FILM-X / HÅNDBOG I FILMISKE VIRKEMIDLER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FILM-X / HÅNDBOG I FILMISKE VIRKEMIDLER"

Transkript

1 FILM-X / HÅNDBOG I FILMISKE VIRKEMIDLER

2 Foto: Eadweard Muybridge (1873) HÅNDBOG I FILMISKE VIRKEMIDLER At film er levende billeder, er faktisk en illusion. For film består af 24 faste billeder i sekundet. Årsagen til, at motiverne på billederne ser levende ud på film, er den, at det menneskelige øje er trægt - eller langsomt i opfattelsen af enkeltdele i en hurtig bevægelse ( øjets træghed ). Øjet kan ikke nå at se de enkelte still-billeder i en film og bliver derfor så at sige snydt: motiverne på de faste billeder ser faktisk ud som om, de bevæger sig! I det følgende defineres udvalgte gængse begreber, når det gælder de filmiske virkemidler. Især begreber med relevans for undervisningsforløb i FILM-X. BILLEDE, PERSPEKTIV OG BEVÆGELSE BILLEDUDSNIT Vi anvender begreberne Total, Halvtotal, Halvnær, Nær og Ultranær til at beskrive de forskellige billedudsnit i en film. Det er som udgangspunkt lettest at forstå begreberne i forhold til en persons størrelse i en film. Forestil dig en oprejst person ved en bil på en gade: TOTAL viser hele personen/genstanden samt omgivelserne. Dette bruges ofte som start på en ny scene for at understrege, hvor personerne/genstanden er. HALVTOTAL viser typisk en person fra taljen og op/cirka halvdelen af en genstand. Dette udsnit bruges ofte, fordi man kan se, hvad personerne foretager sig og se deres ansigtsudtryk m.v. HALVNÆR viser en person fra f.eks. brystet og op/en karakteristisk mindre del af en genstand. Dette udsnit er velegnet i en dialog, hvor man skal se personernes ansigsudtryk og artikulation. Halvnær bruges gerne efter et total eller halvtotal, hvor personer/genstande er blevet identificeret. SIDE 2

3 TOTAL / Mirakel (2000, Natasha Arthy). Foto: Lars Høgsted HALVTOTAL / Mirakel (2000, Natasha Arthy). Foto: Lars Høgsted HALVNÆR / Når mor kommer hjem (1998, Lone Sherfig). Foto: Ole Kragh-Jacobsen NÆR / Shrek (2001, Andrew Adamson). Foto: Dreamworks ULTRANÆR af Shreks mund / Shrek (2001, Andrew Adamson). Foto: Dreamworks NÆR viser en persons ansigt/en lille karakteristisk del af en genstand. Udsnittet er velegnet som reaktionsbillede dvs. som en persons reaktion på en hændelse, en replik o.l. Ofte bruges nærbilledet til at vise, hvad personen tænker, føler m.v. En scene kan starte med et nærbillede, hvilket ofte har en spændingsskabende effekt ( suspense ). ULTRANÆR viser f.eks. en persons øje eller mund/en lille del af en genstand. Udsnittet er velegnet til at undersøge en person, til at skabe spænding, til at forklare hændelser, og til at skabe bestemte forventninger hos seeren ( cue seeren). S/H OG FARVER Man kan sige, at det er en genrekonvention, at optagelser i s/h bevirker, at en handling virker mere autentisk (realistisk). Hvis handlingen er uhyggelig i sig selv, kan det sort-hvide være med til at understrege denne råhed! Også farvebrugen i film kan være med til at manipulere, hvordan en handling, situation eller person opfattes. Varme rød-gule farver kan give et indtryk af harmoni, mens kolde grå-blå toner f.eks. kan underbygge det triste ved en bestemt situation. Farvevalget skal naturligvis ses og forholdes til den samlede films handling og udtryk. SIDE 3

4 NORMALPERSPEKTIV / En som Hodder (2003, Henrik Ruben Genz). Foto: Erik Aavatsmark FRØPERSPEKTIV / Fodbolddrengen (2000, Anders Gustafsson). Foto: Stig Stasig FUGLEPERSPEKTIV / Shrek (2001, Andrew Adamson). Foto: Dreamworks POINT OF VIEW / Mirakel (2000, Natasha Arthy). Foto: Eric Kress PERSPEKTIV OG POINT OF VIEW (P.O.V.) Når man optager film, er det sjældent tilfældigt eller ligegyldigt, hvilket perspektiv man anvender. Man skelner overordnet mellem Normalperspektiv, Frøperspektiv og Fugleperspektiv. NORMALPERSPEKTIV betyder, at kameraet holdes neutralt og lige på de figurer/genstande, det optager. Normalperspektiv er som udgangspunkt neutralt og søger ikke at kommentere en person eller en handling. FRØPERSPEKTIV betyder, at kameraet optager nedefra og op på en figur/genstand. På den måde kan en handling manipuleres og kommenteres (indirekte). Hensigten med og effekten af et frøperspektiv kan være, at det, der optages, skal virke skræmmende, stort og dominerende. FUGLEPERSPEKTIV betyder, at kameraet optager oppefra og ned på en figur/genstand. Det kan som ved frøperspektiv være udtryk for manipulation en kommentar til personen, der optages eller den handling, der udspilles. Hensigten med og effekten af et fugleperspektiv kan modsat frøperspektivet være, at det der optages, skal virke småt og nærmest ubetydeligt. POINT OF VIEW (p.o.v.): Point of view eller p.o.v. betyder synsvinkel, dét en person ser. De forskellige perspektiver anvendes ofte som p.o.v. Et fugleperspektiv kan bruges, når f.eks. en pige står på en stige og kigger ned på en mand. Indstillingen af manden vil da naturligt være i et fugleperspektiv oppe fra pigen og ned på manden. Et frøperspektiv kan bruges som p.o.v., hvis en person f.eks. er i et svømmebassin og kigger op på en livredder. Her er det naturligt, at ind- SIDE 4

5 stillingen af livredderen er i et frøperspektiv nede fra den svømmende og op. Hensigten med perspektivet eller effekten heraf er ikke nødvendigvis, at livredderen skal virke barsk men at der blot er tale om en naturlig (og neutral) p.o.v. Normalperspektiv kan tilsvarende bruges som p.o.v. KAMERABEVÆGELSE I de fleste film indgår optagelser med et bevægeligt kamera f.eks. en panorering hen over et landskab, en tiltning op ad en høj bygning, en travelling langs en kørende bus, en kran-tur hen over et villakvarter, et zoom ind på et motiv, håndholdt kamera i en forfølgelsessekvens osv. PANORERING er en bevægelse fra venstre mod højre eller omvendt. Den bruges ofte i starten af en scene til at afdække, hvor handlingen udspilles. Den kan også bruges til at skabe en forventning om, at vi snart ser noget vigtigt. En panorering kan gøre det ud for et p.o.v. når en person ser fra den ene side til den anden. TILTNING er en bevægelse oppefra og ned eller nedefra og op. Den bruges gerne som et p.o.v. ZOOM er en teknisk/optisk funktion i selve filmkameraet: linsen på et kamera kan både zoome ind på et motiv, hvorved billedudsnittet ændres fra f.eks. total til nær; tilsvarende kan kameralinsen zoome ud fra et motiv, hvorved billeudsnittet ændres fra f.eks. et ultranær til en halvtotal. Zoom anvendes for at se noget, der er langt væk. Zoom kan bruges som p.o.v. hvis skuespilleren i forvejen har et kamera at kigge i (det menneskelige øje kan jo ikke zoome). Zoom kan også bruges til at give en overvågningskamera-effekt: kameraet zoomer f.eks. ind på alt, der bevæger sig. TRAVELLING er en bevægelse af kameraet ofte på en vogn (f.eks. en Dolly) hen mod motivet eller væk derfra. En travelling kan minde om et zoom, men er teknisk anderledes. Den bruges ofte, når man skal følge noget, der bevæger sig, eller når man vil tæt på eller væk fra noget. HÅNDHOLDT KAMERA giver et rystet billede. Bruges f.eks. i forfølgelsesscener som p.o.v. m.v. Er kendt fra Dogme-film. KRAN-TUR vil sige, at kameraet placeres på en kran og derved får en stor bevægelighed og overblik. Fordelen er, at kameraet så kommer tilpas højt op, så det kan optage et større område og derved karakterisere location, setting og miljø. En krantur benyttes derfor gerne som indledning i en filmscene. Nogle kranture er meget lange og elegant koreograferede. Her bevæges kameraet op og ned, frem og tilbage og hermed ændres billedudsnit og perspektiv. Det bevirker en dynamisk visuel stil helt uden brug af klipning. Men det stiller store krav til instruktion og koreografi: skuespillere og genstande skal befinde sig de helt rigtige steder på rette tidspunkt! Et kendt eksempel er indledningsscenen i Touch of Evil (Orson Welles, 1958). HELIKOPTER-TUR vil sige, at kameraet placeres i/på en helikopter. Effekten er næsten som ved en krantur, mens det område helikopteren/kameraet dækker er endnu større. Helikopteroptagelser bruges til at vise f.eks. et landskab, en storby, følge et køretøj eller en speedbåd. BAGPROJEKTION Nogle handlinger er besværlige eller umulige at optage direkte. Det gælder f.eks. optagelser af en pilot i en flyver eller personer i en bil. Allerede tilbage i stumfilmsperioden blev bagprojektion anvendt. Teknikken betyder, at en film eller et lysbillede projiceres ned på et lærred f.eks. bag en bil. På den måde kan der manipuleres, så det ser ud som om, at personerne i bilen kører ude i naturen, selvom de rent faktisk sidder i en bil i et studie. Teknikken blev især anvendt efter lydfilmens ankomst (1930 erne), idet studieoptagelser blev meget benyttede for at undgå støj. I dag anvendes bagprojektion sjældent, der er mange nyere digitale teknikker, der kan manipulere mere effektivt eller usynligt. SIDE 5

