Effekten af indsatsen i aktivperioden. 1. kvartal 2001

Transkript

1 Effekten af indsatsen i aktivperioden 1. kvartal Juli 2002

2 I n d h o l d Undersøgelsens formål og baggrund Hovedkonklusioner Effekten af aktiveringsindsatsen i aktivperioden Integration og de aktiveredes baggrund Integration og de aktiveredes anciennitet i aktivperioden Integration og de aktiveredes køn og alder Integration og de aktiveredes helbred Integration og de aktiveredes uddannelsesbaggrund Samspillet mellem baggrundsfaktorerne Integration og aktiveringsredskaberne Uddannelse Offentlig jobtræning Privat jobtræning Jobrotation Sammenfatning om redskaber Effekten af aktiveringen, de integrerede Kontakteffekten Nettoeffekten Motivationseffekten Beskæftigelsen Bilag

3 Undersøgelsens formål og baggrund Denne undersøgelse er en videreførelse af tidligere surveyundersøgelser fra 1997, 1999 og af indsatsen i aktivperioden. Aktivperioden indtræder efter et års ledighed, hvorefter de ledige har ret- og pligt til aktivering. Baggrunden for, at Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemfører surveyundersøgelser, er at kortlægge andre aspekter ved effekten og kvaliteten af aktiveringsindsatsen end de, der umiddelbart er tilgængelige i registre. Disse aspekter kan f.eks. være en række baggrundsfaktorer som indvandrerbaggrund, de aktiveredes vurdering af eget helbred, aktiveringens relevans og anvendelighed på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsesintegreredes vurdering af, om aktiveringen har haft betydning for, at de er kommet i beskæftigelse. Denne rapports formål er primært at videreføre og sammenligne resultaterne af de tidligere undersøgelser med vægt på -undersøgelsen. Hermed er det muligt over tid at følge udviklingen både med hensyn til de aktiveredes baggrund (alder, uddannelse, helbred etc.) og med hensyn til sammensætningen og effekten af de enkelte aktiveringsredskaber. Surveymaterialet giver imidlertid mulighed for at belyse mange andre aspekter, f.eks. de aktiveredes vurderinger af deres muligheder for at genindtræde på arbejdsmarkedet, deres faglige og geografiske mobilitet og deres mere subjektive vurderinger af de forskellige aktiveringsredskabers kvalitet. En del af disse aspekter er ikke indarbejdet i denne rapport, men vil blive fremlagt i en særskilt undersøgelse. Surveyundersøgelsen omfatter et repræsentativt udsnit af dem, der var i aktivering i marts, april og maj måned. Stikprøven omfatter således et tværsnit af alle i ret- og pligt-aktivering i den givne periode (d.v.s. ikke kun forløb som blev afsluttet i denne periode). Interviewene er gennemført i november/december, altså ca. 1/2 år efter de ledige befandt sig i aktivering. Dataindsamlingen af gennemført af PLS Rambøll Management. Den statistiske bearbejdning og analyse er gennemført af Arbejdsmarkedsstyrelsen. 2

4 H o v e d k o n k l u s i o n e r Undersøgelsen viser, at 35 pct. af de aktiverede var i beskæftigelse (28 pct.) eller ordinær uddannelse (7 pct.) på interviewtidspunktet, dvs. ca. 1/2 år efter de havde været i ret- og pligt-aktivering i aktivperioden. Det er den samme effekt som i undersøgelsen fra og en stigning i forhold til de tilsvarende undersøgelser for 1999 og 1997, hvor henholdsvis 32 pct. i 1999 og 26 pct. i 1997 var i beskæftigelse eller ordinær uddannelse et 1/2 år efter aktiveringstidspunktet. De aktiveredes baggrund: På en del områder er der sket ændringer i de aktiveredes baggrund sammenlignet med. Da undersøgelsen udgør et stort repræsentativt udsnit af alle, der var aktiveret i marts, april og maj, kan det dermed konstateres, at der er sket en ændring i deltagersammensætningen i aktiveringen som helhed. Gruppen af ledige er tilsyneladende lidt svagere end i. Flere vurderede således, at de havde nedsat arbejdsevne, flere havde ingen formel uddannelse ud over grundskolen, og flere havde primært erhvervserfaring som ikke-faglærte. Effekten set i forhold til de aktiveredes baggrund Undersøgelsen viser at; Integration i beskæftigelse eller uddannelse øges, hvis de aktiverede vurderer, at de har et godt helbred. Sammenlignet med havde de med dårligt helbred en lavere integrationsandel i (18 pct. i mod 27 pct. i ). Ældre over 50 år havde generelt sværere end andre aldersgrupper, ved at komme i beskæftigelse eller uddannelse, men sammenlignet med steg andelen, som efterfølgende blev integreret fra 16 til 23 pct. Det var især de 50 til 54-årige, der i højere grad kom i beskæftigelse, og det var således først efter 55 år, at integrationsandelen i beskæftigelse faldt markant. Personer med grundskole som højeste uddannelse blev i mindre grad integreret i beskæftigelse eller uddannelse, men denne forskel er udjævnet sammenlignet med (25 pct. i mod 21 pct. i ). Andelen af aktiverede, der kom i beskæftigelse eller ordinær uddannelse, steg, jo længere tid de havde været ledige i aktivperioden. Længerevarende ledighed i aktivperioden medførte således ikke en lavere effekt af aktiveringen. De ledige motiveres eller opkvalificeres således i løbet af deres aktiveringsperiode til beskæftigelse eller uddannelse. Og dette gjorde sig i højere grad gældende i end i. 3

5 Effekten set i forhold til, hvilken type aktivering de interviewede har deltaget i Undersøgelsen viser at: Privat jobtræning var det mest effektive redskab til integration af ledige, også selv om der tages højde for forskelle i deltagersammensætningen. Offentlig jobtræning var det aktiveringsredskab, der havde den dårligste effekt, og effekten faldt fra 30 pct. til 26 pct.. Hvis der var tilknyttet uddannelse til jobtræningsforløbene, steg effekten. Alment forberedende uddannelser blev efterfulgt af en lav integration på arbejdsmarkedet, og integrationsandelen faldt lidt sammenlignet med. De, der deltog i disse uddannelser, var dog i højere grad ældre ledige med dårligt helbred og/eller ingen kompetencegivende uddannelse. Erhvervsuddannelserne især social- og sundhedsuddannelserne og AMU-uddannelserne blev efterfulgt af en forholdsvis høj beskæftigelsesintegration, og deres integrationsandel steg sammenlignet med. Alment forberedende uddannelser og videregående uddannelser lægger ikke overraskende i ligeså høj grad op til integration i ordinær uddannelse som i beskæftigelse. 80 pct. af de aktiverede ville have deltaget i aktiveringen, selv hvis det var frivilligt. 44 pct. svarede, at tilbudet i høj eller nogen grad havde medført, at de havde søgt job inden for et nyt jobområde. 20 pct. svarede, at aktivering ikke kunne hjælpe dem og 22 pct. kunne ikke påtage sig et job inden for 14 dage. De beskæftigedes vurdering af aktiveringens betydning for deres integration på arbejdsmarkedet Undersøgelsen viser at: Ca. 35 pct. af de beskæftigede kom i kontakt med deres nuværende arbejdsgiver via deres aktiveringsforløb. Det er en stigning sammenlignet med, hvor 31 pct. kom i kontakt med deres arbejdsgiver via aktiveringen. Det er ikke overraskende, at især de aktiverede i privat jobtræning kom i kontakt med deres arbejdsgiver via aktiveringen (51 pct.). Det er derimod overraskende, at kontakteffekten steg for aktiverede i offentlig jobtræning i undersøgelsen med 7 procentpoint til 50 pct. 4

