Positiv akkreditering af eksisterende uddannelse til cand. musicae (musiker og musikpædagogik)

Transkript

1 Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Att: Rektor Bertel Krarup Sendt pr. Positiv akkreditering af eksisterende uddannelse til cand. musicae (musiker og musikpædagogik) Akkrediteringsrådet har på et rådsmøde den 7. september 2012 behandlet anmodning om akkreditering af uddannelsen til cand. musicae (musiker og musikpædagogik) Uddannelsen er akkrediteret positivt. 1 Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Akkrediteringsrådet akkrediterer uddannelser efter Kulturministerens beslutning. 2 Kulturministeriet vil meddele ansøger endelig beslutning om, hvorvidt uddannelsen kan godkendes. Godkendelse kan kun gives, hvis Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt. 3 Uddannelsesinstitutionen er velkommen til at kontakte rådsekretariatsleder Rune Heiberg Hansen på mail rhh@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Akkrediteringsrådet 17. september 2012 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Jesper Schmidt Telefon E-post jsch@acedenmark.dk Ref.-nr. Dokument nr. 12/ Side 1/2 Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet 1 jf. 11, stk. 2 i bekendtgørelse nr af 1. december 2008 om akkreditering og godkendelse af videregående uddannelser under Kulturministeriet. 2 jf. 1, stk. 2 i bekendtgørelsen og 12, stk. 2 i lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser. 3 jf. 11, stk. 3 i bekendtgørelsen.

2 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2

3 Bachelor i musik (BMus) (musiker og musikpædagogik) og cand. musicae (musiker og musikpædagogik) ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Akkreditering af eksisterende uddannelser på Kulturministeriets område Indstilling til Akkrediteringsrådet August 2012 Sagsnummer: DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

4 Bachelor i musik (BMus) (musiker og musikpædagogik) og cand. musicae (musiker og musikpædagogik) ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 2012 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationer er kun udgivet i elektronisk form på:

5 Indhold 1 Indstilling for bacheloruddannelsen 4 2 Indstilling for kandidatuddannelsen 6 3 Indledning 8 4 Oplysninger om uddannelserne Uddannelsesinstitutionen Præsentation af uddannelserne 12 5 Vurdering af de enkelte kriterier 16

6 1 Indstilling for bacheloruddannelsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af bachelor i musik (BMus) (musiker og musikpædagogik) ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. EVA indstiller uddannelsen til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om de enkelte kriterier for relevans og kvalitet samlet set er opfyldt. (Se herunder for en kort oversigt over kriteriernes vurdering. Den detaljerede vurdering af de enkelte kriterier findes i kapitel 5). Indstillingen bygger desuden på en vurdering af antallet af problemer og deres karakter, om de er forbundne, og i hvilken grad institutionen har iværksat tiltag med henblik på at løse problemerne. Ekspertpanelet og EVA vurderer, at kriterierne for kvalitet og relevans samlet set er opfyldt. Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse sikrer, at uddannelsen er på rette niveau, og at det er muligt for de studerende at nå målene for læringsudbytte. På baggrund af dimittendernes karakterer vurderer ekspertpanelet, at det læringsudbytte, dimittenderne opnår, er i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte. Ekspertpanelet vurderer desuden, at uddannelsens kontakt til aftagerfeltet og uddannelsens dimittender er med til at sikre, at uddannelsen får viden, der kan bruges til at udvikle uddannelsen. Uddannelsens videngrundlag, som er baseret på viden fra faglig praksis, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og forskning, er dækkende i forhold til uddannelsens opgave og formål som beskrevet i lovgrundlaget. Samtidig er det kunstneriske miljø og forskningsmiljøet, som hører til uddannelsen, af tilstrækkelig kvalitet, og undervisergruppen har gode kompetencer og kvalifikationer. Uddannelsen gennemfører tillige systematisk kvalitetsarbejde, fx undervisningsevalueringer i hvert fag i midten og slutningen af hvert semester, som bruges til at indhente viden, der kan bidrage til at udvikle uddannelsen. Ekspertpanelet bemærker, at det er vigtigt, at uddannelsen fortsat har fokus på at formalisere kvalitetsarbejdet og sikre, at alle undervisere gennemfører undervisningsevaluering, men hæfter sig også ved, at den viden, der indhentes gennem uddannelsens øvrige kvalitetsarbejde, kan bidrage til at forbedre og udvikle uddannelsen. Ekspertpanelets vurdering af de enkelte kriterier ser i oversigtsform sådan ud: Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen opfylder kriterierne om: Relevans (kriterium 1) Beskæftigelse (kriterium 2) Kvalifikationsramme (kriterium 3) Opbygning og indhold (kriterium 4) Undervisnings- og arbejdsformer (kriterium 5) Bedømmelsesformer (kriterium 6) Internationalisering (kriterium 7) Faciliteter og materielle ressourcer (kriterium 8) 4

7 Kunstnerisk udviklingsvirksomhed, viden fra faglig praksis og forskning (kriterium 9) Undervisere (kriterium 10) Systematisk og løbende kvalitetsarbejde (kriterium 11) Optagelse og gennemførelse (kriterium 12) Resultat og målopfyldelse (kriterium 13). Rapportens indhold I rapportens kapitel 5 findes en nærmere redegørelse for ekspertpanelets vurderinger af, om de enkelte kriterier er opfyldt. Rapportens indledning beskriver ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. Kapitel 4 giver en præsentation af uddannelserne. 5

