Oresund Event Center FORANALYSE. Lasse F. Bilstrup & Mille Marcussen Wonderful Copenhagen Analyse & Udvikling 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oresund Event Center FORANALYSE. Lasse F. Bilstrup & Mille Marcussen Wonderful Copenhagen Analyse & Udvikling 2012"

Transkript

1 Oresund Event Center FORANALYSE Lasse F. Bilstrup & Mille Marcussen Wonderful Copenhagen Analyse & Udvikling 2012

2 INDHOLD Indledning s. 3 Aktøranalyse s. 25 Summary & Anbefalinger s. 6 Borgeranalyse s. 38 Partneranalyse s. 12 Master Class s Casekatalog s Bilag s. 73 2

3 INDLEDNING Indledning Denne foranalyse er udarbejdet i Wonderful Copenhagens afdeling for Analyse & Udvikling på opdrag af Oresund Event Center (OEC). Arbejdet er udført af seniorrådgiver Lasse Fridberg Bilstrup og rådgiver Mille Marcussen. Endvidere har rådgivningsfirmaet Manto A/S været tilknyttet analysen med henblik på metodisk kvalitetssikring, sparring samt udvikling og gennemførelse af en Master Class for partnergruppen i Oresund Event Center. Analysen er gennemført med støtte fra EU s Interreg IVA ÖKS-program. Overordnet formål Foranalysen har haft følgende formål: at skabe strategisk grundlag for OEC at levere anbefalinger til form og indhold for centerets aktiviteter at inddrage centerets ejerkreds og sikre forankring i partnerskabsgruppen at skabe et systematisk overblik over regionens tværregionale eventrelaterede potentialer at identificere mulige samarbejdsmuligheder med eventaktører i regionen Oresund Event Center Oresund Event Center har overordnet til formål at fremme bæredygtig økonomisk vækst og øget markedsføring af Region Øresund. Det skal ske ved at understøtte og servicere eksisterende regionale og kommunale eventorganisationer på begge sider af Øresund. OEC skal professionalisere samarbejdet på tværs af regionen gennem netværksfacilitering, videndeling, kompetenceløft, udvikling af events samt understøtte arbejdet med tiltrækning af internationale events. Centeret drives som et EU-finansieret Interreg IV A-projekt og administreres af et sekretariat placeret i Wonderful Copenhagen, der er leadpartner i projektet. Koordinerende partner er Event in Skåne. Derudover består OEC af følgende kommunale og regionale partnere: Region Hovedstaden, Region Sjælland. Køge Kommune, Frederikssund Erhverv, Helsingborg Stad, Kristianstads Kommun, Lunds Kommun, Malmö Stad, Københavns Kommune, Roskilde Universitetscenter og Ballerup Kommune. 3

4 PARTNEROVERSIGT Frederikssund Erhverv Region Sjælland Ballerup Kommune Helsingør Kommune Vækst & Viden Wonderful Copenhagen Københavns Kommune Region Hovedstaden Region Sjælland RUC Køge Kommune Helsingborg Stad Lunds Kommun Malmö Stad Event in Skåne Kristianstads Kommun 4

5 ANALYSENS OPBYGNING Analysens dele Analysen består af i alt fem delanalyser: 1. Kvalitative interview med projektets partnere 2. Kvalitative interview med eventaktører i regionen 3. Survey med borgere i Region Skåne, Region Sjælland og Region Hovedstaden 4. Output fra Master Class 5. Katalog med case-beskrivelser af eventdestinationer/-aktører Læsevejledning Analysen er opbygget efter de fem ovenstående analysedele, således at hver delanalyse i princippet kan læses separat, og dermed har eget sigte og hovedkonklusioner. I det følgende Summary er analysens fem dele kort beskrevet med formål samt væsentligste resultater. Sammenfatningen giver dermed et komprimeret resumé af foranalysens samlede resultater. Herefter er analysens anbefalinger beskrevet. Disse anbefalinger skal ikke læses som sammenfattende hovedkonklusioner, men er netop anbefalinger udledt på tværs af de fem delanalyser, hvor der har været grundlag for at formulere decideret fremadrettede anbefalinger. Hernæst følger de fem delanalyser, hvor formål, hovedkonklusioner og uddybede resultater er beskrevet i hver analysedel. Sidst i analysen er placeret to bilagskapitler. Det første beskriver mere detaljeret analysens rammer og sigte samt metoder og -overvejelser. Det andet bilag indeholder (på organisationsniveau) oversigter over de enkelte partneres lokale styrker og udfordringer, som de er blevet identificeret i projektets partneranalyse. 5

6 SUMMARY Dette kapitel sammenfatter resultaterne af en omfattende analyse, som Wonderful Copenhagens afdeling for Analyse & Udvikling har gennemført for Oresund Event Center fra marts til og med september Analysen har overordnet til formål at skabe et strategisk grundlag og udgangspunkt for OEC og dets partnere ved at angive fokus og retning inden for centerets centrale arbejdsområder. Analysen behandler fem overordnede punkter: 1. Integrering af partnerne i projektet Analysen har gjort det muligt at kortlægge partnernes tilgang, forventninger og forslag til samarbejdet omkring OEC. Resultaterne viser overordnet, at mange partnere sidder med forskellige indgangsvinkler og ønsker for samarbejdet alt afhængig af deres faglige udgangspunkt, og den virkelighed de til dagligt befinder sig i relateret til deres lokale eventarbejde. Dette udmønter sig i et behov for at samle, ensrette og løbende afstemme partnernes forventninger til OEC samt formulere arbejdsgange for projektet. Der er derfor, som en del af analysen, udarbejdet konkrete anbefalinger til, hvordan dette arbejde kan gribes an i praksis. 2. Integrering af eventaktørerne Analysen har ligeledes arbejdet med eventaktører i Øresundsregionens tilgang til OEC, og på hvilke præmisser de forestiller sig at kunne indgå i et samarbejde. Her viser analysen, at aktørerne generelt udviser stor interesse i et samarbejde med OEC. Der er især et potentiale i samarbejder, hvor centeret kan løfte og tilføre aktørerne kompetencer, viden, rådgivning og sparring. Det gælder en række områder, som eventudvikling, markedsføring, PR, analyse osv., hvor aktørerne oplever udfordringer fx i form af manglende kompetencer eller ressourcer. Samtidig lægges der stor vægt på, at samarbejdet til alle tider skal have et konkret og klart kommunikeret output, således at formålet fra start er tydeligt for de involverede aktører. 6

7 SUMMARY 3. Øresundsborgernes oplevelse af regionen og holdninger til events Et formål med analysen har endvidere været at levere viden om øresundsborgernes tilknytning til Øresundsregionen, deres syn på events, vilje til at rejse herefter osv. Analysen viser entydigt, at skåningene i langt højere grad end borgere fra både Region Hovedstaden og Region Sjælland har større kendskab og tilknytning til Øresundsregionen, og de er i langt højere grad villige til at krydse Øresund for at deltage i events. Når borgere ikke er tilbøjelige til at krydse Øresund, peger analysen på pris og besvær som de største barrierer. Endvidere viser analysen, at borgerne i regionen oplever, at events gør et sted mere attraktivt at leve og bo, men dog ikke er afgørende for, hvor man vil bosætte sig. 4. Kvalificering på Master Class Som et kvalificerende supplement til foranalysen blev der i slutfasen af projektet afholdt en Master Class, der gennemarbejdede analysens konklusioner. Master Classen understregede behovet for planlægning, strategi og klar rollefordeling i forbindelse centerets projektarbejde, ligesom åbenhed, netværk- og videndeling partnerne imellem ligger højt på dagsordenen. Der skal fra start ske en prioritering af temaer og events, som centeret skal arbejde med, og øresundsperspektivet skal være det bærende element i arbejdet især i relation til eventudvikling og markedsføring. København og Malmø er væsentlige styrkepositioner, der bør udnyttes, men hele regionen skal tænkes ind strategisk. 5. Indblik i andre eventprojekter Den sidste del af foranalysen er et casekatalog, hvor interessante events og destinationer er identificeret hovedsageligt uden for Øresund. Kataloget skal tjene til inspiration for det videre arbejde i centeret, ikke mindst møntet på studieture, korterevarende inspirationsbesøg eller erfaringsudveksling og videndeling. Under udarbejdelsen af case-kataloget har OEC afsløret sig som frontløberprojekt i henhold til at samle to lande, tre regioner og en række kommuner i arbejdet om at udvikle én samarbejdende destination. I det følgende vil anbefalinger udarbejdet på baggrund af analysens resultater blive præsenteret. 7

8 ANBEFALINGER Tematisk eventarbejde Det anbefales OEC fra starten at lægge sig fast på udvalgte øresundsregionale temaer og events, som man ønsker at realisere. Det giver et konkret afsæt for eventarbejdet og skaber et målrettet sigte fra begyndelsen. Det anbefales OEC at arbejde med følgende temaer: Vikinger og kulturarv Vandet Viden, innovation og livsstil Øresundsbroen Projektets Master Class viste dog, at Øresundsbroen med fordel kan indgå som symbolsk frem for konkret omdrejningspunkt, og at vikingetemaet er mere udbredt i Danmark end Sverige. Det bør der tages højde for. Succes fra start kræver prioritering Partnergruppen peger på behov for succes fra start via konkret eventarbejde. Der er forskellige holdninger til, om dette skal ske via store events af international karakter, eller om det skal ske gennem etablering af mindre og regionalt forankrede events. Det anbefales derfor OEC fra start at påbegynde arbejdet med hhv. Eurovision 2013 (international) og udviklingen af en Øresund Havnefestival (regional). Der skal her også afdækkes og prioriteres, hvilke partnere og aktører der er relevante at inddrage. OEC skal sikre spin-offs OEC skal udarbejde en plan for, hvordan spin-offs sikres i projektet. De kan sikre, at events vokser og spreder sig til hele regionen. Dette kræver yderligere, at mindre partnere og aktører kan koble sig på eksisterende events, samt at de større events formidler spin-off-initiativer. Planen bør fungere som en generisk tjekliste, der kan tilpasses, og som partnerne kan bruge før, under og efter eventafvikling. København og Malmø skal bruges som styrkepositioner OEC bør i udvikling af events samt i markedsføring udnytte den styrke, der ligger i regionens to nærtliggende og infrastrukturelt forbundne hovedbyer. København og Malmø danner i forening en metropol med kritisk masse og tiltrækningskraft. Der ligger en stærk regional fortælling i kombinationen af de to byer og lande, og der er samtidig væsentlige muligheder for regionens yderkanter, bl.a. i form af synlighed, ved at blive koblet på en sådan fortælling. 8

