En amerikaner i Nykøbing. Stigningen har gjort NETOP til landets fjerdestørste. oplysningsforbund.

Transkript

1 ... et netværk af aftenskoler og folkeoplysende foreninger NYTº01marts 2012 ÅRGANG 09 En amerikaner i Nykøbing Folkeoplysningen blev Chris McKays skæbne og det har han det ret godt med! Stigningen har gjort NETOP til landets fjerdestørste landsdækkende oplysningsforbund. Tema: Årsberetning 2011 Landsmøde 2012: Foreningen i fokus Nytænkning i Nykøbing Ny Thy-Morsingsk Hverdagsmad

2 Så kom ud af busken og søg den indflydelse! Ellers gør andre det for dig Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent Søg indflydelse! Som borger i et demokratisk samfund er du medbestemmende for, hvordan vores samfund skal indrettes. Men hvis du tror, at det blot drejer sig om med nogle års mellemrum at gå ind på en skole, kravle ind bag et forhæng (med en lettere hengemt lugt) og sætte dit kryds på et stykke papir ja så tager du fejl! Selvfølgelig er selve valghandlingen en vital del af vores demokrati, men det er så sandelig meget mere end det. Og gudskelov for det. For lige meget hvem, vi stemmer ind i kommunalbestyrelser og Folketing, så skal vi benytte os af vores demokratiske ret til at påvirke der, hvor vi kan. Der er mange muligheder for dette. Et blik ud over nyhedsstrømmen i diverse medier viser, at en masse mennesker benytter medierne til at fremme deres interesser. Og det virker. En nyligt opgivet betalingsring er et enestående eksempel på dette. Medierne er et godt sted at påvirke men ikke det eneste. Både på lokalt plan og på landsplan er der en masse formelle organer, hvor vi almindelige mennesker kan gøre vores indflydelse gældende. Hvor vi kan påvirke beslutninger, så de tager hensyn til os og vores behov. I vores verden er lokale folkeoplysningssamråd og/eller folkeoplysningsudvalg et oplagt eksempel på steder, hvor vi kan blive hørt. Det samme gælder kommunernes pligt til at lave folkeoplysningspolitikker. Her har du en enestående mulighed for at påvirke politikerne i vores retning. Et andet eksempel på et sted, hvor du kan påvirke tingene er NETOP. I disse dage lægges sidste hånd på indbydelsen til årets landmøde. Her kan du bestemme, hvem der skal sidde i styrelsen og beslutte, hvordan NETOP bedst muligt kan hjælpe lokalforeningerne og dermed dig selv. Og så er der både inspiration, ny viden og spændende debatter i vente. For ikke at glemme hyggen med ligesindede folkeoplysere. Så kom ud af busken og søg den indflydelse! Ellers gør andre det for dig Martin Thirstrup Hansen Kommunikationskonsulent Gammel Kongevej 39G, København V Telefon info@netoplysning.dk Redaktion Bernhard Trier Frederiksen, ansvarshavende Martin Thirstrup Hansen, redaktør Redaktionsudvalg Kaj Andersen, FO Nordfyn, formand Henriette C. Andersen, Læsø Jan Johansen, Odense Aftenskole Morten Beck Christensen, NETOP Hvidovre Layout Martin Thirstrup Hansen Tryk: one2one, Odense Oplag: eksemplarer 4 gange om året. Alle kan indsende relevante indlæg. Redaktionen forbeholder sig ret til eventuelt at forkorte uopforderede indlæg. De synspunkter, der udtrykkes i bladet, er ikke nødvendigvis NETOPs synspunkter. Eftertryk er tilladt med tydelig kildeangivelse. Næste deadline: 7. maj 2012 Forsiden: Chris McKay er et godt eksempel på, at aftenskolen kan integrere udlændinge i det danske samfund. Læs hans historie på side 22. (Foto: Martin T. Hansen) ISSN

3 NYTº01 Marts 2012 ÅRGANG 09 TEMA Årsberetning Fra værdier til handling Formand, Bente Dahls beretning for Ny lov, fremgang og omrokeringer Bernhard Trier Frederiksens beretning Fleksible former Beretning fra puljeudvalget Beretning fra kursusudvalget. 12 Udadvendte og indadvendte aktiviteter Beretning fra internationalt udvalg. 14 Fra redaktions- til kommunikationsudvalg Beretning fra redaktionsudvalget Styrelse og ansatte 17 Foreningen i fokus Kom til årets landsmøde i Svendborg. 19 Studiebesøg i SV Bjørn Salling lærte en masse af svenske kolleger. 22 Nytænkning i Nykøbing Fokus på Nykøbing F. Aftenskoler Ny Thy-Morsingsk Hverdagsmad Claus Meyer-inspireret madlavningskursus med succes. 3

4 årsberetning 2011 beretning fra formanden: Fra værdier til handlinger Af Bente Dahl, Formand for NETOP Et år er gået igen. Sådan plejer vi at sige til hinanden ved årsskiftet. Og vi ønsker godt nytår. Vi ser tilbage på året, der gik, og ser fremad til året, der kommer. Det er jo præcis det samme, der foregår ved enhver generalforsamling, ethvert landsmøde. Gjorde vi det, vi havde sat os for at gøre? Nåede vi det, vi ville? I året, der gik, tog vi vor nye strategi i brug. Den strategi, der bygger på vore indkredsede kerneværdier: kvalitet, samarbejde og nytænkning. De tre kerneværdier skal ud at arbejde. Det giver kun mening med sådanne værdier, hvis alle foreningerne har et ejerskab og bruger dem. Værdigrundlag er til dagligt brug ikke alene Det giver kun mening med sådanne værdier, hvis alle foreningerne har et ejerskab og bruger dem. til skåltaler. Det var en lang proces at finde frem til de tre værdier, rigtig mange i NETOP var med til at indkredse dem, og derfor er der rigtig mange, der må have et ejerskab til dem. Næste skridt frem ad den vej, hvor vi forsøger at være bevidste om, det vi laver, er den etiske dimension. Det lyder noget langhåret, men det er det ikke i det daglige. Vi kommer alle sammen hver dag ud for etiske problemstillinger. Et eksempel: Skal jeg/ vi hjælpe udenlandske hjemløse her i vinterkulden eller alene danske? Der er også etiske problemstillinger, der har relation til det folkeoplysende arbejde, vi laver. Det forsøger vi at belyse, så vi kan få en god snak om det på landsmødet. I året, der gik, satte styrelsen fokus på NETOPs udvalg. I udvalgene foregår det vigtige arbejde med at udvikle idéer, udmønte og formidle viden, visioner og handlingsplan. For at styrke sammenhængen mellem styrelsen og udvalgene, har vi besluttet, at udvalgene på skift skal på styrelsesmøderne som fast dagsordenpunkt. 4

