Dit barn, din skole, dit valg...

Transkript

1 Dit barn, din skole, dit valg... Valg til skolebestyrelserne 2006 Deltag i valget på dit barns skole Alle Odenses folkeskoler skal vælge nye skolebestyrelser. Valg til skolebestyrelser er en del af vores demokratiske samfund. Som forælder kan du præge dit barns skole ved at deltage i valget. Enten ved at stille op, eller ved at deltage ved valgmødet. Denne avis giver et overblik over, hvad et skolebestyrelsesvalg indebærer, og hvad skolebestyrelserne laver. Skolebestyrelserne har indflydelse på mange forhold. De deltager ved ansættelser af lærere og skoleinspektører, godkender undervisningsmidler og de kan for eksempel have indflydelse på, hvilken mad, der bliver solgt fra skolens madbod. Derfor er der al mulig god grund til at deltage i valget. Skolebestyrelserne har også indflydelse, når en skole skal bygges om, som det fremgår af midteropslaget i denne avis. På hver skole skal der vælges syv forældre til bestyrelsen. Valget starter med, at der er valgmøde på hver skole 30. januar På de fleste skoler ender valgmødet med, at der bliver valgt en skolebestyrelse i enighed. Det kaldes fredsvalg. Men i nogle tilfælde bliver man ikke enige på valgmødet. Derfor bliver der et valg, hvor forældrene skal afgive stemmer skriftligt. Det kaldes et kampvalg. Bliver der kampvalg, skal stemmer afgives senest 9. marts. Venlig hilsen Skoleafdelingen Børn- og Ungeforvaltningen Odense Kommune Andreassens skole Johnny Andreassen har været med siden H.C. Andersen Skolen startede. Som skolebestyrelsesformand bruger han meget tid på skolen. Side 2 3 Det var overvældende Mette Fischer Rasmussen synes det var overvældende, da hun kom ind i en skolebestyrelse for to år siden. Side 6 Vestre Skole bygges om Vestre Skole er under stor ombygning, og skolebestyrelsen har været med til at bestemme. Side 4 5 Rummelighed i skolen Støttelærere og særlig undervisning skal hjælpe børn med særlige behov til at blive i folkeskolen. Bagsiden

2 2 VALG TIL SKOLEBESTYRELSERNE I ODENSE KOMMUNE 2006 Johnny Andreassen er med til morgensamling på H.C. Andersen Skolen. Eleverne synes det er sjovt, at der pludselig er en voksen med. Andreassens skole Johnny Andreassen har været med lige siden H.C. Andersen Skolen blev bygget. Jeg føler det er min skole, siger skolebestyrelsesformanden. Han har fulgt H.C. Andersen Skolen på nært hold lige fra starten i Jeg har været med til at ansætte samtlige lærere, siger Johnny Andreassen, skolebestyrelsesformand på Vollsmose-skolen. Til daglig arbejder han som maskinarbejder, men mange aftner bruger han på skolen. Der er 10 årlige møder i skolebestyrelsen plus et par møder med hele forældreflokken. Jeg prøver også at være med til et møde i hver klasse årligt. Jeg synes skolebestyrelsen skal være synlig for forældrene, siger han. De fleste forældre ved, hvem Johnny Andreassen er, og derfor kommer de tit til ham og stiller spørgsmål og kommer med ros eller klager over skolen. Jeg føler det er min skole. Jeg har været med til at bygge den op, siger Johnny Andreassen, der er 53 år. H.C. Andersen Skolen er en af Odenses nyeste skoler, og den har omkring 60 procent indvandrerbørn og 40 procent danske. Ingen forlanger at man bruger så meget tid på skolebestyrelsen som Johnny Andreassen. Som medlem af en skolebestyrelse behøver man kun at komme til de 10 årlige møder og give sin mening til kende. Skoleledelsen skal give de nødvendige informationer til skolebestyrelsen. For Johnny Andreassen er det bare blevet en livsstil at bruge meget af sin tid på sine to døtres skole. Kun få regler Fordi han har været med fra starten har han også en aktie i det meste af det, der sker på skolen. Det gælder også ordensreglerne. Fra begyndelsen satte vi os for, at vi ikke ville stille en hel masse regler op. Vi ville kun have de regler, som er