8 2 Indstilling for kandidatuddannelsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af cand. musicae (musiker og musikpædagogik) ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. EVA indstiller uddannelsen til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om de enkelte kriterier for relevans og kvalitet samlet set er opfyldt. (Se herunder for en kort oversigt over kriteriernes vurdering. Den detaljerede vurdering af de enkelte kriterier findes i kapitel 5). Indstillingen bygger desuden på en vurdering af antallet af problemer og deres karakter, om de er forbundne, og i hvilken grad institutionen har iværksat tiltag med henblik på at løse problemerne. Ekspertpanelet og EVA vurderer, at kriterierne for kvalitet og relevans samlet set er opfyldt. Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse sikrer, at uddannelsen er på rette niveau, og at det er muligt for de studerende at nå målene for læringsudbytte. På baggrund af dimittendernes karakterer vurderer ekspertpanelet, at det læringsudbytte, dimittenderne opnår, er i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte. Ekspertpanelet vurderer desuden, at uddannelsens kontakt til aftagerfeltet og uddannelsens dimittender er med til at sikre, at uddannelsen får viden, der kan bruges til at udvikle uddannelsen. Uddannelsens videngrundlag, som er baseret på viden fra faglig praksis, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og forskning, er dækkende i forhold til uddannelsens opgave og formål som beskrevet i lovgrundlaget. Samtidig er det kunstneriske miljø og forskningsmiljøet, som hører til uddannelsen, af tilstrækkelig kvalitet, og undervisergruppen har gode kompetencer og kvalifikationer. Uddannelsen gennemfører tillige systematisk kvalitetsarbejde, fx undervisningsevalueringer i hvert fag i midten og slutningen af hvert semester, som bruges til at indhente viden, der kan bidrage til at udvikle uddannelsen. Ekspertpanelet bemærker, at det er vigtigt, at uddannelsen fortsat har fokus på at formalisere kvalitetsarbejdet og sikre, at alle undervisere gennemfører undervisningsevaluering, men hæfter sig også ved, at den viden, der indhentes gennem uddannelsens øvrige kvalitetsarbejde, kan bidrage til at forbedre og udvikle uddannelsen. Ekspertpanelets vurdering af de enkelte kriterier ser i oversigtsform sådan ud: Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen opfylder kriterierne om: Relevans (kriterium 1) Beskæftigelse (kriterium 2) Kvalifikationsramme (kriterium 3) Opbygning og indhold (kriterium 4) Undervisnings- og arbejdsformer (kriterium 5) Bedømmelsesformer (kriterium 6) Internationalisering (kriterium 7) 6

9 Faciliteter og materielle ressourcer (kriterium 8) Kunstnerisk udviklingsvirksomhed, viden fra faglig praksis og forskning (kriterium 9) Undervisere (kriterium 10) Systematisk og løbende kvalitetsarbejde (kriterium 11) Optagelse og gennemførelse (kriterium 12) Resultat og målopfyldelse (kriterium 13). Rapportens indhold I rapportens kapitel 5 findes en nærmere redegørelse for ekspertpanelets vurderinger af, om de enkelte kriterier er opfyldt. Rapportens indledning beskriver ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. Kapitel 4 giver en præsentation af uddannelserne. 7

10 3 Indledning Denne rapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurderinger af den eksisterende uddannelse bachelor i musik (BMus) (musiker og musikpædagogik) og den eksisterende uddannelse cand. musicae (musiker og musikpædagogik) ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af den enkelte uddannelse. Se sidst i dette kapitel, hvad der står i Kulturministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelserne til uddannelsesinstitutionen og Kulturministeriet. Kulturministeriet beslutter på den baggrund, om uddannelserne kan godkendes. En forudsætning for godkendelse er dog, at uddannelserne er blevet akkrediteret positivt af Akkrediteringsrådet. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering af en uddannelse er en faglig vurdering af, om uddannelsen lever op til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier for uddannelsers relevans og kvalitet, som er fastsat i bilag 1 i Kulturministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af uddannelserne. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingerne på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består for det første af Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums skriftlige dokumentation (redegørelse og bilag) for, hvordan uddannelserne opfylder kriterierne. Bemærk, at de bilag, der er anført her i rapporten under kriterierne, omfatter alle de bilag, institutionen har angivet, og angives med uddannelsesinstitutionens egne bilagsangivelser. For det andet består det af den information, som ekspertpanelet og EVA har fået ved besøg på uddannelsesinstitutionen. Organisering EVA har haft det overordnede metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingerne, mens ekspertpanelet har haft ansvaret for de faglige vurderinger af, om uddannelserne lever op til kriterierne for kvalitet og relevans. Ekspertpanelet er sammensat, så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. 8

11 Se for en uddybning af de krav, EVA stiller til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Bjørn Andor Drage, musiker fra Norges musikkhøgskole. Professor i orgel ved Musikkonservatoriet i Tromsø og professor i teori ved Profesjonshøgskolen i Bodø. Tidligere domorganist i Bodø, lektor i kirkemusik ved Trøndelag Musikkonservatorium og gæsteprofessor ved Det Jyske Musikkonservatorium. Driver omfattende turnevirksomhed som koncertorganist i Europa, Rusland og USA og har udgivet flere cd er som orgelsolist og deltaget i andre udgivelser som organist. Tidligere kunstnerisk leder og dirigent for Bodø Sinfonietta og det professionelle kor VocalART. Er aktiv orgelkonsulent og medlem af bestyrelsen i Norsk orgelkonsulentforening og medlem af bestyrelsen i Norsk Komponistforening. Ingrid Maria Hanken, cand.polit., dr.philos. i pædagogik fra Universitetet i Oslo. Prorektor på Norges musikkhøgskole med særligt ansvar for uddannelsesprogrammer, uddannelseskvalitet og kompetenceudvikling, herunder ansvar for at implementere den nationale kvalifikationsramme. Har omfattende undervisnings- og vejledningserfaring fra kandidat- og masteruddannelsen i musikpædagogik og har ledet og deltaget i arbejdet med studie- og læreplaner både lokalt på Norges musikkhøgskole og nationalt i forskellige arbejdsgrupper. Er næstformand for det nationale fagråd for musikuddannelse. Har udgivet flere publikationer om bl.a. undervisningsevaluering og været medlem af flere ekspertpaneler, bl.a. ved akkreditering af musikuddannelser i Polen, Nederland og Sverige. Sophie Ziedoy, kandidatstuderende på musiklæreruddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium med sang som hovedfag. Medlem af De Studerendes Råd og konservatorierådet på Rytmisk Musikkonservatorium. Tidligere medlem af studenterrådet på Det Jyske Musikkonservatorium. Per Egholm, musiker med hovedfag i klaver og saxofon fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, solistklassestudier i Basel, præliminær organisteksamen ved Sjællands Kirkemusikskole. Musikskoleleder på Hvidovre Musikskole. Censor ved saxofoneksamener ved de danske musikkonservatorier og underviser på musikalske grundkurser (MGK) på Sjælland og Fyn. Tidligere underviser ved Det Fynske Musikkonservatorium (i dag Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole) og Det Jyske Musikkonservatorium. Assisterer i samtlige danske symfoniorkestre og er fungerende organist ved Tuse og Gladsaxe Kirker. Har medvirket i cdindspilninger med forskellige orkestre og turneret internationalt med bl.a. Dansk Saxofonkvartet. Medlem af bestyrelsen i Dansk Musikpædagogisk Forening. Uddannelsesinstitutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperterne har underskrevet en habilitetserklæring og en kontrakt med EVA, der pålægger dem tavshedspligt under akkrediteringsprocessen, indtil akkrediteringsrapporten offentliggøres. Evalueringskonsulent Hanne Maria Elsnab fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingerne. Specialkonsulent Christel Sølvhjelm har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelser. Metode og proces En akkrediteringsvurdering bygger på metodiske elementer, som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. En akkrediteringsvurdering omfatter derfor: Selvevaluering (skriftlig dokumentation i form af redegørelse og bilag) Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og EVA Offentliggørelse af en rapport. 9

