EU-straf til virksomheder der ikke lever op til socialt ansvar

Transkript

1 LO SNYHEDSBREV EU & udlicitering I n d h o l d s f o rt e g n e l s e EU-straf til virksomheder der ikke lever op til socialt ansvar EU-Kommissionen vil nu styrke kravene til virksomheder, der enten leverer varer eller serviceydelser til det offentlige. Også ved udliciteringer skal virksomhederne kunne leve op til deres sociale ansvar. Hvis ikke det sker, lægger EU- Kommissionen op til, at sådanne virk - somheder skal kunne straffes. Stadig flere lønmodtagere pendler Næsten hver femte lønmodtager pendler ud over en amtsgrænse for at komme på arbejde. Al snak om manglende mobilitet på arbejdsmarkedet må nu for - stumme, siger Harald Børsting. Prioriterer socialt ansvar og virksomhedens økonomi lavt pct. af tillidsrepræsentanterne prioriterer det sociale ansvar som en vigtig opgave, viser TR-undersøgelsen Holdningen En god aftale Af LO-sekretær Harald Børsting. EU-straf til virksomheder der ikke lever op til socialt ansvar Udvalg i Europa-Parlamentet og europæisk fagbevægelse stiller krav om sociale klausuler, når offentlige myndigheder køber varer hos private firmaer - og virksomheder skal kunne retsforfølges, hvis de ikke overholder regler Udspil Bruxelles Handicappede og andre grupper, der har svært ved at få arbejde, skal have klart lettere ved at komme ind på arbejdsmarkedet i forbindelse med det arbejde, private virksomheder udfører for offentlige myndigheder. Et udvalg under Europa-Parlamentet foreslår i en foreløbig rapport, at Europa-Kommissionen gør såkaldte sociale klausuler obligatoriske, når offentlige myndigheder køber varer eller får arbejde udført hos private. De private virksomheder skal vide, hvilke sociale og arbejdsmarkedsmæssige regler - som eksempelvis overenskomster - de skal følge. Og det skal være muligt for myndighederne at give bøder eller på anden måde straffe virksomheder, der ikke følger spillets regler og overholder de sociale forpligtelser. Den endelige rapport, der senere skal behandles i det samlede parlament, er en opfølgning på Europa-Kommissionens meddelelse om offentlige indkøb, som Kommissionen vedtog i foråret. I den lægger Kommissionen op til en række ændringer af den EU-lovgivning, der allerede gælder, når de offentlige myndigheder får arbejde udført på den ene eller anden måde. O ffentlige indkøb for mia. kr. Spørgsmålet om offentlige indkøb har interesseret Kommissionen i en årrække i takt med, at det indre marked i EF og siden EU blev opbygget. For to år siden vedtog Kommissionen en grønbog om offentlige indkøb. Den slår her fast, at indkøbene har en væsentlig betydning for hele økonomien i EU-landene. Årligt køber de offentlige myndigheder for over milliarder kroner hos private. Men selv om der findes regler for, at virksomheder i andre lande skal kunne byde på indkøb, er det kun omkring 10 pct. af varer eller tjenesteydelser, der i dag udføres af firmaer i andre lande. Kommissionen bemærker, at landene halter bagefter med at omsætte direktiver om offentligt udbud til nationale regler. For et år siden var kun 55,6 pct. af direktiverne omsat korrekt til regler i de 15 EU-lande. I grønbogen fra Kommissionen interesserede Kommissionen sig da også hovedsagelig for den manglende konkurrence, der var om hele markedet for offentlige indkøb. Men netop denne særlige interesse blev kritiseret af den europæiske fagbevægelse i de høringssvar, som blev sendt til Kommissionen i forbindelse med diskussionerne af grønbogen. 2. oktober 1998 Nyhedsbrevet Udspil udgives af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 DK 1634 København V. Tlf Fax: udspil@lo.dk Ansvarshavende redaktør: Hans Jensen I Redaktion: Claus M. Mikkelsen(DJ), Dorte Monggaard(DJ), Peter Lav Hansen, Peder Munch(DJ) og Susse Maria Holst. Layout og illustration: LO/Skønvirke Mangfoldiggørelse ikke tilladt uden tilladelse fra LO ISSN-nr.:

