Mariager Nørhald urhus Randers Rougsø Sønderhald Langå Midtdjur

Transkript

1 CHARLOTTENDAL UDVIDELSE AF HUSDYR- PRODUKTIONEN Overgårdsvej 2, 8970 Havndal, Mariager Kommune Mariager Nørhald Mellerup Voer urhus Randers Tammestrup Sønderhald Langå Hevringholm Rougsø Midtdjur TILLÆG TIL REGIONPLAN 2005 OG VVM-REDEGØRELSE ÅRHUS AMT OKTOBER 2006

2 Udgiver: Århus Amt Lyseng Allé Højbjerg Udgivelsesår: 2006 Titel: Redaktion: Foto: Layout: CHARLOTTENDAL Udvidelse af husdyrproduktionen Mariager Kommune Regionplantillæg og VVM-redegørelse til Regionplan 2005 Natur og Miljø Lene Gold Andersen Århus Amt Kirsten Lavtsen ISBN: Elektronisk udgave: Oplag: Sideantal: Grundmateriale: Udskrives fra nettet 28 + bilag T0-kort: Udtegnet på grundlag af tekniske kortdata. Kortets informationer må ikke afdigitaliseres eller anvendes kommercielt Øvrige kort: Kort- og Matrikelstyrelsen Denne rapport findes kun som digital udgave. Den kan ses på Natur og Miljøs hjemmeside

3 Regionplantillæg og VVM-redegørelse til Regionplan 2005 for J.nr Udvidelse af husdyrproduktionen på Charlottendal, Mariager Kommune Indholdsfortegnelse side Indledning 2 Regionplantillæg og VVM-redegørelse til Regionplan 2005 Retningslinie 3 Redegørelse 3 Resumé af VVM-redegørelsen 5 VVM-redegørelse 1. Beskrivelse af produktionsanlægget 1.1 Placering og udformning Husdyrproduktion Arealer Forbrug Husdyrgødning Kvælstof- og fosforregnskab samt ammoniakfordampning Øvrige afkast og reststoffer Transport Renere teknologi Alternative løsninger og 0-alternativ 2.1 Alternative løsninger alternativ Beskrivelse af omgivelserne og påvirkning af disse 3.1 Nabobebyggelse og trafik Grundvand Overfladevand Naturområder Landskabelige forhold og nybyggeri Øvrige forhold Afværgeforanstaltninger Eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingerne Sammenfattende vurdering 6.1 Amtsrådets forslag Fravalgte alternativer 25 Bilag: 1. Oversigtskort 2. Ejendommens bygningsanlæg 3. Ejendommens udbringningsarealer og regionplanens udpegninger 4. Resumé af indkomne bemærkning 5. Udpegningsgrundlag for internationale naturbeskyttelsesområder 6. Forslag til miljøgodkendelse Natur og Miljø - Lyseng Allé Højbjerg - Tlf Fax nm@ag.aaa.dk Selvvalg lokalnr. Ekspeditionstid: Mandag-torsdag 9-15, fredag 9-13

4 - 2 - Indledning Århus Amt offentliggør hermed regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse for udvidelsen af husdyrproduktionen på ejendommen Charlottendal, Overgårdsvej 2, 8970 Havndal. Gården ligger i Mariager Kommune. Husdyrproduktionen på Charlottendal er i dag på 700 søer, smågrise (7,2-30 kg) og 500 slagtesvin ( kg) svarende til 268,5 DE (dyreenheder). Produktionen ønskes udvidet til 950 søer, smågrise (7,2-30 kg) og 700 slagtesvin ( kg) svarende til 403,8 DE. I forbindelse med udvidelsen ønskes den eksisterende klimastald udvidet med 800 m 2,og to gyllebeholdere på hver m 3 etableret i forbindelse med de eksisterende i det åbne land. Regionplantillægget og VVM-redegørelsen er udarbejdet i henhold til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 10. juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelsen) og tilhørende bekendtgørelse nr. 605 af 15. juli 2002 om ændring af bekendtgørelse om supplerende regler i medfør af lov om planlægning. Det hidtidige sagsforløb Århus Amt offentliggjorde i perioden 30. marts til 27. april 2005 "Debatoplæg. Udvidelse af so-besætning og smågrise produktion på Charlottendal, Mariager Kommune. Amtet modtog to bemærkninger, resumé ses i bilag 4. VVM-redegørelsen Da so-beæstningen på Charlottendal bliver større end 270 DE, er der udarbejdet en særlig vurdering af husdyrholdets virkninger på miljøet - en VVM-redegørelse. Heri er redegjort for konsekvenserne af at udvide husdyrholdet på bedriften og for påvirkningen af miljøet i bred forstand, herunder grundvand, overfladevand, landskab og natur samt konsekvenserne for de omkringboende. Miljøgodkendelse Husdyrbrug med søer og smågrise på mere end 270 DE er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om særligt forurenende virksomheder. Det indebærer, at kommunen skal udarbejde en miljøgodkendelse af husdyrproduktionen. Udarbejdelse af miljøgodkendelsen og VVM-redegørelsen er koordineret mellem kommunen og amtet, så der kan foretages en offentlig høring af de to forslag samtidig. Forslaget til miljøgodkendelse ses i bilag 6. Mariager Kommune kan miljøgodkende husdyrproduktionen på Charlottendal under forudsætning af, at det foregår i overensstemmelse med regionplantillæggets retningslinier og VVM-redegørelsen. Landzonetilladelse Da de nye gyllebeholdere ønskes opført ved siden af de eksisterende gyllebeholdere i det åbne land kræves en landzonetilladelse. Mariager Kommune er myndighed i forhold til landzonetilladelse. Mariager Kommune har tilkendegivet, de er indstillet på at meddele landzonetilladelse.