5 I året der gik forlod Bente Dahl selv sit sæde i Folketinget. Men hunfølger stadig nøje begivenhederne derinde. Foto: Henrik Sørensen. I året, der gik, intensiverede vi samarbejdet med LOF (Liberalt Oplysningsforbund). Forretningsudvalgene har haft møder to gange, vi har fælles aktiviteter i FNV (Forbundet Nordisk Voksenoplysning), samarbejde om lederhåndbogen (den nuværende Foreningsservice på red.), om kurser og projekter af forskellig slags. Ikke alene arbejder NETOP sammen med LOF. Vi har et ret omfattende samarbejde med hele den folkeop-lysende familie under vor fælles paraply DFS (Dansk Folkeoplysnings Samråd). DFS udgav først på året et debathæfte Drastiske ændringer er nødvendige. I styrelsen holdt vi en mini-workshop, hvor vi indkredsede vore meninger om det til DFS, som så for nyligt har samlet alle de indkomne meninger i et nyt hæfte DFS strategi Strategien skal vedtages i april. Bliver den det, vil NETOP arbejde med i udviklingen af folkeoplysningen sammen med de andre folkeoplysere. I året, der gik, fik vi en ny og opdateret Folkeoplysningslov. Med loven skete flere gode ting. Et par ting, vil jeg nævne: Der skal nu være folkeoplysningsudvalg i alle kommuner og de fleksible tilrettelæggelsesformer blev styrket. Dette betyder, at der kan gives tilskud til undervisningsformer uden underviser eksempelvis studiecirkler, fjernundervisning med mere. Det er med dette redskab, at folkeoplysningen kan udvikle nye undervisningsformer. I det forpligtende og samtidigt frivillige samvær, i mødet mellem den, der vil vide noget mere og den, der bidrager med viden, styrkes kittet i samfundet. Vi er hinandens medborgere. Deri ligger folkeoplysningens kerneværdi og opgave. Forretningsudvalget: Bente Dahl, formand Peter Delcomyn, næstforamnd Kaj Andersen Bent Kroghly Bernhard Trier Frederiksen, sekretær 5

6 årsberetning 2011 beretning fra sekretariatslederen: Ny lov, fremgang og omrokeringer Selvom meget af 2011 blev præget af ændringen af folkeoplysningsloven, var der andre markante begivenheder som fyldte op på NETOPs dagsorden. Af Bernhard Trier Frederiksen, Sekretariatsleder Det går godt for NETOPs medlemsforeninger som helhed. Fra 2009 til 2010 steg antallet af NET- OPs medlemsforeningers samlede undervisningstimer. Stigningen har gjort NETOP til landets fjerdestørste landsdækkende oplysningsforbund. Det skyldes ikke mindst den vilje til nytænkning, som mange foreninger lægger for dagen. Aktivitetstallene for 2011 vil vanen tro blive fremlagt på landsmødet, så det er endnu for tidligt at sige, om tendensen er fulgt i Men viljen til udvikling synes at holde ved. Der blev i 2011 afviklet mange typer udviklingsprojekter, og det er ikke nogen overdrivelse at sige, at NETOPs foreninger hører til blandt de mest innovative. Det er klart, at der også er mange foreninger, som ønsker at fortsætte med den kendte aktivitet, og ikke føler behov for udvikling. Spørgsmålet er, om det er en farbar vej i fremtiden. Lovændring Med ændringen af folkeoplysningsloven, som blev vedtaget i august 2011, fik aftenskolen nye muligheder, men også nye pligter. Som noget helt nyt skal alle kommuner diskutere, vedtage og offentliggøre en folkeoplysningspolitik. De folkeoplysende foreninger og organisationer skal inddrages, og derfor er det også besluttet, at alle kommuner skal have et folkeoplysningsudvalg. Med politik og udvalg er der åbnet for, at de folkeoplysende foreninger i landets kommuner kan få mere indflydelse i forhold til tidligere. Det kan de ved at være med til at formulere politikken og gå aktivt ind i diskussion med de andre kommunale sektorer om, hvordan folkeoplysningen kan og skal bruges i lige præcis deres kommune. Samtidig er de nye muligheder også en forpligtelse. Hvis ikke man deltager, gør andre arbejdet, Stigningen har gjort NETOP til landets fjerdestørste landsdækkende oplysningsforbund. og den lille, specielle forening risikerer at blive skrevet helt ud af den folkeoplysende fremtid i kommunen. NE- TOP har sammen med LOF gennemført en række oplysnings- og informationsmøder med pæn tilslutning. Men der kommer flere møder, for de fleste kommuner er slet ikke færdige ja nogle er end ikke begyndt med at formulere deres lokale folkeoplysningspolitik. Nye muligheder Ændringen af folkeoplysningsloven medførte også konkrete ændringer. Ikke mindst blev de fleksible tilrettelæggelsesformer gjort mere fleksible. Nogle vil sige for første gang. Emnebegrænsningen blev fjernet, og de fleksible tilrettelæggelsesformer kan nu tænkes ind i alle former for folkeoplysende aktiviteter. NETOP afsluttede i 2011 første del af E-læringsprojektet, som sigter direkte mod at udnytte, at de fleksible tilrettelæggelsesformer kommer til at omfatte blandt andet e-læring og fjernundervisning. Projektet fortsætter med ny bevilling fra Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) Men e-læringsprojektet står ikke alene. NETOP har søgt og fået støtte fra DFS til udviklingsprojektet Folkeoplysningens laboratorium, hvor nye ideer kan prøves af. Det er glædeligt at se, at der er mange NETOP foreninger, som ønsker at tage kitlen på og være med til at prøve nyt af i laboratoriet. Værdier og nyt logo I forlængelse af NETOPs strategiarbejde fik kommunikationsarbejdet i 2011 et ansigtsløft. Konkrete resultater var dels undervisermagasinet, som er NETOPs bud på et redskab til forstærket medarbejderkontakt 6