2 Fagbevægelsen påpegede, at konkurrencen om offentlige indkøb også var et spørgsmål om de løn- og arbejdsforhold, der var i virksomhederne, ligesom de sociale forhold spillede en rolle. Kommissionen tager tråden op i meddelelsen fra foråret og går mere i dybden med de sociale og arbejdsmarkedsmæssige spørgsmål. Kommissionen erkender, at de offentlige indkøb har betydning for beskæftigelsen. Kommissionen kommer også ind på de sociale og arbejdsmæssige forhold og fastslår, at de sociale bestemmelser skal overholdes. K l a re regler og sanktioner EF-domstolen har tidligere fastslået, at det ikke strider mod EU-regler, at lokale myndigheder stiller særlige krav i forbindelse med offentlige indkøb. Kravene som sociale klausuler må blot ikke hindre en fri konkurrence. Kommissionen lægger nu op til, at spørgsmålet de sociale aspekter bliver uddybet i endnu en meddelelse. Men Europa-Parlamentets underudvalg ønsker en helt klar indføjelse i de nuværende direktiver, så det slås fast, at det er muligt at stille krav og opstille sociale klausuler. I den europæiske føderation for offentlig service, EPSU, ønsker man klarere sanktioner over for virksomheder, der ikke overholder regler. Organisationen opfordrer Kommissionen til at udarbejde en liste over firmaer, der forsynder sig og bør black-listes. Yd e r l i g e re information: LO-konsulent Helle Thorning-Schmidt på telefon eller LO-konsulent Peder Munch Hansen på Yderligere kommentarer: LO-sekretær Ib Wistisen på telefon Side 2

3 Pendling Stadig flere l ø n m o d t a g e re pendler Fra 1993 til 1997 steg antallet af lønmodtagere, der pendlede ud over en amtsgrænse med godt syv pct. Set i forhold til antallet af beskæftigede svarer det til, at knap hver femte lønmodtager pendler for at komme på arbejde I takt med en stigende beskæftigelse pendler vi danskere mere og mere for at komme på arbejde. I 1993 pendlede knap lønmodtagere ud over en amtsgrænse for at komme på arbejde. Fem år senere - i var tallet steget til godt lønmodtagere. Det fremgår af en særkørsel, som Danmarks Statistik har gennemført for LO s nyhedsbrev Udspil. Med andre ord er der sket en stigning i antallet af pendlere på mere end syv pct., der vælger at køre på arbejde hver dag - og som krydser en amtsgrænse undervejs. Danmarks Statistik opgør hvert år, hvor mange lønmodtagere der pendler, på baggrund af oplysninger fra folkeregistret og virksomhedernes COR-indberetning. Fra tid til anden lyder det i den arbejdsmarkedspolitiske debat, at danske lønmodtagere ikke er særlig mobile sammenlignet med andre lande. Men tallene fra Danmarks Statistik afslører, at danske lønmodtagere er særdeles mobile. I hvert fald er det bemærkelsesværdigt, at godt 17,5 pct. af samtlige beskæftigede pendler ud over en amtsgrænse for at komme på arbejde. S t o re forskelle fra amt til amt Tallene fra Danmarks statistik afslører også store forskelle fra amterne imellem. I Viborg amt er antallet af pendlere fra 1993 til 1997 steget med ikke mindre end 32,3 pct., mens der i Københavns amt er blevet lidt færre pendlere. De største stigninger har fundet sted i Flere lønmodtagere pendler Knap hver femte lønmodtager pendler ud over en amtsgrænse for at komme på arbejde. Fra 1993 og frem til 1997 er der på landsplan kommet godt syv pct. flere pendlere. Kilde:Danmarks Statistik/Særkørsel Amter Pct. Hovedstaden 91,221 77,379 17,9 Københavns amt 113, ,762-3,5 Frederiksborg amt 67,473 65,842 2,5 Vestsjællands amt 27,207 24,860 9,4 Roskilde amt 58,990 57,804 2,1 Storstrøms amt 19,701 17,945 9,8 Fyns amt 11,507 10,389 10,8 Sønderjyllands amt 7,521 6,287 19,6 Vejle amt 17,939 15,175 18,2 Ribe amt 7,770 6,559 18,5 Ringkøbing amt 8,528 7,469 14,2 Århus amt 20,498 17,612 16,4 Viborg amt 11,296 8,536 32,3 Nordjyllands amt 7,702 6,305 22,2 I alt 471, ,924 7,1 Side 3

