FILM-X / HÅNDBOG I FILMISKE VIRKEMIDLER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FILM-X / HÅNDBOG I FILMISKE VIRKEMIDLER"

Transkript

1 FILM-X / HÅNDBOG I FILMISKE VIRKEMIDLER

2 Foto: Eadweard Muybridge (1873) HÅNDBOG I FILMISKE VIRKEMIDLER At film er levende billeder, er faktisk en illusion. For film består af 24 faste billeder i sekundet. Årsagen til, at motiverne på billederne ser levende ud på film, er den, at det menneskelige øje er trægt - eller langsomt i opfattelsen af enkeltdele i en hurtig bevægelse ( øjets træghed ). Øjet kan ikke nå at se de enkelte still-billeder i en film og bliver derfor så at sige snydt: motiverne på de faste billeder ser faktisk ud som om, de bevæger sig! I det følgende defineres udvalgte gængse begreber, når det gælder de filmiske virkemidler. Især begreber med relevans for undervisningsforløb i FILM-X. BILLEDE, PERSPEKTIV OG BEVÆGELSE BILLEDUDSNIT Vi anvender begreberne Total, Halvtotal, Halvnær, Nær og Ultranær til at beskrive de forskellige billedudsnit i en film. Det er som udgangspunkt lettest at forstå begreberne i forhold til en persons størrelse i en film. Forestil dig en oprejst person ved en bil på en gade: TOTAL viser hele personen/genstanden samt omgivelserne. Dette bruges ofte som start på en ny scene for at understrege, hvor personerne/genstanden er. HALVTOTAL viser typisk en person fra taljen og op/cirka halvdelen af en genstand. Dette udsnit bruges ofte, fordi man kan se, hvad personerne foretager sig og se deres ansigtsudtryk m.v. HALVNÆR viser en person fra f.eks. brystet og op/en karakteristisk mindre del af en genstand. Dette udsnit er velegnet i en dialog, hvor man skal se personernes ansigsudtryk og artikulation. Halvnær bruges gerne efter et total eller halvtotal, hvor personer/genstande er blevet identificeret. SIDE 2

3 TOTAL / Mirakel (2000, Natasha Arthy). Foto: Lars Høgsted HALVTOTAL / Mirakel (2000, Natasha Arthy). Foto: Lars Høgsted HALVNÆR / Når mor kommer hjem (1998, Lone Sherfig). Foto: Ole Kragh-Jacobsen NÆR / Shrek (2001, Andrew Adamson). Foto: Dreamworks ULTRANÆR af Shreks mund / Shrek (2001, Andrew Adamson). Foto: Dreamworks NÆR viser en persons ansigt/en lille karakteristisk del af en genstand. Udsnittet er velegnet som reaktionsbillede dvs. som en persons reaktion på en hændelse, en replik o.l. Ofte bruges nærbilledet til at vise, hvad personen tænker, føler m.v. En scene kan starte med et nærbillede, hvilket ofte har en spændingsskabende effekt ( suspense ). ULTRANÆR viser f.eks. en persons øje eller mund/en lille del af en genstand. Udsnittet er velegnet til at undersøge en person, til at skabe spænding, til at forklare hændelser, og til at skabe bestemte forventninger hos seeren ( cue seeren). S/H OG FARVER Man kan sige, at det er en genrekonvention, at optagelser i s/h bevirker, at en handling virker mere autentisk (realistisk). Hvis handlingen er uhyggelig i sig selv, kan det sort-hvide være med til at understrege denne råhed! Også farvebrugen i film kan være med til at manipulere, hvordan en handling, situation eller person opfattes. Varme rød-gule farver kan give et indtryk af harmoni, mens kolde grå-blå toner f.eks. kan underbygge det triste ved en bestemt situation. Farvevalget skal naturligvis ses og forholdes til den samlede films handling og udtryk. SIDE 3

4 NORMALPERSPEKTIV / En som Hodder (2003, Henrik Ruben Genz). Foto: Erik Aavatsmark FRØPERSPEKTIV / Fodbolddrengen (2000, Anders Gustafsson). Foto: Stig Stasig FUGLEPERSPEKTIV / Shrek (2001, Andrew Adamson). Foto: Dreamworks POINT OF VIEW / Mirakel (2000, Natasha Arthy). Foto: Eric Kress PERSPEKTIV OG POINT OF VIEW (P.O.V.) Når man optager film, er det sjældent tilfældigt eller ligegyldigt, hvilket perspektiv man anvender. Man skelner overordnet mellem Normalperspektiv, Frøperspektiv og Fugleperspektiv. NORMALPERSPEKTIV betyder, at kameraet holdes neutralt og lige på de figurer/genstande, det optager. Normalperspektiv er som udgangspunkt neutralt og søger ikke at kommentere en person eller en handling. FRØPERSPEKTIV betyder, at kameraet optager nedefra og op på en figur/genstand. På den måde kan en handling manipuleres og kommenteres (indirekte). Hensigten med og effekten af et frøperspektiv kan være, at det, der optages, skal virke skræmmende, stort og dominerende. FUGLEPERSPEKTIV betyder, at kameraet optager oppefra og ned på en figur/genstand. Det kan som ved frøperspektiv være udtryk for manipulation en kommentar til personen, der optages eller den handling, der udspilles. Hensigten med og effekten af et fugleperspektiv kan modsat frøperspektivet være, at det der optages, skal virke småt og nærmest ubetydeligt. POINT OF VIEW (p.o.v.): Point of view eller p.o.v. betyder synsvinkel, dét en person ser. De forskellige perspektiver anvendes ofte som p.o.v. Et fugleperspektiv kan bruges, når f.eks. en pige står på en stige og kigger ned på en mand. Indstillingen af manden vil da naturligt være i et fugleperspektiv oppe fra pigen og ned på manden. Et frøperspektiv kan bruges som p.o.v., hvis en person f.eks. er i et svømmebassin og kigger op på en livredder. Her er det naturligt, at ind- SIDE 4