7 her til lærerne i aftenskolen. Mange foreninger tog godt imod magasinet, men der er naturligvis altid dele, som kan gøres bedre, og det vil den evaluering, som er fastsat til 2012, give svar på. Et andet konkret resultat er NETOPs nye logo. Det ligger i klar forlængelse af det tidligere, men forfiner det udtryk, som det tidligere slog an. Globussen er stadig med, og bogstaverne er kommet i vatter, hvilket utvivlsomt vil glæde mange. Logoet vil fremgå af de to kommunikationsindsatser som lanceres i løbet af 2012: Det opdaterede system for foreningshjemmesider, NETOPweb, og landsforbundets egen moderniserede hjemmeside på www. netoplysning.dk. I det hele taget vil 2012 bære præg af det arbejde, der er foretaget på kommunikationsområdet i 2011: Ny udgave af Lederhåndbogen, billedgalleri og en række funktioner i tilknytning til DOFO. Økonomi Landsforbundets økonomi er i god gænge, og det skyldes ikke mindst den stigende aktivitet i medlemsforeningerne. NETOP har forøget indtægterne generelt set, selvom pengene fra Danske Spil generelt har været udsat for pres. Det betyder dog ingenlunde, at pengene ligger og samler støv. Ikke mindst DOFO har også i 2011 stået for en meget stor del af det samlede udgiftsbillede. Selvom de mindre foreninger allerede i 2011 fik stillet en meget billig og nem Dankort-løsning til rådighed, vil hovedparten af frugterne af de midler, som lægges i DOFO, komme foreningerne til gode i Det vil ikke mindst ske i kraft af administrationsmuligheder, som arbejder sammen med det nye NETOPweb, men også i helt nye funktioner samt bedre integration med andre hjemmesider, portaler med mere vil blive en del af DOFO i Samarbejdet i I/S et stoppede I/S-samarbejdet blev lukket ned med udgangen af Det skete som resultat af en velovervejet, bevidst og fuldstændig udramatisk beslutningsproces. Den væsentligste bevæggrund til at stoppe samarbejdet mellem Dansk Husflid og NETOP i regi af I/S et var, at forskellene i arbejdsfelt og størrelse var blevet for store til, at interessentskabet gav mening. Samarbejdet fortsætter nu på et andet og mere praktisk plan, og den tætte forbindelse mellem medarbejderne i de to organisationer fortsætter blandt i kraft af projektsamarbejde. Ophøret udløstes blandt andet, at lejemålet i Kerteminde udløb, og at Dansk Husflid kunne få et domicil på Odense Fagskole på fordelagtige betingelser. Odense Fagskole kommer i øvrigt fremover til at lægge hus til hovedparten af NETOPs fagkuser inden for håndværksfagene. NETOP flyttede dermed alle sekretariatsfunktioner til København, hvilket faldt sammen med et tilbud om at udvide lejemålet på Gammel Kongevej med kontorpladser på 2. sal i samme opgang. Medarbejderne Lotte Helle og Inge Bay Nielsen vil frem over arbejde med primært udgangspunkt på Gammel Kongevej, men vil også, når praktikken tilsiger det, kunne mødes på fagskolen i Odense sammen med Bente Skov Machholm. Vi siger derfor ikke farvel til Bente, som vil bemande kontoret dagligt på Odense Fagskole, men på gensyn i andre rammer. Bente skal i 2012 lede projektet Folkeoplysningens laboratorium. Helt farvel måtte vi til gengæld sige til Kamilla Bund-gaard, som søgte nye udfordringer uden for folkeoplysningen. Marlene Berth Nielsen gik på barsel i slutningen af året, og som vikar er Henriette Corvinius Andersen, mangeårigt medlem af redaktionsudvalget, trådt til. NETOP Undervisermagasin var et nyt tiltag i Målet var at knytte underviserne i NETOPs foreninger tættere til NETOP - og give inspiration og viden om jobbet som underviser i aftenskolen. 7

8 årsberetning 2011 beretning fra puljeudvalg: Fleksible former Af Elinor Harder, Formand for puljeudvalget For puljeudvalget har der ligesom for som så mange andre i 2011 været spænding om den nye folkeoplysningslov. Specielt har vi fokuseret på de nye regler for fleksible undervisnings- og tilrettelæggelsesformer og ikke mindst på udmøntningen af disse som for eksempel studiekredse, workshops eller e-læring i aftenskolerne. Puljeudvalget har derfor valgt at arbejde på at beskrive retningslinjer og principper de fleksible tilrettelæggelsesformer. Vi vil gerne være på forkant i forhold til skolerne og kunne guide eventuelle ansøgere om nyskabende tiltag, som man vil kunne opnå tilskud til fra puljerne. Størstedelen af ansøgninger og bevillinger i årets løb har dog bevæget sig inden for de mere traditionelle aktiviteter. Træk på puljerne i 2011 Som det fremgår af skemaet nedenfor, er der i 2011 trukket mest på puljerne til udvikling og uddannelse, hvorimod der ikke er bevilget midler fra puljen til foreningshjælp en pulje der også støtter opstart af nye foreninger. Der har til gengæld været meget fokus på opkvalificering af undervisningen både i form af uddannelse og kurser samt som forbedring eller indkøb af nyt undervisningsmateriel. Det er glædeligt, at Det er glædeligt, at NETOPs foreninger har satset meget på uddannelse af undervisere... Til kurserne i Ny Nordisk Hverdagsmad fik kursisterne dette opskrifthæfte med udpluk fra kogebogen Nyt Nordisk Køkken. NETOPs foreninger har satset meget på uddannelse af undervisere i årets løb, da et højt fagligt niveau blandt underviserne netop er en af puljeudvalgets kæpheste. Uddannelse med fokus på nordisk køkken NETOP-undervisere fra hele landet er i 2011 blevet bevilget penge til en bred vifte af kurser og efteruddannelse. En stor del af disse er relateret til fagkurser som for eksempel trædrejning, vævning, filtning og knipling, mens Zumba ikke overraskende har været dominerende inden for bevægelsesfagene. I 2011 har der dog også været fokus på mad og ikke mindst på kurserne i Ny Nordisk Hverdagsmad, som NETOP har udviklet og arrangeret i samarbejde med FDB, LOF og ikke mindst Claus Meyers Madhus. Claus Meyer deltog i en kursusdag med oplæg for underviserne, og selve kurserne blev kørt i foreningerne i samarbejde med lokale Brugser rundt i landet. Indkøb af varer til kurserne blev foretaget i de lokale butikker, de blev indledt med velkomst af de lokale FDB-formænd, og opskrifterne til madlavningen var et udpluk af Ny Nordisk Køkken, som FDB har udgivet i samarbejde med Meyers Madhus og OPUS på LIFE, det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Det fremgik af den samlede evaluering for hele projektet, at der blev brugt rigtig, rigtig meget æbleeddike, og generelt var der tilfredshed med maden og kurserne fra både underviseres og kursisters side. I skrivende stund er LOF, FDB/Samvirke og NETOP i overvejelser om, om der skal være en runde 2 til efteråret 2012 eller foråret Udvikling af det gamle på flere fronter Bevillingerne fra udviklingspuljen i 2011 har støttet projekter af meget forskellig art og er således ikke så let at gruppere. I de fleste tilfælde er der søgt til projektudvikling, men også et par messer og udstillinger er der blevet bevilget penge til i løbet af året. Desuden har en enkelt forening/skole været inde i en vanskelig periode i overgangen til ny skoleledelse og nye undervisere, og på den baggrund har man fået støtte til genoprettelse og fornyelse af skolen. Nedenfor har vi plukket et par eksempler ud på udviklingsprojekter, som kan være til inspiration for andre. Samarbejde om kursus i energibesparelser Under overskriften: Hvordan kan jeg energirenovere mit hus og spare penge på varmeregningen? afholdte 8