5 - 3 - Regionplantillæg og VVM-redegørelse til Regionplan 2005 for udvidelse af husdyrproduktionen på Charlottendal, Mariager Kommune Retningslinie I Regionplan 2005 for Århus Amt suppleres Retningslinien 7.2 Anlæg, der påvirker miljøet i væsentlig grad (VVM) med et nyt stykke: På landbrugsbedriften Charlottendal, Overgårdsvej 2, 8970 Havndal, matr.nr. 21a m.fl., Udbyneder By, Udbyneder i Mariager Kommune, kan svinebesætningen udvides op til 950 søer, smågrise (7,2-30 kg) og 700 slagtesvin ( kg) svarende til 403,8 DE. Den eksisterende klimastald kan udvides med 800 m 2, og der kan opføres to nye gylletanke på hver m³ i forbindelse med de eksisterende i det åbne land. Vurderingerne af, at produktionsudvidelsen kan gennemføres inden for ovenstående retningslinie, er baseret på følgende forudsætninger for produktionen: Fosforoverskuddet på udbringningsarealerne må ikke overstige 0 kg P/ha. Kvælstofoverskuddet på ejede arealer i oplandet til Randers Fjord må ikke overstige det nuværende overskud på kg N/år inkl. den uudnyttelige del af kvælstoffet afsat til aftalearealer. Kvælstofoverskuddet på ejede arealer i oplandet til Mariager Fjord må ikke overstige 48 kg N/ha/år på marken inkl. den uudnyttelige del af kvælstoffet afsat til gylleaftaler. Med en retention på 75 % overstiger kvælstofoverskuddet ikke 12 kg N/ha/år ude i Mariager Fjord. Redegørelse Retningslinien er fastlagt som en tilføjelse til Regionplan 2005 for Århus Amt. Den er udarbejdet med hjemmel i planlovens 6, stk. 3 nr. 4. Den tilknyttede VVMredegørelse er udarbejdet efter de regler, der i henhold til planlovens 6, stk. 8, er fastsat i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 10. juni 1999 (samlebekendtgørelsen) og tilhørende ændringsbekendtgørelse nr. 605 af 15. juli Projektet og dets virkning er beskrevet i VVM-redegørelsen. Forudsætningerne vedrørende kvælstof- og fosforoverskud er opstillet fordi den ydre del af Randers Fjord, Hevring Bugt og det yderste af Mariager Fjord ligger inden for internationalt naturbeskyttelsesområde. Disse områder er følsomme overfor yderligere tilførsel af kvælstof og fosfor. I VVM-redegørelsen er det vist, at det samlede kvælstofoverskud falder efter udvidelsen, og i oplandet til Mariager Fjord er overskuddet reduceret til maksimalt 48 kg N/ha/år. Med en retention på 75 % er kvælstofoverskuddet ude i Mariager Fjord nede på maksimalt 12 kg N/ha/år. r. Dermed vil udvidelse af svineproduktionen potentielt mindske udvaskningen af kvælstof til de internationale naturbeskyttelsesområder, og projektet lever op til

6 - 4 - handlingsplanen for Mariager Fjord. Fosforoverskuddet, og dermed det potentielle tab af fosfor til vandmiljøet, vil blive kraftigt reduceret. Det er i VVM-redegørelsen sandsynliggjort, at forudsætningerne kan overholdes ved et ændret sædskifte, reduceret råproteinindhold i foderet, en høj produktivitet i produktionen, fjernelse af halm på arealer i oplandet til Mariager Fjord og tilsætning af fytase til foderet. Overholdelse af forudsætningerne vil kunne dokumenteres via en årlig opgørelse af kvælstof- og fosforregnskab, som indsendes til kontrolmyndigheden, evt. som løbende gennemsnit over 3 år. I næringsstofregnskabet i VVM-redegørelsen er forudsat, at den ikke udnyttelige del af gylle, jf. plantedirektoratets regler, afsat til aftalearealer, medregnes i Charlottendals overskud, således at det samlede overskud af kvælstof ved udvidelsen ikke overstiger det nuværende overskud på kg N/år for arealer i oplande til Randers Fjord og 48 kg N/ha/år for arealer i oplande til Mariager Fjord. Med en retention på 75 % vil der maksimalt nå 12 kg N/ha/år frem til Mariager Fjord. Det forventes, at forudsætningerne fastlægges via vilkår i den miljøgodkendelse, som Mariager Kommune udarbejder til godkendelse af produktionen i henhold til Miljøbeskyttelsesloven. Regionplantillægget er ikke omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer, idet tillægget ikke medfører en ændring i eksisterende regionplan. Væsentlige udvidelser af husdyrholdet, der kan sidestilles med nyanlæg, forudsætter tilvejebringelse af nye regionplanretningslinier og nye VVM-undersøgelser i henhold til samlebekendtgørelsen. Såfremt projektets forudsætninger ændres, skal dette forelægges Århus Amt, så amtet får lejlighed til at tage stilling til, om ændringen skal screenes for VVM-pligt. I tilfælde af, at ændringen kan være til skade for miljøet, kræver den godkendelse gennem et nyt regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse jf. samlebekendtgørelsen. Århus Amts regionplanretningslinier og målsætninger om det åbne land (jordbrug, natur og landskab) er beskrevet i kapitel 2 i Regionplan 2005, og retningslinier og målsætninger for vandressourcen (grundvand og overfladevand) er beskrevet i kapitel 3.

7 - 5 - Resumé af VVM-redegørelsen Ejeren af Charlottendal ønsker et husdyrhold på 403,8 DE - svarende til 950 søer, smågrise (7,2-30 kg) og 700 slagtesvin ( kg), på bedriften. Den eksisterende svinestald forlænges, og der opføres to nye gylletank i forbindelse med eksisterende. Gylletankene opføres i det åbne land. Charlottendal ligger nordøst for landsbyen Udbyneder i Mariager Kommune. Bedriften består af to ejendomme med tilsammen 191,4 ha udbringningsareal for husdyrgødning. Der er desuden indgået gylleaftale på 170,56 ha. Der udbringes gødning fra 1,2 DE/ha på egne arealer og 1,0 DE/ha på aftalearealer. Den nærmeste nabobeboelse ligger 300 m fra staldanlægget. Det er vurderet, at udvidelsen ikke vil være til gene for naboerne. Den ansøgte produktion vil betyde et fald i kvælstofoverskud, og et fosforoverskud på 0. Kvælstofoverskuddet fra ejede arealer i oplandet til Mariager Fjord vil være maksimalt 12 kg N/ha/år. Alle udbringningsarealer ligger i et område, der i amtets regionplan er udpeget som jordbrugsområde. Udbringningsarealerne ligger udenfor område med særlig drikkevandsinteresse (OSD). Det er vurderet, at udvidelsen ikke påvirker nærliggende indvindingsanlæg eller grundvandsressourcen. Alle vandløb er kanalagtige med ringe biologisk indhold som følge af dårlige fysiske forhold. Da terrænet er meget fladt, vil risikoen for overfladisk afstrømning af husdyrgødning være meget lav. Det er vurderet, at vandløbene ikke vil påvirkes af projektet. Charlottendals arealer afvander til Randers Fjord, Hevring Bugt og Mariager Fjord. Den yderste del af Randers Fjord, Hevring Bugt og det yderste af Mariager Fjord er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområder. Da områderne i forvejen er meget påvirket af høje tilførsler af næringsstoffer, og fordi der er en særlig forpligtigelse til at begrænse påvirkningen af internationale beskyttelsesområder, forudsættes i regionplantillægget, at det samlede kvælstofoverskud ikke overstiger nudriftens, og at overskuddet af fosfor reduceres til 0. Af hensyn til handlingsplanen for Mariager Fjord forudsættes desuden, at kvælstofoverskuddet i oplandet til Mariager Fjord maksimalt er 48 kg N/ha/år - med en retention på 75 % svarer dette til et kvælstofoverskud ude i Mariager Fjord på 12 kg N/ha/år. De nærmeste naturområder, er vurderet ikke at blive påvirket af den øgede ammoniak fordampningen fra stald og lager. Det vurderes, at projektet ikke at påvirke Habitatdirektivets bilag IV-arter eller deres levesteder.

