugere til fagre nye verden! Det generelle sundhedsløft til befolkningen. Hvad betyder det for den service, vi skal leverer på PSO s - kerneområde? Et generelt sundhedsløft til befolkningen vil vel alt andet lige betyde en sundere ældrebefolkning med mindre brug for plejeomsorgstilbud (eller en tidsmæssig forskydning i behovet?). En sundere livsstil (kost, motion, minus rygning, mindre alkohol m.m.) vil også medføre generelt sundere borgere på PSO s tilbud. Hvad vil dette betyde for strategien på PSO s servicetilbud frem mod 2020? Side 13 af 18

16 Organisatoriske støttesystemer Tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, PSO/ LMU (det lokale MED- Udvalg), T.R.-netværket, AMR-netværket, mellemledernetværket og PSO- Lederforum er væsentlige styringssystemer, der støtter arbejdet med strategiplan 2020 og som vil gøre det muligt at bringe PSO videre de næste 8 år. Arbejdet med implementering af trivselsundersøgelsens resultat - fra efteråret 2011 vil på det medarbejdermæssige og ledelsesmæssige plan give gode udfordringer der vil række frem mod 2014/ 2015 hvor en ny trivselsundersøgelse efter planen gennemføres. Sammensmeltningen og arbejdet med brugerundersøgelsens resultat, trivselsundersøgelsens resultat og CFD s værdidrøftelse (Værdier, Vision og Mission) - vil give gode pejlemærker for PSO frem mod Arbejde med disse tre vigtige indsatsområder stopper ikke - men er integrerede delelementer (hjørnestene) i udviklingen af PSO og CFD som helhed. Tværgående samarbejde PSO, CFD, Døvekonsulenterne, Tolkene, Kompetencecentret, Kommunerne, skolerne, regionerne, sygehussektoren m.m. På PSO er et tværgående samarbejde internt af stor vigtighed frem mod Alle virksomheder i PSO skal bevidst arbejde på at opøve en fælles forståelsesramme, der betyder at virksomhederne i PSO er hinandens forudsætninger. Mange fremtidige løsninger til gavn for borgerne løses i et helhedssyn mellem dag, døgn og støttecentrene. Dette bør være en tydelig bærende værdi og mission på PSO frem mod Værdidebat PSO skal aktivt indgå i implementeringen af CFD s værdigrundlag, der forventes revitaliseret og færdigbehandlet sommeren PSO s kerne opgavevaretagelse skal således sikres implementeret i CFD s værdigrundlag og dette med tydelig mærkning af, hvordan værdierne konkret træder frem, når man besøger de forskellige PSO-virksomheder. I værdisprog omtales det ofte som How to do - how to see your values? CFD s Døvekonsulenter CFD s Døvekonsulenter skal indtænkes som naturlige samarbejdspartnere ift. identificering af fremtidens borgere til PSO-virksomhederne. Dette gør vi bl.a. ved samarbejdsmøder, hvor vi tydeliggøre PSO-målgrupperne og kompleksiteten i PSO s tilbud både på dag, døgn og støttecenterområdet. Vi skal skabe forøget opmærksom på vores afhængighed af konsulenternes indsats og deres kendskab til PSO s målgrupper - både døve med funktionsnedsættelser, svært hørehæmmede, CI-opererede, arbejdsløse døve med brug for arbejdsprøvning 6. Vi bør også samarbejde om kontakten til kommunernes PPR-kontorer, som beskrevet ovenfor i afsnittet om STU. 6 Tænk her på konsulenternes årsberetning med alle opgørelserne over de borgere, de er i kontakt med Side 14 af 18

17 Tolkene Tolkene kan aktivt tænkes ind som branding af CFD og dermed PSO. Tolkene kan også aktivt bruges i møder om og med borgerne og kommunerne, så vi viser kommunikations kompleksitetsbilledet foldet helt ud, samt ved at gøre brug af tolkene i forbindelse med socialarrangementer (seneste nyt fra Socialministeriet og Den Nationale Tolkemyndighed). Kompetencecentret Kompetencecentret skal indtænkes optimalt som sparring i efteruddannelsestiltag, lederuddannelse, afholdelse af temadage, brug af psykologbistand, socialrådgiver herunder EKJ fysioterapeutbistand både vedligeholdelsestræning og mere rehabiliterende forløb. Frem mod 2020 vil der stadigvæk være brug for en intensiv tegnsprogsundervisning begrundet i, at hovedparten af brugergrupperne er døve eller døvblinde, at vi fortsat har mange døve medarbejdere, samt det forhold at der vil være en lang række medarbejderudskiftninger som følge af den forventede intensive generationsskifteproces frem mod (de store efterkrigstidsårgange forlader arbejdsmarkedet - også på PSO). Kommunerne Kompetencecentret kunne indtænkes i føromtalte tarskforce, ligesom der vil være behov for øget fokus på de svære, fagligt pædagogiske opgaver qua udviklingen/ændringen i målgrupper. I forbindelse med VISO-udredninger kunne PSO med fordel tænkes ind som vidensressource i udredningssager, hvor der er behov for praksisrelaterede beskrivelser og handlingsforløb. Kommunerne skal via Samarbejdsplanerne/ MIN PLAN-møderne opleve, at vi på CFD leverer løsninger af høj kvalitet med udgangspunkt i borgernes forskellige behov og ønsker for eget liv, samt at løsningerne leveres til en konkurrencedygtig pris. Dette skal kommunerne opleve allerede nu! Skolerne Kommunerne skal opleve, at vi på CFD er tro mod vores værdigrundlag, og at vi som landsdækkende tilbud yderst sjælden siger nej til at løse en opgave. Kommunerne skal opleve at modtage faglig dokumentation af høj kvalitet, både i form af MIN PLAN, faglige planer og ydelsesangivelser (ydelseskatalog 7 ), alt sammen beskrevet i et sprog, som kommunerne kan forstå. I denne forbindelse kan vi internt lære af hinanden, tænk fx på Døvblindehusets IT-baserede dokumentationsafdækning af bl.a. kommunikation eller AC s kommunikationsafdækningslagkagemodel. Gladsaxe kommune skal opleve, at CFD er en troværdig og god samarbejdspartner, det er værd at have driftsoverenskomst med og lægge politisk navn til. Samarbejde med skolerne, se i tidligere afsnit. 3 Se her igen PSO s års temahæfte : Takt, tone og takster Side 15 af 18

18 Regionerne Regionerne skal opleve et naturligt samspil med CFD på de områder der byder sig ellers vil samarbejdet med regionerne komme til at foregå via Gladsaxe kommune og via de netværk, som vi i PSO indgår i. Formodningen er, at regionerne inden 2020 har udspillet sin rolle på det socialområde. Sygehusene Sygehusene skal opleve, at CFD ikke har berøringsangst, når der tales om CI, og vi skal på PSO være fagligt kvalificerede medspillere, hvis borgere anbefales en CIoperation, eller hvis borgere af egen drift ønsker at blive vurderet egnet til en CIoperation. Vi skal være konstruktivt kritiske, når/ hvis sygehuse ønsker at hjemskrive borgere, der er bosiddende på CFD, før vi er klar til hjemtagelse, eller før hensynet til andre borgere er på plads, eller før pågældende borger er færdigbehandlet. Her kan med fordel tænkes på de gode erfaringer, som vi allerede har på tværs af PSO, særligt med Egebækhus som faglig bannerfører på dette område. Socialministeriet og KL Socialministeriet og KL skal opleve CFD som en aktivt medspiller og dagsordensætter i forhold til de socialpolitiske områder, som vi beskæftiger os med. Vi skal deltage og indgå i de aktiviteter, som KL og Socialministeriet inviterer til og såfremt, det giver mening, profilere PSO (andre dele af CFD bør gøre det samme på deres ressortområder). KL skal opfatte CFD som en troværdig spiller på det specialiserede sociale område, der yder service til funktionshæmmede døve, svært hørehæmmede og funktionshæmmede CI-brugere (der ikke har fuldt udbytte af deres CI) og/eller andre brugergrupper, der profiterer af PSO s særlige visuelle kommunikationsmiljø. På kort sigt og på lidt længere sigt - en slags opsamling På kort sigt Målgruppearbejdet igangsættes i 2012 Intensivering og vedligeholdelse af samarbejdet med nuværende aktører på døveområdet Prognosemateriale frembringes CI-målgrupper. Hvordan? Og hvor? o Døgn o Dag- beskæftigelse o STU o Støttecentre Børn og unge målgrupper. Hvordan? Hvornår? Samarbejde med døvekonsulenterne om målgrupper Identificer kommunernes PPR- evt. kommunernes handicap afdelinger med viden om børn, unge der kunne tænkes at være PSO målgruppe i fremtiden Ombygning/ nybygning AC/ Vaskeriet. Gamle administrationslokaler Nyborg/ Skaboeshusevej. Nye boliger Unohuset. Ombygning Side 16 af 18

19 Organisatoriske overvejelser Sammenlægning døgntilbud - CFD Herlev Generationsskifte ledelse Nyborg Sammenlægning dagtilbud - CFD Herlev Socialfaglig konsulent PSO 2012 Det tredje ben. Job- og beskæftigelseskonsulent Støttesystemer udvikling. LMU/ PSO. Lederforum. T.R/ AMR Faglige indsatsområder Brugerundersøgelsens implementering Trivselsundersøgelsens implementering Voksenudredningsmetoden It-borgerettet Økonomiske Kommunernes økonomiske råderum Statens kommuneaftale samt Regeringens Plan 2020 KKR- udmeldinger KL serviceniveau udmelding Samarbejde Internt PSO Døvekonsulenterne Kompetencecentret. EKJ. Tarskforce. VISO Kommunerne PPR m.m På lang sigt Målgrupper identificering fortsat Nye/ andre målgrupper? Samarbejde med Døvekonsulenterne Kommunernes PPR, handicaprådgivning Skoler med handicapgrupper/enkelt integration, daginstitutioner Gladsaxe kommunes handicaprådgivning/ icebreaker til kommunernes PPR Organisatorisk. Strategisk fokus på organisatoriske forandringer på PSO STU-udvikling Udvikling i dagtilbud Udvikling/ tilpasning STC- Hovedstaden/ STC- Nyborg Døvblindecenter Sjælland Faglige indsatsområder IT-borgerrettede løsninger Velfærdsteknologier Plejeomsorgsløsninger pr. distance (Skype/ video) Egebækhus Befolkningens sundhedsprofil Side 17 af 18

20 Økonomisk Generationsskifte/ medarbejdersammensætning gennemsnitsalder 45 år PSO/ Arbejdsmiljø og trivsel Befolkningens sundhedsprofil og velfærdsteknologi Hvilken afsmitning har dette på medarbejdersammensætning og ressourceforbrug/ lønudgifter? Kommunernes økonomiske råderum Statens kommune aftaler. Fortsat regeringens Plan 2020 KKR- udmeldinger KL serviceniveau udmelding Samarbejde Internt CFD fortsat Kommunernes PPR fortsat Kurt Faber Områdechef PSO Side 18 af 18