Finansielle Barrierer for Iværksætteri i Kølvandet på Finanskrisen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Finansielle Barrierer for Iværksætteri i Kølvandet på Finanskrisen"

Transkript

1 Finansielle Barrierer for Iværksætteri i Kølvandet på Finanskrisen 1

2 Projektrapport, 3. semester, BP3: År: 2014 Semester: 3. semester Hus: 19.2 Projekttitel: Finansielle Barrierer for Iværksætteri i Kølvandet på Finanskrisen Projektvejleder: Rasmus Hougaard Nielsen Gruppenr.: 8 Studerende (fulde navn og studienr.): Ida Jæger, Signe Randrup, Mads Simoni, Der skal angives, hvor mange antal anslag, der er i opgaven. Anslag er eksklusiv bilag anslag Sideomfanget af projektrapporten, afhænger af gruppestørrelsen og skal være: sider hvis der er 2-3 medlemmer i gruppen, sider hvis der 4-5 medlemmer i gruppen, sider hvis der er 6-7medlemmer i gruppen og sider hvis der er 8 medlemmer i gruppen. 2

3 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 5 PROBLEMFELT... 5 PROBLEMFORMULERING... 6 UDDYBNING AF PROBLEMFORMULERING OG ANALYSENS DELE... 6 BEGREBSAFKLARING... 9 FINANSKRISEN... 9 BANKPAKKER... 9 FINANSIEL STABILITET... 9 BUSINESS ANGELS... 9 CROWDFUNDING REALKREDITINSTITUTTER KREDITKLEMME IVÆRKSÆTTER METODE VIDENSKABSTEORI Kritisk realisme Begrundelse for valg af kritisk realisme Kritisk realisme i projektet Metodisk tilgang DOKUMENTANALYSE STATISTIK VALG AF EMPIRI Akademiske tekster Artikler FRAVALG AF METODE: INTERVIEWS TVÆRFAGLIGHED FRAVALG AF FAGOMRÅDER AFGRÆNSNING Afgrænsning i forhold til øvrige bankpakker Uddybning af Bankpakke 5 og 6 vedtaget 5. marts 2012 og oktober

4 TEORI INDLEDNING ØKONOMISKE POLITIKKER ØKONOMISK TEORI Klassisk økonomi Multiplikatoreffekten og Keynes IVÆRKSÆTTERI (ENTREPRENEURSHIP) Kritik af Joseph Schumpeters teori - set i et aktuelt samfundsmæssigt perspektiv ANALYSE INDLEDNING DEL 1: IVÆRKSÆTTERIS SAMFUNDSMÆSSIGE RELEVANS DEL 2: IVÆRKSÆTTERIS BEHOV DEL 3: STATENS ØKONOMISKE POLITIKKERS PÅVIRKNING PÅ IVÆRKSÆTTERI DEL 4: DE NYE FINANSIERINGSMULIGHEDER DISKUSSION KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE

5 Indledning Problemfelt For seks år siden blev verden ramt af det, der menes at være den værste finanskrise siden Den store depression i 1930 erne. Ingen havde forudset en krise af dette omfang, som skulle komme til at sende enorme chokbølger gennem den globale finansverden og få uoverskuelige konsekvenser, der endnu ikke er set enden på den dag i dag. Finanskrisen kan ikke spores tilbage til én enkelt årsag, men er en konsekvens af flere sammenhængende forhold, der tilsammen skabte tilfrysningen af finansmarkedet. Den grundlæggende mentalitet af optimisme var en bærende faktor for opbygningen af den amerikanske boligboble, der bristede på baggrund af bankernes voldsomme udlån til store risici, som grundede i det optimistisk høje vurderingsniveau af boligmarkedet (Andersen, 2013). Bristen på boligboblens konsekvenser ramte som en sten i vandet, der skabte ringe i den økonomiske sektor på globalt plan men med den mest mærkbare effekt i den vestlige del af verden. Husejere sidder i gæld, de ikke kan betale tilbage til bankerne, da de har gældsat deres ejendomme til mere, end de reelt er værd. Virksomheder og forbrugere kan ikke låne penge af bankerne, som selv ikke kan låne penge indbyrdes (DR Penge, 2014). Den onde cirkel er i gang, hvorfor det økonomiske kredsløb hurtigt går i stå. Den danske lille åbne økonomi bliver hårdt ramt af krisen, der medfører konsekvenser, som rammer økonomien bredere end finanssektoren, og samfundet dybere end der kunne have været forudset. De banker, der ikke går konkurs, har brug for nationale økonomiske redningspakker for at overleve. Konkurstallene stiger, arbejdsløsheden stiger, forbruget falder, og optimismen er skiftet ud med skepsis. Tilliden til og indbyrdes i finanssektoren, bankverdenen og erhvervslivet er så godt som forsvundet, og den økonomiske fremtids uvished gør befolkningen, virksomhederne, bankerne og regeringen utrygge. Finanskrisen har kastet skygger over det danske samfund, som endnu ikke er blevet lyst fuldt ud igennem af økonomisk vækst med påvirkning på resten af det haltende samfund. Mange har stillet spørgsmål om, hvordan det kunne gå så galt, hvordan det kunne vende fra den ene dags opsving og optimisme til næste dags konkurser, fyringer og nedskæringer. Endnu flere har i de seneste år diskuteret spørgsmålet om, hvordan vi får hevet os ud af krisen og får gang i økonomisk vækst til glæde for hele samfundet. Der er langt fra enighed om svarene, men én ting er sikkert: Siden de værste chokbølger fra finanskrisen har lagt sig, er der kommet stort fokus på iværksætteri. Regeringens Iværksætterfond, Danmarks Vækst- og Iværksætteruge, uddannelser med fokus på iværksætteri, Skats særlige telefonlinje til iværksættere (Chor, 2012), og Erhvervsstyrelsens muliggørelse af stiftelse af 5