nødvendige, fortæller han. Derfor har skolen kun nogle få regler. Børnene må ikke gå med baseballkasketter. Det ser måske sejt ud på gaden. Men ikke i skolen. Skolen vil ikke have nogen usund mad inden for skolens område. Cola, slik og mælkesnitter er på den sorte liste. Madboden sælger også kun sund mad. Børnene må ikke gå med deres udesko indenfor. For det ville larme for meget. Det er faktisk alt, hvad der står i ordensreglerne. Stille Skolen lægger vægt på, at børnene også lærer at tie stille. Til morgensamlingen denne torsdag morgen stiller skoleinspektør Anna Vadgaard sig op for at sige velkommen. Hun står stille og venter på at børnene tier. De ved godt, hvad hun vil, og efter nogle få sekunder er der ro. Tilbud om skolemad Om få år kan skoleeleverne på alle folkeskoler i Odense købe mad på skolen. Byrådet har bevilget en ramme på 3,7 mio. kroner til at skolerne kan indrette madboder. Hidtil har kun få skoler tilbudt, at eleverne kunne købe mad. Mange børn har ikke madpakke med i skolen og spiser måske usund fastfood. Det er baggrunden for, at byrådet gerne ville sikre et tilbud om sund mad til eleverne. Det er op til skolebestyrelserne på de enkelte skoler, hvordan madboderne skal fungere.

3 VALG TIL SKOLEBESTYRELSERNE I ODENSE KOMMUNE Hvad laver en skolebestyrelse? Hvorfor skulle jeg stille op til skolebestyrelsen? Skolebestyrelsen har indflydelse på skolebørnenes hverdag og trivsel. Man behøver ikke at have særlig indsigt i skoleforhold for at blive valgt. Man sidder i bestyrelsen for at give sin mening til kende som forældre til børn på skolen. Hvem sidder i skolebestyrelsen? Syv forældre vælges for en 4-årig periode. Desuden vælges to medarbejderrepræsentanter og to elever. Skolelederen fungerer som sekretær for bestyrelsen. Hvad bestemmer skolebestyrelsen? Mens det er byrådet, der træffer de overordnede beslutninger om økonomi, så har skolebestyrelsen kompetence på en række områder, som vedrører den enkelte skole. Skolebestyrelsen kan beslutte, hvordan undervisningen skal organiseres. For eksempel kan skolebestyrelsen godkende eller afvise nye skolebøger. Skolebestyrelsen udformer skolens overordnede mål. Den kan for eksempel vedtage en politik for mobning, en kostpolitik eller fastlægge ordensregler. Skolebestyrelsen skal ifølge Folkeskoleloven høres ved ansættelse af skoleleder og lærere. Dermed har bestyrelsen stor indflydelse. Den daglige ledelse af skolen varetages af skolelederen, som har det pædagogiske og administrative ansvar. Dit barn, din skole, dit valg... Efter en morgensang er der fem piger, der optræder med break-dance. Anna Vadgaard var den først ansatte på den nye skole, som fungerer efter nye pædagogiske principper, hvor pædagoger og lærere arbejder tæt sammen. Heldagsskole Lige nu er heldagsskolen et vigtigt emne på H.C. Andersen Skolen. Sammen med de to andre Vollsmoseskoler skal skolen indføre heldagsskole fra næste skoleår. Det vil sige, at eleverne skal være på skolen til klokken 16. Vi har brugt meget tid i skolebestyrelsen på at diskutere, hvad der skal lægges ind i de ekstra timer. Vi havde et stormøde med alle forældre, og der er nedsat en gruppe med 10 forældre til at komme med nærmere forslag, siger Johnny Andreassen. Beslutningen om heldagsskole i de tre Vollsmose-skoler er taget af Odense Byråds Børn- og Ungeudvalg. Meningen er, at indvandrerbørn skal opnå større kontakt med et dansktalende miljø. Mange børn i Vollsmose går slet ikke i skolefritidsordning. Ordningen har været omdiskuteret, men Johnny Andreassen er meget positivt stemt. Han tror ordningen vil gavne integrationen af de tosprogede børn. Stor indsats for læsning Der vil de kommende år blive gjort en ekstra indsats for læsning på de odenseanske skoler. Den internationale PISA-undersøgelse har vist, at danske børn læser for dårligt. Derfor har byrådet