4 Jylland. De fem amter med de største stigninger er Viborg, Nordjyllands, Sønderjylland, Ribe og Vejle amter. På øerne og Sjælland skiller hovedstaden sig ud med en stigning på godt 17 pct., mens der er et direkte fald på 3,5 pct. i Københavns amt. Stigningen i antallet af lønmodtagere, der pendler ud over en amtsgrænse, harmonerer pænt med udviklingen i beskæftigelsen. De amter, der har oplevet en stigning i antallet af beskæftigede, kan nemlig også fremvise en fremgang i pendlingen. - Tallene viser med al ønskelig tydelighed, at danske lønmodtagere er særdeles mobile og er villige til at køre ganske langt for at finde arbejde. Med til billedet hører naturligvis, at vi ved, at det er svært at få ledige til at rykke teltpælene op og flytte til andre landsdele for at finde arbejde. Selv ikke en pæn offentlig støtte har haft betydning. Stort set ingen har benyttet sig af ordningen, der udløser økonomisk hjælp til at flytte permanent efter arbejde, siger LO-sekretær Harald Børsting i en kommentar til tallene fra Danmarks Statistik. Han fortsætter: - Det var måske en ide at overveje, hvordan vi kan styrke formidlingen af job, så der ikke udelukkende fokuseres på mulige arbejdspladser tæt på den enkelte lønmodtagers bopæl. Det er nødvendigt, at vi får styrket den tvær-regionale jobformidling. Et arbejde, som Landsarbejdsrådet allerede har sat gang i. Yderligere information: LO-konsulent Claus M. Mikkelsen på telefon Yderligere kommentarer: LO-sekretær Harald Børsting på telefon Side 4

5 Tillidsrepræsentant 98 P r i o r i t e rer socialt ansvar og virksomhedens økonomi lavt 17 pct. af tillidsrepræsentanterne på LO-området prioriterer det sociale ansvar som en vigtig arbejdsopgave. Og blot fire pct. interesserer sig for virksomhedens økonomi. Det viser den største undersøgelse af tillidsrepræsentanternes arbejdsopgaver og -vilkår, som er gennem ført af FAOS-gruppen ved Københavns Universitet for LO. Undersøgelsen blev præsenteret for knap tillidsrepræsentanter i mandags på LO s TR-Topmøde i Odense Det ydre miljø, virksomhedens økonomi og gennemførelse af fagforeningens politik på den enkelte arbejdsplads. Det er de absolutte bundskrabere på en prioriteret liste over tillidsrepræsentanternes arbejdsopgaver. Blot to pct. af tillidsrepræsentanterne på LO-området prioriterer arbejdet med det ydre miljø. Kun fire pct. interesserer sig for virksomhedens økonomi, mens fem pct. arbejder på at gennemføre fagforeningens politik på den enkelte arbejdsplads. I hvert fald når tillidsrepræsentanterne selv bliver bedt om at prioritere deres vigtigste arbejdsopgaver. Det er nogle af resultaterne i LO s omfattende tillidsrepræsentantundersøgelse, som blev offentliggjort på Tillidsrepræsentant-Topmødet mandag den 28. september i Odense. Her var tillidsrepræsentanter fra hele landet samlet til fagligt arrangement i anledning af LO s 100-års jubilæum. Undersøgelsen bygger på en omfattende spørgeskemaundersøgelse, som FAOS-gruppen ved Københavns Universitet har gennemført. I alt ud af godt tillidsrepræsentanter fra alle LO-fagforbund har besvaret spørgsmål, der tilsammen giver et præcist De vigtigste arbejdsopgaver, som tillidsrepræsentanterne prioriterer dem. Kilde: TR-Undersøgelsen 98/LO Sådan prioriterer tillidsrepræsentanterne deres vigtigste arbejdsopgaver At få samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere til at fungere At sørge for et godt samarbejdsklima mellem kollegaerne Brug af overenskomsterne på arbejdspladsen (fx sikring af overenskomsterne overholdes eller genforhandles) Personalepolitik/personaleudvikling Arbejdsmiljø Virksomhedens/arbejdspladsens udvikling Virksomhedens/arbejdspladsens sociale ansvar At gennemføre fagforeningens politik på virksomheden/arbejdspladsen Virksomhedens/arbejdspladsens økonomi Virksomhedens/arbejdspladsens ydre miljø (forurening) 5 % 4 % 2 % 17 % 17 % 51 % 49 % 37 % 55 % 70 % Side 5

6 billede af tillidsrepræsentantens arbejdsopgaver og -vilkår. Udover spørgeskemaundersøgelsen har FAOS-gruppen gennemført 50 interview med tillidsrepræsentanter på 17 arbejdspladser, samt fem interview med repræsentanter fra arbejdsgivernes organisationer. P r i o r i t e rer samarbejde og overe n s k o m s t e r Tillidsrepræsentanterne er blandt andet blevet bedt om at prioritere deres arbejdsopgaver. Og et klart flertal betragter det som deres fornemmeste opgave at få samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne til at fungere. Mere overraskende er det, at 55 pct. mener, at det er en højt prioritereret opgave at udvikle et godt arbejdsklima og samarbejde mellem kollegerne. Dét at sørge for, at overenskomsterne bliver overholdt, og at de bliver genforhandlet, betragter mere end hver anden tillidsrepræsentant som en vigtig opgave. Generelt kan man sige - måske bortset fra tillidsrepræsentanternes indsats for at sikre et godt arbejdsklima - at det er de traditionelle opgaver, som prioriteres højest. Eksempelvis bliver personalepolitik og arbejdsmiljøområdet fremhævet af henholdsvis 49 pct. og 37 pct. Socialt ansvar og udvikling af arbejdspladsen er til gengæld den bløde mellemvare for mange tillidsrepræsentanter. Bare 17 pct. anser det sociale ansvar som en højt prioriteret opgave. F remtidens opgaver - Undersøgelsen af tillidsrepræsentanternes arbejdsvilkår viser, at der er sket et markant skift fra at være vogtere og politibetjente til at være procesmagere og konfliktløsere, siger LO s formand Hans Jensen og fortsætter: - Mange tillidsrepræsentanter prioriterer klart til fordel for nogle veldefinerede opgaver. Det sker til dels på bekostning af nogle af de mere bløde opgaver, som udvikling af arbejdspladserne og virksomhedernes sociale ansvar. Jeg synes egentlig, at det er ganske flot, at hele 17 pct. af tillidsrepræsentanterne prioriterer arbejdet med det sociale ansvar. Det er trods alt ikke et emne, der er særligt konkret, og det har heller ikke været på dagsordenen så længe. Hans Jens understreger, at det netop er emner som socialt ansvar, der i de kommende år vil komme i fokus på mange arbejdspladser. - Vi ved jo, at der er risiko for, at vi kommer til at mangle hænder rundt om på arbejdspladserne. Derfor er det vigtigt, at netop opgaven med det sociale ansvar er højt prioriteret overalt. Vi skal blive bedre til at passe på hinanden, ligesom vi skal løfte folk, der i dag står uden for arbejdsmarkedet indenfor igen. Fagbevægelsen står her over for en stor opgave, der består i at sikre tillidsrepræsentanterne det rigtige værktøj, slutter LO s formand. Side 6

7 Undersøgelsens foreløbige resultater er udgivet i fem hefter, der kan rekvireres ved henvendelse til LO s pjeceafdeling. De kan også downloades fra LO s internetsider på adressen Yderligere information: LO-konsulent Morten Madsen på telefon Yderligere kommentarer: LO s formand Hans Jensen på telefon Holdningen Af LO-sekretær Harald Børsting En god aftale For nogle kom det som en overraskelse. Og måske var det da også mildt overraskende, at LO og Dansk Arbejdsgiverforening var i stand til at løse den opgave, som regeringen havde stukket ud efter forårets konflikt og opsigelsen af Fælleserklæringen fra Men egentlig blev resultatet blot leveret. I god ro og orden af arbejdsmarkedets parter. Nærmest forventeligt set i lyset af vores erfaringer med den danske model. For dét er ret beset nok det vigtigste resultat. Når arbejdsmarkedets parter leverer varen i enighed, så kommer resultaterne som regel også. Forhandlingerne har naturligvis haft et forskelligt udgangspunkt afhængig af, hvorfra man beskuer problemerne. For LO har det været af afgørende vigtighed, at den nye arbejdsmarkedsreform fremover fører til en mere aktiv og kvalificeret indsats over for den enkelte ledige. Arbejdsløsheden har gennem de sidste fem år været faldende. Især langtidsledigheden er blevet reduceret. Det betyder, at vi har stået tilbage med to overordnede problemstillinger: For det første betyder faldet i ledigheden, at risikoen for flaskehalse bliver større. Jo tættere vi kommer på fuld beskæftigelse, desto mere udtalt vil manglen på arbejdskraft blive. Og det betyder samtidig, at der skal bruges ressourcer på at give de mange tusinde, der i årene med massearbejdsløshed blev parkeret på sidenlinien i passive forsørgelsesordninger, en ny chance for at bide sig fast på arbejdspladserne. For det andet skal den nye arbejdsmarkedsreform sikre, at ledigheden fortsat falder. Det kræver en hurtigere indsats over for lønmodtagere, der ryger ud i arbejdsløshed. Handlingsplaner, uddannelse og jobtilbud skal tilbydes hurtigere. Og jo hurtigere tilbuddene kommer, desto færre vil opleve at blive langtidsledige. Den nye arbejdsmarkedsreform vil sikre, at langt flere ledige igen kommer i arbejde - og den vil nedbringe langtidsledigheden yderligere. Det er til gavn for LO s medlemmer. Især fire punkter har betydning for denne vurdering: En langt bedre aktivering. Der satses nu i højere grad på tilbud, der retter sig mod ordinær beskæftigelse, f.eks. er det blevet nemmere at bruge jobrotation, og kombinationen af jobtræning og uddannelse er blevet opprioriteret. De ledige sikres rent faktisk nu tilbud i 75 pct. i den 3-årige aktiveringsperiode. Indsatsen er også blevet kvalitativt bedre Side 7

8 Det er også muligt at besøge LO s hjemmeside på internettet for at få mere information om den nye arbejdsmarkedsreform. Adressen er: ved, at den i langt højere grad indrettes i forhold til den enkelte lediges behov og forudsætninger. F.eks. skal AF efter højst tre måneders ledighed foretage en individuel samtale. Og ved at decentralisere styringen kan indsatsen i højere grad målrettes de lokale behov og forhold. Den sidste ting, der er meget vigtig i forhold til kvaliteten i indsatsen, er, at der nu kommer en mere en hyppig kontakt mellem den ledige og AF. En langt hurtigere aktivering. Aktivperioden fremrykkes et år, så der ikke går så lang tid, inden de ledige kommer i aktivering. Dermed betyder trepartsaftalen også, at de ledige kommer hurtigere i beskæftigelse. For at sikre at den ledige får tidlige og gode tilbud, er grundregistreringen rykket frem. Hvor der før kunne gå fire uger inden de lediges kvalifikationer blev registreret, skal dette nu ske inden for en uge. Såvel fremrykning som afkortning af ydelsesperioder vil ikke få konsekvener for de nuværende ledige. Særlige hensyn til de svage grupper. Trepartsaftalen åbner op for, at der tages specielle hensyn til de svage ledige tidligt i dagpengeperioden. Det sker gennem en bred vifte af tilbud og ved at styrke samarbejdet mellem de forskellige systemer, f.eks. AF, kommunerne og A-kasserne, så systemopdelingen ikke er en hæmsko for at hjælpe den ledige. Ledige med risiko for at miste dagpengeretten får nu 26 uger, før ydelsesperioden ophører, ret til en ny og revideret handlingsplan, hvor der lægges vægt på ordinær beskæftigelse, f.eks. jobrotationsforløb. Det betyder, at der gøres en ekstra indsats for at give denne gruppe fodfæste på arbejdsmarkedet. De årige har hidtil været betragtet som en svag gruppe, men der er en markant forskel på ledighedsniveauet for henholdsvis de årige og de årige. Ledige i slutningen af 50 erne har langt vanskeligere ved at komme i job. For LO er det vigtigt, at der tages specielt hensyn til årige, og derfor har vi lagt vægt på, at særreglen for denne gruppe bevares. De årige har som helhed nydt godt af opsvinget, og derfor kan særreglen for denne gruppe ophæves. De årige skal have mere kvalificerede aktiverings- og formidlingstilbud, så de kan bevare deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Virksomhederne får større ansvar. Det indebærer en større forpligelse til at melde ledige job til A F, til at ansætte voksenlærlinge i den private sektor og som noget nyt voksenlærlinge i den offfentlige sektor, samt større forpligtelse til at ansætte ledige i privat jobtræning. Det er resultater, der vil hjælpe mange ledige tilbage til et aktivt liv på arbejdspladserne. Og det er et resultat af den danske model. Derfor er det nu vigtigt at Folketinget forholder sig lige så positivt til den danske arbejdsmarkedsmodel, at det reagerer lige så positivt til trepartsaftalen, som når regeringen fremlægger en budgetaftale med Kommunernes Landsforening til godkendelse i folketingssalen. Side 8