9 aftenskolen FO-LOF Ejby på Fyn et kursus i energibesparelser for husejere, som blev afholdt med stor succes og fuldt hus med 20 deltagere i oktober Kurset blev støttet af NETOPs udviklingspulje og sat i værk i samarbejde med parter i lokalområdet: kommunens tekniske forvaltning, det lokale erhvervssamarbejde, den lokale forsyningsvirksomhed, en pensioneret VVS-mand og et alternativt energiselskab. Samlet set gav kurset deltagerne viden om, hvilke muligheder de har for at iværksætte energirenovering af deres hus, både teknisk og økonomisk. De fik et indtryk af, hvad man selv kan klare, hvis man er gør-det-selv interesseret, men også hvilke typer fagfolk man kan henvende sig til. Det forlyder, at samarbejdsparterne allerede gik i gang med planlægning af et nyt kursus lige efter afslutningen af det første. Håndværk og levevilkår i Uganda Odense Aftenskole har sat gang i et toårigt udviklingsprojekt i Uganda med støtte fra Danida, Projektrådgivningen og NETOP. Projektet er et samarbejde med UPENDO, en håndværksgruppe for traumatiserede eksflygtninge i Uganda. Formålet er at koble undervisning i håndværk og musik med oplysning om levevilkår i Uganda, og ad den vej forsøge at tiltrække flere unge til folkeoplysende aktiviteter. Projektet rummer en udstilling af produkter og værker af ugandiske kurvemagere og danske flettere, filmiske portrætter af ugandiske flettehåndværkere, en afrikansk koncert, workshops og et tredages kursus af den ugandiske fletter Edyna og som det sidste en debat om levevilkår i det nordlige Uganda, der gennemføres under Edynas besøg i Danmark i begyndelsen af Koncerten forestås af unge på FLOW, et musisk HF-samarbejde mellem VUC Odense og Fora Udstillinger og andre aktiviteter foregår på Odense Musikbibliotek og Galleri Galschøit. Husflid på Lumby Mølle på Fyn Allesø Næsbyhovedbroby Husflidsforening og foreningen Lumby Møllegård har samarbejdet igennem en årrække om at synliggøre husflidsarbejde og kun- sthåndværk. I 2011 fik husflidsforeningen støtte fra udviklingspuljen til afvikling af en udstillingsdag på Lumby Mølle på en dag, som også er Danmarks nationale mølledag, så der er slået flere fluer med ét smæk. Synliggørelse af husflidsskolen har været det vigtigste fra NETOPs side, og skolens deltagelse på dagen har også bragt øget vækst og aktivitet til skolen: Der er kommet flere nye hold med trædrejning og dermed også flere kursister, et hold i bygning af miniaturemøbler er sat i gang og så har man lavet et åbent værksted for kursister en gang ugentligt. Omtrent 100 mennesker benytter skolens værksted på ugebasis. Verninge Husflid nu også juniorklub Som led i en besparelsesrunde besluttede Assens kommune at nedlægge kommunalt støttede juniorklubber og man vedtog senere at oprette foreningsdrevne klubber i stedet. På baggrund af den beslutning bestemte Verninge Husflid sig for at tilbyde aktiviteter for elever i klasse i en juniorklub på Brylle skole. Formålet med projektet er at give børnene et godt og aktivt fritidstilbud og samtidigt introducere dem for foreningslivets kvaliteter. Desuden er det husflidsforeningens mulighed for at pleje fødekæden til husfliden i fremtiden samt at synliggøre husflid for grupper, som ellers ikke beskæftiger sig med det. Projektet er endnu ikke blevet evalueret i skrivende stund, men puljeudvalget ser frem til det og håber naturligvis, at både klubbens børn, voksne og Verninge Husflid er godt tilfredse med resultatet. Puljeudvalget Elinor Harder, formand Marny Rasmussen Karin Dahl Christensen Søren Bjørnøen Troels Jensen Marlene Berth Nielsen, sekretær (barsel i efteråret) Henriette Corvinius Andersen, sekretær (barselsvikar) Oversigt over puljerne i 2011 Pulje Budget kr. Forbrug kr. Antal bevillinger Antal foreninger Foreningshjælp Uddannelse Udvikling Undervisningsmateriel I alt * * Der er taget højde for gengangere i foreningerne. Tallet er derfor et udtryk for antal unikke foreninger ud af alle ansøgninger for puljerne. 9

10 årsberetning 2011 beretning fra Kursusudvalg: Af Tine Bille, Formand for Kursusudvalget Fagkursernes hjemmeside er vores faste holdepunkt, og det er vi rigtig glade for, så er vi sikre på, at folk kan finde os, selvom vi fysisk har fået nye opholdssteder. En af udfordringerne i 2011 har været at få fundet nye lokaler til vores kurser, nu hvor lokalerne i Kerteminde ikke er til rådighed mere. Der var mange tank er om, hvordan vi skulle løse vores lokalesituation, og vi var langt omkring og brugte meget energi på det, inden vi fik tingene på plads. Enden på vores søgen er blevet, at vi er havnet med en rigtig god aftale med Odense Fagskole, hvor vi kan leje de lokaler, vi har brug for, og hvor vi endda kan tilbyde vore instruktører et overnatningssted. Så vi føler virkelig, at vi er nået i mål. Ud over kurserne på fagskolen, så udbydes der også en del kurser i foreningerne rundt om i landet. Kursister En anden af de ting, der har haft vores og ikke mindst udvalgets sekretær, Lotte Helles bevågenhed i årets løb, er at få alle kursister til at oplyse om forskellige ting, blandt andet om de er undervisere. Ved at få kortlagt dette, bliver der mere styr på, hvilke kurser vi kan få paragraf 44 tilskud (et tilskud til efteruddannelse, red.) til, og ved at vide det, får vi mere styr på kursusafdelingens økonomi. Fremtiden I slutningen af året, har Lotte Helle fået endelige aftaler med Manuelle Fag/Fyn, om at NETOPs kursusafdeling skal stå for administrationen af deres kurser. Denne aftale indebærer, at vi kommer til at kunne udbyde kurser inden for nye fagområder, og dermed kan vi udvide vores aktiviteter til gavn for alle vore brugere. Samarbejdet med Dansk Husflid fortsætter også, selvom vi ikke længere har et formelt kontorfællesskab. Dels skal Dansk Husflid i det kommende år gennemføre en del fagtræf og fagdage, hvor NETOPs kursusafdeling skal stå for aftalerne omkring undervisningen, og dels har Lotte Helle fået mulighed for at arbejde i Odense to dage om ugen, så hun er i hus med sine kurser. En dag om ugen er hun så at finde på kontoret i København. Opsamling Alt i alt har det været et travlt år, hvor det ind i mellem har været noget uvist for os, hvordan Lotte Helles arbejdssituation ville blive fremadrettet. Heldigvis er der blevet fundet brugbare løsninger, som vi alle glæder os over, og nu bliver det spændende at se, hvordan vi får fyldt vores nye rammer ud. Nu hvor alle de løse ender er på plads, glæder vi os også til at tage fat på nogle af de arbejdsopgaver, der har stået lidt på stand by det sidste års tid. Vi skal have fokus på markedsføring, så vi bliver sikre på at alle NETOPs foreninger helt naturligt vælger Fagkurserne, når de skal have deres undervisere på efteruddannelse i de fag, vi tilbyder. Og vi skal i dialog med foreningerne om, hvilke kurser de har behov for, så udbud og efterspørgsel kommer til at harmonere. Det er vigtigt at få taget hul på samarbejdet omkring Fagkurserne, og at foreningerne også synes, det er deres platform for efteruddannelse af lærere. Inden for virksomheden Fagkursus.dk kan kurserne jo i virkeligheden skræddersyes til behovet i aftenskolerne. Der er rigtig mange muligheder for at tilrettelægge kurserne, så de dækker de behov, der gerne skulle være for at efteruddanne lærere. En anden opgave, der ligger og venter på os, er, at vi har lovet styrelsen at se på, om udvalget kan implementere de organisatoriske kurser (for eksempel skolelederkurser, red.). Det har vi endnu ikke haft tid til at se på, så der bliver nok at beskæftige sig med, også i det kommende år. Kursusudvalget: Tine Bille, formand Diana Vørs Else Marie Schjerning Ernst Hansen Kirsten Koch Lotte Helle, sekretær 10

