0 OGUXS.RPPXQH V *U QQH,QGN EVSROLWLN

Transkript

1 0 OGUXS.RPPXQH V *U QQH,QGN EVSROLWLN %LODJ$ *U Q+DQGOLQJVSODQ IRUSHULRGHQ MDQXDUWLOGHFHPEHU Møldrup Kommunes første Grønne Handlingsplan har to overordnede mål : $WVLNUHDWGHQ*U QQH,QGN EVSROLWLNEOLYHUNHQGWKHU XQGHUDWLQGN EVSROLWLNNHQHIWHUOHYHVDINRPPXQHQVLQG N EHUHRJEHVOXWQLQJVWDJHUH $WUHGXFHUHIRUEUXJHWDIYDUPHHORJYDQGEODLNUDIWDI GHJU QQHLQGN E 'HQ*U QQH+DQGOLQJVSODQVI UVWHRYHURUGQHGHPnO er at sikre, at både den Grønne Indkøbspolitik og den Grønne Handlingsplan er kendt af kommunens medarbejdere, herunder at den Grønne Indkøbspolitik efterleves af medarbejderne, når de foretager indkøb. Det er administrationens opgave og ansvar at sikre, at dette sker. 'HQ*U QQH+DQGOLQJVSODQVDQGHWRYHURUGQHGHPnO er at reducere kommunens forbrug af varme, el og vand. For at synliggøre den enkelte institutions forbrug af energi og vand samt sikre sammenlignelige indikatorer for forbruget tager handlingsplanen udgangspunkt i Energistyrelsens Energimærke. Energimærke er en status over en ejendoms forbrug af varme, el og vand. For sammenlignelige grupper af institutioner (skoler, plejehjem, kontorer m.v.) er der defineret en skala fra lavt forbrug (A) til højt forbrug (M). De større institutioner inklusiv kommunekontoret er allerede i dag omfattet af ordningen. Vedtages Handlingsplanen som den foreligger her, vil Teknisk Forvaltning skulle sikre, at alle institutioner inden 2006 også inddrages under ordningen. Energimærke er ikke i sig selv et udtryk for et lavt eller et hensigtsmæssigt forbrug, men alene en indplacering af institutionens forbrug på en relevant målestok og dermed en synliggørelse af om institutionens forbrug kan betegnes som lavt / hensigtsmæssigt. e:\miljo\agenda 21\0-grøn indkøbspolitik, handlingsplan (bilag a, pol. udg.).doc 1

2 I det følgende er der på side 4 en omtale af A-klubben. A-klubben kan Møldrup Kommune blive medlem af, hvis vi forpligter os til at købe ind i overensstemmelse med Elsparefondens indkøbsvejledning. Herved vil vi bl.a. opnå: - ret til at bruge medlemskabet som en del af kommunens miljøprofil, - rammeaftaler for køb af eludstyr med mulighed for tilskud, og - indkøbsvejledning med eludstyrskrav. På de følgende sider er anført de tiltag Møldrup Kommune vil gennemføre med henblik på at reducere forbruget af varme, el og vand. De økonomiske konsekvenser for institutionerne er anført til sidst under økonomi. )RUQ\E\JJHULRJUHQRYHULQJHUHUNUDYHQHVN USHGHLIRUKROGWLOGHWHIWHUI OJHQGHLGHW 1\E\JJHULVNDOHWDEOHUHVVnOHGHVGHWOHYHURSWLOHQHUJL P UNH$ 5HQRYHULQJHUVNDOJHQQHPI UHVVnGDQDWE\JJHULHWOHYHU RSWLOHQHUJLP UNH% 2

