Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Regionspsykiatrien Viborg-Skive-Silkeborg Sengeafsnit for affektive lidelser, 1. sal Søndersøparken Viborg

2 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Regionspsykiatrien Midt er en del af Region Midtjyllands samlede behandlingstilbud til mennesker med psykisk lidelse. Sengeafsnit for affektive lidelser, 1. sal, udgør en del af Psykiatrisk Sygehus, Søndersøparken i Regionspsykiatrien Midt. Afsnittet er en del at behandlingspsykiatriens samlede hospitalsbaserede indsats for borgere med psykiatriske problemstillinger. Behandlingspsykiatrien stiller diagnoser, behandler og forebygger psykiske og udviklingsmæssige forstyrrelser og sygdomme. Sengeafsnittet for affektive lidelser blev etableret i 2009, hvor de diagnoseopdelte afdelinger blev effektueret. Sengeafsnittet ligger med udsigt ud til Søndersø i samme hus som det affektive sengeafsnit fra Holstebro. Afsnitsledelsen består af en overlæge og en afdelingssygeplejerske. Læs mere om Psykiatri og Social i RM: 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Sengeafsnittet er et akut skærmet sengeafsnit, der er normeret til 12 patienter, hvor målgruppen primært er patienter med affektive lidelser, men hvor psykiatriske lidelser af anden (ikke-psykotisk) karakter ligeledes vil forekomme, så som personlighedsforstyrrelser. Optageområdet er Skive, Viborg og Silkeborg Kommune for personer i aldersgruppen over 18 år. ECT-klinikken er tilknyttet afdelingen via fælles ledelse, og vi samarbejder med sygeplejersker og læger i forhold til de patienter, der vurderes at have behov for ECT-behandling. ( Der er tilknyttet en ansvarshavende sygeplejerske i ECT-klinikken, der primært deltager i behandling af ECT patienter sammen med en anæstesi overlæge fra hospital enhed midt). Læs mere om sengeafsnit A1: Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Du vil komme til at arbejde med problemstillingerne set i relation til læringsudbyttet og det centrale indhold i semesterbeskrivelsen 2/6

3 Selvmordstanker og impulser Selvskadende adfærd Selvmordsforebyggelse Social isolation Angstproblematikker Kognitive forstyrrelser i form af hukommelses- og koncentrationsbesvær Psykotiske oplevelser Vanskeligheder med at opretholde struktur og udsætte her og nu-behov Forstyrrelser i døgnrytmen Medicinsvigt Manglende sygdomserkendelse og forståelse Minimal fysisk aktivitet og forhøjet BMI Kognitive vanskeligheder som kan vise sig ved manglende evne til at planlægge en struktureret dagligdag og opretholde en døgnrytme, hvor almindelige praktiske dagligdags opgaver indgår Dobbeltdiagnose problematikker Problemområder inden for KRAM-faktorer Tvang Manglende accept af diagnose og manglende sygdomsindsigt Svigt i det nære netværk Manglende sammenhæng i patientforløb Metoder i klinisk praksis Temaet på 6. semester retter sig mod selvstændig sygeplejevirksomhed i et helhedsperspektiv og at kunne samarbejde tværprofessionelt og tværsektorielt. I forhold til læringsudbyttet og det centrale indhold i semesterbeskrivelsen, så er du nået til den fase, hvor du skal kunne integrere flere aspekter, se sammenhænge og arbejde med at skabe nyt. Du skal opnå en stor grad af selvstændighed og ansvarlighed og arbejde med at anvende, formidle, argumentere, vurdere og reflektere over den sygepleje der udøves på afdelingen. Du vil få mulighed for at arbejde med metoder inden for kvalitetssikring, kvalitetsudvikling, teknologiudvikling samt metoder til innovation, udvikling og forskning. I nedenstående afsnit har vi skitseret nogle af de metoder, som du vil få mulighed for at arbejde med i forhold til de sygeplejefaglige problemstillinger og det centrale indhold i semesteret. Patient-/sygeplejeperspektivet Sygeplejerskens virksomhedsområde; dataindsamling, patientens helhedssituation/ livshistorie sættes i centrum. Pårørende og patientinvolvering; interview/samtaler, pårørendesamtaler, psykoedukation. Klinisk beslutningstagen; Udarbejdelse af handlingsplan, deltagelse i stuegang, suicidalrisikovurdering, anvendelse af diverse rating scales eks. Hamilton, Mas-score, BVCscore. 3/6

4 Klinisk lederskab; Selvledelse, deltagelse i stuegang, sikkerhedsbriefing, uddelegering af opgaver til relevante fagpersoner, middagsrefleksion, skabe overblik, koordinering og planlægning. Medicinhåndtering; Vurdering af effekt og bivirkning, op- og nedtrapning, håndtering af ordination, FMK. Situationsbestemt kommunikation; formidling, afholde patientsamtaler, ISBAR, psykoedukation - individuelt og i gruppe, patientfremlæggelse på stuegang, deeskalering. Pædagogiske interventioner; kognitiv adfærdsterapi, psykoedukation, vejledning ift. forskellige problemstillinger, planlægge og udføre undervisning for personale, didaktiske overvejelser. Etiske dilemmaer; Tavshedspligt, underretninger ift. børn af psykiske syge, dokumentation - også ift. sundhedsjournal, udlevering af journalmateriale, stigmatisering/afstigmatisering, inddragelse af patient i beslutningstagen ift. kognitiv funktionsniveau. Kulturelle, politiske, økonomiske og samfundsmæssige perspektiver; organisationens rammesætnings indvirkning på patientens forløb, patientinddragelse i praksis f.eks. primær kontaktperson og patientstyrende senge. Foruden dette patientens religion, sociale aspekter ift. uddannelse, økonomi, arbejde, civil status. Professionsfaglig omsorg og værdier; tillid, magt, empati, relation. Patientsikkerhed; utilsigtet hændelse, deeskalering, forhåndstilkendegivelser, sikkerhedsplaner, SAFEWARDS. Sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Stabile, komplekse og akutte pleje- og behandlingsforløb; sygeplejeinterventioner herunder dags og ugeplaner, NADA, comorbiditet, differentialdiagnoser. Tværprofessionelt og tværsektorielt professionelt; netværksmøder med sagsbehandler, hjemmepleje, mobilteam/hjemmebehandlerteam, støttekontaktpersoner, mentorer, misbrugscenter, sparring, psykologer, praktiserende læger, Sundhedscenter, Kriminalforsorgen, recoveryskolen, center for mestring. Sundheds -og velfærdsteknologi; videokonference, sundheds app s f.eks. Min plan. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling; UTH, kvalitets ansvarlig sygeplejerske, Nationale depressionsdatabase, faglig sparring i hverdagen, dokumentation. Sundhedsfremmende, rehabiliterende, pallierende, behandlende og forebyggende sygepleje; KRAM, Recovery, Peer-guides, psykoedukation i grupper (tematirsdag), Fysioog ergoterapeutiske aktiviteter. 4/6

5 Forskningsmetoder Metoder til kvalitets-, innovations-, udviklings-, og forskningsarbejde; standarder og kliniske retningslinjer, PDSA-cirkler, tavlemøder, E-dok, intern og ekstern audits, kvalitetsafdeling i organisationen, uddannelse af personale, fagbibliotek. Studiekompetencer Ansvarlighed over for egne lærerprocesser og udviklingsbehov; refleksion, vejledning, brug af praktikportal, arrangere relevante studiebesøg hos samarbejdspartnere. 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser 5/6

6 Studerende, klinisk vejleder og underviser samarbejder om det kliniske forudsætningskrav. Derudover kan underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. Fra 2-4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Fra semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet, hvor der er mulighed for vejledning. Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af underviseren. Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan. Deltager aktivt i sygeplejeopgaver. Deltager aktivt og får godkendt klinisk forudsætningskrav af klinisk vejleder og underviser. Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov. Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder Klinisk vejleder: Vibeke Pedersen Sørensen Afsnitsleder: Lise Beck Thostrup Uddannelsesansvarlig sygeplejerske: Ruth Skriver 6/6