5 stillingen af livredderen er i et frøperspektiv nede fra den svømmende og op. Hensigten med perspektivet eller effekten heraf er ikke nødvendigvis, at livredderen skal virke barsk men at der blot er tale om en naturlig (og neutral) p.o.v. Normalperspektiv kan tilsvarende bruges som p.o.v. KAMERABEVÆGELSE I de fleste film indgår optagelser med et bevægeligt kamera f.eks. en panorering hen over et landskab, en tiltning op ad en høj bygning, en travelling langs en kørende bus, en kran-tur hen over et villakvarter, et zoom ind på et motiv, håndholdt kamera i en forfølgelsessekvens osv. PANORERING er en bevægelse fra venstre mod højre eller omvendt. Den bruges ofte i starten af en scene til at afdække, hvor handlingen udspilles. Den kan også bruges til at skabe en forventning om, at vi snart ser noget vigtigt. En panorering kan gøre det ud for et p.o.v. når en person ser fra den ene side til den anden. TILTNING er en bevægelse oppefra og ned eller nedefra og op. Den bruges gerne som et p.o.v. ZOOM er en teknisk/optisk funktion i selve filmkameraet: linsen på et kamera kan både zoome ind på et motiv, hvorved billedudsnittet ændres fra f.eks. total til nær; tilsvarende kan kameralinsen zoome ud fra et motiv, hvorved billeudsnittet ændres fra f.eks. et ultranær til en halvtotal. Zoom anvendes for at se noget, der er langt væk. Zoom kan bruges som p.o.v. hvis skuespilleren i forvejen har et kamera at kigge i (det menneskelige øje kan jo ikke zoome). Zoom kan også bruges til at give en overvågningskamera-effekt: kameraet zoomer f.eks. ind på alt, der bevæger sig. TRAVELLING er en bevægelse af kameraet ofte på en vogn (f.eks. en Dolly) hen mod motivet eller væk derfra. En travelling kan minde om et zoom, men er teknisk anderledes. Den bruges ofte, når man skal følge noget, der bevæger sig, eller når man vil tæt på eller væk fra noget. HÅNDHOLDT KAMERA giver et rystet billede. Bruges f.eks. i forfølgelsesscener som p.o.v. m.v. Er kendt fra Dogme-film. KRAN-TUR vil sige, at kameraet placeres på en kran og derved får en stor bevægelighed og overblik. Fordelen er, at kameraet så kommer tilpas højt op, så det kan optage et større område og derved karakterisere location, setting og miljø. En krantur benyttes derfor gerne som indledning i en filmscene. Nogle kranture er meget lange og elegant koreograferede. Her bevæges kameraet op og ned, frem og tilbage og hermed ændres billedudsnit og perspektiv. Det bevirker en dynamisk visuel stil helt uden brug af klipning. Men det stiller store krav til instruktion og koreografi: skuespillere og genstande skal befinde sig de helt rigtige steder på rette tidspunkt! Et kendt eksempel er indledningsscenen i Touch of Evil (Orson Welles, 1958). HELIKOPTER-TUR vil sige, at kameraet placeres i/på en helikopter. Effekten er næsten som ved en krantur, mens det område helikopteren/kameraet dækker er endnu større. Helikopteroptagelser bruges til at vise f.eks. et landskab, en storby, følge et køretøj eller en speedbåd. BAGPROJEKTION Nogle handlinger er besværlige eller umulige at optage direkte. Det gælder f.eks. optagelser af en pilot i en flyver eller personer i en bil. Allerede tilbage i stumfilmsperioden blev bagprojektion anvendt. Teknikken betyder, at en film eller et lysbillede projiceres ned på et lærred f.eks. bag en bil. På den måde kan der manipuleres, så det ser ud som om, at personerne i bilen kører ude i naturen, selvom de rent faktisk sidder i en bil i et studie. Teknikken blev især anvendt efter lydfilmens ankomst (1930 erne), idet studieoptagelser blev meget benyttede for at undgå støj. I dag anvendes bagprojektion sjældent, der er mange nyere digitale teknikker, der kan manipulere mere effektivt eller usynligt. SIDE 5

6 Bagprojektion / Olsen Banden ser rødt. (1976, Erik Balling). Foto: Rolf Konow SEKVENSER, SCENER, INDSTILLINGER, KLIP OG FRAME En film er handlingsmæssigt opdelt i sekvenser, scener og indstillinger. Tilsammen udgør de rammen om en films handling. SEKVENS er en til flere scener, som tilsammen udgør en handlingsmæssig enhed. SCENE er den handling, der udspiller sig et bestemt sted inden for et bestemt tidsrum. En scene vil være mere eller mindre afsluttet handlingsmæssigt. INDSTILLING er optagelsen mellem to klip. Som regel skal der en del indstillinger til for at udgøre en handlingsmæssig enhed, og mange indstillinger til at udgøre en hel scene. F.eks. kan optagelsen af en mand, som stiger på en bus bestå af alt lige fra 1 til 10 (eller flere) indstillinger: man kan se ham i et totalbillede gå hen til bussen, stige op, og bussen kører (1 indstilling); men man kan også se handlingen som sammenklipningen af en række indstillinger. Der er eksempler på, at én indstilling udgør en hel scene! Se evt. indledningsscenen i Touch of Evil (Orson Welles, 1958). FRAME er den korteste visuelle enhed i en film. Når man redigerer film, er det nødvendigt at arbejde med meget små tidsenheder. Et sekund er ikke tilstrækkelig kort, for det rummer jo hele 24 fotos, når vi taler film! Derfor bruger man en frame som mindste enhed, og den svarer til ét billede i en film og er derfor 1/ 24 sekund. For at kunne redigere nøjagtigt og kunne fjerne enkeltbilleder, er det sekunder og frames, klipperen fjerner eller tilføjer. KLIP er det konkrete sted, hvor to indstillinger er sat sammen. Et klip har med denne definition altså ingen længde! SIDE 6

7 1. Over-sholder-shot 2. Reaktions-indstilling 3. Reaktions-indstilling 4. P.o.v. Dennis (5.) 5. Blikretning Dennis ned på tallerken (4.) Klip fra dialog /Mirakel (2000, Natasha Arthy). Foto: Eric Kress KLIPPERYTME OG SPÆNDING Overordnet kan man sige, at en film består af scener, der er klippet sammen. Disse scener foregår ofte forskellige steder, og det er da nødvendigt at klippe dem sammen. Inden for en scene skifter kameraet vinkel fra en person til en anden, til en genstand osv. Disse optagelser kræver sammenklipning af indstillinger, med mindre kameraet er meget bevægeligt. Klipning bruges også til at skabe intensitet og spænding. Klipperytmen er tiden mellem de enkelte klip dvs. længden af hver indstilling gennem hele filmen. I action- og spændingsfilm er det oplagt og en konvention at benytte en hurtig klipperytme. I en biljagt vil det være oplagt med en intensivering af klipperytmen for at skabe spænding og understrege tempoet i selve jagten/handlingen. Spænding og tempo kan som nævnt (i afsnittet om kamera) også skabes ved hjælp af et meget bevægeligt kamera og en insisterende musik. I film med en rolig handling og fokus på f.eks. karakterer og dialog, er der ofte en langsom klipperytme for at give den intensitet og spænding, der ligger i ord, mimik og bevægelser, plads. SIDE 7