6 56 pct. af de beskæftigede vurderede i høj eller nogen grad, at deres deltagelse i aktivering havde indflydelse på, at de havde fået arbejde. I var den samme andel på 51 pct. 17 pct. svarede, at de havde taget arbejde for at undgå aktivering. Det er færre end i, hvor 22 pct. tog arbejde for at undgå aktivering. Det skal bemærkes, at det ikke, som forventet, var de stærke ledige med forholdsvis kort ledighedsanciennitet, som har taget arbejde for at undgå aktivering. 55 pct. oplyste, at de efter deltagelse i aktiveringen fik en anden jobfunktion, end før de blev ledige. Aktiveringen bidrog med andre ord med at øge den faglige mobilitet, og det var især de forholdsvis svage grupper, der skiftede jobområde. Der var ikke nogen signifikant forskel på denne andel set i forhold til. I hovedtræk viser undersøgelsen således, at andelen, som kom i beskæftigelse eller uddannelse, var den samme som i -undersøgelsen, og det stadig var privat jobtræning, som gav den højeste effekt. Gruppen af ledige var til gengæld tilsyneladende lidt svagere end i. Flere vurderede således, at de havde nedsat arbejdsevne, flere havde ingen formel uddannelse ud over grundskolen, og flere havde primært erhvervserfaring som ikke-faglærte. De ældre og de uden kompetencegivende uddannelse kom dog i højere grad i ordinær beskæftigelse eller uddannelse sammenlignet med, selv om de stadig udgjorde den del af de ledige, som havde sværest ved at genindtræde på arbejdsmarkedet. Længerevarende ledighed i aktivperioden medførte derimod ikke en lavere integration. Der var således en tendens til, at andelen, der kom beskæftigelse, steg, jo længere tid de var i aktivperioden. Spørger man dem, der kom i beskæftigelse, om aktiveringens betydning for deres integration, var de i højere grad end i kommet i kontakt med deres arbejdsgiver via aktiveringen, og de vurderede i højere grad end i, at deres aktivering havde betydning for, at de kom i beskæftigelse. Endelig bidrog aktiveringen fortsat med at øge den faglige mobilitet, da flere fik en anden jobfunktion, end de havde, før de blev ledige. 5

7 E ffekten af aktiveringsindsatsen i aktivperioden I surveyundersøgelser som denne opgøres effekten sædvanligvis ved at undersøge, hvordan det er gået de aktiverede i en periode efter aktiveringen. Dette enkle princip er derfor valgt i denne undersøgelse, hvor et repræsentativt udsnit af alle, der var i aktivering i marts, april og maj måned, er blevet interviewet ca. et halvt år efter (november/december ) 1 De interviewedes tilknytning til arbejdsmarkedet et halvt år efter fremgår af nedenstående figur. Figur 1: Stikprøven fordelt efter arbejdsmarkedsstatus november/december Andet 4% Ledig 20% I beskæftigelse 28% Kommunal aktivering 4% Uddannelse 7% AF aktivering 37% Antal interview: Beregnet på vægtede data. Personer, der var syge, på ferie eller orlov på interviewtidspunktet blev spurgt om deres arbejdsmarkedsstatus, hvis ikke de havde været syge, på ferie eller orlov. Disse svar er indarbejdet i undersøgelsen. 28 pct. oplyste, at de havde almindelig ustøttet beskæftigelse, 7 pct. var i ordinær uddannelse (inkl. voksenlærlinge, som udgør knap 2 pct. af de adspurgte). Det vil sige, at 35 pct. af de personer, som var i aktivering i marts, april og maj, var integrerede på arbejdsmarkedet eller i ordinær uddannelse ca. et halvt år efter. Andelen af integrerede var dermed den samme som i -undersøgelsen, og der har 1 Undersøgelsen måler som udgangspunkt udslusnings- eller bruttoeffekten af aktiveringen. I det sidste afsnit i dette notat søges nettoeffekten belyst ved at inddrage de interviewedes vurdering af, om aktiveringen var årsagen til deres integration på arbejdsmarkedet. 6

8 været en signifikant stigning set i forhold (32 pct.) og 1997-undersøgelserne (26 pct.). I var 27 pct. af de adspurgte i beskæftigelse og 8 pct. i ordinær uddannelse. 2 Figur 1a: Arbejdsmarkedsstatus september/oktober og november/december I beskæftigelse Uddannelse AF aktivering Kommunal aktivering Ledig 7 Andet 4 Antal interviews i : 4653 Figur 1 og 1a viser endvidere, at 37 pct. af de adspurgte i forsat var i aktivering i AF-regi på interviewtidspunktet, hvilket var 5 pct. flere end i. Andelen af ledige i kommunal aktivering var derimod faldet i forhold til. Videre oplyste 20 pct. af de adspurgte, at de var ledige i december. Dette var samme andel som i. Endelig var 4 pct. af de adspurgte placeret i kategorien andet. Kun 1 pct. af disse var overgået til enten folkepension, førtidspension, efterløn, overgangsydelsen eller værnepligt, mens de resterende 3 pct. ikke ønskede at angive deres arbejdsmarkedsstatus. Den samlede andel i denne kategori var i -undersøgelsen på 7 pct., og der kan derfor konstateres et lille, men signifikant fald. 2 Interviewene i -undersøgelsen blev gemnemført i december måned, mens interviewene i undersøgelsen blev gennemført i oktober/november. Da december er en måned med forholdsvis høj sæsonbestemt ledighed, er det derfor positivt, at integrationseffekten målt i december, er på samme niveau som effekten målt i oktober/november. 7

