Patienter med kræftsår
|
|
- Gerda Aagaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Patienter med kræftsår Betina Lund-Nielsen, Ph.d., Sygeplejerske Specialekonsulent i kræftsår Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker Comwell Middelfart 1. oktober 2015
2 Program for workshop (kl samt ) Præsentation + program Fakta om kræftsår foto, incidens, verificering Sårproblemer og konsekvenser for hverdagslivet Behandling. Anti-neoplastisk behandling, sårbehandling debridering og bandagering samt psykosocial (kognitiv) indsats. Røre ved bandager;-) Få udvalgte resultater fra Ph.d.» Et helhedsorienteret perspektiv en model Kort om telemedicinsk sårvurdering Informationsmateriale og husk på ;-)
3 Kræftsår lidt fakta Forskning om kræftsår et overset område. Litteratursøgning feb. 2015: 239 artikler, primært erfaringsbaseret, dog fire randomiserede studier (Kalemikerakis 2012, Lund-Nielsen 2011,, Leonard et al. 2001, Bower et al. 1992) 5-10% af kræftpatienter udvikler kræftsår underliggende tumor infiltrerer hud og væv, eller som metastaser (Adderley & Holt 2014) Ikke blot brystkræft, i litteratur ca. 65% - dog 80% i RCT- studiet var brystkræftsår samme ætiologi som ved andre kræftdiagnoser (Grocott, Gethin & Probst 2013) Primært patienter > 60 år fremskreden kræftsygdom (Grocott 2007) Kræftsår palliation er typisk det mulige opnåelige mål (Merz et al. 2011)
4 Kræftsår definition og verificering Definition Et ikke helende sår over tid. Ofte logoregionalt i tidligere/nuværende kræftområde/cicatrise Karakteristisk udseende blomkål, tumorvæv i sårbunden, nekrotisk, ildelugtende Verificering På kliniske tegn for patienter med kendt kræftdiagnose Biopsi Fordele: Sikker diagnose kan opnås Ulemper: falsk negative svar, smertefuldt, kan forringe sårets tilstand
5 Sårrelaterede problemer ved kræftsår Eksudation (Adderley 2010/Selby 2009) Lugt (De Costa Santos, De Mattos Pimenta & Nobre 2010) Blødning (Recka, Montagnini & Vitale 2012, Kakimoto et al 2010) Smerter (Bergstrom 2011) Infektion/kolonisering (Tickle 2013/Fromatin et al 2013) Psykosociale problemstillinger (Probst, Arber & Faithfull 2013, Alexander 2010; Lo et al 2008; Piggin & Jones 2009): Depression Skam Ændret body-image, kvindelighed, seksualitet Social isolation
6 Kræftsår ved avanceret kræftsygdom Symptomer og bivirkninger: Fatigue Smerter Ernæringsproblemer Kvalme og opkastninger Slimhindeproblemer Lymfødem Oplevelse af angst og depression m.fl.
7 Konsekvenser af kræftsår på hverdagslivet Fuldtidsjob at have kræft og kræftsår tid til hjemmesygeplejerske, praktiserende læge, hospital, fysioterapeut, laboratorier osv. Træthed ikke at orke såret, vask af tøj/sengetøj At tage ansvaret på trods. At være afhængig såret (bandageskift), svært at deltage i socialt liv Spejlet som fjende konfrontation sygdom og død Ved brystkræftsår: Brystets kulturelle betydning det rene, amning/ og brystet som seksualobjekt - Dobbelttraumatisering normalitet, stigmatisering Den ulydige kræft gennembryder kroppens grænser Renhed >< snavs risiko for uorden Ingen klassifikation - uorden Tanker om liv og død eksistentielle spørgsmål tro/ikke tro, komplementær behandling osv.
8 Behandling af kræftsår (Grocott, Gethin & Probst 2013, Merz et al 2011) Antineoplastisk behandling Kemoterapi Antihormonbehandling Strålebehandling Elektrokemoterapi (Matthiessen, Gehl et al. 2012) M.fl. (immunterapi osv.) Optimal sårbehandling fugtig sårheling Psykosocial og eksistentiel omsorg Hvad med kirurgi??????
