Generelle bemærkninger

Transkript

1 Forudsætninger for budgettet Udgangspunktet for budgetlægningen for har været det vedtagne budget I budgetaftalen for 2009 var forudsat en række ændringer, som først havde fuld effekt fra budget 2010, og disse indgår således, med mindre andet er besluttet særskilt, i budgettet for Det korrigerede budget er opskrevet til 2010-pris- og lønniveau med KL s anbefalede satser. Se særskilt afsnit herom. Ved udarbejdelsen af budgettet er der foretaget en ny vurdering af indtægtsbudgettet (skatter, tilskud og udligning), ligesom lånerammen for 2010 og udgiften til ydelser på lån er grundbudgetteret ud fra den faktiske låneportefølje. I forhold til overslagsårene er der foretaget en lang række justeringer på de enkelte budgetområder. Sådanne ændringer skyldes konsekvenser af budgetopfølgninger og andre budgetjusteringsbehov, som er konstateret i løbet af Endelig er der foretaget enkelte justeringer i medfør af Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT). Bl.a. er udgiften til etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem lagt ind i budgettet. Anlægsudgifter I Kommuneaftalen for 2010 indregnes et markant løft i forhold til budget 2009 som bl.a. er baseret på kommunernes store investeringsbehov, jf. KL s investeringsplan Fundament for Fremtiden. Der afsættes 4 mia. kr. fra Kvalitetsfonden i 2010 (1 mia. kr. var afsat i 2009) samt lånepuljer på i alt 3,3 mia. kr. Endelig er der ikke aftalt et loft for de kommunale anlægsinvesteringer i 2010, men modsat en forventning om, at kommunerne realiserer et anlægsniveau på minimum 20 mia. kr. i Der udmøntes samlet set 4 mia. kr. fra Kvalitetsfonden i 2010 til anlæg, som forudsætter kommunal medfinansiering krone for krone. Ved manglende medfinansiering er der mulighed for deponering til næste år. Frederikssund Kommune modtager i 2010 et tilskud på 32,115 mio. kr. Det betyder, at der er forudsat et minimum anlægs-niveau på 64,229 mio. kr. på kvalitetsfondsområder (skole og idræt, daginstitutioner, ældre) for at undgå deponering. I vedtagne budget for 2010 er der budgetlagt med 66,38 mio. kr., som kan henføres til de områder, som er omfattet af kvalitetsfonden. Budgettets bevillinger Der er pr. 29. april 2009 godkendt nye principper for økonomistyring i Frederikssund Kommune, som indebærer et nyt bevillingsniveau gældende fra samme dato. Det samlede kommunale budget er inddelt i 38 politikområder, som hver især udgør en bevilling. Som eksempel på politikområder kan nævnes skole- klubområdet, specialundervisning, kultur- og fritid m.v. Side 1 af 8

2 Der er endvidere som en konsekvens af kommunalvalget den 17. november 2009 vedtaget en ny styrelsesvedtægt, som fastsætter antallet af fagudvalg pr. 1. januar 2010, hvor det nyvalgte byråd tiltræder. En konsekvens er, at der fra 1. januar 2010 kun er 6 fagudvalg, i stedet for 7. Der er på denne baggrund sket mindre korrektioner til opgavesammensætningen i de enkelte politikområder, og disse er samtidig fordelt mellem de 6 udvalg. De specielle bemærkninger afspejler den nye udvalgsstruktur, samt gældende politikområder pr. 1. januar Fagudvalgene har mulighed for at disponere inden for de enkelte politikområder, naturligvis under hensyntagen til de af Byrådet fastsatte målsætninger, samt eventuelle begrænsninger fastsat i de specielle budgetbemærkninger. For bevillingerne gælder en udstrakt overførselsafgang mellem budgetårene. Generelt kan der overføres over- og underskud til efterfølgende budgetår på alle service-driftsområder. Kommunens bevillingsniveau er fastsat og nærmere beskrevet i principper for økonomistyring. På enkelte områder gælder der særlige budgetteringsprincipper, fordi det er hensigtsmæssigt i forhold til områdets karakter: Skatter, afgifter og energi De enkelte budgetter til skatter, afgifter og energi er budgetteret efter forbruget i Bygningsvedligeholdelse Udgifter til bygningsvedligeholdelse er placeret i en samlet pulje på funktion (Faste ejendomme fælles formål). I takt med at projekter gennemføres, omplaceres budgettet i forbindelse med de 3 årlige budgetopfølgninger, til de relevante institutioner. Forsikringer Udgifter til forsikringspræmier er budgetteret på centrale konti under de enkelte områder. Pris- og lønfremskrivning af budgettet Som udgangspunkt er budgettet fremskrevet med KL s skøn for pris- og lønudviklingen, svarende til version G 1-3, men efter et politisk ønske er der ikke foretaget prisfremskrivning på udvalgte varer og tjenesteydelse fra / / / /2013 *Lønninger 1 3,3* 3,0 3,0 3,0 Fødevarer 2.2 0,0** 1,8 1,8 1,8 Brændsel og drivmidler 2.3 5,5 1,8 1,8 1,8 Køb af jord og bygninger 2.6 0,0 ** 1,8 1,8 1,8 Anskaffelser 2.7 0,0 ** 1,8 1,8 1,8 Øvrige varekøb 2.9 0,0 ** 1,8 1,8 1,8 Tjenesteydelser uden moms 4.0 0,0 ** 2,8 2,8 2,8 Entreprenør- og håndværkerydelser 4.5 0,0 ** 3,0 3,0 3,0 Betalinger til staten 4.6 3,1 2,9 2,9 2,9 Betalinger til kommuner 4.7 3,1 2,9 2,9 2,9 Betalinger til regioner 4.8 3,1 2,9 2,9 2,9 Øvrige tjenesteydelser 4.9 0,0 ** 2,8 2,8 2,8 Side 2 af 8

3 Tjenestemandspensioner mv ,3 3,0 3,0 3,0 Overførsler til personer 5.2 3,7 3,7 3,7 3,7 Øvrige tilskud og overførsler 5.9 3,7 3,7 3,7 3,7 Egne huslejeindtægter 7.1 3,1 2,9 2,9 2,9 Salg af produkter og ydelser 7.2 3,1 2,9 2,9 2,9 Betalinger fra staten 7.6 3,1 2,9 2,9 2,9 Betalinger fra kommuner 7.7 3,1 2,9 2,9 2,9 Betalinger fra amtskommuner 7.8 3,1 2,9 2,9 2,9 Øvrige indtægter 7.9 3,1 2,9 2,9 2,9 Finansindtægter 8.6 3,7 3,7 3,7 3,7 Overførte lønninger 9.1 3,3 3,0 3,0 3,0 Overførte varekøb 9.2 3,3 3,0 3,0 3,0 Overførte anskaffelser 9.3 3,3 3,0 3,0 3,0 Overførte tjenesteydelser 9.4 3,3 3,0 3,0 3,0 Interne indtægter 9.7 3,3 3,0 3,0 3,0 * Ud af den samlede lønfremskrivning på 3.3 %, er de 0,29 % fordelt individuelt på de enkelte områder, så fremskrivningen afspejler skævdelingen fra den seneste overenskomst nogle områder har fået større generelle lønstigninger end andre. ** Byrådet vedtog som en del af budgetvedtagelsen, at der ikke skulle ske prisfremskrivning af budgettet fra på de arter der er markeret med **. Der var dog visse områder der var undtaget fra denne manglende fremskrivning, herunder udgifter til fast ejendom, forsikringer m.v., større leasingudgifter, eksterne vikarudgifter m.v. Side 3 af 8

4 Befolkningsprognose En væsentlig budgetforudsætning er befolkningsprognosen, som gør det muligt at tilpasse budgettet til den forventede udvikling i kommunens indbyggertal i budgetåret samt de tre overslagsår, både hvad angår indtægter i form af skatter, tilskud og udligning, og udgifter. Den befolkningsprognose, som ligger til grund for budgetudarbejdelsen og vedtagelsen, udviser flg. hovedtal: Befolkningsprognose 2009 (forventet, primo) Små børn 0-5 år Skolebørn 6-16 år Erhvervsaktive år Ældre år I alt Befolkningsprognose 2009 Indeks (2009=100) Små børn 0-5 år Skolebørn 6-16 år Erhvervsaktive år Ældre år I alt Befolkningsudvikling Indeks 2009= Små børn 0-5 år Skolebørn 6-16 år Erhvervsaktive Ældre år I alt For yderligere specifikationer af befolkningsprognosen se: Befolkningsprognose 2009 Side 4 af 8

5 Befolkningsudviklingen har væsentlig betydning for budgettet. Ved budgetlægningen anvendes en demografimodel, hvor udgifter til pasning, skole, sociale tilbud og ydelser, ældreområdet og sundhedsområdet automatisk justeres i forhold til den forventede befolkningsudvikling. Demografimodellen er nærmere beskrevet under afsnittet demografipuljer. Skatter, tilskud og udligning Indtægterne fra skatter, tilskud og udligning i 2010 er budgetteret til 2,365 mia. kr. Det er uændret i forhold til 1. behandlingen og 44,5 mio. kr. bedre end forventet for 2010 ved sidste års budgetlægning. 1 Der er fortsat som ved 1. behandlingen regnet med statsgarantien for Skatter, tilskud og udligning Forbedring statsgaranti som overslag i B kr. Skatter i alt Tilskud og udligning eksl. beskæftigelsestilskud Skatter, tilskud og udligning i alt* *eksl beskæftigelsestilskud Finanskrisen betyder, at skatteindtægterne i 2010 er nu betydeligt lavere end det blev skønnet sidste år. Det er først og fremmest efterregulering vedr. indkomståret 2008, der betyder, at skatteindtægterne er lavere. KL s skøn for udskrivningsgrundlaget 2008 i hele landet er 4% lavere end i sidste års skøn for KL s skøn for udskrivningsgrundlaget 2010 i hele landet er kun 2% lavere. Det skyldes, at både indkomster og indkomstfradrag falder i 2010, og at de to fald til dels opvejer hinanden. Siden sidste år er renten faldet betydeligt, og rentefradragene derfor mindre. Beskæftigelsesfradraget i 2010 er mindre pga. forårspakken 2.0. Faldet i skatteindtægter kompenseres delvist af udligningen og sammen med resultatet af regeringsaftalen, som løftede kvalitetfondsmidlerne med 2 mia. på landsplan (16 mio. kr. for Frederikssund Kommune) betyder det, at der alt i alt er flere indtægter i 2010 end i sidste års skøn. Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Statsgaranti Selvbudgettering Forskel 1000 kr. Indkomstskatteprovenu Øvrige skatter Tilskud og udligning eksl. beskæftigelsestilskud Skøn over efterregulering i Skatter, tilskud og udligning i alt* *eksl beskæftigelsestilskud Antallet af borgere pr. 1. januar 2010 har betydning for valget mellem statsgaranti og selvbudgettering. Statsgarantien er givet for borgere, mens Frederikssund Kommunes egen prognose er Også udskrivningsgrundlaget pr. borger er lidt højere i statsgarantien end det selvbudgetterede beløb. Alt i alt betyder det, at det statsgaranterede udskrivningsgrundlag på mio. kr. er ca. 1½% højere end det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag på mio. kr. 1 Der ses bort fra forskerskat på kr., som blev indarbejdet ved 2. behandlingen Side 5 af 8