9 Interviewpersonernes arbejdsmarkedsstatus var således stort set den samme som i -undersøgelsen. Lidt færre personer var i ordinær uddannelse, flere var i aktivering i AF-regi, og endelig var færre overgået til anden forsørgelse som kontanthjælp, efterløn m.m. i set i forhold til. Integration og de aktiveredes baggrund Integrationen i ordinær beskæftigelse eller i det ordinære uddannelsessystem bør ses i lyset af de aktiveredes forudsætninger og baggrund. Det foreliggende interviewmateriale giver mulighed for både at belyse de mere objektivt målbare baggrundsfaktorer såsom anciennitet i aktivperioden, køn, alder, helbred og uddannelsesbaggrund og de mere subjektive faktorer som motivation, forudgående forventninger til mulighederne for at få job, geografisk, økonomisk og beskæftigelsesmæssig mobilitet m.m.. Denne undersøgelse koncentrerer sig om de mere objektive faktorers betydning for integrationen på arbejdsmarkedet. De mere subjektive faktorer som f.eks. de lediges lyst og tro på, at man har en fremtid på arbejdsmarkedet, spiller utvivlsomt en betydelig rolle for, om aktiveringen lykkes. Surveymaterialet viser således at: 20 pct. ikke troede, at aktivering overhovedet kunne hjælpe dem, og det må antages, at denne gruppe sandsynligvis kun deltog modvilligt og uden større forventninger til forløbet. Ikke desto mindre var 23 pct. af disse modvillige aktiverede integreret i december. Det var dog en væsentlig lavere andel end i stikprøven som helhed. 28 pct. ikke var interesserede i at tage en uddannelse, selv om de selv vurderede, at det kunne forbedre deres beskæftigelsesmuligheder. 22 pct. af dem, der på interviewtidspunktet ikke var i beskæftigelse eller ordinær uddannelse, vurderede, at de ikke kunne påtage sig et ordinært fuldtidsjob inden for 14 dage. De angav, at den væsentligste grund var personlige forhold. Omvendt skal der peges på, at 80 pct. oplyste, at de ville have deltaget i forløbet, også selv om det var frivilligt. Ligeledes svarede 44 pct., at tilbudet fra AF betød, at de i høj eller nogen grad havde søgt job inden for nye jobfunktioner/brancher. Integration og de aktiveredes anciennitet i aktivperioden Figur 2 viser andelen af personer i beskæftigelse og ordinær uddannelse fordelt på de aktiveredes anciennitet i aktivperioden. 8

10 Figur 2: Andelen af personer i beskæftigelse og ordinær uddannelse fordelt på anciennitetsgrupper i aktivperioden i og Beskæftigelse Uddannelse Alle Under 1/2 år 1/2-1 år 1-2 år Over 2 år Antal interview i : 6408, heraf 2248 integrerede. Beregnet på basis af vægtede data. Antal interviews i : Beregnet på basis af vægtede data Det ses, at andelen af integrerede personer steg med stigende anciennitet i indtil 2 år i aktivperioden. Efter 2 års ledighed i aktivperioden stagnerede andelen af integrerede. Umiddelbart vil man forvente det omvendte billede, nemlig at de med den korteste ledighed bag sig vil have en mere succesfuld beskæftigelsesintegration. I var beskæftigelseseffekten højest (30 pct.) for ledige med under et 1/2 års anciennitet, herefter faldt beskæftigelseseffekten og holdt sig på 27 pct. efter 1/2 år aktivering. 3 Resultatet i kan tages som et udtryk for, at der opnås øget integration ved forsat aktivering. 4 Noget tyder således på, at de ledige i løbet af deres aktiveringsperiode motiveres eller opkvalificeres til beskæftigelse eller ordinær uddannelse. Integration og de aktiveredes køn og alder Der var ikke stor forskel på integrationsandelen for henholdsvis mænd og kvinder, og dette var heller ikke tilfældet i undersøgelserne fra, 1999 og Medtages uddannelseseffekten, er denne tendens mere markant, da den samlede integrationseffekt i -undersøgelsen faldt jævnt med stigende anciennitet (39 pct. med 1/2 års anciennitet og 33 pct. med over 2 års anciennitet). 4 Forskellen mellem og er signifikant for alle kategorier, ligesom stigningen i andelene af integrerede i er signifikante. 9

11 Der var en klar tendens til, at aldersgruppen over 50 år havde sværere ved at blive integreret i beskæftigelse eller i uddannelse. Figur 3 viser andelen af integrerede i november/december inden for forskellige aldersgrupper. Figur 3: Andelen af integrerede fordelt på alder i og Beskæftigelse Uddannelse Alle Under 30 år år år 50 år og derover Antal interview i : 6408, heraf 2248 integrerede. Beregnet på basis af vægtede data. Antal interviews i : Beregnet på basis af vægtede data Figur 3 viser således, at integrationen af over 50-årige var markant lavere end for de øvrige aldersgrupper, og at sandsynligheden for at påbegynde en ordinær uddannelse faldt markant med alderen. Dette billede gjorde sig også gældende i og Andelen af over 50-årige, som efterfølgende kom i beskæftigelse eller uddannelse i, var således på 26 pct., mens andelen for øvrige aldersgrupper var over 37 pct. En sammenligning med undersøgelsen i viser dog, at flere over 50-årige kom i beskæftigelse i. Andelen af over 50-årige, som kom i beskæftigelse i, var således på 23 pct., mens andelen kun udgjorde 16 pct. i. En nærmere undersøgelse viser desuden, at det især var efter 55 år, at beskæftigelsesintegrationen faldt. Andelen af 50- til 54-årige, som efterfølgende kom i beskæftigelse, var således på over 27 pct., mens den for over 55 årige var under 20 pct. Beskæftigelsesintegrationen for de 50- til 54-årige var således stort set den samme som for gruppen under 30 år. I -undersøgelsen var tendensen til en faldende uddannelsesintegrationen med 10