6 Iværksætterselskaber (IVS)(Erhvervsstyrelsen, 2013) er nogle få eksempler på opmærksomheden omkring iværksætteri. Det forstærkede fokus kan ikke skyldes en stigning i antallet af nye virksomheder, idet den økonomiske krise har ramt danske iværksættere hårdt. Den økonomiske usikkerhed og bankernes mindre tilbøjelighed til at give risikable udlån er medvirkende til faldet i nystartede virksomheder. Men hvorfor er der så dette fokus på iværksætteri, når den økonomiske virkelighed umiddelbart ikke ser ud til at kunne bære det? Hvad kan iværksætteri? Svarene på spørgsmålene er ikke simple, men den underliggende overbevisning er, at iværksættere kan vise vejen ud af den igangværende vækstkrise. Innovationen i iværksætterkulturen kan bidrage med nye ideer, der blandt andet kan udfordre gamle handlemåder og opretholde den vitalitet, der er så vigtig i en kapitalistisk økonomi (Wiegand, 2012). Iværksætteren tænker nyt, skaber en virksomhed, ansætter medarbejdere, får omsætningen til at stige, bidrager til lokalsamfundet og dennes økonomi, såvel som til den danske samfundsøkonomi og væksten heraf. Sådan ser idealbilledet af en iværksætterplan ofte ud, men det reelle billede er sjældent i tråd med det. Specielt i denne krisetid er barrierene ikke få, og den forsigtige tryghedsmentalitet, der har vundet indpas, motiverer ikke just til at tage springet som iværksætter. Selvom Danmark ligger i toppen af listen over iværksætterlande, påpeger en af Danmarks førende eksperter i entreprenørskab, professor Torben Bager, at der er barrierer, der holder de små vækstvirksomheder tilbage barrierer, som det er vigtigt at sætte fokus på for at skabe endnu bedre vilkår for iværksætteri i Danmark (Børsen, 2010). Problemformulering På baggrund af problemfeltet, findes det interessant at undersøge, hvilke grundlag og udfordringer der er for iværksætteri i Danmark. Derfor vil denne problemformulering blive undersøgt: Hvilke finansielle barrierer er der for iværksætteri, og hvordan overkommer iværksættere de finansieringsudfordringer, der er blevet forstærket som følge af finanskrisen? Uddybning af problemformulering og analysens dele Uddybningen skal fungere som en støtte til problemformuleringen, så denne forstås på den korrekte måde i tråd med, hvorledes den vil blive undersøgt. I dette afsnit vil der kort blive redegjort for analysens fire dele samt diskussionen. 6

7 For at kunne besvare opgaven bedst muligt er analysen delt op i fire forskellige afsnit, for at kunne belyse problemstillingen bedst. De fire afsnit har hver deres fokusområde, hvilket vil blive uddybet herunder: Den første analysedel har til formål at undersøge, hvad iværksætteri er, samt hvad iværksætteri gør for samfundet. Dette delelement i analysen vil give en forståelse for emnet, som derefter vil være med til at understøtte de andre analysedele med besvarelsen af problemstillingen. I denne analysedel vil der lægges vægt på, hvorfor iværksætteri er så vigtigt for det danske samfund. Iværksætteri er vigtigt for et samfund, da det er med til at skabe beskæftigelse samt vækst. Det er derfor en forudsætning, at denne analysedel bliver analyseret som den første del. Den anden analysedel har til formål at undersøge, hvad iværksætteri har behov for. Der vil i dette afsnit være fokus på, hvordan iværksætteren har mulighed for at fremme sin innovative tankegang, samt hvordan denne kan understøttes. Der vil i denne analyse blive lagt vægt på Joseph Schumpeters teori om kreativ destruktion. Denne teori vil i samspil med empiri omkring statens understøttelse af iværksætteri danne ramme om, hvilke muligheder der er for iværksætteren. Den tredje analysedel har til formål at undersøge, om statens førte økonomiske politik påvirker iværksætteri. I den anden analysedel blev der på et overordnet niveau analyseret statens indvirkning på dette. Denne analysedel vil analysere, hvorledes udvalgte barrierer for iværksætteri påvirker iværksætteraktiviteter samt deres adgang til kapital. Fokusset vil være på, hvordan staten har været rammesættende inden for finanspolitik i kølvandet på finanskrisen. Eftersom bankerne ikke længere er villige til at udlåne risikovillig kapital til iværksætteri, er det essentielt at undersøge, hvad staten vil gøre for at fremme iværksætteri, som, det er blevet forklaret i analysens del 1, er godt for det danske samfund. Der vil ydermere i denne analysedel blive undersøgt, hvilke konsekvenser dette kan have for samfundsøkonomien. For at undersøge dette vil Keynes og multiplikatoreffekten blive inddraget sammen med forskellige former for økonomiske politikker. Den fjerde og sidste analysedel har til formål at undersøge, hvilke andre muligheder der er for fremskaffelse af kapital til iværksætteri, samt hvilken rådgivning iværksætteren kan modtage. Der vil derfor blive fokuseret på, hvordan iværksætteren kan overkomme de finansielle barrierer, der er 7

8 kommet som følge af finanskrisen, som er blevet i analysens del 3, ved at anvende alternative finansieringsmetoder. De fire analysedele vil føre til diskussionen. I diskussionen vil det blive diskuteret, hvorledes staten er understøttende og rammesættende for iværksætteri, samt hvordan det er muligt i fremtiden at kunne understøtte iværksætteri. Ydermere vil henholdsvis de traditionelle og de alternative finansieringsmuligheders forskellige muligheder blive diskuteret. 8