9 Sårfaser en oversigt 1) Inflammationsfasen, kendetegnet ved blødning, ødem, varme, eksudation, gule/sorte nekroser, avitalt væv og infektion/kolonisering med mikroorganismer. Såret er ofte smertende og ildelugtende 2) Granulationsfasen, kendetegnet ved rødt nopret vitalt granulationsvæv med rigelig blodgennemstrømning, rent og frit for nekroser og infektion. Der er sparsom eksudation/blodtilblandet eksudat 3) Modningsfasen, kendetegnet ved epitelisering. Fibrin og lymfe kan bevirke mindre sårskorper. Vævet er blegt, næsten gennemsigtigt, indtil der er fuldstændig opheling
10 Sårheling I kræftsår er den nævnte helingsproces af en eller anden årsag typisk ophørt. Sårene forbliver som oftest i inflammationsfasen i måneder til år, med mindre sårhelingsprocessen påvirkes f.eks. ved at skifte behandling Derfor er kræftsår ofte kroniske livslange, hvor målet er palliation
11 Sårbehandling af patienter med kræftsår Bygger på almene sårhelingsprincipper ved kroniske sår Bevare fugtig sårheling (forbinding der tilfører fugt, eller som holder på fugten) INGEN lufttørring eller brug af gaze eller køkkenrulle! Tilstræbe konstant sårtemperatur (skift kun forbinding, når det er nødvendigt bandager 7 dages holdbarhed) Beskytte såret mod kontaminering (rene procedurer, tætsluttende forbindinger) Fjern dødt væv (nekroser gule/sorte) Forhindre ophobning af sekret (absorberende forbindinger) Beskytte såromgivelser (barriere creme) Opfylde patientens ønsker og behov
12 Typisk sårbehandling Grundig såranamnese Sårrens med ca. 32 varmt vandhanevand med bruser/sprøjte (20-30 ml), eller med non-wowen swaps Såret dubbes tør med non-wowen kompres (ikke gaze) Såret soigneres/debrideres forsigtigt kræftsår kan bløde - brug gel, PHMB, rensesvamp osv. - samt saks, skalpel og pincet med forsigtighed Såret fotograferes Sårkanter kan beskyttes med barrierecreme (ikke zink) Klæbeflader kan beskyttes med en barrierefilm (f.eks. Cavilon No Sting, Secura, Skin-prep osv.) Forbinding lægges på alt efter problemområde
13 Sårbehandlingsprodukter Væskende eller blødende sår Hydrofiberprodukt / alginat: SupraSorb A /Aquacel extra Superabsorbanter: Cutisorb Ultra / Vliwasorb Skum +/- klæb: Allevyn Gentle Border (lite) / Mepilex Border Ildelugtende og koloniserede sår Sølv: SeaSorb Ag / Suprasorb A-Ag / Aquacel Ag extra / Biatain Ag Honningbandager: Algivon (plus) / Activon / Actilite Kul: Vliwaktiv - Effekt på lugt ikke på bakterier brug sølv/honning i stedet Skum: Allevyn Gentle Border (lite) / Mepilex Border Nekrotiske eller fibrinbelagte sår (oprensning) Hydrogel / alginat / sårgel: Cutimed gel / SupraSorb A / Kliniderm Fiber / alginat / Aquacel extra / Prontosan gel (og skyllevæske PMHB) Oprensning: Debrisoft Skum: Allevyn Gentle Border (lite) / Mepilex Border Fiksering med Transparent film (f.eks. Mepitel film) / Net-BH / Net-trusser / Tubegaze
14 Sølvbandager (Fong & Wood 2006, Jørgensen et al. 2006, Bergin & Wraight 2006) Nanokrystalliseret sølv Fordele: Skaber bredspektret antimikrobiel barrierer overfor patogener ved frigivelse af Ag+ når kontakt med fugtigt miljø Ag+ blokerer patogenernes optagelse af næringsstoffer samt respiration Patogeners cellemembran ødelægges når Ag+ bindes til proteiner i cellevæg Patogener forhindres i formering ved at Ag+ bindes til bakteriens DNA Virker antiinflammatorisk Ulemper: Sårsmerter Allergi (Lansdown 2010) Tungmetal miljø Resistens i in-vitro (Lansdown 2010)
15 Honningprodukter (Molan 2006, Dunford 2005, Gethin & Cowman 2008, Cooper 2011) Honning (Manuka) Leptospernum Scopariumplantearter fra New Zealand Fordele: UMF 12+ Antibakteriel effekt sammenlignes med phenolkoncentration Højt sukkerindhold osmotisk rensende Stimulerer angiogenese og dannelse af fibroblaster Surt sårmiljø (ph-værdi 3,4 6,1) Hydrogenperoxid i små mængder Antimikrobielle planteprodukter Ikke-toksisk på væv Ingen resistens i in-vitro (Cooper et al. 2010) Ulemper: Sårsmerter syreindhold stimulerer nociceptorer til smerterespons Lugt af honning fedtet Allergi?
16 Andre behandlingsmuligheder fortsat svag evidens! Ved sårsmerter Topical morfingel direkte på såroverfladen (Huptas et al 2011, guidelines Grahm et al 2013). Huptas 2011 anbefaler: 0,1 g morfin opløst i 5 g vand og 94,9 g gel NHS guidelines 2012 anbefaler 10 mg Morfinsulfat i 8 g gel Ved lugt Topical Metronidazolgel 0,75% direkte i såret x 1 dagligt i 14 dage (Adderly 2011, Santos 2010). (Nu anvendes systemisk Doxycyclin f.eks. Tbl. Vibradox 200 mg x 1 den første dag herefter 100 mg x 1) Ved blødning Brug af adrenalin 1 mg/1000 ml på såroverfladen (Grocott 1999) (Nu anvendes hæmostaserende strålebehandling samt elektrokemoterapi)
17 Behandling under stråleterapi Så længe patienten modtager strålebehandling: Ingen metalholdige bandager (sølv, kul osv.) når der bestråles med bandagen på Obs. Bolus-effekt, hvis der bestråles med bandage på Obs. hud på bagsiden af patienten! Ingen honning der er desværre endnu ingen studier i forbindelser med strålebehandling Da bandage ofte fjernes dagligt ikke nødvendigt med bandagering beregnet til flere dage f.eks. skum alene Ved afslutning af strålebehandling sårbehandling ud fra alm. principper om fugtigt sårheling til kroniske sår
18 Kognitiv miljøterapi samtaler og afspænding helhedsorientering! Kognitiv terapi er udviklet af psykiater Aaron T. Beck til depressive patienter (Beck et al. 1979). Den kognitive diamant anvendes som visuel forklaring af sammenhængen mellem tanker, følelser, adfærd og krop Kognitive samtaler til kræftpatienter har til formål at: reducere kræftrelateret angst og depression samt stress og øge mestringsevnen (Moorey & Greer 2006, Greer 2008) Afspændingstræning Effekt på angst og depression, søvnproblemer og afledning fra svære tanker (Wolpe 1969, Benson & Klipper 2000, Cheung et al. 2003, Baider 2001) Tanker Følelser Krop Adfærd
19 Hvad kan patienten selv gøre? Spise alsidig kost rig på vitaminer (B,C), zink, jern, protein og fedt Undgå rygning Gøre let motion Være opmærksom på lav blodprocent Opretholde det sociale liv, så social isolation undgås
20 Udvalgte resultater honning><sølv begge i kombination med kognitive samtale og afspænding, N=69 Ingen statistisk signifikant forskel på honning- og sølvbandager på sårstørrelse, grad af granulationsvæv, fibrin og nekroser, eksudation, lugt, smerte og bakteriologi Lund-Nielsen B; Adamsen L; Kolmos HJ Rørth M; Tolver A, Gottrup F. Wound Repair and Regeneration, 2011 På poolede data (n=69) sås: sårstørrelsesreduktion hos 62% Øget sårhelingspotentiale hos 58%
21 Bakteriologi. Resultater honning><sølv begge i kombination med kognitive samtale og afspænding, N=69 Lund-Nielsen B; Adamsen L; Gottrup F; Rørth M; Tolver A, Kolmos HJ Ostomy Wound Management, 2011 Ingen statistisk signifikant forskel på sårpatogener fundet over tid mellem sølv og honning Ingen indflydelse af anti-neoplastisk behandling eller antibiotika på bakteriologien 97% af sårene var koloniseret med mindst én bakterie (median 2 (range 1-4) Anbefaling: ingen podninger med mindre der er generelle tegn på infektion Der blev fundet 25 forskellige slags bakterier i sårene. Stafylokokker blev fundet i 42%, Enterobakterier i 34% og Pseudomonas i 10% af sårene
22 An avalanche of Ignoring (Lund-Nielsen B; Midtgaard J; Rørth M; Gottrup F; Adamsen L. Cancer Nursing 2011) Interview i hjemmet med 17 kvinder med brystkræft (31% af brystkræftpatienterne fra RCT-studiet n=69), der alle havde ignoreret kræftsåret Interview havde terapeutisk effekt (skyld og skam over fortielse og løgne) Analyseres af Ph.d. Psykolog Julie Midtgaard og jeg - forskertriangulering Lund-Nielsen B; Midtgaard J; Rørth M; Gottrup F; Adamsen L. Cancer Nursing 2011
23 An avalanche of Ignoring (Lund-Nielsen B; Midtgaard J; Rørth M; Gottrup F; Adamsen L. Cancer Nursing 2011) Jeg tror, undskyldningerne (for ikke at gå til lægen) var meget relateret til min (afdøde) mand - at vi havde haft det fire år lange kræftforløb med ham. Jeg tror, at jeg lukkede øjnene for det, og på en eller anden måde benægtede det. Jeg orkede ikke at skulle ind i den der sygehus kræftverden endnu engang. (AB55 år. 12 mdr.) Jeg blev nødt til at tage afstand fra alle dem jeg holdt af. Jeg måtte lave en skal udenom mig selv, så de ikke opdagede noget. Men de vidste det jo godt. Jeg sagde, at jeg ikke fejlede noget, og trods det, så gik jeg ud i udhuset og kastede op, fordi de ikke måtte opdage det. Jeg følte mig som et jaget dyr. Det var rigtig hårdt. (AP60 år. 60 mdr.) Jeg lå det meste af sommerferien og havde ondt i ryggen, og så fik jeg åndenød, så tænkte jeg, nej nu er det altså lægebesøg. - Nu er mine tanker om fremtiden koncentreret om glæden og livet. Når jeg bliver mere selvhjulpen, så skal jeg i gang. (AS47år. 12 mdr.)
24 Udvalgte resultater honning><sølv begge i kombination med kognitive samtale og afspænding, N=69 Der var statistisk signifikant forbedring på begge behandlinger af patienternes vurdering af: Lugt (p=0.007) målt på VAS Eksudation (p<0.0001) målt på VAS Angst (p=0.007) Målt på HADS Hospital Anxiety and Depression Scale (spørgeskema) Depression (p=0.049) Målt på HADS (spørgeskema)
25 Helhedsorientering En bio-psyko-social intervention. Hvordan kan det forstås i relation til kræftsår?
26 En bio-psykosocial model
27 Konklusion på ph.d.-projekt om behandling af patienter med kræftsår Resultaterne indikerede, at en intervention med sølveller honningbandager suppleret med kognitive samtaler og afspændingstræning må overvejes som fremtidigt behandlingstilbud til patienter med kræftsår og avanceret kræftsygdom, idet der var: En sårstørrelsesreduktion hos 62% og øget sårhelingspotentiale hos 58%, som indikerede en forbedret sårhelingsproces En statistisk signifikant reduktion af lugt, eksudation, angst og depression på begge behandlinger, hvilket forbedrede patienternes velbefindende og deres samlede situation Så måske vi skal begynde her..
28 Hvorfor ønske om en landsdækkende indsats overfor patienter med kræftsår? Patienterne, der deltog i ph.d.-projektet oplyste, at de havde en oplevelse af, at sundhedspersonalet i de onkologiske afdelinger ikke viste interesse for sårene, og ikke tog ansvar for sårbehandlingen. Patienterne følte sig overladt med et ansvar, som de ikke havde forudsætninger for at håndtere Sundhedspersonale giver fortsat udtryk for manglende viden, kompetence og oplevelse af afmagt i forhold til kræftsår Der savnes fortsat forskning på området
29 Telemedicin mange muligheder! Landsdækkende indsatsområde 30 mill. sårdatabase Dansk telemedicin A/S sårjournal i database til andre typer af sår Sårjournal videreudviklet til kræftsår Muligheder Udtræk af data til forskning Undervisning og vejledningsmulighed
30 Informationsmateriale VIP kræftsår regionsvejledning fra 2015 SKA-vejledning fra maj 2015 kræftsår Se under sygeplejevejledninger Plejevejledning kræftsår Pjece til hjemmesygeplejen
31 Vigtige pointer at huske! Effektmål er IKKE opheling Vis interesse! Vær nysgerrig - hvad er der mon under bandagen?? Læge/sygeplejerske tilser patientens sår, vurderer, fotograferer og lægger plan. Giv gerne lidt bandager med hjem!!! Har patienten en hjemmesygeplejerske? Der skal bestilles hjemmesygeplejerske, som kan levere bandagerne helst vederlagsfrit! OBS forskelligt sortiment og muligheder alt efter kommune! Spørg til om patienten er tilknyttet pleje.net Hvis problemer med vederlagsfri levering af bandager: Om muligt - søg paragraf 122 (terminaltilskudsordning) og søg også til udspecificerede sygeplejeprodukter Få evt. hjælp fra socialrådgiver
32 Særlige palliative aspekter Psykosocial omsorg tal om ALT (tøjvalg, kvindelighed/mandighed, bodyimage, seksualitet, normalitet, socialt samvær/isolation, smerter, søvnproblemer, bekymringer, kræftsygdommen, døden osv.) Selvom patienterne ikke kan helbredes så ønsker de at LEVE indtil døden og helst så normalt som muligt at le sammen/humor, tale om dagligdagen og livet
33 Tak for Jeres opmærksomhed!
Kræftsår - pleje og behandling. Sygeplejevejledning
Kræftsår - pleje og behandling Sygeplejevejledning Februar 2018 Kræftsår pleje og behandling 1. Definition Kræftsår opstår hos 5-10% af alle kræftpatienter. Sårene forekommer hyppigst hos kræftpatienter
Læs mereKvantitative metoder objektiv måling af sårheling. Et ph.d.-projekt omhandlende patienter med kræftsår.
Kvantitative metoder objektiv måling af sårheling. Et ph.d.-projekt omhandlende patienter med kræftsår. Betina Lund-Nielsen, Ph.d. Klinisk sygeplejevejleder Onkologisk Klinik/UCSF, Rigshospitalet Forskerkurset
Læs mereFAKTORER SOM SPILLER IND I BEHANDLING AF SÅR
FAKTORER SOM SPILLER IND I BEHANDLING AF SÅR Hvor på kroppen befinder såret sig? Hvad har frembragt det? arteriel insufficiens venøs insufficiens blandet arteriel/venøs insufficiens diabetiske sår decubitus
Læs merePROCEDURE. Hospice Sønderjylland. Procedure Klinisk vejledning i sårbehandling.
Hospice Sønderjylland Oprettet d. 18-1-2012 af: KIG 5 Sidst revideret d. 28-01-2013 af: KIG 5 Procedure Klinisk vejledning i sårbehandling. Godkendt d. 14.06.2013 af: HLE/IAB Skal revideres d. 14.06.2015
Læs mereSårbehandling med kvalitet
Sårbehandling med kvalitet Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Hvad giver kvalitet i sårbehandlingen? Diagnose primær behandling God kompression Primær behandling af sår Akutte
Læs mereSårbehandling Denne folder omhandler retningslinier for behandling af kroniske sår
Medarbejder information Sår i Syd Sårbehandling Denne folder omhandler retningslinier for behandling af kroniske sår Kvalitet Døgnet Rundt Ortopædkirurgisk Afdeling Sårbehandling Et sår betragter vi som
Læs mereSårbehandling i almen praksis Store Praksisdag 2016
Sårbehandling i almen praksis Store Praksisdag 2016 Maria Plaschke, Sårkonsulent, sårsygeplejerske Maria Plaschke 3.2.2016 1 TIME sårvurdering Indhold for dagen Hvordan vurderes om der er infektion i såret
Læs mereAddiktiv sygepleje og sårbehandling
Addiktiv sygepleje og sårbehandling Abses, hvad gør vi? Der skal skabes afløb Antibiotika afhængig af patientens tilstand Sårbehandling ud fra sårfaser Tæt forbinding Kompression Stikskader Hvordan er
Læs mereKvalitativ metode ved livstruende sygdom. Et ph.d.-projekt omhandlende patienter med kræftsår.
Kvalitativ metode ved livstruende sygdom. Et ph.d.-projekt omhandlende patienter med kræftsår. Betina Lund-Nielsen, Ph.d. Klinisk sygeplejevejleder/forskningssygeplejerske Onkologisk Klinik/UCSF, Rigshospitalet
Læs mereAntimikrobielle bandager med Safetac teknologi er mindre smertefulde 2
Antimikrobielle bandager med Safetac teknologi er mindre smertefulde 2 Mepilex Border Ag og Mepilex Ag har den unikke og patenterede Safetac klæbeteknologi, som minimerer smerte for patienten og traume
Læs mereMedicinsk honning til sårbehandling Revamil
Medicinsk honning til sårbehandling Revamil Revamil Revamil til professionel sårbehandling Revamil består af en række bruger- og patientvenlige sårbehandlingsprodukter baseret på 100% ren medicinsk honning.
Læs mereKræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge
Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINIER Pleje til patienter med cancersår
1 KLINISKE RETNINGSLINIER Pleje til patienter med cancersår Ved klinisk oversygeplejerske Susan Rydahl, sygeplejerske Birthe Mølholm og Annette Andersen (til maj 2003) Palliativ medicinsk afdeling, Bispebjerg
Læs mereSÅRBEHANDLING I ALMEN PRAKSIS STORE PRAKSISDAG 2019
SÅRBEHANDLING I ALMEN PRAKSIS STORE PRAKSISDAG 2019 Maria Plaschke, Sårsygeplejerske, MPH Maria Plaschke 1 Indhold for dagen TIME sårvurdering Hvordan vurderes om der er infektion i såret? Hvilken behandling
Læs mereSygepleje i særklasse -et kvalitetsforbedringsprojekt med fokus på fire af sygeplejens kerneområder Winnie Seidelin Klinisk sygeplejespecialist, Cand.mag. Neurologisk Klinik 1 Sygepleje i særklasse De
Læs mereDin sårbehandling med negativt tryk: Patientvejledning
Din sårbehandling med negativt tryk: Patientvejledning Hej! I denne brochure fortæller vi om, hvordan din sårbehandling med negativt tryk (NPWT) fungerer, og hvorfor vi har valgt at behandle dine sår med
Læs mereUbehagelig lugt i forbindelse med sår er en meget kompleks udfordring for sygeplejersken.
Når sår lugter Sår, der lugter, er en udfordring for både sygeplejersker, pårørende og patienten, som har såret. Optimering af sårbehandlingen, rensning af såroverfladen, hyppig udluftning og neutralisering
Læs mereYdelser og patientens vurdering
Evaluering af rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte 2007-2009 Kræftrehabilitering i kommunerne Ydelser og patientens vurdering Nyborg Strand 17.marts 2010 Centerchef Jette Vibe-Petersen Sygeplejerske
Læs meresorbion sachet S Wound Bed Preparation
Produktoversigt sorbion sachet S Wound Bed Preparation Den enestående Hydration Response Technology i sorbion sachet S kombinerer fysisk modificerede cellulosefibre med geldannende komponenter. Det tætte
Læs mereMedicinsk honning til sårbehandling revamil
Medicinsk honning til sårbehandling Revamil Revamil sårbehandlingsprodukter til professionel sårbehandling Med langvarig og effektiv antibakteriel virkning. Det brede udvalg er fokuseret på brugervenlighed,
Læs mereDet fokuserede kliniske spørgsmål
UCSF FORSKERKURSUS For Sundhedsfaglige Professionsbachelorer 2011-2012 Det fokuserede kliniske spørgsmål PICO model til formulering af fokuserede kliniske spørgsmål Mary Jarden sygeplejerske, cand.cur.,
Læs mereHvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef
Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad vidste vi allerede? Rehabilitering har fokus på funktionsevne og palliation på lindring,
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereVi gør heling mulig. Vejledning til patienter og behandlere. Svar på dine spørgsmål
Vi gør heling mulig Vejledning til patienter og behandlere Svar på dine spørgsmål Hvis du læser dette, overvejer du sandsynligvis larveterapi som en del af sårbehandlingsforløbet. Denne brochure har til
Læs mereKemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling
Læs mereKontraktbilag K Sårplejeprodukter
Kontraktbilag K Sårplejeprodukter 1 Sårplejeprodukter i Næstved Kommune. Produktvalg afhænger af hvilken fase såret er i. Åbne sår kan se vidt forskellige ud og hvert sår kræver specifik vurdering og valg
Læs mereINFORMATION OM SÅRBEHANDLING I HJEMMET
INFORMATION OM SÅRBEHANDLING I HJEMMET 1/7 LÆNGST MULIGT I EGET LIV Ligesom i den øvrige del af Fredercia Kommunes plejeog sundhedstilbud, har Hjemmesygeplejen fokus på at styrke dig i at leve et aktivt
Læs mereDeltagerinformation. Forebyggelse af sårinfektioner efter kejsersnit
Deltagerinformation Forebyggelse af sårinfektioner efter kejsersnit Kære kommende forældre Vi vil gerne invitere dig til at deltage i et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt, hvor vi vil undersøge,
Læs mereKræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet
Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes
Læs mereSEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN
SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN DEN ONKOLOGISKE VÆRKTØJSKASSE 8. FEBRUAR 2018 Afdelingslæge, phd, Onkologisk afd., Rigshospitalet Benedikte Hasselbalch PROGRAM Ø Hvad er kræft? Ø Hvilke behandlingsmuligheder
Læs mereBehandling af kronisk ødem i underekstremiteterne
Behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
Læs mereEvaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering
Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Mette Bøg Horup, Mette Birk-Olsen, Lise Kvistgaard Jensen og Kristian Kidholm I samarbejde med Knud Yderstræde, Benjamin Schnack
Læs mereDeltagerinformation. Forebyggelse af sårinfektioner efter kejsersnit
Deltagerinformation Forebyggelse af sårinfektioner efter kejsersnit Kære kommende forældre Vi vil gerne invitere dig til at deltage i et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt, hvor vi vil undersøge,
Læs mereUdarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1
GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og
Læs mereKommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer
Læs mereKvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014
Kvinder, kræft og seksualitet Temaeftermiddag SKA Herlev 2014 Sygeplejerske og sexologisk vejleder Ditte Maria Bjerno Nielsen, 2014 Hvem er jeg? Uddannet fra Sygeplejerskeuddannelsen København i 2008 Ansat
Læs mereKinetic Concepts Inc. KCI Medical ApS
Kinetic Concepts Inc Hvem er vi og hvad står vi for En verdensomspændende medicoteknisk virksomhed Førende indenfor sårheling og terapeutiske madrasser og senge Arbejder intenst med at forbedre kvaliteten
Læs mereEr der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?
Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat
Læs mereN O T A T. 1. Formål og baggrund
N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte
Læs mereInformationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3
Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Til dig der overvejer lindrende medicinsk behandling fremfor dialyse. Denne
Læs mereAlle fotos er modelfotos.
LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,
Læs merePrincipper for sårbehandling og sårtyper
Principper for sårbehandling og sårtyper Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Wound Care Division Principper for sårbehandling Find årsagen til såret diagnose Primær behandling
Læs mereLotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus
Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Hjertepatienter med depression har signifikant højere morbiditet og mortalitet end hjertepatienter uden depression Depression
Læs mereHERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &
Læs mereSpørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft
Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Hvad er brystkræft? Brystkræft er en alvorlig sygdom, men jo tidligere brystkræft bliver opdaget og behandlet, desto større er mulighederne for at
Læs mereRigshospitalet Abdominalcentret Senfølger til kirurgi
Senfølger til kirurgi Klinisk sygeplejespecialist Hvad er senfølger? Ingen officiel dansk definition på senfølger Senfølger er helbredsproblemer, der opstår under primær behandling og bliver kroniske,
Læs mereTemadag: En værdig død
Temadag: En værdig død Dagens program Kl. 9: Velkomst v/underviserne Film Oplæg om den palliative indsats i Danmark Gruppeøvelse: Interviews om en værdig død opsamling Kl. 10.15-10.30: Pause Oplæg om værdighedsgivende
Læs mereHvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?
Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning
Læs mereHenvisning til rehabiliteringsophold for hjernetumorpatienter grad III og IV på REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Henvisning til rehabiliteringsophold for hjernetumorpatienter grad III og IV på REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation Henvisningskriterier Patienten har en hjernetumor grad III og IV. Patienten
Læs mereEvaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi
Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Region Nordjylland den 22. november 2011 Birgitte Rittig-Rasmussen Fysioterapeut, cand.scient.san., adjunkt VIA University College
Læs mereAt være pårørende til en kræftpatient
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens Grønvold, MD, Ph.D., DrMedSci Lone Ross Nylandsted, MD, Ph.D. Program Baggrund
Læs mereTAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK
KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk
Læs mereOrganisering af arbejdet
Organisering af arbejdet Nedsætte hudplejegruppe med forskellige kompetencer kliniske og videnskabelige. Repræsentanter fra relevante afsnit. Gruppen arbejder ud fra et fastsat kommissorium. Mødes en gang
Læs mereDuctalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier
Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier Birgitte Goldschmidt Mertz Helle Molter Duriaud Niels Kroman
Læs mereInteraktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet ifølge undersøgelsen At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens
Læs mereLarveterapi. Vi gør heling mulig. Vejledning til patienter og behandlere Svar på dine spørgsmål
Larveterapi Vi gør heling mulig Vejledning til patienter og behandlere Svar på dine spørgsmål Hvis du læser dette, overvejer du sandsynligvis larveterapi som en del af sårbehandlingsforløbet. Denne brochure
Læs mereRehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune
Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet
Læs mereHurtigere sårheling Kvantemekanisk bio-teknologi
Hurtigere sårheling Kvantemekanisk bio-teknologi Hurtigere heling, Lavere omkostninger Kroniske sår udgør en voksende udfordring verden over på grund af aldrende demografi og en eksplosiv udvikling i antallet
Læs mereGitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital
Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital 26-05-2011 Disposition Faser/behandlingsmål Hvilke typiske senfølger ser vi? Tværfaglig indsats Hvordan vurderer vi patienten og effekten af den
Læs mereHospitalsmodelprojekt
Hospitalsmodelprojekt Udvikling af den palliative indsats i onkologisk sengeafsnit vha behovsvurderingsredskabet EORTC QLQ C-30 Onkologisk sengeafsnit D1 og D3 Aalborg Sygehus 2012/2013 Baggrund Patient
Læs merePRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND
ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN
Læs mereSamtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa
Samtalen. Anna Weibull Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Diplom NSCPM 2007 Medforfatter DSAMs palliationsvejledning Lotte Blicher Mørk Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit Medforfatter SSTs
Læs mereVil du vide mere? Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner
Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse
Læs mereFormer sig på mikroplan og er bakteriedræbende* 1,2. Der er forskel på sølvbandager. *Påvist in vitro
Former sig på mikroplan og er bakteriedræbende* 1,2 Der er forskel på sølvbandager. *Påvist in vitro Vigtigste udfordringer En vigtig udfordring i bekæmpelsen af sårinfektioner er at kunne håndtere bakterievæksten
Læs mereKræft og senfølger. Kræft og senfølger. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.
Kræft og senfølger Kræft og senfølger Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D. Senfølger helbredt men ikke rask Jeg føler mig på sin vis flov over, at jeg kan være så trist til mode og føle
Læs mereRegion Sjælland Positivliste for Dermatolog Dato: 30-05-2014 Side: 1 af6
Side: 1 af6 DERMATOLOGER Positivliste forbrugsartikler til speciallæger 2014 Delaftale 1 - Alginat 14279 0370521008 Alginat, Biatain Alginate 5 x 5 cm Coloplast Sorbalgon 20473 0371021008 Alginat, Biatain
Læs mere3Health Care. Den voksende familie af 3M Tegaderm forbindinger. IV-katetre, sikkerhed og beskyttelse. Avanceret sårbehandling
Den voksende familie af 3M Tegaderm forbindinger IV-katetre, sikkerhed og beskyttelse Avanceret sårbehandling Kirurgiske sårbehandlingsprodukter 3Health Care Protecting skin. Healing wounds. Det mest velkendte
Læs mereMindfulness-Baseret Terapi og brystkræft
Mindfulness-Baseret Terapi og brystkræft Dansk Center for Mindfulness, Klinisk Institut, Århus Universitet, Anne Søndergaard, speciallæge i almen medicin Dagens program Hvad er mindfulness? MBSR og MBKT
Læs mereEksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices
Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for
Læs mereMINDFULNESS BETALER SIG, NÅR BRYSTKRÆFT GØR ONDT!
MINDFULNESS BETALER SIG, NÅR BRYSTKRÆFT GØR ONDT! Maja Johannsen, PhD, cand.psych., Enhed for Psykoonkologi & Sundhedspsykologi (EPoS), Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital og Psykologisk Institut,
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse. Indhold
Sårbehandling Indholdsfortegnelse Indhold Alginater...Side 6 Hydrofiber...Side 10 Skumbandager...Side 11 Kombinationsbandager...Side 24 Kulbandager...Side 26 Antimikrobielle bandager...side 28 Hydrobalance...Side
Læs mereTræthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet
Træthed / Fatigue Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet NCCN s definition på cancerrelateret Fatigue Cancer relateret fatigue er en belastende, vedvarende,
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med
Læs mereSÅRBEHANDLINGSPRODUKTER REGION SYDDANMARK
SÅRBEHANDLINGSPRODUKTER REGION SYDDANMARK Indkøbsområde ansvarlig, Sårprodukter Karsten Kirkegaard kk@rsyd.dk Økonomi, Indkøbsafdelingen Damhaven 12, 7100 Vejle Telefon 76 63 10 00 Indkøbsområde ansvarlig,
Læs mereInformation om strålebehandling efter operation for brystkræft
Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling
Læs mereSpørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:
Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3)
Læs mereVelkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.
Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende
Læs mereHelende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning
Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:
Læs mereAlle fotos er modelfotos.
BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,
Læs mereSuprasorb X og Suprasorb X + PHMB
Suprasorb X og Suprasorb X + PHMB Brugsvejledning 1. Såret renses efter gældende standard. Derefter duppes området omkring såret tørt med sterile sårkompresser. 2. Suprasorb X eller Suprasorb X + PHMB
Læs mereEn pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet
En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling
Læs mereLonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.
Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk
Læs merePalliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus
Palliation ved uhelbredelig nyrekræft Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliativ omsorg WHO bekræfter livet og betragter døden som en naturlig proces hverken fremskynder
Læs mereLev med dine følelser og forebyg psykiske problemer
Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke
Læs mereTil patienter og pårørende. Lymfødem. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Ergo- og Fysioterapien
Til patienter og pårørende Lymfødem Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Ergo- og Fysioterapien Lymfesystemet 2 Information efter forundersøgelse Information efter forundersøgelse for lymfødem Du har været
Læs merekbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer
Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer kbossen@cancer.dk Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter
Læs mereQOL-E V. 3 HELBREDSRELATERET LIVSKVALITET VED MYELODYSPLASTISK SYNDROM BESKYTTELSE AF PERSONLIGE OPLYSNINGER
QOL-E V. 3 HELBREDSRELATERET LIVSKVALITET VED MYELODYSPLASTISK SYNDROM Denne undersøgelse er målrettet patienter med myelodysplastisk syndrom (MDS). Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, hvordan
Læs mereKommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?
Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne
Læs merePsykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION
Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve
Produktinformation for Terramycin-Polymyxin B (Oxytetracyclin og Polymyxin B) Salve 30+1 mg/g Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og styrke Pakningsstørrelse 13 50 46 Salve 30+1 mg/g 15 g Dagsaktuel
Læs mereDanske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
Læs mereInformation om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft
Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information
Læs mereRegion Syddanmark. God sårbehandling i. sissektoren. God. sårbehandli. rsyd.dk
Region Syddanmark sårbehandling i praksissektoren sårbehandli sissektoren ehandl ren rsyd.dk sårbehandling i praksissektoren Udarbejdet af: Sår- og praksissygeplejerske, Lotte Bang Sandager, Haderslev
Læs mereHjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016
Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.
Læs mereOnline KOL-rehabilitering
Online KOL-rehabilitering CIMT konference Hindsgavl Slot Sygeplejerske Lisbeth Østergaard Lungeambulatoriet, Bispebjerg Hospital lisbeth.marie.oestergaard@regionh.dk KOL Kronisk Obstruktiv Lungesygdom
Læs mereTil patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling
Til patienter og pårørende Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof Hæmatologisk Afdeling Indledning Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling
Læs mereSmerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter
Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse
Læs mere