11 Odense Fagskole bliver det nye center for fagkurserne fremover - selvom der fortsat også vil være kurser rundt om i landet. Foto: Lotte Helle. 11

12 årsberetning 2011 Beretning fra Internationalt udvalg: Udadvendte og indadvendte aktiviteter Af Elinor Harder, Formand for Internationalt udvalg NETOPs internationale udvalg arbejder primært på to ben. På den ene side arbejder udvalget på at lave internationale aktiviteter i NETOPs medlemsforeninger, og på den anden arbejdes der på at sprede NETOPs og folkeoplysningens gode virke og idé til andre lande. Man kan sige, at der er et indadvendt fokus (aktiviteter i NETOP) og et udadvendt fokus (aktiviteter i udlandet). Arbejdet centrerer sig dels om gennemførelse af forskellige projekter og dels ved at repræsentere NETOP i de forskellige organisationer, som forbundet er medlem af. Vi lærer af vores nabolande Et af de spændende projekter, som vi håber på at videreføre i 2012 er Nordisk Pædagogisk udviklingsprojekt, som vi tog initiativ til i I FNV s (Förbundet Nordisk Vuxenupplysning) regi og med støtte fra Nordisk Ministerråd var 17 personer fra Sverige, Finland, Ny pædagogisk viden og inspiration var et af resultaterne... Danmark på studiebesøg i andre nordiske lande, og 45 foreninger har været besøgt. Ny pædagogisk viden og inspiration var et af resultaterne, men også gode netværk er blevet dannet på tværs af de nordiske grænser. Projektet var en stor succes, og der er forslag om et nyt projekt i år 2012/2013. NETOPs kontakt til FNV er blevet styrket og synligt gennem dette projekt! Du kan i øvrigt læse om et af studiebesøgene andet steds i dette blad. Kultur- og studierejser Internationalt udvalg prøver at inspirere foreningerne til at skue ud i verden. Én af måderne er at opfordre til at arrangere kultur- og studierejser til udlandet. Samtidig inviterer udvalgets foreninger med mellemrum NETOPs medlemmer til at deltage på sådanne rejser. Det sker ved at annoncere rejserne i NETOPnyt. Alle NETOPs foreninger opfordres til at annoncere sådanne rejser i NETOPnyt. Demokrati til Afrika Gennem vores kollektive medlem, Radikale, har vi fået mulighed for at deltage i projekter med støtte fra Institut for flerpartisamarbejde. Det er et institut, 12

13 hvor midlerne tildeles gennem de politiske partier, og hvor målet er at skabe projekter, der er folkeoplysende og demokratifremmende. Projekterne er rettet mod eksempelvis kvinders deltagelse eller udvikling af landdistrikter i for eksempel Ghana, Kenya og/eller Tanzania. Det er håbet, at vi kan inddrage nogle af NETOPs foreninger i projekterne. Endnu er det for tidligt at sige, præcis hvordan det skal forløbe. Identity in European Societies I et stort EU-projekt har man samlet information om de deltagende lande sammen. Hvert land skulle præsentere sig selv og sin identitet på deres egen måde. Resultatet er blevet en dvd, med små filmoptagelser, musik, billeder og tekster, der på hver sin måde beskriver deltagerlandene. De deltagende lande er, ud over Danmark: Tyskland, Rumænien, Estland, Østrig og Tyrkiet. Målet er at skabe forståelse for og debat om social og europæisk identitet, dels i Danmark og dels på tværs af landegrænser i EU. Dvd en vil derfor snarligt blive tilbudt alle NETOPs lokalforeninger, der kan benytte den ved studiecirkler, debatarrangementer og så videre. I støbeskeen I skrivende stund er projektet "Kreative kurser med rødder i gamle håndværk" ved at gå i luften. Med støtte fra Nordisk Ministeråd (Nordplus Voksen) skal projektet sætte fokus på gamle håndværksteknikker, som i nyfortolkning kan danne grundlag for nye kreative kurser i voksenundervisningen. I projektet deltager NETOP Hvidovre (Inge Lindqvist, koordinator), Vestfyns Husflid (Inge-Lise Andersen), Norsk Husflid, Islandsk Husflid og Finsk Husflid. Partnerne udvikler sammen rammerne for det kursusmateriale, hvori håndværk præsenteres. Med undervisningsmaterialet kan partnerne senere udbyde undervisningen og selv vælge i hvilken sammenhæng det skal indgå. Udsendt for NETOP Som sagt er en af IU s opgaver at repræsentere NE- TOP i de forskellige internationale organisationer, vi er medlem af. Det betyder en vis rejseaktivitet for IU s medlemmer. I år har vi sendt Inge-Lise Andersen til Tallinn i Estland til årsmøde i den internationale håndarbejdsorganisation, EFACF. Vi har haft Flemming Thøgersen til møde i forummet for NGO ere omkring Østersøen (BSNGO) i Gdansk i Polen. Elinor Harder deltog sammen med Bernhard Trier Frederiksen i FNV s årsmøde på Ålandsøerne ved Finland. Desuden har medlemmer deltaget på årsmøder og generalforsamlinger i UNICEF Danmark, FN forbundet og Foreningen Norden. Internationalt udvalg: Elinor Harder, formand Agnete Andersson Flemming Thøgersen Inge-Lise Andersen Inge Lindqvist Jan Johansen Morten Beck Christensen Martin Hansen, sekretær På studiebesøgene i Sverige gik erfaringsudvekslingen begge veje. Foto: Morten Beck Christensen 13

14 årsberetning 2011 beretning fra redaktionsudvalget: Fra Redaktionsudval Kommunikations Af Kaj Andersen, Formand for redaktions-/kommunikationsudvalget Både redaktionsudvalget og NETOPnyt har i 2011 været under kraftig forandring. Bladet har hen over sommeren ændret layout og altså udseende. NETOPnyt nummer 3 har sammen med implementering af det nye logo fået mere klart udseende. Større ansvar I slutningen af året behandlede NETOPs styrelse et nyt kommissorium, der ændrede Redaktionsudvalg til Kommunikationsudvalg. Fremover har udvalget ansvar for udvikling af den samlede kommunikation, som den skal fremstå udadtil. I skrivende stund er udvalget i færd med at afklare, hvorledes den nye opgave skal gribes an. Undervisermagasin Udgivelsesmæssigt er der kommet de sædvanlige fire numre. Men desuden for første gang et undervisermagasin. Selv om dette ikke klart var en del af redaktionsudvalgets kommissorium, har udvalgets medlemmer både været med i planlægningsfasen som i efterkritikfasen. I øjeblikket er det usikkert, hvorvidt udgivelsen af det specielle magasin skal gentages. Vi påtænker at gennemføre en læserundersøgelse af Undervisermagasinet. Denne vil indgå i overvejelserne om en reprise. Fire numre NETOPnyt nummer 1 omhandlede ud over beretninger og landsmødeoptakt også temaet Nytænkning. Intentionen var at tage de nye kerneværdier (kvalitet, samarbejde og nytænkning) under behandling. I nummer 2 var frivillighed temaet i lyset af frivillighedsåret. Dertil kom emner, som vi var bekendt med blev elementer i den nye folkeoplysningslov. Og så var den nye lov vedtaget, da nummer 3 var på gaden. En væsentlig del af bladet var helliget væsentlige elementer i loven. Og der blev slået på tromme for samarbejdet med FDB om Ny nordisk mad. Endelig har nummer 4 Folkemødet på Bornholm i fokus. Og nogle af NETOPs andre udfordringer blev behandlet. Dette gælder blandt andet opgaven at støtte befolkningens digitalisering samt overvejelser omkring samfundsændring fra velfærdsstat til konkurrencestat. Bidrag modtages med tak Vi er glade for de input, der kommer til bladet. Vi er overbevist om, at det vil kvalificere bladet, når læserne bidrager med kommentarer og forslag til, hvad udvalget burde overveje af relevant indhold. Vi har intentioner om, så vidt muligt i hvert nummer at lave en portrætartikel af en NETOP forening et sted i landet. redaktionsudvalget: Kaj Andersen, formand Morten Beck Christensen Jan Johansen Henriette C. Andersen Martin T. Hansen, sekretær og redaktør 14