9 ANBEFALINGER Udarbejdelse af retningslinjer for forankring blandt aktører OEC bør udarbejde en strategi eller et sæt retningslinjer for, hvordan projektet aktiverer og inddrager lokale netværk og ressourcer. Det sikrer lokal forankring og er essentielt for projektets blivende effekter. Retningslinjerne bør indeholde praktisk, anvendelig procesbeskrivelse af en forankringsindsats. Tydelig kommunikation til aktørerne Ved inddragelse af lokale eventaktører bør OEC klart og tydeligt kommunikere, hvad de enkelte aktører kan forvente at få ud af den konkrete aktivitet. OEC er for det første et nyt koncept, som aktørerne endnu ikke kender til, og for det andet et ud af mange tiltag på eventområdet. Det nødvendiggør klare udmeldinger fra OEC, der dermed sikrer, at aktiviteterne er relevante for aktørerne, og at aktørerne på den anden side er relevante for den specifikke aktivitet. Forventningsafstemning og klare udmeldinger ml. sekretariatet og partnerkredsen Partnergruppen skal sikre en regional frem for lokal tilgang til projektets aktiviteter. Det kræver, at sekretariatet og partnerne indbyrdes forventningsafstemmer og er meget tydelige og ærlige omkring, hvad de forskellige partnere kan forvente at få ud af et specifikt eventsamarbejde og ikke mindst, hvad de ikke kan forvente at få ud af det. Denne forventningsafstemning bør indgå obligatorisk og relateret til det enkelte eventarbejde, kompetenceudviklingsforløb osv. Klar ansvars- og rollefordeling Det anbefales OEC at udvikle specifikke handlingsplaner i forbindelse med eventudvikling og - afvikling, således at alle involverede parter kender deres rolle og ansvarsområde i det enkelte projekt. Definition på international eventarbejde Det anbefales, at OEC udvikler en definition for det internationale eventarbejde, da det kræver en anden tilgang end arbejdet med regionale events. Dette indebærer en afklaring af, hvad der i det overordnede projekt defineres som internationale events. 9

10 ANBEFALINGER Opbygning og markedsføring af en Øresundregional fortælling Det anbefales, at OEC arbejder på at opbygge, formulere og italesætte en fælles øresundsregional fortælling, der kan bruges i både den regionale og internationale markedsføring af regionen. Fortællingen bør tage udgangspunkt i de styrkepositioner, der allerede er identificeret i Eventstrategi for Øresundsregionen (2012) samt i de temaer, centeret vælger at arbejde med og udvikle events inden for. Strategien identificerer følgende fem styrker ved Øresundsregionen: Det grønne Vandet Kulturarven Livsstilen Diversiteten Open source -tilgang og Best Practice Det er en vigtig del af OEC s succes, at partnerkredsen fra start har en stærk integration. Det vil sige, at partnerne konkret lærer hinanden at kende og får kendskab og adgang til events, netværk og ressourcer i projektpartnerkredsen. Det anbefales således, at sekretariatet målrettet prioriterer at facilitere og understøtte videndeling, erfaringsudveksling osv. fx gennem etablering af en videnbank, netværksaktiviteter eller andre kommunikationsplatforme osv. Gør brug af eksisterende platforme Det anbefales, at OEC kortlægger og undersøger allerede eksisterende teknologiske platforme med henblik på mulige anvendelser og samarbejder. Det anbefales dermed også, at centeret ikke prioriterer udviklingen af nye digitale services og platforme. Endvidere bør OEC undersøge mulighederne for at facilitere samarbejder omkring pakketering af transport, overnatning, spisning, oplevelser, services osv. især i forbindelse med internationale events. I det følgende præsenteres en grafisk oversigt over sammenhænge mellem konklusioner, kvalificeringer og anbefalinger. 10

11 HOVEDKONKLUSIONER KVALIFICERING AF KONKLUSIONER ANBEFALINGER 1) Integrering af partnere i projektet Forskellige indgangsvinkler og ønsker for samarbejdet - Behov for ensretning og afstemning af forventninger Tematisk og prioriteret eventarbejde Succes fra start kræver prioritering OEC skal sikre spin-offs 2) Integrering af eventaktører Potentiale i samarbejder hvor OEC kan løfte og tilføre aktørerne viden, rådgivning mm. 3) Øresundsborgernes tilknytning Skåningene større kendskab, tilknytning til regionen og i højere grad villig til at krydse Øresund for events Største barriere for at krydse Øresund er pris og besvær 4) Kvalificering på Master Class Yderligere kvalificering af fokuspunkter og rammer for eventarbejde - Behov for formulering af arbejdsgange - Behov for klart kommunikeret formål og output for samarbejder - Behov for åbenhed viden-, og netværksdeling partnerne imellem - Behov for prioritering af temaer og events - Øresundsperspektivet skal være det bærende element København og Malmø skal bruges som styrkepositioner Udarbejdelse af retningslinjer for forankring blandt aktører Tydelig kommunikation til aktørerne Forventningsafstemning og klare udmeldinger ml. sekretariatet og partnerkredsen Klar ansvars- og rollefordeling Definition på international eventarbejde Opbygning og markedsføring af en Øresundregional fortælling Open source -tilgang og Best Practice Gør brug af eksisterende platforme 11

12 1. PARTNERANALYSE Oresund Event Center 12

13 FORMÅL OG METODE Formål Formålet med partneranalysen er overordnet at kortlægge partnernes forventninger til samarbejdet i Oresund Event Center med udgangspunkt i Eventstrategi for Øresundsregionens mål og succeskriterier for samarbejdet. Dette er iht. eventstrategien at professionalisere samarbejdet på tværs af regionen og understøtte arbejdet med at tiltrække internationale events. Det skal ske inden for følgende tre områder: Kompetenceudvikling Videndeling Eventudvikling. Indhold Konklusioner Forventninger til samarbejdet Udfordringer ved samarbejdet Forventninger til sekretariatet Kompetencer og videndeling Lokale styrker og udfordringer Temaer Eventperspektiver Potentielle events International eventdestination Yderligere har partneranalysen til sigte at identificere lokale styrker og barrierer blandt partnerskabsgruppens forskellige organisationer og geografiske arbejdsområder. 13

14 KONKLUSIONER Partnerne forventer fokus på succes og resultater fra starten Partnerne forventer, at OEC allerede fra start har et skarpt fokus på at skabe succeser. Dog er der forskellige holdninger til, hvor der først bør sættes ind. Nogle mener, at man bør satse på store internationale events, og andre at man bør arbejde på mindre, tværregionale projekter. Partnerne skal tænke øresundsregionalt Det forventes, at partnerkredsen tillægger sig en øresundsregional tilgang til eventarbejdet og tænker ud over det lokale perspektiv. Samtidig er det en af de ting, partnerne forventer, vil blive en af de største udfordringer i projektet, da det samtidigt er svært for partnerne at løsrive sig fra de lokale dagsordener og strategier. En udfordring at undgå at alt bliver centreret om København og Malmø En udbredt bekymring hos især de mindre partnere i projektet er, at de store spillere København og Malmø vil suge events, fokus og ressourcer i projektet til sig. Sekretariatet skal holde fokus på eventstrategi og sikre professionalisme Partnerne forventer, at sekretariatet sørger for at holde fokus på eventstrategien og herved ligeledes sikrer, at arbejdet er strategisk funderet og professionelt. Sekretariatet skal sikre politisk fundering Sekretariatet forventes endvidere at sikre, at centerets arbejde forankres og legitimeres på de forskellige politiske niveauer. Det skal gøres ved løbende at dokumentere OEC s effekter, men også ved at kommunikere og informere det politiske niveau. Kompetence- og videndeling via learning by doing Partnerne understreger, at de bedste præmisser for kompetence- og videndeling opnås ved inddragelse i konkret projektarbejde samt delagtiggørelse i partnerkredsens kompetencer, netværk og events. 14

15 KONKLUSIONER Ønske om tematisk eventarbejde Partnerne mener, at det er en god ide at arbejde med events ud fra et tematisk perspektiv. Dette for at skabe en rød tråd og sammenhæng i eventarbejdet på tværs af sundet. Partnerne nævner følgende temaer: Livsstilen Det grønne Det maritime Øresundsbroen Viden og innovation Skandinavisk design Det urbane Vikingerne Ønske om satellitevents og fyrtårnsprojekter Fyrtårnsprojekter giver mulighed for at skabe stærke profilevents. Satellitevents giver mulighed for at inddrage flere partnere og sprede en event til flere områder i regionen samt indholdsmæssigt at folde den ud på flere måder. Lokal forankring før international succes Flere partnere udtrykker, at det er vigtigt og en forudsætning for realisering af projektets potentialer at OEC arbejder på at skabe lokal forankring, før man fokuserer på at opnå international succes. Det vil sige, at den enkelte event først bør opnå øresundsregional forankring og medvind, før projektet løftes op på internationalt niveau. København som brand for regionen? Der er blandt partnerne vidt forskellige holdninger til, hvorvidt man skal bruge København som brand for Øresundsregionen i et internationalt perspektiv. Nogle peger på, at byen i forvejen er et internationalt brand, der bør benyttes proaktivt i markedsføringen af regionen. Andre mener, at man bør markedsføre hele regionen. Der er dog bred enighed om, at Øresund i sig selv ikke bør bruges i international sammenhæng. 15

16 FORVENTNINGER TIL SAMARBEJDET Partnerne forventer: Udvikling af events Langt de fleste partnere forventer succeser fra projektstart. Der er dog forskellige meninger om, hvordan man bedst opnår dette. Nogle mener, at man bør byde på og tiltrække store internationale events fra begyndelsen, og andre at man bør arbejde på nogle mindre, tværregionale projekter med fokus på etablering af samarbejder og skabelse af noget blivende. Øresundsregional tænkning Flere partnere påpeger, at de forventer, at partnerne i projektet tillægger sig en øresundsregional tankegang og overvejer, hvad der er gavnligt for hele regionen samt det overordnede projekt frem for at tænke lokale (fx kommunale) vindinger som det primære. Dette vil styrke integrationen og skabe en fælles fortælling. Konkret projektarbejde med fokus på fysiske møder og praktiske samarbejder Samtlige partnere mener, at det er nødvendigt for samarbejdet, at centeret i høj grad har fokus på fysiske møder og praktiske samarbejder. Dette for at involvere partnerne fra starten og skabe ejerskab samt undgå, at arbejdet munder ud i skrivebordsprojekter, der aldrig udformes i praksis. Aktivering af lokale ressourcer Mange partnere understreger, at de forventer, at samtlige partnere i projektet inddrager og organiserer deres lokale eventressourcer i projektet (fx kultur- og eventmedarbejdere). Dette igen for at skabe ejerskab og benytte sig af de ressourcer, der i forvejen eksisterer i partnerkredsen og regionen. Jeg forventer at folk kan tænke Øresundsregionalt, at de ikke tager udgangspunkt i egne projekter og dagsordner, men i det regionale perspektiv. Hvad kan du gøre for projektet? 16

