For forældre til teenagere. Stor er den som ved, men større den som ved, hvor han skal finde svar.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "For forældre til teenagere. Stor er den som ved, men større den som ved, hvor han skal finde svar."

Transkript

1 For forældre til teenagere Stor er den som ved, men større den som ved, hvor han skal finde svar.

2 2 Forord Kære forældre Mange forældre har en indre angst for, at deres børn skal komme ud i et misbrug af rusmidler og tænker derfor over, hvad de vil gøre, hvis situationen skulle opstå. Her i Danmark er det meget udbredt, at man på et tidspunkt i sin ungdom begynder at eksperimentere med legale rusmidler. Alt afhængig af, hvor og med hvem de unge færdes, er der også forskel på, hvilke rusmidler de kommer i kontakt med. De unge eksperimenterer, og kan de lide samværet og virkningen, kan det gradvist udvikle sig til et misbrug, også af illegale stoffer, uden at de selv ser problemer heri. Det er derfor vigtigt, at man som forældre har lidt viden om rusmidlerne, og at man kan og tør handle på en mistanke om et begyndende misbrug hos sine større børn og unge. SSP-samarbejdet i Aalborg Kommune har for tredje gang undersøgt eleverne på klassetrins forhold til rusmidler. I den seneste rapport beskrives udviklingen i elevernes viden om, holdninger til og brug af rusmidler i perioden fra De unge er i 2011-undersøgelsen desuden blevet spurgt om deres erfaringer med kriminalitet, deres skolesituation, og hvordan de trives mere generelt. Det helt overordnede billede, der tegner sig af de unge i Aalborg Kommune, er, at de i høj grad har erfaringer med alkohol og i nogen grad med hash og cigaretter, mens kun en lille minoritet eksperimenterer med stoffer. Der er en klar sammenhæng mellem på den ene side elevernes tilbøjelighed til at drikke alkohol og ryge cigaretter og på den anden side elevernes trivsel og erfaringer med kriminalitet. For en mere uddybende beskrivelse af undersøgelsens fund se venligst side xx eller download rapporten på De unge angiver i stigende grad, at de får deres viden om rusmidler fra medierne. Eftersom at medierne i lige så høj grad, som de har til opgave at informere, har den dagsorden, at de skal sælge aviser, have seere mv., bør man være opmærksom på, hvilken viden eleverne tilegner sig, når medierne er kilden. Gennemførsel af undersøgelsen og formidlingen af dens resultater har således også den sidegevinst at det billede, som medierne tegner gennem bl.a. foresidehistorier om de unge og deres rusmiddeladfærd, ikke kommer til at stå alene. En sådan nuancering, har man fra flere undersøgelser viden om, kan have en gavnlig effekt, da det bidrager til, at sociale overdrivelser og flertalsmis-forståelser får vanskeligere kår, hvilket er medvirkende til at gøre de unge mindre risikovillige. Denne guide er tænkt som en inspirations- og opslagsbog, hvor man som forældre kan få en viden om unge og rusmidler. Bogen giver faktaoplysninger om de euforiserende stoffer og inspiration til at handle. Ved en problematik som denne, er der ingen hurtige eller faste løsninger. Det er jer som forældre, der sammen med jeres unge, må handle som l bedst kan, og ud fra hvad I mener er rigtigt, men gør det altid velovervejet og i en samtale, hvor der er gensidig respekt. l vil som forældre langt hen ad vejen kunne bakke jeres unge op og ændre på for holdene, og I skal ikke lade jer bremse af, hvis jeres unge har modvilje mod at tale om problemerne med jer, for de har brug for jer. Mange af de tegn, man som forældre oplever og undrer sig over og tyder som tegn på stofmisbrug hos sine unge, kan være en almindelig pubertetsudvikling, så der er god grund til ikke at handle i panik, men at undersøge sine fornemmelser og altid handle med omtanke. Social direktør Politidirektør Direktør Skole - og Kulturforvaltningen

3 Indholdsfortegnelse Denne reviderede udgave er udgivet af SSP-samarbejdet i Aalborg Kommune februar Debutanterne og deres fester Det legale rusmiddel - alkohol Jeg ryger ikke, men mine venner kendte udsagn om hash Har dit barn et misbrug? Hvad kan forældre gøre? Rusmiddelundersøgelsen Tegn på stofbrug Hvis det går galt Indledning til stoffakta Stoffakta Oprindelig udgave er udgivet og udarbejdet af: Erik Jagd, Odense Kommune (død 2001) Kim Hansen, Kolding Kommune Steen Bach, Esbjerg kommune 3

4 Debutanterne og deres fester Teenagealderen er som bekendt årene fra man er 13, til man er 19. En alder, som udvikler sig meget forskelligt fra ung til ung, og samtidig en alder, hvor forældre ofte oplever, at den unge får mindre og mindre brug for dem, og hvor de samtidig knytter sig mere til vennerne. En naturlig udvikling, hvis succes er meget afhængig af, at forældrene mestrer at give slip i samme tempo, som den unge modnes til selv at tackle livets udfordringer. Den unges ønske om at holde og gå til fester, er noget af det, der virkelig kan give konflikter og sammenstød familie og unge imellem, f.eks. i en klasse. For at forebygge de værste misforståelser ved afholdelse af en privat fest, kan følgende gøres: Tag de unges ønsker alvorligt. Lav skriftlige invitationer med start- og sluttidspunkt, bespisning m.v., så alle kender rammerne for festen. Husk telefonnummer, så man kan ringe, hvis man er i tvivl om noget. Sørg altid for, at der er voksne til stede, enten ved festen eller i umiddelbar nærhed. De unge må gerne have eget ansvar og frirum, blot skal voksne kunne tilkaldes eller gribe ind. Hvis der serveres alkohol, eller der må medbringes alkohol, skal det tydeligt fremgå af invitationen. Ligeledes hvis man ikke vil acceptere alkohol ved festen. Når der laves regler, skal der også tages stilling til, hvorledes disse kontrolleres samt eventuelle sanktioner ved brud på disse. Ikke inviterede gæster : Et problem, der kan opstå ved private fester, er ankomsten af unge, der ikke er inviterede. En situation, som kan give anledning til uro og utryghed og til tider skænderier og vold. Værten får pludselig en kontrollantfunktion. Her må og skal de voksne blande sig og afhjælpe situationen. Snak med indtrængerne og gør dem begribeligt, at de må gå, da I har ansvaret for festen og ikke ønsker uinviterede gæster. Hvis ovenstående ikke hjælper, så spørg de andre gæster om navne og adresser på nogle af de uindbudte. Ring til deres forældre og bed dem om at afhente deres unge. Hvis det hele kører op i en spids, kan I ringe til politiet på 112 og bede dem om hjælp. For at forebygge, at grupper af unge ikke udvikler denne kedelige vane, og situationen gentager sig, bør man i dagene efter festen orientere det lokale SSP-udvalg på skolen om hændelsen. Unge på år bør ikke færdes i bymidtens minefelt (diskoteks- og værtshusområde), hverken på hverdagsaftner eller i weekenderne. Hvis der afholdes forskellige former for kulturarrangementer i aften- og nattetimerne, bør unge i denne alder være ifølge med voksne. 4

5 Det legale rusmiddel - alkohol Forældre til teenagere siger ofte, at de hellere vil have, at deres unge drikker nogle øller, end at de bruger alle mulige andre rusmidler. En udmelding, som umiddelbart lyder meget logisk og passende til dansk kultur. Er alkohol nu så uproblematisk, som man ofte har indtryk af? Alkohol er et opløsningsmiddel, hvilket vi i alle andre situationer prøver at beskytte folk imod, f.eks. via arbejdsmiljøloven m.v. Men danskerne har nu drukket alkohol i flere tusinde år, og det bliver der nok ikke ændret radikalt ved. De fleste danskere kan jo også drikke med måde - der er ca som ikke kan, og hos dem opvokser ca børn. Selvfølgelig skal de unge lære at drikke fornuftigt og lære at tackle den danske alkoholkultur i deres videre liv. Hvordan man som forældre ønsker at lære sit barn at drikke er selvfølgelig meget forskelligt fra familie til familie, men ét er sikkert: Det er en forældreopgave. En opgave, som det er vigtigt, man varetager på en bevidst måde og meget gerne i samarbejde med kammeraters og venners forældre. Det er jo netop sammen med vennerne, den unge udforsker de voksnes verden. Forældre er ofte meget i tvivl om, hvornår og hvordan de skal give den unge lov til at drikke til fester. Det vil her være en god idé at snakke om temaet på klasseforældremøder, ikke nødvendigvis fordi man skal have en fælles holdning, men for at høre, hvad andre gør, og hvad der er almindeligt acceptabelt på det givne tidspunkt. Der kan også ved denne lejlighed laves nogle aftaler om, hvorledes forældregruppen kan bakke op om den ofte meget pludselige og til tider noget turbulente tid, hvor den unge ønsker at få lov til at drikke til fester. Lovgivning om unge og alkohol Den gældende lovgivning om unge og alkohol forbyder salg af alkohol til unge under 16 år i butikker og på restaurationer. Unge under 18 år kan ikke længere købe drikkevarer med mere end 16,5% alkohol. Herudover må caféer, restauranter og diskoteker ikke servere alkohol for unge under 18 år.. Forældre skal også vide, at undersøgelser viser, at: de unge, der drikker mest, også er de unge, der har flest erfaringer med de illegale rusmidler. de unge, der drikker tidligst, også er dem, der får det største forbrug som voksne. det er mest almindeligt ikke at drikke i 7. klasse. *debutalderen ofte er i løbet af 7. klasse, nogle gange tidligere, afhængig af meningsdannerne i klassen eller ungdomsgruppen, og hvornår forældrene giver slip. danske unge er de unge, der drikker mest i hele Europa. der er stor forældreaccept på unges drikkemønster. Man forebygger ikke, at unge eksperimenterer med ulovlige rusmidler ved at lade dem drikke tidligt. *debutalderen er her defineret, som da man første gang gjorde noget aktivt for at blive fuld ved en fest. 5