8 KONTINUITET Når man skal klippe sine optagelser sammen til en film, er det en god idé at begynde med at gennemse sine rå-optagelser, der ofte varer mange timer og dage samlet set. Handlingen skal da skabes her ud fra og i denne proces skal der tænkes i dramaturgi, spændingsopbygning, kontinuitet m.m. For at en handling bliver forståelig og realistisk på film, er det nødvendigt at være konsekvent med sin klipning. Som udgangspunkt bør man kende til det at skabe kontinuitet mellem de enkelte indstillinger, scener og sekvenser (æstetisk og handlingsmæssig kontinuitet). Senere kan man så vælge at bryde med disse principper og lave f.eks. en meget synlig klipning. Det altafgørende princip for en klipning, der søger at skabe kontinuitet og fremhæve en handling, er at undgå, at stilen forstyrrer handlingen. Man betegner derfor denne klippestil som usynlig. Det skal forstås på den måde, at klippestilen ikke gør opmærksom på sig selv - ved netop at følge princippet om kontinuitet. At skabe kontinuitet i klipningen vil bl.a. sige, at: Hvis der klippes i et p.o.v., så skal man se, hvad personen ser og fra den rigtige vinkel (se foto 4+5, s. 7). Man skal overholde 180 graders reglen: hvis f.eks. en person går fra venstre mod højre skal kameraet holdes på den samme side af den 180 graders linie, som personen følger for ikke at bryde med den fornemmelse af rum, der allerede er blevet etableret. (se foto 1+2, s. 7). Der kan være overensstemmelse i objektfylde fra et klip til et andet: dvs. at der f.eks. klippes fra et ansigt til en tallerken i cirka samme størrelse. (se foto 3+4, s. 7). Det sted i billedudsnittet, hvor handlingen slutter i én indstilling, skal handlingen i den næste indstilling omtrent starte osv. Med andre ord skabes der glidende overgange, som bærer handlingen frem og ikke gør opmærksom på sig selv. Overordnet medvirker dette til, at publikum ikke hele tiden bliver mindet om, at film er konstrueret. BRUD PÅ KONITNUITETEN Nogle filminstruktører ønsker at deres film fremtræder med en abrupt klipning (og ofte filmens stil i det hele taget). Her brydes bevidst med kontinuitetsprincippet for at skabe et anderledes selvbevidst udtryk, der ofte og i bedste fald understøtter stemningen i filmen. Tænk f.eks. på stilen i Lars Von Triers tv-serie Riget og på klippestilen i mange musikvideoer ( MTV-stilen ). Et andet eksempel er brug af håndholdt kamera, der i den grad gør opmærksom på sig selv. MARKØRER AF SPRING I TID OG STED Man kan ved hjælp af klipningen (mellem to indstillinger) markere, at der f.eks. er gået tid i handlingen, at handlingen udspiller sig et andet sted, eller at den er afsluttet. Det kan man ud fra følgende konventioner knyttet til klipningen: OPTONING vil sige, at en indstilling tones op fra sort til normal lysstyrke bruges gerne, når handlingen starter et nyt sted, hvis der er gået et stykke tid m.v. NEDTONING er modsat optoning, når der blændes ned i sort. Dette bruges ofte for at markere en afslutning på en scene, en sekvens eller på en hel films handling. OVERTONING vil sige, at to indstillinger blandes: der tones op for indstilling 2, mens man ser indstilling 1. Dette bruges gerne for at skabe glidende overgange, for på kort tid at vise noget rutinepræget i en handling f.eks. en persons morgenritualer. Det bruges også hyppigt i drømmesekvenser. SIDE 8

9 LYD REALLYD Reallyd er den lyd, der knytter sig til filmens handling og oprigtigt stammer fra kilder (personer, genstande) i handlingen. Reallyd er både dialog, rumklang, støj m.v. Man skelner mellem 100 % lyd ( production sound ) og atmosfærelyd (wilds, contentum, clean sound). Reallyd med eftersynk: effektlyde, der understøtter handlingen på billedsiden og således virker realistiske/atmosfærelyde. Udtrykket geräusch hører til her det er et udtryk, der dækker over effektlyde, der skal virke realistiske, men hvor måden, lyden skabes på, er ved brug af alt muligt mærkeligt f.eks. støvsugerslanger, kokosnøddeskaller, bølgepap, staniol osv. DIALOG En dialog er oftest en meget vigtig del af en handling. De enkelte figurers replikker er med til at karakterisere dem. Således afslører den enkelte figurs ordvalg, artikulation og betoning en del om ham/hende. Og selve dialogen mellem figurerne kan være meget afgørende for at forstå en films handling. Ofte cues man som seer af replikkerne i en film. At cue vil her sige, at en replik forudgriber, hvad der vil ske i filmen eller måske afslører, hvad der er sket. En god dialog rummer også et til flere spændingsmomenter. Den afslører relationen mellem dem, der taler hvem har magten i forholdet, vender dette forhold undervejs i samtalen osv.? Man skelner her mellem 100 % dialog og eftersynk dialog (dialog optaget efter selve filmoptagelserne). EFFEKTLYD Effektlyde bruges til at skabe en bestemt stemning, og er ikke nødvendigvis særligt realistiske i forhold til filmens handling og univers. Effektlyde skabes typisk som eftersynk/efter filmoptagelserne. VOICE-OVER/FORTÆLLERSTEMME Voice-over svarer til en fortællerstemme. På film skelner man mellem on screen- og off screenfortæller. On screen-fortælleren er synligt tilstede i filmen og svarer ofte til en 1. personsfortæller. Mens off screen-fortælleren ikke er synlig i filmen og ofte svarer til en 3. personsfortæller. Som i litteraturen er synsvinklen hos en 1. personsfortæller indskrænket til denne persons egen viden og synsvinkel. Mens en 3. personsfortæller ofte er en alvidende fortæller (og bliver ofte betragtet som instruktøren selv). Når en film har voice-over, har det ofte det formål at: forklare, hvad der sker på billedsiden; at give et overblik over en handling, der har fundet sted; at forklare en handling, der strækker sig over en længere periode, og som hovedpersonen (1. personsfortælleren) ser tilbage på m.v. SPEAKER I dokumentarfilm og i TV-udsendelser kaldes en fortællerstemme speak. Speak bruges til at: forklare, kommentere og sammenfatte det, der foregår på billedsiden. En speak kan bruges manipulerende eller direkte forvrængende i forhold til indholdet på billedsiden. ON-/OFF SCREEN LYD Man skelner mellem on screen- og off screen lyd. On screen lyd er den lyd, som har en kilde i billedet f.eks. ses en bil, så høres også motorens brummen. Men lyden af bilen kan stadig være i filmen, selvom man ikke ser bilen. Hvis bilen f.eks. lige er kørt ud af billedet, så er lyden off screen lyd. Tilsvarende gælder alle andre lyde med kilder i eller uden for billedet f.eks. dialog, lyden af en græsslåmaskine osv. En vekslen mellem brug af on- og off screen lyd er helt naturlig, men kan også bruges med en meget spændingsskabende effekt særligt når man hører noget (off screen), man endnu ikke har set. SIDE 9