17 UDFORDRINGER VED SAMARBEJDET De primære udfordringer Når der tales om udfordringer i forhold til samarbejdet, peger mange partnere som noget af det første på faktorer som sprog, infrastruktur, tid og økonomi. Forskellige organisationer og arbejdsmetoder på tværs af sundet Partnerne peger på, at det er vigtigt at være opmærksom på og tage hensyn til de forskellige måder at arbejde på i projektets organisationer, samt kulturelle forskelle på tværs af sundet. Yderligere er flere af projektets organisationer opbygget strukturelt forskelligt, så beslutningsprocesser fx kan tage sig meget forskelligt ud fra partner til partner. Der er altid forskelle på, hvordan vi arbejder på den svenske og danske side. Der er også noget godt ved det, for vi kan lære af hinanden men det er helt klart en udfordring! Undgå at alt bliver centreret om København og Malmø En udbredt bekymring hos især de mindre partnere i projektet er, at de store spillere, København og Malmø, vil suge alle events i projektet til sig. Som flere nævner, er der mange partnere, og dermed også mange bundlinjer, der skal tilgodeses i projektet, og alle vil gerne have deres bid af kagen. Ansvars- og rollefordeling på projekter Flere partnere nævner yderligere, at de forventer, at der vil blive en udfordring i at fordele ansvaret og rollerne på de forskellige projekter, der igangsættes i centeret. Sekretariatet bør derfor have en stærk koordinerende rolle og som neutral part udpege og definere de respektive partneres rolle og bidrag i det enkelte projekt. At tillægge sig en regional tilgang Som tidligere beskrevet forventes det, at partnerne i projektet tillægger sig en regional tilgang og vælger at prioritere denne frem for det lokale fokus. Dette er dog ligeledes et punkt, som mange peger på som en udfordring for projektet; at se hinanden som medspillere frem for konkurrenter og få alle til at gå i samme retning. 17

18 FORVENTNINGER TIL SEKRETARIATET Sekretariatet skal tage styringen Partnerne forventer helt overordnet, at sekretariatet tager styringen. Dvs., at sekretariatet forventes at indtage en ledende rolle i de forskellige projekter og være koordinerende og faciliterende. Yderligere forventes sekretariatet at være meget opsøgende og kommunikerende i forhold til partnergruppen. Sekretariatet skal være videnbank Flere partnere peger på vigtigheden af at arbejde vidensbaseret og strategisk gennem hele projektet. Dette indebærer, at sekretariatet sørger for at indhente, producere og tilgængeliggøre relevant viden, at det holder sig opdateret og spotter trends og tendenser inden for feltet, og om muligt bistår projektpartnerne med analyser og dokumentation. Sekretariatet skal kunne se mulighederne for samarbejder. De skal stå for videndeling og understøtte netværksmulighed er. Fokus på eventstrategien og sikre professionalisme I forlængelse af ovenstående forventer partnerne ligeledes, at sekretariatet søger for at holde fokus på eventstrategien og sikrer, at arbejdet er strategisk funderet og professionelt. Politisk forankring Et aspekt, der fremhæves som essentielt for sekretariatets arbejde, er kontinuerligt at arbejde på at forankre centerets arbejde på forskellige politiske niveauer, herunder at formidle og dokumentere den værdi, der ligger i eventområdet i almindelighed og det arbejde, der udføres i projektet i særdeleshed. Upartiske og ingen egen dagsorden Flere partnere påpeger, at de forventer, at sekretariatet vil indtage en neutral rolle i forhold til de forskellige partnere og deres ønsker, og ikke prioriterer en evt. egen dagsorden. 18

19 KOMPETENCE- OG VIDENDELING Learning by Doing I forhold til kompetence- og videndeling fremhæver partnerne learning by doing som det vigtigste. Det ses som essentielt for projektet at dele kompetencer og skabe ejerskab. De forskellige partnere bør lære hinanden at kende via konkret projektudførelse. Dette kan også være i form af studieture, netværksarrangementer og workshops. Partnerne giver udtryk for, at konkret viden og delagtiggørelse i hinandens kompetencer, netværk og events er vigtigt, hvilket kræver villighed til at prioritere og dele ressourcer som viden, erfaringer, netværk osv. projektpartnerne i mellem. Give away your best ideas for free!! Et forum til løbende videndeling Flere partnere pointerer også behovet for at have et fælles forum til løbende videndeling og fastholdelse af den viden, der skabes i projektet. Der påpeges tre overordnede ønsker til en sådan platform: En lettilgængelig kommunikationsflade Mange partnere fremhæver, at de ønsker en kommunikationsflade, som ikke er for tidkrævende og besværlig at navigere rundt på. Nogle nævner bl.a., at de ikke vil benytte et socialt forum, der løbende kræver opdatering og aktiv deltagelse. Viden, kontakter og nyheder Forummet skal gerne indeholde viden i form af analyser, rapporter og nyheder fra centeret. Det bør også være en platform, der giver adgang og kendskab til udøvende aktører og de forskellige projektpartneres netværk. Udvikling af fælles løsninger Nogle nævner, at det kunne være en fordel at skabe fælles løsninger til alle partnere og projekter i form af fx bookingsites, eksponering osv. Dette vil, udover at være tidsbesparende, ensrette fremtoningen på de forskellige projekter under OEC. 19

20 LOKALE STYRKER OG UDFORDRINGER Identificering af partnernes styrker og udfordringer Under interviewene med partnerne har de peget på, hvilke lokale organisatoriske/lokale styrker og udfordringer de hver især rummer inden for eventarbejdet. Ved at kortlægge styrker og udfordringer har centeret mulighed for at anvende denne viden strategisk. Som eksemplerne overfor viser, kan nogle partnere være stærke på et område, hvor andre føler sig udfordret. Herved kan partnerne i fællesskab opkvalificere hinanden på flere områder ved at stille ressourcer, der allerede er til stede i partnerkredsen, til rådighed. Dette når det handler om helt konkrete ressourcer som fx faciliteter, men ligeledes når det handler om viden og kompetencer som tidligere beskrevet. Bilag I afsnittet Bilag er de udfordringer og styrker fremstillet, som partnerne hver især har udpeget. Eksempler på styrker Netværk Naturområder Udvikling af events Afvikling af events Faciliteter Eksempler på udfordringer Strategisk grundlag for eventarbejdet Mandskab Politisk navigation Økonomi Faciliteter 20

21 TEMAER LIVSSTILEN DET GRØNNE DET MARITIME ØRESUNDSBROEN VIDEN OG INNOVATION SKANDINAVISK DESIGN DET URBANE VIKINGERNE Tematisk eventarbejde Alle partnere mener, at det er en god ide at arbejde ud fra et tematisk perspektiv. Dette for at skabe en rød tråd og sammenhæng i eventarbejdet på tværs af sundet. Det giver mulighed for at skabe en forankring af arbejdet, såfremt et eller flere bestemte temaer bliver karakteristiske for Øresundregionen. Yderligere vil et tema kunne inkludere flere forskellige projekter, da der kan udvikles forskellige typer og størrelser af events under det samme tema. Til venstre ses de øresundsregionale temaer, partnerne har peget på. Disse er yderligere blevet testet i borgeranalysen ift., hvilke temaer borgerne i Øresundsregionen finder mest sigende for regionen (se kapitlet Borgeranalyse ) samt bearbejdet i foranalysens Master Class (se kapitlet med samme navn). 21

22 EVENTPERSPEKTIVER Styrker ved Øresundsregionen Udover at pege på konkrete temaer og events (se følgende side), der kunne være relevante og interessante at samarbejde om i Oresund Event Center, har partnerne peget på generelle styrker ved Øresundregionen, som de mener, bør tages i betragtning og anvendes proaktivt i eventarbejdet: Kastrup Lufthavn Flere partnere nævner Kastrup Lufthavn som en stor styrke ved Øresundsregionen, og som noget hele regionen i forvejen drager nytte af. En uopdaget region Nogle fremhæver, at man bør bruge det aktivt i projektet, at Øresundregionen, for en stor del af verden, endnu er en forholdsvist uopdaget region, og via dette skabe den gode og interessante historie om regionen. Mobilisering af frivillige En yderlig styrke, der fremhæves som særlig for eventarbejdet i regionen, er evnen til at generere frivillig arbejdskraft til at løfte og tilføre kvalitet til events. Yderligere perspektiver Nedenstående er perspektiver ift. eventarbejdet, der yderligere kom frem i partnerinterviewene. Satellitevents og fyrtårnsprojekter Generelt synes man, at det er en rigtig god ide at arbejde med både fyrtårnsprojekter for at skabe stærke profilevents og satellitevents. Satellitevents giver mulighed for at få alle spillere på banen og sprede en event til flere områder i regionen og indholdsmæssigt folde den ud på flere måder. Skabe lokal forankring Flere påpeger, at de finder det vigtigt som udgangspunkt at skabe lokal forankring i regionen mhp. blivende projektresultater. Dette er især vigtigt i forhold til at skabe forankring og integration i regionen. Fokus på alle former for effekter Det pointeres, at man i projektet bør have fokus på det store billede og ikke kun på økonomiske effekter. Der bør i høj grad også lægges vægt på de kvalitative effekter af events. 22

23 POTENTIELLE EVENTS VM I SKOLEFODBOLD Interessante events I cirklen til højre er opstillet events og eventgenrer, som partnerne peger på som interessante for arbejdet i Oresund Event Center. NB! Der er ingen sammenhæng mellem skriftstørrelsen og prioriteringen af de forskellige events. SENIOR FESTIVAL EUROVISION ESKIL CUP VOLLYBALL / BEACH VOLLYBALL TRAILERPARK LIFE SCIENCE KONGRESSER MALMÖ FESTIVAL UNGDOMSKULTUR / STREET ART / NORDIC URBAN GAMES DISTORTION AROUND THE SOUND SEJLSPORT KULTURHAVN KØBENHAVN MARATON ORIENTERINGSLØB TRIATLON CYKLING / POST DANMARK RUNDT / BMX SPEJDER EVENTS VM I BADMINTON GOLDEN DAYS DHL COOKING HELSINGBORG FESTIVAL COPENHAGEN JAZZ FESTIVAL ROSKILDE FESTIVAL VIKINGEEVENTS BARDA ROLLESPILSTRÆF KLASSISK MUSIK / MUSIC AROUND BROLØB HÅNDBOLD / BEACH HÅNDBOLD / EUROPEAN CUP CLICK FESTIVAL 23