6 Jeg ryger ikke, men mine venner... 6»Jeg ryger ikke, men mine venner ryger, derfor lugter mit tøj«denne sætning er velkendt blandt mange familier når de får en mistanke om, at deres unge ryger. Men, er det blot cigaretter, den unge er begyndt at eksperimentere med eller er der tale om mere eller måske noget andet end det? Hvordan kan jeg finde ud af det? Hvem skal jeg henvende mig til? Som socialarbejder i en af Aalborg Kommunes almennyttige boligområder, møder jeg en del fortvivlede forældre, som har svært ved at få af-/bekræftet deres mistanke omkring deres barn. Og der er efter min mening en god grund til, at bekymre sig, hellere lidt for meget end lidt for lidt, hvis man får fornemmelsen af ens unge måske er ved at eksperimentere eller ved at udvikle en afhængighed af et misbrug af et eller andet stof. De unge mennesker er generelt mestre til at skjule deres misbrug af hash eller andre stoffer overfor deres forældre og familier. Men frygten for at blive opdaget og den lukkethed dette medfører, er desværre mere udbredt blandt de unge med en anden etnisk baggrund end dansk. Denne påstand kan begrundes udfra de praktiske erfaringer jeg har gjort mig i det bolig område jeg til daglig er beskæftiget i. Det drejer sig om en fornægtelse og hemmeligholdelse, fordi de ved at deres familie ikke blot vil forkaste deres misbrug, men også vil forkaste dem som person, altså en stor risiko for at blive ekskluderet fra familien. Desuden er det at ryge hash og lignende både religiøst og kulturelt forbudt, hvorfor man ikke kun vil miste ens familie og dennes tillid og respekt, men den unge vil også miste sin tilknytning til hele den minoritetsgruppe han/hun tilhører. Ydermere vil den unges fx hash rygning påkalde skam og være ærekrænkende overfor hele familien og derfor vil mange unge med anden etnisk baggrund end dansk simpelthen nægte ethvert misbrug meget længe, da de frygter omgivelsernes reaktion og straf, mere end risikoen ved deres misbrug. Misbruget er svært at få afklaret og dermed også vanskeligt at komme til at afhjælpe, pga. de ovennævnte årsager, men også fordi disse unge bevidst udnyttet sine forældres manglende eller begrænsede kendskab til stoffer og symptomer herfra. Dette betyder, at disse unge kan udvikle et misbrug og en afhængighed længe før deres nærmeste får mistanke eller opdager det. På den baggrund er det meget svært at finde ud af og yde hjælp til disse unge med deres misbrug, da mange af disse unge nemt kan holde de voksne omkring sig væk og uden mistanke. Men vi skal huske, at disse unge også har se riøst brug for at komme ud af deres misbrug og brug for at forandrer sig, selvom de ofte er indfanget ind en slags edderkoppespind som de har uhyggelig svært ved at løsrive sig fra. Ofte er der tale om ældre unge som tilbyder fællesskab, penge og frihed og derfor er det afgørende, at vi både som forældre og professionelle møder disse unge på en ikke dømmende måde. Vi skal kunne give dem et alternativ til det de er havnet i. Det tager tid og energi før de giver lov til at få indsigt i deres liv og vil tale med en om et evt. misbrug. Vi skal også være gode til at bruge disse unges netværk og her tænker jeg ikke blot på den unges familie, men i lige så høj grad dennes vennekreds. Det er ofte der vi kan blive fodret med oplysninger om den enkelte unge og dennes grad af misbrug. Et samarbejde mellem de professionelle og forældrene er derfor en afgørende faktor, for at kunne hjælpe det enkelte unge. Udfra vores kendskab til miljøet og de unges hverdag, kan vi være behjælpelige med at få af- eller bekræftet din bekymring eller indlede et samarbejde, for at hjælpe din søn eller datter. Uden et samarbejde er det umuligt, at komme problemet til livs. Så hvis du begynder at kunne lugte et eller andet, så tag hellere at undersøge din bekymring, hellere en gang for meget end en gang for lidt. Jo tidligere vi kan sætte fokus på et evt. misbrug, jo større chance har vi for at forhindre en uheldig udvikling og støtte den unge i at komme ud af det og komme videre med sit liv.

7 10 kendte udsagn om hash - og gode undskyldninger I mit job som rusmiddelkonsulent møder jeg ofte udsagn og undskyldninger som nedenstående. Det er tydeligt at, selv i disse oplyste tider, mangler mange forældre fortsat viden om hvordan euforiserende stoffer virker og påvirker unges hjerner og sociale liv, samt hvilke tiltag man kan gøre, dels som ung og forældre. På den ene side: Forældre: 1. Det er utænkeligt at netop vores barn eksperimenterer med rusmidler. 2. Jeg må være den eneste forældrer i verden der har et barn der indtager stoffer. 3. Hvorfor netop mit barn. 4. Det er jo bare hash, ikke hårde stoffer, jeg har selv været vild engang. 5. Når bare det ikke er hårde stoffer Jeg har også været ung engang... På den ande side: Teenageren: 1. Alle ryger hash - derfor ryger jeg også Der sker ikke noget ved at indtage stoffer - bare se på de kendte i medierne. 3. Hash er jo bare en plante - slap af. 4. Stoffer gør mit liv meget sjovere Alkohol er da ligeså farlig som hash... Afstanden mellem forældres bekymring og unges jeg-ved-alt-holdning er afgrundsdyb, og hvis ikke I som forældre er meget bevidste og opsøgende i forhold til jeres teenagerbørns liv, er der en risiko for at de stifter bekendtskab med euforiserende stoffer i en ung alder. SSP-konsulent Nuuradin Salah Hussein Mail: snh-fb@aalborg.dk Tlf Det primære stof de helt unge stifter bekendtskab med er hash. Hash er væsentligt sværere/langsommere at behandle end så mange andre stoffer, fordi hash ikke kun er et euforiserende stof, men samtidig hermed et socialt samlingsstof - det betyder at unge, udover at slippe hashen ofte også er nødt til at skifte venskabskreds. Senest er det bekræftet, at der er væsentlige skader forbundet med hashrygning i en tidlig alder. Man huskere dårligere, og intelligenskvotienten falder markant. Man får også sværere ved at planlægge og lave flere ting på en gang, hvis man ryger meget hash, før man er fyldt 20 år. Men det er ikke det hele. Mange år efter at være stoppet med at ryge hash, fungerer hjernen stadig dårligere end normalt, fordi stoffet skader vigtige hjernefunktioner. Det er vigtigt at I som forældre er opmærksomme på skift i den unges omgangskreds, samt bemærker hvis normaltilstanden hos jeres barn ændrer sig markant - det være sig fra energisk til dvask; Fra rolig til hidsig. Disse ændringer kan være forårsaget af stofindtag - her bliver det vigtigt at nævne, at fordi jeres barn vælger at afprøve stoffer, er det ikke ensbetydende med at han/ hun nu er misbruger. Det er selvfølgelig altid bekymrenden at ens barn begynder at eksperimentere med ulovlige rusmidler, men det er typisk som ung at risikovilligheden er på sit højeste og evnen til at gennemskue konsekvenserne af sine handlinger er minimal. Det bedste i kan gøre som forældre overfor jeres barn er at sætte ord på jeres bekymring og det I fornemmer. Hvem er jeg: Konsulent Esben Skall Sørensen, Ungerådgivningen. Tlf Mail: ess-fb@aalborg.dk 7