9 Begrebsafklaring Finanskrisen Når finanskrisen nævnes i dette projekt, refereres der til den verdensomspændende krise, der startede i USA mellem 2007 og 2008 med boligboblens brist. Krisen ramte Danmark for alvor i august 2008, med Roskilde Banks konkurs (Madsen, 2012) og menes at være den værste siden den store depression i 1930 erne (Madsen, 2012). Bankpakker De danske politikere har, siden finanskrisen ramte, gennemført seks bankpakker. Disse har haft til formål at sikre en hvis stabilitet i bankverdenen. Ydermere har de også haft til formål at sikre bankernes evne til at lave udlån til små og mellemstore virksomheder (Kirketerp, 2013). Finansiel Stabilitet Finansiel Stabilitet, som står bag bankpakkerne, er ansvarlig for at sikre en sund økonomi i finanssektoren. Selskabets formål: Finansiel Stabilitet er et aktieselskab ejet af den danske stat gennem Erhvervs- og Vækstministeriet Finansiel Stabilitet skal i overensstemmelse med lov om finansiel stabilitet medvirke til sikring af finansiel stabilitet i Danmark, særligt ved at overtage og afvikle aktiviteterne fra nødlidende pengeinstitutter. Finansiel Stabilitet afvikler overtagne kundeforhold og øvrige aktiviteter hurtigst muligt, økonomisk forsvarligt og med respekt for koncernens værdier. Finansiel Stabilitet er ejet af den danske stat gennem Erhvervs- og Vækstministeriet. (Finansiel Stabilitet) Business Angels Business Angels er en betegnelse, der bruges om kapitalstærke individer, der med både kapital og erfaring går ind og støtter iværksættere med opstart af virksomhed mod f.eks. indflydelse, når der skal høstes profit (Virk. Startvækst, 2014). 9

10 Crowdfunding Crowdfunding er en betegnelse, der bruges om kapital fremskaffet fra personer hovedsageligt via internettets crowdfundingplatforme, der synes godt om ens ide eller produkt, og som ønsker at støtte dette. Denne kapital fremskaffes som oftest gennem indsamlinger via dertil indrettede hjemmesider (Jensen, 2014). Realkreditinstitutter Realkreditinstitutter yder lån, men i modsætning til banklån, kræves der en vis sikkerhed, hvilket oftest sker i form af obligationer i et hus eller anden fast ejendom (E-conomic). Kreditklemme En kreditklemme er en betegnelse, der bruges om bankernes nedadgående rate af banklån til virksomheder. Metaforen skal forstås som, at bankerne sætter en klemme på den strøm af kredit, de sender ud til låneansøgerne (Knudsen, 2012). Iværksætter Iværksætter dækker over en person, der etablerer en ny virksomhed og driver denne som selvstændig. I dette projekt dækker begrebet iværksætter ikke over intraprenør, som er en person, der igangsætter nye projekter inden for en allerede eksisterende virksomhed. 10

11 Metode Videnskabsteori I dette projekt er der valgt den kritisk realistisk videnskabsteoretiske tilgang, hvilket vil blive begrundet og redegjort for i dette afsnit. Den første del af dette afsnit vil blive brugt på kort at introducere kritisk realisme samt præciserer de overvejelser, der er gjort i forhold til valget af denne tilgang til projektet. Herefter vil der ses på kritisk realisme og dens metode i forhold til vores projektarbejde. Kritisk realisme Kritisk realisme opstod som en kritik at positivismen. Denne retning opstod i 1970 ernes krise- og opbrudstid, da denne retning gjorde op med efterkrigstidens institutioner og forestillinger (Juul, 2012: 277). Kritisk realisme bygger på den forestilling om verden, som der eksisterer uafhængigt af de forestillinger, som må være om den (ibid: 278). Positivismen opfatter samfundsvidenskaben og naturvidenskaben som en enhedsvidenskab. De kritiske realister mener, at der er ligheder mellem de to videnskaber, men understreger, at der også er markante forskelle mellem dem, idet kritisk realisme indebærer et grundlæggende opgør med netop positivismens antagelser, som er i relation til samfundsvidenskaberne, idet de blandt andet ikke mener, at samfundsvidenskaberne kan forudsige begivenheder (ibid: 278). Som nævnt ovenfor bygger kritisk realisme på forestillingen om, at der eksisterer en virkelighed uafhængig af de forestillinger, som der må være om den. Inden for videnskabsteori skelnes der grundlæggende mellem to dimensioner. Den første tilgang omhandler epistemologi. Denne tilgang kaldes også for den transitive dimension, som indeholder vores viden om verden, der består af de teorier, data, analyseteknikker mv., der er til stede på et givende tidspunkt. Den britiske filosof Roy Bhaskar, som regnes for faderen af den kritiske realisme, beskriver dette som videnskabens råmateriale, hvormed der sigtes til, at den allerede frembragte viden er et uundværligt middel til at producere ny viden (ibid: 280). Den anden dimension omhandler ontologi, og kaldes for den intransitive dimension. Denne dimension består af objekter, som videnskaberne har til formål at generere viden om, som kan være alt fra atomer til internationale relationer (ibid: 281). 11