12 EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale, som ekspertpanelet kan foretage sine vurderinger på baggrund af. Processen er forløbet sådan: Uddannelsesinstitutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Uddannelsesinstitutionen har indsendt skriftlig dokumentation, dvs. redegørelse og bilag, for, hvordan uddannelserne opfylder kriterierne. Dokumentationen er udarbejdet på baggrund af EVA s skriftlige vejledning, som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet og bedt uddannelsesinstitutionen om at indsende supplerende dokumentation ved tvivlsspørgsmål. Ekspertpanelet og EVA har været på besøg på uddannelsesinstitutionen. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Uddannelsesinstitutionen har haft mulighed for at korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten og i øvrigt kommentere akkrediteringen. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Det siger bekendtgørelsen Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af Kulturministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af videregående uddannelser under Kulturministeriet. Her står der: 1, stk. 2. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af tidligere godkendte videregående uddannelser under Kulturministeriet på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 1. 6, stk. 3. Kvalitetssikringsoperatøren afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår en godkendt uddannelse, kan kvalitetssikringsoperatøren tillige indstille uddannelsen til betinget positiv akkreditering. Stk. 5. Kvalitetssikringsoperatøren indstiller en godkendt uddannelse til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 1, samlet set er opfyldt. Stk. 6. Kvalitetssikringsoperatøren indstiller en godkendt uddannelse til betinget positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 1, samlet set ikke er opfyldt, men forventes at kunne opfyldes inden for en periode på op til 12 måneder, jf. 13, stk Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter Grundlaget for rådets afgørelse efter 10, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer den af kulturministeren udpegede internationalt anerkendte kvalitetssikringsoperatørs opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af, at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. 10

13 4 Oplysninger om uddannelserne 4.1 Uddannelsesinstitutionen Akkrediteringsvurderingen omfatter bachelor i musik (BMus) (musiker og musikpædagogik) og kandidatuddannelsen cand. musicae (musiker og musikpædagogik) på denne adresse: Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Rosenørns Allé Frederiksberg C Uddannelsesinstitutionens egen præsentation af institutionen Det Kongelige Danske Musikkonservatorium er en videregående kunstnerisk uddannelsesinstitution under Kulturministeriet, hvis uddannelser har til formål at kvalificere den studerende til beskæftigelse som musiker, musikpædagog, komponist eller tonemester samt til anden beskæftigelse inden for musik. Konservatoriet er Danmarks ældste og - inden for uddannelse i klassisk musik største musikkonservatorium. I henhold til lov om videregående uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet har konservatoriet sammen med de øvrige konservatorier til opgave at varetage den højeste uddannelse i musik og musikpædagogik og i øvrigt bidrage til fremme af musikkulturen i Danmark. Endvidere skal konservatoriet udøve kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed og kan på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for dets fagområder. Konservatoriet udbyder uddannelse på eliteniveau (både i betydningen højt specialiserede uddannelser og brede, mere fleksible uddannelser) og uddanner bachelorer, kandidater og solister. Uddannelserne er kunstnerisk baserede og på særlige områder forskningsbaserede. Ud over uddannelse, udviklingsvirksomhed og kunstnerisk praksis på højeste niveau medvirker konservatoriet til udviklingen af musikkulturen og dens fortsatte centrale placering i samfundet. Dette manifesterer sig gennem: Et omfattende koncertudbud der i omfang, musikalsk kvalitet og mangfoldighed gør konservatoriet til en af tidens vigtigste koncertudbydere i Danmark Lærernes FOKU kunstnerisk praksis, udviklingsvirksomhed og forskning (især kunstnerisk praksis og udviklingsvirksomhed) Et tæt samarbejde med andre institutioner og organisationer inden for musik- og kulturlivet. For at holde sig velorienteret om de nyeste tendenser indenfor sine fagområder har konservatoriet et omfattende internationalt kontakt- og samarbejdsnetværk og måler sig og samarbejder med en række af de bedste konservatorier i verden både europæiske og oversøiske (Kina, Australien og USA). Med basis i konservatoriets talentfulde og engagerede studerende danske såvel som udenlandske - og en lærerstab sammensat af højt kvalificerede professorer og lærere fra ind- og udland bærer studiemiljøet i dag præg af både nærhed og globalt udsyn. Medvirkende til det gode studiemiljø er endvidere en markant opgradering af konservatoriets fysiske rammer der fandt sted i sommeren 2008 da konservatoriet flyttede til nye fremragende bygninger, det tidligere radiohus på Rosenørns Allé. Forud for indflytningen gennemgik Vilhelm Lauritzens smukke og atmosfæremættede bygningskompleks med den unikke symfoniske koncertsal og de mange 11

