Finansielle Barrierer for Iværksætteri i Kølvandet på Finanskrisen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Finansielle Barrierer for Iværksætteri i Kølvandet på Finanskrisen"

Transkript

1 Finansielle Barrierer for Iværksætteri i Kølvandet på Finanskrisen 1

2 Projektrapport, 3. semester, BP3: År: 2014 Semester: 3. semester Hus: 19.2 Projekttitel: Finansielle Barrierer for Iværksætteri i Kølvandet på Finanskrisen Projektvejleder: Rasmus Hougaard Nielsen Gruppenr.: 8 Studerende (fulde navn og studienr.): Ida Jæger, Signe Randrup, Mads Simoni, Der skal angives, hvor mange antal anslag, der er i opgaven. Anslag er eksklusiv bilag anslag Sideomfanget af projektrapporten, afhænger af gruppestørrelsen og skal være: sider hvis der er 2-3 medlemmer i gruppen, sider hvis der 4-5 medlemmer i gruppen, sider hvis der er 6-7medlemmer i gruppen og sider hvis der er 8 medlemmer i gruppen. 2

3 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 5 PROBLEMFELT... 5 PROBLEMFORMULERING... 6 UDDYBNING AF PROBLEMFORMULERING OG ANALYSENS DELE... 6 BEGREBSAFKLARING... 9 FINANSKRISEN... 9 BANKPAKKER... 9 FINANSIEL STABILITET... 9 BUSINESS ANGELS... 9 CROWDFUNDING REALKREDITINSTITUTTER KREDITKLEMME IVÆRKSÆTTER METODE VIDENSKABSTEORI Kritisk realisme Begrundelse for valg af kritisk realisme Kritisk realisme i projektet Metodisk tilgang DOKUMENTANALYSE STATISTIK VALG AF EMPIRI Akademiske tekster Artikler FRAVALG AF METODE: INTERVIEWS TVÆRFAGLIGHED FRAVALG AF FAGOMRÅDER AFGRÆNSNING Afgrænsning i forhold til øvrige bankpakker Uddybning af Bankpakke 5 og 6 vedtaget 5. marts 2012 og oktober

4 TEORI INDLEDNING ØKONOMISKE POLITIKKER ØKONOMISK TEORI Klassisk økonomi Multiplikatoreffekten og Keynes IVÆRKSÆTTERI (ENTREPRENEURSHIP) Kritik af Joseph Schumpeters teori - set i et aktuelt samfundsmæssigt perspektiv ANALYSE INDLEDNING DEL 1: IVÆRKSÆTTERIS SAMFUNDSMÆSSIGE RELEVANS DEL 2: IVÆRKSÆTTERIS BEHOV DEL 3: STATENS ØKONOMISKE POLITIKKERS PÅVIRKNING PÅ IVÆRKSÆTTERI DEL 4: DE NYE FINANSIERINGSMULIGHEDER DISKUSSION KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE

5 Indledning Problemfelt For seks år siden blev verden ramt af det, der menes at være den værste finanskrise siden Den store depression i 1930 erne. Ingen havde forudset en krise af dette omfang, som skulle komme til at sende enorme chokbølger gennem den globale finansverden og få uoverskuelige konsekvenser, der endnu ikke er set enden på den dag i dag. Finanskrisen kan ikke spores tilbage til én enkelt årsag, men er en konsekvens af flere sammenhængende forhold, der tilsammen skabte tilfrysningen af finansmarkedet. Den grundlæggende mentalitet af optimisme var en bærende faktor for opbygningen af den amerikanske boligboble, der bristede på baggrund af bankernes voldsomme udlån til store risici, som grundede i det optimistisk høje vurderingsniveau af boligmarkedet (Andersen, 2013). Bristen på boligboblens konsekvenser ramte som en sten i vandet, der skabte ringe i den økonomiske sektor på globalt plan men med den mest mærkbare effekt i den vestlige del af verden. Husejere sidder i gæld, de ikke kan betale tilbage til bankerne, da de har gældsat deres ejendomme til mere, end de reelt er værd. Virksomheder og forbrugere kan ikke låne penge af bankerne, som selv ikke kan låne penge indbyrdes (DR Penge, 2014). Den onde cirkel er i gang, hvorfor det økonomiske kredsløb hurtigt går i stå. Den danske lille åbne økonomi bliver hårdt ramt af krisen, der medfører konsekvenser, som rammer økonomien bredere end finanssektoren, og samfundet dybere end der kunne have været forudset. De banker, der ikke går konkurs, har brug for nationale økonomiske redningspakker for at overleve. Konkurstallene stiger, arbejdsløsheden stiger, forbruget falder, og optimismen er skiftet ud med skepsis. Tilliden til og indbyrdes i finanssektoren, bankverdenen og erhvervslivet er så godt som forsvundet, og den økonomiske fremtids uvished gør befolkningen, virksomhederne, bankerne og regeringen utrygge. Finanskrisen har kastet skygger over det danske samfund, som endnu ikke er blevet lyst fuldt ud igennem af økonomisk vækst med påvirkning på resten af det haltende samfund. Mange har stillet spørgsmål om, hvordan det kunne gå så galt, hvordan det kunne vende fra den ene dags opsving og optimisme til næste dags konkurser, fyringer og nedskæringer. Endnu flere har i de seneste år diskuteret spørgsmålet om, hvordan vi får hevet os ud af krisen og får gang i økonomisk vækst til glæde for hele samfundet. Der er langt fra enighed om svarene, men én ting er sikkert: Siden de værste chokbølger fra finanskrisen har lagt sig, er der kommet stort fokus på iværksætteri. Regeringens Iværksætterfond, Danmarks Vækst- og Iværksætteruge, uddannelser med fokus på iværksætteri, Skats særlige telefonlinje til iværksættere (Chor, 2012), og Erhvervsstyrelsens muliggørelse af stiftelse af 5

6 Iværksætterselskaber (IVS)(Erhvervsstyrelsen, 2013) er nogle få eksempler på opmærksomheden omkring iværksætteri. Det forstærkede fokus kan ikke skyldes en stigning i antallet af nye virksomheder, idet den økonomiske krise har ramt danske iværksættere hårdt. Den økonomiske usikkerhed og bankernes mindre tilbøjelighed til at give risikable udlån er medvirkende til faldet i nystartede virksomheder. Men hvorfor er der så dette fokus på iværksætteri, når den økonomiske virkelighed umiddelbart ikke ser ud til at kunne bære det? Hvad kan iværksætteri? Svarene på spørgsmålene er ikke simple, men den underliggende overbevisning er, at iværksættere kan vise vejen ud af den igangværende vækstkrise. Innovationen i iværksætterkulturen kan bidrage med nye ideer, der blandt andet kan udfordre gamle handlemåder og opretholde den vitalitet, der er så vigtig i en kapitalistisk økonomi (Wiegand, 2012). Iværksætteren tænker nyt, skaber en virksomhed, ansætter medarbejdere, får omsætningen til at stige, bidrager til lokalsamfundet og dennes økonomi, såvel som til den danske samfundsøkonomi og væksten heraf. Sådan ser idealbilledet af en iværksætterplan ofte ud, men det reelle billede er sjældent i tråd med det. Specielt i denne krisetid er barrierene ikke få, og den forsigtige tryghedsmentalitet, der har vundet indpas, motiverer ikke just til at tage springet som iværksætter. Selvom Danmark ligger i toppen af listen over iværksætterlande, påpeger en af Danmarks førende eksperter i entreprenørskab, professor Torben Bager, at der er barrierer, der holder de små vækstvirksomheder tilbage barrierer, som det er vigtigt at sætte fokus på for at skabe endnu bedre vilkår for iværksætteri i Danmark (Børsen, 2010). Problemformulering På baggrund af problemfeltet, findes det interessant at undersøge, hvilke grundlag og udfordringer der er for iværksætteri i Danmark. Derfor vil denne problemformulering blive undersøgt: Hvilke finansielle barrierer er der for iværksætteri, og hvordan overkommer iværksættere de finansieringsudfordringer, der er blevet forstærket som følge af finanskrisen? Uddybning af problemformulering og analysens dele Uddybningen skal fungere som en støtte til problemformuleringen, så denne forstås på den korrekte måde i tråd med, hvorledes den vil blive undersøgt. I dette afsnit vil der kort blive redegjort for analysens fire dele samt diskussionen. 6

7 For at kunne besvare opgaven bedst muligt er analysen delt op i fire forskellige afsnit, for at kunne belyse problemstillingen bedst. De fire afsnit har hver deres fokusområde, hvilket vil blive uddybet herunder: Den første analysedel har til formål at undersøge, hvad iværksætteri er, samt hvad iværksætteri gør for samfundet. Dette delelement i analysen vil give en forståelse for emnet, som derefter vil være med til at understøtte de andre analysedele med besvarelsen af problemstillingen. I denne analysedel vil der lægges vægt på, hvorfor iværksætteri er så vigtigt for det danske samfund. Iværksætteri er vigtigt for et samfund, da det er med til at skabe beskæftigelse samt vækst. Det er derfor en forudsætning, at denne analysedel bliver analyseret som den første del. Den anden analysedel har til formål at undersøge, hvad iværksætteri har behov for. Der vil i dette afsnit være fokus på, hvordan iværksætteren har mulighed for at fremme sin innovative tankegang, samt hvordan denne kan understøttes. Der vil i denne analyse blive lagt vægt på Joseph Schumpeters teori om kreativ destruktion. Denne teori vil i samspil med empiri omkring statens understøttelse af iværksætteri danne ramme om, hvilke muligheder der er for iværksætteren. Den tredje analysedel har til formål at undersøge, om statens førte økonomiske politik påvirker iværksætteri. I den anden analysedel blev der på et overordnet niveau analyseret statens indvirkning på dette. Denne analysedel vil analysere, hvorledes udvalgte barrierer for iværksætteri påvirker iværksætteraktiviteter samt deres adgang til kapital. Fokusset vil være på, hvordan staten har været rammesættende inden for finanspolitik i kølvandet på finanskrisen. Eftersom bankerne ikke længere er villige til at udlåne risikovillig kapital til iværksætteri, er det essentielt at undersøge, hvad staten vil gøre for at fremme iværksætteri, som, det er blevet forklaret i analysens del 1, er godt for det danske samfund. Der vil ydermere i denne analysedel blive undersøgt, hvilke konsekvenser dette kan have for samfundsøkonomien. For at undersøge dette vil Keynes og multiplikatoreffekten blive inddraget sammen med forskellige former for økonomiske politikker. Den fjerde og sidste analysedel har til formål at undersøge, hvilke andre muligheder der er for fremskaffelse af kapital til iværksætteri, samt hvilken rådgivning iværksætteren kan modtage. Der vil derfor blive fokuseret på, hvordan iværksætteren kan overkomme de finansielle barrierer, der er 7

8 kommet som følge af finanskrisen, som er blevet i analysens del 3, ved at anvende alternative finansieringsmetoder. De fire analysedele vil føre til diskussionen. I diskussionen vil det blive diskuteret, hvorledes staten er understøttende og rammesættende for iværksætteri, samt hvordan det er muligt i fremtiden at kunne understøtte iværksætteri. Ydermere vil henholdsvis de traditionelle og de alternative finansieringsmuligheders forskellige muligheder blive diskuteret. 8

9 Begrebsafklaring Finanskrisen Når finanskrisen nævnes i dette projekt, refereres der til den verdensomspændende krise, der startede i USA mellem 2007 og 2008 med boligboblens brist. Krisen ramte Danmark for alvor i august 2008, med Roskilde Banks konkurs (Madsen, 2012) og menes at være den værste siden den store depression i 1930 erne (Madsen, 2012). Bankpakker De danske politikere har, siden finanskrisen ramte, gennemført seks bankpakker. Disse har haft til formål at sikre en hvis stabilitet i bankverdenen. Ydermere har de også haft til formål at sikre bankernes evne til at lave udlån til små og mellemstore virksomheder (Kirketerp, 2013). Finansiel Stabilitet Finansiel Stabilitet, som står bag bankpakkerne, er ansvarlig for at sikre en sund økonomi i finanssektoren. Selskabets formål: Finansiel Stabilitet er et aktieselskab ejet af den danske stat gennem Erhvervs- og Vækstministeriet Finansiel Stabilitet skal i overensstemmelse med lov om finansiel stabilitet medvirke til sikring af finansiel stabilitet i Danmark, særligt ved at overtage og afvikle aktiviteterne fra nødlidende pengeinstitutter. Finansiel Stabilitet afvikler overtagne kundeforhold og øvrige aktiviteter hurtigst muligt, økonomisk forsvarligt og med respekt for koncernens værdier. Finansiel Stabilitet er ejet af den danske stat gennem Erhvervs- og Vækstministeriet. (Finansiel Stabilitet) Business Angels Business Angels er en betegnelse, der bruges om kapitalstærke individer, der med både kapital og erfaring går ind og støtter iværksættere med opstart af virksomhed mod f.eks. indflydelse, når der skal høstes profit (Virk. Startvækst, 2014). 9

10 Crowdfunding Crowdfunding er en betegnelse, der bruges om kapital fremskaffet fra personer hovedsageligt via internettets crowdfundingplatforme, der synes godt om ens ide eller produkt, og som ønsker at støtte dette. Denne kapital fremskaffes som oftest gennem indsamlinger via dertil indrettede hjemmesider (Jensen, 2014). Realkreditinstitutter Realkreditinstitutter yder lån, men i modsætning til banklån, kræves der en vis sikkerhed, hvilket oftest sker i form af obligationer i et hus eller anden fast ejendom (E-conomic). Kreditklemme En kreditklemme er en betegnelse, der bruges om bankernes nedadgående rate af banklån til virksomheder. Metaforen skal forstås som, at bankerne sætter en klemme på den strøm af kredit, de sender ud til låneansøgerne (Knudsen, 2012). Iværksætter Iværksætter dækker over en person, der etablerer en ny virksomhed og driver denne som selvstændig. I dette projekt dækker begrebet iværksætter ikke over intraprenør, som er en person, der igangsætter nye projekter inden for en allerede eksisterende virksomhed. 10

11 Metode Videnskabsteori I dette projekt er der valgt den kritisk realistisk videnskabsteoretiske tilgang, hvilket vil blive begrundet og redegjort for i dette afsnit. Den første del af dette afsnit vil blive brugt på kort at introducere kritisk realisme samt præciserer de overvejelser, der er gjort i forhold til valget af denne tilgang til projektet. Herefter vil der ses på kritisk realisme og dens metode i forhold til vores projektarbejde. Kritisk realisme Kritisk realisme opstod som en kritik at positivismen. Denne retning opstod i 1970 ernes krise- og opbrudstid, da denne retning gjorde op med efterkrigstidens institutioner og forestillinger (Juul, 2012: 277). Kritisk realisme bygger på den forestilling om verden, som der eksisterer uafhængigt af de forestillinger, som må være om den (ibid: 278). Positivismen opfatter samfundsvidenskaben og naturvidenskaben som en enhedsvidenskab. De kritiske realister mener, at der er ligheder mellem de to videnskaber, men understreger, at der også er markante forskelle mellem dem, idet kritisk realisme indebærer et grundlæggende opgør med netop positivismens antagelser, som er i relation til samfundsvidenskaberne, idet de blandt andet ikke mener, at samfundsvidenskaberne kan forudsige begivenheder (ibid: 278). Som nævnt ovenfor bygger kritisk realisme på forestillingen om, at der eksisterer en virkelighed uafhængig af de forestillinger, som der må være om den. Inden for videnskabsteori skelnes der grundlæggende mellem to dimensioner. Den første tilgang omhandler epistemologi. Denne tilgang kaldes også for den transitive dimension, som indeholder vores viden om verden, der består af de teorier, data, analyseteknikker mv., der er til stede på et givende tidspunkt. Den britiske filosof Roy Bhaskar, som regnes for faderen af den kritiske realisme, beskriver dette som videnskabens råmateriale, hvormed der sigtes til, at den allerede frembragte viden er et uundværligt middel til at producere ny viden (ibid: 280). Den anden dimension omhandler ontologi, og kaldes for den intransitive dimension. Denne dimension består af objekter, som videnskaberne har til formål at generere viden om, som kan være alt fra atomer til internationale relationer (ibid: 281). 11

12 Forskellene mellem den transitive dimension og den intransitive dimension indebærer således et skarp skeln mellem viden og væren, og sidstnævnte prioriteres i forhold til førstnævnte (ibid: 281). Ontologi I kritisk realisme findes der tre forskellige domæner for, hvordan verden opfattes; det empiriske domæne, det faktiske domæne og det dybe domæne. Som tidligere nævnt gør den kritiske realisme op med positivismen, idet de mener, kritiske realister mener, at verden er dyb på den måde, at der ikke længere kun arbejdes med erfaringer og faktiske begivenheder (ibid: 282). Det tredje domæne er i et samspil med det faktiske domæne om, at de kausale potentialer afgøre, hvad der viser sig i det empiriske domæne (ibid: 282). Epistemologi Idet virkeligheden består af åbne systemer, skal videnskaben kun forholde sig til at fortolke og beskrive faktiske begivenheder og begreber (ibid: 284). Den kritiske realisme mener yderligere, at videnskabelig viden er et socialt produkt, da den nye viden allerede bygger på eksisterende viden. I denne proces bliver de teorier videnskaben tager udgangspunkt i, derved kontinuerligt kritisk revurderet ud fra deres evne til at afdække det ontologiske dybe lag (ibid: 285). Begrundelse for valg af kritisk realisme Kritisk realisme er valgt ud fra en refleksion om, hvad der ønsker at bliver undersøgt i dette projekt. I den forbindelse er der blevet gjort nogle overvejelser omkring, hvordan undersøgelsen af barriererne for iværksætteri bedste kunne fremstå i en analyse. Efter længere tids overvejelser, blev det fundet, at kritisk realisme gav værktøjerne til at udarbejde denne undersøgelse, da den kritiske realisme kan hjælpe med at give en dybere forståelse og det bagvedliggende ved projektets undersøgelsesområde. Den kritiske realisme giver et videnskabeligt udgangspunkt i forhold til opfattelsen af videnskaben og virkeligheden, og kan dermed være en hjælp til at give konkrete metoder, som kan benyttes til besvarelsen af projektets problemformulering. Grundet valget af den kritiske realisme var opfattelsen af verden som en flerdimensionel verden. Da projektet ønsker at undersøge barrierene for iværksætteri, vil analysen derfor fremstå dyb, da målet er, at komme i dybden med alle de parametre, som der findes nødvendigt for at besvare problemformuleringen. 12

13 Kritisk realisme i projektet Projektets tager udgangspunkt i artikler, teori samt en statistik. På den måde bygger analysen på allerede eksisterende viden, hvilket betyder, at den kvalitative undersøgelse vægter tungere end den kvantitative. I forhold til dette vil den kvantitative data blive brugt kvalitativt, da der bliver analyseret på noget allerede eksisterende kvantitative data. Projektet er blevet til på baggrund af de antagelser (ontologi) der er om barrierene for iværksætteri, hvorfor det derfor er en mulighed at undersøge projektets problemformulering, da det vil give en forståelse af dette (epistemologi) (ibid: 14). Metodisk tilgang Den kritiske realismes formål er at bevæge sig ned på det virkelige niveau for at kunne skabe viden om de mekanismer og strukturer, der ligger til grund for fænomener og begivenheder. Derfor ønskes der viden om de bagvedliggende strukturer, som kan forklare grunden til barriererne for iværksætteri. Den kritiske realisme er særdeles kendetegnet for den retroduktive metode, som går ud på at opstille et forsøg, hvor konklusion er kendt på forhånd, hvor man derefter forsøger at analysere sig frem til svaret på den præmis til den pågældende konklusion (ibid: 304). I dette projekt anvendes denne tilgang i form af barrierene for iværksætteri. Her er der skabt en præmis om, at efter finanskrisen er det sværere at skaffe kapital til iværksætteri. Svaret af analysen vil konkludere dette ud fra den undersøgte præmis. Sagt med andre ord, hvilke strukturer gør, at der nu fremkommer andre muligheder for at skaffe kapital, efter bankerne holder tilbage med finansieringen. Dokumentanalyse Et dokument kan siges at være sprog, som er fastlåst i tekst og tid. Et dokument kan sagtens ændres over tid, og når det sker, vil disse tekster derefter betragtes som separate dokumenter. Dokumenterne kan opdeles efter primære, sekundære og tertiære tekster (Brinkmann, 2013: 138). Denne opdeling af dokumenter er efter, hvem afsenderen er. En primærtekst er f.eks., hvis en person har været til stede til selve begivenheden og kan berette om begivenheden fra personens eget synspunkt (ibid: 138). Det sekundære eller tertiære dokument er, hvis der tages udgangspunkt i et eksempel fra det primære dokument, når begivenheden bliver berettet fra en person, som har hørt 13

14 om begivenheden (ibid: 139). I praksis er der ikke den store forskel mellem de tre typer dokumenter, da det afhænger af den givne undersøgelses resultat og fokus. Med kategoriseringen af de tre typer, kan det være overvejende at tænke på, hvilken tid og kontekst det er skrevet i, og derved kan det være med til at bidrage til en dybdegående analyse (ibid: 140). Dokumentanalyse ses ofte i kombination med andre undersøgelsesteknikker såsom interviews eller statistik (ibid: 137). Dokumentanalyse kan til forskel fra interview beskrive længere tidsperioder, da man ikke kan forvente, at interviewpersonen skal kunne huske langt tilbage for en hændelse (ibid: 140). I dokumentanalysen er sneboldsmetoden ofte brugt. I sneboldsmetoden bruges et eller flere moderdokument(er). De udvalgte akademiske dokumenter (som ofte er sekundære eller tertiære dokumenter), har ofte andre forfattere. Derfor vil det endelige og samlede dokumentmateriale, som skal undersøges, indeholde forskellige referencer, som det undersøgende spørgsmål lægger op til. Sneboldsmodellen giver derfor et billede af noget som bliver større, hvilket sker ved dokumentanalysen, når man sammensætter flere referencer i samme kontekst (ibid: 141). I projektet vil der blive taget udgangspunkt i Joseph Schumpeters teori om iværksætteren og kreativ destruktion samt økonomisk teori og politik. Schumpeters egen teori og tanker vil blive benyttet i samspil med den indsamlede empiri. De valgte teorier samt den indsamlede empiri er valgt efter den forudsætning, at de belyser problemstillingen på den bedst mulige måde. En relevant ting ved sneboldsmetoden er at skelne mellem centrale og mindre centrale dokumenter for det undersøgelsesområde, som er i fokus. Centrale tekster (også kaldt monumenter) kan være dokumenter, hvor der refereres til eller delvist refereres til af de øvrige indsamlede dokumenter. Et kritikpunkt af dette kan være, at de centrale tekster ofte er identiske (ibid: 142). Et andet kriterium for identificeringen af dokumenter til det undersøgte problem kan være, at afsenderen tillægges en særlig central funktion eller autoritet i feltet. Det er derfor vigtigt, at undersøgelsesspørgsmålets karakter lægger op til, hvilke former og typer af autoritet der anses at være for væsentlige (ibid: 142). I projektet er der taget højde for afsenders position. Den måde, analysen af de indsamlede dokumenter udføres på, er først og fremmest afhængig af undersøgelsesspørgsmålet. I dokumentanalysen er der to analytiske tilgange. Den første tilgang er hypotetisk-deduktiv, hvor man opstiller en hypotese, hvor resultatet af analysen giver det forventet svar, som man har opstillet i hypotesen (ibid: 144). Den valgte empiri er udvalgt med den forudsætning, at den besvarer den opstillede antagelse for projektet. Den hypotetiske-deduktive 14

15 metode bliver benyttet i projektet, da der er en formodning om, at projektets undersøgelsesområde vil give et forventet svar. Den anden er analytisk-induktive metode, hvor resultatet efter analysen kan give et andet svar, end det undersøgelsesspørgsmålet ellers lagde op til (ibid: 144). Selvom den analytiske-induktive metode ikke kommer til udtryk i projektet, skal der være en bevidsthed om, at resultatet af analysen kan give et uforudsigeligt svar. Statistik Statistikker er en samling af metoder, der benyttes ved planlægning af dataindsamling, ved selve indsamlingen samt ved bearbejdelsen af disse data. Statistik vil være afhængig af, hvordan den bliver brugt, derfor er det det undersøgende område, der bestemmer, hvilken form for statistik der skal benyttes (Fisker, 2002: 13). I den samfundsvidenskabelige fremgang formår forskeren ofte selv at være en del af det, som er objekt for undersøgelsen. Det vil sige, at forskeren i samfundsvidenskaben ikke har, som i naturvidenskaben, én bestemt lovmæssighed, som skal følges rent. Derfor indebærer disse forhold en afhængighed mellem subjektet (forskeren) og objektet (det undersøgte). Man kan ud fra den samfundsvidenskabelige tilgang derfor ikke afgøre, hvad der skal forstås som sandheden og virkeligheden (ibid: 14-15). Det vigtige ved brugen af statistik er, at der tages højde for, hvor dataene stammer fra, samt hvordan den skal benyttes i et projekt (ibid: 25). Et led i den samfundsvidenskabelige analyse er at konfrontere teorien med virkeligheden. Bogen Praktisk statistik for samfundsvidenskaberne beskriver her, at der er flere måder at indsamle egen data på. Bogen er et redskab til at udforme egne større statistisk grundmateriale til et projekt, og giver eksempler på, hvordan de bedste resultater af egen datamateriale kan benyttes bedst i et projekt: Det er nok rimeligt at antage, at de fleste læsere af denne bog vil komme til at benytte data, der allerede er indsamlet af andre, hvorimod det nok er de færreste, der selv skal indsamle et større statistisk grundmateriale (ibid: 26). Der beskrives kort, hvordan brugen af allerede indsamlet statistik kan benyttes. Det er her vigtigt at tage højde for troværdigheden af den udvalgte data, som skal benyttes. Derfor skal der stilles spørgsmål konkrete spørgsmål til dataene, såsom troværdighed, inden brugen af den (ibid: 26). I Danmark er en meget stor del af den officielle samfundsbelysende statistik baseret på administrative registre, som årligt bliver opdateret. Statistikkerne omhandler befolkningen og dens 15

16 bevægelser, altså uddannelser, arbejdsmarkedet og social bistand. Indberetningen af oplysninger til de administrative registre sker, når borgerne giver oplysninger til de offentlige myndigheder. En vigtig faktor her er, at borgerne ikke indberetter til det formål at lave statistikker. En myndighed kan her kræve oplysninger fra borgeren, så der ikke sker store forandringer i forhold til udformningen af statistikker (ibid: 27). I projektet er der ikke foretaget indsamling af egen data ved brug af den kvantitative metode, da det er blevet vurderet, at egen indsamlet data ikke ville være valid nok i forhold til data, som er foretaget af administrative registre. Dataene som er udarbejdet af administrative registre (her tænkes der hovedsageligt på Danmarks Statistik), har en vis troværdighed, eftersom dataene er baseret på troværdige oplysninger, som borgere selv har valgt at indberette til offentlige myndigheder. Når brugen af de administrative statistikker skal benyttes, skal der tænkes på, hvordan denne data er blevet til. Det kan derfor være vanskeligt at skaffe oplysninger om de relevante begreber, da begreberne i registrene er styret af de administrative behov (ibid: 28). En fordel ved brugen af administrative data er, at de som regel omfatter hele befolkningen og at troværdigheden af disse data er ret høj, i forhold til egne indsamlede data (ibid: 28). Den statistiske empiri kommer ikke direkte til udtryk i selve opgaven, da de fleste af de valgte artikler tager udgangspunkt i statistikker, som der bliver analyseret ud fra. Derfor er der blevet gjort overvejelser om at holde grafiske statistikker ude af projektet. Valg af empiri I dette afsnit vil det fremgå kort, hvilke empiriske tekster der er valgt til projektet. Nedenstående vil derudover kort redegøre for, hvilken tilgang, der er blevet benyttet. I dette projekt er det, som tidligere nævnt, den hypotetiske-deduktive tilgang, som bliver benyttet. Det undersøgende spørgsmål gennem opgaven er en form for opstillet hypotese. Ved opstillingen af en hypotese er resultatet af analysen til dels kendt, da svaret af det undersøgte problem forventes at give det svar, som der bliver undersøgt. Den valgte empiri i dette projekt er akademiske tekster, artikler samt udvalgt statistik, hvilket bliver uddybet i de kommende afsnit. 16

17 Akademiske tekster De akademiske tekster i dette projekt er primære og sekundære tekster. De primære tekster i projektet er skrevet af forfatteren selv, og de sekundære er skrevet af andre forfattere, som enten har oversat bogen (fra engelsk til dansk), ellers har den sekundære forfatter valgt at udlægge den oprindelige teori efter hans egen forståelse. I de valgte tekster af sekundære forfattere er der foretaget en klar vurdering om, hvorledes teksternes gyldighed stadig er til stede i materialet. De valgte tekster er derudover med til at give en bred forståelse af emnet, hvilket giver et større helhedsbillede af det valgt undersøgelsesområde. De valgte tekster bruges til at give en bedre forståelse for emnet samt den bagvedliggende teori, der må være herom. Teksterne spiller en markant rolle i analysen til at verificere den undersøgende problemstilling. Dette gælder både de primære som de sekundære tekster, da disse i samspil giver den ønskede forståelse. I dette projekt er det i høj grad Joseph Schumpeters tekster der er de primære tekster, mens andre fagbøger vil gå under sekundære tekster. Artikler De udvalgte artikler i dette projekt er valgt ud fra en kontekst af, at de passer til projektet. Artiklerne vil blive benyttet til at få et nutidsindblik i, hvorledes medierne beskriver og omtaler emnet iværksætteri. Samtidig bruges de til at skabe et historisk overblik over finanskrisen og dens udvikling med henblik på udviklingen af de barrierer, som iværksættere ofte står overfor. De valgte artikler er benyttet efter den holdning, at de er valide, eftersom de hver repræsenterer en troværdig afsender. Der vil løbende i projektet kommenteres på, hvis en artikels validitet findes relevant at uddybe for konteksten. Grunden til den store anvendelse af artikler og derfor også dokumentanalyse i projektet grunder i den store interesse i iværksætteri fra mediernes side. Da vi undersøger en aktuel problemstilling er artikler mere relevante end bøger, da man i disse kan følge udviklingen inden for den relevante tidsramme, der i vores projekt er årene efter finanskrisens start. Derudover giver artiklerne et godt billede på, hvad samfundets syn er på iværksætteri, samt hvilken vinkel på iværksætteri, der er i fokus. 17

18 Fravalg af metode: Interviews I dette projekt er der ikke foretaget nogle interviews, selvom dette var en god mulighed for at forstærke empirien. Interviews med fagkyndige personer inden for det undersøgte område ville kunne have givet indblik i, hvordan iværksætteren selv, banker, organisationer mv. ser problemet med barrieren af finansieringen til iværksætteri. Udtalelser fra fagfolk kunne have været brugbart for at få en anden side belyst, som de udvalgte empiriske tekster måske ikke tager højde for, eller grundet ny viden indenfor området iværksætteri. Brugen af interviews ville også i høj grad have været brugt i analysen og diskussionen for at give et mere nuanceret billedet af hele problematikken omkring iværksætteres adgang til risikovillig kapital. Diskussionen om, hvorvidt adgangen til kapital er blevet nemmere eller ej, kunne været blevet udlagt anderledes ved at inddrage et interview fra iværksætteren selv og eventuelt fagfolk fra finanssektoren. Et interview med en iværksætter tager i høj grad fokus på, hvad iværksætteren selv ser af muligheder, hvilke tanker han gør sig, og ud fra hvilke motiver han handler. At udarbejde interviews ville derfor have givet mulighed for en sociologisk vinkel på iværksætteri, hvilket ikke var den ønskede tilgang for analysens omdrejningspunkt. Derfor er interviews blevet fravalgt til fordel for en omfangsrig dybdegående empiriindsamling ved en bred vifte af artikler analyseret ved dokumentanalyse. Tværfaglighed Tværfagligheden i projektet er kendetegnende ved det teorietiske felt omfattende økonomi og politologi. Økonomi er den bærende fagdimension med grundlæggende teorier om, hvordan samfundsøkonomi hænger sammen, herunder markedskræfter, og Joseph Schumpeters teori med iværksætteren som grundsten i den økonomiske forandring. Politologien understøtter den økonomisk teoretiske del, idet den omhandler økonomisk politik og lovgivning. Der vil derfor ikke være en klar fordeling af fagområderne, da disse er tæt forbundet, og det derfor er i spændingsfeltet af de to fagdimensioners forklaringskraft analysen vil foregå. Fravalg af fagområder Dette afsnit giver et indblik i den fagområdemæssige afgrænsning, idet der er et fagområde, der er blevet taget et bevidst valg om at måtte udelukke, selvom den kunne have været relevant at benytte. 18

19 Det omtalte fagområde er sociologi. Det sociologiske aspekt kunne have åbnet op for nye undersøgelsesmuligheder inden for iværksætteri ved at arbejde med individet som fokus og de sociale incitamenter for iværksætteri. I forlængelse heraf kunne iværksætterkulturen have været undersøgt og sammenlignet med den i Danmark herboende lønmodtagerkultur. En af de centrale teoretikere i projektet, Joseph Schumpeter, arbejder i et socialøkonomisk spændingsfelt, hvorpå man kunne have lagt vægt på hans sociologiske faktorer ved iværksætteri. Projektet ville derved have været et andet, som ikke var den ønskede hensigt, hvorfor afgrænsningen fra sociologi blev valgt. Muligheden om at trække nogle få sociologiske tanker ind er ligeledes blevet valgt fra, da den sociologiske dimension i iværksætteri er af større karakter og derfor ikke kun ville kunne have en overfladisk plads. Afgrænsning Da iværksætter er en omfangsrig betegnelse med mange aspekter, tydeliggør dette afsnit, hvilke klare afgrænsninger der er blevet lavet for, at besvarelsen af problemformuleringen kunne blive besvaret mest præcist og dybdegående. Da fokus er på iværksætteri i det danske samfund, er der blevet lavet en territorial afgrænsning fra at se på andre lande, europæisk lovgivning, internationale relationer, osv. Ud over opmærksomheden på iværksætterkulturen som helhed, er der desuden kommet fokus på iværksættere, der kan yde bidrag til nye løsninger på lokale samt globale samfundsmæssige behov og miljømæssige problemstillinger. Iværksætteres ideers og produkters egenskaber får ikke tildelt opmærksomhed, idet iværksættere i dette projekt ikke bliver differentieret på deres produkter, virksomhedstyper, erhvervssektor og motiver. Afgrænsning i forhold til øvrige bankpakker Bankpakker 1, 2, 3 og 4 skal også nævnes som barrierer for iværksætteri lige efter krisen, men der fokuseres på de to sidste, bankpakkerne 5 og 6, da disse findes mest relevante i forhold til projektet, idet disse omhandler finansiering til små og mellemstore virksomheder. Nedefor ses en kort redegørelse af de fire første bankpakker for at give indblik i hvilke tiltag, der lå forud for bankpakkerne 5 og 6, som bliver anvendt i analyse del 3. 19

20 Bankpakke 1: Staten stiller en generel statsgaranti for at dække alle simple kreditorer med fuld tilgodehavende i deres banker. Løbetid fra den 10. oktober 2008 til den 30. september Tabet på bankpakken blev opgjort til 12 mia. kr. Bankpakke 2: (Kreditpakken) Banker og realkreditinstitutter kunne søge om individuel statsgaranti fra med en løbetid på op til tre år. Ydermere kunne de søge om et statsligt kapitalindskud. Formålet med denne bankpakke var at skaffe likviditet til betaling af aftaler fra bankpakke 1. Løbetid 4. februar 2009 til 31. december 2010, med sidste garantier udløb november Bankpakke 3: (Exit pakken) Afløser for bankpakken. Indskyder og andre kreditorer er ikke fuldt dækket i nødlidende banker og realkreditinstitutter. Ydermere er banker ikke forpligtet til at lade sige afvikle gennem Finansiel Stabilitet. Staten bærer ikke økonomisk risiko i forbindelse med afvikling af realkreditinstitutter. Løbetid 1. oktober 2010 blev udvidet i juni 2011, her blev der tillagt en medgiftordning for nødlidende banker og realkreditinstitutter således, at garantifonden kunne bidrage med en medgift i forbindelse af en afvikling. Bankpakke 4: (Konsolideringspakken) skulle skabe et incitament for sunde banker og realkreditinstitutter for at overtage nødlidende banker og realkreditinstitutter via en medgift fra enten Finansiel Stabilitet eller Garantifonden. Dette kunne ske gennem to modeller: 1) overtager et levedygtigt pengeinstitut et nødlidende pengeinstitut med en medgift, 2) Finansiel Stabilitet overtager et nødlidende pengeinstitut. Det nye datterselskab til Finansiel Stabilitet modtager en medgift fra Garantifonden, og den levedygtige del bliver derefter solgt videre til en anden levedygtig bank eller realkreditinstitutter. Ydermere skaber denne bankpakke bedre muligheder for at dække kreditorer i nødlidende banker og realkreditinstitutter. Vedtaget i september Den 22. marts 2012 blev der yderligt givet mulighed for udstedelse af individuelle statsgarantier mht. fusioner af banker. Uddybning af Bankpakke 5 og 6 vedtaget 5. marts 2012 og oktober 2013 Bankpakke 5 er delt op i tre dele 1) FIH banken skal deles op i to dele. 2) Der skal etableres et landbrugsfinansieringsinstitut. 3) En styrkelse af små og mellem storevirksomheder og deres adgang til finansiering. Da dette projekt omhandler de økonomiske barrierer, vil der blive fokuseret på den tredje del i af denne opgave. Her er der sket to tiltag, der skal gøre det lettere for små og mellemstore virksomheder at låne. Det første omhandler en eksportgaranti, som Eksport Kredit Fonden (EKF) kan yde. I store træk betyder dette tiltag, at EFK ville kunne stille mere sikkerhed for 20

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 NOTAT Marts 2015 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 Den økonomiske status på bankpakkerne er aktuelt et overskud på ca. 16 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter og indtægter

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 NOTAT Marts 2016 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 Den økonomiske status for bankpakkerne viser aktuelt et afrundet overskud på 18 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Teori og tillid i en krisetid

Teori og tillid i en krisetid Teori og tillid i en krisetid Gruppe&10& Hus&20.2& Vejleder:&Gry&Dam&Schachtschabel& Simon&Hartkopp& Studienr.&51962& Zoey&Holst& & Studienr.&51895& Kathrine&A.&B.&Jensen& Studienr.&51870& Cecilie&E.&L.&Johansen&

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

25. august 2011. 1. Baggrund

25. august 2011. 1. Baggrund 25. august 2011 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance om en række konsolideringsinitiativer

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Er det sandt hvad de siger? Når nu det danske De forlanger en renteniveau er så lavt masse papirer og hvorfor

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk. 12.

Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk. 12. Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk 12. august 2013 Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere

Akademisk arbejdskraft i små- og mellemstore virksomheder/ Academic Labor in Small and Medium Sized Enterprises

Akademisk arbejdskraft i små- og mellemstore virksomheder/ Academic Labor in Small and Medium Sized Enterprises Akademisk arbejdskraft i små- og mellemstore virksomheder/ Academic Labor in Small and Medium Sized Enterprises Navn: Studienummer: Anders Wraae Nielsen 49123 Bertram Nikolai Voss 49264 Michael Fini Henriques

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet VÆKSTFONDEN INDSIGT Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet Resumé: Public intervention in UK small firm credit markets: Valuefor-money or waste of scarce resources? (Marc Cowling and Josh Siepel,

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK

Læs mere

1g Titel 1 Introduktion til den globale økonomi. 1g Titel 5 Husholdninger og virksomheder. Den offentlige sektor

1g Titel 1 Introduktion til den globale økonomi. 1g Titel 5 Husholdninger og virksomheder. Den offentlige sektor Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 maj 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer e-mailadresse Hold Handelsgymnasiet Ribe HHX

Læs mere

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig Finansudvalget 2010-11 Aktstk. 76 Svar på 8 Spørgsmål 1 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 7. februar 2011 Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig kapital Inspirationspunkter Jeg vil

Læs mere

Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S

Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse Termin 09/12 Institution ZBC-Vordingborg Uddannelse HHX Fag og niveau International økonomi, A Lærere Torben Jensen Hold International

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2015 Introduktion Generelt må konklusionen være, at det meget omtalte opsving endnu ikke er kommet i gear. Både væksten i BNP, privat-

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 13. januar 2009 Vilkår ved exit Ifølge model-notat

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Nordisk perfektion i en ustabil omverden

Nordisk perfektion i en ustabil omverden Nordisk perfektion i en ustabil omverden Oplæg om Krise, kunnskap og konkurrencekraft Den 28. August 2013, Oslo Bengt-Åke Lundvall Aalborg Universitet Min baggrund Professor i Økonomi ved Aalborg Universitet

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

DI præsentation 04.05.2010

DI præsentation 04.05.2010 DI præsentation 04.05.2010 Præsentation af Universal Robots Vækst hvilken slags vækst ønsker vi Generelle forhold SWOT Konklusion Idégrundlag Idegrundlaget er at udvikle robotter der er: Fleksible Lette

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank Den 29. april 2009 meddelte Finansiel Stabilitet A/S (i det følgende Finansiel Stabilitet), at selskabet den 16. april 2009 havde

Læs mere

Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik

Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik 25/11 2008 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i GEOGRAFI & GEOINFORMATIK ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 25/8 2008) 1. Mål, fag og kompetencer

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Ejerskab og finansiering

Ejerskab og finansiering Ejerskab og finansiering Oversigt og eksempler Overblik Ejerskab og finansiering er et spørgsmål om at optimere: Økonomiske parametre: Skat, renter, udgifter Organisatoriske opgaver: Regnskaber, rapportering

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2012

Øjebliksbillede 4. kvartal 2012 Øjebliksbillede 4. kvartal 212 TUN ØJEBLIKSBILLEDE 4. KVARTAL 212 I denne udgave af TUN øjebliksbillede dækker vi 4. kvartal 212. Rapportens indhold vil dykke ned i den overordnede udvikling i dansk økonomi

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ *Forsiden$er$til$administrativt$brug$og$derfor$ikke$en$del$af$den$skrevne$opgave

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2011 (skoleåret 2010-11) Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX International

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Resultat: Flere større udbud i kommunerne To tredjedele af de tekniske chefer i de kommuner, som skal lægges sammen, forventer, at

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Finansøkonom i praktik. Tips og vink

Finansøkonom i praktik. Tips og vink Finansøkonom i praktik Tips og vink Finansøkonom i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansøkonom i praktik. Vejledningen giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Udenlandske direkte investeringer i Danmark

Udenlandske direkte investeringer i Danmark Udenlandske direkte investeringer i Danmark Hvad er sammenhængen mellem lokale rammebetingelser og den geografiske placering af udenlandske arbejdssteder? December 2016 Opsummering 1 Opsummering Danmark

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Myter og fakta om bankerne

Myter og fakta om bankerne Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 ZBC-

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig Idræt i AT Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt En sportsgren/aktivitet En begivenhed (f.eks. OL) Et fænomen (f.eks. Doping) Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Læs mere

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013 Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen Kemi & Life Science Generalforsamling Korsør 12. marts 2013 Stilstand fordi vi er ramt af Tillidskrise Finanspolitisk stramning Høje oliepriser Ny regulering

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2013 (skoleåret 2012-13) Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX International

Læs mere