3 9DUPH Kommunens institutioner opvarmes overvejende ved fjernvarme, en mindre del ved naturgas og en enkelt ved el. For fjernvarme og naturgas vedkommende er de samlede udgifter steget fra 1,52 mio. kr. i 1998 til 1,77 mio. kr i De kommunale udgifter til opvarmning er således steget med en kvart mio. kr. i perioden. Det kræ ver en næ rmere bearbejdning af tallene, før det er muligt at vurdere i hvilket omfang udgiftsstigningen skyldes højere priser på bræ ndstof, vejrliget eller et egentligt højere forbrug. Uanset hvordan årsagssammenhæ ngene er, er det relevant at søge den årlige driftsudgift på små 2 mio. kr. bragt ned. 9LVLRQHQIRUYDUPHIRUEUXJHWL0 OGUXS.RPPXQHHU 'HQHQNHOWHLQVWLWXWLRQVYDUPHIRUEUXJVNDOVYDUHWLOVNDOD WULQ&HOOHUEHGUHLKKW(QHUJLVW\UHOVHQV (QHUJLP UNH Virkemidlerne hertil er: (/ - Den grønne indkøbspolitik indebæ rer, at der ved indkøb af udstyr til opvarmning tages hensyn til miljøet, således der fortrinsvis væ lges produkter, der kun i begræ nset omfang belaster miljøet. - Institutionerne opgør løbende deres varmeforbrug og indplacerer dette i forhold til Energimæ rke, således det er tydeligt, hvorvidt institutionens varmeforbrug hører til i den rette kategori (Energimæ rke C eller bedre). - Institutionerne beskriver i virksomhedsplanen, hvorledes de vil sikre at de forbliver / kommer ned i den rette kategori. - De institutioner, der har et varmeforbrug svarende til Energimæ rke D eller ringere, gennemgås med en konsulent med henblik på : * At udarbejde en prioriteret plan for de varmebesparende foranstaltninger, der inden for en 5-årig periode skal gennemføres for at nedbringe varmeforbruget til Energimæ rke C eller bedre. Elselskaberne har siden 1996 lavet en landsdæ kkende opgørelse over elforbruget i kommunerne. Kommunerne deltager på frivillig basis i ordningen. Antallet af kommuner er støt stigende og for 2001 er tallet på 147. Der kåres i forbindelse med opgørelsen både Årets elsparekommune (den kommune med det største procentvise fald i elforbruget) og Årets elrigtige kommune (den kommune med det mindste elforbrug pr. m 2 ) 3

4 Møldrup Kommune har i år 2001 opnået en pæ n placering som nr. 37 ud af de 147 deltagende kommuner i forhold til elforbruget pr. m 2. Vi hører således lige præ cis med blandt den fjerdedel af de danske kommuner med det mindste energiforbrug. I forhold til det procentvise fald i elforbruget kommer vi imidlertid ind på en beskæ mmende 135. plads med en stigning i elforbruget på 6,3 %. For samtlige 147 kommuner var den gennemsnitlige stigning på 0,3 %. I de to foregående år har vi endvidere haft stigninger i elforbruget på over 10 %. Vi risikerer således at ryge ud af den bedste fjerdedel allerede i indevæ rende år med mindre vi gør en aktiv indsats for at undgå det! Den samlede udgift til kwh i Møldrup Kommune beløb sig i år 2000 til kr. Det er kr. mere end i Knap halvdelen af denne stigning skyldes højere elpriser, men de kr skyldes alene øget forbrug. Ved uæ ndrede priser og uæ ndret forbrug fremover har vi således årligt en ekstraudgift på kr i forhold til Med andre ord en ekstraudgift på knap 1,2 mio. kr over en ti-årig periode under forudsæ tning af at vi holder vores elforbrug helt i ro og at elpriserne ikke stiger. Og de forudsæ tninger holder næ ppe. Det er således meget relevant at vi gør en ekstra indsats for begræ nse elforbruget. Udgiftsstigningen over de sidste år er så stor, at det er rimeligt at overveje, om kommunen skal afsæ tte penge på budget 2003 målrettet til at nedbringe elforbruget. 9LVLRQHQIRU0 OGUXS.RPPXQHV HOIRUEUXJ 0 OGUXS.RPPXQHVNDOWLOVWDGLJKHGEHILQGHVLJLGHQ IMHUGHGHODIGHGDQVNHNRPPXQHUPHGGHWPLQGVWHHOIRU EUXJ 0 OGUXS.RPPXQHVNDOLQGHQnUHWVXGJDQJV JHPHGOHP VNDEDI$NOXEEHQRJOHYHRSWLOGHIRUSOLJWLJHOVHUGHUI O JHUDIGHWWH 'HQHQNHOWHLQVWLWXWLRQVHOIRUEUXJVNDOVYDUHWLOVNDODWULQ& HOOHUEHGUHLKKW(QHUJLVW\UHOVHQV (QHUJLP UNH Virkemidlerne er: - Den grønne indkøbspolitik indebæ rer, at der alene købes elforbrugende apparater, der er testet og mæ rket for lavt energiforbrug (A-mæ rket / Energy Star / osv). - Institutionerne opgør løbende deres elforbrug og indplacerer dette i forhold til Energimæ rke, således det er tydeligt, hvorvidt institutionens elforbrug hører til i den rette kategori (Energimæ rke C eller bedre). 4