14 studier en omfattende renovering og ombygning og fremstår i dag som et moderne musikkonservatorium af højeste internationale karat. Konservatoriet udbyder på højeste kunstneriske niveau musikuddannelser inden for musikudøvelse og musikpædagogik (instrumentale, sang- og pædagogikuddannelser), musikalsk skaben (komponistuddannelsen) og lydteknik (tonemesteruddannelsen). Fagligt er Det Kongelige Danske Musikkonservatorium organiseret i ni faggrupper, hver med sin faggruppeleder: 1 Strygere 2 Træblæsere, harpe 3 Messingblæsere, slagtøj, musikledelse og direktion 4 Sang 5 Klaver, guitar og accordeon 6 Kirkemusik/orgel/tidlig musik/consort 7 Musikpædagogik (MP/AM-uddannelsen) og hørelære 8 Komposition og teori 9 Tonemester Uddannelserne under faggruppe 1-7 har trods forskelle mellem på den ene side instrumentale/ vokale udøveruddannelser og på den anden side uddannelsen i kirkemusik samt musikpædagogikuddannelsen så mange fællestræk at de anskues som én uddannelse, mens komponistuddannelsen og uddannelsen som tonemester afviger så meget at de hver især behandles som en selvstændig uddannelse. Det Kongelige Danske Musikkonservatorium opererer på baggrund af en rammeaftale med Kulturministeriet og fremlægger årligt beretning, regnskab m. m. i årsrapporter. 4.2 Præsentation af uddannelserne Dette afsnit indeholder uddannelsesinstitutionens egen præsentation af bachelor- og kandidatuddannelsen taget direkte fra institutionens redegørelse. Uddannelsernes særlige faglige eller kunstneriske profil Den uddannelse som skal akkrediteres her, er uddannelsesretningerne i musikudøvelse og musikpædagogik der overordnet er struktureret efter samme grunddisposition med udøvende hovedfag, hovedfagskompleks og en række almene fag. Enkelte udøveruddannelser er rene musikeruddannelser, men i langt de fleste udøveruddannelser indgår hovedfagsrelateret musikpædagogik som en bestanddel af uddannelsen. En særlig variant af udøveruddannelsen er kirkemusiker-uddannelsen. Endelig omfatter uddannelsen en bredere uddannelsesretning i musikpædagogik som netop har fået navneforandring til AM (Almen Musikpædagog). Det er karakteristisk at udøveruddannelserne influerer på hinanden og indgår i forskellige faglige samarbejder på kryds og tværs ikke mindst inden for de forskellige former for spil m. v.: Opera, kor, orkester, ensemble, kammermusik. Musikalsk og stilistisk tager konservatoriet afsæt i et vidtspændende repertoire gennem mere end fire hundrede år, fra tidlig musik ( århundrede) over klassisk romantisk ( århundrede) til nyere og ny musik ( århundrede). Og netop bindingen til et veldefineret eksisterende (eller nykomponeret) repertoire er i væsentlig grad det der karakteriserer uddannelserne ved DKDM i modsætning til fx rytmiske uddannelser. Konservatoriets helt centrale kunstneriske aktiviteter afspejles i et omfattende og rigt varieret 12

15 offentligt koncertudbud som præsenteres i halvårlige sæsonfoldere og på konservatoriets hjemmeside. Her indgår særlige serier som debutkoncerterne, kammerkoncertserien Mestre på mandage, onsdagskoncerterne, orkesterkoncerter og med mellemrum særlige festivaler (Liszt-festival, Pulsar-festival etc.) Hvor længe uddannelserne har eksisteret Det Kongelige Danske Musikkonservatorium blev grundlagt i 1866 som et privat musikkonservatorium og overtaget af Staten i 1949 med placering under Ministeriet for Kulturelle Anliggender. Oprindelig var uddannelsen 3-årig, men siden blev den forlænget til 4-årige musiklæreruddannelser og 6-årige, siden 5-årige, diplomuddannelser og gennemgik henover årene forskellige omstruktureringer. I 2004 blev studiestrukturen grundlæggende ændret og i overensstemmelse med Bologna-deklarationen opbygget i en bacheloruddannelse og en kandidatuddannelse, henholdsvis af tre og to års varighed. I forlængelse af kandidatuddannelsen er der endvidere mulighed for at søge optagelse på solistuddannelsen der normalt er 2-årig og afsluttes med en offentlig debutkoncert. Ligeledes har sangstuderende og kandidater med sang mulighed for at søge optagelse på Operaakademiet, der normalt er 3-årig. Principielt rækker musiker- og musikpædagoguddannelsen tilbage til konservatoriets grundlæggelse. Dog er den brede og mere almene musikpædagogiske uddannelsesretning af væsentlig nyere dato med rødder tilbage i 1970 erne da den såkaldte almen musiklærer-uddannelse blev grundlagt. Uddannelsernes struktur Uddannelsen er struktureret som en treårig bacheloruddannelse og en toårig kandidatuddannelse. Der er en række uddannelsesretninger alt efter hvilket hovedfag/instrument den studerende vælger. Bacheloruddannelsen er normeret til 180 ECTS og kandidatuddannelsen er normeret til 120 ECTS. Fordelingen af ECTS-point er forskellig alt efter hovedfag, men kan vises efter nedenstående skema for henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelsen. Den enkelte uddannelsesretning har specifikke plancher over ECTS-fordelingen, der fremgår af studieordningen. Bacheloruddannelsen 13

