Register over stofmisbrugere i behandling 1997

Transkript

1 Register over stofmisbrugere i behandling 1997 Kontaktperson: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Stofmisbrugsbehandling i amterne Amterne overtog den ansvaret for, at der tilbydes stofmisbrugsbehandling i form af dag- og døgntilbud til stofmisbrugere over 18 år (Lov nr. 432 af 14. juni 1995, der gennemfører ændringer i bistandsloven). Ansvaret for ordination, udlevering og kontrol med metadon blev ligeledes overført til amterne. Ordinationsretten kan dog efter aftale i nærmere bestemte tilfælde overlades til privatpraktiserende læger eller private klinikker. Loven indeholder en overgangsordning, således at alle metadonordinationer, som var i gang den 1. januar 1996, kunne fortsætte uændret året ud. Omlægningerne af behandlingssystemet har derfor også præget klientindskrivningerne i 1997, idet en del klienter er overgået fra praktiserende læge til amtet. Register over stofmisbrugere i behandling Samtidig oprettedes Sundhedsstyrelsens landsdækkende register over stofmisbrugere i behandling. Registeret er oprettet i samarbejde med Afdeling for Psykiatrisk Demografi ved Psykiatrisk Hospital i Århus, Amtsrådsforeningen, Socialministeriet og behandlingsstederne. Den første opgørelse fra dette register blev offentliggjort i Nye Tal fra Sundhedsstyrelsen nr. 4, 1997, og den omfattede de stofmisbrugere, der blev indskrevet i behandling i Denne opgørelse omfatter tilsvarende de misbrugere, der blev indskrevet i behandling i I tabellerne kan der forekomme mindre afvigelser mellem enkelttallene og totalerne. Disse afvigelser skyldes afrundinger inden for de enkelte amtskommuner. Omfanget af registreringen Registeret omfatter personer, der visiteres til behandling for stofmisbrug. Registeret omfatter klienter, der visiteres til såvel dag-, ambulant og døgnbehandling, som metadonunderstøttet og stoffri behandling. I 1996 manglede registrering af visse klienter i Frederiksborg, Roskilde og Ribe amter (Esbjerg Kommune). Opgørelsen for 1997 er mere komplet. Det antages, at kun de forholdsvis få misbrugere, der i nærmere bestemte tilfælde får metadon udleveret hos privatpraktiserende læger, mangler i registeret. I Tabel 1.1 er vist den amtsvise af klienter, der blev indskrevet i behandling i 1996 og i Her er udvalgt den sidste

2 2 indskrivning af klienten i 1997, såfremt klienten har været indskrevet flere gange. I alt var der forskellige stofmisbrugere, der blev indskrevet i behandling i Der var 58 misbrugere, der blev indskrevet flere gange i forskellige amter. Næsten halvdelen, dvs , af de misbrugere, der blev indskrevet i behandling i 1997, blev også indskrevet i 1996, og de indgår således også i 1996-opgørelsen. Baggrund for Sundhedsstyrelsens register Sundhedsstyrelsen har til opgave at overvåge udviklingen af narkotikamisbruget i Danmark. Til denne opgave hører bl.a. at have overblik over antallet af stofmisbrugere i Danmark. Det seneste skøn over antallet af tunge misbrugere i Danmark er på ca (Alkohol- og narkotikamisbruget, Sundhedsstyrelsen 1997). Skønnet er baseret på beregninger af udviklingen i dødelighed. Dette skøn understøttes af amternes skøn over antallet af tunge stofmisbrugere, som det er anført i Sundhedsministeriets kortlægning af metadonbehandling i amterne, december For at kvalificere overvågningen er det imidlertid vigtigt at udvikle flere kilder til viden. En af de væsentligste kilder er behandlingsinstitutionernes kendskab til de behandlingssøgende stofmisbrugere. Ud fra registeret er det muligt at få oplysninger om antallet af stofmisbrugere i behandling, hvilke stoffer der bruges, hvordan de indtages, misbrugernes alder, geografiske herkomst og deres socioøkonomiske situation. Endelig indsamles oplysninger om misbrugernes risikoadfærd. På længere sigt vil registeret kunne benyttes til at overvåge f.eks. dødeligheden blandt stofmisbrugere i behandling. Registreringen lever op til kravene om sammenlignelighed inden for EU.