bevilget penge til en forstærket læseindsats. Hvad betyder ordene? Folkeskolen er fuld af pædagogiske fagudtryk, som kan være svære at forstå. Her er en forklaring på nogle af de fine ord : AKT-vejleder: En AKT-vejleder er den enkelte skoles ekspert i børn med særlige vanskeligheder. AKT står for adfærd, kontakt og trivsel. AKT-vejlederen underviser børn med vanskeligheder og rådgiver sine kolleger på det område. Almene kompetencer: Evner og kompetencer, som ikke er faglige. For eksempel evnen til at tage ansvar, fungere i en gruppe, og behandle hinanden ordentligt. Pædagogisk Råd: Rådet består af alt pædagogisk personale, det vil sige alle lærere og pædagoger på skolen. Rummelighed: Inden for skoleverdenen betyder rummelighed, at der er plads til alle slags børn i skolen, også handicappede børn. Gennem de sidste år har Folketinget lagt stigende vægt på, at Folkeskolen skal kunne rumme børn med handicaps.

4 4 VALG TIL SKOLEBESTYRELSERNE I ODENSE KOMMUNE 2006 Skolebestyrelse former byggeri Sådan ser arkitektens model af den kommende UFO på Vestre Skole ud. Det bliver en luftig bygning. Foto: Lotus Arkitekterne På Vestre Skole har skolebestyrelsen været med til at forme en ombygning af skolen. En anden vigtig opgave har været at udpege en ny inspektør. Vestre Skole gennemgår i disse år en stor ombygning for 14,9 millioner kroner, og fra begyndelsen har skolebestyrelsen været involveret i byggeriet. Kirsten Bernburg, medlem af skolebestyrelsen, og Torben Rosbach, Hvor lang tid tager det? Hvor meget tid skal man sætte af til at arbejde i en skolebestyrelse? Ja, der er jo omkring 10 møder om året, og det kræver egentlig bare, at man møder op til dem, siger Kirsten Bernburg, medlem af skolebestyrelsen på Vestre Skole, og tidligere formand. Ud over det er det op til ens temperament, hvor meget arbejde man vil lægge i det, siger hun. Selv har hun haft nogle ekstra møder, fordi hun har involveret sig i nogle udvalg, blandt andet da skolen skulle ansætte en ny skoleinspektør. Men det har været frivilligt. formand, er enige om, at de har kunnet påvirke byggeriet. Vi har haft indflydelse igennem projekteringen af byggeriet, siger Kirsten Bernburg, mens hun viser rundt i en skole, som er under stor ombygning. Den ene fløj er én stor byggeplads med en vrimmel af murere og malere. Vi venter os meget af det. Hidtil har det jo været en gammeldags skole med en opgang i hver ende af fløjene. Skolen trængte meget til en renovering, siger Kirsten Bernburg, som har siddet i skolebestyrelsen i otte år. Midt mellem de to gamle fløje er der opbygget et stativ af svære stålbjælker. Det skal bære en flyvende 1. sal, som skal binde de to fløje sammen. Nedenunder skal der fortsat være skolegård. To store gamle træer på hver side af den nye bygning er omhyggeligt blevet bevaret. De kommer til at spille sammen med den nye glasbygning. Inde i de hundrede år gamle skolebygninger bliver der også lavet om. Blandt andet bliver der lavet døråbninger mellem nabolokaler. Så kan dørene åbnes, hvis to klasser skal arbejde sammen, eller hvis eleverne skal lave gruppearbejde. Det var arkitekten, som fik ideen til den flyvende bygning, som nu har fået øgenavnet UFO en. Men ønsket om at binde de to fløje sammen kom fra forældre og lærere. Skolen og forældrene ville også gerne have haft de to gamle gymnastiksale omdannet til en multihal til store fælles-arrangementer, men det er der ikke blevet råd til i byggebudgettet på 14,9 millioner kroner. Trafik På et andet område har skolebestyrelsen haft en meget konkret indflydelse. Skolebestyrelsen syntes, at krydset Vandværksvej-Vesterbro var for farligt for skolebørnene, og det lykkedes at få kommunen til at lukke for gennemkørsel, så skolevejen blev mere sikker for børnene. Torben Rosbach og Kirsten Bernburg er tilfredse med, at der er et godt samarbejdsklima