12 Forskellene mellem den transitive dimension og den intransitive dimension indebærer således et skarp skeln mellem viden og væren, og sidstnævnte prioriteres i forhold til førstnævnte (ibid: 281). Ontologi I kritisk realisme findes der tre forskellige domæner for, hvordan verden opfattes; det empiriske domæne, det faktiske domæne og det dybe domæne. Som tidligere nævnt gør den kritiske realisme op med positivismen, idet de mener, kritiske realister mener, at verden er dyb på den måde, at der ikke længere kun arbejdes med erfaringer og faktiske begivenheder (ibid: 282). Det tredje domæne er i et samspil med det faktiske domæne om, at de kausale potentialer afgøre, hvad der viser sig i det empiriske domæne (ibid: 282). Epistemologi Idet virkeligheden består af åbne systemer, skal videnskaben kun forholde sig til at fortolke og beskrive faktiske begivenheder og begreber (ibid: 284). Den kritiske realisme mener yderligere, at videnskabelig viden er et socialt produkt, da den nye viden allerede bygger på eksisterende viden. I denne proces bliver de teorier videnskaben tager udgangspunkt i, derved kontinuerligt kritisk revurderet ud fra deres evne til at afdække det ontologiske dybe lag (ibid: 285). Begrundelse for valg af kritisk realisme Kritisk realisme er valgt ud fra en refleksion om, hvad der ønsker at bliver undersøgt i dette projekt. I den forbindelse er der blevet gjort nogle overvejelser omkring, hvordan undersøgelsen af barriererne for iværksætteri bedste kunne fremstå i en analyse. Efter længere tids overvejelser, blev det fundet, at kritisk realisme gav værktøjerne til at udarbejde denne undersøgelse, da den kritiske realisme kan hjælpe med at give en dybere forståelse og det bagvedliggende ved projektets undersøgelsesområde. Den kritiske realisme giver et videnskabeligt udgangspunkt i forhold til opfattelsen af videnskaben og virkeligheden, og kan dermed være en hjælp til at give konkrete metoder, som kan benyttes til besvarelsen af projektets problemformulering. Grundet valget af den kritiske realisme var opfattelsen af verden som en flerdimensionel verden. Da projektet ønsker at undersøge barrierene for iværksætteri, vil analysen derfor fremstå dyb, da målet er, at komme i dybden med alle de parametre, som der findes nødvendigt for at besvare problemformuleringen. 12

13 Kritisk realisme i projektet Projektets tager udgangspunkt i artikler, teori samt en statistik. På den måde bygger analysen på allerede eksisterende viden, hvilket betyder, at den kvalitative undersøgelse vægter tungere end den kvantitative. I forhold til dette vil den kvantitative data blive brugt kvalitativt, da der bliver analyseret på noget allerede eksisterende kvantitative data. Projektet er blevet til på baggrund af de antagelser (ontologi) der er om barrierene for iværksætteri, hvorfor det derfor er en mulighed at undersøge projektets problemformulering, da det vil give en forståelse af dette (epistemologi) (ibid: 14). Metodisk tilgang Den kritiske realismes formål er at bevæge sig ned på det virkelige niveau for at kunne skabe viden om de mekanismer og strukturer, der ligger til grund for fænomener og begivenheder. Derfor ønskes der viden om de bagvedliggende strukturer, som kan forklare grunden til barriererne for iværksætteri. Den kritiske realisme er særdeles kendetegnet for den retroduktive metode, som går ud på at opstille et forsøg, hvor konklusion er kendt på forhånd, hvor man derefter forsøger at analysere sig frem til svaret på den præmis til den pågældende konklusion (ibid: 304). I dette projekt anvendes denne tilgang i form af barrierene for iværksætteri. Her er der skabt en præmis om, at efter finanskrisen er det sværere at skaffe kapital til iværksætteri. Svaret af analysen vil konkludere dette ud fra den undersøgte præmis. Sagt med andre ord, hvilke strukturer gør, at der nu fremkommer andre muligheder for at skaffe kapital, efter bankerne holder tilbage med finansieringen. Dokumentanalyse Et dokument kan siges at være sprog, som er fastlåst i tekst og tid. Et dokument kan sagtens ændres over tid, og når det sker, vil disse tekster derefter betragtes som separate dokumenter. Dokumenterne kan opdeles efter primære, sekundære og tertiære tekster (Brinkmann, 2013: 138). Denne opdeling af dokumenter er efter, hvem afsenderen er. En primærtekst er f.eks., hvis en person har været til stede til selve begivenheden og kan berette om begivenheden fra personens eget synspunkt (ibid: 138). Det sekundære eller tertiære dokument er, hvis der tages udgangspunkt i et eksempel fra det primære dokument, når begivenheden bliver berettet fra en person, som har hørt 13

14 om begivenheden (ibid: 139). I praksis er der ikke den store forskel mellem de tre typer dokumenter, da det afhænger af den givne undersøgelses resultat og fokus. Med kategoriseringen af de tre typer, kan det være overvejende at tænke på, hvilken tid og kontekst det er skrevet i, og derved kan det være med til at bidrage til en dybdegående analyse (ibid: 140). Dokumentanalyse ses ofte i kombination med andre undersøgelsesteknikker såsom interviews eller statistik (ibid: 137). Dokumentanalyse kan til forskel fra interview beskrive længere tidsperioder, da man ikke kan forvente, at interviewpersonen skal kunne huske langt tilbage for en hændelse (ibid: 140). I dokumentanalysen er sneboldsmetoden ofte brugt. I sneboldsmetoden bruges et eller flere moderdokument(er). De udvalgte akademiske dokumenter (som ofte er sekundære eller tertiære dokumenter), har ofte andre forfattere. Derfor vil det endelige og samlede dokumentmateriale, som skal undersøges, indeholde forskellige referencer, som det undersøgende spørgsmål lægger op til. Sneboldsmodellen giver derfor et billede af noget som bliver større, hvilket sker ved dokumentanalysen, når man sammensætter flere referencer i samme kontekst (ibid: 141). I projektet vil der blive taget udgangspunkt i Joseph Schumpeters teori om iværksætteren og kreativ destruktion samt økonomisk teori og politik. Schumpeters egen teori og tanker vil blive benyttet i samspil med den indsamlede empiri. De valgte teorier samt den indsamlede empiri er valgt efter den forudsætning, at de belyser problemstillingen på den bedst mulige måde. En relevant ting ved sneboldsmetoden er at skelne mellem centrale og mindre centrale dokumenter for det undersøgelsesområde, som er i fokus. Centrale tekster (også kaldt monumenter) kan være dokumenter, hvor der refereres til eller delvist refereres til af de øvrige indsamlede dokumenter. Et kritikpunkt af dette kan være, at de centrale tekster ofte er identiske (ibid: 142). Et andet kriterium for identificeringen af dokumenter til det undersøgte problem kan være, at afsenderen tillægges en særlig central funktion eller autoritet i feltet. Det er derfor vigtigt, at undersøgelsesspørgsmålets karakter lægger op til, hvilke former og typer af autoritet der anses at være for væsentlige (ibid: 142). I projektet er der taget højde for afsenders position. Den måde, analysen af de indsamlede dokumenter udføres på, er først og fremmest afhængig af undersøgelsesspørgsmålet. I dokumentanalysen er der to analytiske tilgange. Den første tilgang er hypotetisk-deduktiv, hvor man opstiller en hypotese, hvor resultatet af analysen giver det forventet svar, som man har opstillet i hypotesen (ibid: 144). Den valgte empiri er udvalgt med den forudsætning, at den besvarer den opstillede antagelse for projektet. Den hypotetiske-deduktive 14