3 3 Tabel 1.1: Klienter indskrevet på behandlingsstederne i 1996 og i Indskrevne i 1996 Indskrevne i 1997 Amt Antal Antal Københavns Kom , ,4 Frederiksberg Kom. 76 2,2 81 1,7 Københavns Amt , ,1 Frederiksborg Amt 39 1, ,8 Roskilde Amt 24 0, ,0 Vestsjællands Amt 140 4, ,6 Storstrøms Amt 129 3, ,9 Bornholms Amt 23 0,7 13 0,3 Fyns Amt , ,1 Sønderjyllands Amt 126 3, ,3 Ribe Amt 191 5, ,8 Vejle Amt , ,1 Ringkøbing Amt 58 1,7 85 1,8 Århus Amt 326 9, ,3 Viborg Amt 30 0,9 54 1,2 Nordjyllands Amt 218 6, ,6 Hele landet ,0 Bemærkninger: a. Frederiksborg, Roskilde og Ribe amter er ikke komplette for 1996 b. Klienter indskrevet i flere amter i 1997 indgår i tabellen. Antallet af indskrevne i 1996 og 1997 Antal indskrivninger i Københavns Kommune Som det ses af Tabel 1.1 er antallet af indskrivninger i 1997 forøget med en tredjedel i forhold til Dette skyldes bl.a. en bedre registrering, jf. side 1. Men forøgelsen skyldes også en udvidelse af behandlingskapaciteten. Andelen af klienter fra Københavns Kommune er steget fra at udgøre 22 pct. af indskrivningerne i 1996 til at udgøre næsten en tredjedel af alle indskrivninger, idet antallet af indskrevne personer fordobledes fra 1996 til En væsentlig del af stigningen kan tilskrives, at klienter, der hidtil havde været i behandling hos privatpraktiserende læger og private metadonklinikker, er blevet visiteret til behandling i amtet i løbet af Således er klienter hos praktiserende læger blevet gennemgået og enten indskrevet i Københavns Kommunes institutioner eller tilbagevisiteret til praktiserende læger. Hvor denne forskel i populationens sammensætning i 1997 i forhold til i 1996 må formodes at påvirke landstallene, vil det blive nævnt i det følgende.

4 4 Alder og køns Kønsen blandt misbrugerne, der blev indskrevet i behandling i 1997 var 73 pct. mænd og 27 pct. kvinder, hvilket svarer til kønsen i Gennemsnitsalderen ved indskrivningen var 32,5 år for såvel mænd som kvinder. Gennemsnitsalderen er således steget med et halvt år i forhold til gennemsnitsalderen ved indskrivning i Dette stemmer godt overens med, at halvdelen af de indskrevne i 1997 også blev indskrevet i 1996 denne del af populationen trækker gennemsnitsalderen op. Gennemsnitsalderen for klienter indskrevet i Københavns Kommune var 35 år. På Bornholm adskiller gennemsnitsalderen sig også markant fra de øvrige amter, idet gennemsnitsalderen er 41 år. Der er dog kun 13 misbrugere indskrevet i 1997 i Bornholms Amt. Alder og køns er vist i Figur 1.1. Figur 1.1: Alder og køns for klienter, indskrevet på behandlingsstederne i Kvinder Mænd Nationalitet 6,5 pct. (296) af klienterne er indvandrere. Indvandrerne kommer fra ca. 40 forskellige nationer. Flest er fra Iran (56), og dernæst kommer Tyrkiet (30), Norge (24) og Pakistan (19). 73 af klienterne svarende til 1,6 pct. af misbrugerne angiver at være andengenerationsindvandrere. Også her adskiller misbrugerne indskrevet i Københavns Kommune sig fra resten af landet. Indvandrernes andel af de københavnske stofmisbrugere, der er i behandling, udgør 12 pct. (179 klienter). Dette svarer til befolkningssammensætningen, såvel i Københavns Kommune som