10 MUSIK Musik har en stor betydning for, hvordan en film fremtræder, og hvordan den opleves. I filmmusik kan musikkens stil (jazz, klassisk, elektronisk, akkustisk) være forskellig fra film til film, men som i alle andre former for udtryk kan man alligevel godt tale om visse typiske måder at anvende den på. I tegnefilmen møder vi f. eks. musikken som en slags understregning af bevægelser og handling, man kan næsten se filmen for sig ved kun at lytte til musikken. Denne brug af musik kan man også finde i actionfilm eller andre former for spændingsfilm. En mere raffineret form for anvendelse af musik i film er at lade den fortælle det man ikke ser følelser som forelskelse, had, angst osv. Musikken kan også have en ledemotivisk karakter: Musikken arbejder med et lille motiv som dukker op i forskellige former og instrumentationer i løbet af filmen. Dette kender vi f.eks. fra spaghettiwesterns (Moricone). Dette ledende motiv knyttes til bestemte situationer eller personer. Og så er der selvfølgelig den musik, der optræder som sig selv, fordi den er en del af de miljøer, som filmen bevæger sig i, f.eks. en natklub, et diskotek eller et spisested med en jukebox. Denne musik er direkte en del af handlingen. Når filmen er optaget og klippet, bestemmer instruktøren sammen med komponisten og lydfolkene, hvor der skal være musik og hvilke speciallyde, der skal tilføjes grundlyden fra optagelserne. Musikken komponeres og indspilles, og til sidst mixes billede, lyd og musik sammen til det færdige resultat, vi ser i biografen. ANIMATION Det kræver tålmodighed at lave tegnefilm! En enkel historie f.eks. om en person, der går, og så falder i et hul kan det sagtens tage 1 time at lave, hvis man vil have bevægelsen helt flydende. Tegnefilm kan laves på mange forskellige måder. I FILM-X kan man lave flytte-tegnefilm ved hjælp af stop motion samt trickfilm ved hjælp af pixilation. FLYTTE-TEGNEFILM / STOP MOTION Man har en tegnet baggrund ( location / setting ) og en tegnet figur (eller flere). Man placerer figuren i en bestemt positur på baggrunden og optager så ét billede ad gangen, flytter lidt på figuren, optager et nyt billede, ændrer evt. på baggrund og rekvisitter, optager flere billeder osv. Til sidst har man en sammenhængende bevægelse/handling en lille film. Hver position affotograferes automatisk 2 gange i ANIMATION dvs. at der skal bruges 12 optagelser til 1 sekunds film! Man kan vælge at optage endnu flere billeder af samme motiv, hvis bevægelsen skal gå langsommere. Jo flere billeder, man optager af den samme position, des langsommere vil motivet bevæge sig. Skal en figur stå helt stille i et sekund, skal der bruges 24 billeder. PIXILATION Pixilation svarer teknisk til stop motion. Forskellen er motiverne: ved pixilation er det virkelige personer eller genstande, der bevæges til forskel fra flytte-tegnefilmen, hvor der gøres brug af tegnede figurer og genstande. FLIPBOG En flipbog er fotografier samlet i en lille bog med ét foto på hver side. Det ene foto svarer til en frame i en film. Jo mere forfinet tegningen og bevægelsen er fra billede til billede, des mere glidende og naturlig bliver bevægelsen, når man bladrer i bogen. De faste billeder ser levende ud bevægelse opstår som var det en lille film. En flipbog kan bestå af et forskelligt antal faste fotografier. I FILM-X printes der 3 gange 12 fotos ud til hver person. Dvs. at én flipbog kommer til at bestå af 36 fotografier, der svarer til 3 sekunders optagelse. SIDE 10

11 TRICKFILM Trickfilm svarer til en filmet udgave af en flipbog. Der fotograferes et antal billeder (i FILM-X fra 36 op til 108). Mellem hver fotografering er der en kort pause, hvor man bevæger sig lidt, snyder! For eksempel kan man optage, at 5 personer hopper ned i en kasse, der egentlig kun kan være én person i. Når kameraet optager, ser man en ny person hoppe ned i kassen. Når der ikke optages, springer personen i kassen op, for at gøre plads til den næste, der vil hoppe i. Egentlig laver man stop motion med sig selv dvs. at man arbejder med frys -bevægelser. FILMPRODUKTIONSFASER PRÆPRODUKTION At lave film er en lang proces. Når man vil producere en spille- eller handlingsfilm, begynder processen traditionelt med, at man får en god IDÉ til en historie, man vil fortælle. Den skal så nedfældes af en manuskriptforfatter i et MANUSKRIPT, som er udgangspunkt for instruktør og skuespillere. For at filmholdet (fotograf, instruktør, lydmand m.fl.) har noget konkret at forholde sig til, når optagelserne skal starte, er det nødvendigt at have omformet manuskriptet til et STORYBOARD. Storyboardet er en visualisering af manuskriptet, hvor de enkelte kameraindstillinger beskrives. Der skal vælges LOCATION (optagelsessteder både ude og inde), SKUESPILLERE skal castes (prøvefilmes/udvælges). Så følger en fase, hvor der skal øves alt fra replikker, koreografi (bevægelser), skuespil, kameraføring, lyd, lys m.v. Der skal laves en SKUDPLAN (oversigt over hvornår og hvor der skal optages, og hvem det involverer). PRÆPRODUKTIONEN er det arbejde, der går forud for selve optagelsen. Dvs. idéarbejde, manuskriptskrivning, storyboard, valg af arbejdsteam og -funktioner samt øvning. PRODUKTION Selve OPTAGELSERNE kan foregå on location (dvs. på de udvalgte steder på land/i by) og/eller i et studie (normalt for indendørs-optagelser). PRODUKTIONEN er selve filmoptagelserne. POSTPRODUKTION Når optagelserne er færdige, skal de FREMKALDES (ved rigtig film det gælder ikke videoformat) og dernæst klippes (af klipperen) sammen til den endelige film. Der skal evt. laves visuelle effekter. I redigeringsfasen skal der også arbejdes med LYD mange gange er reallyden (lyden fra selve filmoptagelsen) ikke god nok, derfor må skuespillerne indtale deres replikker igen i et lydstudie (eftersynk). Desuden lægges der effektlyd og MUSIK på og evt. en voice-over. Der skal laves RULLETEKST, hvor de forskellige involverede krediteres for deres arbejde. Derpå følger hele LANCERINGS- OG PR-ARBEJDET med filmen altså reklame for filmen. POSTPRODUKTIONEN er arbejdet efter filmoptagelsen: filmfremkaldelse redigering, lyd, musik, PR m.m. SIDE 11

Billedet. Man kan overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt kamera og dermed en auktoral fortæller eller en af aktørernes synsvinkel.

Billedet. Man kan overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt kamera og dermed en auktoral fortæller eller en af aktørernes synsvinkel. Film Ved arbejde med film kan man skelne mellem de rent filmtekniske virkemidler og de fortælletekniske virkemidler. Tilsammen udgør de den helhed, der gør, at vi opfatter budskabet, reagerer på og forfølger

Læs mere

INDHOLD - Nettet egner sig til NU-heder

INDHOLD - Nettet egner sig til NU-heder SKRIV TIL NETTET Denne pixi-guide er lavet til internt brug blandt medarbejderne på Sjællandske Medier, som i uredigeret form har stillet den til rådighed for klasser, som deltager i Nyhedsugen. INDHOLD

Læs mere

Mit personlige puslespil dokumentarfilm fra de unges eget liv

Mit personlige puslespil dokumentarfilm fra de unges eget liv Elevark 1 Mit personlige puslespil - et digt Du skal med udgangspunkt i sætningen Mit personlige puslespil skrive et digt på ca. 10-20 linjer. Digtet skal være et selvportræt af dig. Digtet må ikke rime,

Læs mere

Toppen af Danmark Naturformidling i levende billeder, idekatalog

Toppen af Danmark Naturformidling i levende billeder, idekatalog Toppen af Danmark Naturformidling i levende billeder, idekatalog Introduktion Toppen af Danmark ønsker at gøre brug af levende billeder i sin formidling af destinationen og dens unikke natur på internettet.

Læs mere

01 KEND DIT KAMERA LAD BATTERIET HELT OP INDEN DU FILMER. TAG DIN OPLADER MED PÅ OPTAGELSE.

01 KEND DIT KAMERA LAD BATTERIET HELT OP INDEN DU FILMER. TAG DIN OPLADER MED PÅ OPTAGELSE. 01 KEND DIT KAMERA Selvom du ikke har den nyeste mobiltelefon, så er det ikke et problem, hvis blot du kender dit mobilkameras styrker og svagheder. -------------------------------------------------------

Læs mere

Undervisning VIA video. Hans Damgaard Kristensen Orla Nielsen

Undervisning VIA video. Hans Damgaard Kristensen Orla Nielsen Undervisning VIA video Hans Damgaard Kristensen Orla Nielsen Undervisning VIA Video Af Hans Damgaard Kristensen og Orla Nielsen Center for E-læring og Medier, VIA UC Indhold Introduktion:... 3 Praktik:...

Læs mere

So - London Reklame. Af Jacob, Morten & Nicolaj.

So - London Reklame. Af Jacob, Morten & Nicolaj. So - London Reklame Af Jacob, Morten & Nicolaj. Indhold: 1. Storyboard 2. Branding af storby 3. Kravspecifikation 4. Målgruppeanalyse 5. Filmteknik 6. Overvejelser omkring vinkling og områder 7. Refleksioner

Læs mere

Filmfortællinger med lyd

Filmfortællinger med lyd Beskrivelse af workshoppen Hvordan kan en honningmelon bruges til at lave lyden af et fald? Hvorfor bruger man musik i en film? Hvordan får man en skov til at lyde som en skov? Og hvad er det egentligt

Læs mere

Kortfilm. Indhold Teori. Kuppet. Livets vand.. Gråvejr. Stil.. Dennis. Pin-up.. Kortfilm til prøven.. Analyse af film KortfilmFixer

Kortfilm. Indhold Teori. Kuppet. Livets vand.. Gråvejr. Stil.. Dennis. Pin-up.. Kortfilm til prøven.. Analyse af film KortfilmFixer Kortfilm Indhold Teori. Kuppet. Livets vand.. Gråvejr. Stil.. Dennis. Pin-up.. Kortfilm til prøven.. Analyse af film KortfilmFixer s. 2 s. 12 s. 13 s. 14 s. 15 s. 16 s. 19 s. 20 s. 21 s. 22 Stort set alle

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Pedro Almodóvar: Volver (2006) Mediefag

Pedro Almodóvar: Volver (2006) Mediefag (2006) Af Eva Rosenkilde Mediefag Præsentation af filminstruktøren Pedro Almodóvar Pedro Almodóvar betragtes som en moderne auteur, dvs. en filmkunstner, der skaber sit eget, særprægede univers. Hans filmunivers

Læs mere

Den virtuelle punktering Eksempel fra opgave til løsning! - Den forkromede udgave. Pædagogisk IT-kørekort - Mentorforløb

Den virtuelle punktering Eksempel fra opgave til løsning! - Den forkromede udgave. Pædagogisk IT-kørekort - Mentorforløb Den virtuelle punktering Eksempel fra opgave til løsning! - Den forkromede udgave Pædagogisk IT-kørekort - Mentorforløb 1 Synopsis En synopsis er de første organiserede tanker omkring den film, man har

Læs mere

DET VISUELLE MANUSKRIPT

DET VISUELLE MANUSKRIPT DET VISUELLE MANUSKRIPT Claus Christensen: DET VISUELLE MANUSKRIPT Storyboard-tegner Simon Bang Foto: Jan Buus SIMON BANG Født 1960. Maler, grafiker og illustrator. Uddannet på Skolen for Brugskunst 1978-81.

Læs mere

ASYLBARN et temamateriale om to animationsfilm OM UNDERVISNINGSMATERIALET. Af Susanne Gjessing

ASYLBARN et temamateriale om to animationsfilm OM UNDERVISNINGSMATERIALET. Af Susanne Gjessing ASYLBARN et temamateriale om to animationsfilm Af Susanne Gjessing OM UNDERVISNINGSMATERIALET Dette undervisningsmateriale er målrettet indskolingen fra børnehaveklassen til 2. klasse, men kan også anvendes

Læs mere

Analyse af levende billeder i dansk

Analyse af levende billeder i dansk Analyse af levende billeder i dansk Formålet med denne artikel er at illustrere, at analyse af levende billeder i dansk kan gribes an på mange måder og ikke nødvendigvis med brug af et avanceret filmteknisk

Læs mere

02/SPIL EN ROLLE præmateriale 1 lærer

02/SPIL EN ROLLE præmateriale 1 lærer præmateriale 1 lærer Kære lærer Her er nogle aktiviteter, der kan sætte fokus på skuespil på film, så eleverne gennem deres forberedelse får mere ud af kurset på Station Next. Nogle af aktiviteterne er

Læs mere

Billedkomposition. Billederne oven for er da pæne, men de siger jer sikkert ikke så meget, fordi I ikke selv har taget dem.

Billedkomposition. Billederne oven for er da pæne, men de siger jer sikkert ikke så meget, fordi I ikke selv har taget dem. Tryk på knappen og billedet er i kassen De fleste mennesker har prøvet at fotografere. At tage billeder er blevet meget let efter at de nye kameraer næsten kan tænke selv. Man skal ikke stille afstand,

Læs mere

H.C.ANDERSEN FILM-X / NIVEAU C UNDERVISNINGSMATERIALE

H.C.ANDERSEN FILM-X / NIVEAU C UNDERVISNINGSMATERIALE H.C.ANDERSEN FILM-X / NIVEAU C UNDERVISNINGSMATERIALE NIVEAU C TIL LÆREREN / H.C. ANDERSEN-AKTIVITETER Med H.C. Andersen-aktiviteterne i FILM-X kan unge og voksne fra 8.-10. klasse, Gym/HF og VUC / niveau

Læs mere

Mit personlige puslespil dokumentarfilm fra de unges eget liv

Mit personlige puslespil dokumentarfilm fra de unges eget liv Undervisningsmateriale til workshoppen Indhold Beskrivelse af workshoppen.. 2 Om undervisningsmaterialet. 2 Faglige mål. 4 Dokumentarfilmen hvad kan den?... 4 Få styr på de gode optagelser (Elevark 2)..

Læs mere

UDSKOLINGEN / SCENEN ER SAT

UDSKOLINGEN / SCENEN ER SAT EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN UDSKOLINGEN / SCENEN ER SAT Lærervejledning Scenen er sat. Indhold og formål: Tematikken behandler fotografiets genrer fra det iscenesatte

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Opgavehæfte. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisning for 8.-9. klasse om hæleri

Opgavehæfte. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisning for 8.-9. klasse om hæleri Opgavehæfte Hæleri - er det prisen værd? Undervisning for 8.-9. klasse om hæleri Hæleri - er det prisen værd? Opgavehæfte Indhold Novellen Straffe, opgaver..................................... 3 Filmen

Læs mere

I 7 sind i filmkundskab og mediefag

I 7 sind i filmkundskab og mediefag lærersider ı ı 169 I 7 sind i filmkundskab og mediefag 170 ı ı lærersider Det følgende, sidste kapitel giver mulighed for at anlægge en filmanalytisk vinkel på filmserien I 7 SIND. Her tages genrer, billeder

Læs mere

Pige med mobil. Introduktion

Pige med mobil. Introduktion Titel: Pige med mobil Instruktion: Anja Kvistgaard Produktionsår: 2005 Længde: 38 min. Målgruppe: Folkeskolens mellemtrin Undervisningstimer: 2 3 Pige med mobil Af Bettina Buch Introduktion Pige med Mobil

Læs mere

Filmarbejde i skolen - fra kamera til tablet og nye arbejdsformer?

Filmarbejde i skolen - fra kamera til tablet og nye arbejdsformer? Filmarbejde i skolen - fra kamera til tablet og nye arbejdsformer? Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Thilde Emilie Møller, Ph.d. stipendiat, Afdelingen for film og medievidenskab, Københavns

Læs mere

GRAFISK DESIGN WolfPack

GRAFISK DESIGN WolfPack GRAFISK DESIGN WolfPack HVORDAN? HVAD HVORFOR OPGAVEN Opgaven blev stillet af virksomheden WolfPack og gik ud på at redigere en 35 sekunders film som skulle promovere et tilbagevendende festarrangement

Læs mere

Udskæring med Vegas Pro multi-kamera redigeringsværktøjer

Udskæring med Vegas Pro multi-kamera redigeringsværktøjer Udskæring med Vegas Pro multi-kamera redigeringsværktøjer Gary Rebholz Med høj kvalitet kameraer bliver mere og mere overkommelig et stigende antal redaktører står nu over for at skære sammen flere optagelser,

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

REKLAMER REKLAMEANALYSE

REKLAMER REKLAMEANALYSE REKLAMEANALYSE Præsentation af reklamen Hvem er afsenderen? o stort el. lille firma o dansk el. udenlandsk o hvilke produkter o slogan, logo Hvilket reklamebureau? Hvad reklameres der for? Hvilket medie

Læs mere

Rapport under Koordineret markedsføring af folkebibliotekerne Nationalt tilskudsprogram

Rapport under Koordineret markedsføring af folkebibliotekerne Nationalt tilskudsprogram Film - Få fuldt udbytte af biblioteket Rapport under Koordineret markedsføring af folkebibliotekerne Nationalt tilskudsprogram Maj 2010 Projektleder: Sonja Ibach Nissen sin-kultur@aalborg.dk Se filmen:

Læs mere

High Speed Kamera og Redigering

High Speed Kamera og Redigering digital Vejledning High Speed Kamera og Redigering Vejledning til læreren: Fra high speed optagelser til slowmotion film 2013 TEMA: BESKYT DIN HJERNE Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb,

Læs mere

Inspirations- og forberedelsesguide til stopmotion-animation

Inspirations- og forberedelsesguide til stopmotion-animation Indholdsfortegnelse Introduktion 2 Stopmotion-teknikken 2 Forskellige typer stopmotion-animation 3 IT-krav 5 Softwareprogrammer 6 Forberedelse til workshoppen 6 Hvad sker der på workshopdagen 10 Efter

Læs mere

Kend dit digitalkamera

Kend dit digitalkamera Kend dit digitalkamera Megapixels har naturligvis noget at sige, men er kun et mål for, hvor store billeder man umiddelbar kan lave. Laver du aldrig billederne større end 10 x 15 cm, er 3 megapixels tilstrækkelig.

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014/2015 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse HF 2 Fag og niveau Lærer(e) Hold Mediefag niveau C Simon

Læs mere

Bryllupsfoto. Foråret nærmer sig med hastige skridt. Mit bryllups gear: bryllupsfoto

Bryllupsfoto. Foråret nærmer sig med hastige skridt. Mit bryllups gear: bryllupsfoto Detaljebilleder er vigtige. Her er det gommens navn i ringen. Ringen var i dette tilfælde vigtig da brudens mor var guldsmed og havde lavet dem. Bryllupsfoto Tekst og fotos: Nicolai Brix Mit bryllups gear:

Læs mere

Indholdsfortegnelse Idéen bag logo Idéen bag website Farveversioner af logo Webdesign Videoen: Visuelle tanker Stil Speciel effects Motion Design

Indholdsfortegnelse Idéen bag logo Idéen bag website Farveversioner af logo Webdesign Videoen: Visuelle tanker Stil Speciel effects Motion Design 1 Indholdsfortegnelse Idéen bag logo 3 Idéen bag website 4 Farveversioner af logo 5 Webdesign 6 Videoen: 7 Visuelle tanker 7 Stil 7 Speciel effects 8 3D 8 Motion Design 9-10 2 Introduktion Hoved idéen

Læs mere

Vurdering af billedmanipulation Opgave 1

Vurdering af billedmanipulation Opgave 1 Vurdering af billedmanipulation Opgave 1 Beskriv de enkelte funktioner i dit tegneprogram... Er der tale om en korrektion eller en modifikation? Før vi kan begynde at kategorisere de forskellige funktioner

Læs mere

De fleste mennesker har aflange ansigter så derfor vil et portræt også virke mest naturligt i højformat.

De fleste mennesker har aflange ansigter så derfor vil et portræt også virke mest naturligt i højformat. - Et spørgsmål om format... Tekst og fotos: Kent Bovin Portrætbilleder har, stort set, altid været højformatbilleder. Går man til en portrætfotograf vil man med næsten 100% sikkerhed få sine portrætbilleder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni, 10/11 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Skolefilm/filmskole. Sådan laver klassen en film!

Skolefilm/filmskole. Sådan laver klassen en film! Skolefilm/filmskole Sådan laver klassen en film! Skolefi lm/filmskole Sådan laver klassen en film! Af Martin Schmidt Indeholder to nye noveller af Dennis Jürgensen lige til at filmatisere Frydenlund Skolefilm/filmskole

Læs mere

OPTAGELSE AF 3. ÅRGANG PÅ 18FRAMES

OPTAGELSE AF 3. ÅRGANG PÅ 18FRAMES OPTAGELSE AF 3. ÅRGANG PÅ 18FRAMES 18frames optager 18 nye elever fordelt på faglinjerne med 3 elever på hver linje. Linjerne er; instruktør, manuskriptforfatter, producer, klipper, tonemester & fotograf.

Læs mere

Mine fototips. 6 gode råd til bedre fotos. Version 1.1. Søren Udby www.kanonfotografen.dk. Søren Udby Fototips, side 1

Mine fototips. 6 gode råd til bedre fotos. Version 1.1. Søren Udby www.kanonfotografen.dk. Søren Udby Fototips, side 1 Mine fototips 6 gode råd til bedre fotos Version 1.1 Søren Udby www.kanonfotografen.dk Søren Udby Fototips, side 1 Fototips Min filosofi omkring succesfuld fotografering er, at man som fotograf skal have

Læs mere

Kursus i brug af Pinnacle Studio 9

Kursus i brug af Pinnacle Studio 9 Bent Sehested Odense Video Klub Side 20 Ved at markere en sekvens og med markøren peger på den blå linje i lydsporet, ændres markøren til en højttaler med en pil. I berøringspunktet opstår der en lille

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Foto: http://www.colourbox.com/vector/cute- anime- style- girl- vector- 4248225

Foto: http://www.colourbox.com/vector/cute- anime- style- girl- vector- 4248225 Lærervejledning Foto: http://www.colourbox.com/vector/cute- anime- style- girl- vector- 4248225 Fag: Dansk, billedkunst Emne: Manga, berettermodel, fortælleteknik, tegneseriens virkemidler, billedkomposition,

Læs mere

Ved brug af computer handler det derfor mest om, hvordan man får teksten til at stå på papiret og på skærmen.

Ved brug af computer handler det derfor mest om, hvordan man får teksten til at stå på papiret og på skærmen. Side 1 af 21 I dette materiale skal du prøve at arbejde med tekster og billeder. Tekster er bogstaver, der er sammensat til ord. Ord er igen sat sammen, så de danner sætninger. Sætninger kan udtrykke en

Læs mere

Perspektiv. At illustrerer rumligt. Forsvindingspunkt Horisont

Perspektiv. At illustrerer rumligt. Forsvindingspunkt Horisont Rumlig afbildning For at illustrere en bygning eller et Rum, i et sprog der er til at forstå, for ikke byggefolk, kan det være en fordel at lave en gengivelse af virkeligheden. Perspektiv At illustrerer

Læs mere

Denne liste indeholder en oversigt med en kort beskrivelse af de kursusforslag, der bl.a. er modtaget fra medlemmer.

Denne liste indeholder en oversigt med en kort beskrivelse af de kursusforslag, der bl.a. er modtaget fra medlemmer. Bruttoliste over mulige kurser 2015 Denne liste indeholder en oversigt med en kort beskrivelse af de kursusforslag, der bl.a. er modtaget fra medlemmer. I første halvdel af 2015 vil omkring en tredjedel

Læs mere

Teorien om High Dynamic Range Fotografering

Teorien om High Dynamic Range Fotografering Teorien om High Dynamic Range Fotografering Indhold High Dynamic Range - HDR 2 HDR sidder i øjet 3 Du ser kun en lille del ad gangen 4 HDR for det hele med, Princip 1 5 Ev-trin på histogrammet 6 Farver

Læs mere

Fag: Dansk Niveau: 6. 10. klasse Emne: Filmens temaer og filmfaglige vinkler

Fag: Dansk Niveau: 6. 10. klasse Emne: Filmens temaer og filmfaglige vinkler Foto: Scanbox Fag: Dansk Niveau: 6. 10. klasse Emne: Filmens temaer og filmfaglige vinkler Formål: Udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd Fremlægge og formidle stof Analysere og forstå brugen og betydningen

Læs mere

Fotografering. Med digitalt kamera Lars Olesen. This book is for sale at http://leanpub.com/fotografering. This version was published on 2014-07-16

Fotografering. Med digitalt kamera Lars Olesen. This book is for sale at http://leanpub.com/fotografering. This version was published on 2014-07-16 Fotografering Med digitalt kamera Lars Olesen This book is for sale at http://leanpub.com/fotografering This version was published on 2014-07-16 This is your verso page blurb or copyright page blurb. It

Læs mere

På rejse med musikken

På rejse med musikken Eksotiske fugle På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille flere forskellige musikværker. Men vi

Læs mere

Movie Maker. En manual til den MovieMaker i Windows XPTM. Version: August 2012

Movie Maker. En manual til den MovieMaker i Windows XPTM. Version: August 2012 Movie Maker En manual til den MovieMaker i Windows XPTM Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Hvad er MovieMaker?...4 Fordele...4 Ulemper...4 Ekstra overgange med mere!...4 Krav til udstyr...5 Det

Læs mere

Skab liv i dine billeder Af Lars Morsbøl Thomsen

Skab liv i dine billeder Af Lars Morsbøl Thomsen I min søgen efter at finde min "fotostil", har jeg fået smag for at skabe levende billeder. Billeder der på den eller anden måde, fortæller en historie. Jeg er derfor begyndt, at finde motiver hvor dele

Læs mere

Menneskets opståen del 1 og 2. Fælles Mål. Ideer til undervisningen

Menneskets opståen del 1 og 2. Fælles Mål. Ideer til undervisningen Menneskets opståen del 1 og 2 Darwins farlige tanker del 1 og 2 Den pædagogiske vejledning knytter sig til de to første afsnit af tv-serien "Menneskets opståen" med undertitlerne "Darwins Farlige Tanker

Læs mere

30. oktober 2014. TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Klage over tv-reklame for Kræftens Bekæmpelse

30. oktober 2014. TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Klage over tv-reklame for Kræftens Bekæmpelse 30. oktober 2014 TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Radio- og tv-nævnet Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: TV 2 Jura Klage

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att.: Reklamejura. Klage over tv-reklame for Totempo "Appelsinkanon" vist på TV 2

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att.: Reklamejura. Klage over tv-reklame for Totempo Appelsinkanon vist på TV 2 TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: Reklamejura Radio- og tv-nævnet 3. september 2008 Sagsnr:2008-0125 Birgitte Durhuus Nielsen Fuldmægtig bdn@bibliotekogmedier.dk Direkte tlf.:3373

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Mobiltelefonen som videokamera i undervisningen. Steen Grønbæk Mercantec Viborg

Mobiltelefonen som videokamera i undervisningen. Steen Grønbæk Mercantec Viborg Mobiltelefonen som videokamera i Steen Grønbæk Mercantec Viborg 1 Video i - Lærer-/skoleproduceret video Typer Barfodsoptagelse fra en undervisningssituation Ved barfodsmetoden anvendes der ikke tid på

Læs mere

Ekstra - Til egen læsning

Ekstra - Til egen læsning Om Didaktik Kompetence Præsentationsteknik Kropssprog Litteratur Ekstra - Til egen læsning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Didaktik * og 9 HV-spørgsmål i forhold til læring *) Læren om undervisningens

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

Den digitale Underviser. Videoredigering. Windows Live Movie Maker

Den digitale Underviser. Videoredigering. Windows Live Movie Maker Den digitale Underviser Videoredigering Windows Live Movie Maker Indhold Indhold... 1 Windows Movie Maker... 2 Om at oprette et projekt... 3 Optage og downloade video... 4 A. Optage din egen video:...

Læs mere

TALENTFILM FILMKONKURRENCE FOR UNGE FILMTALENTER

TALENTFILM FILMKONKURRENCE FOR UNGE FILMTALENTER TALENTFILM FILMKONKURRENCE FOR UNGE FILMTALENTER - Filmgalla for unge i hele Region Syddanmark kan fra 2015 afholdes i Faaborg-Midtfyn Kommune! Baggrund I de seneste 7 år har Oregon Filmfestival været

Læs mere

Billeder og tegninger i Word 2007 Indhold

Billeder og tegninger i Word 2007 Indhold Billeder og tegninger i Word 2007 Indhold Indhold...1 Introduktion...2 Indsætte billeder...2 Formater billedet...3 Layout...4 Beskære billedet...4 Størrelse...5 Streger/ramme...6 Billedeffekter...6 Skygge...7

Læs mere

Jeg viser det med Photofiltre, men princippet er det samme i andre billedeprogrammer, der arbejder med lag.

Jeg viser det med Photofiltre, men princippet er det samme i andre billedeprogrammer, der arbejder med lag. Støjfjerner i lag Denne guide er skrevet i A4-format, så det er lettere at udskrive den. Materialet kommer til at indgå som en del af et nyt og større skriftligt materiale om HDR-fotografering og efterbehandling

Læs mere

IT i dagtilbud. Begynder manual VIFIN. Af Elin B. Odgaard

IT i dagtilbud. Begynder manual VIFIN. Af Elin B. Odgaard IT i dagtilbud Begynder manual Af Elin B. Odgaard VIFIN Indholdsfortegnelse IPad'en og dens dele Sådan ser ipad'en ud - Forsiden Sådan ser ipad'en ud - Bagsiden For at komme igang Hjemmeskærm som funktion

Læs mere

Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk. Produktion af videoer til undervisningen

Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk. Produktion af videoer til undervisningen Produktion af videoer til undervisningen Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk Produktion af videoer til undervisningen 1 Videooptageren/optagemedie Video kan optages med mange typer af enheder Creative VADO

Læs mere

Kan du huske, hvordan vi har talt om at hvis du har et ønske / et behov, så er opfyldelsen her allerede!