8 - 6 - VVM-redegørelse 1. Beskrivelse af produktionsanlægget 1.1 Placering og udformning Charlottendal, Overgårdsvej 2 ligger i Mariager Kommune. Gården er beliggende nordøst for Udbyneder. Både ejendommen og udbringningsarealerne ligger i et område, der i Regionplan 2005 for Århus Amt er udpeget som jordbrugsområde. På Charlottendal er der på nuværende tidspunkt en produktion på 700 årssøer, smågrise og 500 slagtesvin (polte). Udover staldbygningerne er der et maskinhus, og et stuehus med udhuse. Ca. 600 m nordøst for staldanlægget ligger de eksisterende gyllebeholdere placeret i det åbne land. Bygningsanlægget på Charlottendal kan ses i bilag 2 A og 2 B. I forbindelse med udvidelsen udvides klimastalden med 800 m 2, og der bygges to nye gylletanke på hver m³ i tilknytning til de eksisterende gyllebeholdere i det åbne land Husdyrproduktion Produktionen vil blive på 403,8 DE, fordelt på 950 søer, smågrise og 700 slagtesvin (polte). Staldanlæg Nuværende drift Antal/DE Ansøgt drift Antal/DE Søer, delvis spaltegulv 700 (162,8) 950 (220,9) Smågrise (7,2-30 kg) delvis (91,4) (162,9) spaltegulv Slagtesvin ( kg) delvis 500 (14,3) 700 (20) spaltegulv I alt, DE 268,5 DE 403,8 DE Udvidelsen er på 135,3 DE. 1.3 Arealer De ejede udbringningsarealer og en del af aftalearealerne ligger omkring gården. Sydøst for gården ligger yderligere en del af gylleaftalearealerne, se bilag 3. Arealerne fordeler sig således efter udvidelsen: Arealer Samlet areal (ha) Heraf til udbringning af husdyrgødning (ha) Ejet Charlottendal 172,9 153,09 Ejet Udbynedervej 46 39,5 38,3 Gylleaftaler 170,56 170,56 Total 382,96 361,95

9 - 7 - Harmonikrav Der afsættes gylle til 170,56 ha aftalearealer med 1,0 DE/ha, dvs. der afsættes 170,56 DE ud af bedriften. Dermed udbringes gylle fra 233,24 DE på bedriftens egne arealer. Det kræver ifølge lovgivningen et harmoniareal på 166,7 ha. Til bedriften hører et udbringningsareal på 191,39 ha, og dermed er harmonikravet opfyldt. Arealkrav Kravet til egen jord skal opfyldes for den enkelte ejendom. For DE skal der til ejendommen ejes 25 % af harmoniarealet, fra DE skal der ejes 60 % af harmoniarealet og for DE over 250 skal der til ejendommens ejes 100 % af harmoniarealet. Dog kan op til 1/3 af kravet opfyldes ved andre ejede ejendomme eller 5-årige forpagtnings- og gylleaftaler. Arealkravet til en produktion på 403,8 DE er 186,96 ha, og det reduceret arealkrav er på 125,3 ha. Arealkravet er opfyldt med 153,09 ha udbringningsareal på Charlottendal og med yderligere 38,3 ha på anden ejet ejendom ialt 191,39 ha. 1.4 Forbrug Vand Ejendommens vandforsyning sker fra offentligt vandværk. Forbruget fordeler sig på drikkevand til dyrene, vask af dyr, stalde og maskiner, spildvand og husholdning. Det årlige forbrug er m 3 og forventes at blive m³. Overskydende vand fra produktionen ledes med gyllen til lagertanke. El Elforbruget fordeler sig på foderhåndtering, ventilation, gødningshåndtering, belysning og husholdning. Det årlige forbrug er nu på ca kwh og forventes at blive ca kwh. Der gøres en indsats for at nedsætte strømforbruget gennem konstant at være opmærksom på eventuelle strømbesparende tiltag. Brændstof Dieselolie anvendes til markarbejde, transport af foder, og gødningshåndtering samt opvarmning. Det årlige forbrug er nu l dieselolie og det forventes ikke at ændres som følge af udvidelsen. Desuden anvendes der pt kg fast brændsel til opvarmning. Efter udvidelsen vil forbruget af fast brændsel stige til kg. Foder og gødning Foderet blandes på ejendommen ud fra indkøbte råvarer og eget korn. Hertil forbruges tons korn, 350 tons sojaskrå samt 380 tons vitaminer og mineraler - i alt tons foder. Foderbehovet ved den ansøgte produktion bliver tons korn, 800 tons sojaskrå og 600 tons vitaminer og mineraler - i alt tons foder. Det årlige forbrug af handelsgødning vil falde, fordi det erstattes af en større andel husdyrgødning. Nu indkøbes kg kvælstof i handelsgødning, efter udvidelsen

10 - 8 - reduceres det til kg kvælstof. I nudriften indkøbes kg fosforgødning, efter udvidelsen reduceres dette til 273 kg. Kemikalier og medicin Efter udvidelsen forventes forbruget af pesticider på ejendommen at være uændret. Medicin og vacciner anvendes i det omfang det er nødvendigt for at sikre dyrevelfærden og et højt sundhedsniveau i besætningen. Medicin og vacciner udleveres og anvendes efter dyrlægens anvisninger. 1.5 Husdyrgødning Den årlige produktion af gylle efter udvidelsen vil være ca tons. Bedriften har nu to gyllebeholder på i alt m 3. I forbindelse med udvidelsen etableres endnu to gyllebeholdere på hver m³. Den samlede opbevaringskapacitet, inkl. kapacitet i kanaler og fortanke, bliver efter udvidelsen på m 3, svarende til ca. 12 måneders opbevaringskapacitet. Dermed er kravet til 9 måneders opbevaringskapacitet opfyldt. Der gøres en aktiv indsats for at sikre, at der dannes et tæt flydelag i tankene. Arealer til udbringning af husdyrgødningen kan ses på bilag 3. Gyllen bringes ud med slæbeslanger. 1.6 Kvælstof- og fosforregnskab samt ammoniakfordampning Kvælstof og fosforbalancen for Charlottendals udbringningsarealer fremgår af nedenstående tabeller. Kvælstofbalancen er beregnet for udbringningsarealet i opland til hhv. Mariager Fjord og Randers Fjord/Hevring Bugt, fordi kriterierne for udledning af kvælstof er forskellig for de to recipienter. Beregningen bygger på den aktuelle mark- og gødningsplan, med faktiske tal for udsæds- og gødningsmængder. Udbytterne er gennemsnitstal for ejendommen over en 3-årig periode. Kvælstof og fosfor ab lager samt ammoniakfordampning fra mark er beregnet i Det fællesamtslige regneark version /2006 (19.april 2006). Denitrifikation er beregnet i SIMDen version 2.1. på baggrund af SIMDen en simpel model til kvantificering af N2O-emission og denitrifikation DJF-rapport nr. 104 (2004).