5 5 på landsplan. Klienternes Forsørgelsesstatus Hovedparten af klienterne lever af enten kontanthjælp (55 pct.), førtidspension (23 pct.) eller arbejdsløshedsdagpenge (6 pct.). 7 pct. har en lønindkomst, mens 2 pct. får SU eller aktiveringsydelse, jf. Tabel 1.2. Klienternes forsørgelsesstatus svarer stort set til status i I Københavns Kommune adskiller klienternes forsørgelsesstatus sig fra landet som helhed, idet 30 pct. er på førtidspension. Årsagen til dette er, at der er flere i de ældre aldersgrupper, der er på førtidspension end i de yngre - og de københavnske misbrugere er i gennemsnit ældre ved indskrivningen end misbrugerne i det øvrige land. Tabel 1.2 Forsørgelsesstatus for klienter i stofmisbrugsbehandling, som blev indskrevet i Forsørgelsesstatus Antal Kontanthjælp Førtidspension Lønindkomst Arbejdsløshedsdagpenge Sygedagpenge Anden indtægt 59 1 SU 34 1 Aktiveringsydelse/løn med tilskud 34 1 Revalidering 33 1 Uoplyst I alt Familie og børn Mens 31 pct. af kvinderne er samlevende, er dette kun tilfældet for 18 pct. af mændene. 504 af klienterne har ét eller flere hjemmeboende børn under 18 år. I alt 778 børn bor sammen med en misbruger i behandling. Antallet af børn er opgjort, som om de kun boede sammen med én stofmisbruger i behandling. Derfor vil børn, der bor sammen med to stofmisbrugere i behandling, være medregnet dobbelt. Endvidere medregnes her alle børn i hjemmet, også hvis misbrugeren ikke har forældremyndigheden over barnet. Antallet af børn under 18 år, som stofmisbrugere har forældremyndighed over, er børn, hvor en stofmisbruger har forældremyndigheden, er anbragt uden for hjemmet.

6 6 Boligforhold Tabel 1.3 viser klienternes boligforhold. Det ses, at der er forholdsmæssigt flere misbrugere i Københavns Kommune, der bor i selvstændig bolig end i landet som helhed. 10 pct. af misbrugerne i Københavns Kommune har bolig i herberg/pensionat, mens dette er tilfældet for 5 pct. af misbrugerne i landet som helhed. Tabel 1.3: Boligforhold for klienter i stofmisbrugsbehandling, som blev indskrevet i 1997 Alle indskrevne Indskrevne i Københavns Kommune Indskrevne i landet i øvrigt Antal Selvstændig bolig Familie og venner Lejet værelse Gaden/ingen bolig Herberg/pensionat Institution Støttebolig/bofællesskab Fængsel Familiepleje Uoplyst I alt Uddannelse I Tabel 1.4 er klienternes uddannelsesniveau vist. 15 pct. af klienterne har en uddannelse, der rækker videre end folkeskolens grunduddannelse. Til sammenligning har ¾ af befolkningen i de tilsvarende aldersklasser en uddannelse ud over folkeskolens grunduddannelse.

7 7 Tabel 1.4: Uddannelsesniveau for klienter i stofmisbrugsbehandling, som blev indskrevet i 1997 Uddannelse Antal 8. klasse eller tidligere kl. folkeskolens afgangseksamen kl folkeskoleeksamen Efterskoleuddannelse 39 1 Studentereksamen, HF, HH, HTX EFG basisår Erhvervsfaglig grunduddannelse Kortere videregående uddannelse 47 1 Længere videregående uddannelse 22 0 Lang videregående uddannelse 6 0 Uoplyst I alt Misbrugets art Klienter bliver ved indskrivningen spurgt om hvilke stoffer, der er blevet anvendt inden for den sidste måned før indskrivning, hvor hyppigt stofferne er anvendt, indtagelsesform samt debutalder for misbruget. Fordelingen af forbruget af stoffer inden for den sidste måned før indskrivningen er vist på Tabel 1.5. Heroin er det hyppigst anvendte stof, men hash, metadon og benzodiazepiner anvendes også af mange. Fordelingen af anvendte stoffer svarer stort set til en blandt de stofmisbrugere, der blev indskrevet i behandling sidste år. Langt de fleste stofmisbrugere, der søger behandling, bruger flere stoffer. Kun 30 pct. af klienterne havde kun brugt ét stof i måneden inden indskrivningen. Langt de fleste af enkeltstofmisbrugerne bruger opioider, især heroin og metadon. Der er 415 misbrugere, hvor der ikke foreligger oplysninger om misbrugets art. For 284 misbrugere skyldes det, at de har været stoffri sidste måned.

8 8 Tabel 1.5: Misbrugets på anvendte stoffer for klienter indskrevet i 1997 Anvendt stof Antal brugere Heroin Hash Metadon Benzodiazepiner Alkohol 755 Amfetamin 574 Kokain 513 Illegal metadon 407 Temgesic 305 Andet 135 Ecstasy 80 LSD 78 Opløsningsmidler 30 Debutalder for hash og heroin Hash I Figur 1.2 og 1.3 er vist aldersen ved debut for de hyppigst anvendte stoffer, heroin og hash. I alt havde misbrugere røget hash inden for den sidste måned. For hashmisbrugere foreligger der oplysning om alder ved førstegangsbrug af hash. 82 pct. (1.127) af de misbrugere, der havde røget hash inden for den sidste måned før indskrivning og hvor debutalderen er oplyst, debuterede inden de fyldte 18 år. I 1996 udgjorde denne andel ¾ dele af misbrugerne. Figur 1.2: Alder ved brug af hash første gang for klienter indskrevet i behandling i kvinder mænd

9 9 Heroin Der foreligger oplysninger om debutalder for ud af heroinmisbrugere. Heroindebuten ligger typisk noget senere. Af de aktuelle heroinmisbrugere debuterer 26 pct. før de fylder 18 år, 45 pct. mellem 18 og 25, og resten senere. Figur 1.3: Alder ved brug af heroin første gang for klienter indskrevet i Kvinder Mænd Hovedstof Hvis det er muligt for klienten at angive hvilket stof, der foretrækkes, bliver dette stof registreret som hovedstof. Hovedstoffet er således det stof, som misbrugeren helst går efter. Som det fremgår af Tabel 1.6 angiver af de klienter, der har oplyst et hovedstof, at heroin er hovedstoffet. Tabellen inkluderer kun misbrugere, der har opgivet hovedstof. 781 klienter har ikke oplyst hovedstof. Når så stor en andel af de indskrevne klienter i Københavns Kommune angiver metadon som hovedstof, skyldes det, at klienterne hyppigere er indskrevet i behandlingssystemet fra behandling hos privatpraktiserende læge, privat metadonklinik eller fra en indledende medikamentel stabilisering.

10 10 Tabel 1.6: Fordeling af hovedstof for klienter indskrevet i stofmisbrugsbehandling i 1997 Indskrevne i Hovedstof Alle indskrevne Københavns Kommune Antal Heroin ,8 30,8 Ordineret metadon ,1 61,1 Hash ,5 2,4 Morfin/ketogan 105 2,8 0,8 Illegal metadon 83 2,2 3,4 Amfetamin 76 2,0 0,4 Benzodiazepiner 54 1,4 0,2 Andet 21 0,6 0,3 Kokain 25 0,7 0,6 Temgesic 27 0,7 0,0 Opløsningsmidler 2 0,1 0,0 I alt ,0 100,0 781 klienter, der ikke har oplyst hovedstof, er ikke medtaget i tabellen Opioider Debutalder for brug af hovedstof Misbruget af opioider omfatter stofferne heroin, metadon, Temgesic og morfin/ketogan (85 pct.) af de klienter, der har angivet et hovedstof, er misbrugere af opioider. Figur 1.4 viser alder- og kønsen ved førstegangsbrug af hovedstof. For de klienter, der har kunnet oplyse debutalder, gælder, at en tredjedel var brugere af hovedstoffet, inden de fyldte 18 år. Inden 25-års alderen havde yderligere 37 pct. startet misbruget, mens 23 pct. debuterede i alderen år. Kun 6 pct. er startet efter det fyldte 35. år.

11 11 Figur 1.4: Alder og køns ved første brug af hovedstoffet for klienter indskrevet i stofmisbrugsbehandling i Kvinder Mænd Indtagelseshyppighed Langt de fleste (89 pct.) af de klienter, der har kunnet angive et hovedstof, har indtaget stoffet dagligt Nytilkomne i behandling Andel nytilkomne Heroinmisbruget Indtagelsesmåde for heroin En fjerdedel (1.123) af klienterne angiver ved indskrivning, at de ikke har været i behandling tidligere, mens 72 pct. (3.276) angiver at have været i behandling før. Resten er uoplyste. Her adskiller misbrugerne, der bliver indskrevet i Københavns Kommune sig fra det øvrige land. Kun 12 pct. af de indskrevne i 1997 i Københavns Kommune har ikke tidligere været i behandling. Andelen af heroinmisbrugere blandt de tidligere behandlede er sammenlignet med andelen blandt de stofafhængige, der indskrives i behandling første gang. Andelen af heroinmisbrugere er lidt mindre (47 pct.) blandt de tidligere behandlede end andelen af heroinmisbrugere, der indskrives første gang, idet andelen her er 57 pct. Dette skyldes, at der blandt de tidligere behandlede er mange i heroinmisbrugere, som nu er i metadonbehandling. Der er også forskel på måden, heroinen indtages på mellem de tidligere behandlede og de, der indskrives i behandling for første gang. Blandt de misbrugere, der tidligere har været i behandling, er der dobbelt så mange, der injicerer heroinen som rygere, mens der er næsten lige mange, der injicerer heroinen som rygere af

12 12 heroinen blandt de førstegangsbehandlede heroinmisbrugere. Dette svarer til, at 62 pct. af de heroinmisbrugere, der tidligere har været i behandling injicerer, mens kun 40 pct. af de førstegangsbehandlede injicerer stoffet. Hovedstof Indtagelsesmåde for hovedstof Risikoadfærd Også i valget af hovedstof er der forskel mellem de nytilkomne i behandling og de, der har været i behandling tidligere. Næsten 40 pct. (1.285) af de tidligere behandlede angiver at hovedstoffet er metadon, mens dette kun er tilfældet for 3 pct. af de nye. Hash foretrækkes også hyppigere blandt de nye i behandling. 21 pct. (244) blandt de nye angiver hash som hovedstof, mens dette kun er tilfældet for 4 pct. (132) af de tidligere behandlede misbrugere. Ovennævnte forskelle giver sig også udslag i måden, hovedstoffet indtages på. De fleste 54 pct. (486) nye i behandlingssystemet ryger stoffet (hash og heroin), mens 52 pct. (1.379) af de tidligere behandlede drikker/spiser stoffet (metadon). Endelig er klienterne ved indskrivningen blevet spurgt, om de nogensinde har delt sprøjte med andre, og om de har gjort det inden for den sidste måned. Når der spørges til risikoadfærden nogensinde, oplyser 756 (17 pct.) misbrugere, at de har delt værktøj med andre. Her er der (58 pct.), der ikke har besvaret spørgsmålet. Dette skyldes bl.a., at misbrugerne fra Københavns Kommune kun bliver spurgt om risikoadfærden inden for den sidste måned. Inden for denne periode oplyser 228 misbrugere, at de har delt værktøj. Her er der uoplyste. Da der er så mange uoplyste, kan tallene ikke anvendes til at analysere tendensen.