8 Har dit barn et misbrug? Mistanken om brug af rusmidler melder sig - hvad kan man som forældre så gøre? Husk på, at du som forælder er den person, der kender dit barn bedst, og hvis du får tanken om, at dit barn bruger rusmidler, må du undersøge, hvad det er hos dig selv, og hvad det er i dit barns adfærd, der giver anledning til denne bekymring. Er der sket påfaldende ændringer i jeres fælles samvær eller i dit barns reaktioner overfor dig, kan det være tegn på, at du har ret. Spørg andre voksne, som omgås dit barn, om de har lagt mærke til noget. Du kan få bud på konkrete tegn under afsnittet Tegn på stofbrug. Du skal tale med dit barn om din bekymring, og om hvad det er, du ser og oplever, som giver dig anledning til disse bekymringer og tanker. Det er vigtigt, at du ikke er vred og ophidset, når du vil tale med den unge. Lad være med at råbe og skælde ud. Den unge vil bare gå i forsvar, og en brugbar samtale er ikke mulig at få etableret. Du skal også vide og være opmærksom på, at de fleste unge oplever, at de kan kontrollere deres forbrug, at de tager vare på hinanden, og at de ved alt. Denne forskel i opfattelse kan bevirke, at forældres bekymring og ønske om at beskytte deres unge bliver betragtet som utidig indblanding. For den unge er dette svært at forstå, og det kan gøre det svært at få den unges fortrolighed omkring, hvad han eller hun foretager sig i fritiden. Den mekanisme kan medvirke til, at nogle unge kommer ud i et overforbrug, uden at der er voksne omkring dem, der lægger mærke til det. Når man spørger de unge om, hvem de ønsker, der skal blande sig i deres liv, svarer de oftest, at det skal deres forældre. Du skal tale med den unge om, hvad dine holdninger er til rusmidler og illegale stoffer, og I skal samarbejde om, hvordan rusmiddelpolitikken skal se ud i jeres hjem. 8

9 Hvad kan forældre gøre? Hvad kan forældre gøre, når tanken om et overforbrug eller misbrug af rusmidler bliver bekræftet? Du har fået din mistanke om et overforbrug eller misbrug bekræftet. Nu må du tale med den unge om din viden og din bekymring og tilbyde din hjælp. Du skal overveje, hvordan den samtale skal foregå, og hvad der skal komme ud af samtalen, så den ikke munder ud i panik og vrede, men foregår i en atmosfære, hvor det er muligt at mødes. Du skal kræve, at I indgår et samarbejde om, at der skal ske en ændring. Hvis du kan tale med den unge om det, må I kortlægge, hvilke rusmidler det handler om, og hvor stort omfanget er. Prøv at undersøge, hvor og sammen med hvem, det foregår - der kan være kammerater, der har det ligesom dit barn. Hvis der er flere unge involveret, kan der iværksættes et samarbejde med andre forældre. Det samme kan ske med skolen, ungdomsklubben m.m. Lærere, pædagoger og klubpersonale kan være med til at støtte op om de unge, men det skal altid ske i et samarbejde med den eller de unge, det drejer sig om. Vær opmærksom på ikke at komme til at fordømme og udstøde de unge. Hvis misbruget har ført til afhængighed, vil der være brug for professionel hjælp. Du må ikke acceptere tomme løfter, udflugter og lignende, der skal være et realistisk samarbejde omkring problemet. Husk at følge op på aftaler, sæt gerne konkrete tidsrum og deadlines. Hvis I ikke kan forandre problemet sammen, må I søge professionel hjælp. Det et ikke et nederlag at bede om hjælp, det er dit barn og dit barns fremtid, det handler om. Her kan du få hjælp i Aalborg Kommune UNGERÅDGIVNINGEN Jernbanegade 23, 9000 Aalborg. Tlf Åbningstider: Mandag, tirsdag, fredag kl Onsdag kl Torsdag kl Henvendelse til Ungerådgivningen er gratis og du kan være anonym. Vi er en mulighed for dig hvis du: Er mellem år, og Bor i Aalborg Kommune Er forældre til en årig Med bopæl i Aalborg Kommune RUSMIDDELTEAMET Saxogade 2, 9000 Aalborg. Tlf Målgruppe: 14 til 18 årige i Aalborg Kommune med bekymrende eller behandlingskrævende brug af rusmidler. Vi kan tilbyde: Rådgivning, udredning og behandling Henvendelse: Direkte på medarbejdernes telefon eller via Ungerådgivningen på tlf MISBRUGAFSNITTET Badhusvej 1, 9000 Aalborg. Tlf Åbningstider: Mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl Torsdag kl Åben anonym rådgivning: Mandag og onsdag fra kl og torsdage kl Misbrugsafsnittet er et tilbud til alle Aalborg Kommunes borgere, der er over 18 år, som har et alkohol- eller stofmisbrug. Vi støtter pårørende til misbrugere. Vi kan tilbyde: Har du et misbrug, vil du få råd og vejledning og du og rådgiveren vil i samarbejde beslutte, om du skal tilbydes tid til den første samtale. Er du pårørende, får du råd og vejledning. Ved samtalerne vurderer og udreder rådgiveren din sociale, fysiske og psykiske situation i forhold til dit misbrug. Endvidere vurderes din motivation og dit behov for behandling. Formålet er at lave en plan for din behandling. Vi laver planen, så den passer til dig. Behandlingstilbuddetkan være: Ambulant behandling Døgnbehandling Efterbehandlign (følger efter døgnbehandling 9

10 Aalborg Kommunes Rusmiddelundersøgelse I 2011 gennemførte SSP-sekretariatet for tredje gang en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt folkeskoleeleverne på 6. til 10. klassetrin med henblik på at afdække elevernes viden om, holdninger til og forbrug af alkohol, stoffer og cigaretter. Derudover var der for første gang opmærksomhed på sammenhængen mellem på denne ene side de unges brug af rusmidler og på den anden side deres erfaringer med kriminalitet og deres trivsel. I alt deltog elever i undersøgelsen, hvilket gav en svarprocent på 59. Det helt overordnede billede, der tegner sig af de unge i Aalborg Kommune, er, at de i høj grad har erfaringer med alkohol og i nogen grad med hash og cigaretter, mens kun en minoritet eksperimenterer med stoffer. Eleverne, der ikke drikker eller ryger, er generelt mere glade for at gå i skole end de elever, der drikker alkohol eller ryger. Ligeledes er der en klar tendens til, at de afholdne elever har færre erfaringer med kriminalitet. De unges alkoholvaner 64 % af eleverne på 6. til 10. klassetrin har prøvet at drikke alkohol. Jo højere klassetrin, jo større en andel drikker alkohol og jo hyppigere. I alt er der 6 % af eleverne, der drikker alkohol ugentlig. Dette peger på, at udviklingen går i den rigtige retning, da tallet var 16 % i 2005 og 13 % i Privatfester og hjemme er fortsat de steder, hvor eleverne hyppigst angiver, at de drikker alkohol, hvilket betyder, at du som forældre har en vigtig rolle. I den sammenhæng kan det være godt at vide, at under halvdelen (43 %) af de adspurgte elever mener, at det er i orden, at unge på deres egen alder drikker alkohol. Det kan også være en ledetråd at vide, at seks ud af ti af de elever, der har en aftale med deres forældre angående alkohol, når de går til fest eller i byen, har en aftale, der lyder på 0 genstande. Udviklingen går i retning af, at forældrene i stigende grad sætter grænser for de unges rusmiddelsadfærd, da de tilsvarende tal var 13 % i 2005 og 31 % i 2008 og altså 59 % i Forældrene er rollemodeller Undersøgelsen viser også en klar sammenhæng mellem elevernes oplevelse af deres forældres alkoholforbrug og deres egne alkoholvaner. Blandt de elever som angiver, at deres forældre drikker for meget, drikker 35 procent ofte alkohol, mens 24 procent aldrig drikker alkohol. Blandt de elever som angiver, at deres forældre ikke drikker for meget, drikker 19 procent ofte alkohol, mens hele 43 procent aldrig drikker alkohol. Forældrene er således både på godt og ondt rollemodeller for deres børn. Rygning 89 % af de adspurgte elever er ikke-rygere, 5 % er fest-rygere, og endelig er der 6 % af eleverne, der er dagligrygere. Jo lavere klassetrin, jo færre elever er rygere. Meget positivt er det over halvdelen af dagligrygerne (56 %) der enten forsøger at kvitte tobakken, tidligere har forsøgt eller ønsker at stoppe med at ryge. Dette er naturligvis positivt og et ønske, der skal støttes op om. Meget tyder i den sammenhæng på, at en af udfordringerne er, at rygerne oftere omgiver sig med andre rygere, det være sig både i forhold til deres nærmeste ven eller veninde, kæresten eller familiemedlemmer. Sammenhængen mellem rygning og trivsel og kriminalitet Af flere grunde er der behov for at arbejde forebyggende med at nedbringe antallet af rygere. Udover rygningens sundhedsskadelige virkning har både festrygerne og dagligrygeren større risiko for at ryge hash. Blandt dagligrygerne har 7 ud af 10 røget hash. Blandt festrygerne har 3 ud af 10 røget hash, mens det kun er tilfældet for 1 ud af 50 ikke-rygere. Dagligrygerne er ligeledes mere tilbøjelige til at have fravær fra skole pga. pjæk, at føle sig stressede og for at have begået kriminalitet eller være udsat for kriminalitet. Brugen af hash Langt størstedelen (92 %) af de adspurgte elever har ikke prøvet at ryge hash. Til gengæld forholder det sig sådan, de elever, som har erfaringer med at ryge hash, oftest har prøvet det flere gange. Dette peger i retning af, at det kan være risikofuldt at have en imødekommende eller åben holdning til det at prøve at ryge hash. Faren ved en accepterende holdning er, at der er stor risiko for, at det ikke forbliver en engangsforestilling. 10. klassetrin er det klassetrin, hvor der er flest elever, der har udfordringer i forhold til hash. De unges holdninger til hash Ikke overraskende, men alligevel bemærkelsesværdigt, så er holdningen til det at ryge hash betydelig mere restriktiv blandt de elever, der ikke har prøvet at ryge hash, i forhold til de elever, der har egne erfaringer med hash. Blandt gruppen af elever, der ikke har erfaringer med hash, er det 10 %, der mener, at det er i orden at ryge hash, mens det blandt eleverne, der har erfaring med at ryge hash, er 55 %, der er af denne opfattelse. Har du interesse i at læse mere om rusmiddelundersøgelsen og dens resultater kan du finde den udarbejdede rapport på dk/rusmiddelundersøgelsen

11 Tegn på stofbrug Mange af de træk, der kendetegner normal pubertetsudvikling, kan også ligne tegnene på stofmisbrug. Hvis der sker en påfaldende stærk og pludselig ændring i barnets eller den unges adfærd, kan det være tegn på, at de tager stoffer. Man skal derfor som forældre til stadighed være opmærksom på, hvordan ens børn har det og opfører sig. Se endvidere siderne om stoffakta og!hvis det går galt! Samtidig er det jo ikke sådan, at et enkelt symptom behøver at give anledning til bekymringer. Men, hvis der opstår flere symptomer, kan det betyde, at man skal tage en snak med barnet for at høre, hvad det er, der sker i hans eller hendes liv. Symptomerne kan være følgende: Bratte humør- eller holdningsændringer. Pludselig skulken fra skole eller ligegyldighed med skolearbejdet. Pludselig modstand mod regler i hjem eller skole. Usædvanlige vredesudbrud eller uligevægt. Tiltagende tendens til at låne penge af forældre eller venner. Barnets/den unges ejendele forsvinder/sælges, uden at det kan forklares. Barnet/den unge er hemmelighedsfuld omkring sin færden og sine ejendele. Samvær med nye venner, som I sjældent ser noget til, og som jeres barn aldrig har snakket med jer om. I finder stoffer, remedier eller efterladenskaber, der har været anvendt til stofindtagelse. Barnet/den unge er oftere psykisk nedtrykt. Barnet/den unge er usædvanlig træt eller brugt. Barnet/den unge har svært ved at sove/falde til ro. 11

12 Hvis det går galt Nogle råd om førstehjælp ved forgiftning af rusmidler. Hvis du oplever uhensigtsmæssige virkninger hos dit barn efter indtagelse af rusmidler, skal du huske: Ikke at gå i panik Tilkald hjælp ring tlf. 112 (alarmcentralen) Spørg evt. venner og bekendte tilpersonen hvad og hvor meget der er indtaget - men vær opmærksom på måske har den unge indtaget at andet stof end det han/hun troede. Hvis den unge er panisk og meget forvirret Kan forekomme ved indtagelse af svampe, LSD, amfetamin, ecstasy o.l. og/eller hvis der indtages store mængder hash. Prøv at berolige den unge, og gør ham eller hende forståelig, at du vil hjælpe. Tag den unge væk fra støj og stærkt lys, som kan forstærke panikfølelsen. Hvis den unge har unaturlig hurtig vejrtrækning (hyperventilerer), skal du forsøge at få ham eller hende til at følge din vejrtrækningsrytme. Forklar stille og roligt, hvad der sker, og hvad du gør for at hjælpe. Hvis den unge er fraværende og virker bedøvet Kan skyldes indtagelse af bedøvende rusmidler som alkohol, nerve- og sovemedicin, heroin og til tider ved snifning af lim, gas eller lignende. Ring alarmcentralen (tlf.112) Forsøg at holde den unge ved bevidsthed, læg dem IKKE i seng Undgå væske og føde, da personen kan blive kvalt heri Hvis den unge besvimer eller er bevidstløs Ring alarmcentralen (tlf. 112) og sæt dem grundigt ind i situationen. Kontroller den unges vejrtrækning og sikr, at luftvejene er fri. Giv evt. kunstigt åndedræt. Læg den unge i aflåst sideleje (natostilling), stramtsiddende tøj løsnes. Hold den unge varm med tæppe eller lignende, men vær opmærksom på overophedning. Forlad ikke den unge, før andre har taget over! Den unge er forvirret og overophedet Kan skyldes indtagelse af speed (amfetamin og ecstasy), specielt hvis der danses ekstremt længe og meget i et varmt lokale. Disse stoffer giver energi og gør, at man ikke mærker kroppens alarmsignaler. 12 Ring alarmcentralen tlf. 112 Flyt den unge til et køligt sted Køl ned med koldt vand på kroppen, stik evt. underarmen i beholder med koldt vand

13 Indledning til stoffakta Indholdet af stoffakta-siderne bygger på oplysninger udsendt af Sundhedsstyrelsen. Det er et opslagsværk, hvor der er oplysninger om de forskellige stoffers virkning og udseende. Det skrevne om, hvordan det kan ses er en ledetråd til videre undersøgelse. Der er så mange forskellige faktorer, der spiller ind, og så mange stoffer, der overlapper hinanden, at et endegyldigt svar ikke er muligt. Mange stoffer blandes i brug og virker forskelligt fra person til person. Virkningen er afhængig af indtagelsesmåde, mængde og styrke. Stoffernes virkning er af hængig af den enkelte persons forventninger til stoffet, den enkeltes psykiske tilstand og ikke mindst de sociale sammenhænge, hvori stoffet bruges. Piller og blandingsmisbrug Der findes en mængde håndkøbsmedicin og et utal af lægeordineret medicin, nerve-, sove-, og smertestillende piller. De er læge ordineret medicin og er til for at afhjælpe specielle sygdomme. Disse piller er også til salg på det illegale marked, og der er lægeordineret medicin i mange medicin skabe, så når I undersøger, hvad der bliver eksperimenteret med, er det vigtigt at tage de forskellige former for piller med. Mange misbrugere er blandingsmisbrugere, der bruger flere forskellige stoffer og kan derfor være afhængige af mere end et stof. ryge). Vanen, bestemte situa tioner man plejer at gøre det i. Man kan blive rastløs, irritabel, deprimeret og få søvnbesvær, hvis man ikke får stoffet. Fysisk afhængighed Kroppen er tilvænnet stoffet, man bliver syg (får abstinenser), hvis stoffet ikke indtages jævnligt. Man er tilvænnet (er hooked) og skal have mere og mere stof for at opnå samme virkning. Social afhængighed Hvis indtagelse af stoffet bliver en stor del af samværsformen, måske hovedformålet med vennekredsens sammenkomst, kan det være utrolig svært at sige fra. Netop social afhængighed og oplevelsen af at være accepteret og være en del af vennekredsen, er grunden til at voksne ofte er meget opmærksomme på hvem man går sammen med. De voksne ved erfaringsvis at stofmisbrug er meget smitsomt. Psykisk afhængighed At man kan lide stoffets virkning, at man har trangen og hungrer efter virkningen (som at være sliksyg eller have lysten til at 13

14 14 Alkohol Alkohol

15 Alkohol Alkohol KALDES OGSÅ: Alle de forskellige navne, som øl, vin og spiritus har. KOMMER FRA: Fremstilles af frugt, sukker, vand og gær, der ved gæring bliver til kulsyre plus alkohol. Det kan herefter blive destilleret, og man har en ren alkohol, der kan være op til 98%. UDSEENDE: Som i Rusmiddelguiden. Ren alkohol: Som vand, indeholder ca. 98%. Bruges til at blande i anden spiritus for at øge indholdet af alkohol (gøre den stærkere), eller for at lave likører og anden spiritus. Spiritus: Whisky, cognac, gin, snaps osv. er fra 30% til 80% alt efter fabrikation. Hedvine: Er op til 22%, forskellige farver alt efter navn og smag. Vine: Er op til 14%, rød, hvid og rosé farvet, alt efter produkt. Øl: Er op til 10-11% alt efter fabrikation og mærke. INDTAGELSESMÅDE: Drikkes. HVORDAN KAN DET SES: Kommer an på forbrugets størrelse, personens vægt, personens tilstand og i hvilken forbindelse, det indtages. Kan være sløret stemme, motoriske forstyrrelser, usikker gang (man kan ikke styre sine lemmer), rødsprængte øjne. VIRKNING: Meget afhængig af forudgående humør, hvor meget man har drukket, hæmninger forsvinder, aggression afslappelse, man har det sjovt m.m. NEGATIVE KONSEKVENSER: Ved overforbrug ødelæggelse af kroppens indre organer, fysisk og psykisk afhængighed. ABSTINENSER: Ved overforbrug fremkommer abstinenser. Søvnløshed, irritabilitet, ondt i kroppen, svedeture, rysten på hænderne. LOVGIVNING: Et legalt rusmiddel i Danmark. Der må ikke udskænkes alkohol til unge under 18 år. Der må ikke sælges alkohol fra butikker til unge under 16 år. 15

16 Hash pot, marihuana, skunk, hasholie, cannabinol Hash Hash Hash (salgspakker) Hash Skunk Pot, marihuana 16

17 Hash Hash pot, marihuana, skunk, hasholie, cannabinol KALDES OGSÅ: Galare, pot, hamp, grass, shit, sjov tobak, cirkus tobak, skunk o.m.a. KOMMER FRA: Udvindes af hampplanten Cannabis sativa. UDSEENDE: Se tavlen Hash: Pressede klumper af rødlig/brun/sort farve. En blanding af harpiks og plantedele fra hampplanten. THC indholdet er gennemsnitlig 6-12%. Pot, marihuana: Tørrede blade og topskud fra hampplanten. THC-indholdet er gennemsnitlig 1-3%. Skunk: Let sammenpressede mindre topskud og plantedele, fedtede. En speciel forædlet og dyrket hampplante. THC-indholdet kan være på højde med HASH og stærkere. Hasholie, cannabinol: Sort klæbrig substans udtrukket af hampplanten ved en raffinering. THC-indholdet er gennemsnitlig 20-50%. Hampplanten: Indeholder flere hundrede aktive stoffer. Rusvirkningen skyldes især stoffet THC (Tetrahydra cannabinol). THC optages i fedtvæv og kan spores i kroppen 3-5 uger efter sidste indtagelse, hvorfor der sker ophobning af THC, hvis man ryger jævnligt. INDTAGELSESMÅDE: Ryges, spises eller drikkes. Ved rygning kommer virkningen næsten med det samme. Ved de andre indtagelsesmåder kan der gå op til en time, før rusen indtræder. Rusen er ofte stærkere og er sværere at styre. Man er påvirket i 1 /2-5 timer. HVORDAN KAN MAN SE DET: Rødsprængte øjne, øjenlågene falder ned, grødet tale, umotiveret fnisen. Fysisk giver hash tørhed i munden, forøget puls og hjertebanken. - Fortsættes næste side! 17

18 18 Hash Hash pot, marihuana, skunk, hasholie, cannabinol

19 Hash pot, marihuana, skunk, hasholie, cannabinol Hash VIRKNING: At være påvirket kaldes at være skæv. Jo mere indtagelse af THC, jo mere påvirket bliver man. Rusen varer fra en til fem timer og kan opleves som afspændthed og ændrede sanseindtryk, følelse af bedre kontakt med sig selv og andre. Selve rusen er dog meget afhængig af ens eget humør og forventninger, hvem man er sammen med, og hvor det foregår. NEGATIVE KONSEKVENSER: Ved stor ophobning af THC vil der opstå en kronisk rus, som vil gøre det svært at fastholde de ideer og mål, man har sat sig, ligesom det vil nedsætte evner som koncentration, korttidshukommelse, orientering, refleksion m.v. Når man er kronisk påvirket, er der fare for, at man isolerer sig socialt og kun er sammen med dem, der er og gør som en selv. ABSTINENSER: Der kan ved længerevarende indtagelse opstå både fysiske og psykiske abstinenser, såsom depression, irritation, søvnløshed og rastløshed. Det er ofte svært at stoppe et misbrug. Samværet og vanerne er det svært at sige farvel til, og dette kan gøre, at man starter igen, hvis man ikke får hjælp og støtte. LOVGIVNING: Er et illegalt stof, der er underlagt loven om euforiserende stoffer. 19

20 20 Amfetamin Amfetamin

21 Amfetamin Amfetamin KALDES OGSÅ: Speed, fattigmandscoke, ferietabletter, splat. Man snakker om at sniffe en bane eller tage en streg. KOMMER FRA: Kemisk fremstillet. Tilhører gruppen af stimulerende stoffer. UDSEENDE: Hvidt pulver, ofte meget krystalliseret, kapsler og piller. INDTAGELSESMÅDE: Sniffes, spises, opløses og drikkes eller indsprøjtes. HVORDAN KAN DET SES: Giver store pupiller, tørst (tørre slimhinder), svedighed, rastløshed, kan ikke sidde stille, meget snakkende. VIRKNING: Rusen varer fra 4 til 12 timer alt efter stoffets styrke, renhed og mængde. Rusen er en følelse af godt humør, glæde og en fornemmelse af at kunne klare det hele. Samtidig rastløs, selvcentreret og snakkende. Stoffet virker opkvikkende og dæmper søvntrang. Fortrænger kroppens alarmsignaler som sult, smerter og træthed. NEGATIVE KONSEKVENSER: Øget hjerteaktivitet, forhøjet puls og blodtryk. Eftervirkningerne kan være udmattelse, modløshed, depression, angst og vægttab. Kroppen vænner sig til amfetamin, udvikler tolerance, man kan blive afhængig. Med amfetamin er der risiko for at udvikle alvorlige sindslidelser, en psykose. Amfetamin kan give en forgiftning, som kan være dødelig. ABSTINENSER: Man får abstinenssymptomer, når man ikke tager stoffet. Fysiske med ondt i leddene og søvnbesvær. Psykiske som angst, rastløshed, uro, nedtrykthed, mistænksomhed og jeg dur ikke til noget -følelser. LOVGIVNING: Er et illegalt stof, der er underlagt loven om euforiserende stoffer. Bliver i nogle tilfælde brugt lægeligt. 21

22 22 Hallucinogener Hallucinogener

23 Hallucinogener Hallucinogener KALDES OGSÅ: Syre, trip, bevidsthedsudvidende stoffer, LSD. KOMMER FRA: Er en fællesbetegnelse for stoffer som den syntetiske LSD, meskalin (kaktus) og psilocybin (svampe). UDSEENDE: Svampe, små piller, væske på trækpapir, kapsler m.m. INDTAGELSESMÅDE: Spises. HVORDAN KAN DET SES: Udvidede pupiller, personen er fraværende, er svær at komme i kontakt med. VIRKNING: Afhænger af brugerens sindsstemning i indtagelsesøjeblikket og de ydre omgivelser. Hallucinogener giver syns- og hørehallucinationer, man får falske sanseindtryk, ser ting, der ikke er der i virkeligheden. Sindstilstanden kan skifte hurtigt fra lykkefølelse til angst, depression og paranoia (bad trip). Rusen varer, alt efter mængde og styrke fra 2 til 12 timer. NEGATIVE KONSEKVENSER: Alvorlig risiko for længerevarende psykoser og depressioner. Kan afstedkomme flash back lang tid efter indtagelsen. Hvis en person får et bad (dårligt) trip, er det vigtigt, at der er mennesker sammen med vedkommende, der ved, hvad det handler om, og som kan få personen beroliget og derefter søge hjælp på skadestuen. ABSTINENSER: Hallucinogener giver ikke fysisk afhængighed med abstinenssymptomer, men nogle bliver psykisk afhængige af stoffet. LOVGIVNING: Er et illegalt stof, der er underlagt loven om euforiserende stoffer. 23

24 24 Ecstasy Ecstasy

25 Ecstasy Ecstasy KALDES OGSÅ: E, love-drug, MDMA, Aciied m.m. KOMMER FRA: Er et kunstigt fremstillet amfetaminbaseret rusmiddel. Har derudover en hallucinogerende virkning. UDSEENDE: Piller, af forskellig farve og udseende, kapsler eller pulver.. INDTAGELSESMÅDE: Spises HVORDAN KAN DET SES: Stoffet kan give udvidede pupiller og uro i kroppen, som amfetamin. VIRKNING: Betegnes ofte som en lykkerus med åbenhed og sanselighed. Er mildt opkvikkende og har en let hallucinerende virkning. Sanseindtryk og sindstilstande forandres. NEGATIVE KONSEKVENSER: Rusen kan give skræmmende hallucinationer, forvirring og panik, fysisk ubehag som hjertebanken, kvalme og uro. Man kan miste appetitten, får svedeture og søvnbesvær. Efter rusen er man træt, og man kan blive i dårligt humør, trist og depressiv. Ecstasy kan give en forgiftning, som kan være dødelig. Tegnene minder mest om hedeslag som efter stor fysisk anstrengelse: hurtig puls, højt blodtryk, store pupiller, svedeture og dehydrering. Der er tegn på, at ecstasy kan ødelægge vores vigtige signalstof i hjernen, der hedder serotonin systemet. Dette system har betydning for vores evne til at føle os i balance, være rolige, glade og tilpasse. ABSTINENSER: Man kan blive afhængig af ecstasy. LOVGIVNING: Er et illegalt stof, der er underlagt loven om euforiserende stoffer. 25

26 26 Kokain/Crack Kokain/Crack

27 Kokain/Crack Kokain/Crack KALDES OGSÅ: Coke, sne, C, White lady, free base m.m. Tilhører gruppen af stimulerende stoffer. KOMMER FRA: Udvindes af kokaplanten. Crack er kokain, der er forarbejdet, så det kan ryges. UDSEENDE: Kokain er et hvidt pulver. Crack er en brunlig opskummet masse. INDTAGELSESMÅDE: Sniffes, ryges eller indsprøjtes. HVORDAN KAN DET SES: Giver store pupiller, forøget puls, rastløshed, meget snakkende. VIRKNING: Rusen er meget lig amfetaminens, men er lidt mere af alting. Forskellen er, at kokainens virkning er langt kortere. NEGATIVE KONSEKVENSER: Som amfetamin, men risikoen for en overdosis er større, da forskellen på mængden af kokain, der giver rus, og den mængde, der giver forgiftning, er lille. Kokain er kraftigt psykisk vanedannende, og der er stor risiko for at udvikle afhængighed af stoffet. ABSTINENSER: Som amfetamin, men større stoftrang. LOVGIVNING: Kokain er underlagt loven om euforiserende stoffer. Bliver i sjældne tilfælde brugt lægeligt som lokalbedøvelse. 27

28 28 Snifning Snifning

29 Snifning Snifning KALDES OGSÅ: At sniffe. KOMMER FRA: Let fordampelige væsker og organiske opløsningsmidler, såsom lightergas, benzin, fortynder, neglelakfjerner, deodoranter og lignende. UDSEENDE: Forhandles i dunke, spraydåser og flasker. INDTAGELSESMÅDE: Indåndes gennem næse eller mund. HVORDAN KAN DET SES: Rødme ved næse og mund, irriterede slimhinder. Ved væsker, der har lugt, hænger lugten ved personen. Det er ofte udendørs, der bliver sniffet: i legehuse, på legepladsen, bag busken osv. Større mængder lightergasdåser, fortynderflasker og lignende på disse steder kan være tegn på unges eksperimenteren med snifning. VIRKNING: Er forskellig fra ung til ung. Nogle siger, det er at være høj, at være euforiseret, at have det sjovt, være hurtig. Andre siger, at det er som at være beruset, usikker i bevægeapparatet og vrøvlende. Rusen er forholdsvis kort, fra få til 25 min., men forlænges ved vedvarende snifning. NEGATIVE KONSEKVENSER: Snifning af organiske opløsningsmidler er farligt på både kort og langt sigt. Den akutte risiko er ulykker som følge af nedsat funktionsniveau og risiko for dødsfald ved overdosis. Ved brug er der risiko for alvorlige helbredsskader: hukommelses- og koncentrationsbesvær, hjerneskader, skader på nyrer, lever og knoglemarv. ABSTINENSER: Efter rusen: træthed, hovedpine og sløvhed. LOVGIVNING: Mange af de stoffer, der sniffes, er omfattet af Miljøministeriets og Arbejdstilsynets optegnelser over sundhedsskadelige stoffer. Der er lavet regler om, hvordan man skal omgås disse stoffer, og de er absolut ikke til at beruse sig med. OBS! Det er ofte de helt unge, der eksperimenterer med at sniffe. Det sker oftest i grupper for spændingens skyld. Det er tit et pludseligt opstået fænomen, som det er vigtigt at tage alvorligt og få en snak med de unge om. 29

30 Morfin, heroin og rygeheroin rygeheroin og heroin Morfin, Rygeheroin Rå opium Rygeheroin Ketogan Heroin Heroin (salgspakker) 30

31 Morfin, heroin og rygeheroin rygeheroin og heroin Morfin, KALDES OGSÅ: Morfin: Morfin, ketogan, metadon, abalgin, temgesic. Heroin: Horse, dope. Rygeheroin: En silver, bellman, brown sugar, super hash m.m. KOMMER FRA: Hele denne gruppe går under betegnelsen OPIATER, da de er fremstillet af råopium. UDSEENDE: Morfin: Forskellige former for tabletter og ampuller m.v. Heroin: Hvidt pulver. Rygeheroin: Brunligt og grovere pulver, en speciel forarbejdning af heroinen. INDTAGELSESMÅDE: Morfin: Spises, indsprøjtes og som stikpiller. Heroin: Sniffes eller indsprøjtes. Rygeheroin: Ryges. Fælles for morfin, heroin og rygeheroin: HVORDAN KAN DET SES: Pupillerne bliver som oftest små umiddelbart efter indtagelsen (som knappenålshoveder). Ansigts- og kropsmuskulaturen afslappes, falder sammen. Sløvet, usammenhængende tale, falder hen. VIRKNING: Virkningen er bedøvende og sløvende. Ved indsprøjtning og rygning kan der være en euforiserende og ekstatisk oplevelse - SUSET. Rusen giver en oplevelse af lykkelig ligegyldighed, krav og bekymringer forsvinder. Man kan få kvalme og opkastninger. NEGATIVE KONSEKVENSER: Hurtig tilvænning og dermed hurtig fysisk afhængighed. Kraftigt toleranceudvidende. Man kan aldrig være sikker på, hvilket stof man får, eller hvad styrke det har. Ved forkert dosering er der stor risiko for overdosis, der medfører lammelse af åndedrættet og dermed dødsfald. ABSTINENSER: Ved daglig brug i en kortere periode (5-6 dage) vil man få fysiske abstinenser. Symptomerne er mavekrampe, diarre, opkastninger, feber, muskelsmerter, løbende øjne og næse, svedeture og depression. LOVGIVNING: Morfin: Det er et legalt stof, hvis det ordineres af en læge. Heroin: Et illegalt stof, der er underlagt loven om euforiserende stoffer. Rygeheroin: Et illegalt stof, der er underlagt loven om euforiserende stoffer. 31

32 32 Poppers Poppers

33 Poppers Poppers Kaldes også: Poppers, amylnitrit, isopentylnitrit, isobutylnitrit. Kommer fra: Kemisk fremstillet. Udseende: Gullig let fordampelig væske. Forhandles i apoteker glas og forskellige former for ampuller, der tillader at væsken sniffes. Indtagelsesmåde: Sniffes. Virkning: Beskrives som hæmningsløsnende, som sexuel stimulans, afslappende og en kort intensiv euforisk rus evt. med hallucinationer. Rusvirkningen er kortvarig (2-3 min.). Negative konsekvenser: Hovedpine, for hurtig hjerteaktion, besvimelse, blodtryksfald, forbigående halvsidige lammelser, akut psykose, forhøjet tryk i øjet, påvirkning af de røde blodlegemer, pludselig død, ætsning. Lovgivning: Isopentylnitrit og isobutylnitrit kan anvendes til industrielle formål, men har så vidt vides ingen industriel anvendelse i Danmark p.t. De er farlighedsklassificerede og skal være mærkede på emballagen som brandfarlig (flammesymbol), sundhedsfarlige (trekant) og hudirriterende (+). Der skal stå farlig at indånde og farligt at indtage, at stoffet er let antændeligt og skal holdes væk fra ild, at man bør undgå hudkontakt med stoffet og endelig, at man skal søge læge, hvis man har indtaget stoffet. 33

34 34 Dopinggrupper Dopinggrupper

35 Dopinggrupper Dopinggrupper Ved doping forstås tilstedeværelsen i den menneskelige organisme af stoffer, der er forbudt i henhold til den internationale Olympiske Komites liste over forbudte stoffer. Brug af sådanne stoffer, tilstedeværelsen af sådanne stoffer i urin- eller blodprøver, samt anvendelse af metoder til at ændre analyseresultaterne af en urinprøve eller blodprøve er forbudt. Kaldes også: Blanks, designerstereoids, juice, krudt, roids, russerfemmer, russervitaminer m. fl. Kommer fra: Kemisk, medicinsk og organisk fremstillet. Udseende: Piller, ampuller m.m. Indtagelsesmåde: Sniffes, spises og indsprøjtes. Dopinggrupper: Stimulerende stoffer: Er kendetegnet ved at de indvirker på centralnervesystemet, således at kroppens naturlige træthedssignaler mindskes. Det kan bl.a være efedrin og amfetamin. Bivirkninger: se under amfetamin Narkotiske stoffer: Er bl.a. morfin og heroin Bivirkninger: Se under morfin og heroin Anabolske stereoider: Er en fællesbetegnelse for en gruppe af hormoner, som dannes ud fra stoffet kolesterol. Stoffet er muskelopbyggende og er identisk med det mandlige kønshormon testosteron. Bivirkninger: Hos kvinder uregelmæssig menstruation, skægvækst, dybere stemme, bumser, salt- og vandophobninger i kroppen, samt at deres pigefostre kan fødes med drengepræg. Hos mænd nedsættes den naturlige produktion af testosteron, hvilket medfører impotens og svind af testiklerne. Derudover gælder mange af bivirkningerne hos kvinderne også hos mændene. Beta - blokkere: Blokerer hjertets kamphormon adrenalin og bruges til behandling for højt blodtryk. Hos mennesker under pres kan stofferne fremkalde en vis afslappende virkning, uden at man bliver sløv. Bivirkninger: Hvis man har astma er det livstruende at bruge. Hjertets rytme kan blive forstyrret. - Fortsættes næste side! 35

36 36 Dopinggrupper Dopinggrupper

37 Dopinggrupper Dopinggrupper Diuretika: Et vanddrivende stof, der bruges i sportsgrene, hvor man skal tabe sig hurtigt for at komme i lettere vægtklasser. Bivirkninger: Ukontrolleret brug kan medføre store væske - og saltforskydninger i kroppen. Samtidig stiger urinmængden (for det er jo udelukkende væske, man taber) mens mængden af blod falder. Dette kan medføre, at kroppens kredsløb kollapser med døden til følge. Peptide hormoner: Er et hormon, som er kemisk opbygget af kæder af aminosyrer, der er fremstillet via gensplejsning. Det er et væksthormon og grunden til, at det bliver brugt er, at det er umuligt at spore. Kan i værste fald medføre døden. Bivirkninger: Forstørrelse af hænder, fødder, knogler (i ansigtet), hjertet, vægt, blodtryk og skjoldbrudskirtlen. Desuden også ledsmerter og sukkersyge. Alt dette kan i værste fald medføre døden. Bivirkningerne kommer ligeså langsomt snigende. Dopinglovgivningen: Lov nr. 916 af 8. december 1993 om forbud mod visse dopingmidler trådte i kraft den 1. januar Loven omfatter anabole stereoider, testosteron og derivater heraf samt tilsvarende stoffer med androgen virkning, væksthormon og midler, som øger produktion og frigørelse af disse stoffer ( 1). Disse dopingmidler må ikke fremstilles, indføres, udføres, forhandles, udleveres, fordeles eller besiddes, medmindre der er tale om anvendelse til sygdomsforebyggelse eller - behandling eller til videnskabelige formål ( 2). Hovedformålet med loven er at give politi og toldvæsen mulighed for at bekæmpe handlen med anabole steroider og hermed begrænse adgangen til disse. Overtrædelse af 2 straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år ( 2). Herved svarer strafferammen til den strafferamme, der gælder for ulovlig omgang med stoffer efter lov om euforiserende stoffer. Til læreren: Doping er et stort område, og der er meget mere materiale tilgængeligt end her beskrevet. De sidste debatter og undersøgelser viser, at der er en del illegale doping stoffer i cirkulation på bl.a helsecentre og andre steder, hvor der dyrkes sport og motion, så emnet er vigtigt at tage med i den rusmiddelforebyggende insats. Fra sommeren 2001 vil der kunne findes flere oplysninger på hjemmesiden 37

For forældre til teenagere. Stor er den som ved, men større den som ved, hvor han skal finde svar.

For forældre til teenagere. Stor er den som ved, men større den som ved, hvor han skal finde svar. For forældre til teenagere Stor er den som ved, men større den som ved, hvor han skal finde svar. Forord Denne rusmiddelguide er skrevet til forældre. Mange forældre har en indre angst for, at deres børn

Læs mere

Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar.

Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. 2 Forord Denne rusmiddelguide er skrevet til forældre. Mange forældre har en indre angst for, at deres børn skal komme ud i et

Læs mere

For forældre til teenagere. Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar.

For forældre til teenagere. Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. For forældre til teenagere Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. Forord Denne rusmiddelguide er skrevet til forældre. Mange forældre har en indre angst for, at deres

Læs mere

For forældre til teenagere. Stor er den som ved, men større den som ved, hvor han skal finde svar.

For forældre til teenagere. Stor er den som ved, men større den som ved, hvor han skal finde svar. For forældre til teenagere Stor er den som ved, men større den som ved, hvor han skal finde svar. Forord Indholdsfortegnelse Denne rusmiddelguide er skrevet til forældre. Mange forældre har en indre angst

Læs mere

Indholdsfortegnelse Især for forældre... 3 Forebyg misforståelser når I afholder privatfest... 3 Debutanterne og deres fester...

Indholdsfortegnelse Især for forældre... 3 Forebyg misforståelser når I afholder privatfest... 3 Debutanterne og deres fester... RUSMIDDELGUIDE 1 Indholdsfortegnelse Især for forældre... 3 Forebyg misforståelser når I afholder privatfest... 3 Debutanterne og deres fester... 3 Ikke inviterede gæster... 3 Har dit barn et misbrug?...

Læs mere

FOR UNGE. Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar.

FOR UNGE. Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. FOR UNGE Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. TIL DIG! Denne Rusmiddelguide for unge handler ikke så meget om alkohol og hash, amfetamin, ecstasy osv. men om dig og

Læs mere

FOR UNGE. Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar.

FOR UNGE. Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. FOR UNGE Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. TIL DIG! Denne Rusmiddelguide for unge handler ikke så meget om alkohol og hash, amfetamin, ecstasy osv. men om dig og

Læs mere

For voksne, der arbejder med unge. Stor er den som ved, men større den som ved, hvor han skal finde svar.

For voksne, der arbejder med unge. Stor er den som ved, men større den som ved, hvor han skal finde svar. For voksne, der arbejder med unge Stor er den som ved, men større den som ved, hvor han skal finde svar. Forord Denne rusmiddelguide er skrevet til landets klubmedarbejdere. Klubmedarbejdere er nogle af

Læs mere

HASH OG ANDRE EUFORISERENDE STOFFER. En handleguide til forældre

HASH OG ANDRE EUFORISERENDE STOFFER. En handleguide til forældre HASH OG ANDRE EUFORISERENDE STOFFER En handleguide til forældre Hvordan skal jeg bruge handleguiden Denne handleguide er udarbejdet af SSP og Rusmiddelcenteret i Morsø Kommune og den er til dig, der er

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

NAAMAARTARNEQ. pillugu suna nalunngiliuk? Hvad ved du om SNIFNING?

NAAMAARTARNEQ. pillugu suna nalunngiliuk? Hvad ved du om SNIFNING? NAAMAARTARNEQ pillugu suna nalunngiliuk? Hvad ved du om SNIFNING? HVAD VED DU OM SNIFNING? Formålet ved denne brochure er, at give oplysninger og information til forældre om mulige konsekvenser for børn

Læs mere

F o r u n g e. Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar.

F o r u n g e. Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. F o r u n g e Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. TIL DIG! Denne Rusmiddelguide for unge handler ikke så meget om alkohol og hash, amfetamin, ecstasy osv. men om dig

Læs mere

LÆS HER OG TAG STILLING FAKTA OM STOFFER

LÆS HER OG TAG STILLING FAKTA OM STOFFER LÆS HER OG TAG STILLING FAKTA OM STOFFER STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer? Mange unge bliver tilbudt stoffer, men langt fra alle siger ja. Det er godt 30% af unge mellem 16-20 år, der

Læs mere

Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar.

Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. 2 TIL DIG! Denne Rusmiddelguide for unge handler ikke så meget om alkohol og hash, amfetamin, ecstasy osv. men om dig og dine venner!!!

Læs mere

I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus.

I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus. Politik For Rusmidler Og Rygning 2016-2017 I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus. Det er ikke tilladt at indtage/medbringe

Læs mere

til forældre snifning og unge

til forældre snifning og unge til forældre snifning og unge Snifning Rus gennem næsen Snifning betyder, at man for at opnå en rus indånder giftige dampe fra kemiske væsker og organiske opløsningsmidler. Rusen varer under en time Under

Læs mere

Peqqik. Hop til indhold Hop til sogning og navigation Hop til footer. vælg et emne DanskKalaallisut Søg Kontakt... eller vælg et emne

Peqqik. Hop til indhold Hop til sogning og navigation Hop til footer. vælg et emne DanskKalaallisut Søg Kontakt... eller vælg et emne Peqqik Hop til indhold Hop til sogning og navigation Hop til footer vælg et emne DanskKalaallisut Søg Kontakt... eller vælg et emne Søg på Sundhedspor søg danskkalaallisut Kommune valg Qaasuitsup Kommunia

Læs mere

FÅ D T H LE M D FAKTA OM STOFFER

FÅ D T H LE M D FAKTA OM STOFFER FÅ D T H LE M D FAKTA OM STOFFER STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer? Mange unge bliver tilbudt stoffer, men langt fra alle siger ja. Det er 40% af unge mellem 16-24 år, der har prøvet

Læs mere

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Hvordan virker rusmidler på en ADHD-hjerne?

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Hvordan virker rusmidler på en ADHD-hjerne? ADHD og misbrug Hvordan hænger det sammen? 04 Hvad betyder det? 06 Hvordan virker rusmidler på en ADHD-hjerne? 08 Brug og misbrug 10 Ungdomsliv 12 Hvem taler man med? 14 04 ADHD er en forstyrrelse i hjernens

Læs mere

Rusmiddelguide. For forældre til teenagere. Stor er den som ved, men større er den som ved, hvor han skal finde svar.

Rusmiddelguide. For forældre til teenagere. Stor er den som ved, men større er den som ved, hvor han skal finde svar. Rusmiddelguide For forældre til teenagere Stor er den som ved, men større er den som ved, hvor han skal finde svar. Rusmiddelguide 1 Forord Kære forældre Mange forældre har en indre angst for, at deres

Læs mere

Stof-fakta. I THINK you should put me in your pocket when you ve finished reading. I prefer darkness

Stof-fakta. I THINK you should put me in your pocket when you ve finished reading. I prefer darkness Stof-fakta I THINK you should put me in your pocket when you ve finished reading. I prefer darkness STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer? Mange unge bliver tilbudt stoffer, men langt fra

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Naamaartarneq. pillugu suna nalunngiliuk? Hvad ved du om SNIFNING?

Naamaartarneq. pillugu suna nalunngiliuk? Hvad ved du om SNIFNING? Naamaartarneq pillugu suna nalunngiliuk? Hvad ved du om SNIFNING? Denne brochure giver dig oplysninger om fysiske, psykiske og sociale konsekvenser ved snifning. Det er vigtigt, at du kender risikoen ved

Læs mere

Identifikation af højrisikosituationer

Identifikation af højrisikosituationer Recke & Hesse 2003 Kapitel 4 Identifikation af højrisikosituationer I dette kapitel skal vi beskæftige os med kortlægningen af de personlige højrisikosituationer. Som vi tidligere har beskrevet, opfatter

Læs mere

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Introduktion Hvem er vi, og hvad er vores erfaring? Hvorfor er vi her i dag? Inviteret af Klubben. Rusmidler

Læs mere

TEGN PÅ AT DER ER TAGET FOR MEGET

TEGN PÅ AT DER ER TAGET FOR MEGET Opioider HVAD ER OPIOIDER? Opioider er naturlige eller syntetiske stoffer, der virker på opioidreceptorer. Opioider binder til receptorerne i centralnervesystemet og sænker bl.a. smertesignaleringen til

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Tingløkkeskolen - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER 114 Indholdsfortegnelse

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Belønnings centeret Tilbagefaldshyppighed ved alkoholafhængighed og andre kroniske sygdomme 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50 til 70 % Alkohol Sukkersyge Hjerte

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Kære pårørende Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste levedøgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Danske unges drikkekultur

Danske unges drikkekultur UNGES FORBRUG Danske unges drikkekultur Danske unges drikkekultur er præget af, at man drikker for at blive beruset. Når man drikker på denne måde, vil en del også opleve skader som følge af en høj promille.

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Belønningscenteret % of Basal DA

Læs mere

for FORÆLDRE om hash

for FORÆLDRE om hash for FORÆLDRE om hash HASH er mange ting Hash fremstilles af hampplanten Cannabis Sativa, hvis harpiks, blade og blomster indeholder stoffet THC, som ved rygning eller spisning giver en rus. Fra planten

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

STOFFER HVOR MEGET VED DU

STOFFER HVOR MEGET VED DU STOFFER HVOR MEGET VED DU Hvor mange prøver stoffer Mange unge får tilbudt stoffer, men langt fra alle takker ja. Der er ca. 30% af danske unge på 16-20 år, der har prøvet at ryge hash og ca. 10%, der

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL

Læs mere

Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og

Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og Sov godt Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og faktorer i det omgivende miljø. Undersøgelser

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

MINDRE DRUK. MERE FEST

MINDRE DRUK. MERE FEST MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn 13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes)

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes) Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: Dansk: Andet 4. Sprog / / 5. Alder. OBS! Kontaktperson: Tlf.: Dato:.. 6. Samlivssituation

Læs mere

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn HVORFOR SOVER VI? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug

Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug æ æ å Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug å æ 50 40 Underordnet Dominant 30 20 * * 10 0 S.003.01.03.1 Cocaine (mg/kg/) Morgan, D. et al., Nature Neuroscience, 2002. Posttraumatisk

Læs mere

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

Information om alkohol og helbred

Information om alkohol og helbred Information om alkohol og helbred Sundhedsfremme og forebyggelse Marts 2016 LUS Lidt om alkohol og helbred Alkohol er et rusmiddel, som bør omgås med forsigtighed. Øl, vin, snaps, bitter, cider, drinks

Læs mere

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene? ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom

Læs mere

Unge, rusmidler og psykiske problemer

Unge, rusmidler og psykiske problemer Unge, rusmidler og psykiske problemer SSP Konference d. 18 november 2010 PsykiatriFondens UngdomsProjekt 2010 www.tabu.dk PsykiatriFonden Fonden er en privat humanitær organisation Formål PsykiatriFonden

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug

Læs mere

Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune.

Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune. Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune. I 2011 gennemførte vi i SSP samarbejdet i Hjørring Kommune en tilsvarende rusmiddelundersøgelse. Vi har derfor

Læs mere

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og

Læs mere

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og alkohol gør ved kroppen. NYE ORD Rygning Match tekst med billede. Læs sætningen.

Læs mere

Kortlægningsskema. 14-17 år

Kortlægningsskema. 14-17 år Kortlægningsskema 14-17 år Navn: Personnummer: Adresse: Post nr./by: Telefonnummer: Dato: Visitator: Handlekommune: Sagsbehandler: Mor: Adresse: Post nr./by: Telefonnummer: Far: Adresse: Post nr./by: Telefonnummer:

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

UNGE ALKOHOL FESTER. Forældre til unge 16+

UNGE ALKOHOL FESTER. Forældre til unge 16+ UNGE ALKOHOL FESTER Forældre til unge 16+ De er forstående og fortæller mig stille og roligt, hvis jeg har gjort noget forkert. De har lært mig, hvornår jeg skal passe på og jeg stoler meget på dem. De

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Henriette Hørlucks Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Side 1 af 7 Forord Hvordan være sikker på, at en medarbejder har et problem med alkohol, medicin eller stoffer? Det kan være svært at vurdere,

Læs mere

Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder.

Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder. Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder. 6. Samlivssituation Enlig Samlevende Gift 7. Samlet doms

Læs mere

Skader som følge af alkoholindtag

Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet?

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Neuroleptica bloker afgiften af DOPAMIN 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50

Læs mere

TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1

TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1 TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1 Teglporten - Rusmiddelcenter Åben for alle Teglporten - Rusmiddelcenter er et gratis tilbud til borgere over 18 år, som søger behandling for at ændre på brugen af

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri

Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Belønningscenteret

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

EUFORISERENDE STOFFER ØVELSE

EUFORISERENDE STOFFER ØVELSE 1 KAPITEL 4 INDSATSOMRÅDER UNDERVISNING I EUFORISERENDE STOFFER TIP EN 13 ER 1 X 2 1 Er hash skadeligt? Nej, hash er et naturprodukt, der stammer fra en plante. 2 Er hash afhængighedsskabende? Ja, man

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

HVORDAN VIRKER DE, OG HVORDAN SER DE UD

HVORDAN VIRKER DE, OG HVORDAN SER DE UD HVORDAN VIRKER DE, OG HVORDAN SER DE UD STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer Der er mange myter om unge og stoffer. Du har helt sikkert hørt i medierne, at mange unge tager alt for mange

Læs mere

UNGE ALKOHOL FESTER. Forældre til unge 16+

UNGE ALKOHOL FESTER. Forældre til unge 16+ UNGE ALKOHOL FESTER Forældre til unge 16+ UNGEALKOHOLFESTER Det er en del af ungdomslivet at eksperimentere og prøve grænser af hvorfor det er vigtigt, at de unge er klædt på hertil. Den bedste forebyggelse

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

ALKOHOL TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER

ALKOHOL TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER ALKOHOL TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER TAG STILLING Inden du tager snakken om alkohol med din teenager, er det vigtigt, at du gør dig klart, hvad du vil have ud af samtalen. Giv dig god tid og overvej

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Drikker du for meget? Det synes du måske ikke selv. Men brug alligevel nogle minutter til at svare på de følgende 10 spørgsmål. Så får du en idé om, hvorvidt

Læs mere

EuropASI. European Addiction Severity Index CPR. Navn. Dato (DD-MM-ÅÅÅÅ) Skematype. Indskrivning Opfølgning (Angiv måneder siden indskrivning)

EuropASI. European Addiction Severity Index CPR. Navn. Dato (DD-MM-ÅÅÅÅ) Skematype. Indskrivning Opfølgning (Angiv måneder siden indskrivning) EuropASI European Addiction Severity Index CPR Navn Dato (DD-MM-ÅÅÅÅ) Skematype Indskrivning Opfølgning (Angiv måneder siden indskrivning) 1. Alkohol-forbrug dage Antal dage hvor du, de sidste 30 dage

Læs mere

Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014. - Varde Kommune

Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014. - Varde Kommune Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014 - Kommune Ungeprofil 2014 Dataindsamling forår 2014 Aabenraa, Esbjerg, Fanø, Haderslev,, Vejen, Sønderborg, Tønder kommuner Alle grundskoler folkeskoler, friskoler,

Læs mere