12 stigende alder ikke ligeså markant som i -undersøgelsen. Som det ses af figur 3, blev over 23 pct. integreret i ordinær uddannelse efter aktiveringen i, mens den tilsvarende andel i var 8 pct. Andelen af over 50-årige, som blev integreret i uddannelse i, var tilsvarende knap 3 pct., mens den i var 5 pct. En sammenligning med resultaterne fra -undersøgelsen viser således, at 50- til 54-årige i højere grad i blev integreret i beskæftigelse, og at det først er efter 54 år, at integrationsandelen i beskæftigelse var markant lavere. Integration og de aktiveredes helbred Hovedparten af de adspurgte opfattede deres helbred som værende meget godt eller godt (i alt 79 pct.). Kun 5 pct. anså deres helbred for dårligt eller meget dårligt. Andelen af de adspurgte, som vurderede deres helbred som værende meget godt, faldt dog fra 48 pct. i til 43 pct. i. Figur 4 viser sammenhængen mellem de adspurgtes opfattelse af eget helbred og deres integration i beskæftigelse eller uddannelse på interviewtidspunktet. Figur 4: Andelen af integrerede fordelt på helbredsgrupper i og Beskæftigelse Uddannelse Alle Meget godt Godt Nogenlunde Dårligt Antal interview i : 6408, heraf 2248 integrerede. Beregnet på basis af vægtede data. Antal interviews i : Beregnet på basis af vægtede data Figur 4 viser, at der er en sammenhæng mellem godt helbred og en succesfuld integration. 41 pct. af personerne med meget godt helbred var således i beskæftigelse eller ordinær uddannelse i, hvilket er 4 procentpoint flere end i -undersøgelsen. Kun 18 pct. af de personer, som selv vurderede at have et dårligt eller 11

13 meget dårligt helbred, var i beskæftigelse eller uddannelse på interviewtidspunktet, hvilket er 9 procentpoint færre end i -undersøgelsen. I var integrationen i uddannelse uafhængig af helbredstilstanden. Dette var ikke tilfældet i -undersøgelsen, hvor personer med dårligt eller nogenlunde helbred havde en lavere uddannelsesandel end personer med godt helbred. 55 pct. af de interviewede med nogenlunde eller dårligt helbred oplyste desuden, at de havde nedsat arbejdsevne. Det svarer til 14 pct. af stikprøven som helhed og er 4 procentpoint flere end i -undersøgelsen. -undersøgelsen viser en klar sammenhæng mellem godt helbred og succesfuld integration i beskæftigelse eller uddannelse, og denne sammenhæng er blevet stærkere sammenlignet med resultaterne fra -undersøgelsen. Især havde gruppen med dårligt helbred en markant lavere integrationsandel. Integration og de aktiveredes uddannelsesbaggrund Undersøgelsen viser, at godt 24 pct. af de interviewede ikke havde gennemført en kompetencegivende uddannelse ud over grundskolen. I -undersøgelsen var den tilsvarende andel på 17 pct. 40 pct. af de interviewede svarede desuden, at deres tidligere erhvervserfaring primært havde været inden for et ikke-faglært område, det er 8 procentpoint flere end i -undersøgelsen. Der var således en del flere uden en kompetencegivende uddannelse og med en ikke-faglært baggrund i -undersøgelsen end i -undersøgelsen. Figur 5 viser sammenhængen mellem de interviewedes uddannelsesbaggrund og effekten af aktiveringen. Det ses af figuren, at personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse (grundskole og gymnasial uddannelse) havde en lav beskæftigelsesintegration, men en gennemsnitlig eller højere uddannelsesintegration. Det er positivt, at forholdsvis mange ledige uden erhvervsuddannelse efter aktiveringen påbegyndte en uddannelse. Sammenlignet med undersøgelsen i steg andelen af de beskæftigelsesintegrerede, som havde grundskolen som højeste uddannelse, dog fra 21 til 25 pct. 12

14 Figur 5: Andel integrerede i hhv. beskæftigelse og uddannelse fordelt på uddannelsesbaggrund Anden udd. Lang videregående udd. o. 4 år Mellemlang videreg. udd år Kort videregående udd. u. 3 år Anden erhv. udd./fagudd. min. 1 år Læreline el. EFG udd. Kortvarig udd. u. 1 år Gymnasial udd. Grundskole Alle Beskæftigelse Uddannelse Antal interview: 6408, heraf 2248 integrerede. Beregnet på basis af vægtede data. Tal fra er ikke medtaget, da en del af uddannelseskategorierne ikke er sammenlignelige Samspillet mellem baggrundsfaktorerne En kort opsummering af resultaterne med hensyn til de interviewedes baggrund viser, at ældre havde en klart lavere integration i beskæftigelse og især uddannelse, men i modsætning til -undersøgelsen faldt integrationen først markant efter 55 år. en succesfuld integration hænger sammen med et godt helbred. Sammenlignet med -undersøgelsen var der flere, der mente, at de havde nedsat arbejdsevne som følge af dårligt helbred, og de med dårligt helbred havde også en lavere integrationsandel i -undersøgelsen sammenlignet med havde flere af dem, der indgår i undersøgelsen, alene grundskole som højeste uddannelse, og flere havde primært erhvervserfaring inden for et ikke-faglært område. Personer med grundskole som højeste uddannelse blev i mindre grad integreret i beskæftigelse, men forskellen er udjævnet sammenlignet med -undersøgelsen andelen af integrerede i beskæftigelse og uddannelse steg med stigende ledighedsanciennitet i aktivperioden, og denne sammenhæng er mere markant end i. 13

15 Undersøgelsen viser således, på trods af visse ændringer i forhold til -undersøgelsen, at helbred, alder og uddannelse havde betydning for den efterfølgende integration på arbejdsmarkedet. Ældre over 50 år, personer uden anden uddannelse end grundskole og personer med dårligere helbred havde således større risiko for ikke at blive integreret på arbejdsmarkedet. De 3 nedenstående risikofaktorer, som blev udvalgt i undersøgelsen, er derfor videreført i denne undersøgelse. Alder over 50 år Helbred vurderet som nogenlunde eller dårligt Ingen kompetencegivende uddannelse Som vist i gennemgangen af baggrundsfaktorerne skal man ved sammenligning med dog være opmærksom på, at alder har fået mindre betydning, mens uddannelsesbaggrund og helbred har fået større betydning som faktorer, der øger risikoen for manglende integration på arbejdsmarkedet. Undersøgelsen opstiller 3 risikogrupper på baggrund af de valgte faktorer: Risikogruppe 1: Personer, der ikke havde nogen af de ovennævnte tre karakteristika. Det vil sige personer under 50 år, ved godt eller meget godt helbred og med en uddannelse ud over grundskolen altså ikke berørt af ovennævnte faktorer. Denne gruppe udgjorde 42 pct. af stikprøven. Risikogruppe 2: Personer, der havde en, og kun en, af de tre karakteristika. Det vil sige enten var over 50 år, med nogenlunde eller dårligt helbred eller med grundskole som højeste uddannelse. Denne gruppe udgjorde 38 pct. af stikprøven. Risikogruppe 3: Personer, der havde to eller alle tre af de ovennævnte karakteristika. Denne gruppe udgjorde 20 pct. af stikprøven (ca. hver femte person i risikogruppe 3 opfyldte alle tre betingelser). I opdelingen i disse risikogrupper er der ikke taget højde for de forskelle, personerne måtte have i øvrigt (f.eks. motivation, etnisk baggrund, faglig og geografisk mobilitet, manglende erhvervserfaring etc.) Der kan således på andre områder indgå ressourcestærke personer i risikogruppe 3 og tilsvarende ressourcesvage i gruppe 1. Figur 6 viser fordelingen af risikogrupper på anciennitet i aktivperioden. Det ses, at der var en sammenhæng mellem ledighedsanciennitet og risikogruppe. Risikogruppe 1 s andel var således faldende med ledighedsancienniteten, mens risikogruppe 3 udgjorde en større andel i grupperne med længere anciennitet. Figuren viser med andre ord, at de tre risikofaktorer har betydning for de aktiveredes beskæftigelseschancer. 14