11 - 9 - Kvælstofoverskud Opland til Mariager Fjord Opland til Randers Fjord/Hevring Bugt Nu-drift 268,5 DE (kg N) Ansøgt drift 403,8 DE (kg N) Nu-drift 268,5 DE (kg N) Ansøgt drift 403,8 DE (kg N) 1. Produceret ab lager Deposition (16,2 kg N/ha/år) Udsæd Tilført med handelsgødning Fordampning fra mark Denitrifikation ejede arealer gylleaftaler Fjernes med afgrøderne Afsættes via gylleaftaler Overskud fra gylleaftaler (25 %) 10. Fjernet halm Overskud til jordpulje og udvaskning 12. Overskud pr. ha ejet areal Reduktion fra rodzone til kystvand (75 % til Mariager Fjord, 50 % til Randers Fjord) 14. Overskud til overfladevand overskud pr. ha ejet areal Dyrket areal på Charlottendal 85,5 85,5 134,5 105,9 16 Aftalearealer 58,5 61,8 65,5 108,8 Beregning af punkt 1, 2, 5, 6, 8 og 9 er på baggrund af det totale udspredningsareal, som fordeler sig på oplandene på følgende måde: I nudrift er det samlede udbringningsareal 344 ha, hvoraf 144 ha ligger i opland til Mariager Fjord (42 %) og 200 ha ligger i opland til Randers Fjord/Hevring Bugt (58 %). I ansøgt drift udgør det samlede udbringningsarealer 362 ha fordelt med 147,3 ha til Mariager Fjord (41 %) og 214,7 ha til Randers Fjord/Hevring Bugt (59 %). Beregning af punkt 3, 4 og 7 er på baggrund ejet areal i oplandene. Fordeling af ejede udspredningsarealer på oplandene er følgende: I nudrift udgør det ejede areal 85,5 ha ud af 220 ha ejede udbringningsarealer svarende til 39 % i oplandet til Mariager Fjord deraf følger at 61 % af ejede arealer ligger i opland til Randers Fjord/Hevring Bugt. I ansøgt drift udgør de ejede arealer 85,5 ha ud af 191 ha svarende til 45 % i oplandet til Mariager Fjord, deraf følger at 55 % af de ejede arealer afvander til Randers Fjord/Hevring Bugt. Beregning af denitrifikation på egne arealer er på baggrund af den samlede denitrifikation dvs. denitrifikation fra baggrund + handelsgødning + husdyrgødning.

12 Mens der for aftalearealer kun indgår den del af denitrifikationen, der stammer fra husdyrgødning. Den udnyttelige del af det kvælstof der afsætte til gylleaftaler (75 % for svinegylle), skal indgå i modtagerens gødningsregnskab. Den ikke-udnyttelige del, dvs. de resterende 25 % af kvælstoffet, indgår i beregningen, således at det i VVM-redegørelsen er muligt at se hele det potentielle overskud af kvælstof fra produktionen. Efter udvidelsen ændres sædskiftet, idet rapsarealet øges væsentlig og der bl.a. dyrkes non-food raps på tidligere brakarealer. Andelen af frøgræs reduceres, og indgår efter udvidelsen kun i sædskiftet på arealer, der afvander til Randers Fjord/Hevring Bugt. Andelen af højtydende kornsorter - specielt i oplandet til Mariager Fjord er øget efter udvidelsen. Fodringen optimeres, og råproteinindholdet reduceres i forhold til normen. Al halm fjernes fra arealer i oplandet til Mariager Fjord. Desuden er forudsat en høj effektivitet i produktionen med 30 grise/årsso. Det fremgår af tabellen, at det samlede kvælstofoverskuddet reduceres efter udvidelsen til såvel Mariager Fjord som Randers Fjord/Hevring Bugt. Det årlige kvælstofoverskud til jordpulje og udvaskning til Mariager Fjord er kg N/år fra marken. Med en retention fra rodzone til kystvand på 75 % bliver overskuddet ude i Mariager Fjord på 803 kg N/år svarende til 9 kg N/ha/år. Fosforoverskud Nu-drift 268,5 DE Ansøgt drift 403,8 DE 1. Produceret ab lager kg kg * 2. Udsæd + 68 kg + 64 kg 3. Tilført med handelsgødning kg Fjernes med afgrøderne kg kg 5. Afsættes via gylleaftaler kg kg 6. Fjernes med halm kg 7. Overskud til jordpulje og kg 0 kg udvaskning 8. Dyrket areal på Charlottendal 220,0 ha 191,4 ha 9. Overskud pr. ha 7,6 0 Fosforindholdet i gyllen er målt til 0,6 kg P/tons gylle eller ca. en tredjedele mindre end normtallet på 0,9 kg P/tons. Med en gødningsproduktion på tons gylle årligt bliver der årligt produceret kg fosfor ab lager. Det lavere fosforindhold i gyllen tilskrives en bedre foderudnyttelse herunder effekten af fytase i det hjemmeblandede foder, end der indgår i normtallene. Fosfortallene på de ejede arealer er lave fra 1,2 til 4,1, med et gennemsnit på 2,1 på 39 prøver. Kun én af prøverne har fosfortal større end 4. Fosfortal mellem 2 og 4 anses for middelhøje, og ved fosfortal over 4 og opefter vil der normalt være fosforoverskud i jorden, som kan frigives og udvaskes til nærliggende vådområder.

13 P-balance på aftalearealer: kg fosfor fordeles på 170,56 ha svarende til 18 kg P/ha. Aftalearealerne er 100 % sandjord, og med en fraførsel 18 kg P/ha. Der kan således forventes fosforbalance på aftalearealerne. Udbringning og anvendelse af husdyrgødning foregår i henhold til de regler, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. Ammoniakfordampning Ammoniakfordampning sker hovedsageligt via ventilation fra staldene og i mindre omfang fra gyllebeholderne og fra den udbragte gylle. Der etableres og vedligeholdes et tæt flydelag på alle gyllebeholdere. Beregning af ammoniakfordampning sker ud fra staldtype og antal dyr i hver staldtype. I de eksisterende stalde går alle dyr på delvis spaltegulv. Den nye stald er også planlagt med delvis spaltegulv. Beregningen er foretaget i Det fællesamtslige regneark version /06 (19.april 2006) på baggrund af normtal og fordampningskoefficienter fra DJF-rapport nr. 36 (2001). Ammoniakfordampning Nudrift 268,5 DE Ansøgt drift 403,8 DE Stald Lager Udbringning * Total * Inkl. fordampning fra aftalearealer. 1.7 Øvrige afkast og reststoffer Kemikalier Anvendelse og håndtering af bekæmpelsesmidler skal ske i henhold til gældende lov, dvs. at den/de, der anvender sprøjtemidler, skal være i besiddelse af sprøjtecertifikat/- bevis, og der skal føres journal over sprøjtemidlernes afvendelse og dosering. Kemikalieaffald (bl.a. rester af sprøjtemidler og emballage) opbevares i et aflåst rum, og eventuelle rester afleveres på den kommunale modtageplads Medicin og vacciner opbevares i et lukket skab i forrummet. Medicinrester og brugte kanyler afleveres til kommunal modtageplads. Affald Døde dyr afhentes af autoriseret destruktionsanstalt på ejendommen. Indtil afhentning opbevares døde dyr i lukket beholder eller under kadaverdække. Husholdningsaffald afhentes af den kommunale dagrenovation

