undervisningsvejledning

Transkript

1 undervisningsvejledning

2 indhold introduktion Undervisningsforslag: Quiz & byt Rollespil Tilgivelseshistorie Ekstra Undervisningsforslag: Dilemmaspil om menneskers værdi Snak om tro pilgrimsvandring sang Smag PÅ Plant et træ

3 Introduktion Fra 2016 til 2018 sætter Konfirmand Aktion fokus på under temaet På vej som udviklingsland på vej mod større retfærdighed, som ungt menneske på vej i livet, som kirke og kristen på vej med Gud. nske unge har andre livsvilkår end unge i Danmark, men vi er forbundet i en fælles verden, hvor ansvar, engagement og kristent fællesskab går på tværs af kulturer og landegrænser: Truede træer fra s skov kan dukke op i en dansk møbelbutik. Konfirmanders Facebook-likes kan ses af unge i. Kristne i og kristne i Danmark siger samme Fadervor. I Konfirmand Aktion kan konfirmanderne gå et stykke af vejen sammen med unge fra. De kan dele drømme og bekymringer. Tro og engagement. Omtanke og likes. nske unge er på vej mod et retfærdigere samfund og et liv med Gud, og det er danske konfirmander også. På den vej behøver de ikke gå alene. Vi er på vej sammen! Konfirmand Aktion har eksisteret som et oplysningsprojekt siden 1995, og er som undervisningstilbud målrettet konfirmander i folkekirken. Kernen i Konfirmand Aktion er mødet mellem Globale Fortællere fra et udviklingsland og danske konfirmander. Fra 2016 til 2018 gæster fire unge cambodjanere hvert år Danmark vi kalder dem Globale Fortællere. De rejser rundt i hele landet og fortæller konfirmander om at være ung og kristen i, ledsaget af en ung dansk tovholder, der fungerer som chauffør og tolk. Danmission og FUV (Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter) står bag Konfirmand Aktion med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling. Undervisningsmaterialet, som er udarbejdet af Konfirmand Aktion, kan præsten/underviseren bruge i konfirmandundervisningen som forberedelse til mødet med de Globale Fortællere eller som opsamling efter besøget. Undervisningsmaterialet indeholder 9 aktiviteter. Aktiviteterne giver forskellige indgange og vinkler på temaet På vej : Quiz & Byt på vej med Rollespil på vej med -skoven Tilgivelseshistorie på vej mod tilgivelse Dilemmaspil om menneskers værdi på vej i en sønderbrudt verden 5. Snak om tro på vej i min tro 6. Pilgrimsvandring på vej i livet med Gud 7. Sang - Må din vej gå dig i møde 8. Smag på på vej med 9. Plant et træ på vej mod en grønnere verden Man kan vælge at lave et par aktiviteter eller alle 9 aktiviteter. Skal noget udvælges til en almindelig tolektioners undervisningsgang, anbefaler vi aktivitet 1, 2 og Den enkelte aktivitet kan også justeres, så den gennemføres på kortere eller længere tid alt efter interesse og behov. En vigtig del i Konfirmand Aktion er aktionsdelen find aktionsforslag på Aktion finder fortrinsvis sted efter de Globale Fortælleres besøg. Budskabet om, at det nytter at engagere sig, og at vi er på vej sammen, vil forhåbentlig inspirere danske konfirmander til aktivt at tage del i og ansvar for både lokale, nationale og globale fællesskaber fx gennem frivilligt arbejde, økonomisk støtte, fortalervirksomhed og forbøn. Ved at gå i aktion får konfirmanderne mulighed for at se sig selv som ansvarlige og handlende mennesker i en verden, hvor de kan være med til at gøre en lille forskel. Find mere information og flere nyheder om Konfirmand Aktion på hjemmesiden og Konfirmand Aktions Facebookside og Instagram. Vi håber, I får glæde af undervisningsmaterialet, mødet med de Globale Fortællere og aktionen for en større sag. Rigtig god fornøjelse! 3

4 Undervisningsforslag På vej med Quiz & byt At konfirmanderne lærer om ved selv at stille og svare på spørgsmål. er et smukt land, men alt er ikke i den skønneste orden. Hver femte cambodjaner må klare sig for under 10 kr. om dagen. Korrupte magthavere styrer landet ud fra egne interesser og langt fra altid til befolkningens bedste. nernes ytringsfrihed, sikkerhed og rettigheder krænkes det gælder fx for de lokale landsbyboere ved s -skov. Hele deres eksistensgrundlag trues af industrifyrsters lovlige og ulovlige skovhugst, som magthaverne ofte lukrerer på. For bare 40 år siden var religion bandlyst i, og i dag står den kristne kirke ung og usikker i et land, hvor den buddhistiske kultur og tradition er fremherskende. Befolkningen slæber rundt på en tung arv efter Pol Pots folkedrab og årtiers blodig konflikt og undertrykkelse, og vold lurer under overfladen i det cambodjanske samfund. Alligevel er der håb. Håbet spirer frem, når unge ildsjæle og engagerede grupper kæmper for større retfærdighed i landet, når cambodjanske mænd og kvinder skaber fred i deres familier og lokalsamfund, når kristne stræber efter et liv med Gud. er på vej! Find mere information om på 35 små kort. På hvert kort står et spørgsmål og tre svarmuligheder, hvor det rigtige svar er fremhævet/ udpeget med orange pil. Hver konfirmand får et kort. Alle går ud på gulvet og finder en makker. Den første stiller spørgsmålet på kortet og giver svarmuligheder. Den anden giver sit bud og får herefter det rigtige svar at vide. Så stiller den anden spørgsmålet på sit kort, osv. Når begge har stillet et spørgsmål og svaret på et spørgsmål, siger man tak, bytter kort, går ud på gulvet og finder en ny makker. Kan også gøres til en konkurrence, hvor hver konfirmand selv holder styr på antal rigtige svar. Den konfirmand, der til slut har flest rigtige svar, er vinder af konkurrencen. Som opsamling kan der laves en tavlestafet om. Konfirmanderne inddeles i to hold der skal være lige mange på hvert hold, ellers må én løbe to gange. Med kridt tegnes en linje på gulvet ca. 10 meter fra tavlen. Hvert hold stiller sig på en række bag linjen. Når præsten/ underviseren siger start, løber første konfirmand fra hvert hold frem til tavlen og skriver et ord om (fx varmt, fattig, Asien), løber hurtigt tilbage, hvorefter næste konfirmand løber af sted og skriver et nyt ord på tavlen. Det hold, der først er færdig, og hvor alle konfirmander har skrevet et ord på tavlen, har vundet. Det kan være ord, konfirmanderne er stødt på i Quiz & Byt, eller det kan være ord, de selv forbinder med. Når tavlestafetten er slut, kan I sammen tale om de ord, der står på tavlen hvad har I lært om? Ca. 30 min. Hvor lang tid tager det at flyve fra Danmark til? Ca. 4 timer Ca. 7 timer Ca. 12 timer Hvor i verden ligger? Afrika Asien Amerika Hvor mange mennesker lever i? Ca. 5 millioner Ca. 15 millioner Ca. 25 millioner Hvor mange mennesker lever i Danmark? Ca. 3,5 millioner Ca. 5,5 millioner Ca. 7,5 millioner Hvor mange gange større er end Danmark? Ca. 4 gange større Ca. 8 gange større Ca. 16 gange større 4

5 På vej med -SKOVEN Rollespil At konfirmanderne prøver at sætte sig i en andens sted og med udgangspunkt i en kompleks og aktuel udviklingsproblematik nemlig -skoven i, som er truet af ulovlig træfældning reflekterer over: Hvem har et ansvar? Hvem skal hjælpe? -skoven i er den sidste store stedsegrønne skov i Sydøstasien. Den er næsten på størrelse med Sjælland, men bliver hastigt mindre pga. illegal skovhugst i et korrupt samfund, hvor der kan tjenes mange penge på tømmer. nske aktivister og lokalt forankrede græsrodsbevægelser af frivillige som PLCN ( Community Network) kæmper for at bevare skoven, der i generationer har været hjem og livsgrundlag for omkring en halv million mennesker. Konfirmand Aktion støtter de cambodjanske landsbyaktivister og deres kamp for retten til jord, ytringsfrihed og et værdigt liv. Det gør vi, fordi vi er sat som medmennesker i den verden, der er skabt af Gud som vores hjem og levested. Som forvaltere af hele skaberværket kan vi ikke bare lukke øjnene for det, der sker omkring os. Kirken står i forbindelse til det, der foregår uden for kirkens mure det almindelige menneskeliv, der også handler om at tjene til det daglige brød i marken, i skoven, i millionbyens kontorer. Verdens storhed og skrøbelighed gælder os alle. Derfor går Konfirmand Aktion i aktion, og sammen med konfirmander over hele landet rækker vi ud til vores medmennesker, drager omsorg for det skabte og tager ansvar for en fælles verden. 10 store kort. På hvert kort er beskrevet en rolle, alle med en relation til -problematikken (beboer i skoven, aktivist i skoven, illegal skovhugger, cambodjansk firmaboss, lokal præst, cambodjansk regeringsleder, cambodjansk universitetsstuderende, dansk møbelhusdirektør, dansk forbruger, medarbejder i Danmission). På kortene er der talebobler, hvoraf det fremgår, at hver rolle har sine svar på følgende fire spørgsmål: Hvad er? Hvad er problemet i? Hvad er løsningen på problemet? Hvor er om 5 år? Konfirmanderne inddeles i 10 grupper (1-3 konfirmander i hver gruppe). Gruppen sætter sig sammen, og de får et kort/en rolle tildelt. Hver gruppe får ca. 10 minutter til at læse taleboblerne på kortet de skal lære deres rolle at kende og de argumenter/meninger, der hører til rollen. Når de 10 minutter er gået, samles alle grupper i plenum man kunne forestille sig, at det var en offentlig høring, en TV-debat, en retssag. Præsten/underviseren indleder sessionen ved at stille det første spørgsmål: Hvad er? På skift vil repræsentanter fra de forskellige grupper give deres svar på spørgsmålet. Konfirmanderne kan læse svaret højt fra kortet eller med egne ord formulere et svar i overensstemmelse med deres rolle. Flere fra hver gruppe må gerne svare. Når alle har fået mulighed for at komme til orde, kan præsten/underviseren lede diskussionen videre ved at stille næste spørgsmål: Hvad er problemet i? Hvad er løsningen på problemet? Hvor er om 5 år? Hvis der er tid og interesse, kan præsten/underviseren stille yderligere spørgsmål og opmuntre til debat. I opsamlingen kan konfirmanderne lægge rollerne fra sig og svare på de fire spørgsmål, som dem de er hvad ville de selv svare? Tal efterfølgende med konfirmanderne, om der kan laves en konklusion på 5

6 Beboer i skoven Aktivist i skoven Hvad er? Hvad er problemet i? Hvad er løsningen på problemet? Hvor er om 5 år? Hvis forsvinder, dør vi sammen med skoven. Det gør mig ked af det. Og det gør mig vred! Men hvis vi bliver ved med at køre på patrulje og dokumenterer de ulovligheder, der finder sted, skal det nok lykkes at bevare! Koy Thea, 43 år Jeg bliver ved med at fælde træer i og lave gummiplantager. Det giver også de lokale folk arbejde. Og så længe jeg giver regeringen nok penge under bordet, er der ikke nogen, der klager over, at jeg fælder træerne. Gud skabte verden himlen, dyrene, planterne, menneskene. Og han gav mennesket den opgave at passe på alt det skabte. Men det sker, at vi misbruger de ressourcer og gaver, der er blevet os givet. Det sker i, og det sker andre steder i verden. nere har stor respekt for religiøse ledere. Derfor tror jeg, at præster og andre religiøse ledere skal være med til at fortælle cambodjanerne, hvor vigtigt det er, at vi bevarer vores lands værdifulde naturressourcer. På regeringens vegne vil jeg sige, at vi er imod ulovlig træfældning, og helt generelt gør vi, hvad vi kan for at sætte en stopper for illegal skovhugst. Som kristne kan vi bede for verden, og vi kan være med til at give håb til mennesker håb om at det, der er ødelagt, kan blive helet. Som kristne kan vi også tale for dem, der ikke har en stemme, fx de fattige, som der ikke bliver lyttet til i. Vi kan være med til at arbejde for retfærdighed og fred og tage ansvar for vores fælles verden. Hvad er? Hvad er problemet i? Hvad er løsningen på problemet? Hvor er om 5 år? er en skov i, og den tilhører regeringen. Der er ikke noget, der skal stå i vejen for, at jeg kan fælde træer. Heldigvis har jeg militæret og politiet på min side. Hvad er? Hvad er problemet i? Hvad er løsningen på problemet? Hvor er om 5 år? Så længe der er træ, er der penge, og så længe der er penge, er der illegale skovhuggere. Jeg kan godt frygte, at er væk om 5 år. Chen Sim, 61 år er en af vores dyrebare sko ve. Det er den største regnskov, som er tilbage, i vores del af verden. Mennesker bor i, der gror værdifuldt træ og lever mange dyrearter. Jeg driver et stort eksportfirma. Vi fælder træer i -skoven og sælger det til udenlandske virksomheder, som laver træstammerne om til møbler og andre produkter. Et problem er de aktivister, der er efter os. De kører rundt på knallert og tager billeder med deres smartphones, og de ødelægger vores maskiner og værktøj. Nogle skovhuggere er endda kommet op at slås med aktivisterne. Det er også et problem, at jeg ikke altid får den lovede løn, når jeg afleverer tømmeret til eksportfirmaet. De snyder mig. nsk regeringsleder Jeg drømmer om at få min egen mark, så jeg kan dyrke ris og forsørge min familie på den måde i stedet for at være illegal skovhugger. Jeg havde engang et stykke jord, men det blev konfiskeret, og der var ikke noget, jeg kunne stille op. Lige nu har jeg ikke andre muligheder for at tjene penge end ved at fælde træer i og sælge det til eksportfirmaet. Problemet er, at skoven bliver mindre og mindre, fordi private firmaer fælder træ ulovligt. Det siges, at 70 % af den oprindelige skov er forsvundet. Hvis man prøver at gå imod de firmaer, der står bag træfældningen, bliver man truet på livet. Jeg er selv blevet truet. Lokal præst Pol Chantan, 45 år Hvad er? Hvad er problemet i? Hvad er løsningen på problemet? Hvor er om 5 år? Vi har et netværk af aktivister, som kører på patrulje i skoven. Vi kører rundt på knallerter, og med vores smartphones tager vi billeder af ryddede skovområder og stakke af tømmer. Vi indsamler beviser på ulovlig skovhugst. Billederne uploader vi til Facebook, så hele verden kan se, hvad der foregår i. Jeg synes, det er håbløst. Hver dag ser jeg store maskiner, der fælder vores træer, og jeg er bange for, at skoven er helt væk om 5 år. nsk firmaboss Hvad er? Hvad er problemet i? Hvad er løsningen på problemet? Hvor er om 5 år? Problemet er, at der kommer skovhuggere med store maskiner, som fælder en masse træ i ulovligt. De rydder jorden, og bagefter laver de plantager. Det udpiner jorden, så vi ikke længere kan dyrke ris og grøntsager. Jeg har doneret 10 mio. kr. personligt til præsidenten i, så jeg kan være sikker på, at militæret og politiet bliver på min side og sikrer mig gode forretningsaftaler. I fælder jeg træer, som jeg kan sælge. Det er sådan, jeg tjener mine penge. Jeg bor i udkanten af -skoven. Jeg kender som min egen bukselomme. Khim Sokhon, 49 år De illegale skovhuggere skal blive væk! Jeg har boet i skoven hele mit liv, og det samme har mine forældre, bedsteforældre og oldeforældre. Vi har haft det godt og passet på skoven. Men den ulovlige træfældning ødelægger alt. Sean Tee, 23 år er mit hjem. Jeg bor i skoven, og jeg lever af skoven. Fx samler jeg mad, urtemedicin og byggematerialer i skoven. Jeg tapper også harpiks fra træerne, som jeg kan sælge på markedet. Skoven er mit liv, og uden den kan jeg ikke klare mig. Illegal skovhugger Rot Vannsin, 56 år Hvad er? Hvad er problemet i? Hvad er løsningen på problemet? Hvor er om 5 år? Det er rigtigt, at regeringen sælger jordstykker fra skoven. Regeringen er jo nødt til at skaffe penge til fx at kunne lave veje og skoler i. Som regeringsleder er det mit ansvar at opbygge et godt samfund og finde pengene til det. Regeringen gør sit til, at om 5 år er et endnu bedre land, end det er i dag. debatten. Hvad er svaret på det overordnede spørgsmål: Hvem har et ansvar? Hvem skal hjælpe? Har konfirmanderne fx også et ansvar for at forbedre situationen i? Situationen i er kompleks. Der er mange aktører og forskellige motiver og interesser på spil, og der findes ikke endimensionelle helte og skurke og sort-hvide løsninger. Med udgangspunkt i rollespillet kan konfirmanderne få indblik i en aktuel udviklingsproblematik, som striden om -skoven repræsenterer, og forhåbentlig få en bevidsthed om, at ansvar og engagement går på tværs af landegrænser. Inddrag beretningen om den Barmhjertige Samaritaner (Luk. 10,25-37): Tre mennesker passerer den forslåede mand i vejkanten. Den første, en præst, går forbi. Den anden, en levit, går også forbi. Den tredje, en samaritaner som er den fremmede, den forkerte, den vantro stopper op og hjælper. Gud har det med at berige og velsigne os på uventede og overraskende måder. Ind imellem kommer hjælpen fra en ukendt kant. Er vi den fremmede, som skal hjælpe mennesker i? Og kommer den fremmede nogle gange os til undsætning i vores liv? Overvej på hvilke måder I kan gå i aktion til fordel for situationen i, Konfirmand Aktions indsamlingsprojekt. Lad konfirmanderne komme frem med deres egne idéer. Og find flere aktionsforslag på Konfirmand Aktions hjemmeside Ca minutter 6

7 nsk universitetsstuderende Om Vanna, 22 år er en skov Vores skov, for det betyder og den er truet af ulovlig skovhugst. Jeg er en del af et ungdomsnetværk, som kæmper for at bevare. Vi laver bl.a. demonstrationer, hvor op mod 500 unge går på gaden med bannere og råber: er også vores skov! Vi deler budskabet med den cambodjanske befolkning, og vi vil have regeringen til at tage et ansvar. Hvad er? Hvad er problemet i? Hvad er løsningen på problemet? Hvor er om 5 år? Problemet er, at regeringen ikke forhindrer den illegale skovhugst og ikke fortæller befolkningen, at der foregår ulovlig træfældning i. Mange cambodjanere kender slet ikke til problemet. Jeg hørte først om, da jeg begyndte på universitetet. Mit håb er, at resten af verden får øjnene op for, hvor vigtig er. Danske unge kan hjælpe med at fortælle om til deres familie og venner. Sammen kan vi lægge et pres på den cambodjanske regering. Sammen kan vi kæmpe for at bevare skoven. Lykkes det, findes skoven også om 5 år. Dansk møbelhusdirektør Henning Jensen, 55 år Jeg mener, er en af de skove i verden, der er truet af ulovlig træfældning. Kan det passe, at ligger i? Træfældningsindustrien er svær at kontrollere. Fx kan ulovligt fældet træ blive omregistreret undervejs fra til EU har skærpet lovene for Europa, så det på papiret ser lovligt ud. Det er et import af træ til Europa. Det er problem, vi er meget opmærksomme på i min godt, for Europa er verdens største forretning. Vi vil ikke sælge havemøbler, importør af trævarer. Jeg tror, EUs spiseborde og andre møbler, som er skrappe regler kan være en lavet af ulovligt fældet træ. del af løsningen. Jeg ved det ikke. Men jeg håber da, at findes om 5 år. Og os danskere kan selv være opmærksomme forbrugere ved kun at købe træmøbler med FSC-logo. Det er nok det tætteste, man kommer på en garanti af, at der tages hensyn til natur og mennesker, når der fældes træer. Hvad er? Hvad er problemet i? Hvad er løsningen på problemet? Hvor er om 5 år? Dansk forbruger Signe Rasmussen, 26 år Jeg synes ikke, jeg har hørt om før. Det kan jeg ikke lige svare på. Umiddelbart har jeg svært ved at se, hvad det har af betydning for mit liv her i Danmark, at der er en skov i. Hvis den forsvinder, kan det selvfølgelig gå ud over klimaet. Vi kommer måske også til at mangle ilt, og det kan gå ud over dyrelivet. Men jeg ved ikke, hvad jeg kan gøre. Jeg bor jo ikke i. Kunne jeg give nogle penge til? Tror du, det ville hjælpe? Hvad er? Hvad er problemet i? Hvad er løsningen på problemet? Hvor er om 5 år? Jeg vidste ikke, der lå en stor skov i. Jeg var ikke klar over, at der var et problem med ulovlig træfældning. Jeg håber, at skoven stadig er der om 5 år, for det er da synd for de mennesker, der bor der, hvis den forsvinder. Det ville faktisk være trist for hele verden, hvis vores skove sådan forsvandt. Medarbejder i Danmission Christina Dahl, 38 år er et helt særligt område, som Danmission støtter i sit arbejde. Danmission er en dansk folkekirkelig organisation, og vi samarbejder med cambodjanske partnere om at bevare -skoven. Det gør vi af hensyn til miljøet og de udsatte mennesker, der bor i skoven. I Danmission mener vi, at det er vigtigt at uddanne lokalbefolkningen, så de kan kæmpe deres egen sag. Derfor holder vi kurser i, hvor beboere i -skoven lærer, hvad deres rettigheder er, hvordan de løser konflikter på en fredelig måde uden brug af vold, og hvordan de ved hjælp af smartphones og Facebook kan få omverdenens opmærksomhed og opbakning. Hvad er? Hvad er problemet i? Hvad er løsningen på problemet? Hvor er om 5 år? Problemet er, at store dele af skoven er forsvundet pga. ulovlig træfældning. Fortsætter træfældningen i samme tempo, er skoven helt væk om 5 år. Et stort problem er også, at der er udbredt korruption i, og mange cambodjanere lever i fattigdom og er frataget deres grundlæggende rettigheder. I 2015 modtog cambodjanske aktivister en FN-pris for deres arbejde med at bevare -skoven. I Danmission tror vi på, at det nytter at engagere sig, og når vi står sammen, kan vi udrette mere. Vi kan også gå i aktion her i Danmark. Spørg de Globale Fortællere fra Konfirmand Aktion, hvad I helt konkret kan gøre. på vej mod tilgivelse Tilgivelseshistorie: At konfirmanderne får anledning til at tænke over tilgivelse og den underfulde forandring og forvandling, der finder sted, når et menneske tilgiver eller selv bliver tilgivet. I har vold været en del af hverdagen i årtier. Folkedrabet under Pol Pot og de væbnede konflikter i årtier før og efter har forplantet sig til familierne og andre relationer. Der er kort lunte fra vrede til vold, og det siges, at hver fjerde familie er ramt af konflikt og vold både følelsesmæssigt og fysisk. Der er også sammenstød mellem almindelige cambodjanere og magthavere, som tilfældet er i -skoven, hvor nogle af samfundets svage er begyndt at sætte sig op imod samfundets magtfulde, hvilket har ført til optrapning af volden. En vigtig aktør i -skoven er Danmissions partner Peace Bridge Organization, en kristen cambodjansk organisation, der lærer folk at bruge fredelige midler i kampen mod vold og uretfærdighed. For Peace Bridge Organization er fattigdom mere end mangel på mad og penge. Fattigdom er også, når mændene drikker, når de voksne smadrer ting under deres evindelige konflikter, når børnene får bank og ikke går i skole. Derfor holder organisationen bl.a. workshops om konfliktløsning i cambodjanske landsbyer. Med konfliktløsning kan folk lære at forsones og få fred, sårene efter Pol Pots folkedrab kan læges, den 7

8 voldsspiral, som individer og samfund befinder sig i, kan ophøre, og først der kan der for alvor skabes udvikling og fremgang for alle. Et af de temaer, Peace Bridge Organization sætter fokus på, er tilgivelse. En af deres workshopaktiviteter går ud på, at deltagerne fortæller om tilgivelse og hvornår de sidst har tilgivet. Historierne er typisk små eksempler fra deltagernes egen hjemegn og dagligdag. Historien om den cambodjanske kvinde og vandbøflen, som findes i dette materiale, blev fortalt på en workshop om konfliktløsning. Fortæl historien til konfirmanderne og lad den være et afsæt for en samtale om tilgivelse. Historie om den cambodjanske kvinde og vandbøflen (A4 ark). Når konfirmanderne har hørt historien om den cambodjanske kvinde og vandbøflen, stiller de sig i to dobbeltcirkler, hvor konfirmanderne i den inderste og yderste cirkel står over for hinanden to og to. Først svarer konfirmanderne i den inderste cirkel på spørgsmålet: Hvornår har du sidst tilgivet nogen? Hvad skete der? Herefter svarer konfirmanderne i den yderste cirkel. Når begge har svaret, rykker konfirmanderne i yderste cirkel til venstre og stiller sig over for en ny makker. Der tales igen om samme spørgsmål med den nye makker. Kan gentages flere gange efter behov. Man kan også tage et par runder, hvor der tales om: Hvornår var sidste gang, du IKKE tilgav? Hvad skete der? Hvornår blev DU sidst tilgivet? Hvad skete der? Hvorfor kan det være svært at tilgive? Det kan være svært at tale om tilgivelse. Og det kan være svært at praktisere tilgivelse. Historien om den cambodjanske kvinde og vandbøflen ligger langt fra vores hverdag. Vi havner dog også i situationer, hvor vi oplever at skulle tilgive og blive tilgivet. Tilgivelsen kan være uendelig stor som da Jesus døde på korset og opstod for vores synders skyld. Og tilgivelse kan finde sted i det små i den hverdag og de relationer, vi selv er en del af. Tilgivelsen, som vi møder den i Gud, der gav sin søn for at tilgive menneskers skyld, kan ændre et menneske, et samfund og en hel verden (Johs. 19,30). Og det kan skabe en vej frem i dit og mit liv, hvis vi vover at tilsidesætte stoltheden, blotte vores egen fejlbarlighed og give tilgivelsen plads i vores hjerte og relationer. Ca min. 8

9 Ekstra undervisningsforslag På vej i en sønderbrudt verden Dilemmaspil om menneskers værdi At konfirmanderne forstår, at den måde vi handler på viser, hvordan vi ser på andre mennesker. Vi kan ikke være ligeglade. Og vi kan ikke sige, at alle mennesker har lige værdi, hvis ikke vi viser det, som Jesus viste det med fodvaskningen. Vi kan nok hurtigt blive enige om også med konfirmanderne at alle mennesker har værdi og er lige meget værd. Alligevel oplever vi overalt i verden, at menneskers værdi bliver gradbøjet. I Danida og FN s sekulære sprog hedder det, at rettigheder ikke bliver overholdt. I kirken og konfirmandstuen siger vi, at gudbilledligheden i hvert enkelt menneske bliver ignoreret, og at skaberværket ødelægges, sådan som det sker i forhold til de mennesker, der bor i -skoven. Deres rettigheder ignoreres, fordi andre aktører tillægges større værdi først og fremmest økonomisk værdi, men også på andre skalaer værdisættes de oprindelige indbyggere i lavt. I dette spil bliver konfirmanderne præsenteret for nogle dilemmaer, de skal tage stilling til 1 eksempel er fra Danmark, 3 er hentet fra. Konfirmanderne bliver i hvert eksempel præsenteret for en person A og B og skal forholde sig til nogle spørgsmål: Hvem giver vi et nyt hjerte? Hvem lytter vi til? Hvem vil vi bo hos? Hvem lader vi bestemme? Konfirmanderne får gradvist flere oplysninger om hhv. A og B, som kan ændre deres stillingtagen. Med dilemmaerne i dette materiale kan det ske, at der bliver sat spørgsmålstegn ved vores vestlige måde at leve og prioritere på. Det, tror vi på, er sundt. Dermed er konfirmanderne også bedre rustet til at møde den Globale Fortæller fra som et medmenneske på trods af fremmedheden. Malertape eller kridt. Marker en linje på gulvet med malertape eller kridt. Den skal være så lang, at konfirmandholdet kan stå på den (½ m. pr. konfirmand). Først taler præsten med holdet om menneskeværd. Er alle mennesker lige meget værd? Lad ikke samtalen nå ret langt, før I går over til aktiviteten. Samtalen genoptages senere. Dilemma 1: Præsten/underviseren vælger to konfirmander og placerer dem i hver sin ende af linjen. Holdet får at vide, at A er en ung mand på 17 år, og B er en ældre mand på 67 år. De har begge brug for et nyt hjerte for at leve mange år endnu. Hvem skal have det? Konfirmanderne placerer sig på linjen i forhold til, om de vælger A eller B eller stiller sig et sted imellem. Herefter tilføjes flere fakta: Den unge er kriminel, og den ældre er en fantastisk morfar for 6 børnebørn mellem 2 og 14 år. Hvem skal have hjertet? Flere oplysninger gives: A ønsker at komme ud af sin kriminelle løbebane og tage en uddannelse. B er taknemmelig for det gode liv, han har levet, og for hver ny dag han får lov at slå øjnene op til. Hvem skal have hjertet? Konfirmanderne skal hver gang have mulighed for at forholde sig til den nye information, før de tager stilling til, hvor de vil stille sig på linjen. De behøver ikke vælge enten A eller B. Det kan være, de hælder mere til den ene end den anden, eller at de står midt imellem. Tal hele tiden med konfirmanderne om, hvorfor de vælger, som de gør. Få dem evt. til selv at lægge flere lag på historien, som kunne forandre deres opfattelse. Dilemma 2: Vælg to nye konfirmander, som stiller sig i hver sin ende af linjen. A er beboer i -skoven, B er regeringsmedlem i. Hvem vil du tro mest på, når du lytter til dem? Tilføj flere oplysninger: A er analfabet, og B har en uddannelse fra et engelsk universitet. Hvem vil du tro mest på, når du lytter til dem? 9

10 A har levet hele sit liv i -skoven og har billeder af de ulovlige træfældninger. B er tidligere blevet beskyldt for at modtage korruption, så rige mennesker kan udnytte jorden i. Hvem vil du tro mest på, når du lytter til dem? Dilemma 3: To nye konfirmander kommer frem. A er cambodjansk hotelejer og har et godt hotel, B er også cambodjansk hotelejer og har et mindre godt hotel. Hvem vil du bo hos? Tilføj flere oplysninger: A kan kun opretholde sit fine hotel, fordi han modtager korruption, og bor man hos ham, støtter man indirekte korruptionen. B er en retskaffen mand, som bekæmper korruption, og han driver sit hotel med lovligt tjent penge. Hvem vil du bo hos? Hos A er der badeværelse, god seng og aircondition på værelserne. Hos B er der ingen bruser, men en spand med vand at vaske sig i, sengelagnerne kan være beskidte, og der er ingen elektrisk lys efter kl. 2 Hvem vil du bo hos? Dilemma 4: To nye konfirmander stiller sig i hver sin ende af linjen. A er en ung cambodjaner, som blev kristen for et par år siden. B er hans bedstefar, som har været buddhist hele sit liv han er netop død af alderdom og skal begraves. Hvem skal bestemme, hvor begravelsen finder sted? Flere oplysninger gives: A er ansvarlig for begravelsen og vil gerne, at bedstefaren får en kristen begravelse i kirken. B har ønsket en buddhistisk begravelsesceremoni i templet. Hvem skal have lov at bestemme? A føler ikke, han som kristen kan deltage i sin egen bedstefars begravelse, hvis ceremonien holdes i et buddhistisk tempel folk vil sikkert se skævt til ham. B har udtrykt ønske om en buddhistisk ceremoni, og i er det meget vigtigt at ære de ældre og døde. Hvem skal have lov at bestemme? Vælg nye konfirmander og lav flere dilemmaer, hvis der er tid til det. I opsamlingen kan præsten/underviseren tale med konfirmanderne, om de var i tvivl om deres valg og hvorfor. Om de ændrede stilling undervejs i et dilemma og hvorfor. Vend derefter tilbage til det overordnede spørgsmål: Er alle mennesker lige meget værd? Med denne øvelse udfordres konfirmanderne til at se, hvor nemt det er at gradbøje menneskers værdi. Det vil sikkert også blive bragt frem, at det ind imellem kan være nødvendigt at behandle mennesker forskelligt, fordi nogle mennesker har brug for hjælp for at være ligestillede (fx en flygtning eller handicappet). Andre gange sker der forskelsbehandling, fordi vi bevidst eller ubevidst opfatter nogle mennesker som mindre værd end andre og det er uretfærdigt. Når der ikke bliver lyttet til beboeren i -skoven, og hans livsgrundlag bliver fældet ulovligt, er det uretfærdigt. Når vi i Danmark køber træet billigt og egentlig godt ved, at der må ligge noget ulovligt bag så handler vi også uretfærdigt og mener, at vi har større værdi end menneskene i -skoven, som bliver udnyttet. Værdier kan ikke stå alene og blot være holdninger. Vore værdier afspejler sig i vores valg og vores handlinger. Vi kan ikke i vores verden handle guddommeligt i alle situationer. Men vi skal være bevidste om vores idealer vores inspiration fra Jesu liv. Tal med konfirmanderne om dette og inddrag beretningen om fodvaskningen (Johs. 13,1-17) for at anskueliggøre, at hos Gud bliver der vendt op og ned på magt og værdi. Jesus, som var Herre og Mester, udførte et arbejde, som tjenerne plejede at gøre for at vise, at han ikke var mere værd end en tjener. Og for at vise, at vi alle skal være tjenere for hinanden. Ca. 30 minutter 10

11 På vej i min tro 5. Snak om tro: Hvad betyder din tro i din hverdag? At konfirmanderne får indtryk af, at kristendom kan komme forskelligt til udtryk, og at den kristne tro vil være formet af det enkelte menneskes egne erfaringer, samtid og kultur. Et menneskes tro er også dynamisk og under udvikling gennem hele livet. De kristne i, danske konfirmander, de Globale Fortællere fra Konfirmand Aktion, ja selv præsten, er på vej i livet med Gud. Snak om tro handler ikke om, at nogle tror rigtigt, og nogle tror forkert, men at vise konfirmanderne, at man i den religiøse samtale lærer om den andens tro og derved om sin egen tro. Kirken i ligner ikke en dansk sognekirke med hvidkalkede vægge og et klokketårn. De kristne i samles i private hjem, i lader eller små blikbygninger. Her holder de gudstjeneste, læser i Bibelen sammen, synger salmer og hører præsten tale. Sådan har det ikke altid været. Under Pol Pots diktatur i slutningen af 1970 erne var religion bandlyst. I dag er kirken tilstede, men de kristne hører til minoriteten blandt et flertal af buddhister, og mange er førstegenerationskristne, som har brudt med familiens buddhistiske tradition. De kæmper for at finde deres vej med Gud i et land, hvor kirken er ung og usikker. Vox pop med unge cambodjanere, der fortæller om deres kristne tro (A3 ark). Inddel konfirmanderne i mindre grupper (2-5 personer). De sætter sig sammen og læser Hvad betyder din tro i din hverdag? Bagefter kan de tale med hinanden om, hvad de særligt har lagt mærke til ved det, de cambodjanske unge fortæller. Og de kan stille samme spørgsmål til hinanden og svare på, hvad tro og tvivl betyder i deres hverdag. Snak om tro: Hvad betyder din tro i din hverdag? Panhary Potputh, 20 år Min tro på Gud gør mig glad og taknemmelig. Hvis jeg skal beskrive mig selv, vil jeg sige, at jeg er en helt normal pige. Jeg er ikke særlig klog, mine forældre er skilt, og min familie er ret fattig. Jeg er ikke noget særligt. Alligevel oplever jeg, at Gud velsigner mig. Jeg har fået mulighed for at studere engelsk på universitetet, og jeg håber en dag at arbejde som engelsklærer. Lige nu bor jeg på et kollegium i s hovedstad. Her deler jeg værelse med ni andre piger. Jeg har mange venner, og jeg bruger meget tid sammen med de andre piger på kollegiet. Vi snakker, synger, laver sjov, og vi taler med hinanden om vores problemer. Jeg bor langt fra mine forældre og ser dem ikke så tit, men jeg ved, de elsker mig. Og selv om de er buddhister, accepterer de, at jeg er Hvis læsemængden bliver for stor, kan præsten/underviseren udvælge 2-3 af de 5 udsagn, som skal være i fokus. Alternativt kan nogle af de mest læsestærke konfirmander på holdet læse de 5 udsagn højt, eller præsten/ underviseren kan gøre det og bagefter lægge op til samtale i mindre grupper eller i plenum. Præsten/underviseren kan opfordre konfirmanderne til at notere spørgsmålet Hvad betyder din tro i din hverdag? og selv formulere andre spørgsmål, som kan stilles til de Globale Fortællere fra Konfirmand Aktion, når de kommer på besøg hos konfirmandholdet. Læs også Emmausberetningen (Luk. 24,13-35). Her hører vi om disciplene, som er på vej bort fra Jerusalem efter Jesu død. På vejen møder de en mand, som taler med dem om deres tro, og Samady Sat, 19 år Det hjælper at vide, at Jesus elsker mig som den, jeg er. Da liv, hvis de lærer ham at kende. Mange kender ikke Jesus i dag. Jesus gik rundt på jorden, ville han gerne være sammen med Der er meget få kristne i. Jeg drømmer om en kirke, mennesker. I hans øjne var ethvert menneske værdifuldt, der er overalt i. Og jeg drømmer om en kirke, som selv dem som ingen andre kunne lide. Han var god imod tager sig mere af mennesker i samfundet. Som kristne skal vi mennesker og hjalp mange. Det har forandret mig at lære ikke bare tænke på os selv. Vi skal dele af den kærlighed, vi Jesus at kende, og jeg tror, det vil forandre andre menneskers har mødt i Jesus. Em Sreyoun, 18 år Phuong Narith, 18 år kristen og går i kirke. Jeg takker Gud for alt det gode i mit liv at jeg har fået mulighed for at tage en uddannelse og få et godt liv. Mit liv som kristen har været svært, for mit land er jeg var kristen. Måske ville de tænke, at jeg var mærkelig og buddhistisk. De fleste cambodjanere er buddhister, og holde mig udenfor. Måske ville mine forældre blive vrede, hvis det ligger i kulturen, at du er et bedre menneske, hvis du jeg ikke var buddhist ligesom dem. Min tro er vigtig for mig, er buddhist, især hvis du lever som buddhistisk munk. men i begyndelsen holdt jeg det hemmeligt. I dag er jeg ikke Kristendommen er en fremmed religion i. Da jeg bange for at fortælle, at jeg er kristen. Nu gør jeg det bare. Det blev kristen for nogle år siden, var jeg genert over at fortælle er vigtigt for mig at stå ved den, jeg er. det. Jeg var bange for, at mine venner ikke kunne lide mig, hvis Souk Kollika, 19 år Som kristen vil jeg gerne gøre en forskel og gøre gavn i og komme med i regeringen. Så vil jeg indføre demokrati, mit samfund. Der er meget korruption i, hvor bekæmpe korruption og arbejde for et bedre miljø. Jeg har nogle få mennesker styrer samfundet med magt og penge, set i fjernsynet, at der er cykelstier i Danmark. Det vil jeg mens andre ingen indflydelse har. Jeg drømmer om, at der også indføre i, så der kommer mindre forurening. bliver ægte demokrati i, hvor alle har de samme Jeg tror, vi kan få et bedre og mere retfærdigt samfund i rettigheder, og alle følger de samme love. Jeg studerer. Jeg er sikker på, det vil lykkes, hvis jeg arbejder international politik, og jeg håber en dag at blive politiker hårdt og beder til Gud. Jeg går i kirke om søndagen, men ellers tænker jeg ikke så mig er en god ven én, som hjælper, når der er problemer, og meget på Gud. Når jeg har fri fra skole, hjælper jeg min mor som kan holde på en hemmelighed. Man er ikke en god ven, og far derhjemme. Jeg passer vores ko, gør rent i huset og bare fordi man er smuk eller har mange penge. Det vigtigste laver mad. Jeg kan godt lide at hjælpe derhjemme, så længe er, at man er der for hinanden. Jeg tror på Gud, selv om jeg min mor ikke vil have mig til at plante ris i marken, for det ikke tænker så meget på Ham. Jeg blev konfirmeret, da jeg er så hårdt. Jeg bruger også meget tid på at lave lektier, og var 16 år, fordi jeg gerne ville bekræfte min tro. Det var en helt ellers ser jeg fjernsyn, lytter til musik, lægger makeup eller er særlig dag. Præsten ledte gudstjenesten, og sammen med de sammen med mine veninder. Mine veninder betyder meget andre konfirmander bekræftede jeg min tro. Bagefter stillede for mig, og jeg er sammen med dem så meget, jeg kan. For hele menigheden sig i en cirkel rundt om os og bad for os. Hvad betyder din tro i din hverdag? (dit navn, din alder) 11

12 deres øjne åbnes. Sådan er det vigtigt og nødvendigt for vores tro, at vi på vej gennem livet taler om, hvad vi tror på. Dermed åbnes vores øjne for nye aspekter af den kristne tro et lys kan gå op for os. I mødet med de unge cambodjanere går vi et stykke af vejen sammen, og i den vandring og samtale kan vi opleve at forstå mere om os selv og om den fremmede. I bønnen før enhver dåb siger præsten, at vi bliver indlemmet i menigheden og beder om, at den døbte må blive bevaret i Guds samfund/fællesskab. Det viser netop det vigtige i, at vi er kristne sammen, så vi kan hjælpe hinanden med at blive klogere på troen. Ca min. på vej i livet med gud 6. pilgrimsvandring At konfirmanderne prøver pilgrimsvandringen som en symbolsk vandring på jord mod det himmelske og undervejs bliver præsenteret for centrale bibeltekster, som relaterer sig til Konfirmand Aktions tema På vej, og overvejer de vigtige spørgsmål, der stilles den enkelte i hver tekst. I det samlede Konfirmand Aktion-materiale præsenteres fire beretninger fra Bibelen: Den Barmhjertige Samaritaner (Luk. 10,25-37), fodvaskningen (Johs. 13,1-17), Jesu korsfæstelse (Johs. 19) og Emmausvandringen (Luk. 24,13-35). På denne pilgrimsvandring møder konfirmanderne de fire beretninger, som opsummerer Konfirmand Aktions undervisningsforløb og bringer forskellige vinkler på temaet På vej, afsluttende med beretningen om Jesu opstandelse på femte og sidste post. Pilgrimsvandring giver anledning til, at konfirmanderne kan gå et stykke vej, forholde sig til centrale tekststeder i Bibelen, og i fællesskab samle op på Konfirmand Aktions overordnede tema På vej. 5 A4-ark med en tekst at læse og spørgsmål til overvejelse. Send konfirmanderne afsted i små grupper af 2-3 personer. Alternativt skal hele konfirmandholdet gå sammen. På deres vandring vil der være 5 poster, som præsten/underviseren har lagt ud inden. Ved de fire første poster er der en kort tekst med henvisning til Biblen. Hver bibeltekst efterfølges af et par spørgsmål, som stilles til konfirmanden, og som kan overvejes, mens de går videre til næste post. Meningen er ikke, at konfirmanderne skal samtale og diskutere spørgsmålet på pilgrimsvandringen. De skal gå sammen i stilhed. Nogle konfirmander kommer måske til at snakke, glemmer spørgsmålet eller bliver mere optaget af natur og begivenheder omkring dem. Og det er helt fint! På den sidste post laver alle konfirmander et kors ikke overdådige, udsmykkede kors, men enkle kors ud af de materialer, de har ved hånden. Vandringen kan finde sted udenfor eller indenfor afhængigt af vejr og forhold, ligesom tiden der er til rådighed afgør, om man lader konfirmanderne gå et langt stykke fra post til post eller gå kortere distancer. Det kan også være en idé, at konfirmanderne bruger GPS/Woop Aps på deres smartphones, så posten toner frem på smartphonen, når de har fundet rette destination, og derfra ledes videre til næste post. Tal med konfirmanderne om, hvilke budskaber de husker fra beretningen om Den Barmhjertige Samaritaner, fodvaskningen, Jesu korsfæstelse og Emmausvandringen. Tal også om, hvilke budskaber konfirmanderne finder vigtige at tage med sig på deres vej i livet. Kig derefter på de mange kors, konfirmanderne har lavet på sidste post. De ser måske ikke ud af noget særligt, men korset rummer alligevel en stor sandhed. Jesus, verdens frelser, levede ikke som en konge i et palads med stor materiel rigdom, men blev født i en ubetydelig stald, var i familie med almindelige mennesker og kendte til menneskelige livsvilkår. Med opstandelsen viste Jesus, at han kan hele det brudte og 12

13 Vers 1: Per Harling Vers 2-4: Holger Lissner, 2005 ødelagte. Han kendte selv smerte og lidelse, han er solidarisk med verdens lidende, og han møder os ansigt til ansigt, når smerten overmander os. Ved at betragte Jesus, som gjorde sig ét med mennesker, kan vi få håb om, at han er med os i vore brudte liv og heler det ødelagte i os. Tag et billede af de mange kors og del billedet på Konfirmand Aktions Facebook eller Instagram. Ca min. Pilgrimsvandring stop: En mand bliver overfaldet og ligger halvdød i vejkanten. Tre mennesker ser ham: Den første, en præst, går forbi uden at gøre noget. Den anden, en slags sognemedhjælper, går også forbi. Den tredje, en samaritaner, som er fremmed i landet, stopper op og hjælper manden. Vi kalder det lignelsen om Den Barmhjertige Samaritaner (Luk. 10,25-37) og en fortælling om næstekærligheden: Du skal elske din næste som dig selv. Gå videre til næste stop. Mens du går, kan du overveje følgende spørgsmål: På vej med Pilgrimsvandring stop: Hvem er din næste, som du skal hjælpe, og som kan hjælpe dig? Er en cambodjaner din næste? På vej i en sønderbrudt verden Pilgrimsvandring stop: Kort før sin korsfæstelse er Jesus til middag med disciplene, og her vasker Jesus disciplenes fødder. Disciplene undrer sig over, at Jesus, deres Herre og Mester, vasker deres fødder, for det plejer tjenerne at gøre. Bagefter siger Jesus, at disciplene skal gøre, som han har gjort mod dem og vaske hinandens fødder (Johs. 13,1-17). Denne fortælling handler ikke kun om snavsede fødder, men er et eksempel på, at vi skal tilgive hinandens fejl - vaske det beskidte væk. Gå videre til næste stop. Mens du går, kan du overveje følgende spørgsmål: På vej mod tilgivelse Hvorfor undrer disciplene sig, da Jesus vil vaske deres fødder? Hvad ønsker du at vaske væk/tilgive i dit liv? Fortællingen om Jesu korsfæstelse er forfærdelig: Jesus bliver pisket og får en tornekrone på hovedet. Så bringer Pilatus, landets kejser, Jesus frem for folket, som råber: Korsfæst ham! Jesus bærer selv sit kors til Golgata. Her korsfæster soldaterne ham sammen med to andre, med Jesus i midten, og på Jesu kors står indskriften: Jesus fra Nazaret, jødernes konge. Jesus hænger på korset, han lider på korset. Da han tørster, får han eddike at drikke. Jesu mor og nogle af disciplene overværer det hele. Lige inden han dør, siger Jesus: Det er fuldbragt. (Johs. 19). Gå videre til næste stop. Mens du går, kan du overveje følgende spørgsmål: Hvad betyder fuldbragt? Hvorfor siger Jesus, da han hænger på korset og er ved at dø, at det er fuldbragt (Johs. 19,30)? Pilgrimsvandring stop: På vej i min tro To disciple går mod byen Emmaus. På vejen møder de én, som de følges med, og de taler sammen alle tre. Disciplene fortæller, at de er i sorg over Jesu korsfæstelse og død. Og nu har de så lige hørt, at Jesus ikke længere ligger i graven men at han lever! De kommer frem til deres landsby, mørket er faldet på, og disciplene inviterer deres følgesvend med indenfor. De sætter sig til bords og skal til at spise et måltid sammen og da genkender disciplene deres følgesvend: Det er Jesus! (Luk. 24,13-35). Gå videre til næste stop. Mens du går, kan du overveje følgende spørgsmål: 5. stop: Hvorfor genkender disciplene ikke Jesus med det samme? Hvordan møder vi Jesus i vores liv i dag? Pilgrimsvandring På vej i livet med Gud Lav et kors ud fra det, du kan finde omkring dig. Det kan være småsten, grene, blade, papir, snor og lignende. Lad bagefter korset blive liggende sammen med de andre konfirmanders kors. Må din vej gå dig i møde 7. sang At blive mindet om, at Gud går med mig på mit livs vej. Sangark med Må din vej gå dig i møde. Syng Må din vej gå dig i møde. Sang: Må din vej gå dig i møde Må din vej gå dig i møde, og må vinden være dig en ven, og må solen varme blidt din kind, og må regnen vande mildt din jord, indtil vi ses igen, må Gud holde, holde dig - i sin hånd. Må din dag se mange timer, og må natten skænke dig sin fred, og må mørket læge dine sår, og må lyset leve i dit blik, indtil vi ses igen, må Gud holde, holde dig - i sin hånd. Må din lut få mange strenge, og må tanken spænde højt sin flugt, må din visdom finde til sin brønd og din latter lette som en fugl, indtil vi ses igen, må Gud holde, holde dig - i sin hånd. Må din tro bevare gløden og dit håb sit stærke vingeslag, og må kærligheden fylde dig, og må Gud velsigne dig og dit, indtil vi ses igen, må Gud holde, holde dig - i sin hånd. Spørg konfirmanderne, hvad det betyder, at vejen går dig i møde. Tal om, at vi ikke kender fremtiden. Ikke engang vores egen fremtid. Vi er omgivet af ure og kalendere, og vi kan planlægge og forestille os en masse ting, men ingen af os kender dagen i morgen. Det kan vække utryghed og uvished. Heldigvis kommer Gud os i møde. Han går med os på vores livs vej, i de gode tider og svære tider, og tager os gerne i hånden, mens vi følges af. Vi kan trygt følge Gud i livet og i den fremtid, vi ikke kender. Og vi kan gøre vores til - og også ønske for hinanden at vi må have øje for, hvordan Gud er med os og velsigner os på livets vandring. Ca. 10 min. På vej med cambodja 8. Smag PÅ At konfirmanderne får en smagsprøve på. Når cambodjanerne ude i de mindre landsbyer skal lave mad, foregår det udendørs i små køkkener, hvor hønsene går omkring og skræpper, grisen grynter, der ligger grøntsager i forskellige skåle, og gryden hænger over bålstedet. Lad konfirmanderne i fællesskab tilberede en cambodjansk ret, dele måltidet sammen og få en smagsprøve på. 3 opskrifter på hhv. kyllingesuppe, fried rice og hvidkål med kød. Smag på : madopskrifter kyllingesuppe (4 pers.) gr. kyllingekød i tern 1 løg i ringe 2 peberfrugter i ringe 2 gulerødder i tynde stave 500 gr. savojkål i tynde skiver 4 kartofler i små stykker 1 spsk. olie 2 fed hvidløg 1 l. hønsebouillon 1 tsk. timian 1 dl. ris Fried Rice (6 pers.) Ris 1 fed hvidløg 300 gr. lange grønne bønner 2 porrer 4 gulerødder ½ ananas Hvidkål med kød Hvidkål i tynde skiver Svinekød i tynde strimler Løg i både Korianderblade Salt Sådan gør du: Brun kødet i olien og lad det stege ved svag varme, til det er gennemstegt (ca. 5 minutter) og tag det op. Tilsæt presset hvidløg og løg og svits 1 min. Kom hønsebouillon og timian i og bring suppen i kog. Tilsæt gulerødder, kartofler, kål og ris. Lad suppen koge min., til risen er mør. Kom kødet tilbage i gryden, smag til med salt og peber og varm godt igennem. Man kan også undlade at komme risen i suppen og i stedet servere den til suppen. Sådan gør du: Kog en portion ris som normalt. Snit grøntsagerne fint. Svits hvidløg i olien og tilsæt grøntsager, ananas og ris. Steg ved kraftig varme i et par minutter. Serveres i små skåle. Sådan gør du: Steg svinekødet og hæld det i en skål. Svits hvidkål og løg på panden sammen med korianderblade må ikke brunes. Bland kødet i og smag til med salt. Serveres til ris. De fattigste i har ikke råd til kød og vil for det meste spise kål uden kød. 13

14 Tilbered maden sammen. Snak med konfirmanderne om det fællesskab, der er omkring måltidet, når vi spiser sammen. Det samme sker i nadveren, hvor vi som kristne sidder til bords med Jesus. Når vi samles om nadverbordet, foregår det ofte i en halvbue, som vidner om, at vores kristne fællesskab ikke slutter med os selv, men at der er plads til mange flere også cambodjanske brødre og søstre såvel som mennesker, der er gået forud og følger efter os. Ca. 1 ½ time På vej mod en grønnere verden 9. Plant et træ At konfirmanderne erfarer, at vores handlinger kan bære frugt og bringe håb, og at selv små handlinger kan gøre en forskel. Der fældes træer i -skoven i, og liv slukkes. Vi kan være med til at plante håb i lokale, nationale og globale sammenhænge. Helt konkret kan konfirmanderne så et frø eller plante et håbstræ på kirkens grund, som sognet kan følge vokse op. Frø kan bestilles på Konfirmand Aktions hjemmeside Lad konfirmanderne så et frø eller plante et træ på kirkens grund, fx om foråret og tæt på konfirmationstiden. Tal med konfirmanderne om det liv og håb, et fremvoksende træ symboliserer. Frugterne kan måske først ses mange år efter, men handlingen at sætte en stikling, så et træ kan vokse op har symbolsk betydning. Nyt liv bringer glæde og håb. Som når et barn fødes, eller en viljestærk forårserantis bryder frem af den sneplettede jord. I livet med Jesus ligger tillid til opstandelsen. At det hele ikke sluttede, da han lå i graven, men at Jesus opstod, overvandt døden for os og blev verdens håb. Den danske pop-duo Nik og Jay synger i en af deres sange En dag tilbage, hvad de ville gøre, hvis de kun havde én dag tilbage. Martin Luther, den lutherske kirkes kirkefader, skulle som svar på nogenlunde samme spørgsmål have sagt, at han ville plante et træ. Håb og handling går hånd i hånd, og Konfirmand Aktion går i Luthers fodspor: Vi planter træer, og alle kan være med! Få en af konfirmanderne til at tage et billede eller lave en optagelse af træplantningen med sin smartphone og del det på Konfirmand Aktions Facebookside og Instagram. Ca min. 14