15 metode bliver benyttet i projektet, da der er en formodning om, at projektets undersøgelsesområde vil give et forventet svar. Den anden er analytisk-induktive metode, hvor resultatet efter analysen kan give et andet svar, end det undersøgelsesspørgsmålet ellers lagde op til (ibid: 144). Selvom den analytiske-induktive metode ikke kommer til udtryk i projektet, skal der være en bevidsthed om, at resultatet af analysen kan give et uforudsigeligt svar. Statistik Statistikker er en samling af metoder, der benyttes ved planlægning af dataindsamling, ved selve indsamlingen samt ved bearbejdelsen af disse data. Statistik vil være afhængig af, hvordan den bliver brugt, derfor er det det undersøgende område, der bestemmer, hvilken form for statistik der skal benyttes (Fisker, 2002: 13). I den samfundsvidenskabelige fremgang formår forskeren ofte selv at være en del af det, som er objekt for undersøgelsen. Det vil sige, at forskeren i samfundsvidenskaben ikke har, som i naturvidenskaben, én bestemt lovmæssighed, som skal følges rent. Derfor indebærer disse forhold en afhængighed mellem subjektet (forskeren) og objektet (det undersøgte). Man kan ud fra den samfundsvidenskabelige tilgang derfor ikke afgøre, hvad der skal forstås som sandheden og virkeligheden (ibid: 14-15). Det vigtige ved brugen af statistik er, at der tages højde for, hvor dataene stammer fra, samt hvordan den skal benyttes i et projekt (ibid: 25). Et led i den samfundsvidenskabelige analyse er at konfrontere teorien med virkeligheden. Bogen Praktisk statistik for samfundsvidenskaberne beskriver her, at der er flere måder at indsamle egen data på. Bogen er et redskab til at udforme egne større statistisk grundmateriale til et projekt, og giver eksempler på, hvordan de bedste resultater af egen datamateriale kan benyttes bedst i et projekt: Det er nok rimeligt at antage, at de fleste læsere af denne bog vil komme til at benytte data, der allerede er indsamlet af andre, hvorimod det nok er de færreste, der selv skal indsamle et større statistisk grundmateriale (ibid: 26). Der beskrives kort, hvordan brugen af allerede indsamlet statistik kan benyttes. Det er her vigtigt at tage højde for troværdigheden af den udvalgte data, som skal benyttes. Derfor skal der stilles spørgsmål konkrete spørgsmål til dataene, såsom troværdighed, inden brugen af den (ibid: 26). I Danmark er en meget stor del af den officielle samfundsbelysende statistik baseret på administrative registre, som årligt bliver opdateret. Statistikkerne omhandler befolkningen og dens 15

16 bevægelser, altså uddannelser, arbejdsmarkedet og social bistand. Indberetningen af oplysninger til de administrative registre sker, når borgerne giver oplysninger til de offentlige myndigheder. En vigtig faktor her er, at borgerne ikke indberetter til det formål at lave statistikker. En myndighed kan her kræve oplysninger fra borgeren, så der ikke sker store forandringer i forhold til udformningen af statistikker (ibid: 27). I projektet er der ikke foretaget indsamling af egen data ved brug af den kvantitative metode, da det er blevet vurderet, at egen indsamlet data ikke ville være valid nok i forhold til data, som er foretaget af administrative registre. Dataene som er udarbejdet af administrative registre (her tænkes der hovedsageligt på Danmarks Statistik), har en vis troværdighed, eftersom dataene er baseret på troværdige oplysninger, som borgere selv har valgt at indberette til offentlige myndigheder. Når brugen af de administrative statistikker skal benyttes, skal der tænkes på, hvordan denne data er blevet til. Det kan derfor være vanskeligt at skaffe oplysninger om de relevante begreber, da begreberne i registrene er styret af de administrative behov (ibid: 28). En fordel ved brugen af administrative data er, at de som regel omfatter hele befolkningen og at troværdigheden af disse data er ret høj, i forhold til egne indsamlede data (ibid: 28). Den statistiske empiri kommer ikke direkte til udtryk i selve opgaven, da de fleste af de valgte artikler tager udgangspunkt i statistikker, som der bliver analyseret ud fra. Derfor er der blevet gjort overvejelser om at holde grafiske statistikker ude af projektet. Valg af empiri I dette afsnit vil det fremgå kort, hvilke empiriske tekster der er valgt til projektet. Nedenstående vil derudover kort redegøre for, hvilken tilgang, der er blevet benyttet. I dette projekt er det, som tidligere nævnt, den hypotetiske-deduktive tilgang, som bliver benyttet. Det undersøgende spørgsmål gennem opgaven er en form for opstillet hypotese. Ved opstillingen af en hypotese er resultatet af analysen til dels kendt, da svaret af det undersøgte problem forventes at give det svar, som der bliver undersøgt. Den valgte empiri i dette projekt er akademiske tekster, artikler samt udvalgt statistik, hvilket bliver uddybet i de kommende afsnit. 16