6 Bagprojektion / Olsen Banden ser rødt. (1976, Erik Balling). Foto: Rolf Konow SEKVENSER, SCENER, INDSTILLINGER, KLIP OG FRAME En film er handlingsmæssigt opdelt i sekvenser, scener og indstillinger. Tilsammen udgør de rammen om en films handling. SEKVENS er en til flere scener, som tilsammen udgør en handlingsmæssig enhed. SCENE er den handling, der udspiller sig et bestemt sted inden for et bestemt tidsrum. En scene vil være mere eller mindre afsluttet handlingsmæssigt. INDSTILLING er optagelsen mellem to klip. Som regel skal der en del indstillinger til for at udgøre en handlingsmæssig enhed, og mange indstillinger til at udgøre en hel scene. F.eks. kan optagelsen af en mand, som stiger på en bus bestå af alt lige fra 1 til 10 (eller flere) indstillinger: man kan se ham i et totalbillede gå hen til bussen, stige op, og bussen kører (1 indstilling); men man kan også se handlingen som sammenklipningen af en række indstillinger. Der er eksempler på, at én indstilling udgør en hel scene! Se evt. indledningsscenen i Touch of Evil (Orson Welles, 1958). FRAME er den korteste visuelle enhed i en film. Når man redigerer film, er det nødvendigt at arbejde med meget små tidsenheder. Et sekund er ikke tilstrækkelig kort, for det rummer jo hele 24 fotos, når vi taler film! Derfor bruger man en frame som mindste enhed, og den svarer til ét billede i en film og er derfor 1/ 24 sekund. For at kunne redigere nøjagtigt og kunne fjerne enkeltbilleder, er det sekunder og frames, klipperen fjerner eller tilføjer. KLIP er det konkrete sted, hvor to indstillinger er sat sammen. Et klip har med denne definition altså ingen længde! SIDE 6

7 1. Over-sholder-shot 2. Reaktions-indstilling 3. Reaktions-indstilling 4. P.o.v. Dennis (5.) 5. Blikretning Dennis ned på tallerken (4.) Klip fra dialog /Mirakel (2000, Natasha Arthy). Foto: Eric Kress KLIPPERYTME OG SPÆNDING Overordnet kan man sige, at en film består af scener, der er klippet sammen. Disse scener foregår ofte forskellige steder, og det er da nødvendigt at klippe dem sammen. Inden for en scene skifter kameraet vinkel fra en person til en anden, til en genstand osv. Disse optagelser kræver sammenklipning af indstillinger, med mindre kameraet er meget bevægeligt. Klipning bruges også til at skabe intensitet og spænding. Klipperytmen er tiden mellem de enkelte klip dvs. længden af hver indstilling gennem hele filmen. I action- og spændingsfilm er det oplagt og en konvention at benytte en hurtig klipperytme. I en biljagt vil det være oplagt med en intensivering af klipperytmen for at skabe spænding og understrege tempoet i selve jagten/handlingen. Spænding og tempo kan som nævnt (i afsnittet om kamera) også skabes ved hjælp af et meget bevægeligt kamera og en insisterende musik. I film med en rolig handling og fokus på f.eks. karakterer og dialog, er der ofte en langsom klipperytme for at give den intensitet og spænding, der ligger i ord, mimik og bevægelser, plads. SIDE 7

8 KONTINUITET Når man skal klippe sine optagelser sammen til en film, er det en god idé at begynde med at gennemse sine rå-optagelser, der ofte varer mange timer og dage samlet set. Handlingen skal da skabes her ud fra og i denne proces skal der tænkes i dramaturgi, spændingsopbygning, kontinuitet m.m. For at en handling bliver forståelig og realistisk på film, er det nødvendigt at være konsekvent med sin klipning. Som udgangspunkt bør man kende til det at skabe kontinuitet mellem de enkelte indstillinger, scener og sekvenser (æstetisk og handlingsmæssig kontinuitet). Senere kan man så vælge at bryde med disse principper og lave f.eks. en meget synlig klipning. Det altafgørende princip for en klipning, der søger at skabe kontinuitet og fremhæve en handling, er at undgå, at stilen forstyrrer handlingen. Man betegner derfor denne klippestil som usynlig. Det skal forstås på den måde, at klippestilen ikke gør opmærksom på sig selv - ved netop at følge princippet om kontinuitet. At skabe kontinuitet i klipningen vil bl.a. sige, at: Hvis der klippes i et p.o.v., så skal man se, hvad personen ser og fra den rigtige vinkel (se foto 4+5, s. 7). Man skal overholde 180 graders reglen: hvis f.eks. en person går fra venstre mod højre skal kameraet holdes på den samme side af den 180 graders linie, som personen følger for ikke at bryde med den fornemmelse af rum, der allerede er blevet etableret. (se foto 1+2, s. 7). Der kan være overensstemmelse i objektfylde fra et klip til et andet: dvs. at der f.eks. klippes fra et ansigt til en tallerken i cirka samme størrelse. (se foto 3+4, s. 7). Det sted i billedudsnittet, hvor handlingen slutter i én indstilling, skal handlingen i den næste indstilling omtrent starte osv. Med andre ord skabes der glidende overgange, som bærer handlingen frem og ikke gør opmærksom på sig selv. Overordnet medvirker dette til, at publikum ikke hele tiden bliver mindet om, at film er konstrueret. BRUD PÅ KONITNUITETEN Nogle filminstruktører ønsker at deres film fremtræder med en abrupt klipning (og ofte filmens stil i det hele taget). Her brydes bevidst med kontinuitetsprincippet for at skabe et anderledes selvbevidst udtryk, der ofte og i bedste fald understøtter stemningen i filmen. Tænk f.eks. på stilen i Lars Von Triers tv-serie Riget og på klippestilen i mange musikvideoer ( MTV-stilen ). Et andet eksempel er brug af håndholdt kamera, der i den grad gør opmærksom på sig selv. MARKØRER AF SPRING I TID OG STED Man kan ved hjælp af klipningen (mellem to indstillinger) markere, at der f.eks. er gået tid i handlingen, at handlingen udspiller sig et andet sted, eller at den er afsluttet. Det kan man ud fra følgende konventioner knyttet til klipningen: OPTONING vil sige, at en indstilling tones op fra sort til normal lysstyrke bruges gerne, når handlingen starter et nyt sted, hvis der er gået et stykke tid m.v. NEDTONING er modsat optoning, når der blændes ned i sort. Dette bruges ofte for at markere en afslutning på en scene, en sekvens eller på en hel films handling. OVERTONING vil sige, at to indstillinger blandes: der tones op for indstilling 2, mens man ser indstilling 1. Dette bruges gerne for at skabe glidende overgange, for på kort tid at vise noget rutinepræget i en handling f.eks. en persons morgenritualer. Det bruges også hyppigt i drømmesekvenser. SIDE 8