24 EN INTERNATIONAL EVENTDESTINATION Lokal forankring før international succes Som tidligere beskrevet, pointeres det af flere partnere, at de oplever det som vigtigt, at centeret arbejder på at skabe lokal forankring, før man kan opnå international succes. Fyrtårne til tiltrækning af internationalt publikum I relation til at tiltrække et internationalt publikum til regionen mener flere, at det kræver, at der tiltrækkes store events, der stikker ud, skaber opmærksomhed og placerer regionen på landkortet. Pakkeløsninger Nogle partnere peger på pakkeløsninger som et redskab til at skabe en international eventdestination. Et forum, der gør det så nemt som muligt at købe alt samlet billet til event, fly, overnatning m.v. nævnes som en løsning. Events til udlandet Nogle partnere nævner, at man bør arbejde på at eksportere events til udlandet og skabe kendskab til eventen og regionen den vej igennem. København som brand for regionen? Der er blandt partnerne forskellige meninger og holdninger til, hvorvidt man skal bruge København som brand for Øresundsregionen. København er i forvejen et kendt brand, hvilket nogle mener, man bør udnytte proaktivt i markedsføringen af regionen, hvor andre mener, at det ikke er det rigtige brand at benytte, og at man i stedet bør finde en måde at markedsføre hele regionen uden at gøre København til fyrtårnet. Yderligere er der bred enighed om, at Øresund i sig selv ikke er et navn, man bør bruge i international sammenhæng, og at man kan bruge Kommunikationen udadtil er en udfordring men det er en vigtig diskussion! Hvordan skal vi være kendt i udlandet? det stærkeste brand er jo København, så destinationen skal på en eller anden måde knyttes op på København. forskellige markedsføringsstrategier hhv. lokalt og internationalt. 24

25 2. ANALYSE AF EVENTAKTØRER ORESUND EVENT CENTER 25

26 FORMÅL OG INDHOLD Formål Formålet med aktøranalysen er at kortlægge specifikke lokale og regionale udfordringer, barrierer, drivere og potentialer oplevet af eventaktører i Øresundsregionen. Dertil har aktøranalysen til sigte at synliggøre Oresund Event Center blandt eventaktører i regionen og afdække eventuelle samarbejdsmuligheder mellem centret og interviewede aktører. Indhold Konklusioner Udvikling og efterspørgsel Lokale udfordringer Kompetenceudvikling & videndeling Samarbejdspotentialer Udfordringer ved samarbejde Regionale styrker og udfordringer En international eventdestination Temaer og events 26

27 INTERVIEWEDE EVENTAKTØRER Sportevent National eventorganisation Lokal turismeorganisation Kulturfestival Musikfestival Turismeudviklingsselskab Tværregional interesseorganisation Kunstfestival Koncertarrangør Nationale sports- og idrætsforbund Kulturinstitution Madfestival 27

28 KONKLUSIONER Stor interesse for øresundsregionalt samarbejde Der er en udbredt interesse for tværregionale tilgange og samarbejder blandt aktørerne. De ser især muligheder for at udvide og udvikle egne aktiviteter især på tværs af Øresund. Manglende kompetencer Aktørerne oplever i det daglige arbejde manglende kompetencer inden for fx markedsføring, økonomi, udvikling, kommunikation/pr og administration. Behov for rådgivning og sparring Som følge af ovenstående efterspørges muligheder for konkret sparring og rådgivning med centerets medarbejdere fx om eventudvikling, PR, kommunikation, markedsføring, funding osv. Jo mere konkret, desto bedre Centerets arbejde med kompetence- og videndeling skal besvare specifikke behov, være løsningsorienteret og bygge på hands-on-erfaringer og cases. OEC skal kommunikere klart om værdi Det er vigtigt, at centeret klart og tydeligt kommunikerer, hvilken konkret værdi dets aktiviteter leverer til aktørerne, så OEC s relevans synliggøres. Det kan være i form af netværksskabelse, kompetenceopgradering, mulighed for at indgå i en event osv. Manglende teknologiske platforme Aktørerne efterspørger enstemmigt platforme til markedsføring, kommunikation og især bookning og pakketering. Sidstnævnte er kritisk i forhold til tiltrækning af internationale gæster, og udviklingen anses blandt aktørerne for en egentlig præmis for realiseringen af et øresundsregionalt potentiale. Udfordring, at aktører ikke er partnere Det er en grundlæggende udfordring, at regionens aktører ikke er del af partnerskabskredsen og derfor ikke nødvendigvis har samme dagsorden som centeret. Der foreligger derfor et stort arbejde med forankring af projektet samt overførsel af det øresundsregionale perspektiv til aktørerne. 28

29 UDVIKLING & EFTERSPØRGSEL Udbud Eventaktørerne har i interviewene peget på en række udviklingstendenser og trends inden for deres respektive eventtype. Overordnet er der tale om en udvikling fra traditionelle events med snævert fokus til nye eventtyper, der sprænger rammerne for, hvordan man tidligere har arbejdet. Fra undergrund til breddekultur Aktørerne peger på en bevægelse mod, at små undergrundsevents, skabt af ildsjæle og frivillige på lokalt niveau, udvikler sig til mere breddekulturelle events som fx Distortion i København. Tendensen medfører et stigende behov for kompetenceudvikling hos aktørerne, da der med udvidelse ofte følger krav om nye kvalifikationer, fx i forbindelse med administration af offentlige tilskud, markedsføring, kommunikation osv. Spin-offs En række events er begyndt at udvide deres aktiviteter til at inkludere satellitarrangementer, også på tværs af kommuner, regioner og landegrænser. Det giver mulighed for at markedsføre kerneeventen på en ny måde og samarbejde med andre events. Den dansk-svenske Øresundsfestival har fx præsenteret et arrangement i regi af Strøm Festival. Crossover-events Et udbredt fænomen på tværs af de adspurgte aktører er events, der blander forskellige genrer, udtryk, aktører og forretningsmodeller. Roskilde Festival har fx 5000 deltagere, der under festivalen er på arbejde og benytter eventen til mødeaktiviteter, osv. Verdens største sportevent for handicappede, Malmö Open, blander i forbindelse med afholdelse af det årlige arrangement idrætsaktiviteter på banen med undervisningsaktiviteter, udstillinger og kundskabsmesser for Malmø-områdets skoleelever og borgere. Flere mener, at der er potentiale heri. Fra homogen til heterogen publikumsmasse Aktørerne oplever i stigende grad, at de typiske publikummer er blevet en mere sammensat publikumsgruppe, der søger nye oplevelser. Det stiller krav til eventsene, der skal henvende sig til en række grupper med forskellige interesser og forventninger. Der er derfor behov for viden om publikum og deres præferencer for at kunne agere strategisk ikke alle aktører har ressourcerne til at fremskaffe det nødvendige videngrundlag. 29

30 UDVIKLING & EFTERSPØRGSEL Efterspørgsel De adspurgte eventaktører har endvidere peget på en række oplevede udviklingstendenser på efterspørgselssiden. Overordnet ses et billede af mere forvænte publikummer, der stiller krav om høj kvalitet og totaloplevelser. Helhedsoplevelsen er i centrum Publikum efterspørger i dag ikke kun eventens kerneydelse fx kampen, koncerten, udstillingen osv. men i stadig stigende grad en helhedsoplevelse, hvor hele paletten af mad, transport, oplevelse, overnatning, shopping osv. er tænkt ind og konceptualiseret. Det pointeres af flere aktører, at denne udvikling giver de respektive events mulighed for en styrket økonomi og nye indtjeningskilder. Det er helhedsoplevelsen, der efterspørges i dag. (..) Man skal altså hele vejen rundt. Det giver også økonomi. Høj kvalitet Generelt peger aktørerne på, at tendensen inden for efterspørgsel på eventområdet er et stigende krav om høj kvalitet blandt forbrugerne. Dette følger især med udviklingen fra lille til større event, hvor publikumsgruppen typisk ændres, men er også udtryk for et generelt billede. Det er derfor centralt, at alle led i eventens oplevelseskæde ind- og gennemtænkes. Internationalt publikum sætter barren højt Især det internationale publikum stiller høje krav til service og forventer derfor nem adgang til en event. Det være sig fysisk i form af transport og logistik, og også i relation til adgang til information, bestilling af billetter, transport, overnatning og oplevelser. Der peges her på et stort potentiale i form af pakketering- og bookingløsninger samt markedsføringsplatforme. 30

31 LOKALE UDFORDRINGER Identificering af aktørernes udfordringer Aktørerne har peget på egne og generelle styrker og udfordringer ift. at arbejde med events. Både lokalt og i relation til et eventuelt øresundsregionalt arbejde. Manglende teknologiske platforme Aktørerne efterspørger enstemmigt platforme til markedsføring, kommunikation og især bookning/pakketering. Det er især i forhold til internationale gæster, at manglende platforme er kritisk. Udviklingen anses af flere for at være en egentlig præmis for realiseringen af et øresundsregionalt potentiale. Samtlige af de adspurgte aktører har ikke ressourcer og kompetencer til digital udvikling. Vi har mange internationale gæster, men vi har ikke ressourcer til at skabe de optimale bookingmuligheder for dem. Behov for sparring Flere aktører, også på nationalt niveau, efterspørger muligheder for konkret sparring på fx eventudvikling. De daglige driftsopgaver lægger beslag på aktørernes ressourcer, og flere mangler egentlige udviklingskompetencer i organisationen. Her vil der være en oplagt mulighed for centeret til at styrke udvikling og drift blandt regionens eventaktører. Manglende kompetencer De interviewede aktører repræsenterer en række vidt forskellige event- og aktørtyper, men den overvejende del mærker i det daglige arbejde manglende kompetencer inden for fx markedsføring, økonomi, udvikling, kommunikation/pr og administration. Hvor kommer pengene fra? En række aktører efterspørger hjælp til fundingarbejde og oversigt over fonde, offentlige programmer og andre finansieringskilder. De har ikke ressourcer til at sætte sig ind i fx mængden af og kravene til modtagelse af midler fra EU. Især i arbejdet på tværs af broen kan denne udfordring vise sig at være en reel barriere. Der peges derfor bl.a. på behov for en go to-person med det regionale overblik. Stærkere netværk? Både og Oplevelsen af behov for stærkere netværk er divergerende blandt aktørerne. Nogle ser centerets arbejde som en åbenlys mulighed for at danne nye relationer i Øresundsregionen, mens andre er mere skeptiske. Det nævnes derfor som vigtigt, at netværksarrangementer kobles til andre typer af aktiviteter, der kan levere konkret værdi til aktørerne, og at dette kommunikeres klart og tydeligt fra centerets side. 31