15 g til udvalg 2011's samlede udgivelser af NETOPnyt viser tydeligt opgraderingen af designet. 15

16 årsberetning 2011 NETOPs styrelse Formandskab Bente Dahl, formand for NETOP, NETOP Hvidovre og Bredebro og Omegns Husflidsforening Peter Delcomyn, næstformand for NETOP, Hovedstadens Husflid Landsmødevalgte styrelsesmedlemmer Karin Dahl Christensen, Verninge Husflid Tine Bille, Thy Mors Husflid Bent Kroghly, forman d for NETOP København Kaj Andersen, formand for FO Nordfyn Regionsvalgte styrelsesmedlemmer Lise Lundgreen, NETOP region Nordjylland, formand for daghøjskolen FOKUS Ejner Hviid Jensen, NETOP region Østjylland, FO Århus Lissi Kjær Christensen, NETOP region Vestjylland, formand for Hedens Husflid Syrén Mortensen, NETOP region Sydjylland, leder Daghøjskolen Sydvestjylland i Esbjerg Elinor Harder, NETOP region Fyn, skoleleder for FO Svendborg Ernst Hansen, NETOP region Sydsjælland, Dalby Tureby Husflidsforening Morten Beck Christensen, NETOP region Nordsjælland, NETOP Hvidovre Foreningsrepræsentant Pernille Roth, repræsentant for FO Århus (forening med mere 20 % af NETOPs samlede antal undervisningstimer) Repræsentant for kollektive medlemmer Vacant, repræsentant for Det Radikale Venstre Else Marie Schjerning, repræsentant for Dansk Husflidsselskab Medarbejderrepræsentant Marlene Berth Nielsen, medarbejderrepræsentant Martin Thirstrup Hansen, medarbejderrepræsentant (afløste Marlene fra november) Sekretær Bernhard Trier Frederiksen, sekretariatsleder NETOPs ansatte 2011 Københavnskontoret Bernhard Trier Frederiksen, sekretariatsleder Ingelise Svenson, sekretær og receptionist Marlene Berth Nielsen, udviklingskonsulent Henriette Corvinius Andersen, Barselsvikar for Marlene fra nov. Martin Thirstrup Hansen, kommunikationskonsulent Henrik Bro, IT-konsulent Peter Kofoed Brix, IT-konsulent Kertemindekontoret Bente Skov Machholm, konsulent og souschef Inge Bay, regnskabskonsulent Kamilla Bundgaard, lønansvarlig Lotte Helle, kursussekretær Århus Lisbet Kristensen, DOFO support 16

17 Landsmøde 2012: Foreningen i fokus Foreningslivet kommer i fokus på årets landsmøde. I Svendborg vil deltagerne få inspiration, ny viden og høre om andres erfaringer. Og så er der selvfølgelig det hyggelige selskab i de sædvanlige, gode rammer. 17

18 Landsmøde 2012: Foreningen i fokus Af Henriette Corvinius Andersen, Konsulent På NETOPs landsmøde 2012 går vi i dybden med foreningen og foreningslivets forskellige aspekter. Vi tager områder op, hvor det går godt; giver bud på, hvordan man kommer videre, hvis det halter og giver input til at puste liv i foreningen, aftenskolen eller bestyrelsen. Vi har inviteret Annemarie Morris, som er underviser på Løgumkloster Højskole, tidligere højskoleforstander, gymnasierektor og tidligere medlem af Det Etiske Råd. Lørdag eftermiddag vil Annemarie Morris støve aftenskolen af. Hun vil gå ind i folkeoplysningens kerneværdier og etik og give os et oplæg til efterfølgende debat om emnerne. Praktiske værktøjer på workshops På forskellige workshops senere om lørdagen kommer vi med oplæg og idéer til at skabe nyt liv i foreningerne, vi præsenterer nye IT-værktøjer, nye samarbejder, redskaber til idéudvikling, og foreningerne selv kommer med bud på projekter, idéer og metoder. Den ene workshop giver mulighed for at komme ud i byen til det maritime hjørne på havnen i Svendborg. Her er FO Svendborg er vært ved en workshop om en af foreningens nicher, nemlig samarbejdet med Maritimt Center i Svendborg. På workshoppen vil FO Svendborg fortælle om det samarbejde, der tager udgangspunkt i nogle af de muligheder, byen har at byde på, og som her er byens liv og historie. Regionerne i spil På regionsmøderne har fremtiden for NETOPs regioner været til debat, en debat, der tager sin afslutning om søndagen på det officielle landsmødeprogram. Her skal vi naturligvis også høre om NETOP i 2011 og vælge medlemmer til NETOPs styrelse. Vi glæder os til at se jer! Landsmøde april på Hotel Svendborg Indbydelser sendes ud i begyndelsen af marts og kan findes på Landsmøde 2012 byder på Annemarie Morris, afstemninger og saltvand. Fotos: Løgumkloster Højskole, Martin T. Hansen, Maritimt Center i Svendborg 18

19 Studiebesøg hos En studietur til Sverige bød på megen inspiration til Bjørn Salling, der allerede er ved at overføre adskillige ideer til sin egen skole i Aalborg. Af Bjørn Salling, Skoleleder i FOKUS Folkeoplysning Kan vi svenskere, lære en dansker noget om folkeoplysning?! Sådan blev jeg ofte spurgt under mit fire dage lange studieophold i Göteborg, med det formål, at hente inspiration i den svenske folkeoplysning. Muligheden var opstået via FNV (Forbundet Nordisk Folkeoplysning), som både kunne formidle kontakt til et spændende praktisksted, og betale en del af mine udgifter i forbindelse med praktikopholdet. Om man kan lære noget om folkeoplysning af svenskerne, det vender jeg tilbage til. Ja, det skall bli roligt att träffas! Jag kan möte dig utanför Stena-terminalen, nedanför trapporna. Det var indledningen til mit ophold i begyndelsen af november måned. Det var skoleleder Göran Thomte i SV (Studieforbundet Vuxenskolan) i Göteborg, der bød mig velkommen. Den første aften tilbragte jeg hjemme hos Göran, der bød på en god middag, og hvor vi hurtigt kunne konstatere, at vi delte anskuelser på ganske mange områder. De følgende dage blev hektiske. Göran Thomte og hans medarbejdere havde planlagt et intensivt program. Jeg mødte spændende og engagerede mennesker. Og jeg oplevede en helt uforlignelig gæstfrihed og åbenhed. Det første der slog mig var, at SV i Göteborg på rigtig mange områder ligner FOKUS Folkeoplysning i Aalborg, hvor jeg til daglig arbejder som skoleleder. Værdigrundlaget og den måde, vi griber det an på, var der ikke meget forskel på. Til gengæld var der masser af nuancer, som gav rigtig meget, konkret inspiration. Hos SV i Göteborg anvendte de for eksempel en overskuelig og let forståelig måde, at definere sprogholdenes niveauinddeling på. Den har vi nu tyvstjålet her i FOKUS Folkeoplysning. Men den inspiration, som måske kan vise sig at have størst betydning for mit studiebesøg, hentede jeg i samværet med de meget dygtige og engagerede medarbejdere, som beskrev deres særlige arbejdsområder og viste mig rundt i de sammenhænge, hvori de virkede. Blandt de mange inspirationsindtryk jeg fik, vil jeg her lave nedslag på særligt tre områder: Studiecirkler hitter i Sverige I Danmark fik vi i 2007 mulighed for at etablere fleksibel tilrettelagt undervisning. Inspirationen til denne ordning kom blandt andet fra Sveriges studiecirkelbegreb. Hos SV i Göteborg mødte jeg to interessante, men også meget forskellige måder, at drive studiecirkel på. Dels Music Squad som støtter lokale bands og udlejer øvelokaler. Ikke mindre end 215 bands havde man i sin fold, hvilket i sig selv var imponerende. De lokale bands opsøger selv SV. De oplever, at studiecirkelordningen helt konkret giver mulighed for at få professionel støtte til ud- 19

20 Bjørn Salling fik en masse inspiration i Sverige. Foto: Fokus Folkeoplysning vikling af det musikalske talent. Og den giver adgang til fantastisk fine øvelokaler. Katarina Jacobsson fra Music Squad tog mig med ud til et af de fire steder i byen, hvor SV udlejer øvelokaler. Music Squad er et ungt og kreativt miljø, som udklækker musiktalenter på stribe. I den anden ende af studiecirkel-skalaen oplevede jeg en Hembygdsgård ude i den del af Göteborg, der hedder Hissingen, og som egentlig er en ø. Faktisk Sveriges største ø. Her mødte jeg en gruppe ældre og meget passionerede borgere, som lagde sjæl og hårdt arbejde i restaurering af en næsten 200 år gammel svenske slægtsgård, hvorfra der i sin tid blev drevet både landbrug og fiskeri. Igennem årene er gården blevet opslugt af storbyen og ligger nu i udkanten af et beboelsesområde. Dermed er gården blevet et centralt samlingssted for områdets beboere. Gruppen af ældre medborgere var etableret som en studiecirkel. Den dag, jeg kom på besøg, var de kvindelige medlemmer af studiecirklen i færd med at bage den traditionelle julkake i den store brændefyrede masseovn. 80 kilo kage blev der fremstillet af kvinder i en meget moden alder. Mændene var beskæftiget med håndværksmæssigt arbejde og spillede en stor rolle i bevarelsen af gamle håndværksfag. Det var en stor oplevelse at møde denne passion for tidligere generationers liv og levned. Og der var et stort engagement i at formidle dette, til de yngre generationer. Denne brede tilgang til Studiecirkelbegrebet, som disse to eksempler udtrykker, er for mig at se også styrken ved det svenske studiecirkelbegreb. Det skaber de forpligtende fællesskaber, der fungerer på egne 20

21 præmisser, men med en lille smule økonomisk støtte samt faglig og organisatorisk opbakning fra en lokalt forankret folkeoplysende organisation. Kulturpris der giver omtale For 20 år siden stiftede SV en kulturpris med det formål at uddele et kontant beløb hvert år til en lokal kulturpersonlighed. I dag er beløbet på ,- svenske kroner, som uddeles på den årlige bogmesse, der samler mange mennesker. Omtrent 15 personer bliver årligt indstillet til prisen, og vinderen udpeges af en jury, der består af seks personer. Pladserne i juryen fordeles ligeligt mellem SV s bestyrelse og medarbejdere. Prisen uddeles til en person, som udfører en betydelig indsats inden for kultur og folkeoplysning i Göteborgs-regionen. Det var Bengt fra programenheten, der fortalte mig om kulturprisen: Erfaringen er, sagde Bengt, at uddelingen af kulturprisen giver massiv presseomtale. Især fordi den er koblet op på bogmessen. Og det sikrer, at SV s navn til stadighed forbindes med kulturvirksomhed. Ofte planlægges et foredragsarrangement med vinderen i forlængelse af uddelingen. Så alt i alt er de ,- anvendt på en måde, der udover at gavne modtageren også gavner SV. Hvad indeholder du? Jeg tilbragte det meste af en dag med Hasse Astrén, der fungerede som jobcoach i Vuxenskolan Coach, der driver coaching og jobsøgningskurser i samarbejde med den svenske Arbeitsformidling. Hasse var vokset op i kvarteret omkring Redbergsskolan, hvor SV har hovedadresse. Hasse havde tidligere haft en it-karriere i IBM. Han spurgte mig retorisk: Ville du købe en vare i supermarkedet med en blank etiket uden at vide noget som helst om, hvad emballagen indeholder? Nej det ville jeg ikke. Hasses udgangspunkt var, at hvis man overfører denne tanke på en ledig jobsøgende, så forstår man, hvor vigtigt det er, at man som jobsøgende får overblik over og synliggjort sine kompetencer Og altså beskrevet, hvad man indeholder. Et redskab som Vuxenskolan Coach anvendte i denne afklaring var Meritportfolio. Her får den ledige hjælp (og god tid) til at beskrive sig selv og sit livsforløb. Man skriver alt, hvad man har arbejdet med, og folder det ud konkret med alle detaljer. Et særligt kursusforløb, man havde gode erfaringer med, var et jobsøgningsforløb på fire uger målrettet kulturarbejdere. For eksempel kunstnere der har brug for at søge nye karriereveje, og som skal have inspiration til at få omsat deres kreative kompetencer, så de bliver relevante i andre brancher og jobområder. Et kursus, som SV havde fået særlig anerkendelse for, blandt andet takket været en stor effekt, forstået på den måde, at det faktisk lykkedes at få omtrent 75 procent videre i beskæftigelse. Meget at hente i erfaringsudveksling Hvad kan en dansker så lære af den svenske folkutbildning, som den rettelig hedder hinsidan. Ganske meget, tror jeg. Det svenske og det danske samfund minder på utroligt mange områder om hinanden. Og mange af de måder, som vi har fundet løsninger på, har vi til fælles. Det betyder, at man i mange tilfælde kan plukke konkrete initiativer og overføre dem mere eller mindre direkte på tværs af de to lande. Jeg har tidligere været på studietur i for eksempel England, hvor forskellene i de sociale systemer, og den måde man fra det offentlige søger løsninger på, er meget store i sammenligning med det danske samfund. Dermed bliver det vanskeligt at lade sig direkte inspirere. Her i FOKUS Folkeoplysning, har mit studiebesøg i Göteborg givet anledning til flere konkrete initiativer direkte inspireret af SV. Nu ser jeg frem til, at folkene fra SV får mulighed for at komme til Aalborg, så det bliver muligt at gengælde den store gæstfrihed og åbenhed, jeg mødte. Cirklerne er det gennemgående tema i SV's grafiske udtryk og trækker således en direkte linje til studiecirklerne. 21

22 Fokus på Nykøbing F. Aftenskoler: Nytænkning med resp Nykøbing F. Aftenskoler har aldrig været særligt synlig i NETOPs regi. Foreningen har trods sin status som Falsters største aftenskole ikke følt behov for hjælp eller inspiration fra landsforbundet. Men med en ny skoleleder og hans store planer kan det ændre sig for det eksistere Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent Hvordan havner en ung amerikaner som leder for en af NETOPs største aftenskoler? Det var et af de spørgsmål, der rumsterede i mit hoved, da jeg i flot vintersol kørte mod Falster for at besøge Nykøbing F. Aftenskoler. Chris McKay har været skoleleder i et år, og han bød mig straks velkommen, da jeg luftede ideen om at komme ned og se hans aftenskole. Jeg fik svar på mit spørgsmål og en masse andre efter en god snak og en rundtur i skolens lokaler på Skolevej i Nykøbing Falster. Orden i kaos Chris' kontor var ved første øjekast lidt rodet. Chris forklarede mig dog, at det var under ombygning en af de ændringer som Chris forsigtigt foretager på aftenskolen. Han har mange ideer til nye tiltag men samtidig har han stor respekt for den tidligere leder gennem 33 år, Annelise Juuls arbejde. Annelise havde en streng orden i alt og førte stort set al administration på papir. Den mere kreativt tænkende Chris vil lægge administrationen over i DOFO og dermed samle informationer om hold, undervisere kursister og meget mere samme sted. Dermed får han tid til også at udvikle nye, spændende aktiviteter. Men en af de ting, han vil kopiere direkte fra Annelise, er den tætte og umiddelbare kontakt til underviserne. I det nye kontor, han er ved at indrette, skal der være et hjørne med sofa og lænestole til underviserne. De er nemlig meget velkomne til at bruge kontoret til lærerværelse. Dermed får Chris tæt kontakt til sine undervisere. I det hele taget vil Chris fortsætte skolen i Annelises ånd, og her er nærvær en meget central værdi. Alle i én Nykøbing F. Aftenskoler blev stiftet tilbage i 60'erne og var en fusion mellem aftenskoler og foreninger i byen. Målet var at samle kræfterne, så man kunne ansætte en fuldtidsleder. Kommunen stillede senere en skolebygning til rådighed, og både borgmesteren En amerikaner i Aftenskolen er stedet, hvor man møder nye, spændende mennesker og skaber meningsfulde relationer. Det er amerikaneren Chris McKay et bevis på. Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent Chris McKay i indgangen til stedet, hvor det startede: keramikværkstedet der i øvrigt ligger lige over for hans nye kontor. Foto: Martin Thirstrup Hansen 22

23 ekt nde Chris McKay bliver budt velkommen som skoleleder af Annelise Juul for cirka et år siden. Foto: PF Anders Knudsen og viceborgmesteren fik sæde i bestyrelsen. Det har de dog ikke længere, men da de lokale foreninger under både AOF, LOF og FOF var med, fik Socialdemokraterne, Venstre og Konservative hver en plads i bestyrelsen. AOF trak sig ud af samarbejdet i 70'erne, men de andre er stadig en del af Nykøbing F. Aftenskoler. Og så giver det mening, at foreningen hedder aftenskoler i flertal. Mange forskellige fag Det brede fundament, som den gamle fusion gav, skinner stadig igennem i nutidens kursusudbud. Med omkring 160 hold om året kommer kursusprogrammet vidt omkring. Alene lokalerne i den gamle skolebygning, som stadig benyttes, giver plads til undervisning i keramik, sprog, musik, edb, syning, slægtsforskning, porcelænsmaling og en række bevægelsesfag. Dertil kommer en række lokaler rundt om i byen, hvor der arrangeres kurser i en masse andre fag. Et godt samarbejde med det lokale sygehus betyder, at bevægelsestræning i varmtvandsbassin er et hit. Sammen med blandt andet Gigtforeningen tilbydes træningen til mennesker, med behov for denne specielle træningsform. Chris overvejer at udvide til også at tilbyde træningen som genoptræning og lignende. I det hele taget er der fokus på nye, spændende aktiviteter og i den mere underholdende ende af skalaen. En af de seneste succeser er Flødebollekurset, hvor forældre og børn sammen kan lave den fine delikatesse. Succesen betyder, at Chris er ved at få et andet samarbejde i gang med den lokale konditor omkring et kursus i cupcakes. Alt i alt har cirka mennesker deres gang i Nykøbing F. Aftenskoler på et år, så det er en stor skole, Chris McKay har overtaget roret på. Han har dog fået hjælp af Robert Pedersen, der med løntilskud fra kommunen kan være en del af kontoret i et halvt år. Så det skal nok blive spændende at følge Nykøbing F. Aftenskoler i tiden, der kommer. Og NETOP skal nok give en hånd med, hvis der skulle dukke behov hjælp op undervejs. Nykøbing Da Chris var sidst i 20'erne, landede han i Nykøbing Falster, hans danske kones fødeby. Chris fandt det svært at finde sig en omgangskreds i sit nye land: "Danskerne får deres venner i skolen, i gymnasiet og andre steder. Det er rigtig svært at få nye venner i Danmark, hvis man er opvokset i et andet land." Derfor besluttede han sig for selv at opsøge danskerne og han meldte sig til keramik på Nykøbing F. Aftenskoler. Det blev til fem sæsoner ved drejeskiven, og indtil flere kaffestel. Chris elsker at arbejde med sine hænder, men han faldt også for den danske folkeoplysning: "Her møder man både direktøren, tandlægen og murerarbejdsmanden," som Chris fortæller, "og alle snakker med alle". Da den daværende skoleleder fik nys om, at Chris læste til lærer, greb hun straks fat i ham. Det blev til tre sæsoner som engelskunderviser på skolen, og dermed var Chris' skæbne beseglet. Godt nok har han i de seneste år arbejdet som lærer i lille-, efter- og folkeskoler ligesom han har været leder af en privatskole. Men i dag føler han, at han er havnet i sit drømmejob, og han håber på at kunne fortsætte til han bliver pensioneret. Det er blandt andet det sociale aspekt, han sætter pris på. Men mest af alt er det nok mangfoldigheden i jobbet som skoleleder, der tiltaler ham: "Jeg kan indrette min dag, som jeg vil. Selvfølgelig er der nogle deadlines og ting, der skal klares lige nu og her. Men som regel kan jeg være kreativ og udviklende de dage, hvor jeg føler for det. Ligesom jeg kan sidde og nusse med detaljer og skemaer på mere indadvendte dage. Så jeg kan indrette mit arbejde efter mit humør!" griner Chris McKay. 23