14 Spildevand Spildevand fra produktionen udgør knap m 3 pr. år og afledes til gylletanken. Sanitært spildevand ledes til septiktank, som tømmes efter behov. Støj Der vil være periodevis støj fra foderfremstilling, fodring, håndtering af gylle, korntørring m.m. Disse aktiviteter vil i vidste muligt omfang foregå inden for normal arbejdstid, dog vil tørring af korn hovedsageligt foregå i høstperioden juli-september. Der vil være et permanent støjbidrag fra ventilationsanlægget. Der forventes ingen væsentlig ændring af støjniveauet. Udbringningen af husdyrgødning foregår med maskinstation, hvilket betyder at der kan forekomme periode med støj udenfor normal arbejdstid i de perioder, hvor der udbringes husdyrgødning. Støjniveauet skal overholde grænseværdierne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 fra 1984 om ekstern støj fra virksomheder på 55/45/40 db(a) dag, aften og nat ved nærmeste nabobeboelse. Lugt De primære kilder til lugt fra husdyrproduktion vil være fra staldene samt fra gyllebeholderne og ved transport og udspredning af gylle på markerne. Udspredning af gylle sker inden for en kort periode om foråret og efter høstede græsafgrøder. Lugtgener fra gyllebeholder og udbringning minimeres ved overholdelse af Husdyrgødningsbekendtgørelsens regler om opbevaring og håndtering af gylle, bl.a. om etablering af flydelag på gyllebeholderne. Lugtemission og genegrænser er beregnet på baggrund af Vejledende retningslinier for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde udgivet af Foreningen af miljømedarbejdere (2002). Beregningen er foretaget i Det fællesamtslige regneark version /2006 (19.april 2006). Geneafstanden er defineret som den afstand indenfor hvilken staldlugten kan virke generende. Lugtemission og geneafstand fra staldanlæg Nudrift 268,5 DE Ansøgt drift 403,8 DE Lugtemission LE/s Genegrænse for bolig i 450 m 561 m byzone Genegrænse for bolig i 253 m 315 m samlet bebyggelse Genegrænse for bolig i landzone 142 m 177 m Nærmeste bolig i landzone ligger i en afstand af 300 m fra staldanlægget, og således udenfor den beregnede genegrænsen efter udvidelsen.

15 Nærmeste bolig i samlet bebyggelse (Udbyneder) ligger i en afstand af 350 m fra staldanlæg og således udenfor genegrænsen efter udvidelsen. Havndal er nærmeste by og ligger ca. 2,7 km fra Charlottendal, og således også udenfor genegrænsen. Der er mekanisk undertryksventilation på de eksisterende stalde, og det vil også blive installeret på de nye stalde. Det er ikke muligt i dag at beregne lugtgener, og dermed genegrænser fra gyllebeholdere. Lugtgener fra gyllebeholder minimeres ved overholdelse af Husdyrgødningsbekendtgørelsens krav til etablering og vedligeholdelse af overdækning. 1.8 Transport På offentlig vej vil der foregå transport med smågrise, dyr til slagteri, foder, gylle mv. Det tilstræbes, at transporterne foregår inden for normal arbejdstid. Årlige antal transporter Nudrift 268,5 DE Ansøgt drift 403,8 DE Afhentning af smågrise Afhentning af døde dyr Øvrige, bl.a. olie og handelsgødning Gylle Foder Total Det fremgår af det er især er transporterne med afhentning af smågrise, levering af foder og gylleudbringning, der øges som følge af udvidelsen. Udbringning af gylle vil i størst muligt omfang ske på egne markveje. Der er ca. 7 km til de gylleaftalearealer, der ligger sydøst for ejendommen. Transporten dertil vil foregå af offentlige veje og gennem landsbyerne Udbyneder, Dalbyneder og Demstrup. Udbringning hertil vil være begrænset til få dage om foråret. 1.9 Renere teknologi Driften kører som alt-ind-alt-ud, dvs. staldene tømmes sektionsvis og rengøres inden indsættelse af et ny hold grise. Derved sikres en høj hygiejne og et lavt smittetryk. En god hygiejne er forudsætningen for begrænsning af fordampning af såvel ammoniak som lugtstoffer. Staldene er indrettet med delvis spaltegulv for at reducere ammoniakfordampningen. Ved at reducere gyllekummen reduceres fordampningsoverfladen og dermed fordampningen. Foderet tilsættes enzymet Fytase, der øger grisens mulighed for at fordøje det naturlige fosfor i korn. Derved reduceres den ufordøjede fosfor, der ellers ville passere lige gennem grisen og ud i gyllen.

16 Ansøger vil løbende holde sig orienteret om ny teknologi til reduktion af miljøbelastning fra produktionen, med henblik på at implementere den når den er tilstrækkelig udviklet og driftsikker samt rentabel. 2. Alternative løsninger og 0-alternativ 2. 1 Alternative løsninger Der er ikke undersøgt alternative placeringer, fordi udvidelsen sker i forbindelse med eksisterende staldanlæg, og dette overholder afstandskrav til naboer alternativ 0-alternativet er, at produktionen på Charlottendal fortsætter uændret med 268,5 DE svarende til 700 søer, smågrise og 500 slagtesvin. 3. Beskrivelse af omgivelserne og vurdering af påvirkningen af disse Den udvidede produktion vil med sine aktiviteter gribe ind i en række bestående forhold i omgivelserne. Projektet overholder bestemmelserne i Miljøbeskyttelsesloven, Naturbeskyttelsesloven og Landbrugsloven. 3.1 Nabobebyggelse og trafik Charlottendal ligger ca. 300 m fra nærmeste nabobeboelse i landzone og 350 m fra nærmeste nabobeboelse i samlet bebyggelse. Da udvidelsen for en stor del sker i eksisterende staldanlæg ændres afstandene til beboelser ikke væsentlig. Afstand fra staldanlæg til: Nabobeboelse mod nordvest Nudrift Ansøgt drift Lovkrav* 460 m 460 m 100 m Byzone, Havndal 2,7 km 2,7 km 300 m Samlet bebyggelse, Udbyneder Afstand fra gyllebeholder Nabobeboelse mod nordøst 350 m 350 m 300 m 210 m 280 m 100 m Skel 100 m 100 m 30 m * Husdyrgødningsbekendtgørelsen (BEK nr. 161 af 17/3/2004 om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.) Husdyrgødningsbekendtgørelsens afstandskrav til såvel staldanlæg som gyllebeholdere er overholdt. Lugt fra produktionen vil primært komme fra staldene og fra opbevaring, håndtering og udbringning af gylle.

