Skole og institutioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skole og institutioner"

Transkript

1 Skole og institutioner 1539 De første latinskoler oprettes i de større byer. Skolerne var kun for drenge, og de fik mest teologisk undervisning års undervisningspligt for alle børn 1899 Ny skolelov, der udvidede børnenes skoletid. Nu skal de undervises i mindst 41 uger om året og have mindst 21 timer på skolebænken om ugen i byerne. På landet kan børnene nøjes med 18 timer om ugen 1903 Piger får adgang til alle offentlige gymnasier 1907 Piger får adgang til de tekniske skoler 1919 Offentlige tilskud til børnehaver % af en årgang kom i gymnasiet Tyskerne rykker ind på flere skoler i de større byer, og børnene klumpes sammen og skiftes til at komme i skole på de resterende 1942 Seksualundervisning indføres % af alle børn i Danmark går i landsbyskoler 1948 Der findes 300 børnehaver i hele Danmark heraf halvdelen i København 1950 Kun 7 % af de børn, der gik i gymnasiet, kom fra et arbejderhjem % af alle børn var i børnehave erne. Drenge og piger kommer i samme klasser 1958 Ny skolelov der fastslår, at børn på landet skal have lige så mange undervisningstimer som børn i byerne erne Lørdagsfri i skolerne og på mange arbejdspladser 1967 Lærerne må ikke længere slå eleverne 1972 Den lovpligtige undervisningstid udvides fra syv til ni år 1975 Ny skolelov afskaffer realklasserne. I stedet fortsætter klasserne udelte i 8. og 9. klasse. Klassens time en gang om ugen 1979 Alle kommuner skal oprette børnehaveklasser % af en ungdomsårgang vælger gymnasiet % af alle børn i børnehave % af en ungdomsårgang vælger gymnasiet. Af dem er de fleste piger. 60 % er piger og 40 % er drenge Barndommens Museum K V I N D E M U S E E T

2 Skole og institutioner Undervisningshæfte i tilknytning til udstilling om pigernes og drengenes historier Barndommens Museum ved KVINDEMUSEET Temahæfter i serien: Familie Børnearbejde Skole og institutioner Krop og klæder Leg og fritid Bøger og medier Liste over billeder: S. 1: Billedet er taget i Randers i 1965 og befinder sig på Kvindemuseet S. 2: Billedet fra 1931 er fra Lokalhistorisk Samling i Århus S. 3: Billedet fra 1931 er fra Lokalhistorisk Samling i Århus S. 4: Billederne fra 1915, 1920 og 1939 er fra Lokalhistorisk Samling i Århus Billedet fra 1924 er fra Katedralskolen i Århus og billedet fra 1935 er fra Kvindemuseet S. 5: Samtlige billeder er fra Lokalhistorisk Samling i Århus S. 6-7: Karakterbogen fra 1934 er fra Kvindemuseet De to fotografier er begge fra Lokalhistorisk Samling i Århus S. 8: Skoleskemaerne er fra Hvem, Hvad, Hvor 1974, s. 259 S. 9: Billedet fra børnehjemmet Reden befinder sig på Kvindemuseet Forfatter: Agnete Birger Madsen Grafiker: Nan Tøgern Udgivet at Kvindemuseets forlag KVINDEMUSEET 2006 Kvindemuseets Forlag har så vidt muligt respekteret ophavsretten til hæftets illustrationer. Det har ikke i alle tilfælde været muligt at finde billedets ophavsmand. Hvis nogen gør berettigede krav gældende, vil de blive indfriet. KVINDEMUSEET I DANMARK Domkirkepladsen Århus C Tlf ISBN nr Skolemateriale til mellemste klassetrin Kildemateriale om barndommens historie findes på og mere skolemateriale på Skolematerialet supplerer udstillingen Pigernes og drengenes historier, som er støttet af Egmont Fonden, Oak Foundation, Ole Kirk s Fond, Farumgaard Fonden og Kulturarvsstyrelsen Der kan bestilles timer i udstillingen på eller på tlf Dette er Solvej Året er 1965, og Solvej har fået en ny, stor skoletaske. på hendes første skoledag Folkeskolen har forandret sig på mange måder, siden Solvej begyndte i 1. klasse. Og det hænger nok så meget sammen med, at de voksnes syn på børn har forandret sig. Det kan du finde flere eksempler på i dette hæfte om børn og børneinstitutioner de sidste cirka 100 år. Husker du den første skoledag? Og husker du tiden derefter? Hvad var du mest glad for, og var der noget, du var bange for? Det er en stor dag, en ny epoke skal til at begynde. Hun skal til at lære, og hun skal have en masse nye kammerater. Nogle af dem kender hun i forvejen fra vejen derhjemme, men der er mange andre, og også meget store børn, som hun aldrig har set før. Så hun er spændt, men også lidt bange for alt det nye. Hun synes, at skolegården er utroligt stor, og er glad for, at hendes mor kunne følge hende derhen. Solvej har god grund til at være spændt, for skoleårene er nogle af de vigtigste i et menneskes liv. Her skabes venskaber, der kommer til at betyde utroligt meget i årene fremover, her skal man være og fungere i mange år, her elsker eller frygter man de enkelte lærere, her påvirkes man, og her opdager man, hvad man har let ved, og hvad man har svært ved. 1

3 Piger for sig og drenge for sig 3 Her ser du en skoleklasse i Århus i Og på den modsatte side ser du en anden klasse på samme skole og på samme tid. 2 Hvorfor tror du, at Kaj havde mest lyst til at kravle i et musehul? Hvorfor var det så vigtigt at holde pigerne og drengene adskilte, tror du? Og hvordan kan det være, at børnene på landet ikke skulle så meget i skole som børnene i byerne? Prøv at sammenligne disse to klasser med din egen klasse. Du har sikkert med det samme lagt mærke til, at der udelukkende er piger i den ene klasse og drenge i den anden. Men er der også andre forskelle? Prøv for eksempel at sammenligne lokalets udseende, den måde børnene sidder på, hvor mange de er, osv.. Dengang var drenge og piger skarpt adskilte, når de var i skole. Enten var skolen en pige- eller en drengeskole, eller de skiftedes til at være der, eller skolen var delt på midten i en pigeafdeling og en drengeafdeling. Sådan var det i byerne. På landet var børnene delt på en anden måde, nemlig i de små børn og de store børn. De små gik i skole den ene dag, og de store den anden. Det betød, at børnene på landet ikke havde så mange timer i skolen som børnene i byerne. I 1958 blev der vedtaget en lov, der sagde, at alle børn på samme alder skulle have lige mange undervisningstimer, og samtidig blev flere og flere byskoler blandede skoler. Kaj fra 4. klasse fortæller, at han en dag i 1939 kom fra skoletandlægen og smuttede en genvej ind ad pigeindgangen. Uheldigvis løb han ind i en lærerinde, der spurgte ham, hvad han hed: -Jeg hedder Kaj, svarede jeg. -Det kan ikke være rigtigt, det må være Kaja. Det er kun piger, der kommer ind denne vej. Vi må se, om vi kan finde din klasse. Og så tog hun mig i hånden, og vi travede fra klasse til klasse, og hun spurgte dem, om de manglede en i klassen, der hed Kaja. Vi var også henne i drengeafdelingen, hvor hun spurgte i hver klasse indtil vi kom til min egen klasse Jeg kunne have kravlet i et musehul den dag.

4 Håndarbejde eller sløjd På disse billeder ser du piger og drenge i skole. Hvad laver de egentlig? Og hvilke fag var kun for piger, og hvilke kun for drenge? Hvorfor tror du, at man blev ved med at have rene pigefag og rene drengefag til 1970 erne? Kan du genkende noget af det, børnene laver, fra din egen skoledag? På billedet fra 1939 viser drengene, hvad de har lavet i sløjd, og på billedet fra 1954 udstilles pigernes værker fra håndarbejdstimerne Laver I også udstillinger af de ting, I laver i skolen, og hvad kan det være? Hvad laver I i gymnastiktimerne? Og hvorfor tror du, at drengen på billedet fra 1967 står helt alene ude på gangen?

5 Karakterbøger og klask 6 Her ser du en side i Grethes karakterbog. Dengang fik børn allerede fra 1. klasse karakterbøger, mindst hver 3. måned. Grethe klarede sig fint. Hun fik mg - mg+ (nogenlunde det samme som 9-10) i de fleste fag, og det betød, at hun var den syvende bedste i klassen. Derfor sad Grethe som nummer syv. De bedste elever sad forrest, og dem med de dårlige karakterer sad bagerst. Sådan var det også, når klasserne stillede på rækker nede i skolegården, eller når de skulle fotograferes. Efter hver karakterbog kunne børnene risikere at skulle skifte plads. Den almindelige undervisning var overhøring. Det vil sige, at læreren stillede spørgsmål i lektien, og når man blev hørt, stillede man sig ud på gulvet ved siden af ens plads. Der var mange prøver i diktat, regning eller historie, så læreren kunne finde ud af, hvor meget man kunne og skulle have i karakter. Ofte var der 36 børn i hver klasse. Når klokken ringede efter 50 minutters undervisning, skulle alle børn ud i skolegården. Disse drenge fra 1944 skal ud og holde frikvarter. Det varede i 10 minutter. Når klokken ringede ind efter frikvarteret, stillede man sig klassevis i række, to og to, ligesom disse drenge fra 1931, og når gårdvagten sagde Vær så god, startede de ældste klasser med at marchere ind. Ingen løb, ingen snakkede. Nøjagtig det samme skete omme på den anden side af bygningen, hvor pigerne også stod på rad og række. 7 Hvordan kan det dog gå til, at man kan få så mange børn til at stå så stille 6-7 gange dagligt? Det er meget enkelt. Børnene vidste, at de ville få en lussing, hvis de så meget som forsøgte at sprælle lidt. Og nogle af disse lærere kunne slå virkelig hårdt. Først i 1967 blev det forbudt at slå skolebørnene. Det var også på denne tid, at man stoppede med opstillingerne i skolegårdene. I det hele taget blev der efter den tid slækket meget på disciplinen, og gruppearbejde og klassens time blev en del af skolebørnenes hverdag. Hvilke metoder bruger dine lærere for at få ro i klassen? Er der nogen gange børn, der bliver bedt om at forlade klassen? Har I mange prøver i din klasse? Får I karakterer? Ved du, hvilke fag du er god i, og hvilke, du ikke er så god i? Hvad tror du, der blev af de elever, der altid sad bagerst i klassen førhen?

6 5. klasse I institution I dag har næsten alle børn gået i børnehave, men da disse børn blev fotograferet i begyndelsen af 1900-tallet, var det meget usædvanligt, at børn blev passet i institution. Her ser du to skoleskemaer for Erik Hansen i 5. klasse. Det øverste er fra skoleåret 1937/38, og det nedenunder er fra skoleåret 1973/74. P-fag står for praktiske fag, og orientering er en blanding af biologi, historie og geografi. 9 8 Prøv at sammenligne undervisningsdage, timer og fag, og find de største ændringer fra 1937 til Ville skemaet have set anderledes ud, hvis det var en piges skema? Prøv nu at lægge dit eget skema, eller et fra 5. klasse på din skole ved siden af. Er der sket lige så store ændringer fra 1973 og til i dag, som fra 1937 til 1973? Og hvorfor ændrer skemaer sig? Det første skema er skrevet i hånden med skråskrift, det andet på skrivemaskine. Hvordan skriver du dit skema? Det var kun børn fra de allerfattigste hjem, de steder, hvor moderen blev nødt til at arbejde uden for hjemmet, fordi familien ellers ville sulte. Måske var der ikke en far, eller måske var han syg. I disse tilfælde kom børnene på asyl, eller de kom på børnehjem, hvorfra de senere blev bortadopteret. Der var heller ingen pasningsordning efter skoletid, og børnene gik kun i skole i syv år. Dengang boede de fleste børn på landet, og her kunne børnene nøjes med at gå i skole 18 timer om ugen. Børnehaveklassen var heller ikke opfundet, så alt i alt brugte børn dengang ikke ret meget tid i en børneinstitution. Hvorfor har kvinden på billedet mon uniform på? Har du gået i vuggestue, børnehave osv.? Og hvor mange timer om dagen bliver du passet i skole og institution i dag? Man siger, at børn er blevet institutionaliseret. Hvad betyder det, og er det godt eller skidt?

7 Blæksprutten 11 Se engang på denne tegning. Den er fra Blæksprutten i 1967, og det er sådan tegneren, Mogens Juhl, forestillede sig dagligdagen i de danske skoler, efter det var blevet forbudt lærerne at slå på børnene. Hvad sker der på billedet hvad laver børnene, og hvad laver de voksne? Ved du, hvad en eftersidning og disciplinkrise er og kan du klare 7-tabellen? Ligner dette din skolegård? Fik tegneren ret i sit fremtidssyn? 10

Leg og fritid. Barndommens Museum. 1902 Den første Teddybamse ser dagens lys. 1960 Der er ca. 600.000 biler på vejene

Leg og fritid. Barndommens Museum. 1902 Den første Teddybamse ser dagens lys. 1960 Der er ca. 600.000 biler på vejene Leg og fritid 1902 Den første Teddybamse ser dagens lys 1909 Spejderbevægelsen kommer til Danmark 1940-45 Mørklægning under 2. verdenskrig. Alle skal være inde kl. 20 om aftenen 1949 De første LEGO klodser

Læs mere

1980 Hver femte familie/husstand har opvaskemaskine

1980 Hver femte familie/husstand har opvaskemaskine Børnearbejde 1683 I Christian d. 5. s Lov står der, at husbond har ret til at slå sine tjenestefolk, hvis de er ulydige. Mange tjenestefolk var børn 1800 Der bor 1 million mennesker i Danmark. 80 % på

Læs mere

1982 DR viser for første gang Bamse i børneudsendelsen Døren går op

1982 DR viser for første gang Bamse i børneudsendelsen Døren går op Bøger og medier 1719 Robinson Crusoe udkommer for første gang 1881 Den første telefoncentral i Danmark åbner med 22 abonnenter 1920 Der var 10.000 radioapparater i Danmark 1929 Der var 253.943 radioapparater

Læs mere

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år Skole for folket i 200 år Skole i Danmark i 1000 år For 1000 år siden oprettede munke klostre rundt om i Danmark. Her lærte nogle få drenge at skrive med pen og blæk. Fra 1100-tallet til 1300-tallet blev

Læs mere

Interview med pigerne

Interview med pigerne Interview med pigerne Interviewer: M = Michelle og J = Julie Informanter: K = Karla og S = Sofie 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 M: For en god ordens skyld

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

1982 Kvinden og manden beholder automatisk sit efternavn, når de gifter sig, men begge kan søge om at få den anden parts efternavn

1982 Kvinden og manden beholder automatisk sit efternavn, når de gifter sig, men begge kan søge om at få den anden parts efternavn Familie 1810 Pligt til vaccination mod kopper (calmette) indføres 1866 Lov om at kvinder, som har fået foretaget abort, kan få 8 års forbedringsarbejde 1922 Mødre får samme ret som fædre til forældremyndighed

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Nr. 50 - Persillekræmmeren - 2007

Nr. 50 - Persillekræmmeren - 2007 Nr. 50 - Persillekræmmeren - 2007 Minder fra Stensballeskolen af søstrene Simonsen, tidl. Stensballe Vores skolegang strækker sig fra august 1962 til marts 1976, hvor vi flyttede fra Stensballe. Vi boede

Læs mere

Opgaver til På vej til fronten

Opgaver til På vej til fronten Opgaver til På vej til fronten 1. Krigens parter Hvem kæmpede mod hinanden under 1. Verdenskrig? _ 2. Skyttegrave Hvor lå skyttegravene? _ 3. Livet i skyttegravene Hvordan forestiller du dig, at livet

Læs mere

Opgaver til Den frie by

Opgaver til Den frie by Opgaver til Den frie by 1. Kaj og Jette eller far og mor? Mormor synes, at det er lidt underligt, at Liv siger Kaj og Jette i stedet for far og mor. Hvad synes du? 2. Hvem skal bestemme? Liv siger Kaj

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Målgruppe: I-3.klasse I skole som i gamle dage

Målgruppe: I-3.klasse I skole som i gamle dage 1 Målgruppe: I-3.klasse Fagområder: Dansk, historie, matematik og kristendomskundskab (kan anvendes tværfagligt). Kort beskrivelse: Dette forløb består af et tre timers besøg på Flakkebjerg Forskole suppleret

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

Pludselig kom dagen, hvor vi skulle af sted. Nu startede vores Chengdu-eventyr.

Pludselig kom dagen, hvor vi skulle af sted. Nu startede vores Chengdu-eventyr. 1 One a pouns a time, ja sådan starter alle eventyr. I 2009 startede et nyt kapitel i mit liv, jeg havde besluttet at udfordre mig selv (er en ung kvinde på 39) med at læse til lærer. Som mor til to små

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 4. årgang M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 24 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for det meste

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 Hold: Køn: Ikke viste hold: 4A, 4B, 4C, 5A, 5B, 5C, 6B, 6C, 7A, 7C, 8A, 8B, 8C M, K 6A Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Er

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Hold: 5A, 5B, 5C, 5D, 6A, 6B, 6D, 7A, 7B, 7C, 8A, 8B, 8C, 8D, 9A, 9B, 9C, Læs 1, Læs 2 Køn: M, K Ikke viste hold: 6C Resultater i antal og

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Mellemtrin, Mellemtrin, Mellemtrin, Mellemtrin M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for

Læs mere

en historie om børns forventninger til skolen

en historie om børns forventninger til skolen Jytte Sidelmann en historie om børns forventninger til skolen Udgivet af Danmarks Lærerforening i samarbejde med Gyldendal Kære Forældre Nu nærmer skolestarten sig for jeres barn, og forventningerne er

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Sofie Koborg Brøsen KAN I FORSTÅ MIG?

Sofie Koborg Brøsen KAN I FORSTÅ MIG? Sofie Koborg Brøsen KAN I FORSTÅ MIG? Sofie Koborg Brøsen KAN I FORSTÅ MIG? Copyright Sofie Koborg Brøsen Grafisk formgivning af Kasper Kruse og Karlsson2/grafisk Illustreret af Peter Brøsen Tryk: Frederiksberg

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Møllevangskolen 7. årgang

Møllevangskolen 7. årgang December Møllevangskolen 7. årgang 2 Efter vi er startet i 7.klasse, er vi kommet op til de store hvor vi før var de ældste elever, er vi nu de yngste elever på gangen. Det kan medføre visse problemer

Læs mere

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde MOGENS BILLE Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde Pædagogisk Center Ballerup Kommune 2014 1 2 Skolen i 1914 fortalt af Edith fra Schwenckestræde. Edith fra Schwenckestræde 6 boede i et lille

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

Den udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne.

Den udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne. Da Bedste var barn Da Bedste var barn Den udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne. Du vil få viden om,

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Det skulle have været en helt almindelig dag

Det skulle have været en helt almindelig dag Det skulle have været en helt almindelig dag En højresvingsulykke gjorde Anne Marie Lodahl 75 procent hjerneskadet. I dag er hun formand for Hjerneskadeforeningen Thisted/Mors og kæmper for så meget åbenhed

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' sep 2008 Hold: 5. A, 5. B, 6. A, 6. B, 7. A, 7. B, 8. A, 8. B, 9. A, 9. B, 9. E Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Forældre evaluering 2015

Forældre evaluering 2015 Forældre evaluering 2015 Hvordan har det været at have sin daglige gang i Børnehaven Toftebo. En glæde at se hvor glad ens barn er hver eneste dag i Toftebo. Alle voksne kender ens barn, det gør forældrene

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08 Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 7-8.-3. klasse Generel tilfredshed Hvordan har du det med dine klassekammerater? Er du glad for at gå i skole? 8 7 4 6 3 2 1 godt

Læs mere

Åben skole i hårdt kvarter

Åben skole i hårdt kvarter 20 Åben skole i hårdt kvarter Tema I En ting er at tage hegnet ned og åbne et skoleområde for alle i et roligt parcelhuskvarter. Noget andet er at gøre det i et storbykvarter med tunge sociale udfordringer,

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

Kronprinsesse Mary på skoleudflugt i Næstved

Kronprinsesse Mary på skoleudflugt i Næstved Kronprinsesse Mary på skoleudflugt i Næstved Mandag den 6. oktober 2014 Foran skolen på Skt. Peders Kirkeplads i Næstved blev kronprinsesse Mary modtaget af undervisningsminister Christine Antorini og

Læs mere

Historier fra Risskov

Historier fra Risskov Historier fra Risskov Børnehjemmet SØLYST på Ndr. Strandvej Udsendt af Grundejerforeningen Vejlby Fed foråret 2016 SØLYST - DEN HVIDE VILLA PÅ NDR. STRANDVEJ Det er en stor gammel grosserervilla fra 30-erne

Læs mere

10. januar 2011, Nyhedsbrev nr. 4

10. januar 2011, Nyhedsbrev nr. 4 10. januar 011, Nyhedsbrev nr. 4 I dette nyhedsbrev præsenterer vi 3 forskellige online undervisningstilbud fra danske museer og science centre. De spænder over så forskellige emner som filmproduktion,

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 7. februar 2013 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne - om regler, Mobning,

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland Er det en veninde, som ikke er her mere? Jeg er meget ked af det, det er Nurzan, og hun skal tage af sted Vi har været sammen siden begyndelsen, også på det første

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 9. september 2010 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning,

Læs mere

Kapitel 8, Realeksamen, Gymnasiet,

Kapitel 8, Realeksamen, Gymnasiet, Kapitel 8, Realeksamen, Gymnasiet, 65 Realeksamen: Kammeraternes drillerier og udfrysningen af mig voksede i takt med at vi blev ældre. Kammeraterne mente der var noget galt med mig jeg var nok tosset.

Læs mere

23 GRUNDE TIL AT VÆLGE

23 GRUNDE TIL AT VÆLGE 23 GRUNDE TIL AT VÆLGE MARIESKOLEN #01 - Hvorfor vælge Marieskolen? Skolemakker! #02 - Hvorfor vælge Marieskolen? Lejrskole! #03 - Hvorfor vælge Marieskolen? Morgensamling! #04 - Hvorfor vælge Marieskolen?

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 Hold: 4.a, 4.b, 5.a, 5.b, 6.a, 6.b, 7.a, 7.b, 8.a, 8.b, 9.a, 9.b Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Hold: Køn: 9.klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed altid for det Ikke så Nej, slet Er du glad for din skole? 3 / 2

Læs mere

ham, og nu var de kærester og holdt i hånd og var lykkelige og sagde fjollede lyde til hinanden. Men bortset fra det var Birgers dage, ja, hele liv

ham, og nu var de kærester og holdt i hånd og var lykkelige og sagde fjollede lyde til hinanden. Men bortset fra det var Birgers dage, ja, hele liv 1. Panikangst Birgers far, Bent, havde et motto; det lød nogenlunde sådan her: Intet er så skidt, at det ikke kan blive værre. Egentlig kom det af den kendte talemåde om, at intet er så skidt, at det ikke

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Friskolen M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 2 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for det meste

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Hvordan er resultatrapporten bygget op? Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Rapporten giver jer en oversigt over resultaterne

Læs mere

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min

Læs mere

Undervisningsmiljøundersøgelse Unge Hjem - Efterskolen i Århus; 2011

Undervisningsmiljøundersøgelse Unge Hjem - Efterskolen i Århus; 2011 Undervisningsmiljøundersøgelse Unge Hjem - Efterskolen i Århus; 2011 Emne Spørgsmål Svarmulighed Antal besvarelser Antal respondenter Baggrundsspørgsmål Er du: Dreng 24 80 30 Pige 56 80 70 Generel tilfredshed

Læs mere

Gjorde noget de andre ikke kunne lide: 29 % Indholdet i madpakken: 14 % Andet: 29 %

Gjorde noget de andre ikke kunne lide: 29 % Indholdet i madpakken: 14 % Andet: 29 % Om venskab, drilleri og mobning Mobning foregår også i klasseværelset - tal og tendenser fra Børnerådets mobbeundersøgelse Når børn mobber hinanden, mobber de med meget personlige ting. Der mobbes mest

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 9. juni 2010 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 4.A, 4.B, 5.A, 5.B, 6.A, 6.B, 7.A, 7.B, 8.A, 8.B, 9.A, 9.B, 9.C M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 4. februar 2013 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Generel tilfredshed. Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke. Er du glad for din skole? 42 / 15% 202 / 73% 23 / 8% 11 / 4%

Generel tilfredshed. Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke. Er du glad for din skole? 42 / 15% 202 / 73% 23 / 8% 11 / 4% Generel tilfredshed Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet Er du glad for din skole? 42 / 15% 202 / 73% 23 / 8% 11 / 4% Er du glad for dine lærere? Ja, dem alle sammen Ja, de fleste Ja,

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 27. august 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

Ja, for det meste. Ja, altid. Ja, for det meste. Ja, altid. Ja, dem alle sammen. Ja, de fleste. Engang imellem. Ja, tit. Ja, for det meste.

Ja, for det meste. Ja, altid. Ja, for det meste. Ja, altid. Ja, dem alle sammen. Ja, de fleste. Engang imellem. Ja, tit. Ja, for det meste. Hvordan er resultatrapporten bygget op? Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Rapporten giver jer en oversigt over resultaterne

Læs mere

Kender jeg Ole Lund Kirkegaard?

Kender jeg Ole Lund Kirkegaard? Før jeg læser bogen Kender jeg Ole Lund Kirkegaard? Se på side 20. Her er billeder af 4 bøger. Nina Sahl Ole Lund Kirkegaard Gyldendal 1. Hvad hedder de 4 bøger? 1 2 3 4 2. Hvis du kender bøgerne, så tegn

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 30. januar 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse

I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse I LÆRE PÅ VÆRFTET Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse Helsingør Kommunes Museer 2013 Introduktion Velkommen til Helsingør Værftsmuseum. Museet handler

Læs mere

Interviewperson 1: Okay, kan I godt lide at gå i skole, hvis i sådan lige skal...?

Interviewperson 1: Okay, kan I godt lide at gå i skole, hvis i sådan lige skal...? Interview gruppe 1 Interviewperson 1: Vi kan jo lige starte med at sige hvad vi hedder Laust: Jeg hedder Laust og går i 9.klasse og er 16 år Eva: Jeg hedder Eva og jeg går også i 9.A og jeg er 15 år Cecilie:

Læs mere

Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 84 / 26% 198 / 61% 32 / 10% 10 / 3% 84 / 26% 178 / 55% 56 / 17% 6 / 2%

Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 84 / 26% 198 / 61% 32 / 10% 10 / 3% 84 / 26% 178 / 55% 56 / 17% 6 / 2% Dato4.december207 Generel tilfredshed Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke Er du glad for din skole? 84 / 26% 198 / 61% 32 / 10% 10 / 3% Er du glad for dine lærere? Ja, dem alle

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Den udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne.

Den udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne. Da Bedste var barn Da Bedste var barn Den udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne. Du vil få viden om,

Læs mere

Fokusgruppe - HTX Tirsdag den 13. november 2007

Fokusgruppe - HTX Tirsdag den 13. november 2007 Fokusgruppe - HTX Tirsdag den 13. november 2007 Deltagere: To elever fra 1. htx, to elever fra 2. htx, to elever fra 3. htx, uddannelseschef, evaluator og referent. Hvad er en god lærer? En lærer der ikke

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

studie Kristi genkomst

studie Kristi genkomst studie 14 Kristi genkomst 81 Åbningshistorie En aften, mens jeg gik i gymnasiet, sad jeg og spiste sammen med en af mine klassekammerater, og vi talte om Jesu genkomst. Som teenager havde jeg mange spørgsmål

Læs mere

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE Børns Vilkår er en privat, humanitær organisation, der siden 1977 har arbejdet for alle børn i Danmark med særlig fokus for de børn, som har det svært. Organisationen arbejder

Læs mere