16 Figur 6: Risikogruppe fordelt efter anciennitet i aktivperioden i 100% - 90% - 80% - 70% - 60% - 50% - 40% - 30% - 20% - 10% - 0% Alle Under 1/2 år 1/2-1 år 1-2 år Over 2 år Risikogr. 3 Risikogr. 2 Risikogr. 1 Antal interview i : Beregnet på basis af vægtede data. For sammenligning med se figur 1 i bilaget. Figur 7 viser sammenhængen mellem risikogruppe og integration. Der ses en markant højere integration for risikogruppe 1, faldende over risikogruppe 2 og med en lav integration for risikogruppe 3. Figur 7: Andel integrerede fordelt på risikogrupper i og Uddannelse Beskæftigelse Uddannelse Beskæftigelse Alle Risikogr. Risikogr. Risikogr. Alle Risikogr. Risikogr. Risikogr Antal interview i : 6408, heraf 2248 integrerede. Beregnet på basis af vægtede data. Antal interviews i : Beregnet på basis af vægtede data 15

17 Integration og aktiveringsredskaberne Tidligere undersøgelser har vist, at der er forholdsvis stor forskel i effekten af aktiveringen afhængig af hvilken form for aktivering der anvendes. Dette er også tilfældet i denne undersøgelse. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er så enkelt at skille effekten mellem de enkelte aktiveringsredskaber fra hinanden. Grunden til dette er, at de ledige fortløbende skal være i aktivering i aktivperioden. En person vil derfor ofte deltage i forskellige kombinationer af redskaber, f.eks. uddannelse efterfulgt af jobtræning i en privat virksomhed, offentlig jobtræning efterfulgt af uddannelse o.s.v. Denne opgørelse tager alene udgangspunkt i den aktivitet, som de aktiverede deltog i i marts-maj. Det fremgår af figur 8, at der var forskel i deltagersammensætningen mellem på den ene side uddannelse og privat jobtræning og på den anden side offentlig jobtræning. Der var således en klar overvægt af personer i risikogruppe 1 i uddannelse og en klar overvægt af personer i risikogruppe 3 i offentlig jobtræning. Figur 8: Deltagersammensætningen, risikogrupper fordelt på redskaber 100% - 90% - 80% - 70% - 60% - 50% - 40% - 30% - 20% - 10% - 0% Alle Udd. Off. jobtr. Priv. jobtr. Risikogr. 3 Risikogr. 2 Risikogr. 1 Antal interview: Beregnet på basis af vægtede data. Da fordelingen ikke har ændrer sig nævneværdigt er der ikke medtaget data fra Det skal bemærkes, at den valgte inddeling i risikogrupper betyder, at personer, der deltager i uddannelse, i højere grad vil komme fra risikogruppe 1. Grunden er, at personer over 50 år ikke i særlig høj grad er motiveret til at tage uddannelse og risikogruppe 2 og 3 overvejede består af ældre. 5 Forskellene i deltagersammensætning afspejler sig også delvist i andelen af integrerede efter deltagelse i de enkelte aktiveringsredskaber. 16

18 Figur 9 viser, at integrationen ved deltagelse i privat jobtræning både i og var markant højere end ved deltagelse i de øvrige aktiveringsredskaber. Offentlig jobtræning var det redskab, som havde den klart laveste integrationseffekt, og effekten faldt fra 30 pct. i til 26 pct. i. Effekten af uddannelse var lidt under gennemsnittet på trods af den relativt høje deltagelse af ledige fra risikogruppe 1. Sammenlignet med faldt den samlede effekt af uddannelse fra 36 pct. integrerede i til 33 pct. integrerede i. Faldet er dog beskedent og skyldes primært, at færre påbegynder en ordinær uddannelse. 6 Figur 9: Andelen af integrerede fordelt på redskaber i og Alle Udd. Off. jobtr. Priv. jobtr. Uddannelse Beskæftigelse Antal interview i : 6408, heraf 2248 integrerede. Beregnet på basis af vægtede data. Antal interviews i : Beregnet på basis af vægtede data 5 Personer over 50 år udgør 37 pct. af alle interviewede, og denne gruppe har i øvrigt i højere grad dårligt helbred og grundskole som højeste uddannelse. 43 pct. af de interviewede over 50 svarer i øvrigt, at de ikke er interesserede i at tage en uddannelse, selv om det kan forbedre deres beskæftigelsesmuligheder. Endelig viser undersøgelsen også, at den væsentligste årsag til, at de interviewede ikke ønsker at tage en uddannelse, er, at de vurderer, at de er for gamle. 85 pct. af aldersgruppen over 50 år angiver således deres alder som den væsentligste barriere for at tage en uddannelse. 6 I -undersøgelsen var det primært personer, der deltog i uddannelsesaktivering, som efterfølgende påbegyndte en ordinær uddannelse. 80 pct. af alle, der efter aktiveringen blev integreret i en ordinær uddannelse i -undersøgelsen, havde således været aktiveret i et uddannelsesforløb. 17