5 - Institutionerne beskriver i virksomhedsplanen, hvorledes de vil sikre at de forbliver i / kommer ned i den rette kategori. - De institutioner, der har et elforbrug svarende til Energimæ rke D eller ringere, gennemgås med en konsulent med henblik på : * At udarbejde en prioriteret plan for de varmebesparende foranstaltninger, der inden for en 5-årig periode skal gennemføres for at nedbringe elforbruget til Energimæ rke C eller bedre. 9DQG Institutionernens samlede vandforbrug udvikler sig positivt. I perioden er der hvert år sket et mindre fald, således det samlede vandforbrug er reduceret fra m 3 i 1998 til m 3 i Prisen på en m 3 vand har ikke æ ndret sig væ sentligt i perioden. I forhold til 1998-niveau er der tale om årlige besparelser på godt kr. 'HWVDPOHGHYDQGIRUEUXJL0 OGUXS.RPPXQHVNDOLQGHQ XGJDQJHQDIUHGXFHUHVWLOP 'HQHQNHOWHLQVWLWXWLRQVYDQGIRUEUXJVNDOVYDUHWLOVNDOD WULQ&HOOHUEHGUHLKKW(QHUJLVW\UHOVHQV (QHUJLP UNH Virkemidlerne hertil er: - Den grønne indkøbspolitik indebæ rer, at der ved indkøb af vandforbrugende produkter fortrinsvis væ lges produkter, der har et lavt forbrug. - Institutionerne opgør løbende deres vandforbrug og indplacerer dette i forhold til Energimæ rke, således det er tydeligt, hvorvidt institutionens vandforbrug hører til i den rette kategori (Energimæ rke C eller bedre). - Institutionerne beskriver i virksomhedsplanen, hvorledes de vil sikre at de forbliver i / kommer ned i den rette kategori. - De institutioner, der har et vandforbrug svarende til Energimæ r- ke D eller ringere, gennemgås med en konsulent med henblik på: * At udarbejde en prioriteret plan for de vandbesparende foranstaltninger, der inden for en 5-årig periode skal gennemføres for at nedbringe vandforbruget til Energimæ rke C eller bedre. 5

6 NRQRPL For at sikre institutionerne incitament til at leve op til Energimæ rke C eller bedre, vil der ved budgetlæ gning fremover tages udgangspunkt i institutionens energimæ rke. Institutioner, hvor energimæ rke er på niveau C eller bedre Fra 2003 får disse institutioner tildelt midler svarende til institutionens energimæ rke i Besparelser og ekstraudgifter i forhold til institutionens energimæ rke-nivau henholdsvis tilfalder / betales af den enkelte institution. Ordningen indebæ rer, at den enkelte institution står med det fulde ansvar for energiforbruget. Da energimæ rkningen i forhold til varme tager højde for graddage, er den enkelte institutions økonomi ikke påvirket af svingninger som følge af milde eller strenge vintre, men af institutionens forbrugsvaner. Svingninger i energiforbruget, der skyldes vejrliget er det således kommunekassen som helhed, der betaler for / nyder godt af. Set over en årræ kke vil dette sandsynligvis føre til mindre besparelser, idet milde vintre fremover kommer kommunekassen som helhed til gode. Institutioner, der er på niveau D eller ringere Disse institutioner gennemgås i 2004 af en konsulent med henblik på afklaring og prissæ tning af de tiltag, der skal gennemføres for at komme på niveau C eller bedre. På baggrund heraf laves en prioriteret handlingsplan for den enkelte institution med angivelse af hvilke tiltag, der skal gennemføres hvornår. For de tiltag, den enkelte institution ikke kan forventes at løfte økonomisk selv, koordineres handlingsplanerne samlet, idet der vil blive taget politisk stilling til afsæ ttelse af et beløb i budget overslagsår. Det administrative forslag til beløb forventes at væ re i størrelsesordenen kr i en 3-årig periode. For de institutioner, der er på niveau D eller ringere vil budgetlæ gningen også tage udgangspunkt i institutionens energimæ rke i 2001, men relateret til handlingsplanen for den pågæ ldende institution. Institutionerne vil således skulle leve op til handlingsplanen. Senest for budgetår 2008 vil tildeling af budgetmidler ske med udgangspunkt i niveau C eller bedre. Hvor handlingsplanen indebæ rer, at der skal laves anlæ gsarbejder, vil den besparelse, der følger af de energibesparende foranstaltninger, blive udmøntet i det første budgetår efter, foranstaltningen er gennenført. 9HGWDJHWDI NRQRPLXGYDOJHWGHQGHFHPEHU 6