6 Parametre med betydning for valget mellem selvbudgettering og statsgaranti Statsgaranti Selvbudgettering Forskel Antal borgere pr. 1/ kr. Udskrivningsgrundlag Udskrivningsgrundlag pr. borger 144,74 143,89 0,86 Grundværdier Indkomstskatteprovenuet ved valg af statsgaranti er 22,4 mio. kr. større end det selvbudgetterede provenu, mens tilskud og udligning er 7,5 mio. kr. mindre. Af de 7,5 mio. kr. falder 4,3 mio. kr. i 2010, mens de 3,2 mio. kr. er efterregulering i Efterreguleringen af både skat og udligning er først endelig opgjort i juli Skatteprocenter Udskrivningsprocent og grundskyldspromille er for 2010 er uændrede fra 2009, mens kirkeskatteprocenten er steget med 0,01% Udskrivningsprocent: 25,9 Grundskyldspromille: 32,5 Kirkeskatteprocent 0,96 Langfristet gæld Frederikssund Kommunes langfristede gæld forventes at udgøre 638,8 mio. kr. ved udgangen af år I den langfristede gæld, er der ikke medregnet Kommunens gæld til støttet byggeri. Nedenstående graf viser den forventede udvikling af gælden fra år Flg. forudsætninger ligger til grund for gældsudviklingen: Låneoptagelse i 2009 udgør 202,8 mio. kr. Medio 2009 blev der låneoptaget 121,6 mio. kr. De resterende 81,2 mio. kr. forventes låneoptaget ultimo Låneoptagelse i 2010 udgør 74,4 mio. kr. Låneoptagelsen for overslagsårene udgør årligt 18,5 mio. kr. Der er ikke forudsat yderligere låneoptagelse udover budgetperioden For en detaljering af låneoptagelsen i 2010 henvises til de specielle budgetbemærkninger for balanceforskydninger for hk 8. Side 6 af 8

7 kr. Restgæld ultimo året Renter og afdrag år Restgæld Som følge af Kommunens langfristede gæld og fremadrettede låneoptagelse, vil Kommunen blive belastet med kapitalomkostninger i form af renter og afdrag. Nedenstående søjlediagram viser den årlige udvikling i Kommunens kapitalomkostninger Kr Kapitalomkostninger Afdrag Rente År Side 7 af 8

8 Sammenfatning af udvikling i gælden samt udvikling i kapitalomkostninger for budgetårene ses i nedenstående skema: Beløb i kr Renter Langfristet gæld ultimo Afvikling af gæld Lånoptagelse i perioden Nettoafvikling af gæld Det ses af tabellen, at der fra 2011 og frem, vil ske en afvikling af Kommunens gældsbyrde. Likviditet Som en konsekvens af det vedtagne Kommunale budget for år 2010 samt overslagsårene , vil der ske en reduktion af kassebeholdningen. I år 2010 er der budgetteret med et kassetræk på 66,6 mio. kr. I overslagsårene vil kassetrækket udgøre 71,9 mio. kr. i 2011, 53,9 mio. kr. i 2012 samt 62,5 mio. kr. i Det fremgår af nedenstående graf, at likviditeten forventes at være tæt på 0 ved udgangen af år Et sådant scenarium er selvfølgelig ikke ønskeligt, hvorfor byrådet som en del af budgetaftalen for 2010 har vedtaget følgende omkring budgetarbejdet for Overordnet plan for budgetarbejde 2011 aftales på møde mellem partierne straks i det nye år (ultimo januar 2010). Igangsættelse af strukturelle analyser aftales på mødet Forventet likviditet ved vedtagelse af budget 2010 samt overslagsår Mio. kr jan 08 apr 08 jul 08 okt 08 jan 09 apr 09 jul 09 okt 09 jan 10 apr 10 jul 10 okt 10 jan 11 apr 11 jul 11 okt 11 jan 12 apr 12 jul 12 okt Side 8 af 8