17 Akademiske tekster De akademiske tekster i dette projekt er primære og sekundære tekster. De primære tekster i projektet er skrevet af forfatteren selv, og de sekundære er skrevet af andre forfattere, som enten har oversat bogen (fra engelsk til dansk), ellers har den sekundære forfatter valgt at udlægge den oprindelige teori efter hans egen forståelse. I de valgte tekster af sekundære forfattere er der foretaget en klar vurdering om, hvorledes teksternes gyldighed stadig er til stede i materialet. De valgte tekster er derudover med til at give en bred forståelse af emnet, hvilket giver et større helhedsbillede af det valgt undersøgelsesområde. De valgte tekster bruges til at give en bedre forståelse for emnet samt den bagvedliggende teori, der må være herom. Teksterne spiller en markant rolle i analysen til at verificere den undersøgende problemstilling. Dette gælder både de primære som de sekundære tekster, da disse i samspil giver den ønskede forståelse. I dette projekt er det i høj grad Joseph Schumpeters tekster der er de primære tekster, mens andre fagbøger vil gå under sekundære tekster. Artikler De udvalgte artikler i dette projekt er valgt ud fra en kontekst af, at de passer til projektet. Artiklerne vil blive benyttet til at få et nutidsindblik i, hvorledes medierne beskriver og omtaler emnet iværksætteri. Samtidig bruges de til at skabe et historisk overblik over finanskrisen og dens udvikling med henblik på udviklingen af de barrierer, som iværksættere ofte står overfor. De valgte artikler er benyttet efter den holdning, at de er valide, eftersom de hver repræsenterer en troværdig afsender. Der vil løbende i projektet kommenteres på, hvis en artikels validitet findes relevant at uddybe for konteksten. Grunden til den store anvendelse af artikler og derfor også dokumentanalyse i projektet grunder i den store interesse i iværksætteri fra mediernes side. Da vi undersøger en aktuel problemstilling er artikler mere relevante end bøger, da man i disse kan følge udviklingen inden for den relevante tidsramme, der i vores projekt er årene efter finanskrisens start. Derudover giver artiklerne et godt billede på, hvad samfundets syn er på iværksætteri, samt hvilken vinkel på iværksætteri, der er i fokus. 17

18 Fravalg af metode: Interviews I dette projekt er der ikke foretaget nogle interviews, selvom dette var en god mulighed for at forstærke empirien. Interviews med fagkyndige personer inden for det undersøgte område ville kunne have givet indblik i, hvordan iværksætteren selv, banker, organisationer mv. ser problemet med barrieren af finansieringen til iværksætteri. Udtalelser fra fagfolk kunne have været brugbart for at få en anden side belyst, som de udvalgte empiriske tekster måske ikke tager højde for, eller grundet ny viden indenfor området iværksætteri. Brugen af interviews ville også i høj grad have været brugt i analysen og diskussionen for at give et mere nuanceret billedet af hele problematikken omkring iværksætteres adgang til risikovillig kapital. Diskussionen om, hvorvidt adgangen til kapital er blevet nemmere eller ej, kunne været blevet udlagt anderledes ved at inddrage et interview fra iværksætteren selv og eventuelt fagfolk fra finanssektoren. Et interview med en iværksætter tager i høj grad fokus på, hvad iværksætteren selv ser af muligheder, hvilke tanker han gør sig, og ud fra hvilke motiver han handler. At udarbejde interviews ville derfor have givet mulighed for en sociologisk vinkel på iværksætteri, hvilket ikke var den ønskede tilgang for analysens omdrejningspunkt. Derfor er interviews blevet fravalgt til fordel for en omfangsrig dybdegående empiriindsamling ved en bred vifte af artikler analyseret ved dokumentanalyse. Tværfaglighed Tværfagligheden i projektet er kendetegnende ved det teorietiske felt omfattende økonomi og politologi. Økonomi er den bærende fagdimension med grundlæggende teorier om, hvordan samfundsøkonomi hænger sammen, herunder markedskræfter, og Joseph Schumpeters teori med iværksætteren som grundsten i den økonomiske forandring. Politologien understøtter den økonomisk teoretiske del, idet den omhandler økonomisk politik og lovgivning. Der vil derfor ikke være en klar fordeling af fagområderne, da disse er tæt forbundet, og det derfor er i spændingsfeltet af de to fagdimensioners forklaringskraft analysen vil foregå. Fravalg af fagområder Dette afsnit giver et indblik i den fagområdemæssige afgrænsning, idet der er et fagområde, der er blevet taget et bevidst valg om at måtte udelukke, selvom den kunne have været relevant at benytte. 18

19 Det omtalte fagområde er sociologi. Det sociologiske aspekt kunne have åbnet op for nye undersøgelsesmuligheder inden for iværksætteri ved at arbejde med individet som fokus og de sociale incitamenter for iværksætteri. I forlængelse heraf kunne iværksætterkulturen have været undersøgt og sammenlignet med den i Danmark herboende lønmodtagerkultur. En af de centrale teoretikere i projektet, Joseph Schumpeter, arbejder i et socialøkonomisk spændingsfelt, hvorpå man kunne have lagt vægt på hans sociologiske faktorer ved iværksætteri. Projektet ville derved have været et andet, som ikke var den ønskede hensigt, hvorfor afgrænsningen fra sociologi blev valgt. Muligheden om at trække nogle få sociologiske tanker ind er ligeledes blevet valgt fra, da den sociologiske dimension i iværksætteri er af større karakter og derfor ikke kun ville kunne have en overfladisk plads. Afgrænsning Da iværksætter er en omfangsrig betegnelse med mange aspekter, tydeliggør dette afsnit, hvilke klare afgrænsninger der er blevet lavet for, at besvarelsen af problemformuleringen kunne blive besvaret mest præcist og dybdegående. Da fokus er på iværksætteri i det danske samfund, er der blevet lavet en territorial afgrænsning fra at se på andre lande, europæisk lovgivning, internationale relationer, osv. Ud over opmærksomheden på iværksætterkulturen som helhed, er der desuden kommet fokus på iværksættere, der kan yde bidrag til nye løsninger på lokale samt globale samfundsmæssige behov og miljømæssige problemstillinger. Iværksætteres ideers og produkters egenskaber får ikke tildelt opmærksomhed, idet iværksættere i dette projekt ikke bliver differentieret på deres produkter, virksomhedstyper, erhvervssektor og motiver. Afgrænsning i forhold til øvrige bankpakker Bankpakker 1, 2, 3 og 4 skal også nævnes som barrierer for iværksætteri lige efter krisen, men der fokuseres på de to sidste, bankpakkerne 5 og 6, da disse findes mest relevante i forhold til projektet, idet disse omhandler finansiering til små og mellemstore virksomheder. Nedefor ses en kort redegørelse af de fire første bankpakker for at give indblik i hvilke tiltag, der lå forud for bankpakkerne 5 og 6, som bliver anvendt i analyse del 3. 19

20 Bankpakke 1: Staten stiller en generel statsgaranti for at dække alle simple kreditorer med fuld tilgodehavende i deres banker. Løbetid fra den 10. oktober 2008 til den 30. september Tabet på bankpakken blev opgjort til 12 mia. kr. Bankpakke 2: (Kreditpakken) Banker og realkreditinstitutter kunne søge om individuel statsgaranti fra med en løbetid på op til tre år. Ydermere kunne de søge om et statsligt kapitalindskud. Formålet med denne bankpakke var at skaffe likviditet til betaling af aftaler fra bankpakke 1. Løbetid 4. februar 2009 til 31. december 2010, med sidste garantier udløb november Bankpakke 3: (Exit pakken) Afløser for bankpakken. Indskyder og andre kreditorer er ikke fuldt dækket i nødlidende banker og realkreditinstitutter. Ydermere er banker ikke forpligtet til at lade sige afvikle gennem Finansiel Stabilitet. Staten bærer ikke økonomisk risiko i forbindelse med afvikling af realkreditinstitutter. Løbetid 1. oktober 2010 blev udvidet i juni 2011, her blev der tillagt en medgiftordning for nødlidende banker og realkreditinstitutter således, at garantifonden kunne bidrage med en medgift i forbindelse af en afvikling. Bankpakke 4: (Konsolideringspakken) skulle skabe et incitament for sunde banker og realkreditinstitutter for at overtage nødlidende banker og realkreditinstitutter via en medgift fra enten Finansiel Stabilitet eller Garantifonden. Dette kunne ske gennem to modeller: 1) overtager et levedygtigt pengeinstitut et nødlidende pengeinstitut med en medgift, 2) Finansiel Stabilitet overtager et nødlidende pengeinstitut. Det nye datterselskab til Finansiel Stabilitet modtager en medgift fra Garantifonden, og den levedygtige del bliver derefter solgt videre til en anden levedygtig bank eller realkreditinstitutter. Ydermere skaber denne bankpakke bedre muligheder for at dække kreditorer i nødlidende banker og realkreditinstitutter. Vedtaget i september Den 22. marts 2012 blev der yderligt givet mulighed for udstedelse af individuelle statsgarantier mht. fusioner af banker. Uddybning af Bankpakke 5 og 6 vedtaget 5. marts 2012 og oktober 2013 Bankpakke 5 er delt op i tre dele 1) FIH banken skal deles op i to dele. 2) Der skal etableres et landbrugsfinansieringsinstitut. 3) En styrkelse af små og mellem storevirksomheder og deres adgang til finansiering. Da dette projekt omhandler de økonomiske barrierer, vil der blive fokuseret på den tredje del i af denne opgave. Her er der sket to tiltag, der skal gøre det lettere for små og mellemstore virksomheder at låne. Det første omhandler en eksportgaranti, som Eksport Kredit Fonden (EKF) kan yde. I store træk betyder dette tiltag, at EFK ville kunne stille mere sikkerhed for 20

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ *Forsiden$er$til$administrativt$brug$og$derfor$ikke$en$del$af$den$skrevne$opgave

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Er det sandt hvad de siger? Når nu det danske De forlanger en renteniveau er så lavt masse papirer og hvorfor

Læs mere

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Finansudvalget Folketinget 1240 København K 4. november 2008 Eksp.nr. 568014 a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren 1 Kolofon Guide til bankrådgiveren, 2. udgave, juni 2014 ISBN 978-87-91887-60-4 Ophavsret: Finansrådet Publikationen kan hentes på Finansrådets

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Økonomi. Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck.

Økonomi. Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck. Økonomi Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck. Vi er alle økonomer - i den daglige hverdag. Alle kender til at måtte økonomisere, fordi ind-komsten ikke slår til over for alle de ting, vi har behov

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Danish Farmers Abroad

Danish Farmers Abroad Danish Farmers Abroad Virksomhedsobligationer en mulig finansieringsmodel for landbrugsvirksomheder i udlandet? Brædstrup, 16. januar 2014 Kontakt Kenneth Larsen, Partner kl@keystones.dk, +45 24251744

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at økonomi- og erhvervsministeren

a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at økonomi- og erhvervsministeren Aktstykke nr. 181 Folketinget 2010-11 Afgjort den 7. september 2011 181 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 29. august 2011. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

DI præsentation 04.05.2010

DI præsentation 04.05.2010 DI præsentation 04.05.2010 Præsentation af Universal Robots Vækst hvilken slags vækst ønsker vi Generelle forhold SWOT Konklusion Idégrundlag Idegrundlaget er at udvikle robotter der er: Fleksible Lette

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Ejerskab og finansiering

Ejerskab og finansiering Ejerskab og finansiering Oversigt og eksempler Overblik Ejerskab og finansiering er et spørgsmål om at optimere: Økonomiske parametre: Skat, renter, udgifter Organisatoriske opgaver: Regnskaber, rapportering