16 Kandidatuddannelsen Uddannelsernes centrale fagområder Se beskrivelse under faglige og kunstneriske profil. Antal studerende og undervisere ved uddannelserne Antal indskrevne studerende på bacheloruddannelsen aktuelt: 166. Antal ansøgere og optagne studerende på de sidste tre optag, bacheloruddannelsen År Antal ansøgere Antal optagne studerende Antal indskrevne studerende på kandidatuddannelsen aktuelt: 110. Antal ansøgere og optagne studerende på de sidste tre optag, kandidatuddannelsen År Antal ansøgere Antal optagne studerende Antal undervisere og årsværk Antal undervisere 131 Antal årsværk 37,3 Bacheloruddannelsens mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte, som aktuelt gælder for bacheloruddannelsen. Målene er blevet revideret i akkrediteringsprocessen. De gældende mål for læringsudbytte, som fremgår her, er citeret fra en mail, EVA har modtaget fra musikkonservatoriet 30. marts 2012, og som fremgår her: Viden og forståelse Efter endt bacheloruddannelse Har den studerende kunstnerisk baseret viden om musikalsk praksis og metoder samt forskningsbaseret viden om teori inden for relevante dele af fagområdet for musikere og musikpædagoger Kan den studerende forstå og reflektere over kunstnerisk praksis og metoder samt indenfor særlige fagområder relevant videnskabelig teori 14

17 Færdigheder Efter endt bacheloruddannelse: Kan den studerende anvende kunstneriske og relevante videnskabelige metoder, redskaber og udtryksformer samt generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse som musiker og musikpædagog Kan den studerende vurdere kunstneriske udfordringer, praktiske og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante udtryk og løsningsmodeller Kan den studerende formidle kunstneriske udtryk og faglige problemstillinger til både musikere, musikpædagoger og ikke-specialister Kompetencer Efter endt bacheloruddannelse Kan den studerende håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie og arbejdssammenhænge Kan den studerende selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang Kan den studerende identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige sammenhænge Kandidatuddannelsens mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte, som aktuelt gælder for kandidatuddannelsen. Målene er blevet revideret i akkrediteringsprocessen. De gældende mål for læringsudbytte, som fremgår her, er citeret fra en mail, EVA har modtaget fra musikkonservatoriet 30. marts 2012: Viden og forståelse Efter endt kandidatuddannelse Har den studerende viden om musik og musikpædagogik der er baseret på internationalt anerkendt kunstnerisk praksis og kunstnerisk udviklingsvirksomhed og, inden for relevante områder, førende forskning Han den studerende forstå og reflektere over viden om musik og musikpædagogik samt identificere kunstneriske udfordringer Færdigheder Efter endt kandidatuddannelse Mestrer den studerende musikalske metoder, redskaber og udtryksformer og kan anvende relevante redskaber og videnskabelige metoder samt mestrer generelle færdigheder der knytter sig til beskæftigelse som musiker og musikpædagog Kan den studerende vurdere og vælge blandt musikalske og musikpædagogiske metoder og redskaber samt på et kunstnerisk grundlag opstille nye udtryk og løsningsmodeller Kan den studerende formidle og diskutere professionelle problemstillinger med musikere, musikpædagoger og ikke-specialister Kompetencer Efter endt kandidatuddannelse Kan den studerende styre arbejds- og udviklingssituationer der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller eller udtryk Kan den studerende selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar Kan den studerende selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering 15

18 5 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1: Relevans Uddannelsen arbejder med at sikre sin relevans gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Uddybning Kriteriet sætter fokus på kontakten med aftagere, aftagerpaneler og dimittender som en kilde til viden om uddannelsens relevans. Med andre ord er der fokus på indsatsen for at sikre relevans. Redegørelse og/eller bilag skal belyse, om uddannelsen indhenter viden fra et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for uddannelsens beskæftigelsesområde, og om denne viden anvendes i arbejdet med at udvikle uddannelsen og sikre dens relevans. Vurdering af bacheloruddannelsen: Vurdering af kandidatuddannelsen: Begrundelse for vurderingerne: Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer, at uddannelserne har kontakt med et felt af aftagere, som er dækkende for beskæftigelsesområderne for musikere og musikpædagoger, og som bl.a. omfatter ensembler, orkestre og musikskoler. Uddannelserne har bl.a. kontakt med aftagere i kraft af, at en stor del af underviserne er udøvende musikere, som fx medvirker på festivaler eller er tilknyttet symfoniorkestre og ensembler ved siden af deres arbejde på uddannelserne. Konservatoriet har nedsat et aftagerpanel, hvis seks medlemmer bl.a. repræsenterer danske ensembler og kor, danske musikskoler og afdelingen for musikvidenskab på Københavns Universitet. Aftagerpanelet blev nedsat i 2009 og mødes fire gange om året. To gange om året deltager formanden i konservatorierådets møder. Aftagerpanelet drøfter fx uddannelsernes relevans, dimittendernes beskæftigelse og nye uddannelser. Konservatoriets årsrapport indeholder et afsnit om aftagerpanelets drøftelser og anbefalinger. Aftagerpanelet har overordnet til opgave at rådgive rektor om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet, om udvikling af nye og eksisterende uddannelser og om udvikling af nye undervisnings- og prøveformer. 16