mellem skolens ledelse og forældrene i skolebestyrelsen. Tonen er venskabelig og drillende. Vi har et godt samarbejde, og der er en åben dialog, siger Torben Rosbach, der har siddet i skolebestyrelsen i to år. Ja, vi kan sige til ledelsen, hvis der er noget, vi er utilfredse med, eller noget, der går for langsomt. Det bliver modtaget positivt, supplerer Kirsten Bernburg. Byggeriet er bare et enkelt eksempel på, at skolebestyrelsen har magt og indflydelse. Men Kirsten Bernburg vil nødig tale om magt. Vi ser os ikke som en magtfaktor, men som en samarbejdspartner, siger hun. Ansatte skoleinspektør Et tredje eksempel på indflydelse er ansættelse af en ny skoleinspektør, som skete for halvandet år siden. Der var et ansættelsesudvalg, som diskuterede, hvilken slags inspektør vi gerne ville have. Et af kriterierne var, at personen skulle være

5 VALG TIL SKOLEBESTYRELSERNE I ODENSE KOMMUNE Oppe over jernbjælkerne skal svæve en bygning, som skal rumme Vestre Skoles bibliotek. Kirsten Bernburg og Torben Rosbach fra skolebestyrelsen følger byggeriet, som vil binde de to gamle bygninger sammen. Læg mærke til, at træerne i skolegården har fået lov at blive stående. klar til at gå ind i konflikter, siger Kirsten Bernburg. Hun var med i en lille gruppe af lærere og forældre, som arbejdede med at formulere stillingsopslaget og dermed kravene til den ny inspektør. Det var en givende proces, og vi blev enige om nogle krav til den ny Efter grov mobning mellem elever på skolen tog Torben Rosbach og den øvrige skolebestyrelse problemet op. Vi mødte op i samtlige klasser for at diskutere problemet, fortæller han. inspektør, siger hun. Bestyrelsen er tilsvarende også med til at ansætte de enkelte lærere. Skolerne står selv for ansættelse af lærere. Men ansættelse af skoleleder skal altid godkendes af Odense Kommunes Skoleafdeling. Mobning på nettet En fjerde sag, som er taget op i skolebestyrelsen, er mobning på nettet. Det viste sig i foråret 2005, at elever gik ind på hjemmesiden Arto.dk og generede hinanden, men under anonymitetens dække. Eleverne kunne skrive nogle grove ting til hinanden beskyttet af anonymiteten. Der var ukvemsord og trusler om død og ødelæggelse, fortæller Torben Rosbach. Det fik os til at tage sagen op i skolebestyrelsen. Vi bad skolens lærere om at tage det op på lærermøderne, og til forældremøder i de enkelte klasser mødte vi op for at gøre opmærksom på problemet. Jeg var selv i tre klasser, og forældrene tog problemet meget alvorligt, og vi fik en god diskussion. Jeg tror bestemt, at forældrene tog budskabet med sig hjem til børnene, siger Torben Rosbach. Odense-skoler moderniseres De fleste af Odenses folkeskoler gennemgår i disse år en modernisering. Der er afsat et beløb til skolerne, alt efter hvor gamle eller nedslidte bygningerne er. I alt skal der i årene bruges 300 millioner kroner til at renovere skolerne. Moderniseringsplanen indebærer, at der som minimum indrettes Pædagogisk Servicecenter (bibliotek), lærerarbejdspladser og gruppelokaler til eleverne. Det hænger sammen med, at skolernes hverdag er ændret meget fra klasseundervisning med enkelte lærere hen mod mere differentieret undervisning, hvor der arbejdes på tværs af klasser og i grupper. Desuden arbejder lærerne mere i teams end tidligere. Byggeprojektet på hver skole ledes af et byggeudvalg, hvor Odense Kommunes skolechef er formand. I udvalget sidder også skoleinspektøren. De fleste skoler nedsætter også en byggegruppe med repræsentanter for medarbejdere og forældre, som fungerer som rådgiver for byggeudvalget. Derigennem kan forældrene få indflydelse. Administrationschef Bent Hansen, Odense Kommunes skoleafdeling, følger ombygningen af skolerne på tæt hold. Han erkender, at skolerne ikke vil være fuldt ud opdaterede i Vi mangler stadig mange af skolernes faglokaler, siger han.