9 LYD REALLYD Reallyd er den lyd, der knytter sig til filmens handling og oprigtigt stammer fra kilder (personer, genstande) i handlingen. Reallyd er både dialog, rumklang, støj m.v. Man skelner mellem 100 % lyd ( production sound ) og atmosfærelyd (wilds, contentum, clean sound). Reallyd med eftersynk: effektlyde, der understøtter handlingen på billedsiden og således virker realistiske/atmosfærelyde. Udtrykket geräusch hører til her det er et udtryk, der dækker over effektlyde, der skal virke realistiske, men hvor måden, lyden skabes på, er ved brug af alt muligt mærkeligt f.eks. støvsugerslanger, kokosnøddeskaller, bølgepap, staniol osv. DIALOG En dialog er oftest en meget vigtig del af en handling. De enkelte figurers replikker er med til at karakterisere dem. Således afslører den enkelte figurs ordvalg, artikulation og betoning en del om ham/hende. Og selve dialogen mellem figurerne kan være meget afgørende for at forstå en films handling. Ofte cues man som seer af replikkerne i en film. At cue vil her sige, at en replik forudgriber, hvad der vil ske i filmen eller måske afslører, hvad der er sket. En god dialog rummer også et til flere spændingsmomenter. Den afslører relationen mellem dem, der taler hvem har magten i forholdet, vender dette forhold undervejs i samtalen osv.? Man skelner her mellem 100 % dialog og eftersynk dialog (dialog optaget efter selve filmoptagelserne). EFFEKTLYD Effektlyde bruges til at skabe en bestemt stemning, og er ikke nødvendigvis særligt realistiske i forhold til filmens handling og univers. Effektlyde skabes typisk som eftersynk/efter filmoptagelserne. VOICE-OVER/FORTÆLLERSTEMME Voice-over svarer til en fortællerstemme. På film skelner man mellem on screen- og off screenfortæller. On screen-fortælleren er synligt tilstede i filmen og svarer ofte til en 1. personsfortæller. Mens off screen-fortælleren ikke er synlig i filmen og ofte svarer til en 3. personsfortæller. Som i litteraturen er synsvinklen hos en 1. personsfortæller indskrænket til denne persons egen viden og synsvinkel. Mens en 3. personsfortæller ofte er en alvidende fortæller (og bliver ofte betragtet som instruktøren selv). Når en film har voice-over, har det ofte det formål at: forklare, hvad der sker på billedsiden; at give et overblik over en handling, der har fundet sted; at forklare en handling, der strækker sig over en længere periode, og som hovedpersonen (1. personsfortælleren) ser tilbage på m.v. SPEAKER I dokumentarfilm og i TV-udsendelser kaldes en fortællerstemme speak. Speak bruges til at: forklare, kommentere og sammenfatte det, der foregår på billedsiden. En speak kan bruges manipulerende eller direkte forvrængende i forhold til indholdet på billedsiden. ON-/OFF SCREEN LYD Man skelner mellem on screen- og off screen lyd. On screen lyd er den lyd, som har en kilde i billedet f.eks. ses en bil, så høres også motorens brummen. Men lyden af bilen kan stadig være i filmen, selvom man ikke ser bilen. Hvis bilen f.eks. lige er kørt ud af billedet, så er lyden off screen lyd. Tilsvarende gælder alle andre lyde med kilder i eller uden for billedet f.eks. dialog, lyden af en græsslåmaskine osv. En vekslen mellem brug af on- og off screen lyd er helt naturlig, men kan også bruges med en meget spændingsskabende effekt særligt når man hører noget (off screen), man endnu ikke har set. SIDE 9

10 MUSIK Musik har en stor betydning for, hvordan en film fremtræder, og hvordan den opleves. I filmmusik kan musikkens stil (jazz, klassisk, elektronisk, akkustisk) være forskellig fra film til film, men som i alle andre former for udtryk kan man alligevel godt tale om visse typiske måder at anvende den på. I tegnefilmen møder vi f. eks. musikken som en slags understregning af bevægelser og handling, man kan næsten se filmen for sig ved kun at lytte til musikken. Denne brug af musik kan man også finde i actionfilm eller andre former for spændingsfilm. En mere raffineret form for anvendelse af musik i film er at lade den fortælle det man ikke ser følelser som forelskelse, had, angst osv. Musikken kan også have en ledemotivisk karakter: Musikken arbejder med et lille motiv som dukker op i forskellige former og instrumentationer i løbet af filmen. Dette kender vi f.eks. fra spaghettiwesterns (Moricone). Dette ledende motiv knyttes til bestemte situationer eller personer. Og så er der selvfølgelig den musik, der optræder som sig selv, fordi den er en del af de miljøer, som filmen bevæger sig i, f.eks. en natklub, et diskotek eller et spisested med en jukebox. Denne musik er direkte en del af handlingen. Når filmen er optaget og klippet, bestemmer instruktøren sammen med komponisten og lydfolkene, hvor der skal være musik og hvilke speciallyde, der skal tilføjes grundlyden fra optagelserne. Musikken komponeres og indspilles, og til sidst mixes billede, lyd og musik sammen til det færdige resultat, vi ser i biografen. ANIMATION Det kræver tålmodighed at lave tegnefilm! En enkel historie f.eks. om en person, der går, og så falder i et hul kan det sagtens tage 1 time at lave, hvis man vil have bevægelsen helt flydende. Tegnefilm kan laves på mange forskellige måder. I FILM-X kan man lave flytte-tegnefilm ved hjælp af stop motion samt trickfilm ved hjælp af pixilation. FLYTTE-TEGNEFILM / STOP MOTION Man har en tegnet baggrund ( location / setting ) og en tegnet figur (eller flere). Man placerer figuren i en bestemt positur på baggrunden og optager så ét billede ad gangen, flytter lidt på figuren, optager et nyt billede, ændrer evt. på baggrund og rekvisitter, optager flere billeder osv. Til sidst har man en sammenhængende bevægelse/handling en lille film. Hver position affotograferes automatisk 2 gange i ANIMATION dvs. at der skal bruges 12 optagelser til 1 sekunds film! Man kan vælge at optage endnu flere billeder af samme motiv, hvis bevægelsen skal gå langsommere. Jo flere billeder, man optager af den samme position, des langsommere vil motivet bevæge sig. Skal en figur stå helt stille i et sekund, skal der bruges 24 billeder. PIXILATION Pixilation svarer teknisk til stop motion. Forskellen er motiverne: ved pixilation er det virkelige personer eller genstande, der bevæges til forskel fra flytte-tegnefilmen, hvor der gøres brug af tegnede figurer og genstande. FLIPBOG En flipbog er fotografier samlet i en lille bog med ét foto på hver side. Det ene foto svarer til en frame i en film. Jo mere forfinet tegningen og bevægelsen er fra billede til billede, des mere glidende og naturlig bliver bevægelsen, når man bladrer i bogen. De faste billeder ser levende ud bevægelse opstår som var det en lille film. En flipbog kan bestå af et forskelligt antal faste fotografier. I FILM-X printes der 3 gange 12 fotos ud til hver person. Dvs. at én flipbog kommer til at bestå af 36 fotografier, der svarer til 3 sekunders optagelse. SIDE 10