32 KOMPETENCEUDVIKLING & VIDENDELING Muligheder Da aktørerne ikke har formelt ejerskab i projektet, har de oplistet en række forhåbninger til centerets arbejde med kompetence- og videndeling. Udfordringer De interviewede har også peget på visse områder, centeret skal have for øje i sit arbejde med regionens eventaktører. Jo mere konkret, desto bedre Centerets arbejde med kompetence- og videndeling skal besvare specifikke behov og være løsningsorienteret. Aktørerne er mere interesserede i hands-on-erfaringer, konkrete cases end i teoretiske indlæg fra fx videnpersoner. De fleste er villige til at dele ud af egen viden og erfaringer. Behov for rådgivning Der er et behov for rådgivning blandt aktørerne, fx inden for eventudvikling, markedsføring, fundraising osv. Her er en mulighed for at levere værdi samt at styrke det lokale og regionale eventarbejde. Aktørerne ønsker mulighed for at kunne komme forudsætningsløst til OEC, dele udfordringer og få sparring og strategisk rådgivning. Samtidig efterspørges også en enhed, der kan formidle kontakter og netværk på tværs af sundet. Samarbejdspartnere og konkurrenter Det er en grundlæggende udfordring, at regionens aktører ikke er del af partnerskabskredsen og derfor ikke nødvendigvis har samme dagsorden: Det være sig i forhold til det øresundsregionale perspektiv, og især i forhold til samarbejde og videndeling. Som en aktør formulerer det, så videndeler (vi) ikke med konkurrenter, men gerne med primære samarbejdspartnere. Det kan give vanskeligheder i samarbejdet med visse organisationer, der fx politisk har fået defineret et geografisk arbejdsområde. Hvor er det konkrete output for aktørerne? Aktørerne understreger generelt, at de har en travl hverdag, hvorfor det er centralt, at centeret tydeligt kommunikerer den konkrete værdi, de får ud af deltagelse i fx undervisningsforløb, workshops osv. Der er dog samtidig en bred interesse for centerets arbejde og videndelingsaktiviteter generelt. 32

33 SAMARBEJDSPOTENTIALER Potentialer Aktørerne er blevet spurgt til potentialer for samarbejde med Oresund Event Center. Generelt ser aktørerne centeret som en viden- og rådgivningsressource, men peger alligevel på flere samarbejdsmuligheder Koordinering og fælles værtsskab Der er en generel interesse for et koordinerende arbejde med at byde på og tiltrække store, internationale sportevents håndboldsamarbejde nævnes af flere som åbenlyst. Regionen som fælles destination giver mulighed for at byde på større events, da flere faciliteter og ressourcer vil være til rådighed. Et fælles værtsskabsprojekt giver også bedre muligheder for de nationale organisationer, der ellers kan være begrænsede i deres arbejde på den anden side af sundet. Udviklingen af Paranordic oplagt Malmö Open peger konkret på udviklingen af et Paranordic som en oplagt mulighed for et skabe en tværregional og ikke mindst international event, og hilser et sådant samarbejde velkomment. Breddeidrætsevents har potentiale En aktør peger på konkrete muligheder for samarbejde om udviklingen af tværregionale breddeidrætsevents, der ikke mindst har stort deltagermæssigt potentiale. Jeg har drømt om, at nogen etablerer et center for udvikling af events! Vi kan selv trække aktører til, men ikke videreudvikle eller facilitere samarbejder og strategiske partnerskaber. 33

34 UDFORDRINGER VED SAMARBEJDE Udfordringer Aktørerne er blevet bedt om at pege på og forholde sig til eventuelle udfordringer ved samarbejder med OEC. De peger her på især fordeling af økonomi og lovgivning som mulige udfordringer og barrierer. Hvem får pengene? Der vil være et økonomisk incitament fx for de nationale organisationer til ikke at dele værtsskaber, da eventuelle overskud og mere kvalitative effekter som branding dermed også skal deles organisationerne imellem. Men som det i samme ombæring påpeges, kan et fælles værtsskab være forudsætningen for at vinde en event. Lovgivning og finansiering på tværs Der peges på grundlæggende udfordringer ved samarbejder på tværs af kommune, region og grænse. For det første nævnes problemer med lovgivningerne i hhv. Danmark og Sverige, da de er forskellige. For det andet indgår der ofte kommunale, regionale eller nationale bidrag i finansieringen af events, og der luftes her en vis bekymring for finansieringsmulighederne ved tværgående samarbejder. Generelt efterspørges en kortlægning af muligheder og barrierer i relation til ovennævnte. Vi kan ikke involveres i en event som arrangeres af et svensk forbund og afholdes primært i Sverige. Men vi kan godt indgå i en sammenhæng, fx med et nationalt forbund, og samarbejde om den del, der foregår i Danmark. 34

35 REGIONALE STYRKER OG UDFORDRINGER Styrker Aktørerne er blevet bedt komme med deres bud på Øresundsregionens styrker i relation til eventarbejde. Mange fællesnævnere Overordnet nævnes det, at der med regionens mange fællesnævnere er et stort samarbejdspotentiale. Den er bundet sammen historisk og kulturelt, vi deler værdigrundlag, og infrastrukturelt skaber Øresundsbroen og færgeforbindelser en sammenhængende destination. Der er dermed et solidt fundament at udvikle og etablere et øresundsregionalt eventsamarbejde på. København og Malmø Københavns Lufthavn og nærheden mellem København og Malmø understreges som en vigtig ressource. Det skaber en international storby med stor mangfoldighed og nem tilgængelighed, der bør udnyttes i et tæt koordineret samarbejde. Udfordringer Aktørerne er blevet bedt om komme med deres bud på Øresundsregionens udfordringer i relation til eventarbejde. Der er ingen oplevet region På trods af fælles historie og tæt geografisk beliggenhed oplever og orienterer borgere sig ikke mod regionen, men lokalt og nationalt. Det samme gælder deltagere ved events, der umiddelbart ikke vil opleve sammenhæng eller tilknytning til regionen ellers. Der ligger dermed et kæmpe arbejde med at få brandet regionen og med at få skabt en øresundsregional identitet. Manglende strategisk handlegrundlag Flere aktører nævner, at de er villige til at arbejde på tværs af Øresund, men at de mangler ressourcer til det indledende arbejde, netværk og strategisk videngrundlag at handle på. Manglende indgang til hele regionen En del af de interviewede aktører peger på, at der mangler færdige kanaler til at inddrage hele regionen. Det gælder både for aktører og for gæster. Hvor går man hen, hvor er den fede oplevelse? 35

36 EN INTERNATIONAL EVENTDESTINATION Potentialer Aktørerne er blevet bedt om deres bud på Øresundsregionens styrker som international eventdestination. Udfordringer Aktørerne er blevet bedt om at komme med deres bud på Øresundsregionens udfordringer som international eventdestination. Two countries, one destination Som international eventdestination har regionen den fordel, at man kan præsentere to lande som en samlet destination. Det giver en stærk fortælling at kommunikere en event på baggrund af, og two countries, one destination -tanken er også appellerende for internationale gæster. Vi har alt det skal bare kobles Øresundsregionen kan alt det, der skal til for at være international eventdestination, men det vil kræve et stort stykke arbejde at få alle samlet og koblet. Regionen har god infrastruktur og faciliteter, velorganiserede forhold og høj professionalisme. Men hvem koordinerer? Vi har brug for store events, der baner vejen Skal potentialet i Øresundsregionen forløses, kræver det tiltrækning af store, internationale events, der kan bane vejen for fremtidigt tværregionalt samarbejde og sætte regionen på landkortet som samlet destination. For lille til de helt store Det største udfordring for regionen som international eventdestination er, at man samlet set ikke har faciliteter og kapacitet til de helt store events. Generelt er potentialet for de internationale mega-events ikke til stede. Det vurderes af flere, at fx et VM i fodbold vil være for stor en opgave for regionen at håndtere. Det er derfor vigtigt, at OEC er realistisk i arbejdet med tiltrækning af events, og at der satses på mellemlejet, hvor regionen vil kunne levere på højt niveau. Kommunikation ikke god nok Regionens kommunikation i forhold til sprog, målretning osv. er ikke gearet godt nok til internationale events. Derudover mangler der en samlet indgang til regionen for gæster. 36

37 TEMAER OG EVENTS Events Det har vist sig svært for aktørerne at pege på eksisterende events med øresundsregionalt potentiale, som Oresund Event Center kunne arbejde på at (videre-) udvikle eller etablere. Dog bliver en række events nævnt af flere aktører: Copenhagen Cooking på tværs af sundet Udvikling af en Paranordic event afholdt i Danmark og Sverige Generelle fælles dansk-svensk værtsskaber for store, internationale sportevents Udbredelse af Gothia Cup, Göteborg Udvikling af Kulturhavnen, København Udvidelse af Øresundsfestivalen, København & Malmø Tematisk eventarbejde Aktørerne har generelt haft nemmere ved at kommentere på overordnede temaer, som events i regionen kunne udvikles og arbejde inden for, og de ser det overordnet som en styrke og præmis at arbejde tematisk i udvikling af fælles øresundsregionale events. Det styrker historiefortællingen omkring eventen og understøtter en fælles markedsføring og branding af regionen ikke mindst internationalt. Samtidig giver det mulighed for, at events og aktører med tilgrænsende indhold eller udtryk kan tilkoble sig en nyetableret øresundsregional event. Nedenfor fremgår de temaer, aktørerne har peget på:. Nordisk livsstil Bæredygtighed Vandet Øresundsbroen Arkitektur, design og mode Det urbane Vikingerne Det nye nordiske 37

38 3. BORGERANALYSE Oresund Event Center 38

39 FORMÅL OG METODE Formål Formålet med borgeranalysen er dels at få viden om borgernes tilknytning og kendskab til Øresundsregionen: Ser de sig selv som øresundborgere, og i hvilken grad deltager de i events i regionen? Dels at få kendskab til borgernes holdninger og opbakning til forskellige typer af events generelt. I relation til Oresund Event Center har ovenstående bl.a. til formål at sikre optimal grobund for udvikling, forankring og ejerskab på begge sider af sundet. Det gør det relevant at kende øresundsborgernes ståsted ift. nogle af centerets arbejdsområder, da den lokale forankring af projektets arbejde i høj grad er et centralt fokus og et succeskriterium i eventstrategien. Indhold Konklusioner Profil på respondenter Kendskab til Øresundsregionen Tilknytning til Øresundsregionen Oplevelse af fællestræk Deltagelse i events Årsag til deltagelse i events Mobilitet og events Hvem vil krydse Øresund? Barrierer for mobilitet Betydningen af events Oplevet værdi af store events International markering ved events 39

40 KONKLUSIONER Størst kendskab blandt skåningene 96% af respondenterne fra Region Skåne har hørt om eller kender til Øresundsregionen mod 87% af respondenterne fra Region Hovedstaden og 83% fra Region Sjælland. Svenskerne føler størst tilknytning Respondenterne fra Region Skåne føler i langt højere grad end respondenterne fra de danske regioner en tilknytning til Øresundsregionen. 72% af skåningene siger sig enige eller helt enige i, at føle sig stærkt tilknyttet Øresundsregionen mod kun hhv. 29% og 18% fra Region Hovedstaden og Region Sjælland. Skåningene er mere rejsevillige 47% af respondenterne fra Region Skåne svarer således, at de helt sikkert er villige til at krydse Øresund for at deltage i events, hvor 21% fra Region Hovedstaden og kun 13% fra Region Sjælland svarer, at de helt sikkert er villige til dette. Hyppige kulturbrugere er mere rejsevillige Jo oftere man benytter sig af diverse kulturelle tilbud som at overvære koncerter, sportsbegivenheder og gå i teateret, på museum el.lign., i jo højere grad er man helt sikkert villig til at krydse Øresund for at deltage i events. 40

41 KONKLUSIONER De primære fællestræk Øresundsbroen er uden tvivl det, respondenterne oplever som det største fællestræk ved Øresundsregionen, idet 79% af alle respondenterne peger herpå. Yderligere peger 51% på vandet som et fællestræk ved regionen og 39% på kulturarven. Største barrierer er pris og besvær 22% af respondenterne i undersøgelsen er næppe eller helt sikkert ikke villige til at krydse Øresund for at deltage i events. De primære grunde er, at det er for dyrt eller besværligt at krydse Øresund, samt at events generelt ikke er noget man vil rejse efter. Ikke afgørende for bosætning, men øger attraktivitet Af faktorer, der har betydning, når man skal vælge, hvor man vil bo, er events og større arrangementer det, der har mindst betydning ud af en række af foreslåede faktorer. Over halvdelen af respondenterne siger sig dog enige / helt enige i, at events gør et sted mere attraktivt at leve og bo. International markering via events vigtig En overvejende del af respondenterne fra alle tre Regioner (ml. 66% og 76%) siger sig enige / helt enige i, at det er vigtigt for et sted at markere sig ved at tiltrække og afholde store internationale events inden for sport, kultur og musik. Yderligere er respondenterne i overvejende grad enige / helt enige i, at det er en god investering for et område i det lange løb. 41

42 BORGERANALYSENS RESPONDENTER Ligelig fordeling på de tre Regioner Fordelingen af respondenter ift. undersøgelsens tre regioner er lige. Region Skåne 33,4% Region Sjælland 33,2% Region Hovedstaden 33,4% Jævn fordeling af alder og køn Ift. fordelingen af køn blandt respondenterne er denne ligeledes nogenlunde lige. 54% er således kvinder, og 46% er mænd. Aldersfordelingen på respondenterne er også jævn, dog med en lidt lavere repræsentation af de yngre og ældre aldersgrupper og under 13% 13% 15% 20% 19% 21% 0% 5% 10% 15% 20% 25% Forskel i uddannelsesniveau Ift. højeste uddannelsesniveau blandt respondenterne ses en forskel på andele i nogle af uddannelseskategorierne på hhv. danskere og svenskere. Hvor andelen af respondenter med almen gymnasial uddannelse som højeste uddannelsesniveau er den største kategori i Region Skåne med 45,5 % (fordelingen er mellem 7,5 % og 10,7 % for de danske regioner), er andelen af respondenter med mellemlange og lange videregående uddannelser større for de danske respondenter. Hvor Skåne har en andel af mellemeller højtuddannede på 24,3 % har Region Sjælland og Region Hovedstaden andele på hhv. 29,5 % og 35,6%. Dette er en sandsynlig fordeling, da der ligger langt flere og større videregående uddannelsesinstitutioner i de to danske regioner end i Region Skåne. 0,4 hjemmeboende børn Respondenterne i undersøgelsen har i gennemsnit 0,4 hjemmeboende børn. 42

43 KENDSKAB TIL ØRESUNDSREGIONEN Stort kendskab til Øresundsregionen Region Skåne 2% 96% 89% af alle respondenterne i undersøgelsen har hørt om eller kender til Øresundsregionen, som dermed må siges at være en kendt betegnelse blandt regionens borgere. Region Hovedstaden Region Sjælland 8% 13% 87% Ift. de tre regioner ses ikke den store forskel på kendskabet, men som grafen til venstre viser, ses en lidt større andel af respondenter i Region Sjælland (13%), der ikke kender til Øresundsregionen end i Region Hovedstaden (8%) og Region Skåne (2%), hvor kendskabet er det højeste blandt de tre regioner. 83% 0% 50% 100% Har IKKE kendskab til Øresundsregionen Har kendskab til Øresundsregionen 43

44 TILKNYTNING TIL ØRESUNDSREGIONEN Stor forskel i tilknytningen til Øresundsregionen I analysen fremgår en generel forskel på tilknytningen til Øresundsregionen for beboerne i de to danske regioner og Region Skåne. Grafen nedenfor viser, hvor stor en andel af respondenterne, der siger sig enige eller helt enige i at føle sig stærkt tilknyttet Øresundsregionen. skåningene oplever således en meget større tilknytning til Øresundsregionen (72%) end danskerne fra Region Hovedstaden (29%) og især Region Sjælland (18%). Følelsen af et unikt fællesskab er ensidig Også ift. hvorvidt man oplever, at der er et unikt fællesskab blandt borgerne i Øresundsregionen ses en forholdsvis markant forskel på skåningene og respondenterne fra de to danske regioner. Grafen nedenfor viser, hvor stor en andel af respondenterne, der siger sig enige eller helt enige i udsagnet om, at der er et unikt fællesskab blandt borgerne i Øresundsregionen. Igen oplever skåningene i højere grad det fællesskab end respondenterne fra Region Hovedstaden og Region Sjælland. Region Skåne 72% Region Skåne 46% Region Hovedstaden 29% Region Hovedstaden 21% Region Sjælland 18% Region Sjælland 17% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 0% 20% 40% 60% 80%100% 44

45 OPLEVELSE AF FÆLLESTRÆK Øresundsbroen Vandet Kulturarven Viden og innovation Livsstilen 79% 59% 39% 29% 26% Øresundsbroen største fællestræk Respondenterne i undersøgelsen er blevet bedt vælge, hvilke temaer, de oplever som fællestræk ved Øresundsregionen. Her er Øresundsbroen uden tvivl det, respondenterne oplever som det største fællestræk ved Øresundsregionen, idet 79% af alle respondenterne peger herpå. Yderligere peger 51% på vandet som et fællestræk ved regionen og 39% på kulturarven. Vikingerne Diversiteten og mangfoldigheden Det grønne Det urbane 24% 24% 23% 14% 0% 25% 50% 75% 100% NB! Grafen summer til mere end 100%, da det har været muligt at afgive flere svar. Forskelle i opfattelsen af fællestræk Generelt vælger de skånske respondenter de forskellige temaer i højere grad end de danske respondenter fra begge regioner. Dette kan i sammenhæng med deres større fælleskabs- og tilknytningsfølelse tolkes som et udtryk for, at de i højere grad end danskerne ser en større sammenhæng og flere fællesnævnere ved Øresundsregionen. 45

46 DELTAGELSE I EVENTS Skåningene deltager oftere i events i lokalområdet Respondenterne i undersøgelsen er blevet spurgt, hvorvidt de inden for de sidste 12 måneder har deltaget i en event i deres lokalområde (inden for 10 km fra egen bopæl). Her viser analysen, at skåningene generelt deltager i events i lokalområdet oftere end respondenterne fra Region Sjælland og Hovedstaden. 48% af skåningene har således deltaget i events i lokalområdet mere end 1 gang i løbet af det sidste år mod hhv. 38% i Region Hovedstaden og 32% i Region Sjælland. Skåninge er bedre opdaterede Respondenterne siger sig i ca. lige høj grad enige / helt enige i at være velinformerede om begivenheder og events i deres lokalområde. Når det derimod gælder information om events i egen region og især i Øresundsregionen, siger skåningene sig i langt højere grad en danskerne enige / helt enige i at være velinformeret herom. Dette understøtter, at skåningene er langt mere orienteret mod den danske side af Øresund end omvendt. 100% 75% 50% 25% 0% 48% 46% 38% 40% 31% 32% 21% 21% 22% Region Skåne Region Hovedstaden Region Sjælland 100% 75% 50% 25% 0% 69% 59% 43% Region Skåne 63% 64% 40% 44% 14% Region Sjælland 19% Region Hovedstaden 1 gang Mere end 1 gang Har ikke deltaget Lokalområde Region Øresundsregionen 46

47 ÅRSAG TIL DELTAGELSE I EVENTS Opleve stemningen Opleve begivenheder Være sammen med venner/familie osv. Feste og more mig Dyrke mine interesser Slappe af Møde nye mennesker Støtte et godt initiativ Jeg deltager ikke i events 51% 50% 48% 37% 35% 27% 26% 26% 18% Oplevelser og samvær trækker mest Ift. årsager til at deltage i events er de tungest vejende årsager for respondenter i alle tre regioner at opleve stemningen (51%), opleve begivenheder (50%) og være sammen med venner og familie (48%). 18% svarer, at de slet ikke deltager i events. Kigger man på, hvad der vægtes højest i hver af de tre regioner, er det på den danske side det at opleve begivenheder, der vælges som årsag til deltagelse af flest respondenter. Således peger 57% af respondenterne fra Region Hovedstaden og 55% fra Region Sjælland på dette som årsag for deltagelse. I Region Skåne er det at opleve stemningen, der vælges af flest (61%) som årsag for deltagelse i events. 0% 20% 40% 60% 80% NB! Grafen summer til mere end 100%, da det har været muligt at afgive flere svar. 47

48 MOBILITET OG EVENTS Skåningene rejser i højere grad efter events Ift. at have deltaget i events uden for eget lokalområde (30 km eller mere fra egen bopæl) inden for det sidste år, har skåningene i højere grad end respondenter fra de to danske regioner deltaget i events uden for deres lokalområde. 33% af respondenterne fra Region Skåne har således mere end 1 gang i løbet af det sidste år rejst længere end 30 km fra deres bopæl for at deltage i events mod 26% fra Region Sjælland og 20% fra Region Hovedstaden. Stor villighed til at krydse Øresund hos skåningene Skåningene er i langt højere grad end danskerne i begge regioner villige til at krydse Øresund for at deltage i events. Hele 47% af respondenterne fra Region Skåne svarer, at de helt sikkert er villige til dette, hvor 21% fra Region Hovedstaden og kun 13% fra Region Sjælland svarer, at de helt sikkert er villige til dette. Til gengæld svarer ca. halvdelen af respondenterne fra Region Sjælland og Hovedstaden, at de måske er villige til at krydse Øresund for at deltage i events. 80% 60% 40% 20% 0% 45% 33% 38% 26% 25% 26% Region Skåne Region Sjælland 19% 20% 58% Region Hovedstaden 80% 60% 40% 20% 0% 47% 41% Region Skåne 13% Region Sjælland 49% 50% 21% Region Hovedstaden 1 gang Mere end 1 gang Har ikke deltaget Helt sikkert Måske 48

49 HVEM VIL KRYDSE ØRESUND? Hyppigt kulturbrug er lig øget villighed Ift. til respondenternes villighed til at krydse Øresund for at deltage i events og begivenheder, viser analysen yderligere, at jo oftere man benytter sig af diverse kulturelle tilbud som at overvære koncerter, sportsbegivenheder og gå i teateret, på museum el.lign., i jo højere grad er man helt sikkert villig til at krydse Øresund for at deltage i events. I grafen nedenfor ses, hvor stor en andel af respondenter, der helt sikkert er villige til at krydse Øresund for at deltage i events afhængigt af, hvor ofte de benytter sig af de forskellige kulturelle genrer. 100% 80% 60% 40% 20% 0% Dagligt Ugentligt Månedligt Kvartalvis Halvårligt Årligt Sjældnere end årligt Aldrig Koncerter Sportsbegivenheder Museum, i teater, opera, ballet el. lig. 49

50 BARRIERER FOR MOBILITET Det er for dyrt / besværligt at krydse Øresund Events er ikke noget, jeg vil rejse efter Transporten tager for lang tid Mangel på viden om, hvad der sker på den anden side af Øresund Forskellig møntfod Sprogbarrieren 6% 2% 27% 21% 46% 43% 0% 20% 40% 60% 80% Det er for dyrt og besværligt at krydse Øresund 22% af respondenterne i undersøgelsen svarer, at de næppe eller helt sikkert ikke er villige til at krydse Øresund for at deltage i events. Når de spørges ind til grunde herfor, angives de primære grunde angives, at det er for dyrt eller besværligt at krydse Øresund (46%), samt at events generelt ikke er noget man vil rejse efter (43%). Sprog og valuta er ikke væsentlige barrierer Det, at Danmark og Sverige har forskellige møntfod, samt at man taler forskellige sprog, er ifølge respondenterne ikke væsentlige grunde til, hvorfor man ikke er villig til at krydse Øresund. NB! Grafen summer til mere end 100%, da det har været muligt at afgive flere svar. 50

51 BETYDNINGEN AF EVENTS Events gør et sted mere attraktivt at bo Over halvdelen af respondenterne siger sig enige / helt enige i, at events gør et sted mere attraktivt at leve og bo. Ser man på de tre regioner tilsiger skåningene sig i lidt højere grad dette udsagn (66%) end respondenter fra Region Hovedstaden, hvor 60% siger sig enige / helt enige i dette og 54% fra Region Sjælland. Region Skåne Region Hovedstaden Region Sjælland 60% 54% 66% 0% 20% 40% 60% 80% Større betydning for unge, når de bosætter sig Når respondenterne spørges ind til hvilke faktorer, der har betydning, når man skal vælge, hvor man vil bo, er det events og større arrangementer, der har mindst betydning ud af nedenstående faktorer. Dog viser analysen, at det i højere grad har betydning for unge ml. 26 og 35 år. 17% inden for denne aldersgruppe svarer, at dette har betydning, når de skal vælge, hvor de vil bo. Natur og grønne områder Afstand til arbejde Infrastruktur og offentlig transport Personligt netværk Muligheder for arbejde og karriere Kultur- og fritidstilbud Skole og uddannelsesmuligheder Events og større arrangementer 12% 44% 35% 34% 58% 55% 48% 65% 0% 40% 80% 51

52 OPLEVET VÆRDI AF STORE EVENTS Store events skaber stor værdi Langt de fleste respondenter (mellem 71% og 77%) siger sig enige / helt enige i, at det skaber stor værdi i et område, når der afholdes store events indenfor diverse kulturelle felter, hvilket ses i grafen nedenfor. Kigger man på de forskellige regioner, er der ikke den store forskel på graden af enighed på disse spørgsmål. Det er vigtigt for et steds musikliv, at der afholdes store koncerter og musikevents i området 77% Store events skaber stolthed og fællesskab Respondenterne oplever i høj grad, at store events skaber stolthed og fællesskab i et område. Respondenterne fra Region Skåne (72%) siger sig dog i lidt højere grad enige / helt enige i dette udsagn end respondenter fra Region Hovedstaden (67%) og Region Sjælland (65%). Omvendt siger kun 11% af respondenterne sig enige / helt enige i, at store events er til mere besvær end gavn, hvilket er ens for alle tre regioner. kulturliv, at der afholdes store kulturevents i området 76% Region Skåne 72% idræts- og sportsliv, at der afholdes store internationale sports- og idrætsevents i området 71% Region Hovedstaden Region Sjælland 67% 65% 0% 20%40%60%80% 0% 20%40%60%80% 52

53 INTERNATIONAL MARKERING Vigtigt med international markering via events Ift. hvorvidt man oplever, at det er vigtigt for et sted at markere sig ved at tiltrække og afholde store internationale events inden for sport, kultur og musik, siger en overvejende del af respondenterne sig enige / helt enige i dette (66% - 76%). Dog er skåningene igen i højere grad enige i disse udsagn end danskerne, som grafen nedenfor illustrerer. En god investering i det lange løb Respondenterne siger sig yderligere i overvejende grad enige / helt enige i, at det er en god investering for et område i det lange løb at tiltrække internationale events. Igen siger skåningene sig i højere grad enige / helt enige i dette (74%) end respondenter fra Region Hovedstaden (70%) og region Sjælland (65%). Det er vigtigt for et sted at markere sig internationalt ved at tiltrække og afholde 100% 80% 60% 40% 20% 0% 75% 75% 76% 66% 72% 67% 69% 67% 68% Store kulturbegivenheder Store sportsbegivenheder Store koncerter Region Skåne Region Sjælland Region Hovedstaden 53

Ansøgt beløb: 100.000 dkk, som skal anvendes i perioden 1. januar 2015 31. juli 2016.

Ansøgt beløb: 100.000 dkk, som skal anvendes i perioden 1. januar 2015 31. juli 2016. 28. august 2014 Til Kultur og fritidsudvalget i Københavns kommune Emne: Ansøgning om medfinansiering til Øresundsregionalt projekt - KULTURPAS ØRESUND - om publikumsudvikling under EU støtteprogrammet

Læs mere

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Handlingsplan for turismestrategien Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Forord Byrådet vedtog d. 18. dec. 2013 en ny turismestrategi for Frederikssund Kommune. Turismestrategien efterfølges

Læs mere

Turisme Business Region North Denmark

Turisme Business Region North Denmark Turisme Business Region North Denmark 2. september 2016 Baggrund for fælles indsats for turismen i Nordjylland Med vedtagelse af vækstplan for turisme i Danmark og ny national organisering af turismefremme

Læs mere

Referat fra møde i Arbejdsgruppen for kultur og fritid, 22. april 2014 kl.15 16 på Scandlines-færgen Helsingør-Helsingborg

Referat fra møde i Arbejdsgruppen for kultur og fritid, 22. april 2014 kl.15 16 på Scandlines-færgen Helsingør-Helsingborg Referat fra møde i Arbejdsgruppen for kultur og fritid, 22. april 2014 kl.15 16 på Scandlines-færgen Helsingør-Helsingborg Deltagere: Jane Strange (V), Region Sjælland Flemming Pless (A), Region Hovedstaden

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsesråd Lolland-Falster STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang

Læs mere

Kulturel identitet Kulturel kortlægning Kulturel planlægning

Kulturel identitet Kulturel kortlægning Kulturel planlægning Kulturel identitet Kulturel kortlægning Kulturel planlægning INTRODUKTION TIL PROJEKTET - projektstatus - Henrik Sparre-Ulrich Projektleder Frederiksborg Amt 1. Hvad handler projektet om? Kulturen skal

Læs mere

EVENTS, DER ER VÆRD AT REJSE EFTER

EVENTS, DER ER VÆRD AT REJSE EFTER EVENTS, DER ER VÆRD AT REJSE EFTER EVENT BORNHOLM F.M.B.A STRATEGI 2012-2015 UDARBEJDET I SAMARBEJDE MED VIBE - VIDENCENTER FOR BEGIVENHEDER & PANKOKE CONSULT DEN EURO PÆISKE UNION Den Europæiske Fond

Læs mere

Øresundsfestival 2014

Øresundsfestival 2014 Øresundsfestival 2014 Øresundsfestival er blevet en succespå bare to år. I 2013 spillede 65 artister på 7 scener i løbet af to dage. Vi har skabt et netværk som allerede består af 10 spillesteder og 4

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION

LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION Team Livets By: LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION -PROJEKT FOR FASE 2 AF KØGE KYST KONKURRENCEN PROCESBESKRIVELSE Vores overordnede fokus for arbejdet i projektkonkurrencens fase 2 er at styrke, kvalificere

Læs mere

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Velkommen til nytårskur i Region Sjælland. Jeg har glædet mig meget til i dag, for det at tage hul på et nyt år er specielt hvert år. Det giver

Læs mere

ANBEFALINGER TIL MINISTEREN FRA SYNLIGHEDSARBEJDSGRUPPEN

ANBEFALINGER TIL MINISTEREN FRA SYNLIGHEDSARBEJDSGRUPPEN ER TIL MINISTEREN FRA SYNLIGHEDSARBEJDSGRUPPEN HVORFOR BESKÆFTIGE SIG MED SYNLIGGØRELSE AF KULTUR? Kulturen har brug for større synlighed og udbredelse. Turismeerhvervet har brug for indhold og oplevelser

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Begivenhedsstrategier

Begivenhedsstrategier Begivenhedsstrategier Begivenhedsstrategi Region Hovedstaden Begivenhedsstrategi Region Hovedstaden I dag står et af hovedslagene i storbykonkurrencen om metropolernes evne til at tiltrække og fastholde

Læs mere

En sammenbunden by 2035

En sammenbunden by 2035 En sammenbunden by 2035 Strategi for samarbejdet mellem Helsingør og Helsingborg 2017-2020 Forord En sammenbunden by 2035 - en fælles strategi for samarbejdet mellem Helsingør og Helsingborg For at udvikle

Læs mere

Projektbeskrivelse. Ungekulturrådet synliggøres som vigtig sparringspartner for lokale beslutningstagere

Projektbeskrivelse. Ungekulturrådet synliggøres som vigtig sparringspartner for lokale beslutningstagere Projektbeskrivelse Ungekulturråd og Projektmagerforløb i Kulturregion Fyn 2015-18 Baggrund Udvikling af et ungekulturråd har været, og er fortsat, en indsats under den fynske kulturaftale. I perioden 2015-18

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2016-2018 Hvordan fortsætter vi den stærke udvikling og griber mulighederne i udviklingen af en attraktiv detailhandel i Aalborg? 1

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Kommissorium for indsatsområder i destination Blokhus (NOMINI 2.0) Den 8. november 2012

Kommissorium for indsatsområder i destination Blokhus (NOMINI 2.0) Den 8. november 2012 Kommissorium for indsatsområder i destination Blokhus (NOMINI 2.0) Den 8. november 2012 Baggrund I forbindelse med det afsluttede projekt om udvikling af stærke oplevelseskoncepter via det lokale destinationsnetværk

Læs mere

Midt i Øresund handleplan nr. 10

Midt i Øresund handleplan nr. 10 Midt i Øresund handleplan nr. 10 Indledning København og Malmø er begge attraktive byer for borgere, besøgende, virksomheder og turister. Hver for sig er de dog for små til for alvor at udgøre et tyngdepunkt

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet

Læs mere

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Hovedaktivitet 1. Virksomheds udvikling Et helt centralt element i at skabe bedre betingelser for udvikling handler om at skabe overblik

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Ledelsesgrundlag KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Udgivet af: Faxe Kommune 2013 Redaktion: Center for Udvikling Layout: Rune Brandt Hermannsson Foto: Colourbox.com, Faxe Kommune Tryk: HellasGrafisk www.faxekommune.dk

Læs mere

overskrift Destinationsudvikling med hjertet Christa Brønd Den 30. oktober 2013 Christa Brønd Manto A/S

overskrift Destinationsudvikling med hjertet Christa Brønd Den 30. oktober 2013 Christa Brønd Manto A/S overskrift Destinationsudvikling med hjertet Christa Brønd Christa Brønd Den 30. oktober 2013 Manto A/S Agenda Manto & jeg. Vækstteamets anbefalinger: Et (blandt flere) svar på dansk turismes udfordringer.

Læs mere

Handlingskatalog Erhvervspolitik 2011-2013

Handlingskatalog Erhvervspolitik 2011-2013 Handlingskatalog Erhvervspolitik 2011-2013 Indsatsområde Handling Indhold Samarbejdspartner Et godt erhvervsklima Udvikle samarbejdet med Ringsted Erhvervsforum Videreudvikle netværksformer i regi af Ringsted

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Byrådets vision 2018 November 2014 2 LEAD / November 2014 Indhold 1. Intro 2. Grundlaget: Fortællingen om Roskilde Kommune 3. Målene: Det vi kæmper for 4. Indsatser

Læs mere

Konsulentbistand til udvikling af koncept- og forretningsmodel i testprojekt Energisafari

Konsulentbistand til udvikling af koncept- og forretningsmodel i testprojekt Energisafari Indhentning af tilbud Midtjysk Turisme ønsker at få tilbud på opgaveløsning vedrørende følgende opgaver i regi af Socialfondsprojektet RETHINK Kulturturisme : Konsulentbistand til udvikling af koncept-

Læs mere

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve 2013-2015 Indledning Med denne strategi for udvikling af turisme og oplevelser formulerer Greve Kommune nu for første gang en vision og et mål for

Læs mere

KKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND

KKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND FOKUSERET VÆKSTDAGSORDEN Resultater fra fase 1: Kortlægning Fokuseret Vækstdagsorden FÆLLESMÆNGDEN Opsummering af fælles styrker og synergimuligheder 2 Fokuseret Vækstdagsorden Fælles styrker og udfordringer

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Jagten gennem historien Status 2013

Jagten gennem historien Status 2013 Jagten gennem historien Status 2013 Indhold KMØ Indsatsområder og målsætning Nyt format Forandringsteori Forandringsmodel Årets aktiviteter Årets resultater Presseomtale Brugerrettede effekter Utilsigtede

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Nye aktivitetsprofiler udlever Vision 2025

Nye aktivitetsprofiler udlever Vision 2025 Punkt 4.1 Nye aktivitetsprofiler udlever Vision 2025 FORSLAG: KFUM og KFUK i Danmark prioriterer frem mod 2025 sine aktiviteter inden for fem aktivitetsprofiler: Musik og Performance Festivaler og lejre

Læs mere

DISTORTION EVENTANALYSE 2013 WONDERFUL COPENHAGEN ADVISOR, MILLE MARCUSSEN

DISTORTION EVENTANALYSE 2013 WONDERFUL COPENHAGEN ADVISOR, MILLE MARCUSSEN DISTORTION EVENTANALYSE 2013 WONDERFUL COPENHAGEN ADVISOR, MILLE MARCUSSEN INDHOLD 1. HOVEDKONKLUSIONER S. 6 5. OPLEVELSE AF DISTORTION S. 36 9. ET DIGITALT INDBLIK S. 81 2. PERSPEKTIVER & ANBEFALINGER

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Vision 2020 Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der skal vise vejen for, hvordan kommunens fritids-

Læs mere

Formulerer sammen med ledere af medarbejdere delmål for afdelingens arbejde

Formulerer sammen med ledere af medarbejdere delmål for afdelingens arbejde Leder af ledere Understøtter at egen enheds faglige bidrager til helhedstænkning Fremmer samarbejde og videndeling på tværs af faggrupper, afdelinger, forvaltninger og centre for at sikre kvalitet, fleksibilitet

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Ansøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer

Ansøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer Ansøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer 2018 ISAF Sailing World Championships Worlds 2018 1. Oplysninger om ansøger Navn, Adresse, Kontaktperson, tlf, mailadr, CVR nr. 2. Indhold

Læs mere

BLIV MEDLEM AF FORUM FOR BÆREDYGTIG FORRETNING. Side 1

BLIV MEDLEM AF FORUM FOR BÆREDYGTIG FORRETNING. Side 1 BLIV MEDLEM AF FORUM FOR BÆREDYGTIG FORRETNING Side 1 Virksomheder mener: At CSR er relevant for forretning og bundlinje. At de gerne vil videre med deres CSR-arbejde. At de kan lære noget af andre virksomheders

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Skanderborg en international kommune

Skanderborg en international kommune Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller

Læs mere

STRATEGI CAMPUS KØGE

STRATEGI CAMPUS KØGE STRATEGI CAMPUS KØGE 2016 2018 Udarbejdet af CAMPUS Køges Projektgruppe - til fordel for CAMPUS Køges elever, studerende, kursister, medarbejdere, partnere og det samfund, vi er en del af. INDIVIDET SKABES

Læs mere

Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog

Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV Oplæg til lokal dialog Formål med oplægget Oplægget udspringer af den gennemførte proces om det gode CV, der har involveret et stort antal a-kasser og jobcentre

Læs mere

Om Promovator A/S. Etableret 1998 som Danmarks første sponsorbureau, ejet af Aegis Media siden 2006

Om Promovator A/S. Etableret 1998 som Danmarks første sponsorbureau, ejet af Aegis Media siden 2006 Om Promovator A/S Etableret 1998 som Danmarks første sponsorbureau, ejet af Aegis Media siden 2006 Promovator A/S består af: Promovator (strategisk sponsorrådgivning) Promovator LIVE (strategisk brand

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518 Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518 Indstilling: Indstilles til tilskud X Indstilles med forbehold Indstilles til afslag Projektdata: Ansøgers navn Selandia, Center for Erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER

Læs mere

Culture Plus Dansk Turismefremme 7. april Søren Krogh

Culture Plus Dansk Turismefremme 7. april Søren Krogh Culture Plus Dansk Turismefremme 7. april 2016 Søren Krogh Succeskriterier Succeskriterier for samtale mellem turismeerhverv og kultursektoren: At kulturturisme fokus bliver bedre ved at vi anvender og

Læs mere

UDKAST. Handleplan og budget 2012-2013

UDKAST. Handleplan og budget 2012-2013 UDKAST Handleplan og budget 2012-2013 Handleplan og budget 2012 1 s medlemmer er pt. Lemvig Kommune, Struer Kommune, Holstebro Kommune, Herning Kommune, Ikast-Brande Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for?

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Godkendt i Byrådet den XXX 22. maj 2015 Sagsnr. Brevid. Ref. PHG Dir. tlf. 30 84 12 25 peterhg@roskilde.dk Bibliotekspolitik Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Roskilde

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

gladsaxe.dk HR-strategi

gladsaxe.dk HR-strategi gladsaxe.dk HR-strategi HR-strategi Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats og har derfor formuleret en HR-strategi. Strategien skal understøtte udviklingen af organisationen,

Læs mere

Strategi for Dansk Talentakademi

Strategi for Dansk Talentakademi Strategi for Dansk Talentakademi Baggrund I 2003 blev Nordvestjysk Talentcenter etableret med en ambition om, at det i Holstebro skulle være muligt at dygtiggøre sig inden for flere forskellige kunstarter,

Læs mere

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse SAMMENHÆNGSKRAFT FORORD Ledelse i den offentlige sektor er et utroligt spændende og krævende felt at være i. Borgerne har stadig større forventninger til den offentlige service. Samtidig møder vi løbende

Læs mere

ProjektSpace Status 2013

ProjektSpace Status 2013 ProjektSpace Status 2013 KMØ Projektspace er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen løber fra

Læs mere

Cph Volunteers. Stine Nepper-Christensen. // Projektleder for frivilligkorpset Kultur- og Fritidsforvaltningen

Cph Volunteers. Stine Nepper-Christensen. // Projektleder for frivilligkorpset Kultur- og Fritidsforvaltningen Cph Volunteers Stine Nepper-Christensen // Projektleder for frivilligkorpset Kultur- og Fritidsforvaltningen 1 Københavns Kommunes store frivillige borgerkorps Oprettet i 2009 1.800 medlemmer / 70% internationale

Læs mere

Socialøkonomisk virksomhed

Socialøkonomisk virksomhed Socialøkonomisk virksomhed Case - Magneten René Risom Johansen & Jens Christian Kobberø 50i180 i Frederiksberg Kommune Marts 2015 Indledning Denne rapport er blevet til under projektet 50 akademikere i

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Indhold Baggrund s. 1 Formål - 2 Målgruppe - 3 Indhold - 3 Organisation - 4 Budget - 7 Finansiering - 7 Baggrund I regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund -

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

12. november Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016

12. november Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016 12. november 2015 Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016 Denne regionale aftale mellem Væksthus Hovedstadsregionen og KKR Hovedstaden er enslydende med den aftale, der indgås mellem KKR Sjælland

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

A) Opgaven: Et visionært strategiarbejde målrettet bosætning flere spillere på hjemmebanen

A) Opgaven: Et visionært strategiarbejde målrettet bosætning flere spillere på hjemmebanen Dato: 1. oktober 2015 Erhverv, Turisme, Plan og Udvikling Himmerlandsgade 27 9600 Aars Anna Oosterhof Mail: anoo@vesthimmerland.dk Prækvalifikation Konsulentydelser Nye spillere på hjemmebanen Vesthimmerlands

Læs mere

Strategisk handlingsplan 2015-2017

Strategisk handlingsplan 2015-2017 Strategisk handlingsplan 2015-2017 Foto: Lisbeth Holten Indholdsfortegnelse Succeskriterier for handlingsplanen 4 Det kriminalpræventive landskab 2014-2017 5 Hvem er DKR 6 Sådan arbejder DKR 6 Vejen DKR

Læs mere

Bilag 4: Tovholdergruppen for Turisme Handlingskatalog

Bilag 4: Tovholdergruppen for Turisme Handlingskatalog Bilag 4: Tovholdergruppen for Turisme Handlingskatalog Handlingskatalog for Turisme BRNs tovholdergruppe for turisme har, i samarbejde med repræsentanter fra BRN erhvervsforum, udarbejdet et handlingskatalog

Læs mere

Model for internationaliseringsstrategi

Model for internationaliseringsstrategi Model for internationaliseringsstrategi Detaljering af den internationale strategi Ambition, fokusområder og implementeringsplan for internationalisering Indhold 1. Forord 2. Mission og vision på det internationale

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere