Årsrapport. Marts Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K. CVR nr

Transkript

1 Årsrapport Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K CVR nr Marts 2019

2 Indhold 1. Påtegning af det samlede regnskab 4 2. Beretning Præsentation af virksomheden Ledelsesberetning Kerneopgaver og ressourcer Målrapportering Forventninger til det kommende år Regnskab Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse Balancen Egenkapitalforklaring Likviditet og låneramme Opfølgning på lønsumsloft Bevillingsregnskab Bilag Noter til resultatopgørelse og balance Indtægtsdækket virksomhed Gebyrfinansieret virksomhed Tilskudsfinansierede aktiviteter Forelagte investeringer It-omkostninger Supplerende bilag 32 Grundet afrunding kan der forekomme mindre differencer på sammentællinger i tabellerne. Tabeller der er udfyldt med 0 betyder, at der fremstår et tal, der er mindre end kr. Tabeller der er udfyldt med - betyder, at der ikke fremstår en saldo på regnskabsposten

3 Påtegning af det samlede regnskab Side 3 af 33

4 Side 4 af Påtegning af det samlede regnskab Formålet med årsrapporten er at give et retvisende billede af departementets økonomiske og faglige resultater for I årsrapporten redegør departementet for målopfyldelse, det medgåede ressourceforbrug, finansiering samt aktiver og forpligtelser. For at styrke økonomi- og resultatstyringen er fokus i årsrapporten lagt på afrapporteringen af årets faglige og finansielle resultater. Årsrapporten indeholder virksomhedens påtegning af det samlede regnskab. For de hovedkonti, der udgør virksomhedens drift, indeholder årsrapporten endvidere virksomhedens regnskabsmæssige forklaringer. Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Finansministeriets departement, CVRnummer er ansvarlig for: Departementet (Driftsbevilling), Effektivisering af offentlige institutioner (Driftsbevilling), DREAM-gruppen (Driftsbevilling), herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for Departementets hovedkonti omfatter også: Den Sociale Investeringsfond (Reservationsbevilling), Reserve til flytning af statslige arbejdspladser (), Reserver og budgetregulering (Reservationsbevilling), Disse konti behandles dog ikke videre i årsrapporten. Påtegning Det tilkendegives hermed: 1. at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende, 2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og 3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten. København den 15. marts 2019 Departementschef Martin Præstegaard Direktør Poul Taankvist Afdelingschef Peder Lundquist Finansministeriets departement Moderniseringsstyrelsen Finansministeriets departement

5 Beretning Side 5 af 33

6 Side 6 af Beretning Beretningen giver en kortfattet beskrivelse af departementets virksomhed og regnskabsårets faglige og finansielle resultater, herunder væsentlige forhold, der har påvirket eller forventes at påvirke departementets aktiviteter og forhold. Endvidere beskrives forventningerne til det kommende år. 2.1 Præsentation af virksomheden Departementet koordinerer den økonomiske politik, overvåger dansk og international økonomi, udarbejder forslag til bevillingslovene og koordinerer arbejdet med offentlig innovation. Endvidere forestår departementets forhandlinger om de økonomiske rammer for kommuner og regioner. Departementets mission og vision er fastsat i Finansministeriets koncernfælles mission og vision. Mission Finansministeriets mission er at give regeringen det bedst mulige grundlag for at føre en sund økonomisk politik, der styrker vækst og produktivitet samt sikrer effektivisering af den offentlige sektor.

7 Side 7 af 33 Vision Finansministeriets vision er at være et analytisk kraftcenter, udfordre og udvikle det fulde potentiale i medarbejderne og skabe fremtidens topledere. Finansministeriet skal agere som én koncern og være rollemodel for effektivisering, drift og udvikling af den offentlige sektor i Danmark. Kerneopgaver Nedenfor i boks 1 beskrives departementets hovedopgaver, som de er vedtaget i finansloven. Boks 1 Finansministeriets hovedopgaver Formål Udgiftspolitik Økonomisk Politik Effektiv offentlig sektor Hovedopgaver At koordinere den økonomiske politik og forestå udarbejdelsen af bevillingslove samt budget- og udgiftsanalyser. At udarbejde analyser og nationaløkonomiske prognoser af den samfundsøkonomiske udvikling og forestå forhandlinger om de økonomiske rammer for kommuner og regioner... At skabe en mere effektiv offentlig sektor, herunder at varetage statens ejerskab i en række selskaber samt privatiseringspolitik. Internationalt samarbejde At varetage opgaver i forbindelse med Danmarks deltagelse i internationalt samarbejde inden for Finansministeriets ressort, herunder særligt vedrørende EU's budget. Koncernrevision At foretage intern revision og tilsyn i forhold til Finansministeriets koncern med henblik på at sikre en korrekt og hensigtsmæssig anvendelse af de givne bevillinger. Kilde: FL2018

8 Side 8 af Ledelsesberetning Departementet har i 2018 blandt andet gennem koordinering af den økonomiske politik og den offentlige udgiftspolitik, samt ved forberedelse af forslag til bevillingslovene, udarbejdet forskellige typer beslutningsgrundlag til finansministeren, ministeren for offentlig innovation og regeringen. Endvidere har departementet understøttet finansministerens og regeringens deltagelse i det internationale økonomiske samarbejde, bl.a. i ECOFIN, IMF og OECD. Hertil kommer en række løbende økonomiske analyser samt bl.a. en større redegørelse om dynamiske effekter af offentligt forbrug og offentlige investeringer. Departementet har i 2018 bidraget til en række udspil, forhandlinger og aftaler, herunder Bedre Balance II, aftale om lavere skat på arbejde og pensionsindbetaling, aftale om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen, aftale om parallelsamfund, aftale om en styrket og forenklet erhvervsindsats, energiaftale og hjælpepakke til landbruget. Endvidere har departementet understøttet de årlige forhandlinger med Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner om de økonomiske rammer for I 2018 bistod departementet bl.a. regeringen med udarbejdelsen af regeringens finanslovsforslag for 2019 og i forbindelse med indgåelse af aftale om finansloven for 2019 samt aftalerne om en ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere. Som led i sammenhængsreformen har departementet i 2018 endvidere bidraget til en række udspil og forhandlinger vedr. afbureaukratisering, helhedsorienteret indsats, digital service og unge. Hertil har departementet arbejdet med at bidrage til udviklingen af en ny og bedre styringsmodel for det danske sundhedsvæsen samt en ny ledelses- og kompetencereform. Årets økonomiske resultat Årets regnskabsresultat blev et overskud på 33,8 mio. kr. De økonomiske hovedog nøgletal gennemgås i tabel 1. For yderligere beskrivelse henvises til kapitel 3, Regnskab. I tabel 1 vises udvalgte regnskabs- og nøgletal for Finansministeriets departement, herunder Departementet, Effektivisering af offentlige institutioner og DREAM-gruppen. En detaljeret gennemgang af regnskabstallene er beskrevet i afsnit 3. Regnskab.

9 Side 9 af 33 Tabel 1 Departementets økonomiske hoved- og nøgletal (mio. kr.) Resultatopgørelse Ordinære driftsindtægter -299,1-306,1-307,7 Ordinære driftsomkostninger 245,3 257,9 312,5 Resultat af ordinær drift -53,8-48,2 4,8 Resultat før finansielle poster -26,1-33,8 1,1 Årets resultat -25,9-33,8 1,2 Balance Anlægsaktiver i alt (materielle og immaterielle) 0,8 0,5 0,2 Omsætningsaktiver (ekskl. likvider) 15,2 19,5 - Egenkapital 291,5 300,1 298,9 Langfristet gæld 1,0 0,5 0,2 Kortfristet gæld 70,0 64,9 - Finansielle nøgletal Udnyttelsesgrad af lånerammen 5,9% 3,5% 1,5% Bevillingsandel 97,2% 98,9% 98,9% Personaleoplysninger Antal årsværk 214,8 225,9 236,8 Årsværkspris (mio. kr.) 0,7 0,6 0,7 Anm.: Opgørelsesmetoden for årsværkspris er ændret for 2019, idet personaleomkostningen til lønrefusion for nationale eksperter er taget ud, for at få et mere retvisende billede af årsværksprisen. Det bemærkes, at der i grundbudget for 2019 er en forventning om en tillægsbevilling på 1,2 mio. kr. fra Digitaliseringsstyrelsen til arbejdet med afbeaukratisering, hvilket vil bringe budgettet i balance. Kilde: Statens Koncernsystem (SKS) og Statens Benchmarkdatabase Resultatopgørelse Overskuddet på 33,8 mio. kr. kan primært henføres til aktiviteter under Effektivisering af offentlige institutioner, som primært drives af institutioner inden for FM-koncernen, men også af eksterne parter. Finansielle nøgletal Lånerammen for departementet var i 2018 på 13,5 mio. kr., hvilket var uændret i forhold til Ved årets udgang var udnyttelsen af lånerammen 0,5 mio. kr. svarende til 3,5 pct.

10 Side 10 af 33 Bevillingsandelen for departementet, der angiver forholdet mellem den indtægtsførte bevilling og de ordinære driftsindtægter, udgør 98,9 pct. Tallet viser, at den primære finansieringskilde for departementet er bevillingen. Øvrige indtægter er primært relateret til DREAM-gruppens salg til eksterne kunder samt indtægter fra koncernens institutioner til medfinansiering af kontoret for revision og tilsyn. Personaleoplysninger Antal årsværk er 225,9, hvilket er 11,1 mere end i Årsværkstallet afspejler en stigning i antallet af årsværk i departementet, hvilket primært relaterer sig til sammenhængsreformen, samt en mindre stigning i antallet af årsværk i DREAMgruppen, som er relateret til udviklingen af DREAM-gruppens nye MAKROmodel. Virksomhedens drift, anlæg og administrerede ordninger I tabel 2 fremgår bevilling og regnskab for de hovedkonti, som Finansministeriets regnskabsmæssige virksomhed omfatter. Dette er dels bevillingerne under Centralstyrelsen, dels en række fællesparagraffer og tekniske konti under 7 samt 37 og 40-42, som fremgår af tabel 12. Disse konti er udgiftsbaserede og afrapporteres særskilt til Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for De regnskabsmæssige forklaringer i relation til disse konti er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra de relevante styrelser og ministerier samt Danmarks Nationalbank. Tabel 2 Departementets hovedkonti (mio. kr.) Bevilling (FL+TB) Regnskab Overført overskud ultimo I alt Udgifter , ,8 263,9 Indtægter , ,8 - Drift Udgifter 317,8 284,6 263,9 Indtægter -15,2-15,8 - Administrerede ordninger Anlæg Udgifter , ,2 - Indtægter , ,0 - Udgifter Indtægter Anm.: De underliggende hovedkonti vises enkeltvis i afsnit 3.7 tabel 12. Kilde: Statens Koncernsystem (SKS)

11 Side 11 af Kerneopgaver og ressourcer Opgaver og ressourcer: Skematisk oversigt Tabel 3 Sammenfatning af økonomi for departementets opgaver Opgave (beløb i mio. kr.) Bevilling (FL+TB) Øvrige indtægter Omkostninger Andel af årets overskud 0. Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration -302,6-0,4 105,0-198,0 100-Udgiftspolitik - 0,0 47,2 47,2 200-Økonomisk politik - -10,5 50,2 39,7 300-Offentlig modernisering - 0,0 49,9 49,9 400-Internationalt samarbejde - -0,1 27,4 27, Koncern revision - -4,8 4,9 0,1 I alt -302,6-15,7 284,6-33,8 Kilde: Statens Koncernsystem (SKS) Opgaver og ressourcer: Uddybende oplysninger Årets regnskabsmæssige overskud på de omkostningsbaserede hovedkonti under Centralstyrelsen på 33,8 mio. kr. fordeles efter de hovedopgaver, der fremgår af FL18, jf. tabel 3. Bevillingen fordeles dog ikke ud på FL-formål, hvorfor fordelingen af årets resultat på FL-formål ikke er fuldt ud retvisende. 2.4 Målrapportering Afsnittet er udgået, idet departementet ikke har målrapportering. I forlængelse heraf udgår tabel 4. Årets resultatopfyldelse. 2.5 Forventninger til det kommende år Tabel 5 Forventninger til det kommende år (mio. kr.) Regnskab 2018 Grundbudget 2019 Bevilling og øvrige indtægter -318,3-319,8 Udgifter 284,6 321,0 Resultat -33,7 1,2 Anm.: Det bemærkes, at der i grundbudget for 2019 er en forventning om en tillægsbevilling på 1,2 mio. kr. fra Digitaliseringsstyrelsen til arbejdet med afbeaukratisering, hvilket vil bringe budgettet i balance. Kilde: Statens Koncernsystem (SKS) og grundbudget19.

12 Side 12 af 33 I det kommende år vil departementet fortsat have fokus på at give regeringen det bedst mulige grundlag for at føre en sund økonomisk politik, der styrker vækst, beskæftigelse og produktivitet. Endvidere vil departementet understøtte arbejdet med at sikre en effektiv offentlig sektor med løbende udvikling og forbedring af den offentlige service. I 2019 vil en af hovedopgaverne for Finansministeriets departement - i lighed med tidligere år - være udarbejdelsen af forslag til finanslov for 2020 samt øvrige politiske udspil og understøtte efterfølgende politiske forhandlinger.

13 Regnskab Side 13 af 33

14 Side 14 af Regnskab I dette afsnit redegøres for departementets ressourceforbrug i finansåret 2018 udtrykt ved en resultatopgørelse samt den finansielle status på balancen. Derudover omfatter afsnittet de hovedkonti, som departementet har haft det budget- og regnskabsmæssige ansvar for i I afsnittet fremlægges et bevillingsregnskab med årets forbrug af bevillinger pr. hovedkonto, samt synliggørelse af udnyttelsen af lånerammen og lønsumsloftet. 3.1 Anvendt regnskabspraksis Finansministeriets departement følger bekendtgørelsen om statens regnskabsvæsen og retningslinjerne i Finansministeriets Økonomiske Administrative Vejledning. Departementet har fastsat en væsentlighedsgrænse på kr. for periodiseringer og hensættelser. Der er i forbindelse med beregningen af personalemæssige hensættelser anvendt regnskabsmæssige skøn. 3.2 Resultatopgørelse Tabel 6 Resultatopgørelse (mio. kr.) Regnskab 2017 Regnskab 2018 Budget 2019 Note Ordinære driftsindtægter Indtægtsført bevilling Bevilling -290,8-302,6-304,4 Salg af varer og tjenesteydelser Eksternt salg af varer og tjenesteydelser -1,0-2,3-2,8 Internt statsligt salg af varer og tjenesteydelser -7,2-1,2-0,5 Tilskud til egen drift Gebyrer Ordinære driftsindtægter i alt -299,1-306,1-307,7

15 Side 15 af 33 Ordinære driftsomkostninger Ændring i lagre Forbrugsomkostninger Husleje 15,9 13,8 16,1 Forbrugsomkostninger i alt 15,9 13,8 16,1 Personaleomkostninger Lønninger 145,6 153,0 163,1 Andre personaleomkostninger -0,6-1,5 - Pension 17,8 19,3 21,3 Lønrefusion -5,4-6,7-3,8 Personaleomkostninger i alt 157,4 164,1 180,6 Af- og nedskrivninger 0,7 0,3 0,2 Internt køb af varer og tjenesteydelser 38,9 40,6 32,1 Andre ordinære driftsomkostninger 32,3 39,1 83,6 Ordinære driftsomkostninger i alt 245,3 257,9 312,5 Resultat af ordinær drift -53,8-48,2 4,8 Andre driftsposter Andre driftsindtægter -6,5-12,2-12,1 Andre driftsomkostninger 34,3 26,6 8,4 Resultat før finansielle poster -26,1-33,8 1,1 Finansielle poster Finansielle indtægter 0,0 0,0 0,0 Finansielle omkostninger 0,1 0,0 0,1 Resultat før ekstraordinære poster -25,9-33,8 1,2 Ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter Ekstraordinære omkostninger Årets resultat -25,9-33,8 1,2 Kilde: Statens Koncernsystem (SKS)

16 Side 16 af 33 Bevillingen omfatter regnskabets samlede bevilling for Departementet, Effektivisering af offentlige institutioner og DREAMgruppen inklusive tillægsbevillinger (TB). Ændringen i bevillingen på 11,8 mio. kr. fra 2017 til 2018 skyldes primært en stigning i bevillingen til lønrefusion for nationale eksperter samt bevilling til Sammenhængsreformen. I grundbudgettet for 2019 stiger bevillingen til 304,4 mio. kr. primært som følge af øget tilførsel af midler fra departementets øvrige konti. Det bemærkes i øvrigt, at der er en forventning om en tillægsbevilling (TB) på 1,2 mio. kr. fra Digitaliseringsstyrelsen til arbejdet med afbeaukratisering, hvilket vil bringe budgettet i balance. Salg af varer og tjenesteydelser vedrører primært indtægter i DREAM-gruppen for salg af ydelser til andre statslige institutioner samt eksterne kunder. Faldet i salg af varer og tjenesteydelser i forhold til 2017 skyldes, at betalingen til departementets kontor for revision og tilsyn i 2018 ligger under andre driftsindtægter. Husleje vedrører Departementets lejemål i Soltsholmsgade, Rigsdagsgården og DREAM-gruppens husleje i Amaliegade. Der har været et fald i huslejen fra 15,9 mio. kr. i 2017 til 13,8 mio. kr. i Faldet skyldes at ejendomsdriften i højere grad er blevet udskildt fra huslejen. I grundbudgettet for 2019 stiger huslejeniveauet til 16,1 mio. kr., hvilket kan henføres til at der er indeholdt udgifter til ejendomsdrift i huslejen for Departementets og DREAM-gruppens lejemål. Personaleomkostninger var i 2018 på 164,1 mio. kr., hvilket er en stigning på 6,7 mio. kr. i forhold til Stigningen kan, i departementet, primært henføres til Sammenhængsreformen. Herudover har der været en stigning i personaleomkostningerne i DREAM-gruppen relateret til udviklingen af MAKRO-modellen. I grundbudgettet for 2019 stiger personaleomkostningerne til 180,6 mio. kr. Stigningen kan primært henføres til Effektivisering af offentlige institutioner, hvor der er budgetteret med fuldt forbrug på lønrefusion for nationale eksperter. Desuden overføres der lønsum fra en andre konti under departementet. Internt køb af varer og tjenesteydelser udgør i ,6 mio. kr. Udgifterne relaterer sig til køb af varer og tjenesteydelser fra andre statslige institutioner, herunder omkostninger til de koncernfælles funktioner, som blandt andet omfatter bygningdrift, kantinedrift, Koncernservice, Koncern HR og Koncernøkonomi samt betalinger til Statens It, datakøb mm. Andre ordinære driftsomkostninger omfatter omkostninger til rejser, kontorbudgetter, trykkeomkostninger, datakøb mm. fra ikke-statslige leverandører.

17 Side 17 af 33 I grundbudget for 2019 stiger andre ordinære driftsomkostninger til 83,6 mio. kr. Denne stigning skyldes primært at Effektivisering af offentlige institutioner er budgetteret med fuldt forbrug. Andre driftsindtægter vedrører for Departementet primært indtægter fra koncernens øvrige institutioner vedrørende Finansministeriets kontor for revision og tilsyn. For DREAM-gruppen vedrører dette primært bidrag fra departementet og Økonomi- og Indenrigsministeriet til driften af DREAM, samt bidrag fra departementet til udviklingen af MAKRO-modellen. Andre driftsomkostninger udgjorde i ,6 mio. kr. mod 34,4 mio. kr. i Faldet skyldes primært mindreforbrug på tilskud til projekter under Effektivisering af offentlige institutioner. Tabel 7 Resultatdisponering (mio. kr.) Disponeret til bortfald 31,4 Disponeret til udbytte til statskassen 0,0 Disponeret til overført overskud 2,4 Kilde: Statens Koncernsystem (SKS) I forbindelse med årsafslutningen disponeres årets resultat i henhold til tabel 7.overskud på 33,8 mio. kr. Tabellen viser resultatdisponeringen for årets resultat under Finansministeriets departement, idet det er sluttet at videreføre 2,4 mio. kr. til egenkapitalen, mens 31,4 mio. kr. blev disponeret til bortfald. 3.3 Balancen I det følgende afsnit kommenteres balance for Finansministeriets departement. Balancen i tabel 8 viser formuen pr. 31. december 2018 med kapitalanvendelsen (aktiver) på den ene side og kapitalfremskaffelsen (passiver) på den anden side. Den samlede balance udgør 366,7 mio. kr. pr. 31. december 2018 mod 364,9 mio. kr. pr. 31. december Stigningen er på aktivsiden primært udtryk for en stigning i tilgodehavender, som til dels opvejes af et mindre fald i den likvide beholdning pr. 31. december På passivsiden kan stigningen primært henføres til en stigning i egenkapitalen, som til dels modsvares af et fald i den kortfristede gæld samt færre hensatte forpligtelser.

18 Side 18 af 33 På aktivsiden består balancen af immaterielle og materielle anlægsaktiver for i alt 0,5 mio. kr., finansielle anlægsaktiver for i alt 4,9 mio. kr. og omsætningsaktiver for i alt 361,4 mio. kr. Passivsiden af balancen består af kortfristet gæld for i alt 64,9 mio. kr., langfristet gæld for i alt 0,5 mio. kr., hensættelser på i alt 1,1 mio. kr. og en egenkapital på 300,1 mio. kr. Finansministeriets koncerncenter er organisatorisk placeret i Moderniseringsstyrelsen, Tabel hvorfor 8 indgåede huslejekontrakter samt istandsættelse af lejede lokaler Balancen og indkøb af kontorinventar mv. optages i Moderniseringsstyrelsen som anlægsaktiver. Note Aktiver (mio. kr.) Note Passiver (mio. kr.) Anlægsaktiver Egenkapital 1 Immaterielle anlægsaktiver Reguleret egenkapital (startkapital) 4,9 4,9 Færdiggjorte udviklingsprojekter 0,0 0,0 Opskrivninger - - Erhvervede koncessioner, patenter, m.v. 0,0 0,0 Reserveret egenkapital - - Udviklingsprojekter under opførelse - - Bortfald af årets resultat 25,1 31,4 Immaterielle anlægsaktiver i alt 0,1 0,0 Udbytte til staten - - Overført overskud 261,5 263,9 2 Materielle anlægsaktiver Egenkapital i alt 291,5 300,1 Grunde, arealer og bygninger 0,3 0,2 Infrastruktur - - Transportmateriel 0,4 0,2 3 Hensatte forpligtelser 2,4 1,1 Produktionsanlæg og maskiner - - Inventar og it-udstyr 0,0 0,0 Igangværende arbejder for egen regn. - - Materielle anlægsaktiver i alt 0,7 0,5 Langfristede gældsposter FF4 Langfristet gæld 1,0 0,5 Finansielle anlægsaktiver Donationer - - Statsforskrivning 4,9 4,9 Prioritetsgæld - - Øvrige finansielle anlægsaktiver - - Anden langfristet gæld - - Finansielle anlægsaktiver i alt 4,9 4,9 Langfristet gæld i alt 1,0 0,5 Anlægsaktiver i alt 5,7 5,3 Omsætningsaktiver Varebeholdninger - - Kortfristede gældsposter Tilgodehavender 15,1 18,7 Lev. af varer og tjenesteydelser 41,7 36,6 Periodeafgrænsningsposter 0,1 0,8 Anden kortfristet gæld 9,1 8,4 Værdipapirer - - Skyldige feriepenge 18,3 19,5 Likvide beholdninger Reserveret bevilling - -

19 Side 19 af 33 FF5 uforrentet konto 306,4 318,3 Igang. arbejder for fremmed regn. 1,0 0,4 FF7 Finansieringskonto 37,3 23,5 Periodeafgrænsningsposter 0,0 0,0 Andre likvider 0,4 0,1 Kortfristet gæld i alt 70,0 64,9 Likvide beholdninger i alt 344,0 341,9 Omsætningsaktiver i alt 359,2 361,4 Gæld i alt 71,0 65,5 Aktiver i alt 364,9 366,7 Passiver i alt 364,9 366,7 4 Eventualaktiver og forpligtelser Kilde: Statens Koncernsystem (SKS) Aktiver Immaterielle anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver udgør under 0,05 mio. kr. og vedrører Erhvervede koncessioner, patenter, licenser mv. De immaterielle anlægsaktiver er nærmere beskrevet under tabel 13. Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver udgør 0,5 mio. kr. og består af Grunde, arealer og bygninger samt Transportmateriel. De materielle anlægsaktiver er nærmere beskrevet under tabel 14. Finansielle anlægsaktiver De finansielle anlægsaktiver består alene af Statsforskrivning på 4,9 mio. kr. og er uændret i forhold til Statsforskrivningen modsvares af passivposten "startkapital", som indgår i egenkapitalen. Omsætningsaktiver Omsætningsaktiverne er samlet set steget til 361,4 mio. kr. pr. 31. december 2018, mod 359,2 mio. kr. pr. 31. december Omsætningsaktiverne består af tilgodehavender, periodeafgrænsningsposter og likvide beholdninger. Tilgodehavender er steget til 18,7 mio. kr. pr. 31. december 2018 mod 15,1 mio. kr. pr. 31. december Udviklingen vedrører primært en generel stigning i debitorer. Periodeafgrænsningsposter udgør pr. 31. december ,8 mio. kr. mod 0,1 mio. kr. pr. 31. december Regnskabsposten vedrører driftsudgifter angående regnskabsåret 2019.

20 Side 20 af 33 Likvide midler i alt De Likvide midler er samlet faldet til 341,9 mio. kr. pr. 31. december 2018 fra 344,0 mio. kr. pr. 31. december Den uforrentede konto (FF5) udgør 318,3 mio. kr. pr. 31. december 2018, i forhold til 306,4 mio. kr. pr. 31. december Ændringen vedrører den regnskabstekniske regulering af kontoen. Reguleringen foretages minimum én gang årligt, inden udgangen af 1. kvartal, men kan ved behov også reguleres kvartalsvis. Reguleringen foretages på baggrund af forskellen imellem regnskabsposterne omsætningsaktiverne, overført overskud, hensatte forpligtelser og kortfristede gældsforpligtelser. Finansieringskontoen (FF7) fungerer som departementets kassekredit til afholdelse af almindelige udgifter til løn og øvrige omkostninger samt indtægter, herunder salg af ydelser mv. Saldoen udgør 23,5 mio. kr. pr. 31. december 2018 mod 37,3 mio. kr. pr. 31. december Udviklingen vedrører primært ændringer, som følger af det driftsmæssige likviditetstræk, som varierer afhængigt af indbetaling fra debitorer og betaling af kreditorer, samt betaling af lønninger mv. Kontoen forrentes ved overtræk med 5 pct. p.a. Passiver Egenkapital Egenkapitalen udgør 300,1 mio. kr. pr. 31. december 2018, hvilket er en stigning på 8,6 mio. kr. i forhold til 31. december Bevægelsen i egenkapitalen er nærmere forklaret i afsnit 3.4 Egenkapitalforklaring. Hensatte forpligtelser Den samlede hensatte forpligtelse er pr. 31. december 2018 faldet til 1,1 mio. kr., fra 2,4 mio. kr. pr. 31. december Hensættelsen består af personalemæssige forpligtelser. For en nærmere beskrivelse af de hensatte forpligtelser, se note 3. Langfristede gældsposter Den langfristede gæld bestående af finansieringskontoen for anlæg (FF4) er faldet til 0,5 mio. kr. pr. 31. december 2018, mod 1,0 mio. kr. pr. 31. december Faldet modsvarer bevægelsen i anlægsmassen i perioden 1. oktober 2017 til 30. september Kontoen forrentes med 5 pct. p.a. Kortfristede gældsposter Den kortfristede gæld udgør pr. 31. december 2018 i alt 64,9 mio. kr. mod 70,0 mio. kr. pr. 31. december Regnskabsposten består af gæld til kreditorer på i alt 36,6 mio. kr. (Lev. af varer og tjenesteydelser), Skyldige feriepenge på 19,5 mio. kr.,

21 Side 21 af 33 Anden kortfristet gæld på 8,4 mio. kr. (herunder skyldigt over-/merarbejde) samt Igangværende arbejder for fremmed regning på 0,4 mio. kr. 3.4 Egenkapitalforklaring I det følgende afsnit forklares egenkapitalen for Finansministeriets departement. Forklaringen til tabel 9 uddyber egenkapitalen i balancen og viser årets ændringer som følge af disponering for overført resultat til egenkapitalen samt bortfald. Tabel 9 Egenkapitalforklaring Egenkapital primo (mio. kr.) Reguleret egenkapital primo 4,9 4,9 +Ændring i reguleret egenkapital 0,0 0,0 Reguleret egenkapital ultimo 4,9 4,9 Opskrivning primo - - +Ændring i opskrivninger - - Opskrivninger - - Reserveret egenkapital primo - - +Ændringer i reserveret egenkapital - - Reserveret egenkapital ultimo - - Overført overskud primo 268,9 261,5 +Primoregulering/flytning mellem bogføringskredse -8,2 0,0 +Regulering af det overførte overskud - - +Overført årets resultat 25,9 33,8 -Bortfald -25,1-31,4 -Udbytte til staten - - Overført overskud ultimo 261,5 263,9 Egenkapital ultimo 266,4 268,8 Egenkapital ultimo, jf. balancen (tabel 8) 291,5 300,1 Kilde: Statens Koncernsystem (SKS) Anm.: Egenkapitalen ultimo 2018 i egenkapitalforklaringen afviger fra tabel 8 Balance pr. 31. december 2018, idet likviditetsreguleringen vedrørende bortfald, er bogført i 2019 i ultimo saldoen, for at opnå overensstemmelse med bevillingsafregningen.

22 Side 22 af 33 Egenkapitalen udgør pr. 31. december ,1 mio. kr. inklusive startkapitalen på 4,9 mio. kr., hvilket er en stigning på 8,6 mio. kr. i forhold til egenkapitalen ultimo Stigningen vedrører årets resultat på 33,8 mio. kr. Heraf er 31,4 mio. kr. som tidligere anført disponeret til bortfald og 2,4 mio. kr. er disponeret til overført overskud. Årets resultat er nærmere forklaret under tabel Likviditet og låneramme Lånerammen omfatter virksomhedens langfristede gæld samt kortfristede mellemværende under likviditetsordningen. I tabel 10 ses udnyttelsen af lånerammen i Tabel 10 Udnyttelse af låneramme (mio. kr.) 2018 Sum af materielle og immaterielle anlægsaktiver 0,5 Låneramme 13,5 Udnyttelsesgrad i pct. 3,5% Kilde: Statens Koncernsystem (SKS) 3.6 Opfølgning på lønsumsloft For driftsbevillinger er der fastsat er lønsumsloft, der omfatter hovedkontoens bruttoforbrug af løn fratrukket refusioner. Lønudgiften kan generelt overstige finansårets lønsumsloft, hvis overskridelsen kan inddækkes af tidligere års akkumulerede mindreforbrug. I tabel 11 ses opfølgning på lønsumsloftet for de enkelte hovedkonti. Tabel 11 Opfølgning på lønsumsloft Hovedkonto (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) Lønsumsloft FL 146,5 17,4 10,0 Lønsumsloft inkl. TB/aktstykker 146,7 17,4 10,0 Lønforbrug under lønsumsloft 144,0 9,9 10,2 Difference (mindreforbrug) 2,7 7,5-0,2 Akk. opsparing ultimo ,8 152,5-0,1 Akk. opsparing ultimo ,5 160,0-0,3 Kilde: Statens Koncernsystem (SKS)

23 Side 23 af Departementet havde et mindreforbrug på 2,7 mio. kr. under lønsumsloftet, hvilket primært relaterer sig til Den Sociale Investeringsfond, hvor der ikke blev foretaget sekretariatsbetjening i Den akkumulerede opsparing udgør derfor samlet 88,5 mio. kr. ultimo jf. tabel Effektivisering af offentlige institutioner havde et mindreforbrug på 7,5 mio. kr., hvilket er relateret til lønrefusion for nationale eksperter. Den akkumulerede opsparing ultimo 2018 er samlet på 160,0 mio. kr DREAM-gruppen havde et merforbrug på 0,2 mio. kr., hvilket er relateret til udviklingen af Makro-modellen. Den akkumulerede opsparing ultimo 2018 er -0,3 mio. kr. Den negative opsparing for hovedkontoen er uproblematisk, idet Centralstyrelsen har en høj akkumuleret opsparing ultimo 2018 på samlet 248,2 mio. kr. 3.7 Bevillingsregnskab Bevillingsregnskabet i tabel 12 nedenfor indeholder Finansministeriets departements indtægter og udgifter på hovedkontoniveau for Centralstyrelsen samt en række fællesparagraffer og tekniske konti under 7 samt 37 og 40-42, som de er opgjort i bidrag til statsregnskabet. Tabel 12 Bevillingsregnskab (mio.kr) Hovedkonto Navn Bevillingstype Bevilling Regnskab Afvigelse Videreførelse Ultimo Drift Departement Effektivisering af offentlige institutioner DREAM-gruppen Driftsbevilling, Udgifter 224,0 221,7 2,3 263,9 omkostningsbasereret Indtægter -4,9-5,3 0,4 - Driftsbevilling, Udgifter 81,8 50,9 30,9 - omkostningsbasereret Driftsbevilling, Udgifter 12,0 12,0 0,0 - omkostningsbasereret Indtægter -10,3-10,5 0,2 - Administrerede ordninger Den Sociale Investeringsfond Reservationsbevilling Udgifter 50,0 50,0 0, Udbytte fra statslige selskaber Udgifter 100,0 100,0 0,0 - Indtægter , ,6 891, Salgsindtægter Udgifter 3,2 3,1 0, Indt. fra Danske Spils overskud i Grønland Udgifter Indtægter -34,0-33,0-1,0 -

24 Side 24 af Statens Ejendomssalg A/S Aktiedispositioner Udgifter 72,6 72,6 0,0 - Indtægter -25,2-25,2 0,0 - Udgifter 5,4 3,6 1, Generelt tilskud til Grønlands Lovbunden Selvstyre bevilling Tilskud til Grønlands Selvstyre i forbindelse med liberali- Lovbunden bevilling sering af spilleområdet Generelt tilskud til Færøernes Lovbunden hjemmestyre bevilling Tilskud til Færøernes hjemmestyre i forbindelse med nedlæggelse af bonuspuljen Reservationsbevilling Udgifter 3.822, ,9 0,0 - Udgifter 45,0 45,0 0,0 - Indtægter - Udgifter 1.141, ,8 0,0 - Indtægter -500,0-500,0 0,0 - Udgifter 8,6 8,6 0, Told Sukkerafgifter Udgifter Indtægter , ,2 110,1 - Udgifter Indtægter -18,7 31,6-50, Bidrag til EU vedrørende told- og sukkerafgifter Udgifter 2.498, ,5-65, Bidrag til EU vedrørende moms og BNI Udgifter , ,0 24, Renter Øvrige driftsudgifter Udgifter , , ,7 - Indtægter -253,0-322,7 69,7 - Udgifter 35,9 33,9 2, Renter og fordelte opkøbskurstab af egne værdipapirer og derivater Udgifter 1.075,2 791,6 283,6 - Indtægter 0, , , Fordelte emissionskurstab Indeksopskrivning Renter Øvrige driftsudgifter Fordelte emissionskurstab Udgifter 292,3 640,7-348,4 - Udgifter 560,3 361,2 199,1 - Udgifter 275,6 262,6 13,0 - Indtægter -562,0-485,1-76,9 - Udgifter 5,0 4,0 1,0 - Udgifter 0,0-0,4 0, Realiserede valutakursreguleringer på den udenlandske statsgæld Renter af statens mellemværende med Danmarks Nationalbank Udgifter 37,7 164,8-127,1 - Indtægter -147,6-28,6-119,0 - Udgifter 460,0 775,7-315,7 -

25 Side 25 af Fællesstatslige mellemværender Udgifter 0,0 0,2-0, Renter vedr. inkonverterbare realkreditlån, Moderniseringsstyrelsen Udgifter 0,1 0,4-0,3 - Indtægter -0,2-0,1-0, Driftsbudget Driftsbudget Driftsbudget Udgifter , ,3-586,6 - Indtægter , ,5-11,5 - Udgifter 650,0 682,0-32,0 - Indtægter -436,3-453,9 17,6 - Udgifter 38,5 42,1-3,6 - Indtægter -26,6-25,9-0, Renter af indenlandske genudlån Udgifter 1.021, ,8-354,6 - Indtægter , ,2 318, Renter af udenlandske genudlån Udgifter 0,0 0,5-0,5 - Indtægter -207,1-206,4-0, Garantiprovision af udlån med statsgaranti Udgifter Indtægter -171,8-133,7-38, Genudlån til Verdensmålsfonden Udgifter 300,0 0,0 300, Genudlån til Udbetaling Danmark Udgifter 36,0 17,1 18, Genudlån til Danmarks Radio Udgifter 239,0 240,9-1,9 - Indtægter -197,1-194,8-2, Genudlån til Styrelsen for Videregående Uddannelser Udgifter 3.797, ,6 18,4 - Indtægter , ,3 249, Genudlån til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Mellemregning med Miljø- og Fødevareministeriet, refinansieringsordningen, Moderni- seringsstyrelsen Statslån til Landsbyggefonden, Transport-, Bygnings og Boligministeriet Udgifter 6,2 2,6 3,6 - Indtægter -0,2-1,7 1,5 - Udgifter 0,7 0,7 0,0 - Indtægter -33,8-33,0-0,8 - Udgifter 336,8 0,0 336, Genudlån til Sund og Bælt Holding A/S Udgifter 200,0 0,0 200,0 - Indtægter -200,0-200,0 0, Genudlån til Femern Bælt A/S Udgifter 6.300, ,3 18,7 - Indtægter , , , Genudlån til Femern Landanlæg Udgifter 1.000, ,6-525,6 - Indtægter -325,0-325,0 0, Genudlån til Ring 3 Letbane I/S Udgifter 250,0 349,0-99, Genudlån til Fjordforbindelsen Frederikssund Udgifter 0,0 199,5-199,5 -

26 Side 26 af Genudlån til Metroselskabet I/S Udgifter 6.845, , ,3 - Indtægter , ,7-12, Genudlån til Udviklingsselskabet By og Havn I/S Udgifter 2.000, ,2-119,2 - Indtægter , ,0-21, Genudlån til A/S Storebælt Udgifter 3.122, ,1-703,3 - Indtægter , ,4 12, Genudlån til A/S Øresundsforbindelsen Udgifter 1.600, ,4-250,4 - Indtægter , ,0 0, Genudlån til Energinet.dk Udgifter 4.546, , ,5 - Indtægter -46,0-46, Indenlandske genudlån til Danmarks Skibskredit A/S Udgifter Indtægter -115,6-115,6 0, Udenlandske genudlån til Danmarks Skibskredit A/S Udgifter 0,0 70,6-70,6 - Indtægter -976, ,7 73, Genudlån via EKF Danmarks Eksportkredit Opkøb af almene boligobligationer Administration af inkonverterbare realkreditlån mv., Moderniseringsstyrelsen Udgifter 2.250, ,3-86,3 - Indtægter , , ,3 - Udgifter , , ,3 - Indtægter 0,0-1,0 1,0 - Udgifter 2,1 4,6-2,5 - Indtægter -3,8-4,6 0, Ordningen om selvstændig likviditets nettoinvesteringer Udgifter 3.196, , ,8 - Indtægter , ,5-41, Fordelte emissionskurstab Indeksopskrivning Periodiserede renter Udgifter , , ,3 - Indtægter 2.695, ,0-584,5 - Udgifter -560,3-361,2-199,1 - Indtægter 68,8 60,1 8,7 - Udgifter Indtægter 896,5 226,6-669, Realiserede valutakursreguleringer på den udenlandske statsgæld Udgifter 147,6 28,6 119,0 - Indtægter -37,7-164,8 127, Valutakursreguleringer på udenlandske genudlån Udgifter 147,6 137,2 10,4 - Indtægter 0,0-0,5 0, Indenlandsk statsgæld Udenlandsk statsgæld Udgifter , , ,9 - Indtægter , , ,2 - Udgifter 976, , ,6 - Indtægter 0, , ,9 - Kilde: Statens Koncernsystem (SKS)

27 Bilag Side 27 af 33

28 Side 28 af Bilag. Afsnittet indeholder yderligere informationer af relevans for regnskabet og årsrapporten, herunder noter til resultatopgørelsen og balancen. 4.1 Noter til resultatopgørelse og balance Tabel 13 Note 1. Immaterielle anlægsaktiver (mio. kr.) Færdiggjorte udviklingsprojekter Erhvervede koncessioner mv. Kostpris 0,3 5,3 5,7 Primokorrektioner Tilgang Afgang - -5,0-5,0 Kostpris pr ,3 0,4 0,7 Akkumulerede afskrivninger -0,3-0,4-0,7 Akkumulerede nedskrivninger Akkumulerede af- og nedskrivninger ,3-0,4-0,7 Regnskabsmæssig værdi ,0 0,0 I alt Årets afskrivninger -4,9 Årets nedskrivninger -0,0 Årets af- og nedskrivninger -5,0 Udviklingsprojekter under udførelse (mio. kr.) Udviklingsprojekter under udførelse Primo saldo pr Tilgang - Nedskrivning - Overført til færdiggjorte udviklingsprojekter - Kostpris pr Kilde: Statens Koncernsystem (SKS) og Navison Stat

29 Side 29 af 33 Immaterielle anlægsaktiver udgør ultimo 2018 under 0,05 mio. kr. og vedrører Erhvervede koncessioner, patenter, licenser mv. bestående af en Navision-licens. I årets løb har der for Erhvervede koncessioner, patenter, licenser mv. været en afgang på 5,0 mio. kr. (kostpris), som primært vedrører journaliseringssystemet Public 360, hvilket skyldes, at departementet er overgået til Finansministeriets koncernfælles ESDH-løsning. Tabel 14 Note 2. Materielle anlægsaktiver (mio. kr.) Grunde, arealer og bygninger Infrastruktur Produktionsanlæg og maskiner Transportmateriel Inventar og it-udstyr I alt Kostpris 4, ,7 10,0 15,5 Primokorrektioner og flytning ml. bogføringskredse Tilgang Afgang ,1-8,1 Kostpris pr , ,7 1,9 7,4 Akkumulerede afskrivninger -4, ,5-1,5-6,5 Akkumulerede nedskrivninger ,4-0,4 Akkumulerede af- og nedskrivninger , ,5-1,9-6,9 Regnskabsmæssig værdi , ,2 0,0 0,5 Årets afskrivninger -5,2 Årets nedskrivninger -2,6 Årets af- og nedskrivninger -7,9 (mio. kr.) Igangværende arbejde for egen regning Primo saldo pr Tilgang - Nedskrivning - Overført til færdiggjorte udviklingsprojekter - Kostpris pr Kilde: Statens Koncernsystem (SKS) og Navision Stat

30 Side 30 af 33 Der er ultimo 2018 materielle anlægsaktiver for i alt 0,5 mio. kr. Heraf udgør Grunde, arealer og bygninger 0,2 mio. kr. og indeholder primært værdien af terrasse i gården og ventilationsanlæg. Transportmateriel udgør ligeledes 0,2 mio. kr. I årets løb har der for Inventar og It-udstyr været en afgang på 8,1 mio. kr. (kostpris), som primært vedrører afgang af ældre kopimaskiner og andet it-udstyr, som ikke længere er i brug. Forskellen mellem årets af-og nedskrivninger i tabel 13 og 14 ovenfor, i alt en indtægt 12,9 mio. kr. og årets af- og nedskrivninger i tabel 6, i alt en udgift på 0,3 mio. kr., skyldes tilbageførsel af af- og nedskrivninger for afgangsførte anlæg i 2018 på i alt 13,2 mio. Note 3 Hensatte forpligtelser (mio. kr.) Omsorgsdage, børneomsorgsdage, cheffridage mm. 1,0 0,9 Uafsluttede lønforhandlinger 0,2 - Åremål 1,1 - Fratrædelsesgodtgørelse - 0,2 I alt 2,4 1,1 Kilde: Statens Koncernsystem (SKS) Den samlede hensatte forpligtelse er pr. 31. december 2018 faldet til 1,1 mio. kr., fra 2,4 mio. kr. pr. 31. december Ændringen dækker over et større fald i hensættelse til uafsluttede lønforhandlinger og åremålsforpligtelsen samt et mindre fald i hensættelse til omsorgsdage, børneomsorgsdage, cheffridage mm. Note 4 Eventualaktiver og -forpligtelser Eventualaktiver Finansministeriets departement har ikke registreret eventualaktiver. Eventualforpligtelser Finansministeriets departement har ikke registreret eventualforpligtelser.

31 Side 31 af Indtægtsdækket virksomhed Departementet har ikke indtægtsdækket virksomhed, hvorfor tabel 15 udgår. 4.3 Gebyrfinansieret virksomhed Departementet har ikke gebyrfinansieret virksomhed, hvorfor tabel 16 og 17 udgår. 4.4 Tilskudsfinansierede aktiviteter DREAM-gruppen har modtaget tilskud fra både EU (Longlives) og Realdania Fonden (Ph.D.-projekt) Tabel 18 Oversigt over tilskudsfinansierede aktiviteter ( mio. kr.) Ordning Overført overskud fra tidligere år Årets tilskud Årets udgifter Årets resultat DREAM-gruppen har i alt modtaget 1,0 mio. kr. i EU-støtte til projektet Longlives. Af disse midler er der forbrugt 0,1 mio. kr. i 2016, 0,5 mio. kr. i 2017 og 0,3 mio. kr. i Projektet løber frem til 1. halvår Realdania Fonden har givet et tilskud på 0,7 mio. kr. i 2016 til støtte for et Ph.D.- projekt i DREAM-gruppen. Heraf er der forbrugt 0,2 mio. kr. i 2016, 0,2 mio. kr. i 2017 og 0,2 mio. kr. i Projektet løber frem til 1. halvår Overskud til videreførsel Longlives -0,4-0,3-0,1-0,1 Ph.D. projekt -0,3-0,2-0,1-0,1 I alt -0,7-0,5-0,2-0,2 Kilde: Navision Stat 4.5 Forelagte investeringer Departementet har ingen forelagte investeringer, hvorfor tabel 19 og 20 udgår.

32 Side 32 af It-omkostninger Tabel 21 It-omkostninger Sammensætning Mio. kr. Interne personaleomkostninger til it (it-drift/-vedligehold/-udvikling) 0,6 It-systemdrift 0,7 It-vedligehold 0,8 It-udviklingsomkostninger 0,1 Udgifter til it-varer til forbrug 0,0 I alt 2,3 Anm.: Interne personaleomkostninger til it er opgjort skønsmæssigt. Kilde: Statens Koncernsystem (SKS) 4.7 Supplerende bilag Departementet har ingen supplerende bilag.

33 fm.dk