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank 3. april 2009 TIF 4/0120-0401-0039 /JKM Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank Den 11. marts 2009 meddelte Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet

Læs mere

Forside. Navn: Jonas Gjerrow Knudsen, Studienr: 52767. Navn: Christian Emil Videmark, Studienr: 52278. Navn: Simon Rolighed Lykner, Studienr: 51844

Forside. Navn: Jonas Gjerrow Knudsen, Studienr: 52767. Navn: Christian Emil Videmark, Studienr: 52278. Navn: Simon Rolighed Lykner, Studienr: 51844 Forside Navn: Jonas Gjerrow Knudsen, Studienr: 52767 Navn: Christian Emil Videmark, Studienr: 52278 Navn: Simon Rolighed Lykner, Studienr: 51844 Navn: Emil Almgaard Thyregod, Studienr: 52307 Anslag: 158.368

Læs mere

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse Termin 09/12 Institution ZBC-Vordingborg Uddannelse HHX Fag og niveau International økonomi, A Lærere Torben Jensen Hold International

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed.

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed. Finansudvalget FIU alm. del - 8 Bilag 6 Offentligt 24. november 2008 Eksp.nr. 579816 Redegørelse vedrørende Roskilde Bank Roskilde Bank A/S var landets 8. største bank (målt ved arbejdende kapital) med

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

12.3. Kreditgivning eller investering

12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering Det forhold, at udlån i lovens forstand skal forstås bredt, og at udlånsvirksomhed som ovenfor nævnt omfatter enhver form for

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Finansøkonom i praktik. Tips og vink

Finansøkonom i praktik. Tips og vink Finansøkonom i praktik Tips og vink Finansøkonom i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansøkonom i praktik. Vejledningen giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Viden, vækst og vilje Iværksætteri

Viden, vækst og vilje Iværksætteri Viden, vækst og vilje Iværksætteri ErhvervslederForum Handlingsplan i Aalborg Samarbejdet 2011-2014 ERHVERVSLIVETS VÆKSTLAG Med udgangspunkt i erhvervsstrategien Viden, vækst og vilje er der udarbejdet

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

5 gode råd om strategisk ledelse

5 gode råd om strategisk ledelse 5 gode råd om strategisk ledelse Verden er i forandring. Bryd med traditionerne Bedre resultater med empati Alle er sælgere Branding øger potentialet Bryd med traditionerne Virksomhedsstrategi fokuserer

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet VÆKSTFONDEN INDSIGT Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet Resumé: Public intervention in UK small firm credit markets: Valuefor-money or waste of scarce resources? (Marc Cowling and Josh Siepel,

Læs mere

Indholdsfortegnelse Problemfelt...2 Problemformulering...3 Arbejdsspørgsmål...3 Videnskabsteori...4 Kritisk realisme... 4 Positivisme...

Indholdsfortegnelse Problemfelt...2 Problemformulering...3 Arbejdsspørgsmål...3 Videnskabsteori...4 Kritisk realisme... 4 Positivisme... Indholdsfortegnelse Problemfelt...2 Problemformulering...3 Arbejdsspørgsmål...3 Videnskabsteori...4 Kritisk realisme...4 De tre domæner...5 Ontologi...6 Retroduktion...7 Epistemologi...8 Refleksion over

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

DIO (Det internationale område del 2)

DIO (Det internationale område del 2) Bilag til: HH DIO (Det internationale område del 2) Eksamen nr. 2 Se video: Intro Forbered opgaven Se video: Eksamen 2 Diskuter elevens præstation og giv en karakter Se video: Votering Konkluder hvad der

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S 29-07-2009 TIF 4/0120-0401-0042 /SAH Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S Den 22. juli 2009 meddelte Danmarks Nationalbank (herefter Nationalbanken), at denne sammen med

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,

Læs mere

3 METODE 13 4 UDBUD AF ARBEJDSKRAFT 23 5 DE ØKONOMISKE SKOLER 25

3 METODE 13 4 UDBUD AF ARBEJDSKRAFT 23 5 DE ØKONOMISKE SKOLER 25 1 PROBLEMFELT 3 PROBLEMSTILLING 6 PROBLEMFORMULERING 7 DISKUSSION AF PROBLEMFORMULERINGEN 7 2 VIDENSKABSTEORI 8 VALG AF VIDENSKABSTEORETISK RETNING 8 KRITISK REALISME 8 IMPLEMENTERING AF KRITISK REALISME

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder

Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder Århus 20. januar 2011 Susan Redder Bruun, Center for Socialøkonomi Center for Socialøkonomi

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Stabilitetspakken i hovedtr k. Dansk Forening for Konkurrenceret 21. januar 2009 v/susanne Dolberg Finansr det

Stabilitetspakken i hovedtr k. Dansk Forening for Konkurrenceret 21. januar 2009 v/susanne Dolberg Finansr det Stabilitetspakken i hovedtr k Dansk Forening for Konkurrenceret 21. januar 2009 v/susanne Dolberg Emner Baggrund og form l Grundlag Vilk r Pris D kkede krav Afviklingsselsskabet Misbrug og eksklusion Afvikling

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Selskabsledelse i nødlidende banker. KRAKA Finanskommission. Onsdag den 7. maj 2014 Adm. direktør Henrik Bjerre-Nielsen

Selskabsledelse i nødlidende banker. KRAKA Finanskommission. Onsdag den 7. maj 2014 Adm. direktør Henrik Bjerre-Nielsen Selskabsledelse i nødlidende banker KRAKA Finanskommission Onsdag den 7. maj 2014 Adm. direktør Henrik Bjerre-Nielsen Dagsorden Finansiel Stabilitet A/S God selskabsledelse i banker Banksammenbrud Erstatningsansvar

Læs mere