Hvad er vi kendt for i Region Hovedstaden. Oplæg ved Regionsmødet Efterår 2018 v. RU

Transkript

1 Hvad er vi kendt for i Region Hovedstaden Oplæg ved Regionsmødet Efterår 2018 v. RU

2 1) Vigtigste på det politiske område Sundhedsaftale Sundhedsprofil Steno Ny teknologi?????

3 Sundhedsaftale Sundhedskoordinationsudvalget i Region Hovedstaden (SKU) er i fuld gang med at forberede ovennævnte sundhedsaftale. Det første aftaleudkast er udarbejdet og den 22. oktober 2018 afholdtes dialogmøde til en drøftelse af de udvalgte fokusområder. Det er udvalgets mål, at man vil have em ambitiøs sundhedsaftale med få, klare og forpligtende mål, hvor der sættes fokus på de områder, hvor der er størst behov for at udvikle det tværsektionelle samarbejde om sundhed. Udvalget har derfor i udarbejdelsen af udkastet til Sundhedsaftale haft dialog med og fået input fra politikere, patientforeninger, interesseorganisationer samt fagpersoner. Den 22. oktober 2018 inviterede SKU kommunale og regionale politikere og patientrepræsentanter (KD fra DF) til dialog om de udvalgte fokusområder. De vil gerne høre vores syn på de enkelte fokusområder, og hvordan udvalget kan arbejde videre med at prioritere disse. Resultat vil give en sunhedsaftale, som afspejler, at vi alle står sammen om at gøre en forskel-til gavn for borgerne.

4 Sundhedsprofil Flere end danskere har i 2017 svaret på en række spørgsmål om deres sundhed, sygdom og trivsel. Svarene giver et enestående øjebliksbillede af danskernes sundhed, og resultaterne er nu samlet i Den Nationale Sundhedsprofil. Den første fælles sundhedsprofilundersøgelse blev gennemført i 2010 i et tæt samarbejde mellem de fem regioner, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed. Hver region har selv finansieret og gennemført regionale undersøgelser på kommuneniveau. Det er tredje gang, den fælles undersøgelse gennemføres. Derfor har vi nu et helt unikt billede af udviklingen i danskernes sundhed fra Den Nationale Sundhedsprofil bidrager med en viden, der bl.a. kan være en hjælp for regioner og kommuner i arbejdet med sundhedsfremme, forebyggelse og behandling. Undersøgelsen viser, hvor der er potentiale for forbedringer, og hvilke befolkningsgrupper der har brug for særligt fokus, når der tilrettelægges sundhedsindsatser.

5 Sundhedsprofil fortsat! På mange områder går det tilbage med danskernes sundhed. Flere er overvægtige og spiser usundt, og mange rører sig for lidt. Det fald, der har været i andelen af rygere gennem de seneste årtier, er stagneret, samtidig med, at andelen, der ryger, er stigende for de yngste aldersgrupper. Andelen, der har et dårligt mentalt helbred og er stressede, er også steget - især blandt unge kvinder. Sundhedsprofilen viser også, at der stadig er stor social ulighed i sundhed. Alkoholområdet skiller sig dog lidt ud. Her er der færre, der drikker over Sundhedsstyrelsens høj- og lavrisikogrænser, og færre unge, der drikker fem eller flere genstande ved samme lejlighed. Den nationale rapport er tænkt som et opslagsværk, der beskriver udvalgte områder fra undersøgelsen.

6 Sundhedsprofil fortsat 2 Sideløbende med rapporten er der udviklet en offentligt tilgængelig national database, som indeholder tal fra undersøgelsen. Databasen kan findes på Der skal rettes en stor tak til de fem regioner. Uden dem var det ikke muligt at gennemføre en så stor national undersøgelse, som kan tegne et præcist og omfattende billede af danskernes sundhed. En særlig tak til det koordinerende udvalg og underarbejdsgrupperne, som har involveret en række fagfolk fra regioner og kommuner. Også tak til Statens Institut for Folkesundhed, som har udarbejdet den nationale rapport, og som er ansvarlig for udviklingen af den nationale database. En helt særlig tak til de mange danskere, som har taget sig tid til at besvare spørgeskemaet. I 2021 undersøger vi igen danskernes sundhed, og indtil da er det vores håb, at sundhedsprofilerne og databasen vil blive brugt flittigt. Jette Jul Bruun Enhedschef for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen

7 Steno

8 Ny teknologi

9 Multisygdomme! At leve med to eller flere kroniske sygdomme (multisygdom) er en voksende udfordring for både den enkelte person og sundhedsvæsenet. Undersøgelser viser, at multisygdom er forbundet med dårlig livskvalitet, dårligt mentalt helbred og nedsat fysisk funktionsevne. Endvidere har personer med multisygdom øget risiko for at blive indlagt, for at indlæggelsen bliver af længere varighed og for at få flere komplikationer efter operation (1). Opgørelsen af, hvor mange der har multisygdom, påvirkes af, hvilke og hvor mange sygdomme, der tages med i opgørelsen, og om man kun medregner personer, der aktuelt er syge, eller om man også medregner personer med eftervirkninger af sygdom. I denne rapport (se side 38) opgøres antallet af sygdomme hos den enkelte ved en optælling af forekomsten af følgende sygdomme og helbredsproblemer, som hver enkelt svarperson angiver at have eller have eftervirkninger af: astma, allergi, diabetes, blodprop i hjertet, hjertekrampe, hjerneblødning, kronisk lungesygdom, slidgigt, leddegigt, osteoporose, kræft, psykisk lidelse (både af mindre end 6 måneders og mere end 6 måneders varighed) og diskusprolaps eller andre rygsygdomme.