Kan du huske, hvordan vi har talt om at hvis du har et ønske / et behov, så er opfyldelsen her allerede! Dag 6: Sådan finder du dine muligheder I dag skal vi tale om dine muligheder. Kan du huske, hvordan vi har talt om at hvis du har et ønske / et behov, så er opfyldelsen her allerede! I dag skal du finde

Læs mere

Eksponeringskompensation

Eksponeringskompensation Eksponeringskompensation EC = Exposure Compensation Eksponeringskompensation; måles altid i EV-steps. Bruges når man ønsker at ændre kameraets automatiske eksponering, således at man gerne vil have det

Læs mere

Årsplan for klasse 3. kl. Skoleåret 2011/2012 efterår Fag: Dansk

Årsplan for klasse 3. kl. Skoleåret 2011/2012 efterår Fag: Dansk Årsplan for klasse 3. kl. Skoleåret 2011/2012 efterår Fag: Dansk Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 mandag Skoleopstart kl. 16-18 Min sommerferie Jeg er ikke nogen kanin om personkarakteristik

Læs mere

RADIO- OG TV-NÆVNET. TV Danmark V/Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8. 1570 København V. København den 21. oktober 2004

RADIO- OG TV-NÆVNET. TV Danmark V/Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8. 1570 København V. København den 21. oktober 2004 TV Danmark V/Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8. 1570 København V. RADIO- OG TV-NÆVNET København den 21. oktober 2004 Reklameafbrydelser og skjult reklame i Forunderlig forandring sendt på TV Danmark

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

Casting og Audition. for skuespillere og statister

Casting og Audition. for skuespillere og statister Casting og Audition for skuespillere og statister Hvad er et godt castingbillede? Der er et grundlæggende element, jeg vil understrege kraftigt. Du skal kunne sælge dig selv med et billede, og kun et billede!

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Quick guide til Condes 8.

Quick guide til Condes 8. Quick guide til Condes 8. Quick guide til Condes 8.... 1 Starte Condes:... 2 Opret poster.... 6 Opdatere post detaljer:... 7 Finjustere postcirklen.... 8 Flytte postnummer... 9 Sætte poster sammen til

Læs mere

Lærervejledning til undervisningstemaet Dokumentarfilmen

Lærervejledning til undervisningstemaet Dokumentarfilmen Lærervejledning til undervisningstemaet Dokumentarfilmen Af mediefagslærer Morten Skourup, Ørestad Gymnasium Hvis man kigger efter en ensartet kategorisering af dokumentar- og faktaprogrammer, kan man

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi 28. januar 2015 DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Radio- og tv-nævnet Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: DR Jura, Politik og

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Kære medarbejdere. Fredag den 31. august indtager Mørkhøj filmens verden. I er alle inviteret med til en oplevelse ud over det sædvanlige

Kære medarbejdere. Fredag den 31. august indtager Mørkhøj filmens verden. I er alle inviteret med til en oplevelse ud over det sædvanlige Kære medarbejdere Fredag den 31. august indtager Mørkhøj filmens verden I er alle inviteret med til en oplevelse ud over det sædvanlige I løbet af en eftermiddag skal vi producere en stribe små film lige

Læs mere

så ka du lære det SAMMENHOLD KREATIVITET PERSONLIG UDVIKLING FÆLLESSKAB FORDYBELSE

så ka du lære det SAMMENHOLD KREATIVITET PERSONLIG UDVIKLING FÆLLESSKAB FORDYBELSE så ka du lære det! lærer du fordi du har lyst! arbejder du med det DU brænder for! KREATIVITET FORDYBELSE PERSONLIG UDVIKLING SAMMENHOLD FÆLLESSKAB ANDEBØLLE UNGDOMSHØJSKOLE HØJSKOLE FOR UNGE MELLEM 16

Læs mere

Film omkring det grønne bord

Film omkring det grønne bord Film omkring det grønne bord Ved Majken Tang Koch Andre udtryksformer i undervisningen og ved eksamensbordet Film omkring det grønne bord 9.00-9.25 Tekst- & prøvegrundlaget 9.25-10.00 Film i undervisningen

Læs mere

REKLAME. lærervejledning. Udgivet af Station Next

REKLAME. lærervejledning. Udgivet af Station Next REKLAME lærervejledning Udgivet af Station Next 2. udg., jan 2014 Indhold PÆDAGOGIK Målsætning med FilmlinjenTEMA 3 Formål med Reklame 3 Filmenes form og indhold 4 Undervisningsplan 4 Lærerens rolle 5

Læs mere

TV 2/DANMARK A/S Rugaardsvej 25 5100 Odense C. København den 12. oktober 2007

TV 2/DANMARK A/S Rugaardsvej 25 5100 Odense C. København den 12. oktober 2007 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/DANMARK A/S Rugaardsvej 25 5100 Odense C. København den 12. oktober 2007 Klage over skjult reklame for produkter fra Ole Henriksen i Nyhederne sendt på TV 2 Peter W. Rasmussen

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

PRÆSENTATIONSTEKNIK. Kristian Kochs. Få styr på nervøsitet, krop og stemme - og bliv en troværdig taler

PRÆSENTATIONSTEKNIK. Kristian Kochs. Få styr på nervøsitet, krop og stemme - og bliv en troværdig taler Kristian Kochs PRÆSENTATIONSTEKNIK Få styr på nervøsitet, krop og stemme - og bliv en troværdig taler Kristian Kochs vigtigste råd Print dem ud, så du har de vigtigste råd ved hånden, når du har behov

Læs mere

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2 IDÉ OG UDVÆLGELSE idé og udvælgelse I skal nu arbejde videre med jeres problemstiling. Det første I skal gøre for at finde en løsning på jeres problem er at få en masse idéer. Det gør I bedst ved at lave

Læs mere

10/START MED HISTORIEN præmateriale 1 lærer

10/START MED HISTORIEN præmateriale 1 lærer præmateriale 1 lærer Kære lærer Her er nogle aktiviteter, der kan sætte fokus manuskriptskrivning, så eleverne gennem deres forberedelse får mere ud af kurset på Station Next. Nedenstående aktiviteter

Læs mere

SHARING DENMARK 00077

SHARING DENMARK 00077 00077 1. MANIFEST: THE POWER OF SHARING DANMARK KAN DELE! Danmark har en unik tradition for at fordele og dele goder og skabe fælles velfærd. Men Danmark er udfordret: Vores forbrug overstiger langt vores

Læs mere

Otto Frello Workshop på Varde Museum

Otto Frello Workshop på Varde Museum Otto Frello Workshop på Varde Museum Workshoppen er udviklet og afprøvet af Skanderup Efterskole 9:00 Ankomst Varde Museum. Vi bærer materialer ind og gør klar (Nb: husk, bestil særåbning fra kl. 9:00

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Hvad er NLP. Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Henviser til vores sprog både det talte og kropssproget.

Hvad er NLP. Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Henviser til vores sprog både det talte og kropssproget. Hvad er NLP Neuro Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Gennem dem indtager vi info gennem de fem sanser: - Visuelt (vi ser) - Auditivt (vi hører) - Kinestetisk (vi føler) - Olifaktorisk

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Fotoringens guide til undervandsfoto

Fotoringens guide til undervandsfoto Fotoringens guide til undervandsfoto Digitalkameraet stormer frem og er ved også at gøre undervandskamera til hvermandseje. Med et digital undervandskamera i hånden har du pludselig en hel verden af muligheder

Læs mere