11 TRICKFILM Trickfilm svarer til en filmet udgave af en flipbog. Der fotograferes et antal billeder (i FILM-X fra 36 op til 108). Mellem hver fotografering er der en kort pause, hvor man bevæger sig lidt, snyder! For eksempel kan man optage, at 5 personer hopper ned i en kasse, der egentlig kun kan være én person i. Når kameraet optager, ser man en ny person hoppe ned i kassen. Når der ikke optages, springer personen i kassen op, for at gøre plads til den næste, der vil hoppe i. Egentlig laver man stop motion med sig selv dvs. at man arbejder med frys -bevægelser. FILMPRODUKTIONSFASER PRÆPRODUKTION At lave film er en lang proces. Når man vil producere en spille- eller handlingsfilm, begynder processen traditionelt med, at man får en god IDÉ til en historie, man vil fortælle. Den skal så nedfældes af en manuskriptforfatter i et MANUSKRIPT, som er udgangspunkt for instruktør og skuespillere. For at filmholdet (fotograf, instruktør, lydmand m.fl.) har noget konkret at forholde sig til, når optagelserne skal starte, er det nødvendigt at have omformet manuskriptet til et STORYBOARD. Storyboardet er en visualisering af manuskriptet, hvor de enkelte kameraindstillinger beskrives. Der skal vælges LOCATION (optagelsessteder både ude og inde), SKUESPILLERE skal castes (prøvefilmes/udvælges). Så følger en fase, hvor der skal øves alt fra replikker, koreografi (bevægelser), skuespil, kameraføring, lyd, lys m.v. Der skal laves en SKUDPLAN (oversigt over hvornår og hvor der skal optages, og hvem det involverer). PRÆPRODUKTIONEN er det arbejde, der går forud for selve optagelsen. Dvs. idéarbejde, manuskriptskrivning, storyboard, valg af arbejdsteam og -funktioner samt øvning. PRODUKTION Selve OPTAGELSERNE kan foregå on location (dvs. på de udvalgte steder på land/i by) og/eller i et studie (normalt for indendørs-optagelser). PRODUKTIONEN er selve filmoptagelserne. POSTPRODUKTION Når optagelserne er færdige, skal de FREMKALDES (ved rigtig film det gælder ikke videoformat) og dernæst klippes (af klipperen) sammen til den endelige film. Der skal evt. laves visuelle effekter. I redigeringsfasen skal der også arbejdes med LYD mange gange er reallyden (lyden fra selve filmoptagelsen) ikke god nok, derfor må skuespillerne indtale deres replikker igen i et lydstudie (eftersynk). Desuden lægges der effektlyd og MUSIK på og evt. en voice-over. Der skal laves RULLETEKST, hvor de forskellige involverede krediteres for deres arbejde. Derpå følger hele LANCERINGS- OG PR-ARBEJDET med filmen altså reklame for filmen. POSTPRODUKTIONEN er arbejdet efter filmoptagelsen: filmfremkaldelse redigering, lyd, musik, PR m.m. SIDE 11

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm FILMUGE Berettermodellen MUST DO - TRICKS - OG ANDET DANSK FAGLIGT 1 2 Anslag: stemningssætter - en lille appetitvækker Præsentation af personer, tid og sted. Uddybning: Lære personerne at kende - kan

Læs mere

Billedet. Man kan overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt kamera og dermed en auktoral fortæller eller en af aktørernes synsvinkel.

Billedet. Man kan overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt kamera og dermed en auktoral fortæller eller en af aktørernes synsvinkel. Film Ved arbejde med film kan man skelne mellem de rent filmtekniske virkemidler og de fortælletekniske virkemidler. Tilsammen udgør de den helhed, der gør, at vi opfatter budskabet, reagerer på og forfølger

Læs mere

FILM-X / NIVEAU C UNDERVISNINGSMATERIALE

FILM-X / NIVEAU C UNDERVISNINGSMATERIALE FILM-X / NIVEAU C UNDERVISNINGSMATERIALE FILM-X / Undervisningsmateriale / Niveau C / Filmproduktionsfaser NIVEAU C FILMPRODUKTIONSFASER At lave film er en lang proces. Processen, når man skal lave en

Læs mere

Analyse af og undervisning i og med filmen

Analyse af og undervisning i og med filmen Analyse af og undervisning i og med filmen 1. Arbejde i teams omkring analyse af filmen CL-strukturen ekspert-puslespil 2. Genren ungdomsfilm definition i forhold til Supervoksen 3. Teamdrøftelse af undervisningsmaterialet

Læs mere

FILM-X / NIVEAU B UNDERVISNINGSMATERIALE

FILM-X / NIVEAU B UNDERVISNINGSMATERIALE FILM-X / NIVEAU B UNDERVISNINGSMATERIALE FILM-X / Undervisningsmateriale / Niveau B / Filmproduktionsfaser NIVEAU B FILMPRODUKTIONSFASER At lave en spillefilm er en lang proces. Først skal man få en god

Læs mere

FILM-X / NIVEAU A UNDERVISNINGSMATERIALE

FILM-X / NIVEAU A UNDERVISNINGSMATERIALE FILM-X / NIVEAU A UNDERVISNINGSMATERIALE FILM-X / Undervisningsmateriale / Niveau A / Filmproduktionsfaser NIVEAU A FILMPRODUKTIONSFASER Det tager lang tid at lave en spillefilm. Først skal man få en god

Læs mere

Gode råde til optagelser

Gode råde til optagelser Gode råde til optagelser Når man er på optagelse, er det selvfølgelig vigtigt at man får gode billeder med hjem. RÅD 1 I begyndelsen skal man sørge for at holde kameraet stille. Lad det foran kameraet

Læs mere

INDHOLD - Nettet egner sig til NU-heder

INDHOLD - Nettet egner sig til NU-heder SKRIV TIL NETTET Denne pixi-guide er lavet til internt brug blandt medarbejderne på Sjællandske Medier, som i uredigeret form har stillet den til rådighed for klasser, som deltager i Nyhedsugen. INDHOLD

Læs mere

Filmtekniskevirkemidler

Filmtekniskevirkemidler Filmtekniskevirkemidler STIL OG GENRE Genre udgøres af fælles temaer behandlet med særlige stilistiske træk og fortælleform, for eksempel melodrama, farce, western og thriller. Den enkelte genre spiller

Læs mere

Det er helt ok, at bede folk vise/gentage det, som de lige gjorde før, for kameraet, så I får mulighed for at optage fra flere vinkler.

Det er helt ok, at bede folk vise/gentage det, som de lige gjorde før, for kameraet, så I får mulighed for at optage fra flere vinkler. Optagelse af dokumentarfilm hvordan gør man det Når I optager en dokumentarfilm, kan I aldrig være helt sikre på, hvad der kommer til at ske. Alligevel skal I forsøge at planlægge mest muligt på forhånd

Læs mere

FILM-X ANIMATION. - Et online værktøj til at skabe film sammen med børn

FILM-X ANIMATION. - Et online værktøj til at skabe film sammen med børn FILM-X ANIMATION - Et online værktøj til at skabe film sammen med børn FILM-X animation består af: Et produktionsværktøj, hvor man optager billeder, lyd og klipper filmen færdig Film om animationsteknikker

Læs mere

Mit personlige puslespil dokumentarfilm fra de unges eget liv

Mit personlige puslespil dokumentarfilm fra de unges eget liv Elevark 1 Mit personlige puslespil - et digt Du skal med udgangspunkt i sætningen Mit personlige puslespil skrive et digt på ca. 10-20 linjer. Digtet skal være et selvportræt af dig. Digtet må ikke rime,

Læs mere

FILMANALYSE Når du arbejder med film skal du huske der er to analyser! Nemlig den indholdsmæssige og den filmtekniske side.

FILMANALYSE Når du arbejder med film skal du huske der er to analyser! Nemlig den indholdsmæssige og den filmtekniske side. FILMANALYSE Når du arbejder med film skal du huske der er to analyser! Nemlig den indholdsmæssige og den filmtekniske side. Analyse af indholdet her kan du bruge de kendte redskaber fra novelle/roman analysen!