19 Nedenstående tabel 1 viser andelen af integrerede fra de enkelte risikogrupper fordelt på forskellige aktiveringsredskaber. Det fremgår her, at mønsteret var det samme inden for hver risikogruppe. Privat jobtræning havde således den højeste effekt uanset risikogruppe, herefter følger uddannelse, og offentlig jobtræning havde den lavest effekt for alle tre risikogrupper. Tabel 1: Andel integrerede fordelt på risikogrupper og redskaber Alle Risikogr. 1 Risikogr. 2 Risikogr. 3 Uddannelse Privat jobtræning Offentlig jobtræning Alle Antal interview: 6408, heraf 2248 integrerede beregnet på basis af vægtede data. Det kan således konstateres, at selv når der tages højde for forskellig deltagersammensætning i de enkelte aktiveringsredskaber, var der forskel på andelen af integrerede. Forskellene udjævnes dog med stigende risiko. Mens forskellen mellem integrationen efter deltagelse i henholdsvis privat og offentlig jobtræning for aktiverede fra risikogruppe 1 var på 22 procentpoint, var den tilsvarende forskel kun 16 procentpoint for aktiverede fra risikogruppe 3. For personer i risikogruppe 3 var den relative fordel ved privat jobtræning således markant mindre. Uddannelse Uddannelse var det mest anvendte aktiveringsredskab 62 pct. af de aktiverede, der deltog i denne undersøgelse, havde således deltaget i et uddannelsesforløb, hvilket stort set svarer til den samlede redskabsfordeling i aktivperioden i. Uddannelse er imidlertid et meget differentieret redskab, der omfatter mange forskellige uddannelsestyper med meget forskellig deltagersammensætning. De mest anvendte uddannelser var: Erhvervsuddannelse/elevuddannelse inkl. Social- og Sundhedsuddannelserne (19 pct.) Grundlæggende edb (14 pct.), Specialarbejderkurser/AMU (11 pct.), Alment forberedende uddannelse 7 (11 pct.) og Videregående IT (11 pct.). 24 pct. af de interviewede svarede, at de havde gennemgået en anden uddannelse end de valgmuligheder, der var angivet i spørgeskemaet. 8 7 Almen uddannelse indeholder grundskole/folkeskole, gymniasial uddannelse (Student, HF, Handelsskole, Teknisk skole). 8 Svarkategorierne i spørgeskemaet fremgår af figur

20 Langt den overvejende del af de interviewede svarede, at den væsentligste grund til, at de deltog i et uddannelsesforløb, var, at de ønskede at styrke deres kvalifikationer på området (60 pct.), og stort set samme andel (61 pct.) svarede, at uddannelsestilbudet i høj grad var relevant i forhold til deres beskæftigelsesmål eller jobønske. 9 Det fremgår af nedenstående figur10, at andelen af integrerede i beskæftigelse var relativt lav for personer, der deltog i almene forberedende hhv. videregående uddannelser (især over 3 års varighed). Dette kompenseres der delvist for ved en relativt høj integration for disse forløb i ordinær uddannelse. Den lave effekt for alment forberedende uddannelse skal ses i lyset af, at de personer, der deltog i almen uddannelse, i langt højere grad havde erhvervserfaring som ikke-faglært og kom fra risikogruppe 2 eller Tilbud om almen uddannelse blev således overvejende givet til gruppen uden kompetencegivende uddannelse. Noget tyder endvidere på, at denne gruppe selv vurderede, at de havde brug for et kompetenceløft. Det fremgår således af undersøgelsen, at 77 pct. af dem, der deltog i en almen uddannelse, begrundede det med, at uddannelsen enten gav point eller adgang til en anden uddannelse (20 pct.), eller fordi de ville styrke deres kvalifikationer (57 pct.). Deltagelse i alment forberedende uddannelse for denne gruppe vil sandsynligvis ikke medføre en stor effekt på kort sigt. Det er derimod mere sandsynligt, at denne gruppe vil styrke deres muligheder på arbejdsmarkedet på lidt længere sigt. Figur 10: Andel integrerede fordelt efter uddannelsesretninger i Anden udd. Videregående udd. o. 3 år Videregående udd. u. 3 år Anden erhv.udd. SOSU IT(programm., syst. etc.) Grundl. EDB Spec.arb.kursus/AMU Alm. forbered. Alle Beskæftigelse Uddannelse Antal interview i : 6408, heraf 2248 integrerede. Beregnet på basis af vægtede data. For sammenligning med se bilaget figur pct. svarede, at uddannelsestilbudet i nogen grad var relevant og 20 pct. svarede, at uddannelsestilbudet kun i ringe grad eller slet ikke var relevant 10 Andelen fra risikogruppe 3 er 13 procentpoint over gennemsnittet 19

21 Omvendt ses det, at erhvervsuddannelserne især social- og sundhedsuddannelserne og AMU-uddannelserne blev efterfulgt af en høj beskæftigelsesintegration. Det bemærkes, at social- og sundhedsuddannelserne også affødte en relativt høj uddannelsesintegration. Årsagen til den høje uddannelsesintegration for social- og sundhedsuddannelserne var sandsynligvis, at disse uddannelser ikke i alle tilfælde kan færdiggøres inden for aktivlovens rammer. Deltagelse i edb- og IT-uddannelse indebar ikke høje integrationsandele i hverken beskæftigelse eller uddannelse. Disse forløb havde de laveste effekter efter almen uddannelse. Det skal bemærkes, at varigheden af disse uddannelser var relativt kort sammenlignet med de øvrige uddannelsesforløb. Sammenlignet med -undersøgelsen faldt integrationsandelen for personer, der deltog i uddannelse, lidt. Men det ses af figur 10, at faldet ikke var jævnt fordelt. Effekten faldt forholdsvis meget for alment forberedende uddannelse, edbog IT-uddannelse, øvrige erhvervsuddannelser samt videregående uddannelse under 3 år. Effekten steg derimod for social- og sundhedsuddannelserne og specialarbejderuddannelserne/amu (fra 34 til 39 pct.). Fordelingen i 1999 afveg ikke fra fordelingen i. Det skal endvidere bemærkes, at restkategorien anden uddannelse havde en bedre beskæftigelsesintegration, men en dårligere uddannelsesintegration end gennemsnittet for alle uddannelser. Anden uddannelse havde derfor samlet set stort set den samme effekt som gennemsnittet for samtlige uddannelsesforløb. Inddragelse af praktik i uddannelsen varierede fra uddannelse til uddannelse, men generelt var der tilknyttet praktik til 44 pct. af forløbene, hvilket er et fald på 6 procentpoint i forhold til -undersøgelsen. Almene uddannelser (16 pct), grundlæggende edb kurser (20 pct.) og anden uddannelse (37 pct.) havde således en lavere andel i praktik end gennemsnittet af samtlige forløb. For de øvrige forløb var det især social- og sundhedsuddannelserne, som havde en meget høj andel i praktik. Dette er dog ikke overraskende, da praktik indgår som en integreret del af uddannelsen. Det er derimod bemærkelsesværdigt, at 81 pct. af dem, der deltog i videregående uddannelser med over 3 års varighed, svarede, at der indgik praktik i deres uddannelse. Anden erhvervsuddannelse og videregående uddannelse under 3 år havde ligeledes en høj andel i praktik (henholdsvis 63 og 58 pct.), mens specialarbejder/amu uddannelserne og IT-uddannelserne havde en overraskende lille andel, der oplyste, at de deltog i praktik som en del af forløbet. Fordeling af praktik på uddannelsesretninger var i øvrigt nogenlunde den samme som i -undersøgelsen. 20

22 Generelt synes praktik at have en betydning, selv om den er lille, for den efterfølgende integration i ordinær arbejde og uddannelse. Figur 11 viser således fordelingen af integrerede efter deltagelse i uddannelsesaktivering hhv. med og uden praktik. Figur 11: Andel integrerede efter deltagelse i uddannelsesaktivering hhv. med og uden praktik i og Alle Med praktik Beskæftigelse 8 24 Uddannelse 6 25 Uden praktik Antal i uddannelse i 3956, heraf 1328 integrerede. Beregnet på basis af vægtede data. Der synes dog at være forskel på praktikkens betydning for de enkelte uddannelsestyper. 11 Således havde praktik tilsyneladende ingen afgørende betydning for andelen af integrerede ved deltagelse i IT-uddannelse, erhvervsuddannelse i øvrigt og videregående uddannelse under 3 års varighed. Praktik havde derimod betydning for andelen af integrerede ved deltagelse i almen uddannelse, specialarbejderkurser/amu samt videregående uddannelser over 3 års varighed. Generelt vurderede deltagerne i uddannelse, at uddannelsen havde styrket deres beskæftigelsesmuligheder (57 pct.). De mest optimistiske var de, der havde deltaget i videregående uddannelser og social og sundhedsuddannelserne, hvor over 80 pct. mente, at deres beskæftigelsesmuligheder var styrket. Omvendt var deltagere i almen uddannelse, AMU-uddannelse, grundlæggende edb og anden uddannelse relativt pessimistiske med hensyn til, om forløbet havde styrket deres beskæftigelsesmuligheder. De overvejende begrundelser for, at forløbet ikke havde styrket 11 Den forholdsvis høje andel af uddannelsesintegrerede for forløb med praktik kan forklares ved, at praktik er meget anvendt i uddannelsestyper med en høj uddannelsesintegration (f.eks. videregåcnde uddannelser over 3 år og Social- og sundhedsuddannelserne). 21

23 denne gruppes beskæftigelsesmuligheder, blev angivet at være: At aktivering ikke kan hjælpe mig, og at der ikke findes beskæftigelse inden for mit fagområde, og endelig svarede de der deltog i anden uddannelse eller grundlæggende edb, også, at forløbet ikke var i harmoni med deres jobønsker. Der var således ikke en klar sammenhæng mellem de adspurgtes vurdering af forløbene og deres efterfølgende integration på arbejdsmarkedet et 1/2 år efter. Personer i videregående uddannelser var således mere optimistiske, end den faktiske effekt indikerer, mens deltagere i AMU-uddannelse var overraskende pessimistiske. For personerne i videregående uddannelser kan resultatet hænge sammen med, at effekten måles allerede et 1/2 år efter, de blev registreret som værende i aktivering. Det er således ikke usandsynligt, at de personer, som var i gang med en videregående uddannelse, endnu var under uddannelse på interviewtidspunktet, og det derfor først ville være på lidt længere sigt, at de ville blive integreret på arbejdsmarkedet. Offentlig jobtræning Ca. 25 pct. af de aktiverede, der indgik i undersøgelsen, var i offentlig jobtræning, hvilket stort set svarer til aktiveringsandelen i aktivperioden i. Som tidligere vist i figur 8, udgjorde risikogruppe 3 en relativ høj andel af de aktiverede i offentlig jobtræning 32 pct. mod 20 pct. af alle aktiverede. 87 pct. af de aktiverede i offentlig jobtræning var ansat enten i; dagsinstitution (18 pct.) plejehjem (13 pct.) anden social eller sundhedsfunktion (14 pct.) skole (14 pct.) kulturel institution ( 9 pct.) og forvaltning (19 pct.). Resten (13 pct.) fordelte sig over forskellige institutioner, foreninger og organisationer. Som tidligere vist i figur 9, faldt den efterfølgende integrationseffekt for aktiverede i offentlig jobtræning generelt fra til. Dette fald var dog ikke ens for alle institutionstyper. 22

24 Figur 12: Andel integrerede efter offentlig jobtræning i udvalgt institutioner i Forvaltning 27 1 Kultur inst. 16 Skole 21 Anden soc. inst. Plejehjem Daginstitution Alle Beskæftigelse Uddannelse Antal i offentlig jobtræning i : 1648, heraf 435 integrerede. Beregnet på basis af vægtede data. For sammenligning med tal fra se vedlagte bilag figur 3. Figur 12 viser, at kulturelle institutioner skilte sig ud ved en klart lavere andel integrerede, mens aktivering i anden social- og sundhedsfunktion både medførte en relativt høj beskæftigelses- samt uddannelsesintegration. Sammenlignet med 1999 og var disse tendenser skærpet. Effekten af aktivering i kulturelle institutioner faldt, mens effekten af aktivering i social- og sundhedsfunktioner steg lidt. 12 Hovedparten af de aktiverede i offentlig jobtræning var ansat i institutioner og enheder med under 50 ansatte (80 pct.); 38 pct. var ansat i institutioner med under 10 ansatte, 24 pct. i institutionerne med 10 til 19 ansatte og 18 pct. i institutioner med 20 til 49 ansatte. Figur 13 viser andelen af integrerede i forhold til, hvor mange ansatte der var på ansættelsesstedet. Det ses, at andelen ikke var signifikant højere i institutioner med over 50 ansatte, set i forhold til institutioner med under 50 ansatte. Dette resultat afviger markant fra undersøgelsen i, hvor integrationsandelen var 15 procentpoint højere i institutioner med over 50 ansatte end i institutioner med under 50 ansatte. 12 I - og 1999-undersøgelsen var der desuden en relativt lav beskæftigelsesintegration efter aktivering på plejehjem. Dette var ikke tilfældet i -undersøgelsen. 23

25 Figur 13: Andel integrerede efter offentlig jobtræning fordelt efter antal ansatte på institutioner i og Over Under Alle Beskæftigelse Uddannelse Beskæftigelse Uddannelse Antal i offentlig jobtræning i : 1648, heraf 435 integrerede. Det skal bemærkes af 138 ikke svarede på spørgsmålet om antal ansatte. Fordelingen af integrerede for alle i offentlig jobtræning afviger derfor en smule fra de øvrige viste fordelinger. Beregnet på basis af vægtede data. Undersøgelsen viser desuden, at større institutioner i højere grad tilknyttede uddannelse til forløbene end de mindre. Således oplyste 33 pct. af de aktiverede i institutioner med over 50 ansatte, at der var tilknyttet uddannelse til forløbet, mens den tilsvarende andel var 27 pct. i mindre institutioner. Uddannelse i forbindelse med jobtræning havde endvidere betydning for integrationen, som det fremgår af figur 14. Figur 14: Andel integrerede efter offentlig jobtræning med og uden tilknyttet uddannelse i og Uden udd Med udd Alle Beskæftigelse Uddannelse Beskæftigelse Uddannelse Antal i offentlig jobtræning i : 1648, heraf 435 integrerede. Beregnet på basis af vægtede data. 24