19 Konservatoriet har i samarbejde med de øvrige konservatorier gennemført to aftagerundersøgelser. I 2008 blev der gennemført en undersøgelse på det pædagogiske arbejdsmarked, og i 2011 blev der gennemført en undersøgelse blandt grupper, der aftager udøvende musikere. I undersøgelsen fra 2008 blev alle danske kommunale musikskoler og musikalske grundkurser bedt om at vurdere både de klassisk og de rytmisk uddannede læreres musikalske, pædagogiske og personlige kompetencer. Undersøgelsen blev gennemført som en kombination af en spørgeskemaundersøgelse og interview. Undersøgelsen viste bl.a., at aftagerne vurderer, at dimittendernes instrumentale/vokale niveau er højt, og at de evner at undervise på forskellige niveauer og at undervise forskellige aldersgrupper. Dimittendernes kompetencer kan styrkes gennem et øget fokus på pædagogisk viden og pædagogiske redskaber samt gennem større praktisk erfaring i uddannelsesforløbet. Aftagerundersøgelsen fra 2011 blev gennemført ved hjælp af fokusgrupper med repræsentanter for syv aftagergrupper: orkestre og ensembler, operaer og kor, musikforeninger, kirker, kapelmestre, festivaler og spillesteder. I undersøgelsen blev aftagerne spurgt om deres opfattelser af konservatorieuddannede musikere. Undersøgelsen viste overordnet, at aftagerne oplever, at dimittendernes musikalske niveau er højt, men at dimittendernes kompetencer kan styrkes gennem et bedre kendskab til kommunikationsprocesser og en bedre forretningsforståelse. En del af uddannelsens aftagerkontakt varetages af konservatoriets rektor. Rektor deltager jævnligt i møder med ledere af musikskoler og musikalske grundkurser. Derudover har konservatorierektorerne faste årlige møder med lederne af de musikalske grundkurser. Rektor holder også regelmæssige møder med lederne af ensemblerne og symfoniorkestrene. Konservatoriet redegør for, at en tættere kontakt til musikskolerne er under opbygning, bl.a. gennem samarbejde om lørdagsskoler, hvor musikskolelærere og -elever undervises af undervisere fra konservatoriet, og gennem konservatoriestuderendes praktikophold på musikskoler. Ekspertpanelet vurderer, at konservatoriet har en tilfredsstillende kontakt med dimittender fra bacheloruddannelsen gennem den daglige kontakt til bachelordimittender, der er fortsat på kandidatuddannelsen, og gennem den kvalitetssikring, der foregår på kandidatuddannelsen. Herigennem indhenter konservatoriet viden, der kan sikre bacheloruddannelsens fortsatte relevans. Ekspertpanelet vurderer, at konservatoriet har en tilfredsstillende kontakt med dimittender fra kandidatuddannelsen. Ekspertpanelet finder det bl.a. positivt, at konservatoriet hvert tredje år gennemfører uddannelsesevalueringer, som dimittender inviteres til at deltage i. Derudover gennemførte konservatoriet en dimittendundersøgelse i 2006 blandt dimittender fra konservatoriet. Undersøgelsen blev udarbejdet i samarbejde med QuestionDesign og gennemført som en spørgeskemaundersøgelse blandt studerende, der var dimitteret fra konservatoriet i perioden Formålet med undersøgelsen var at belyse dimittendernes beskæftigelsesforhold, kvalifikationer, holdninger til konservatoriet og behov for efter- og videreuddannelse. Konservatoriet har planer om i samarbejde med de øvrige konservatorier at gennemføre en dimittendundersøgelse i 2012, som tager udgangspunkt i de samme spørgsmål som undersøgelsen fra Undersøgelsen skal gentages hvert femte år. Da undersøgelsen ikke er gennemført, har ekspertpanelet ikke taget højde for den i vurderingen af dimittendkontakten. Ekspertpanelet bemærker, at det ikke er tilstrækkeligt at gentage undersøgelsen hvert femte år, hvis kontakten skal være løbende. Der vil gå for lang tid mellem undersøgelserne til, at konservatoriet kan få input fra dimittenderne, der kan være med til at sikre uddannelsens relevans. Ekspertpanelet vurderer, at undersøgelserne hvert femte år ikke kan stå alene uden andre former for formaliseret kontakt, fx de uddannelsesevalueringer, som konservatoriet gennemfører. 17

20 Underviserne på uddannelserne har uformel kontakt med dimittender gennem fx musikforeninger og uformelle netværk mellem hovedfagslærere og deres tidligere studerende. Ekspertpanelet anerkender betydningen af de forskellige uformelle kontaktformer, men vurderer dog, at disse ikke er tilstrækkelige til at sikre, at konservatoriet får viden fra dimittender, som kan bruges til at understøtte uddannelsernes relevans. Dette har dog ikke indflydelse på ekspertpanelets vurdering af kriteriet som opfyldt, da konservatoriet indhenter relevant viden fra dimittenderne gennem uddannelsesevalueringer. Ekspertpanelet vurderer, at der gennem de aktiviteter, der er beskrevet ovenfor, indhentes viden fra aftagere og dimittender, som kan være med til at sikre, at uddannelserne er relevante. Konservatoriet redegør for, at viden fra aftagerpanelet og aftagerundersøgelser tilgår ledelsen, mens viden fra fx undervisernes kontakt med aftagere drøftes i faggrupperne. Ekspertpanelet vurderer også, at konservatoriet bruger den indhentede viden til at vurdere og evt. justere uddannelserne. Under besøget sagde ledelsen, at der typisk samles op på viden indhentet fra aftagere og dimittender gennem formel og uformel kontakt i et uddannelsesforum og et fagligt forum bestående af faggruppeledere. Konservatoriet redegør fx for, at konservatoriets entreprenørskabskurser og erhvervsmoduler udspringer af tilbagemeldinger fra musikforeninger og aftagerundersøgelser. Et andet eksempel på, at konservatoriet bruger den indhentede viden, er stuntkonkurrencerne for orkesterstuderende, som blev indført efter forslag fra de danske symfoniorkestre. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 1, interview med ledelsen under institutionsbesøg og følgende bilag: Bilag 3: Årsrapport 2010 Bilag 5: Oversigt over uddannelsernes beskæftigelsesområder, 2008 Bilag 6: Kandidatundersøgelse, 2006 Bilag 7: Aftagerpanel ved DKDM, 2012 Bilag 8: Forslag om oprettelse af DKDM alumneforening, 2012 Bilag 9: DKDM's omverdensanalyse