17 Af hensyn til naboerne placeres de nye gyllebeholdere længere væk fra nabobeboelse end de eksisterende tanke. Desuden etableres et tæt flydelag i løbet af 3 arbejdsdage efter tømning af gyllebeholderne. Den beregnede geneafstand for lugt fra staldanlægget efter udvidelsen er beregnet i afsnit 1.7 til hhv. 561 m, 315 m og 177 m for boliger i hhv. byzone, samlet bebyggelse og landzone. Der ligger ikke boliger indenfor den beregnede geneafstand efter udvidelsen. I afsnit 1.8 er antallet af transporter gjort op. Det fremgår, at den største del af transporterne vedrører transport med grise og gylle. Transport af gylle vil i videst mulig omfang ske på interne markveje. Det tilstræbes, at transporterne foregår indenfor normal arbejdstid. Vurdering: Der ligger ingen beboelser indenfor den beregnede geneafstand for lugt efter udvidelsen. Transport af gylle vil i størst mulig omfang foregå på egne markveje. Al transport vil så vidt mulig foregå indenfor normal arbejdstid. Det vurderes, at håndtering og udbringning af gylle vil medføre lugtgener, som må betegnes som almindeligt forekommende i et landbrugsområde. På den baggrund vurderes, at udvidelsen ikke giver anledning til væsentlige gener for omkringboende. 3.2 Grundvand Amtsrådet har i Regionplan 2005 vedtaget, at grundvandet skal beskyttes mod forurening, og at den decentrale vandforsyningsstruktur så vidt muligt skal bevares. Dette er bl.a. udmøntet i en kortlægning af amtets grundvandsressourcer med inddeling af amtet i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), områder med almene drikkevandsinteresser (OD) og områder med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD). I områderne med særlige drikkevandsinteresser skal drikkevandet ifølge regionplanretningslinierne i særlig grad beskyttes mod forurening, og etablering af grundvandstruende aktiviteter skal undgås. I områder med almene drikkevandsinteresser skal grundvandet beskyttes mod forurening. Der er i Regionplan 2005 tillige foretaget en udpegning af nitratfølsomme vandindvindings-områder, hvor grundvandet kan være særligt truet. Det fremgår af retningslinierne, at der i disse områder skal udvises særlig opmærksomhed overfor risikoen for forurening af grundvandet med nitrat ved etablering af nye eller større udvidelser af intensive husdyrbrug. Ifølge bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (nr. 871 af ) er drikkevandskvalitetskravet for nitrat i vand højst 50 mg/l. Ifølge vejledningen til cirkulæret om regionplanlægning for VVM-pligtige husdyrbrug er målsætningen for nitratfølsomme OSD-områder, at det gennemsnitlige nitratindhold

18 holdes under 25 mg/l i grundvandet generelt. Hvis VVM-redegørelsen godtgør, at dette krav ikke kan overholdes, kan regionplantillægget ikke vedtages endeligt. Selv om grundvandet overholder disse kvalitetskrav til drikkevand og dermed er egnet til drikkevandsformål, kan grundvand med nitratindhold på mg/l være problematisk for vand- og naturområder. Grundvandet indgår i vandets kredsløb, og har dermed stor indflydelse på kvaliteten af overfladevandet i vandløb, søer og kystvande. I upåvirkede naturområder har overfladevandet typisk et nitratindhold på 0-5 mg/l. Grundvandets kvalitet skal derfor vurderes konkret i forhold til det aktuelle områdes natur-, overfladevands- og drikkevandsinteresser. Intensivt husdyrbrug med udspredning af husdyrgødning på markerne kan give anledning til kvælstofudvaskning, der bevirker en uacceptabel påvirkning af grundvandet. I den forbindelse er der pt. fastsat et generelt krav om en maksimal udspredning af husdyrgødning fra 1,4 DE pr. ha pr. år. I en VVM-sag kan der stilles skærpede krav til udspredning af husdyrgødning med henblik på, at en fastsat maksimal udvaskning af nitrat ikke overskrides, således at sårbare og vigtige grundvandsmagasiner beskyttes. Da udspredningsarealerne ligger i to væsentligt forskellige landskabstyper, splittes de op i to delområder. Område 1 udgøres af arealer vest for Overgårdsvej/Udbynedervej og område 2 udgøres af de øvrige arealer. Område 1: Geologisk er der tale om et kuperet morænelandskab dannet under sidste istid. Overfladejorden består af sand samt lerblandet sand. Boringer i området viser, at der er kalk i kote ca. -40 og at lagene over kalken hovedsagelig består af sand med underordnede indslag af moræneler. Det primære grundvandsmagasin udgøres af kalken samt af smeltevandssandet over den. Grundvandsstrømningen er østlig. Samtlige udbringningsarealer ligger udenfor OSD. Et udspredningsareal tangerer 300 meter zonen omkring Udbyneder Vandværk. Vandværket har nitratpåvirket vand med varierende indhold i de forskellige boringer. På grund af strømningsretningen vurderes påvirkning som følge af udvidelsen ikke at være væsentlig i forhold til vandkvaliteten på Udbyneder Vandværk. Område 2: Geologisk er der tale om marint forland dannet siden stenalderen. Overfladejorden består af sand samt lerblandet sand. Boringer i området viser sand i de øverste meter de fleste steder, stedvis er der beskrevet tørv eller lerede sedimenter. I de dybere lag er der sand og ler i meget vekslende proportioner. Landskabet er domineret af drængrøfter og grundvandsstanden er meget nær terræn, dvs. i eller lidt over kote 0.

19 Samtlige udbringningsarealer ligger udenfor OSD. Der ligger ikke nogen vandværker til almen vandforsyning i nærheden af udspredningsarealerne. Der er ikke nogen bestående almen vandforsyning, som vil kunne blive påvirket af bedriften. På grund af den høje grundvandsstand og den intensive dræning vurderes det dybere grundvand ikke at blive påvirket af bedriften. De fremtidige interesser for indvinding af drikkevand vurderes som værende små. Vurdering: Det vurderes, at grundvandet under udbringningsarealerne er tilstrækkelig beskyttet, og at udvidelsen vil kunne ske uden påvirkning af nærliggende indvindingsanlæg eller grundvandsressoursen. Regionplanens retningslinie for grundvand er dermed overholdt. 3.3 Overfladevand I Regionplan 2005 for Århus Amt har Amtsrådet vedtaget, at vandkvaliteten i vandløb, søer og kystvande skal være så tæt på den naturgivne, uforurenede tilstand, som det er praktisk muligt. Alle vandområder er tildelt én af følgende målsætninger: (A) Skærpet målsætning: Vandområder, som ikke må påvirkes af menneskelige aktiviteter. Målsætningen for disse områder er, at dyre- og plantelivet eller de fysiske forhold slet ikke må være påvirkede af menneskelige aktiviteter, herunder spildevandsudledning, fysiske påvirkninger, forurening fra dyrkning af jorden eller fra lokale forureningskilder gennem luften. For kystvande er denne naturtilstand ikke opnåelig, da den generelle forureningspåvirkning af Kattegat har betydning i alle kystvande i Århus Amt. Skærpet målsætning for kystvande betyder derfor, at der ikke må ske en påvirkning fra lokale forureningskilder, der kan hindre opfyldelse af målsætningen. Alle fjorde og kystvande samt mange søer og vandløb, der ligger i internationale naturbeskyttelsesområder, har skærpet målsætning. Skærpet målsætning anvendes dog også i enkelte vandområder, som ikke ligger i internationale naturbeskyttelsesområder. (B) Generel målsætning: Vandområder, som højst må være svagt påvirket af menneskelige aktiviteter, som kan reguleres gennem regionplanen. Målsætningen for disse områder er, at aktiviteter, som kan reguleres gennem regionplanen - først og fremmest krav vedrørende spildevandsudledning - højst må medføre en svag påvirkning af plante- og dyrelivet, og at den hygiejniske vandkvalitet skal være så god, at anvendelsen af vandområderne ikke indebærer sundhedsrisiko. (C)Lempet målsætning: Vandområder, som tillades væsentligt påvirket af nærmere angivne, menneskelige aktiviteter, som kan reguleres gennem regionplanen. Disse områder tillades væsentligt påvirkede af spildevandsudledninger eller af fysiske aktiviteter i området. Det forudsættes dog, at påvirkningerne begrænses til de aktiviteter, der har udløst den lempede målsætning. Vandløb Ved karakterisering af vandløb arbejder man dels med målsætningerne, og dels med de konstaterede forureningsgrader. Vandløbenes forureningstilstand bedømmes på en skala fra I til IV, hvor I er det helt uforurenede vandløb, og IV er det meget forurenede vandløb. Området øst for Charlottendal er kendetegnet ved at være hævet havbund. Der er derfor næsten ikke nogen højdeforskel fra Charlottendal og ud til havet. Det medfører, at alle vandløb øst for Charlottendal er kanalagtige med meget lidt fald. Disse fysiske forhold

20 betyder, at vandløbenes biologiske indhold er ringe. De fleste vandløb er som følge heraf målsat C eller lavere. Udbyneder Landkanal forløber umiddelbart øst for ejendommen og skærer igennem udspredningsarealer. Dette vandløb er målsat B3 med krav om en forureningsgrad på II- III eller bedre. Vandløbet er bedømt til forureningsgrad III eller dårligere, og vandløbet opfylder dermed ikke målsætningen. Årsagen er førnævnte dårlige fysiske forhold. Det vurderes, at vandløbene ikke vil blive negativt påvirket af udvidelse. Terrænet er meget fladt, hvorfor risikoen for overfladisk afstrømning af gylle til vandløbene er meget lille. Vurdering i forhold til vandløb: Det vurderes, at vandløbene ikke vil blive negativt påvirket af udvidelse. Terrænet er meget fladt, hvorfor risikoen for overfladisk afstrømning af gylle til vandløbene er meget lille. Det vurderes, at udvidelsen af husdyrproduktionen vil være i overensstemmelse med Regionplanens retningslinier og målsætninger for vandløb i området Søer og fjorde Godt og vel halvdelen af udbringningsarealerne i projektet afvander til Hevring Bugt via Udbyneder Enges Landvindingslag, Store Vejle Bæk, og en meget lille andel afvander til den ydre del af Randers Fjord via Råby Enges Landvindingslag. Resten af udbringningsarealerne afvander til den ydre del af Mariager Fjord via Udbyneder Landkanal en begrænset del af denne afstrømning sker dog via Fuglsø Bæk og Udbyover Sø til Mariager yderfjord. Den ydre del af Randers Fjord, Hevring Bugt og den ydre det af Mariager Fjord er internationale naturbeskyttelsesområder og udlagt med skærpet målsætning i Århus Amts regionplan Udbyover sø er udlagt med en generel målsætning i regionplanen. Den skærpede målsætning om et kun svagt forstyrret plante- og dyreliv i det internationale naturbeskyttelsesområde i den ydre del af Mariager Fjord, Hevring Bugt og den ydre del af Randers Fjord er ikke opfyldt. Dette skyldes, at bundfaunaen i de dybere dele af området rammes af tilbagevendende iltsvind, og at ålegræs og tangplanter begrænses af en for voldsom overbegroning af forureningsbetingede påvækstalger. F.eks. er udbredelsen af ålegræs i den ydre del af Randers Fjord reduceret med mere end 99 % i forhold til tilstanden i begyndelsen af dette århundrede. Disse forhold skyldes en for høj tilførsel af næringsstoffer, herunder specielt kvælstof, fra oplandet til kystområdet.

21 Det internationale naturbeskyttelsesområde omfatter udpegning som Habitatområde nr. 14 (Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord), EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 15 (Randers og Mariager Fjorde samt den sydlige del af Ålborg Bugt) og Ramsarområde nr. 11 (Dele af Randers og Mariager Fjorde og havet udfor). I relation til denne sag omfatter udpegningsgrundlaget fra EF-Habitatdirektivets bilag II arterne: Havlampret, Flodlampret, Stavsild og Spættet sæl og naturtyperne: 1130 (Flodmundinger), 1110 (Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand), 1140 (Mudder- og sandflader blottet ved ebbe) og 1160 (Større lavvandede bugter og vige). Relevant udpegningsgrundlag fra EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I er Pibe- og Sangsvane, Klyde, Hjejle, Fjord-, Hav- og Dværgterne. Desuden er kystområdet i Hevring Bugt et vigtigt fourageringsområde for en række dykænder i vinterperioden. Det gælder Bjergand, Ederfugl, Sortand, Fløjlsand, Hvinand og Stor Skallesluger. Sidst men ikke mindst er området vigtigt rasteområde for en betydelig del af verdensbestanden af Lysbuget knortegås. I forbindelse med administrationen af BEK 477 om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder skal amtet sikre, at der ikke gives tilladelser, der kan hindre opfyldelsen af bevaringsmålsætningerne for de arter og naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget. Et vigtigt element i naturtyperne er bevoksninger af bændeltang og havgræsser og bestande af bundlevende invertebrater. Disse organismegrupper er truet af eutrofieringen i vandområdet. Senest i 2002 indtraf et voldsomt iltsvind i området, der dræbte store mængder af bundlevende invertebrater og fisk. Bevaringsstatus for havlampret vurderes dog at være gunstig. Bevaringsstatus for stavog majsild vurderes at være ugunstig. Det er ikke kendt, hvilke faktorer, der påvirker bevaringsstatus for disse arter i Randers Fjord og Hevring Bugt. Arter af gæs og svaner lever af planteføde og en god bevaringsstatus i området er afhængig af sunde bestande af primært bændeltang og havgræsser. Vadefuglene fouragerer på vaderne i området. Vaderne er generelt meget robuste over for eutrofiering. Arter af terner, skarv og stor skallesluger fouragerer på fiskebestanden i området. Andefuglene fouragerer på bestanden af bundlevende invertebrater. En gunstig bevaringsstatus for fuglearterne i udpegningsgrundlaget kræver, at der forekommer et stabilt fødegrundlagt i området. Den øgede eutrofiering af området med næringssalte har medført, at bestandene af bundvegetation, bundlevende invertebrater og fisk er truet. Den forhøjede tilførsel af næringsstoffer til området har medført en øget pelagisk planktonproduktion og en øget forekomst af eutrofieringsbetingede påvækstalger. Disse forhold medfører en reduktion i udbredelsen af bundvegetation som følge af en øget skygning. Den forhøjede primærproduktion har medført øget forekomst af iltsvind, der medfører reduktioner i bestandene af bundlevende invertebrater og fisk. Stabile bestande af bundvegetation, bundlevende invertebrater og fisk i området kræver, at amtets målsætning om en kun svagt forstyrret plante- og dyreliv nås. En opfyldelse af

22 målsætningen vil kræve, at der sker en betydelig reduktion i tilførslen af næringsstoffer til området. Ca. 12 ha aftalearealer ligger i oplandet til Udbyover sø. Søen har en dårlig miljøtilstand som følge af for stor tilførsel med fosfor, og regionplanens B-målsætning er ikke opfyldt. For B-målsatte søer gælder generelt, at fosfortilførslen skal reduceres mest muligt. Af afsnit 1.6 fremgår, at udvidelsen vil medføre, at produktionens samlede kvælstofoverskud til jordpulje og udvaskning reduceres fra kg N/år til kg N/år. I oplandet til Randers Fjord/Hevring Bugt reduceres kvælstofoverskuddet fra kg N/år til kg N/år. I oplandet til Mariager Fjord vil kvælstofoverskuddet på marken reduceres fra kg N/år til kg N/år. Efter udvidelsen vil kvælstofoverskuddet til Mariager Fjord være maksimalt 48 kg N/ha/år, og med en retention på 75% vil kvælstofoverskuddet ude i Mariager Fjord være maksimalt 12 kg N/ha/år. Derved overholder projektet kravene i handlingsplanen for Mariager Fjord. Efter udvidelsen vil fosforoverskuddet på marken, som potentielt kan tabes til vandmiljøet være 0, dvs. tilført fosfor vil være lig med bortført fosfor. Forudsætninger: Fosforoverskuddet på udbringningsarealerne må ikke overstige 0 kg P/ha. Kvælstofoverskuddet på ejede udbringningsarealer i oplandet til Randers Fjord må ikke overstige det nuværende overskud på kg N/år, inkl. den uudnyttelige del af kvælstoffet afsat til aftalearealer. Kvælstofoverskuddet på ejede udbringningsarealer i oplandet til Mariager Fjord må på marken ikke overstige 48 kg N/ha/år inkl. den uudnyttede kvælstof fra husdyrgødning afsat til aftalearealer. Med en retention på 75 % i oplandet, bliver kvælstofoverskuddet ude i Mariager Fjord maksimalt 12 kg N/ha/år. Vurdering i forhold til søer og fjorde: Det vurderes, at de opstillede forudsætninger er tilstrækkelige til at sikre, at næringsstofbelastningen ikke øges til internationale naturbeskyttelsesområder og Udbyover sø, samt at handlingsplanen for Mariager Fjord følges. På den baggrund vurderes, at udvidelsen af husdyrproduktionen vil være i overensstemmelse med regionplanens retningslinier, målsætningerne for de internationale naturbeskyttelsesområder samt handlingsplanen for Mariager Fjord.

23 Naturområder Ifølge Regionplan 2005 for Århus Amt skal levesteder for vilde dyr og planter bevares og om muligt forbedres i de områder, der er udpeget som naturområder og mulige naturområder. Heder, overdrev, enge, strandenge og moser, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 skal bevares, og naturindholdet skal øges gennem naturpleje og naturgenopretning. 3 områder Naturbeskyttelseslovens 3 indebærer umiddelbart, at tilstanden af de omfattede arealer ikke må ændres. Ændringen kan være direkte i form af f.eks. opdyrkning, tilplantning eller opfyldning, eller den kan være indirekte ved ændret drift eller foranstaltninger på de tilstødende arealer. Flere former for driftsændringer på naboarealer kan påvirke tilstanden på tilstødende beskyttede naturarealer, i denne sammenhæng specielt forøget kvælstofbelastning af de beskyttede naturarealer med ammoniakfordampning, overfladeafstrømning og udsivning fra udbringningsarealer som følge af ændret praksis for gødskning, og/eller deposition af ammoniak, der fordamper fra punktkilder (stalde, gyllebeholder og evt. markstakke). Ammoniak er et næringsstof for planterne, og da det er en luftart, kan det transporteres over store afstande. Hvis det transporteres til naturligt næringsfattige naturtyper, vil de plantearter, der er tilpasset et lavt indhold af næringsstoffer, blive udkonkurreret af mere næringsstofkrævende plantearter med det resultat, at mangfoldigheden i den pågældende naturtype reduceres, eller naturområder forsvinder. I forvejen er de naturligt næringsfattige naturtyper generelt truede her i landet, fordi baggrundsbelastningen af kvælstof mange steder allerede i dag er betydeligt over, hvad de kan tåle. Naturarealer er i amtets Regionplan målsat ud fra hvor værdifuldt arealet kan blive. Når et areal er besigtiget, bliver det desuden værdisat ud fra den aktuelle status efter samme skala. A-målsætning: Der vil normalt kun blive givet tilladelse til indgreb, som understøtter kvaliteten af den naturtype, der findes på arealet. Amtsrådet vil i nødvendigt omfang medvirke til at sikre naturtypen gennem plejeforanstaltninger. B-målsætning: Der vil kun i særlige tilfælde kunne gives tilladelse til mindre indgreb efter en konkret vurdering af indgrebets betydning for naturen. C-målsætning: Der vil i særlige tilfælde kunne gives tilladelse til indgreb efter en konkret vurdering. I afsnit 1.6 er ammoniakfordampningen beregnet. Depositionen af kvælstof på naturarealerne er beregnet på baggrund af Jesper Bak: Manual vedr. vurdering af de lokale miljøeffekter som følge af luftbårent kvælstof ved udvidelse og etablering af større husdyrbrug, DMU (2003). Beregningen er foretaget i det tværamtslige regneark version /2006 (19.april 2006). Resultatet af beregningen er anført efter beskrivelsen af hvert naturområde. EF-habitatområde nr. 14: Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord Nordøst for ejendommen ligger Ajstrup Bugt, som er en del af et internationalt naturbeskyttelsesområde. Langs kysten findes store områder med strandeng.