26 Betydningen var dog væsentligt mindre sammenlignet med undersøgelsen i, hvor andelen af integrerede for aktiverede med uddannelse var helt oppe på 40 pct. Undersøgelsen fra viste endvidere, at det i højere grad var de stærke ledige fra risikogruppe 1, der fik uddannelse i forbindelse med forløbet. De ressourcestærke ledige opnåede desuden en større fordel ved at deltage i uddannelse i forbindelse med jobtræning. I var den samlede andel integrerede for den risikogruppe således 50 pct. for aktiverede, der fik uddannelse i forbindelse med deres jobtræning, og kun 28 pct. for aktiverede, der ikke deltog i uddannelse. I denne undersøgelse er der ikke så klar en sammenhæng mellem risikogruppe og valg af uddannelse i kombination med offentlig jobtræning. Undersøgelsen viser desuden, at den forøgelse af effekten, de aktiverede opnåede ved at deltage i uddannelse i forbindelse med jobtræning, stort set ikke var afhængig af, hvilken risikogruppe de tilhørte. Privat jobtræning Ca. 6 pct. af de aktiverede deltog i privat jobtræning. Privat jobtræning udgjorde 5 pct. af den samlede aktiveringsbestand i aktivperioden i. Som tidligere nævnt (se evt. figur 8) udgjorde risikogruppe 1, det vil sige de stærke ledige, en relativt høj andel af de aktiverede i dette aktiveringsredskab. De aktiverede i privat jobtræning var hovedsagelig ansat på små og mellemstore virksomheder: 53 pct. var ansat i virksomheder med under 10 ansatte, 19 pct. i virksomheder med 10 til 19 ansatte, 13 pct. i virksomheder med 20 til 49 ansatte og kun 14 pct. i virksomheder med over 50 ansatte. Fordelingen på virksomhedsstørrelse afveg således noget fra fordelingen ved ansættelse i offentlig jobtræning, hvor flere var tilknyttet de store ansættelsessteder. Noget tyder på, at der var en sammenhæng mellem andelen af integrerede og antallet af ansatte i virksomheden. 62 pct. af de ansatte i virksomheder med over 50 ansatte var således integreret i beskæftigelse eller uddannelse, mens den tilsvarende andel for aktiverede i virksomheder på under 50 ansatte var på 49 pct. Da der er meget få ansatte i stikprøven fra store virksomheder, skal resultatet fortolkes med meget stor forsigtighed. Der er derimod ikke noget der tyder på, at en kombination af privat jobtræning og uddannelse gav en bedre integrationseffekt. 25

27 Jobrotation 14 pct. af dem, der deltog i et jobtræningsforløb, indgik ifølge de adspurgte i et rotationsprojekt, og det var stort set udelukkende personer, der deltog i offentlig jobtræning. Hos den gruppe, der deltog i et jobrotationsprojekt, var andelen, der efterfølgende kom i beskæftigelse eller uddannelse, kun en anelse højere end for de øvrige aktiverede. Der var derimod i højere grad indlagt uddannelsesforløb i de forløb, som var tilknyttet et jobrotationsprojekt. 13 Sammenfatning om redskaber Alment forberedende uddannelser havde en lav effekt. De ledige, der deltog i disse uddannelser, kom dog i langt højere grad fra risikogruppe 2 eller 3. Erhvervsuddannelserne især social- og sundhedsuddannelserne og AMU-uddannelserne blev efterfulgt af en forholdsvis høj integration især i beskæftigelse, mens alment forberedende og videregående uddannelser i højere grad blev efterfulgt af integration i ordinær uddannelse end i beskæftigelse. Der er ikke en klar sammenhæng mellem de aktiveredes vurdering af, om uddannelsesforløbet havde styrket deres beskæftigelsesmuligheder, og deres efterfølgende integrationsandel. Personer, der deltog i videregående uddannelser, var således mere optimistiske end den faktiske effekt indikerer, mens deltagere i AMU-uddannelser var overraskende pessimistiske. For personer, der deltog i videregående uddannelser, kan dette hænge sammen med, at de stadig var i aktering på interviewtidspunktet og effekten først vil vise sig på lidt længere sigt. Uddannelse i forbindelse med offentlig jobtræning havde en god effekt, og i modsætning til resultaterne fra -undersøgelsen var det ikke primært de ressourcestærke, men samtlige deltagere, der drog fordel af det indlagte uddannelsesforløb. Privat jobtræning var det mest effektive redskab til at integrere de aktiverede i beskæftigelse. Selv når der tages højde for den forskellige deltagersammensætning i de enkelte aktiveringsredskaber. Fordelen var dog relativt størst for de ressourcestærke ledige. Anvendelse af jobtræning i forbindelse med et jobrotationsprojekt, medførte ikke en højere effekt end øvrige jobtræningsforløb pct. af de aktiverede i et jobrotationsprojekt havde tillmyttet et uddannesesforløb. 26

28 E ffekten af aktiveringen, de integrerede Som vist i figur 1 var 28 pct. af de aktiverede i ordinær beskæftigelse og 7 pct. i ordinær uddannelse på interviewtidspunktet. I det foregående er det sandsynliggjort, at nogle af de lediges baggrundsforhold og de aktiveringstilbud, de deltog i, havde betydning for den efterfølgende integration. For at belyse baggrunden for beskæftigelsesintegrationen yderligere er de, der efterfølgende kom i beskæftigelse, blevet stillet en række spørgsmål vedrørende deres nuværende beskæftigelse. De følgende afsnit vil belyse nogle af de øvrige faktorer, der havde betydning for integrationen i beskæftigelse. Kontakteffekten En indikator for, at aktiveringen har haft betydning for de aktiveredes beskæftigelsessituation, er, om de kom i kontakt med deres nuværende arbejdsgiver via deres aktivering. 35 pct. af de beskæftigede oplyste, at de fik kontakt med deres nuværende arbejdsgiver gennem aktiveringen. Dette var flere end i -undersøgelsen, hvor 31 pct. etablerede en kontakt via deres deltagelse i aktivering. Kontakteffekten var ikke overraskende afhængig af, hvilken type aktivering de adspurgte deltog i. Figur 15: Andel beskæftigede der kom i kontakt med deres nuværende arbejdsgiver via aktiviteten i og Alle Udd. Off. jobtr. Priv. jobtr. Antal i beskæftigelse i :