21 Kriterium 2: Beskæftigelse a. Uddannelsen dokumenterer, at dimittender i tilstrækkeligt omfang videreuddanner sig eller finder beskæftigelse, hvor fagligheden finder anvendelse. b. Uddannelsen arbejder med at fremme de studerendes overgang til arbejdsmarkedet via erhvervsvejledning og markedsføring af uddannelsen over for aftagere. Uddybning Første del af kriteriet sætter fokus på, om uddannelsens dimittender i tilfredsstillende grad videreuddanner sig eller finder beskæftigelse inden for områder, hvor de bruger den faglighed, uddannelsen har givet dem. Beskæftigelsesfrekvenser skal angives, da de er et væsentligt aspekt i vurderingen af uddannelsens relevans set i forhold til arbejdsmarkedets behov. Der er dog ikke nødvendigvis en entydig sammenhæng mellem uddannelsens relevans og dimittendernes grad af beskæftigelse. Derfor indeholder kriteriet ikke et minimumskrav til beskæftigelsestallene. Hvis uddannelsen vurderer, at beskæftigelsestallene ligger lavt, er det særligt væsentligt, at den redegør for evt. særlige omstændigheder, som bør indgå i vurderingen af beskæftigelsessituationen, fx ændringer i de generelle konjunkturer i samfundet. Kriteriets anden del sætter fokus på, hvordan uddannelsen bruger erhvervsvejledning og markedsføring til netop at fremme de studerendes overgang til beskæftigelse. Der er med andre ord fokus på indsatsen for at fremme beskæftigelse. Vurdering af bacheloruddannelsen: Vurdering af kandidatuddannelsen: Begrundelse for vurderingerne: Gælder kun for bacheloruddannelsen Ekspertpanelet vurderer, at dimittenderne fra bacheloruddannelsen i tilstrækkeligt omfang er i gang med videreuddannelse, da langt de fleste er fortsat på kandidatuddannelsen. Konservatoriet redegør for, at størstedelen af dimittenderne fra bacheloruddannelsen fortsætter direkte videre på kandidatuddannelsen. Af den årgang, der startede i 2006, var 83 % optaget på kandidatuddannelsen pr. december 2011, af årgangen fra 2007 var det 93,9 %, og af årgangen fra 2008 var det 92 %. Gælder kun for kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer, at dimittenderne fra kandidatuddannelsen i tilstrækkeligt omfang er i beskæftigelse. Ifølge konservatoriets redegørelse og den årlige beskæftigelsesrapport udarbejdet af Danmarks Statistik i samarbejde med Kulturministeriets Rektorer var beskæftigelsesgraden for dimittender fra konservatoriets uddannelser 89,6 % i 2009 og 88,4 % i For 2008 findes 19

22 der også et specifikt tal for kandidatuddannelsen til musiker og musikpædagog, hvor beskæftigelsesgraden var 89 %. Tallene dækker over dimittender (fra en tiårig periode), der er i fuld eller næsten fuld beskæftigelse (1-20 % ledighed). Tallene fra Danmarks Statistik angiver antallet af dimittender, der har bopæl i Danmark og ikke er under uddannelse. Efter 2008 findes der ikke separate tal for beskæftigelsesgraden for dimittender fra konservatoriets forskellige uddannelser. For 2009 vurderer ekspertpanelet derfor det samlede tal for alle dimittender. Dette tal er statistisk pålideligt og kan sammenlignes med tilsvarende tal for de andre musikkonservatorier. Det skal bemærkes, at beskæftigelsestallene fra Danmarks Statistik ikke indeholder oplysninger om beskæftigelsens relevans, hvorfor denne dimension ikke er indgået i ekspertpanelets vurdering af kriteriet. Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer, at den erhvervsvejledning, som de studerende får i løbet af deres uddannelse, og den måde, konservatoriet markedsfører sine uddannelser på over for aftagerne, er med til at fremme de studerendes overgang til arbejdsmarkedet i tilfredsstillende grad. Konservatoriet tilbyder fx de studerende erhvervsvejledning hos lederen for internationalisering og vejledning, og hvert år holdes der karrieredage, hvor de studerende kan høre om temaer med relevans for overgangen til arbejdsmarkedet. I 2010/2011 var der fx oplæg om sceneoptræden og entreprenørskab. Konservatoriet er desuden medlem af Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation (CAKI), som bl.a. holder kurser i og workshopper om entreprenørskab og tilbyder rådgivning til studerende, der ønsker at gennemføre projekter. Derudover rådgiver hovedfagslærerne deres studerende om det arbejdsmarked, de vil møde, ud fra deres kendskab til de studerendes særlige faglige og kunstneriske profil. Ud over denne løbende erhvervsvejledning holder hovedfagslæreren hvert år en studenterudviklingssamtale med den enkelte studerende. I denne samtale evalueres undervisningen, og forventningerne til den kommende undervisning afstemmes, men der er også mulighed for at drøfte fremtidige karriereplaner. Under besøget gav de studerende udtryk for, at de primært bruger hovedfagslæreren til erhvervsvejledning frem for andre tilbud. Under besøget gav aftagere og dimittender udtryk for, at det er vigtigt, at konservatoriet også forbereder de studerende på alternative muligheder på arbejdsmarkedet, så de er bedre forberedt, hvis de ikke bliver optaget på en videreuddannelse eller finder ansættelse de traditionelle steder. På bacheloruddannelsen er faget entreprenørskab med til at forberede de studerende på overgangen til arbejdsmarkedet. I dette fag skal de studerende i løbet af uddannelsens tre år vælge fire ud af seks kurser inden for fx projektledelse/egen ledelse, jura, mentaltræning og skrivning. Derudover har de studerende på bacheloruddannelsen faget erhvervsorienteret hovedfag, hvor de får undervisning inden for et område, der er særligt relevant for arbejdsmarkedet. For studerende på uddannelsesretningen sang er det fx ensemblesang, musikdramatik og kor. For studerende på kandidatuddannelsen er den obligatoriske praktik (som findes på de fleste uddannelsesretninger) en vigtig forberedelse på overgangen til arbejdsmarkedet. Konservatoriet markedsfører bl.a. de studerende gennem offentlige koncerter og pædagogiske arrangementer, fx lørdagsskoler, hvor lærere og elever fra musikskoler besøger konservatoriet og undervises af konservatoriets lærere, og hvor studerende, der har pædagogik som en del af deres uddannelse, hjælper med afviklingen. Derudover markedsføres uddannelserne og dimittenderne over for aftagere via konservatoriets hjemmeside, sociale medier og eksamener og stuntkonkurrencer, som bedømmes af aftagere. 20

23 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 1 og 2, interview med aftagere og dimittender under institutionsbesøg, supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 6: Kandidatundersøgelse, 2006 Bilag 10: Beskæftigelsesrapport 2009 Bilag 11: Beskæftigelsesrapport 2010 Bilag 12: Beskæftigelsesrapport 2011 Bilag 13: Referat af MUR planlægningsmøde, 2012 Bilag 14: Studie- og erhvervsvejledning på DKDM 2008/09 Bilag 15: Studie- og erhvervsvejledning på DKDM 2009/10 Bilag 16: Studie- og erhvervsvejledning på DKDM 2010/11 Bilag 17: Skabelon for uddannelsesplaner 2010/11 Bilag 18: Spørgsmål til studenterudviklingssamtalen, 2011 Bilag 19: Koncertprogram forår 2011 Bilag 20: Koncertprogram efterår 2011 Bilag 21: Koncertprogram forår 2012 Bilag 22: Pulsaravis 2011 Bilag 23: Program for lørdagsskole

24 Kriterium 3: Kvalifikationsramme Uddannelsens mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser. Uddybning Kriteriet sætter fokus på, hvordan den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser er implementeret på uddannelsen i form af mål for læringsudbytte, og om målene niveaumæssigt er i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse. Vurdering af bacheloruddannelsen: Vurdering af kandidatuddannelsen: Begrundelse for vurderingerne: Gælder kun for bacheloruddannelsen Ekspertpanelet vurderer, at de mål for læringsudbytte, der gælder for bacheloruddannelsen, er på niveau med gradstypebeskrivelsen for en bachelorgrad fra videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af uddannelsens mål for læringsudbytte sammenholdt med gradstypebeskrivelsen for en bachelorgrad fra videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser. Gradstypebeskrivelserne for de kunstneriske bachelor-, kandidat- og masteruddannelser er vedtaget som et tillæg til den generelle danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser i december Gælder kun for kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer, at de mål for læringsudbytte, der gælder for kandidatuddannelsen, er på niveau med gradstypebeskrivelsen for en kandidatgrad fra videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af uddannelsens mål for læringsudbytte sammenholdt med gradstypebeskrivelsen for en kandidatgrad fra videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser. Gradstypebeskrivelserne for de kunstneriske bachelor-, kandidat- og masteruddannelser er vedtaget som et tillæg til den generelle danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser i december Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen Hvad angår både bachelor- og kandidatuddannelsens mål for læringsudbytte, bemærker ekspertpanelet, at de er formuleret på et overordnet niveau. Det fremgik af interview med ledelsen under besøget, at målene ikke er formuleret specifikt, da det ville mindske fleksibiliteten i uddannelserne. Ekspertpanelet anerkender argumentet om, at åbne formuleringer giver plads til tilpasning, men vurderer, at det ville være mere hensigtsmæssigt med beskrivelser af målene for læringsudbytte, der kan give de studerende og aftagerne et klarere billede af, hvilken viden, hvilke færdigheder og hvilke kompetencer de studerende opnår efter endt uddannelse. Disse forhold har dog ikke haft betydning for ekspertpanelets vurdering, da de ikke er direkte forbundet med niveauer- 22

25 ne for målene for læringsudbytte. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3, interview med ledelsen under institutionsbesøg, supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 24: Studieordning for bacheloruddannelsen som instrumentalist/sanger - bind 1 Bilag 25: Studieordning for bacheloruddannelsen som kirkemusiker - bind 1 Bilag 26: Studieordning for bacheloruddannelsen som musikpædagog - bind 1 Bilag 27: Studieordning for kandidatuddannelsen - bind 1. 23

26 Kriterium 4: Opbygning og indhold Der er sammenhæng mellem uddannelsens mål for læringsudbytte og indholdet og vægtningen af de enkelte elementer på uddannelsen. Uddybning Kriteriet sætter fokus på uddannelsens indhold og vægtningen af de forskellige elementer set i forhold til målene for uddannelsens læringsudbytte. Dvs., at der er fokus på, om de studerende, når de realiserer enkeltelementernes læringsmål, også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. Redegørelse og/eller bilag skal belyse, om det faglige indhold af elementerne er passende set i forhold til læringsmålene. Desuden skal redegørelse og/eller bilag belyse, om elementernes samspil understøtter faglig progression for de studerende. Vurdering af bacheloruddannelsen: Vurdering af kandidatuddannelsen: Begrundelse for vurderingerne: Gælder kun for bacheloruddannelsen Ekspertpanelet vurderer, at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem uddannelsens overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens enkelte elementer. Ekspertpanelet vurderer desuden, at uddannelsens opbygning og indhold og vægtningen af uddannelsens elementer er hensigtsmæssige i forhold til uddannelsens mål for læringsudbytte. Der er otte uddannelsesretninger/hovedfag på bacheloruddannelsen (sang, orkesterinstrument, akkordeon, klaver, guitar, consortinstrument, kirkemusik/orgel og musikpædagogik). Bacheloruddannelsen består af følgende elementer, som kan have forskellig ECTS-vægtning på de forskellige uddannelsesretninger: Hovedfag, de studerendes instrument/specialisering, kammermusik og erhvervsorienteret hovedfag ( ECTS-point) Hovedfagsrelaterede fag (0-39 ECTS-point) Hørelære (12 ECTS-point) Satslære (12 ECTS-point) Analyse/formidling (6 ECTS-point) Musikhistorie/kulturfag (15 ECTS-point) Entreprenørskab (6 ECTS-point) Klaver (ikke på uddannelsesretningerne akkordeon, guitar og klaver) (0-10 ECTS-point) Pædagogisk teori (3 ECTS-point) Hovedfagsspecifik pædagogik (ikke på uddannelsesretningerne musikpædagogik og kirkemusik/orgel) (9 ECTS-point). ECTS-fordelingen på de enkelte uddannelsesretninger fremgår af studieordningerne for de enkel- 24