Læs mere

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering Rekruttering Sammenhold er en stor del livet. Om det er i et kollektiv eller i forsvaret, om det er der hjemme eller på arbejdet, fungerer det bedst, hvis der er et godt sammenhold. Allerede som barn lærer

Læs mere

Inspiration til film, billede og lyd. PMC d. 6/10 2011

Inspiration til film, billede og lyd. PMC d. 6/10 2011 Inspiration til film, billede og lyd PMC d. 6/10 2011 Før du går i gang Hvor lang tid afsættes til forløbet Reserver udstyr Afprøv udstyr og programmer Lyd Audacity Vejledning evt. Lær IT Eksempler: Speak,

Læs mere

HUSET OVERFOR. Læs hele opgaven igennem, inden du åbner klippeprogrammet.

HUSET OVERFOR. Læs hele opgaven igennem, inden du åbner klippeprogrammet. HUSET OVERFOR Filminfo: Instruktør: Ask Hasselbalch, Four Hands Film / Filmværkstedet, 2009. Filmens historie: I 'Huset overfor' udfordrer to drenge hinanden til at gå på opdagelse i det uhyggelige hus

Læs mere

12/LAV EN LILLE FILM - OPTAGELSE præmateriale 1 lærer

12/LAV EN LILLE FILM - OPTAGELSE præmateriale 1 lærer præmateriale 1 lærer Kære lærer Nedenstående aktiviteter er også beskrevet på elevark, der kan benyttes direkte på computeren eller printes som hand outs. NB: Det er meget vigtigt, at I færdiggør opgaverne

Læs mere

Busters verden 3 Pædagogisk vejledning

Busters verden 3 Pædagogisk vejledning Tema: En drengs verden og univers fra 50 erne. Busters verden Emnet kunne være om børn, der har det svært med at gå i skole, men klarer sig alligevel. Det er altid noget, man er god til. Man skal bare

Læs mere

FANG DIN BY LEKTION 3: Fang din by // Lærerark. Varighed: 45 min.

FANG DIN BY LEKTION 3: Fang din by // Lærerark. Varighed: 45 min. Fang din by // Lærerark LEKTION 3: FANG DIN BY Varighed: 45 min. Opgavebeskrivelse: Formålet med aktiviteten er at introducere eleverne til fotoanalyse (herunder viden om virkemidler) for derigennem at

Læs mere

Mærkning / Annoncering. børn under 7 år

Mærkning / Annoncering. børn under 7 år Mærkning / Annoncering Tilladt for alle Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år Tilladt for børn over 11 år Tilladt for børn over 15 år Program 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever

Læs mere

Dagens program. 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever film - Fælles Mål i faget dansk - Udvikling af børns mediekompetence

Dagens program. 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever film - Fælles Mål i faget dansk - Udvikling af børns mediekompetence Dagens program 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever film - Fælles Mål i faget dansk - Udvikling af børns mediekompetence 2. Undervisningsforslag til film: - Drengen i kufferten - Bondegårdens

Læs mere

Forum for sproglærere 1. september 2010. Film som indgang til interkulturel forståelse Tysk & fransk

Forum for sproglærere 1. september 2010. Film som indgang til interkulturel forståelse Tysk & fransk Forum for sproglærere 1. september 2010 Film som indgang til interkulturel forståelse Tysk & fransk Det Danske Filminstitut v. Lisbeth Juhl Sibbesen Anslag Dramatisk Action og eventyrfilm Gådefuldt Krimier

Læs mere

Manuskript. Synopsis. Story - board. * Detalieret beskrivelse af billeder + dialoger (hvis man er dygtig tegner - kan man tegne billeder)

Manuskript. Synopsis. Story - board. * Detalieret beskrivelse af billeder + dialoger (hvis man er dygtig tegner - kan man tegne billeder) Manuskript Det skriftlige grundlag for en film- eller tv-produktion. Manuskriptet har hverken i udformning eller indhold nogen fast form. Det kan foreligge helt detalieret, som det er tilfældet, hvor der

Læs mere

Dagens program. 1. Didaktiske overvejelser bag materialet. 2. Ideer til arbejdet med film på de yngste klassetrin

Dagens program. 1. Didaktiske overvejelser bag materialet. 2. Ideer til arbejdet med film på de yngste klassetrin Dagens program 1. Didaktiske overvejelser bag materialet 2. Ideer til arbejdet med film på de yngste klassetrin 3. Undervisningsforslag til fire film: - Lauges kat - Ernst i svømmehallen -Huler - Lille

Læs mere

Kortfilm. Signe Arpe Sander-Jensen 10G hold 2. dansk kortfilm. Film: Højdeskræk Varighed: 12 min. Årstal: fra 2005

Kortfilm. Signe Arpe Sander-Jensen 10G hold 2. dansk kortfilm. Film: Højdeskræk Varighed: 12 min. Årstal: fra 2005 Film: Højdeskræk Varighed: 12 min. Årstal: fra 2005 Kortfilm Resumé: Filmen handler om vores hovedperson Thomas, som er med i en udspringskonkurence i en svømmehal. Thomas er rigtig dygtig og klubbens

Læs mere

Den måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition.

Den måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition. Komposition - om at bygge et billede op Hvis du har prøvet at bygge et korthus, ved du, hvor vigtigt det er, at hvert kort bliver anbragt helt præcist i forhold til de andre. Ellers braser det hele sammen.

Læs mere

Fortællingen. Noget (ide og indhold) fortælles på en måde (form og udtryksmåde).

Fortællingen. Noget (ide og indhold) fortælles på en måde (form og udtryksmåde). Fortællingen Noget (ide og indhold) fortælles på en måde (form og udtryksmåde). Idé: præmis, tema Indhold: stof, karakterer, symboler, orkestrering Form: dramaturgi, fremdrift, set up, suspense, klimaks,

Læs mere

Videoproduktion trin for trin

Videoproduktion trin for trin Videoredigering trin for trin Drejebog / manuskript Kamerateknik Storyboard Klippemanus Overfør videofiler til computer Capture Konvertering Redigering Færdigbehandling Vigtige begreber NAVN: KL: Videoproduktion

Læs mere

Per Helmer Hansen. Filmsprog. film-, video- og tv-produktion. Frydenlund

Per Helmer Hansen. Filmsprog. film-, video- og tv-produktion. Frydenlund Per Helmer Hansen Filmsprog film-, video- og tv-produktion Frydenlund Filmsprog Film-, video- og tv-produktion 1. udgave, 1. oplag, 2011 Forfatteren og Frydenlund ISBN 978-87-7118-180-7 Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

TILMELDING PÅ

TILMELDING PÅ MELLEMTRIN: SYNOPSIS, SKUESPIL & INSTRUKTION / MANDAG DEN 9. JANUAR / RINGE Målgruppe: Dansk- og dramalærere i 4.-6. klasse Undervisere: Skuespiller og instruktør Uta Motz og manuskriptforfatter og instruktør

Læs mere

I skal lave en film. Her kan I se nogle titler og slaglinjer, som I kan bruge eller I kan finde på jeres helt egne:

I skal lave en film. Her kan I se nogle titler og slaglinjer, som I kan bruge eller I kan finde på jeres helt egne: I skal lave en film. Her kan I se nogle titler og slaglinjer, som I kan bruge eller I kan finde på jeres helt egne: Mit liv som cykel En cykels tanker og følelser på en tur gennem byen Den eneste cykel

Læs mere

Analyse og vurdering af filmen Lille far. Filmcentralen.dk: http://filmcentralen.dk/alle/film/lille-far

Analyse og vurdering af filmen Lille far. Filmcentralen.dk: http://filmcentralen.dk/alle/film/lille-far Analyse og vurdering af filmen Lille far Filmcentralen.dk: http://filmcentralen.dk/alle/film/lille-far Metode Denne analyse af filmen Lille far tager afsæt i følgende metoder: Værkanalyse - nykritisk metode

Læs mere

Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.)

Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.) Interaktiv filmanalyse med YouTube Fag: Filmkundskab, Dansk, Mediefag Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.) Målgruppe: Lærere på ungdomsuddannelser Hvorfor fokus på levende

Læs mere

Scener: I forhold til berettermodellen. Uddybet under centrale begreber 1. 1. Anslag: Scene 1: Synsvinkel/Perspektiv: Normalperspektiv

Scener: I forhold til berettermodellen. Uddybet under centrale begreber 1. 1. Anslag: Scene 1: Synsvinkel/Perspektiv: Normalperspektiv Bilag 1 20 unge mennesker er til fest fredag aften. X står og får en øl med sine venner, da han spotter lækre Y ud af øjenkrogen. X føler sig draget af Y, og han forlader derfor sine venner for at forfølge

Læs mere

Toppen af Danmark Naturformidling i levende billeder, idekatalog

Toppen af Danmark Naturformidling i levende billeder, idekatalog Toppen af Danmark Naturformidling i levende billeder, idekatalog Introduktion Toppen af Danmark ønsker at gøre brug af levende billeder i sin formidling af destinationen og dens unikke natur på internettet.

Læs mere

07/KLIP EN HISTORIE præmateriale 1 lærer

07/KLIP EN HISTORIE præmateriale 1 lærer præmateriale 1 lærer Kære lærer Her er nogle aktiviteter, der kan sætte fokus på klip af film, så eleverne gennem deres forberedelse får mere ud af kurset på Station Next. Nedenstående aktiviteter er også

Læs mere

FILM-X lærevejledning

FILM-X lærevejledning FILM-X lærevejledning INDHOLD OM FILM-X 1 MÅLGRUPPE 2 UNDERVISNINGEN I FILM-X 3 FILMPROCESSEN 4 FORBEREDELSE OG FORPRODUKTION 5 FASCILITETERNE I FILM-X 6 UNDERVISNINGSMATERIALER 11 LÆRERKURSER 12 FILM-PRAKTISKE

Læs mere

Filmmanual for tillidsvalgte. Lav dine egne film til Sociale Medier

Filmmanual for tillidsvalgte. Lav dine egne film til Sociale Medier Filmmanual for tillidsvalgte Lav dine egne film til Sociale Medier Indholdsfortegnelse 1: Levende billeder på sociale medier 2: Vigtige overvejelser før du går i gang 3: Lav en simpel film 4: Lav en mere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2009-2010 Institution Københavns Tekniske Skole, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

So - London Reklame. Af Jacob, Morten & Nicolaj.

So - London Reklame. Af Jacob, Morten & Nicolaj. So - London Reklame Af Jacob, Morten & Nicolaj. Indhold: 1. Storyboard 2. Branding af storby 3. Kravspecifikation 4. Målgruppeanalyse 5. Filmteknik 6. Overvejelser omkring vinkling og områder 7. Refleksioner

Læs mere

Som hovedregel kan man sige at redigeringen tager dobbelt så lang tid som optagelserne i marken.

Som hovedregel kan man sige at redigeringen tager dobbelt så lang tid som optagelserne i marken. 1 Redigering Som hovedregel kan man sige at redigeringen tager dobbelt så lang tid som optagelserne i marken. Man kan ALDRIG klippe mellem to billeder af den SAMME person i samme POSITION og samme BESKÆRING.

Læs mere

TILMELDING PÅ

TILMELDING PÅ UDSKOLING: SYNOPSIS, INSTRUKTION & SKUESPIL / TIRSDAG DEN 10. JANUAR / RINGE Målgruppe: Dansk- og dramalærere i 7.-10. klasse Undervisere: Skuespiller Lise Ørtved og instruktør og manuskriptforfatter Christian

Læs mere

Filmfortællinger med lyd

Filmfortællinger med lyd Beskrivelse af workshoppen Hvordan kan en honningmelon bruges til at lave lyden af et fald? Hvorfor bruger man musik i en film? Hvordan får man en skov til at lyde som en skov? Og hvad er det egentligt

Læs mere

Video-redigering IT-valgfag Møldrup skole. kb@moeldrupskole.dk 1 af 11

Video-redigering IT-valgfag Møldrup skole. kb@moeldrupskole.dk 1 af 11 kb@moeldrupskole.dk 1 af 11 Video valgfag 2011 12 Varighed: 5 uger a 2 lektioner Formål: at sætte alle i stand til selvstændigt at planlægge og fremstille korte videofilm, til brug fx i forbindelse med

Læs mere

Nulmanus. Beskrivelse af undervisningsforløb

Nulmanus. Beskrivelse af undervisningsforløb Nulmanus Beskrivelse af undervisningsforløb Ønsker man et kortere filmproduktionsforløb på Filmlinjen.dk, anbefaler vi at følge undervisningsforløbet Nulmanus. For at holde produktionstiden nede springes

Læs mere

Elev-manual til journalistisk arbejdsform

Elev-manual til journalistisk arbejdsform Elev-manual til journalistisk arbejdsform Når I arbejder som journalister i skolen, skal I igennem fem forskellige faglige område. I skal: Finde en sag Skaffe jer viden Strukturer jeres stof Optage billeder

Læs mere

01 KEND DIT KAMERA LAD BATTERIET HELT OP INDEN DU FILMER. TAG DIN OPLADER MED PÅ OPTAGELSE.

01 KEND DIT KAMERA LAD BATTERIET HELT OP INDEN DU FILMER. TAG DIN OPLADER MED PÅ OPTAGELSE. 01 KEND DIT KAMERA Selvom du ikke har den nyeste mobiltelefon, så er det ikke et problem, hvis blot du kender dit mobilkameras styrker og svagheder. -------------------------------------------------------

Læs mere

Mørkeræd. Introduktion til undervisningsmaterialet. Mørkeræd

Mørkeræd. Introduktion til undervisningsmaterialet. Mørkeræd Introduktion til undervisningsmaterialet Mørkeræd 1 Introduktion til undervisningsmaterialet Kære underviser Dette undervisningsmateriale er tiltænkt til brug i danskundervisningen på mellemtrinnet. Alle

Læs mere

Filmkonkurrence: - med mobilen

Filmkonkurrence: - med mobilen Filmkonkurrence: - med mobilen Sluk Solariet - med mobilen Kræftens Bekæmpelses og TrygFondens Solkampagne & Lommefilm inviterer i samarbejde med Lommefilm alle unge under 16 år til at deltage i mobilfilmkonkurrencen

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Internet Failure. Movie Awards 2012 på Grenaa Tekniske Gymnasium. Kommunikation/IT A, v. Morten Eistrøm

Internet Failure. Movie Awards 2012 på Grenaa Tekniske Gymnasium. Kommunikation/IT A, v. Morten Eistrøm Internet Failure Movie Awards 2012 på Grenaa Tekniske Gymnasium Kommunikation/IT A, v. Morten Eistrøm Af: Piravinth, Thitesan, Anders, Tobias M og Tobias N. Dato: 7. januar 2013 Indhold Introduktion...

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

LOGBOG KORTFILM. Hammerum-skole Marcus Juul Nielsen

LOGBOG KORTFILM. Hammerum-skole Marcus Juul Nielsen LOGBOG KORTFILM Hammerum-skole Marcus Juul Nielsen Analysemodel til kortfilm SKA' VI VÆRE KÆRESTER? 1) Filmens dramaturgi A. Filmens handling og fortalte tid - Hvor lang tid varer kortfilmen (fortælletiden)?

Læs mere

Filmkonkurrence: Sluk Solariet - med mobilen

Filmkonkurrence: Sluk Solariet - med mobilen Filmkonkurrence: Sluk Solariet - med mobilen Sluk Solariet - med mobilen Solkampagnen & Lommefilm inviterer alle unge under 20 år til at deltage i mobilfilmkonkurrencen Sluk Solariet. Budskabet er klart:

Læs mere

Skolefilm/filmskole. Sådan laver klassen en film!

Skolefilm/filmskole. Sådan laver klassen en film! Skolefilm/filmskole Sådan laver klassen en film! Skolefi lm/filmskole Sådan laver klassen en film! Af Martin Schmidt Indeholder to nye noveller af Dennis Jürgensen lige til at filmatisere Frydenlund Skolefilm/filmskole

Læs mere

Dokumentarfilmen mellem fiktion og fakta

Dokumentarfilmen mellem fiktion og fakta Dokumentarfilmen mellem fiktion og fakta Traditionen. Typer & genrer CFU Nordjylland marts 2011 Henrik Poulsen Dokumentarfilmen Program 13.00-14.15 Dokumentarfilmen: Tradition og genrer eksempler 14.25-15.00

Læs mere

Workshop om Analyserende artikler. Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf

Workshop om Analyserende artikler. Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf Workshop om Analyserende artikler Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf Program Om analyserende opgaver med digitale tekster Eksempel på digital tekst Gruppearbejde: a) Analyse af digitalt eksempel

Læs mere

Lommefilmkonkurrence:

Lommefilmkonkurrence: Lommefilmkonkurrence: Sluk Solariet - med mobilen Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne inviterer i samarbejde med Lommefilm alle unge under 16 år til at deltage i mobilfilmkonkurrencen Sluk Solariet.

Læs mere

1 dags optagelse, 2 kameraer. 3 unge i tyverne: 1 pige, fyr1, fyr2, og 1 tjener.

1 dags optagelse, 2 kameraer. 3 unge i tyverne: 1 pige, fyr1, fyr2, og 1 tjener. 1 Video til Komm IT: Titel: CAFE LØVE Location: Optagelse: Medvirkende: Løves bogcafe, Århus. 1 dags optagelse, 2 kameraer 3 unge i tyverne: 1 pige, fyr1, fyr2, og 1 tjener. Skuespillere: Produktion: Instruktør:

Læs mere

Er du fej Alfons Åberg?

Er du fej Alfons Åberg? Tema: Fag: Målgruppe: Film i indskolingen Dansk Indskoling DR1, 2006, 10 min. Optagelsen er fra en børnetime med Anna og Lotte. Filmen med Alfons Åberg starter 12 minutter og 40 sekunder inde i udsendelsen.

Læs mere

Optagelse med to kameraer

Optagelse med to kameraer Optagelse med to kameraer Del 1 Hvis du filmer en levende begivenhed med et enkelt videokamera, kan du få problemer med redigeringen: Hvis du ønsker at klippe fra det ene skud til det andet, er du nødt

Læs mere

Undervisning VIA video. Hans Damgaard Kristensen Orla Nielsen

Undervisning VIA video. Hans Damgaard Kristensen Orla Nielsen Undervisning VIA video Hans Damgaard Kristensen Orla Nielsen Undervisning VIA Video Af Hans Damgaard Kristensen og Orla Nielsen Center for E-læring og Medier, VIA UC Indhold Introduktion:... 3 Praktik:...

Læs mere

Oversigt over de filmiske virkemidler

Oversigt over de filmiske virkemidler Billedbeskæring: Billedbeskæring er et udtryk for, hvor meget af motivet, der ses i billedet. Motivet kan f.eks. være en dreng på en klippe, men der er stor forskel på, om man ser ham langt væk fra eller

Læs mere

Hvorfor skal du læse dette kompendie?

Hvorfor skal du læse dette kompendie? MEDIEKOMPENDIE Hvorfor skal du læse dette kompendie? Jo, det skal du fordi det at lave film og tv, er en lang proces som kræver masser af forberedelse! Allerede inden du går i gang med at optage, skal

Læs mere

Skriftlig opgave. Reklamefilm

Skriftlig opgave. Reklamefilm Skriftlig opgave Reklamefilm Materiale Tekst 1. Thomas Nielsen: Her er årets værste tv-reklamer, Søndags-Avisen 16.-18. december 2011. Tekst 2. Thomas Nielsen: Søren Fauli: Had er ikke dårligt, Søndags-Avisen

Læs mere

Den virtuelle punktering Eksempel fra opgave til løsning! - Den forkromede udgave. Pædagogisk IT-kørekort - Mentorforløb

Den virtuelle punktering Eksempel fra opgave til løsning! - Den forkromede udgave. Pædagogisk IT-kørekort - Mentorforløb Den virtuelle punktering Eksempel fra opgave til løsning! - Den forkromede udgave Pædagogisk IT-kørekort - Mentorforløb 1 Synopsis En synopsis er de første organiserede tanker omkring den film, man har

Læs mere

OTTO ER ET NÆSEHORN - ET UNDERVISNINGSMATERIALE

OTTO ER ET NÆSEHORN - ET UNDERVISNINGSMATERIALE OTTO ER ET NÆSEHORN - ET UNDERVISNINGSMATERIALE Foto: Filmcompagniet / SF Film Niveau: 0. - 3. klasse Fag: Dansk, billedkunst, film/medier Filmens credits Titel: Otto er et næsehorn Udgivelsesland og -år:

Læs mere

Tips til figurdesign og tegneserietegning

Tips til figurdesign og tegneserietegning Tips til figurdesign og tegneserietegning Tekst og illustrationer Jakob Kramer Hero Tænk geometrisk Byg din figur op af simple geometriske former kugler, kasser, cylindre osv. Det gør den meget lettere

Læs mere

04/KIG I KAMERAET præmateriale 1 lærer

04/KIG I KAMERAET præmateriale 1 lærer præmateriale 1 lærer Kære lærer Her er nogle aktiviteter, der kan sætte fokus på billeder, så eleverne gennem deres forberedelse får mere ud af kurset på Station Next. Nedenstående aktiviteter er også

Læs mere

Analysemodel til Film

Analysemodel til Film Analysemodel til Film ET FORSLAG IKKE EN ENDEGYLDIG OPSKRIFT... 1 KORT OM FILMANALYSEN... 1 ANALYSEMODELLEN... 2 1. INDHOLDSANALYSE... 2 GENREANALYSE... 2 PLOTTETS OPBYGNING... 3 MILJØ... 3 KARAKTERER...

Læs mere

De 5 klassiske fotofejl. Fejl 1 Du er for langt væk. Fejl 2 Du er for doven. Fejl 3 Du tager altid dit foto horisontalt

De 5 klassiske fotofejl. Fejl 1 Du er for langt væk. Fejl 2 Du er for doven. Fejl 3 Du tager altid dit foto horisontalt Indholdsfortegnelse De 5 klassiske fotofejl Fejl 1 Du er for langt væk Fejl 2 Du er for doven Fejl 3 Du tager altid dit foto horisontalt Fejl 4 Du tjekker ikke hele motivet Fejl 5 Du bruger din flash forkert

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

ANIMATIONSFILM LEG MED I BØRNEHAVEN VEJLEDNING TIL PÆDAGOGER I FILM-X ANIMATION APP

ANIMATIONSFILM LEG MED I BØRNEHAVEN VEJLEDNING TIL PÆDAGOGER I FILM-X ANIMATION APP LEG MED ANIMATIONSFILM I BØRNEHAVEN VEJLEDNING TIL PÆDAGOGER I FILM-X ANIMATION APP De fleste børn synes det er sjovt og fascinerende at lave animationsfilm! Og så kan de snildt indgå i alle temaer i de

Læs mere

Filmhuset 25. oktober

Filmhuset 25. oktober Filmhuset 25. oktober Majken Tang Koch Møde med film og forfatter Gode råd til filmarbejde Hvorfor film i undervisningen? Hvad skal vi vælge? Hvordan skal vi arbejde med filmen? Hvorfor film i undervisningen?

Læs mere

Udskæring med Vegas Pro multi-kamera redigeringsværktøjer

Udskæring med Vegas Pro multi-kamera redigeringsværktøjer Udskæring med Vegas Pro multi-kamera redigeringsværktøjer Gary Rebholz Med høj kvalitet kameraer bliver mere og mere overkommelig et stigende antal redaktører står nu over for at skære sammen flere optagelser,

Læs mere

Reportagen. Følgende indeholder citater fra Mediehåndbogen og arbejdspapiret Visual Storytelling af Peter Harms Larsen. Show me, and I will care!

Reportagen. Følgende indeholder citater fra Mediehåndbogen og arbejdspapiret Visual Storytelling af Peter Harms Larsen. Show me, and I will care! Reportagen Følgende indeholder citater fra Mediehåndbogen og arbejdspapiret Visual Storytelling af Peter Harms Larsen. Fra en grundbog i kommunikation... Tell me, and I will listen! Show me, and I will

Læs mere

Kortfilm. Indhold Teori. Kuppet. Livets vand.. Gråvejr. Stil.. Dennis. Pin-up.. Kortfilm til prøven.. Analyse af film KortfilmFixer

Kortfilm. Indhold Teori. Kuppet. Livets vand.. Gråvejr. Stil.. Dennis. Pin-up.. Kortfilm til prøven.. Analyse af film KortfilmFixer Kortfilm Indhold Teori. Kuppet. Livets vand.. Gråvejr. Stil.. Dennis. Pin-up.. Kortfilm til prøven.. Analyse af film KortfilmFixer s. 2 s. 12 s. 13 s. 14 s. 15 s. 16 s. 19 s. 20 s. 21 s. 22 Stort set alle

Læs mere

POWER TO YOUR NEXT STEP Grib alle muligheder

POWER TO YOUR NEXT STEP Grib alle muligheder POWER TO YOUR NEXT STEP Grib alle muligheder you can 2 Vores rejse begynder Surfs up! Surfskole: Her kommer vi! Fordelen ved digitale spejlreflekskameraer Skift dit objektiv, skift dit synspunkt Med udskiftelige

Læs mere

Pedro Almodóvar: Volver (2006) Mediefag

Pedro Almodóvar: Volver (2006) Mediefag (2006) Af Eva Rosenkilde Mediefag Præsentation af filminstruktøren Pedro Almodóvar Pedro Almodóvar betragtes som en moderne auteur, dvs. en filmkunstner, der skaber sit eget, særprægede univers. Hans filmunivers

Læs mere

ASYLBARN et temamateriale om to animationsfilm OM UNDERVISNINGSMATERIALET. Af Susanne Gjessing

ASYLBARN et temamateriale om to animationsfilm OM UNDERVISNINGSMATERIALET. Af Susanne Gjessing ASYLBARN et temamateriale om to animationsfilm Af Susanne Gjessing OM UNDERVISNINGSMATERIALET Dette undervisningsmateriale er målrettet indskolingen fra børnehaveklassen til 2. klasse, men kan også anvendes

Læs mere

Arkitekturfotokursus Byens Netværk ved Byggeriets Billedbank

Arkitekturfotokursus Byens Netværk ved Byggeriets Billedbank Arkitekturfotokursus Byens Netværk ved Byggeriets Billedbank Firmaets ydelse er, kort fortalt, æstetisk og dynamisk fotografering af byggeri. Nogle byggerier følger vi fra første spadestik til slutfotografering

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX

Læs mere

Perspektiv. At illustrerer rumligt. Forsvindingspunkt Horisont

Perspektiv. At illustrerer rumligt. Forsvindingspunkt Horisont Rumlig afbildning For at illustrere en bygning eller et Rum, i et sprog der er til at forstå, for ikke byggefolk, kan det være en fordel at lave en gengivelse af virkeligheden. Perspektiv At illustrerer

Læs mere

FILM-PRODUKTION I FILM-X

FILM-PRODUKTION I FILM-X FILM-PRODUKTION I FILM-X INDHOLD: OM DENNE VEJLEDNING... 2 GENERELT OM FILMPRODUKTION... 3 PRÆPRODUKTION FORARBEJDE... 3 PRODUKTION OPTAGELSER... 4 POSTPRODUKTION LYD OG KLIP... 5 INTRO TIL STUDIE 1...

Læs mere

PROGRAM FOR DAGEN ONE-DAY FILM MAKER. Lav jeres egen kortfilm på en dag. Tirsdag den 10. januar. Tirsdag den 10. januar

PROGRAM FOR DAGEN ONE-DAY FILM MAKER. Lav jeres egen kortfilm på en dag. Tirsdag den 10. januar. Tirsdag den 10. januar ONE-DAY FILM MAKER Lav jeres egen kortfilm på en dag Tirsdag den 10. januar Jeres egne fiktions- eller dokumetarfilm På workshoppen skal I lave film i grupper. Hver gruppe skal skrive, optage og klippe

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX

Læs mere

02/SPIL EN ROLLE præmateriale 1 lærer

02/SPIL EN ROLLE præmateriale 1 lærer præmateriale 1 lærer Kære lærer Her er nogle aktiviteter, der kan sætte fokus på skuespil på film, så eleverne gennem deres forberedelse får mere ud af kurset på Station Next. Nogle af aktiviteterne er

Læs mere

DET VISUELLE MANUSKRIPT

DET VISUELLE MANUSKRIPT DET VISUELLE MANUSKRIPT Claus Christensen: DET VISUELLE MANUSKRIPT Storyboard-tegner Simon Bang Foto: Jan Buus SIMON BANG Født 1960. Maler, grafiker og illustrator. Uddannet på Skolen for Brugskunst 1978-81.

Læs mere

Handikap i hverdagen

Handikap i hverdagen Handikap i hverdagen Oktober, 2015 Af Daniel Dabrowski - 260194 Anne Fasmer - 100992 Lisette Kristensen - 100992 Line Phoebe Wienke 1. semester MMD F&A Vejledere: Lene Juhl Nielsen René Odgaard Indledning:

Læs mere

Analysemodel til billeder

Analysemodel til billeder Analysemodel til billeder En vigtig del af et billede er den historie det fortæller. Når du skal aflæse denne historie, skal du bruge din egen oplevelse af billedet, men du skal også se nøje på hvad billedet

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

En aften i Hollywood

En aften i Hollywood En aften i Hollywood På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Med musikken ind i filmens verden Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Sammen med orkestret skal vi på en tur ind i filmens verden.

Læs mere

Analyse af levende billeder i dansk

Analyse af levende billeder i dansk Analyse af levende billeder i dansk Formålet med denne artikel er at illustrere, at analyse af levende billeder i dansk kan gribes an på mange måder og ikke nødvendigvis med brug af et avanceret filmteknisk

Læs mere

ENESTÅENDE TILBUD TIL BØRN OG UNGE

ENESTÅENDE TILBUD TIL BØRN OG UNGE 23.- 28. AUGUST WWW.FILMFESTIVAL.DK ENESTÅENDE TILBUD TIL BØRN OG UNGE VI ER STOLTE OVER AT KUNNE PRÆSENTERE ET RIGTIG STÆRKT FILMPROGRAM FOR BØRN OG UNGE. TRE FORSKELLIGE WORKSHOPS OG EN LANG RÆKKE FILMPROGRAMMER

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Filmkonkurrence: sekunder til at løse verdens største problem

Filmkonkurrence: sekunder til at løse verdens største problem Filmkonkurrence: sekunder til at løse verdens største problem Grib mobilen og bliv en del af årets klimabegivenhed for 14 18årige Nu kan du blive en del årets internationale klimabegivenhed for unge, innovationscampen

Læs mere

High Speed Kamera og Redigering

High Speed Kamera og Redigering digital Vejledning High Speed Kamera og Redigering Vejledning til læreren: Fra high speed optagelser til slowmotion film 2013 TEMA: BESKYT DIN HJERNE Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb,

Læs mere

Fælles Mål 2009. Filmkundskab. Faghæfte 27

Fælles Mål 2009. Filmkundskab. Faghæfte 27 Fælles Mål 2009 Filmkundskab Faghæfte 27 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 29 2009 Fælles Mål 2009 Filmkundskab Faghæfte 27 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 29 2009 Indhold Formål

Læs mere

IT & medieplan for Kirke Hyllinge skole Kendskab, Hjælp & Selvstændighed

IT & medieplan for Kirke Hyllinge skole Kendskab, Hjælp & Selvstændighed Hensigt med lære At stille skarpt med ørerne at lytte. At lyde skaber billeder og stemninger. At turde noget, spille skuespil samt udtrykke sig klart og tydeligt. At gå tæt på mennesker, at udvikle kritisk

Læs mere

Dramaturgi og filmiske virkemidler

Dramaturgi og filmiske virkemidler Dramaturgi Dramaturgi og filmiske virkemidler En film kan fortælles lineært Filmen har en begyndelse, en handling og en slutning (som dog godt kan pege videre fremad). Begyndelsen kaldes anslaget, og afslutningsscenen

Læs mere