6 6 VALG TIL SKOLEBESTYRELSERNE I ODENSE KOMMUNE 2006 Mette Fischer Rasmussen, pædagog, medlem af skolebestyrelsen, Risingskolen. Mor til tre børn, hvoraf to går på Risingskolen. Privatfoto Først var det overvældende Jeg har været medlem af skolebestyrelsen på Risingskolen i to år. Jeg husker tydeligt, at det føltes overvældende at komme ind i skolesystemet. Et er at være forælder og orientere sig om sine børns klasser. Noget helt andet er at skulle sætte sig ind i de mange nye ting og forhold omkring hele skolen. Ret hurtigt oplevede jeg dog stor velvilje i skolebestyrelsen til at få nye med i arbejdet. Jeg var blandt andet med til ansættelsessamtaler for nye lærere. Hvad er det så for emner og områder vi arbejder med i skolebestyrelsen? Det er alt lige fra at prioritere vores pose penge til at debattere holdninger. Meget af budgettet er jo givet på forhånd, fordi driften af en skole rummer faste punkter, men vi har også måttet træffe nogle valg og prioritere. Så mærker man hvad indflydelse kan betyde i praksis. Rå tone Vi har i samarbejde med lærerne sat fokus på et vigtigt område, nemlig begrebet samfærdsel. Vi har oplevet og oplever, at tonen generelt bliver mere rå og grovkornet, så vi besluttede at nedsætte et udvalg, der skulle se på, hvordan vi kan forbedre tonen. Vi har inviteret nogle foredragsholdere, blandt andre Anders Bondo fra Danmarks Lærerforening og psykolog John Halse, og i foråret 2006 skal der være emneuge om samfærdsel. Derudover er det hensigten at forældrene skal inddrages gennem forældremøder. Jeg synes, det er en spændende proces for skolen og glæder mig til at være med. I skolebestyrelsen har vi undertiden oplevet, at det er svært at nå at komme nok i dybden med emner på de månedlige møder, da der er nogle faste punkter, som skal nås. Derfor har vi prioriteret at bruge en lørdag hvert halve år og simpelthen få lidt mere tid til fordybelse. Her kan vi diskutere emner som evaluering, holddeling og den faseopdelte skole. Hvad er værdierne ved den faseopdelte skole og er der ulemper? For mig som almindelig lægmand/kvinde er det da store opgaver Sådan foregår valget Dit barn, din skole, dit valg... Reglerne for skolebestyrelsesvalg er ændret. Nu opstiller kandidaterne individuelt i stedet for på lister. Der vælges nye skolebestyrelser på alle folkeskoler i januar-marts. Bestyrelserne skal tiltræde 1. april. De skal fungere de kommende fire år. Valgmødet er den første og vigtigste begivenhed i valghandlingen. Her kan alle forældre deltage. Det er her du kan få indflydelse på dit barns skole. Valgmødet holdes mandag 30. januar 2006 kl på alle folkeskoler i Odense. På mødet bliver der orienteret om regler for valget, som er ændret i år. Tidligere skulle kandidater stille op på kandidatlister, men fra i år er der individuel opstilling. De nye regler betyder også, at kandidaterne selv har ret til at forhandle, hvem der skal sidde i skolebestyrelsen, og hvem der eventuelt skal være suppleanter til bestyrelsen. De forsamlede forældre kan på valgmødet lave en uformel afstemning om, hvem der skal have plads i skolebestyrelsen. En sådan afstemning vil dog ikke være bindende for kandidaterne. Fredsvalg Ender valgmødet i enighed, vil valghandlingen typisk være slut. Men andre kandidater har stadig ret til at melde sig indtil 10 dage efter valgmødet. Alle kandidater bliver så orienteret om, hvem der har meldt deres kandidatur. Derefter har kandidaterne fire dage til at forhandle om, hvilke syv personer, der skal sidde i skolebestyrelsen, og hvilke der skal være suppleanter. Hvis der på den måde opnås enighed, kaldes det fredsvalg, og valghandlingen er dermed slut. Der skal være mindst fire stillere for hver kandidat, og en forælder kan godt være stiller for flere kandidater. Kampvalg Hvis kandidaterne ikke bliver enige om hvem, der skal indtræde i skole-

7 VALG TIL SKOLEBESTYRELSERNE I ODENSE KOMMUNE og emner, men igen synes jeg, at jeg får et indblik i, hvad der rører sig på skoleområdet og derved forholder mig mere til, hvad jeg synes er godt og skidt. Det er spændende. Af aktuelt stof kan jeg nævne det frie skolevalg og det at være integrationsskole i det område vi ligger i. Vi mener, at vi på nuværende tidspunkt har en god balance i forhold til tosprogede børn, men frygter at kunne have svært ved at bevare balancen, hvis vi ikke får politikernes fokus på at støtte dette vigtige arbejde. Her kan efteruddannelse til lærerne og eventuelt udvidet skolegang nævnes som muligheder. Efter to års arbejde i skolebestyrelsen har jeg en følelse af, at der er sammenhæng i vores arbejde. Der er en mere tydelig rød tråd fra mine børns daglige gøren og laden på skolen til hvordan hele skolen fungerer. Ikke at det nødvendigvis bliver nemmere blot skaber det sammenhæng og egentlig større lyst til at være med til at præge skolen i det små. Så for mig har perioden i skolebestyrelsen været god og spændende. Venlige skolehilsner fra Mette Fischer Rasmussen bestyrelsen, bliver der kampvalg. Afstemningen foregår ved brevafstemning. Alle forældre til børn på skolen får tilsendt en stemmeseddel. Som noget nyt får kandidater mulighed for at aflevere en kort beskrivelse af dem selv og deres valggrundlag. Ved et sådant valg skal hver forælder stemme på fire kandidater. Hverken mere eller mindre. Skolen modtager løbende stemmerne, og sidste frist for at afgive sin stemme er 9. marts 2006 kl Kandidater og valgret Kandidater Valgberettigede personer kan meddele skoleinspektøren, at de ønsker at opstille til valg til skolebestyrelsen både før og under valgmødet og indtil 10 dage efter valgmødet har fundet sted. Anmeldelse af kandidater før valgmødet bør være skriftligt. Der behøves ikke stillere. Kandidater, der melder sig før valgmødet, har mulighed for at få medsendt en kort beskrivelse af deres valggrundlag, når valgbestyrelsen skriver til alle forældre om valgmødet. Fristen for modtagelse af kandidaters valgmateriale og opstilling er 20. januar Specialklasser Ved skoler med en specialklasserække skal der opstilles mindst 2 repræsentanter for forældrene til de pågældende børn. Opstilles der ikke forældrerepræsentanter, der selv har børn i specialklasser, kan der opstilles andre forældre til børn indskrevet i skolen til at repræsentere forældregruppen. Sådanne repræsentanter skal mindst have 4 stillere, der har børn i specialklasser. Det skal af den indleverede kandidatopstilling fremgå, at der er tale om en specialklasserepræsentant. Derimod er det i tilfælde af en afstemning ikke nødvendigt at markere på stemmesedlen, at en kandidat er opstillet som specialklasserepræsentant. Borgerligt ombud Hvervet som skolebestyrelsesmedlem er et borgerligt ombud. En valgbar person i skolens forældrekreds med bopæl i kommunen vil således ikke kunne afvise at lade sig opstille til skolebestyrelsesvalget. Men normalt vil man naturligvis spørge en forælder, før man opstiller vedkommende. Valgret og valgbarhed Alle forældre har valgret og er valgbare til skolebestyrelsen. (Se dog undtagelse om ansatte på skolen). Valgretten hænger sammen med, at man har forældremyndigheden over barnet og at barnet er indskrevet i den pågældende skole på valgtidspunktet. Forældrene har én stemme hver og deltager i valget på den skole hvor barnet er indskrevet. Hvis barnet flytter til en anden skole og er optaget dér når valget finder sted, deltager forældrene i valget på barnets nye skole. Hvis søskende ikke går på samme skole, kan forældrene deltage i valget ved hver af børnenes skoler. Når fraskilte forældre har indgået aftale om fælles forældremyndighed, har begge forældre valgret. Den af forældrene, som ikke bor sammen med barnet, kan rette henvendelse til skolen for at sikre sig, at han/hun er optaget på valglisten. Husk at medbringe Stiftsamtets attest på forældremyndighedens indehaver(e). Står du på valglisten? I nogle tilfælde er forældre eller personer med forældremyndighed ikke opført på valglisten. Det kan for eksempel være i forbindelse med skilsmisse eller indgåelse af nyt ægteskab. For at sikre sig at man står på valglisten og dermed har valgret, skal man kontakte skolens kontor, enten personligt eller telefonisk. Valglister ligger til gennemsyn på skolens kontor fra mandag, den 9. januar 2006 og 3 uger frem. På skoledage i tidsrummet kl og torsdage tillige kl Sidste frist for anmodning om opførelse på valglisten eller ændringer heri er på selve valgmødedagen kl Særlige muligheder for at få valgret Der er fire forskellige typer personer, der kan få valgret til skolebestyrelsesvalget, hvis de fremsætter ønske om det over for skoleinspektøren: 1. Familiepleje. Personer, der har modtaget et barn i privat familiepleje eller formidlet døgnophold. Plejetilladelse forevises. Den skal være givet senest et år før valget. Den der har forældremyndigheden, kan ikke samtidig deltage i valget. 2. Stedforældre. Den, der har indgået ægteskab med indehaveren af forældremyndigheden, og som bor sammen. Det forudsætter at forældremyndigheden ikke er delt mellem barnets forældre. (Vielsesattest samt attest fra folkeregistret skal fremvises). 3. Biologiske fædre. Faderen til et barn, hvor faderskabet er fastslået, og vedkommende bor sammen med forældremyndighedens indehaver og barnet. (Fødselsattest eller dåbsattest samt folkeregisterattest fremvises). 4. Biologiske forældre uden forældremyndighed. Den af de biologiske forældre, som ikke har del i forældremyndigheden, og som ikke bor sammen med forældremyndighedens indehaver. Forældremyndighedens indehaver skal give sin tilslutning, og der må ikke være givet valgret til nogen anden person. (Dokumentation fra forældremyndighedens indehaver skal fremvises). Ansatte på skolen Personale på skolen, som har børn, der går på skolen, står i en særlig situation. De kan ikke vælges til skolebestyrelsen. Derimod har de stemmeret til valget. Mere information Der er flere muligheder for at få flere oplysninger om skolebestyrelsesvalget. Er der nogle tvivlsspørgsmål, kan man enten tale med skoleinspektøren på sin skole eller med fuldmægtig Nils Bo Rasmussen i skoleafdelingen i Odense Kommune, tlf Følg også med i skolebestyrelsesvalget på din skoles hjemmeside. Fælles forældremyndighed

8 8 VALG TIL SKOLEBESTYRELSERNE I ODENSE KOMMUNE 2006 Hvad er rummelighed? Alle børn skal kunne gå i deres lokale skole, med mindre de kan få en bedre undervisning på en specialskole, siger skolechef Jørgen Schaldemose. Byrådet har besluttet, at børn med særlige behov som hovedregel skal gå på almindelige skoler og ikke på specialskoler. Skolechef Jørgen Schaldemose fortæller, hvad det betyder i praksis. Dit barn, din skole, dit valg... De seneste år er stadigt flere børn med særlige behov eller handicaps blevet udskilt i specialklasser eller amtslige specialskoler. Op mod fire procent af børnene er blevet skilt ud fra deres jævnaldrende. Folketinget har forsøgt at bremse udviklingen og Undervisningsministeriet søger at fremme begrebet rummelighed, altså at der skal være plads til børn i skolen, også selv om de måske er dårlige læsere, har en uheldig adfærd, eller har et handicap. På baggrund af den debat vedtog Børn- og Ungeudvalget under Odense Byråd en strategi for rummelighed i Den indebærer kort fortalt, at børn med særlige behov som udgangspunkt skal gå i skole på deres distriktsskole og modtage en specielt tilrettelagt undervisning der. Til gengæld vil skolerne få del i de 75 millioner kroner, som i dag bruges på specialundervisning. Princippet er, at pengene følger barnet. Alle børn skal kunne gå i deres lokale skole, med mindre de kan få en bedre undervisning på en specialskole, siger Odense Kommunes skolechef Jørgen Schaldemose. Dermed kan børn med vanskeligheder få lov at gå i skole med børn fra deres eget kvarter. Støttelærere og særlig undervisning Men hvordan kan det lade sig gøre at tilbyde særlig undervisning inden for folkeskolen, og vil det ikke gå ud over de såkaldt normale børn? Jørgen Schaldemose siger, at målet om at undervise børnene på den lokale skole kan nås på mange forskellige måder. Måske skal der en støttelærer til, måske noget særligt tilrettelagt materiale. Måske skal eleven have undervisning ud over klasseundervisningen. Sådan vil der være en variation af forskellige muligheder, siger han. Det vil være et spørgsmål som de kommende skolebestyrelser skal arbejde meget med. Skolebestyrelserne kan træffe beslutning om principper for undervisningen. Kan det ikke forringe undervisningen for de andre, at der kommer svage eller handicappede elever i en klasse? Det er jo et ressourcespørgsmål, og nu indfører vi det princip om, at pengene skal følge de børn, så den ekstra ressource vil være til rådighed. Samtidig vil jeg også sige, at de øvrige børn får det ud af det, at de oplever livets forskelligartethed, siger Jørgen Schaldemose. Strategien om at rumme flere slags børn ude i de enkelte skoler bliver understøttet ved, at en lærer på hver skole bliver uddannet som såkaldt AKT-vejleder. AKT står for adfærd, kontakt og trivsel. AKT-vejlederne skal hjælpe børn med særlige vanskeligheder og også støtte andre lærere på det område. Der vil også blive dannet særlige videncentre med ekspertise inden for bestemte pædagogiske områder, for eksempel læsning. Der bliver desuden en særlig indsats for IT i specialundervisningen. Er der ikke en fare for, at de svage eller handicappede børn bliver kanøflet, hvis de bliver blandet med normale børn? Jo, men jo mere man forhindrer de normale børn i overhovedet at se handicappede børn, jo større er faren for at de bliver kanøflet og kaldt navne. Så derfor er det bedre, at de går i skole sammen, siger Jørgen Schaldemose. Børn, som i dag går i amtslige specialskoler som Enghaveskolen og Nørrebjergskolen, vil ikke blive berørt. Strategien vil rette sig mod nye børn, som skal starte i skolen fra sommeren Udgivet januar 2006 af Odense Kommunes Børn- og Ungeforvaltning, Skoleafdelingen, Slotsgade 5, 5100 Odense C. Redaktion: Nils Bo Rasmussen, Odense Kommune, tlf Fotos: Niels Nyholm. Tekst: Journalist Eskil Sørensen. Layout: Christen Tofte. Tryk: one2one, Odense. Oplag: