FILM-X / HÅNDBOG I FILMISKE VIRKEMIDLER
|
|
- Dagmar Thøgersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FILM-X / HÅNDBOG I FILMISKE VIRKEMIDLER
2 Foto: Eadweard Muybridge (1873) HÅNDBOG I FILMISKE VIRKEMIDLER At film er levende billeder, er faktisk en illusion. For film består af 24 faste billeder i sekundet. Årsagen til, at motiverne på billederne ser levende ud på film, er den, at det menneskelige øje er trægt - eller langsomt i opfattelsen af enkeltdele i en hurtig bevægelse ( øjets træghed ). Øjet kan ikke nå at se de enkelte still-billeder i en film og bliver derfor så at sige snydt: motiverne på de faste billeder ser faktisk ud som om, de bevæger sig! I det følgende defineres udvalgte gængse begreber, når det gælder de filmiske virkemidler. Især begreber med relevans for undervisningsforløb i FILM-X. BILLEDE, PERSPEKTIV OG BEVÆGELSE BILLEDUDSNIT Vi anvender begreberne Total, Halvtotal, Halvnær, Nær og Ultranær til at beskrive de forskellige billedudsnit i en film. Det er som udgangspunkt lettest at forstå begreberne i forhold til en persons størrelse i en film. Forestil dig en oprejst person ved en bil på en gade: TOTAL viser hele personen/genstanden samt omgivelserne. Dette bruges ofte som start på en ny scene for at understrege, hvor personerne/genstanden er. HALVTOTAL viser typisk en person fra taljen og op/cirka halvdelen af en genstand. Dette udsnit bruges ofte, fordi man kan se, hvad personerne foretager sig og se deres ansigtsudtryk m.v. HALVNÆR viser en person fra f.eks. brystet og op/en karakteristisk mindre del af en genstand. Dette udsnit er velegnet i en dialog, hvor man skal se personernes ansigsudtryk og artikulation. Halvnær bruges gerne efter et total eller halvtotal, hvor personer/genstande er blevet identificeret. SIDE 2
3 TOTAL / Mirakel (2000, Natasha Arthy). Foto: Lars Høgsted HALVTOTAL / Mirakel (2000, Natasha Arthy). Foto: Lars Høgsted HALVNÆR / Når mor kommer hjem (1998, Lone Sherfig). Foto: Ole Kragh-Jacobsen NÆR / Shrek (2001, Andrew Adamson). Foto: Dreamworks ULTRANÆR af Shreks mund / Shrek (2001, Andrew Adamson). Foto: Dreamworks NÆR viser en persons ansigt/en lille karakteristisk del af en genstand. Udsnittet er velegnet som reaktionsbillede dvs. som en persons reaktion på en hændelse, en replik o.l. Ofte bruges nærbilledet til at vise, hvad personen tænker, føler m.v. En scene kan starte med et nærbillede, hvilket ofte har en spændingsskabende effekt ( suspense ). ULTRANÆR viser f.eks. en persons øje eller mund/en lille del af en genstand. Udsnittet er velegnet til at undersøge en person, til at skabe spænding, til at forklare hændelser, og til at skabe bestemte forventninger hos seeren ( cue seeren). S/H OG FARVER Man kan sige, at det er en genrekonvention, at optagelser i s/h bevirker, at en handling virker mere autentisk (realistisk). Hvis handlingen er uhyggelig i sig selv, kan det sort-hvide være med til at understrege denne råhed! Også farvebrugen i film kan være med til at manipulere, hvordan en handling, situation eller person opfattes. Varme rød-gule farver kan give et indtryk af harmoni, mens kolde grå-blå toner f.eks. kan underbygge det triste ved en bestemt situation. Farvevalget skal naturligvis ses og forholdes til den samlede films handling og udtryk. SIDE 3
4 NORMALPERSPEKTIV / En som Hodder (2003, Henrik Ruben Genz). Foto: Erik Aavatsmark FRØPERSPEKTIV / Fodbolddrengen (2000, Anders Gustafsson). Foto: Stig Stasig FUGLEPERSPEKTIV / Shrek (2001, Andrew Adamson). Foto: Dreamworks POINT OF VIEW / Mirakel (2000, Natasha Arthy). Foto: Eric Kress PERSPEKTIV OG POINT OF VIEW (P.O.V.) Når man optager film, er det sjældent tilfældigt eller ligegyldigt, hvilket perspektiv man anvender. Man skelner overordnet mellem Normalperspektiv, Frøperspektiv og Fugleperspektiv. NORMALPERSPEKTIV betyder, at kameraet holdes neutralt og lige på de figurer/genstande, det optager. Normalperspektiv er som udgangspunkt neutralt og søger ikke at kommentere en person eller en handling. FRØPERSPEKTIV betyder, at kameraet optager nedefra og op på en figur/genstand. På den måde kan en handling manipuleres og kommenteres (indirekte). Hensigten med og effekten af et frøperspektiv kan være, at det, der optages, skal virke skræmmende, stort og dominerende. FUGLEPERSPEKTIV betyder, at kameraet optager oppefra og ned på en figur/genstand. Det kan som ved frøperspektiv være udtryk for manipulation en kommentar til personen, der optages eller den handling, der udspilles. Hensigten med og effekten af et fugleperspektiv kan modsat frøperspektivet være, at det der optages, skal virke småt og nærmest ubetydeligt. POINT OF VIEW (p.o.v.): Point of view eller p.o.v. betyder synsvinkel, dét en person ser. De forskellige perspektiver anvendes ofte som p.o.v. Et fugleperspektiv kan bruges, når f.eks. en pige står på en stige og kigger ned på en mand. Indstillingen af manden vil da naturligt være i et fugleperspektiv oppe fra pigen og ned på manden. Et frøperspektiv kan bruges som p.o.v., hvis en person f.eks. er i et svømmebassin og kigger op på en livredder. Her er det naturligt, at ind- SIDE 4
5 stillingen af livredderen er i et frøperspektiv nede fra den svømmende og op. Hensigten med perspektivet eller effekten heraf er ikke nødvendigvis, at livredderen skal virke barsk men at der blot er tale om en naturlig (og neutral) p.o.v. Normalperspektiv kan tilsvarende bruges som p.o.v. KAMERABEVÆGELSE I de fleste film indgår optagelser med et bevægeligt kamera f.eks. en panorering hen over et landskab, en tiltning op ad en høj bygning, en travelling langs en kørende bus, en kran-tur hen over et villakvarter, et zoom ind på et motiv, håndholdt kamera i en forfølgelsessekvens osv. PANORERING er en bevægelse fra venstre mod højre eller omvendt. Den bruges ofte i starten af en scene til at afdække, hvor handlingen udspilles. Den kan også bruges til at skabe en forventning om, at vi snart ser noget vigtigt. En panorering kan gøre det ud for et p.o.v. når en person ser fra den ene side til den anden. TILTNING er en bevægelse oppefra og ned eller nedefra og op. Den bruges gerne som et p.o.v. ZOOM er en teknisk/optisk funktion i selve filmkameraet: linsen på et kamera kan både zoome ind på et motiv, hvorved billedudsnittet ændres fra f.eks. total til nær; tilsvarende kan kameralinsen zoome ud fra et motiv, hvorved billeudsnittet ændres fra f.eks. et ultranær til en halvtotal. Zoom anvendes for at se noget, der er langt væk. Zoom kan bruges som p.o.v. hvis skuespilleren i forvejen har et kamera at kigge i (det menneskelige øje kan jo ikke zoome). Zoom kan også bruges til at give en overvågningskamera-effekt: kameraet zoomer f.eks. ind på alt, der bevæger sig. TRAVELLING er en bevægelse af kameraet ofte på en vogn (f.eks. en Dolly) hen mod motivet eller væk derfra. En travelling kan minde om et zoom, men er teknisk anderledes. Den bruges ofte, når man skal følge noget, der bevæger sig, eller når man vil tæt på eller væk fra noget. HÅNDHOLDT KAMERA giver et rystet billede. Bruges f.eks. i forfølgelsesscener som p.o.v. m.v. Er kendt fra Dogme-film. KRAN-TUR vil sige, at kameraet placeres på en kran og derved får en stor bevægelighed og overblik. Fordelen er, at kameraet så kommer tilpas højt op, så det kan optage et større område og derved karakterisere location, setting og miljø. En krantur benyttes derfor gerne som indledning i en filmscene. Nogle kranture er meget lange og elegant koreograferede. Her bevæges kameraet op og ned, frem og tilbage og hermed ændres billedudsnit og perspektiv. Det bevirker en dynamisk visuel stil helt uden brug af klipning. Men det stiller store krav til instruktion og koreografi: skuespillere og genstande skal befinde sig de helt rigtige steder på rette tidspunkt! Et kendt eksempel er indledningsscenen i Touch of Evil (Orson Welles, 1958). HELIKOPTER-TUR vil sige, at kameraet placeres i/på en helikopter. Effekten er næsten som ved en krantur, mens det område helikopteren/kameraet dækker er endnu større. Helikopteroptagelser bruges til at vise f.eks. et landskab, en storby, følge et køretøj eller en speedbåd. BAGPROJEKTION Nogle handlinger er besværlige eller umulige at optage direkte. Det gælder f.eks. optagelser af en pilot i en flyver eller personer i en bil. Allerede tilbage i stumfilmsperioden blev bagprojektion anvendt. Teknikken betyder, at en film eller et lysbillede projiceres ned på et lærred f.eks. bag en bil. På den måde kan der manipuleres, så det ser ud som om, at personerne i bilen kører ude i naturen, selvom de rent faktisk sidder i en bil i et studie. Teknikken blev især anvendt efter lydfilmens ankomst (1930 erne), idet studieoptagelser blev meget benyttede for at undgå støj. I dag anvendes bagprojektion sjældent, der er mange nyere digitale teknikker, der kan manipulere mere effektivt eller usynligt. SIDE 5
6 Bagprojektion / Olsen Banden ser rødt. (1976, Erik Balling). Foto: Rolf Konow SEKVENSER, SCENER, INDSTILLINGER, KLIP OG FRAME En film er handlingsmæssigt opdelt i sekvenser, scener og indstillinger. Tilsammen udgør de rammen om en films handling. SEKVENS er en til flere scener, som tilsammen udgør en handlingsmæssig enhed. SCENE er den handling, der udspiller sig et bestemt sted inden for et bestemt tidsrum. En scene vil være mere eller mindre afsluttet handlingsmæssigt. INDSTILLING er optagelsen mellem to klip. Som regel skal der en del indstillinger til for at udgøre en handlingsmæssig enhed, og mange indstillinger til at udgøre en hel scene. F.eks. kan optagelsen af en mand, som stiger på en bus bestå af alt lige fra 1 til 10 (eller flere) indstillinger: man kan se ham i et totalbillede gå hen til bussen, stige op, og bussen kører (1 indstilling); men man kan også se handlingen som sammenklipningen af en række indstillinger. Der er eksempler på, at én indstilling udgør en hel scene! Se evt. indledningsscenen i Touch of Evil (Orson Welles, 1958). FRAME er den korteste visuelle enhed i en film. Når man redigerer film, er det nødvendigt at arbejde med meget små tidsenheder. Et sekund er ikke tilstrækkelig kort, for det rummer jo hele 24 fotos, når vi taler film! Derfor bruger man en frame som mindste enhed, og den svarer til ét billede i en film og er derfor 1/ 24 sekund. For at kunne redigere nøjagtigt og kunne fjerne enkeltbilleder, er det sekunder og frames, klipperen fjerner eller tilføjer. KLIP er det konkrete sted, hvor to indstillinger er sat sammen. Et klip har med denne definition altså ingen længde! SIDE 6
7 1. Over-sholder-shot 2. Reaktions-indstilling 3. Reaktions-indstilling 4. P.o.v. Dennis (5.) 5. Blikretning Dennis ned på tallerken (4.) Klip fra dialog /Mirakel (2000, Natasha Arthy). Foto: Eric Kress KLIPPERYTME OG SPÆNDING Overordnet kan man sige, at en film består af scener, der er klippet sammen. Disse scener foregår ofte forskellige steder, og det er da nødvendigt at klippe dem sammen. Inden for en scene skifter kameraet vinkel fra en person til en anden, til en genstand osv. Disse optagelser kræver sammenklipning af indstillinger, med mindre kameraet er meget bevægeligt. Klipning bruges også til at skabe intensitet og spænding. Klipperytmen er tiden mellem de enkelte klip dvs. længden af hver indstilling gennem hele filmen. I action- og spændingsfilm er det oplagt og en konvention at benytte en hurtig klipperytme. I en biljagt vil det være oplagt med en intensivering af klipperytmen for at skabe spænding og understrege tempoet i selve jagten/handlingen. Spænding og tempo kan som nævnt (i afsnittet om kamera) også skabes ved hjælp af et meget bevægeligt kamera og en insisterende musik. I film med en rolig handling og fokus på f.eks. karakterer og dialog, er der ofte en langsom klipperytme for at give den intensitet og spænding, der ligger i ord, mimik og bevægelser, plads. SIDE 7
8 KONTINUITET Når man skal klippe sine optagelser sammen til en film, er det en god idé at begynde med at gennemse sine rå-optagelser, der ofte varer mange timer og dage samlet set. Handlingen skal da skabes her ud fra og i denne proces skal der tænkes i dramaturgi, spændingsopbygning, kontinuitet m.m. For at en handling bliver forståelig og realistisk på film, er det nødvendigt at være konsekvent med sin klipning. Som udgangspunkt bør man kende til det at skabe kontinuitet mellem de enkelte indstillinger, scener og sekvenser (æstetisk og handlingsmæssig kontinuitet). Senere kan man så vælge at bryde med disse principper og lave f.eks. en meget synlig klipning. Det altafgørende princip for en klipning, der søger at skabe kontinuitet og fremhæve en handling, er at undgå, at stilen forstyrrer handlingen. Man betegner derfor denne klippestil som usynlig. Det skal forstås på den måde, at klippestilen ikke gør opmærksom på sig selv - ved netop at følge princippet om kontinuitet. At skabe kontinuitet i klipningen vil bl.a. sige, at: Hvis der klippes i et p.o.v., så skal man se, hvad personen ser og fra den rigtige vinkel (se foto 4+5, s. 7). Man skal overholde 180 graders reglen: hvis f.eks. en person går fra venstre mod højre skal kameraet holdes på den samme side af den 180 graders linie, som personen følger for ikke at bryde med den fornemmelse af rum, der allerede er blevet etableret. (se foto 1+2, s. 7). Der kan være overensstemmelse i objektfylde fra et klip til et andet: dvs. at der f.eks. klippes fra et ansigt til en tallerken i cirka samme størrelse. (se foto 3+4, s. 7). Det sted i billedudsnittet, hvor handlingen slutter i én indstilling, skal handlingen i den næste indstilling omtrent starte osv. Med andre ord skabes der glidende overgange, som bærer handlingen frem og ikke gør opmærksom på sig selv. Overordnet medvirker dette til, at publikum ikke hele tiden bliver mindet om, at film er konstrueret. BRUD PÅ KONITNUITETEN Nogle filminstruktører ønsker at deres film fremtræder med en abrupt klipning (og ofte filmens stil i det hele taget). Her brydes bevidst med kontinuitetsprincippet for at skabe et anderledes selvbevidst udtryk, der ofte og i bedste fald understøtter stemningen i filmen. Tænk f.eks. på stilen i Lars Von Triers tv-serie Riget og på klippestilen i mange musikvideoer ( MTV-stilen ). Et andet eksempel er brug af håndholdt kamera, der i den grad gør opmærksom på sig selv. MARKØRER AF SPRING I TID OG STED Man kan ved hjælp af klipningen (mellem to indstillinger) markere, at der f.eks. er gået tid i handlingen, at handlingen udspiller sig et andet sted, eller at den er afsluttet. Det kan man ud fra følgende konventioner knyttet til klipningen: OPTONING vil sige, at en indstilling tones op fra sort til normal lysstyrke bruges gerne, når handlingen starter et nyt sted, hvis der er gået et stykke tid m.v. NEDTONING er modsat optoning, når der blændes ned i sort. Dette bruges ofte for at markere en afslutning på en scene, en sekvens eller på en hel films handling. OVERTONING vil sige, at to indstillinger blandes: der tones op for indstilling 2, mens man ser indstilling 1. Dette bruges gerne for at skabe glidende overgange, for på kort tid at vise noget rutinepræget i en handling f.eks. en persons morgenritualer. Det bruges også hyppigt i drømmesekvenser. SIDE 8
9 LYD REALLYD Reallyd er den lyd, der knytter sig til filmens handling og oprigtigt stammer fra kilder (personer, genstande) i handlingen. Reallyd er både dialog, rumklang, støj m.v. Man skelner mellem 100 % lyd ( production sound ) og atmosfærelyd (wilds, contentum, clean sound). Reallyd med eftersynk: effektlyde, der understøtter handlingen på billedsiden og således virker realistiske/atmosfærelyde. Udtrykket geräusch hører til her det er et udtryk, der dækker over effektlyde, der skal virke realistiske, men hvor måden, lyden skabes på, er ved brug af alt muligt mærkeligt f.eks. støvsugerslanger, kokosnøddeskaller, bølgepap, staniol osv. DIALOG En dialog er oftest en meget vigtig del af en handling. De enkelte figurers replikker er med til at karakterisere dem. Således afslører den enkelte figurs ordvalg, artikulation og betoning en del om ham/hende. Og selve dialogen mellem figurerne kan være meget afgørende for at forstå en films handling. Ofte cues man som seer af replikkerne i en film. At cue vil her sige, at en replik forudgriber, hvad der vil ske i filmen eller måske afslører, hvad der er sket. En god dialog rummer også et til flere spændingsmomenter. Den afslører relationen mellem dem, der taler hvem har magten i forholdet, vender dette forhold undervejs i samtalen osv.? Man skelner her mellem 100 % dialog og eftersynk dialog (dialog optaget efter selve filmoptagelserne). EFFEKTLYD Effektlyde bruges til at skabe en bestemt stemning, og er ikke nødvendigvis særligt realistiske i forhold til filmens handling og univers. Effektlyde skabes typisk som eftersynk/efter filmoptagelserne. VOICE-OVER/FORTÆLLERSTEMME Voice-over svarer til en fortællerstemme. På film skelner man mellem on screen- og off screenfortæller. On screen-fortælleren er synligt tilstede i filmen og svarer ofte til en 1. personsfortæller. Mens off screen-fortælleren ikke er synlig i filmen og ofte svarer til en 3. personsfortæller. Som i litteraturen er synsvinklen hos en 1. personsfortæller indskrænket til denne persons egen viden og synsvinkel. Mens en 3. personsfortæller ofte er en alvidende fortæller (og bliver ofte betragtet som instruktøren selv). Når en film har voice-over, har det ofte det formål at: forklare, hvad der sker på billedsiden; at give et overblik over en handling, der har fundet sted; at forklare en handling, der strækker sig over en længere periode, og som hovedpersonen (1. personsfortælleren) ser tilbage på m.v. SPEAKER I dokumentarfilm og i TV-udsendelser kaldes en fortællerstemme speak. Speak bruges til at: forklare, kommentere og sammenfatte det, der foregår på billedsiden. En speak kan bruges manipulerende eller direkte forvrængende i forhold til indholdet på billedsiden. ON-/OFF SCREEN LYD Man skelner mellem on screen- og off screen lyd. On screen lyd er den lyd, som har en kilde i billedet f.eks. ses en bil, så høres også motorens brummen. Men lyden af bilen kan stadig være i filmen, selvom man ikke ser bilen. Hvis bilen f.eks. lige er kørt ud af billedet, så er lyden off screen lyd. Tilsvarende gælder alle andre lyde med kilder i eller uden for billedet f.eks. dialog, lyden af en græsslåmaskine osv. En vekslen mellem brug af on- og off screen lyd er helt naturlig, men kan også bruges med en meget spændingsskabende effekt særligt når man hører noget (off screen), man endnu ikke har set. SIDE 9
10 MUSIK Musik har en stor betydning for, hvordan en film fremtræder, og hvordan den opleves. I filmmusik kan musikkens stil (jazz, klassisk, elektronisk, akkustisk) være forskellig fra film til film, men som i alle andre former for udtryk kan man alligevel godt tale om visse typiske måder at anvende den på. I tegnefilmen møder vi f. eks. musikken som en slags understregning af bevægelser og handling, man kan næsten se filmen for sig ved kun at lytte til musikken. Denne brug af musik kan man også finde i actionfilm eller andre former for spændingsfilm. En mere raffineret form for anvendelse af musik i film er at lade den fortælle det man ikke ser følelser som forelskelse, had, angst osv. Musikken kan også have en ledemotivisk karakter: Musikken arbejder med et lille motiv som dukker op i forskellige former og instrumentationer i løbet af filmen. Dette kender vi f.eks. fra spaghettiwesterns (Moricone). Dette ledende motiv knyttes til bestemte situationer eller personer. Og så er der selvfølgelig den musik, der optræder som sig selv, fordi den er en del af de miljøer, som filmen bevæger sig i, f.eks. en natklub, et diskotek eller et spisested med en jukebox. Denne musik er direkte en del af handlingen. Når filmen er optaget og klippet, bestemmer instruktøren sammen med komponisten og lydfolkene, hvor der skal være musik og hvilke speciallyde, der skal tilføjes grundlyden fra optagelserne. Musikken komponeres og indspilles, og til sidst mixes billede, lyd og musik sammen til det færdige resultat, vi ser i biografen. ANIMATION Det kræver tålmodighed at lave tegnefilm! En enkel historie f.eks. om en person, der går, og så falder i et hul kan det sagtens tage 1 time at lave, hvis man vil have bevægelsen helt flydende. Tegnefilm kan laves på mange forskellige måder. I FILM-X kan man lave flytte-tegnefilm ved hjælp af stop motion samt trickfilm ved hjælp af pixilation. FLYTTE-TEGNEFILM / STOP MOTION Man har en tegnet baggrund ( location / setting ) og en tegnet figur (eller flere). Man placerer figuren i en bestemt positur på baggrunden og optager så ét billede ad gangen, flytter lidt på figuren, optager et nyt billede, ændrer evt. på baggrund og rekvisitter, optager flere billeder osv. Til sidst har man en sammenhængende bevægelse/handling en lille film. Hver position affotograferes automatisk 2 gange i ANIMATION dvs. at der skal bruges 12 optagelser til 1 sekunds film! Man kan vælge at optage endnu flere billeder af samme motiv, hvis bevægelsen skal gå langsommere. Jo flere billeder, man optager af den samme position, des langsommere vil motivet bevæge sig. Skal en figur stå helt stille i et sekund, skal der bruges 24 billeder. PIXILATION Pixilation svarer teknisk til stop motion. Forskellen er motiverne: ved pixilation er det virkelige personer eller genstande, der bevæges til forskel fra flytte-tegnefilmen, hvor der gøres brug af tegnede figurer og genstande. FLIPBOG En flipbog er fotografier samlet i en lille bog med ét foto på hver side. Det ene foto svarer til en frame i en film. Jo mere forfinet tegningen og bevægelsen er fra billede til billede, des mere glidende og naturlig bliver bevægelsen, når man bladrer i bogen. De faste billeder ser levende ud bevægelse opstår som var det en lille film. En flipbog kan bestå af et forskelligt antal faste fotografier. I FILM-X printes der 3 gange 12 fotos ud til hver person. Dvs. at én flipbog kommer til at bestå af 36 fotografier, der svarer til 3 sekunders optagelse. SIDE 10
11 TRICKFILM Trickfilm svarer til en filmet udgave af en flipbog. Der fotograferes et antal billeder (i FILM-X fra 36 op til 108). Mellem hver fotografering er der en kort pause, hvor man bevæger sig lidt, snyder! For eksempel kan man optage, at 5 personer hopper ned i en kasse, der egentlig kun kan være én person i. Når kameraet optager, ser man en ny person hoppe ned i kassen. Når der ikke optages, springer personen i kassen op, for at gøre plads til den næste, der vil hoppe i. Egentlig laver man stop motion med sig selv dvs. at man arbejder med frys -bevægelser. FILMPRODUKTIONSFASER PRÆPRODUKTION At lave film er en lang proces. Når man vil producere en spille- eller handlingsfilm, begynder processen traditionelt med, at man får en god IDÉ til en historie, man vil fortælle. Den skal så nedfældes af en manuskriptforfatter i et MANUSKRIPT, som er udgangspunkt for instruktør og skuespillere. For at filmholdet (fotograf, instruktør, lydmand m.fl.) har noget konkret at forholde sig til, når optagelserne skal starte, er det nødvendigt at have omformet manuskriptet til et STORYBOARD. Storyboardet er en visualisering af manuskriptet, hvor de enkelte kameraindstillinger beskrives. Der skal vælges LOCATION (optagelsessteder både ude og inde), SKUESPILLERE skal castes (prøvefilmes/udvælges). Så følger en fase, hvor der skal øves alt fra replikker, koreografi (bevægelser), skuespil, kameraføring, lyd, lys m.v. Der skal laves en SKUDPLAN (oversigt over hvornår og hvor der skal optages, og hvem det involverer). PRÆPRODUKTIONEN er det arbejde, der går forud for selve optagelsen. Dvs. idéarbejde, manuskriptskrivning, storyboard, valg af arbejdsteam og -funktioner samt øvning. PRODUKTION Selve OPTAGELSERNE kan foregå on location (dvs. på de udvalgte steder på land/i by) og/eller i et studie (normalt for indendørs-optagelser). PRODUKTIONEN er selve filmoptagelserne. POSTPRODUKTION Når optagelserne er færdige, skal de FREMKALDES (ved rigtig film det gælder ikke videoformat) og dernæst klippes (af klipperen) sammen til den endelige film. Der skal evt. laves visuelle effekter. I redigeringsfasen skal der også arbejdes med LYD mange gange er reallyden (lyden fra selve filmoptagelsen) ikke god nok, derfor må skuespillerne indtale deres replikker igen i et lydstudie (eftersynk). Desuden lægges der effektlyd og MUSIK på og evt. en voice-over. Der skal laves RULLETEKST, hvor de forskellige involverede krediteres for deres arbejde. Derpå følger hele LANCERINGS- OG PR-ARBEJDET med filmen altså reklame for filmen. POSTPRODUKTIONEN er arbejdet efter filmoptagelsen: filmfremkaldelse redigering, lyd, musik, PR m.m. SIDE 11
Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm
FILMUGE Berettermodellen MUST DO - TRICKS - OG ANDET DANSK FAGLIGT 1 2 Anslag: stemningssætter - en lille appetitvækker Præsentation af personer, tid og sted. Uddybning: Lære personerne at kende - kan
Læs mereBilledet. Man kan overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt kamera og dermed en auktoral fortæller eller en af aktørernes synsvinkel.
Film Ved arbejde med film kan man skelne mellem de rent filmtekniske virkemidler og de fortælletekniske virkemidler. Tilsammen udgør de den helhed, der gør, at vi opfatter budskabet, reagerer på og forfølger
Læs mereAnalyse af og undervisning i og med filmen
Analyse af og undervisning i og med filmen 1. Arbejde i teams omkring analyse af filmen CL-strukturen ekspert-puslespil 2. Genren ungdomsfilm definition i forhold til Supervoksen 3. Teamdrøftelse af undervisningsmaterialet
Læs mereFILM-X / NIVEAU C UNDERVISNINGSMATERIALE
FILM-X / NIVEAU C UNDERVISNINGSMATERIALE FILM-X / Undervisningsmateriale / Niveau C / Filmproduktionsfaser NIVEAU C FILMPRODUKTIONSFASER At lave film er en lang proces. Processen, når man skal lave en
Læs mereOM DOKUMENTARFILM. Forberedelsesmateriale til Vild med film 2019 HVAD ER EN DOKUMENTARFILM?
OM DOKUMENTARFILM Forberedelsesmateriale til Vild med film 2019 DEL 1 HVAD ER EN DOKUMENTARFILM? Dokumentarfilm handler om virkeligheden. Den viser os ægte følelser, mennesker og oplevelser. Du har helt
Læs mereFILM-X / NIVEAU B UNDERVISNINGSMATERIALE
FILM-X / NIVEAU B UNDERVISNINGSMATERIALE FILM-X / Undervisningsmateriale / Niveau B / Filmproduktionsfaser NIVEAU B FILMPRODUKTIONSFASER At lave en spillefilm er en lang proces. Først skal man få en god
Læs mereINDHOLD - Nettet egner sig til NU-heder
SKRIV TIL NETTET Denne pixi-guide er lavet til internt brug blandt medarbejderne på Sjællandske Medier, som i uredigeret form har stillet den til rådighed for klasser, som deltager i Nyhedsugen. INDHOLD
Læs mereLAV GYSERRFILM. Indklip til baggrundsfilmen Skovvejen, Studie 4
FILM-X lærervejledning, Lav gyserfilm 1 LAV GYSERRFILM Indklip til baggrundsfilmen Skovvejen, Studie 4 I gyserfilmgenren spilles der ofte på filmens mest effektive virkemidler. Eleverne producerer i dette
Læs mereFILM-X / NIVEAU A UNDERVISNINGSMATERIALE
FILM-X / NIVEAU A UNDERVISNINGSMATERIALE FILM-X / Undervisningsmateriale / Niveau A / Filmproduktionsfaser NIVEAU A FILMPRODUKTIONSFASER Det tager lang tid at lave en spillefilm. Først skal man få en god
Læs mereGode råde til optagelser
Gode råde til optagelser Når man er på optagelse, er det selvfølgelig vigtigt at man får gode billeder med hjem. RÅD 1 I begyndelsen skal man sørge for at holde kameraet stille. Lad det foran kameraet
Læs mereDet er helt ok, at bede folk vise/gentage det, som de lige gjorde før, for kameraet, så I får mulighed for at optage fra flere vinkler.
Optagelse af dokumentarfilm hvordan gør man det Når I optager en dokumentarfilm, kan I aldrig være helt sikre på, hvad der kommer til at ske. Alligevel skal I forsøge at planlægge mest muligt på forhånd
Læs mereFilmtekniskevirkemidler
Filmtekniskevirkemidler STIL OG GENRE Genre udgøres af fælles temaer behandlet med særlige stilistiske træk og fortælleform, for eksempel melodrama, farce, western og thriller. Den enkelte genre spiller
Læs mereFORTÆL EN FILM. Filmklipning i FILM-X 40 min. Optagelse af billede og lyd i FILM-X 80 min.
FILM-X lærervejledning, Fortæl en film 1 FORTÆL EN FILM I dette forløb får eleverne deres egne erfaringer med at skabe en kort filmfortælling med en klar konflikt og opbygning med start-midte-slutning
Læs mereNavn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering
Rekruttering Sammenhold er en stor del livet. Om det er i et kollektiv eller i forsvaret, om det er der hjemme eller på arbejdet, fungerer det bedst, hvis der er et godt sammenhold. Allerede som barn lærer
Læs mereFORTÆL EN FILM. Filmklipning i FILM-X 40 min. Optagelse af billede og lyd i FILM-X 80 min.
FILM-X lærervejledning, Fortæl en film 1 FORTÆL EN FILM I dette forløb får eleverne deres egne erfaringer med at skabe en kort filmfortælling med en klar konflikt og opbygning med start-midte-slutning
Læs mereBusters verden 4 Pædagogisk vejledning
Tema: En drengs verden og univers fra 50 erne. Busters verden Emnet kunne være om børn, der har det svært med at gå i skole, men klarer sig alligevel. Det er altid noget, man er god til. Man skal bare
Læs mereMit personlige puslespil dokumentarfilm fra de unges eget liv
Elevark 1 Mit personlige puslespil - et digt Du skal med udgangspunkt i sætningen Mit personlige puslespil skrive et digt på ca. 10-20 linjer. Digtet skal være et selvportræt af dig. Digtet må ikke rime,
Læs mereInspiration til film, billede og lyd. PMC d. 6/10 2011
Inspiration til film, billede og lyd PMC d. 6/10 2011 Før du går i gang Hvor lang tid afsættes til forløbet Reserver udstyr Afprøv udstyr og programmer Lyd Audacity Vejledning evt. Lær IT Eksempler: Speak,
Læs mereFILM-X ANIMATION. - Et online værktøj til at skabe film sammen med børn
FILM-X ANIMATION - Et online værktøj til at skabe film sammen med børn FILM-X animation består af: Et produktionsværktøj, hvor man optager billeder, lyd og klipper filmen færdig Film om animationsteknikker
Læs mereFORTÆL EN FILM. Filmklipning i FILM-X 40 min. Optagelse af billede og lyd i FILM-X 80 min.
FILM-X lærervejledning, Fortæl en film 1 FORTÆL EN FILM I dette forløb får eleverne deres egne erfaringer med at skabe en kort filmfortælling med en klar konflikt og opbygning med start-midte-slutning
Læs mereLAV FILM OM VENSKABER
1 LAV FILM OM VENSKABER Hvad vil det sige at være en god ven? Det er et tema, der optager børn og går igen i et væld af gode film. Når I besøger FILM-X, skal elevernes egne fortællinger omhandle venskab
Læs mereFILMANALYSE Når du arbejder med film skal du huske der er to analyser! Nemlig den indholdsmæssige og den filmtekniske side.
FILMANALYSE Når du arbejder med film skal du huske der er to analyser! Nemlig den indholdsmæssige og den filmtekniske side. Analyse af indholdet her kan du bruge de kendte redskaber fra novelle/roman analysen!
Læs mereFANG DIN BY LEKTION 3: Fang din by // Lærerark. Varighed: 45 min.
Fang din by // Lærerark LEKTION 3: FANG DIN BY Varighed: 45 min. Opgavebeskrivelse: Formålet med aktiviteten er at introducere eleverne til fotoanalyse (herunder viden om virkemidler) for derigennem at
Læs mereHUSET OVERFOR. Læs hele opgaven igennem, inden du åbner klippeprogrammet.
HUSET OVERFOR Filminfo: Instruktør: Ask Hasselbalch, Four Hands Film / Filmværkstedet, 2009. Filmens historie: I 'Huset overfor' udfordrer to drenge hinanden til at gå på opdagelse i det uhyggelige hus
Læs mere12/LAV EN LILLE FILM - OPTAGELSE præmateriale 1 lærer
præmateriale 1 lærer Kære lærer Nedenstående aktiviteter er også beskrevet på elevark, der kan benyttes direkte på computeren eller printes som hand outs. NB: Det er meget vigtigt, at I færdiggør opgaverne
Læs mereDen måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition.
Komposition - om at bygge et billede op Hvis du har prøvet at bygge et korthus, ved du, hvor vigtigt det er, at hvert kort bliver anbragt helt præcist i forhold til de andre. Ellers braser det hele sammen.
Læs mere13 / LAV EN LILLE FILM
13 / LAV EN LILLE FILM Kære lærer Her er nogle aktiviteter, der kan sætte fokus på billeder, så eleverne gennem deres forberedelse får mere ud af kurset på Station Next. De nedenstående aktiviteter er
Læs mereKortfilm. Signe Arpe Sander-Jensen 10G hold 2. dansk kortfilm. Film: Højdeskræk Varighed: 12 min. Årstal: fra 2005
Film: Højdeskræk Varighed: 12 min. Årstal: fra 2005 Kortfilm Resumé: Filmen handler om vores hovedperson Thomas, som er med i en udspringskonkurence i en svømmehal. Thomas er rigtig dygtig og klubbens
Læs merePRODUCER FILM MED IMPROVISATION
1 PRODUCER FILM MED IMPROVISATION I dette forløb skal eleverne skabe en filmfortælling frem ved at improvisere. Improvisation kræver mod til at turde stå frem men det kræver i lige så høj grad evnen til
Læs mereForum for sproglærere 1. september 2010. Film som indgang til interkulturel forståelse Tysk & fransk
Forum for sproglærere 1. september 2010 Film som indgang til interkulturel forståelse Tysk & fransk Det Danske Filminstitut v. Lisbeth Juhl Sibbesen Anslag Dramatisk Action og eventyrfilm Gådefuldt Krimier
Læs mereScener: I forhold til berettermodellen. Uddybet under centrale begreber 1. 1. Anslag: Scene 1: Synsvinkel/Perspektiv: Normalperspektiv
Bilag 1 20 unge mennesker er til fest fredag aften. X står og får en øl med sine venner, da han spotter lækre Y ud af øjenkrogen. X føler sig draget af Y, og han forlader derfor sine venner for at forfølge
Læs mereLAV FILM OM VENSKABER
1 LAV FILM OM VENSKABER Hvad vil det sige at være en god ven? Det er et tema, der optager børn og går igen i et væld af gode film. Når I besøger FILM-X, skal børnenes egne fortællinger omhandle venskab
Læs mereBusters verden 3 Pædagogisk vejledning
Tema: En drengs verden og univers fra 50 erne. Busters verden Emnet kunne være om børn, der har det svært med at gå i skole, men klarer sig alligevel. Det er altid noget, man er god til. Man skal bare
Læs mereMærkning / Annoncering. børn under 7 år
Mærkning / Annoncering Tilladt for alle Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år Tilladt for børn over 11 år Tilladt for børn over 15 år Program 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever
Læs mere01 KEND DIT KAMERA LAD BATTERIET HELT OP INDEN DU FILMER. TAG DIN OPLADER MED PÅ OPTAGELSE.
01 KEND DIT KAMERA Selvom du ikke har den nyeste mobiltelefon, så er det ikke et problem, hvis blot du kender dit mobilkameras styrker og svagheder. -------------------------------------------------------
Læs mereUndervisningsmateriale til KVINDETRILOGIEN. fra Radiodrama.dk
Undervisningsmateriale til KVINDETRILOGIEN fra Radiodrama.dk Simba Det mig, der fordrer katten Avisen er ligesom vores ting Følgende materiale er udarbejdet, så man kan arbejde med det enkelte afsnit eller
Læs mereDagens program. 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever film - Fælles Mål i faget dansk - Udvikling af børns mediekompetence
Dagens program 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever film - Fælles Mål i faget dansk - Udvikling af børns mediekompetence 2. Undervisningsforslag til film: - Drengen i kufferten - Bondegårdens
Læs mereLAV FILM OM VENSKABER
1 LAV FILM OM VENSKABER Hvad vil det sige at være en god ven? Det er et tema, der optager børn og går igen i et væld af gode film. Når I besøger FILM-X, skal børnenes egne fortællinger omhandle venskab
Læs mereVideoproduktion trin for trin
Videoredigering trin for trin Drejebog / manuskript Kamerateknik Storyboard Klippemanus Overfør videofiler til computer Capture Konvertering Redigering Færdigbehandling Vigtige begreber NAVN: KL: Videoproduktion
Læs mereNulmanus. Beskrivelse af undervisningsforløb
Nulmanus Beskrivelse af undervisningsforløb Ønsker man et kortere filmproduktionsforløb på Filmlinjen.dk, anbefaler vi at følge undervisningsforløbet Nulmanus. For at holde produktionstiden nede springes
Læs merePer Helmer Hansen. Filmsprog. film-, video- og tv-produktion. Frydenlund
Per Helmer Hansen Filmsprog film-, video- og tv-produktion Frydenlund Filmsprog Film-, video- og tv-produktion 1. udgave, 1. oplag, 2011 Forfatteren og Frydenlund ISBN 978-87-7118-180-7 Grafisk tilrettelæggelse:
Læs mereSkolenavn: SCT. KNUDS GYMNASIUM
Kom så, Danmark Det nationale bliver ofte fremstillet og brugt på en måde, så det bringer nogle følelser frem hos en person. At have fokus på det nationale er ikke noget nyt, det er noget, der har været
Læs mereSkriftlig opgave. Reklamefilm
Skriftlig opgave Reklamefilm Materiale Tekst 1. Thomas Nielsen: Her er årets værste tv-reklamer, Søndags-Avisen 16.-18. december 2011. Tekst 2. Thomas Nielsen: Søren Fauli: Had er ikke dårligt, Søndags-Avisen
Læs mereTILMELDING PÅ
MELLEMTRIN: SYNOPSIS, SKUESPIL & INSTRUKTION / MANDAG DEN 9. JANUAR / RINGE Målgruppe: Dansk- og dramalærere i 4.-6. klasse Undervisere: Skuespiller og instruktør Uta Motz og manuskriptforfatter og instruktør
Læs mereOptagelse med to kameraer
Optagelse med to kameraer Del 1 Hvis du filmer en levende begivenhed med et enkelt videokamera, kan du få problemer med redigeringen: Hvis du ønsker at klippe fra det ene skud til det andet, er du nødt
Læs mere07/KLIP EN HISTORIE præmateriale 1 lærer
præmateriale 1 lærer Kære lærer Her er nogle aktiviteter, der kan sætte fokus på klip af film, så eleverne gennem deres forberedelse får mere ud af kurset på Station Next. Nedenstående aktiviteter er også
Læs mereDagens program. 1. Didaktiske overvejelser bag materialet. 2. Ideer til arbejdet med film på de yngste klassetrin
Dagens program 1. Didaktiske overvejelser bag materialet 2. Ideer til arbejdet med film på de yngste klassetrin 3. Undervisningsforslag til fire film: - Lauges kat - Ernst i svømmehallen -Huler - Lille
Læs mereTastevejledning til Photo Story 3 for Windows
Tastevejledning til Nyt projekt... 2 Import af billeder... 2 Tekster og billedeffekter... 4 Billedbevægelse og speak... 5 Lydeffekter... 7 Konvertering til film... 9 Afslutning... 11 Photo Story 3 er et
Læs mereSo - London Reklame. Af Jacob, Morten & Nicolaj.
So - London Reklame Af Jacob, Morten & Nicolaj. Indhold: 1. Storyboard 2. Branding af storby 3. Kravspecifikation 4. Målgruppeanalyse 5. Filmteknik 6. Overvejelser omkring vinkling og områder 7. Refleksioner
Læs mereManuskript. Synopsis. Story - board. * Detalieret beskrivelse af billeder + dialoger (hvis man er dygtig tegner - kan man tegne billeder)
Manuskript Det skriftlige grundlag for en film- eller tv-produktion. Manuskriptet har hverken i udformning eller indhold nogen fast form. Det kan foreligge helt detalieret, som det er tilfældet, hvor der
Læs mereLITTERATURFORLØB klasse
LITTERATURFORLØB 2.-4. klasse til Tudetøsen af Bent Haller og Lea Letén BENT HALLER OG LEA LETÉN Tudetøsen forløb af Marianne Eskebæk og Kenneth Jakobsen Bøye INTRO Formål Eleverne får øjnene op for, hvordan
Læs mereAnalyse og vurdering af filmen Lille far. Filmcentralen.dk: http://filmcentralen.dk/alle/film/lille-far
Analyse og vurdering af filmen Lille far Filmcentralen.dk: http://filmcentralen.dk/alle/film/lille-far Metode Denne analyse af filmen Lille far tager afsæt i følgende metoder: Værkanalyse - nykritisk metode
Læs mereFortællingen. Noget (ide og indhold) fortælles på en måde (form og udtryksmåde).
Fortællingen Noget (ide og indhold) fortælles på en måde (form og udtryksmåde). Idé: præmis, tema Indhold: stof, karakterer, symboler, orkestrering Form: dramaturgi, fremdrift, set up, suspense, klimaks,
Læs mereFilmkonkurrence: - med mobilen
Filmkonkurrence: - med mobilen Sluk Solariet - med mobilen Kræftens Bekæmpelses og TrygFondens Solkampagne & Lommefilm inviterer i samarbejde med Lommefilm alle unge under 16 år til at deltage i mobilfilmkonkurrencen
Læs mereFilmkonkurrence: Sluk Solariet - med mobilen
Filmkonkurrence: Sluk Solariet - med mobilen Sluk Solariet - med mobilen Solkampagnen & Lommefilm inviterer alle unge under 20 år til at deltage i mobilfilmkonkurrencen Sluk Solariet. Budskabet er klart:
Læs mereEmne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.)
Interaktiv filmanalyse med YouTube Fag: Filmkundskab, Dansk, Mediefag Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.) Målgruppe: Lærere på ungdomsuddannelser Hvorfor fokus på levende
Læs mereSCIENCE FICTION FILM JERES FORESTILLINGER OM FREMTIDEN
1 SCIENCE FICTION FILM JERES FORESTILLINGER OM FREMTIDEN Still: Gennem portalen, baggrundsfilm / FILM-X studie 3 Science fiction-genren rummer alt fra hæsblæsende underholdning til både smukke og dystopiske
Læs mereTips til figurdesign og tegneserietegning
Tips til figurdesign og tegneserietegning Tekst og illustrationer Jakob Kramer Hero Tænk geometrisk Byg din figur op af simple geometriske former kugler, kasser, cylindre osv. Det gør den meget lettere
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2009-2010 Institution Københavns Tekniske Skole, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereTILMELDING PÅ
UDSKOLING: SYNOPSIS, INSTRUKTION & SKUESPIL / TIRSDAG DEN 10. JANUAR / RINGE Målgruppe: Dansk- og dramalærere i 7.-10. klasse Undervisere: Skuespiller Lise Ørtved og instruktør og manuskriptforfatter Christian
Læs mereWorkshop om Analyserende artikler. Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf
Workshop om Analyserende artikler Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf Program Om analyserende opgaver med digitale tekster Eksempel på digital tekst Gruppearbejde: a) Analyse af digitalt eksempel
Læs mereLommefilmkonkurrence:
Lommefilmkonkurrence: Sluk Solariet - med mobilen Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne inviterer i samarbejde med Lommefilm alle unge under 16 år til at deltage i mobilfilmkonkurrencen Sluk Solariet.
Læs mereI skal lave en film. Her kan I se nogle titler og slaglinjer, som I kan bruge eller I kan finde på jeres helt egne:
I skal lave en film. Her kan I se nogle titler og slaglinjer, som I kan bruge eller I kan finde på jeres helt egne: Mit liv som cykel En cykels tanker og følelser på en tur gennem byen Den eneste cykel
Læs mereSCIENCE FICTION FILM JERES FORESTILLINGER OM FREMTIDEN
1 SCIENCE FICTION FILM JERES FORESTILLINGER OM FREMTIDEN Still: Gennem portalen, baggrundsfilm / FILM-X studie 3 Science fiction-genren rummer alt fra hæsblæsende underholdning til både smukke og dystopiske
Læs mereFilmmanual for tillidsvalgte. Lav dine egne film til Sociale Medier
Filmmanual for tillidsvalgte Lav dine egne film til Sociale Medier Indholdsfortegnelse 1: Levende billeder på sociale medier 2: Vigtige overvejelser før du går i gang 3: Lav en simpel film 4: Lav en mere
Læs mereToppen af Danmark Naturformidling i levende billeder, idekatalog
Toppen af Danmark Naturformidling i levende billeder, idekatalog Introduktion Toppen af Danmark ønsker at gøre brug af levende billeder i sin formidling af destinationen og dens unikke natur på internettet.
Læs mereFILM-X lærevejledning
FILM-X lærevejledning INDHOLD OM FILM-X 1 MÅLGRUPPE 2 UNDERVISNINGEN I FILM-X 3 FILMPROCESSEN 4 FORBEREDELSE OG FORPRODUKTION 5 FASCILITETERNE I FILM-X 6 UNDERVISNINGSMATERIALER 11 LÆRERKURSER 12 FILM-PRAKTISKE
Læs mereElev-manual til journalistisk arbejdsform
Elev-manual til journalistisk arbejdsform Når I arbejder som journalister i skolen, skal I igennem fem forskellige faglige område. I skal: Finde en sag Skaffe jer viden Strukturer jeres stof Optage billeder
Læs mereMørkeræd. Introduktion til undervisningsmaterialet. Mørkeræd
Introduktion til undervisningsmaterialet Mørkeræd 1 Introduktion til undervisningsmaterialet Kære underviser Dette undervisningsmateriale er tiltænkt til brug i danskundervisningen på mellemtrinnet. Alle
Læs mere1 dags optagelse, 2 kameraer. 3 unge i tyverne: 1 pige, fyr1, fyr2, og 1 tjener.
1 Video til Komm IT: Titel: CAFE LØVE Location: Optagelse: Medvirkende: Løves bogcafe, Århus. 1 dags optagelse, 2 kameraer 3 unge i tyverne: 1 pige, fyr1, fyr2, og 1 tjener. Skuespillere: Produktion: Instruktør:
Læs mereFilmfortællinger med lyd
Beskrivelse af workshoppen Hvordan kan en honningmelon bruges til at lave lyden af et fald? Hvorfor bruger man musik i en film? Hvordan får man en skov til at lyde som en skov? Og hvad er det egentligt
Læs mereINSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM
INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen
Læs mereSom hovedregel kan man sige at redigeringen tager dobbelt så lang tid som optagelserne i marken.
1 Redigering Som hovedregel kan man sige at redigeringen tager dobbelt så lang tid som optagelserne i marken. Man kan ALDRIG klippe mellem to billeder af den SAMME person i samme POSITION og samme BESKÆRING.
Læs mereDe 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.
De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder
Læs mereUdskæring med Vegas Pro multi-kamera redigeringsværktøjer
Udskæring med Vegas Pro multi-kamera redigeringsværktøjer Gary Rebholz Med høj kvalitet kameraer bliver mere og mere overkommelig et stigende antal redaktører står nu over for at skære sammen flere optagelser,
Læs mereMonkeyJam. Stopmotion i undervisningen. Version: August 2012
MonkeyJam Stopmotion i undervisningen Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Denne manual...4 Programmer?...4 Monkey Jam det grundlæggende...4 Start dit projekt...5 Hent dine billeder...6 Færdig film
Læs mereLOGBOG KORTFILM. Hammerum-skole Marcus Juul Nielsen
LOGBOG KORTFILM Hammerum-skole Marcus Juul Nielsen Analysemodel til kortfilm SKA' VI VÆRE KÆRESTER? 1) Filmens dramaturgi A. Filmens handling og fortalte tid - Hvor lang tid varer kortfilmen (fortælletiden)?
Læs mereVideo-redigering IT-valgfag Møldrup skole. kb@moeldrupskole.dk 1 af 11
kb@moeldrupskole.dk 1 af 11 Video valgfag 2011 12 Varighed: 5 uger a 2 lektioner Formål: at sætte alle i stand til selvstændigt at planlægge og fremstille korte videofilm, til brug fx i forbindelse med
Læs mereBilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?
Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en
Læs mereInternet Failure. Movie Awards 2012 på Grenaa Tekniske Gymnasium. Kommunikation/IT A, v. Morten Eistrøm
Internet Failure Movie Awards 2012 på Grenaa Tekniske Gymnasium Kommunikation/IT A, v. Morten Eistrøm Af: Piravinth, Thitesan, Anders, Tobias M og Tobias N. Dato: 7. januar 2013 Indhold Introduktion...
Læs mereBevægelsesfabrikken Undervisningsforløb Dansk klasse
Bevægelsesfabrikken Undervisningsforløb Dansk 4. - 5. klasse Indhold Bevægelsesfabrikken i dansk 4. 5. klasse... 1 Opgavebeskrivelse... 1 Undersøgelsesfasen... 1 Idéfasen... 1 Berettermodellen... 2 Storyboard
Læs mereREKLAMER REKLAMEANALYSE
REKLAMEANALYSE Præsentation af reklamen Hvem er afsenderen? o stort el. lille firma o dansk el. udenlandsk o hvilke produkter o slogan, logo Hvilket reklamebureau? Hvad reklameres der for? Hvilket medie
Læs mereSkolefilm/filmskole. Sådan laver klassen en film!
Skolefilm/filmskole Sådan laver klassen en film! Skolefi lm/filmskole Sådan laver klassen en film! Af Martin Schmidt Indeholder to nye noveller af Dennis Jürgensen lige til at filmatisere Frydenlund Skolefilm/filmskole
Læs mereUndervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at
Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed
Læs mereThe Girl of 672K. Fag: Dansk Klassetrin: Udskolingen (særligt tiltænkt elever i 8. klasse) INTRODUKTION TIL LÆREREN
The Girl of 672K Fag: Dansk Klassetrin: Udskolingen (særligt tiltænkt elever i 8. klasse) INTRODUKTION TIL LÆREREN The Girl of 672K er en hollandsk film på 18 minutter, der er lavet af instruktøren, Mirjam
Læs mereIntro til Windows Live Movie Maker
Intro til Windows Live Movie Maker Windows Live Movie Maker er efterfølgeren til Windows Movie Maker. I denne version er der blevet tilføjet slideshow-funktion, altså en funktion hvor du kan lave et lysbilledshow
Læs mereEnestående øjeblikke. Fotogalleri. Af Claus Christensen. Ekko #68
56 Han formår at indfange en films historie og stemning i ét billede. Vi hylder den store danske stillfotograf Rolf Konow med en serie af hans unikke skud under optagelserne fra Olsen-banden til Hamlet.
Læs mereEr du fej Alfons Åberg?
Tema: Fag: Målgruppe: Film i indskolingen Dansk Indskoling DR1, 2006, 10 min. Optagelsen er fra en børnetime med Anna og Lotte. Filmen med Alfons Åberg starter 12 minutter og 40 sekunder inde i udsendelsen.
Læs mereUndervisning VIA video. Hans Damgaard Kristensen Orla Nielsen
Undervisning VIA video Hans Damgaard Kristensen Orla Nielsen Undervisning VIA Video Af Hans Damgaard Kristensen og Orla Nielsen Center for E-læring og Medier, VIA UC Indhold Introduktion:... 3 Praktik:...
Læs mere04/KIG I KAMERAET præmateriale 1 lærer
præmateriale 1 lærer Kære lærer Her er nogle aktiviteter, der kan sætte fokus på billeder, så eleverne gennem deres forberedelse får mere ud af kurset på Station Next. Nedenstående aktiviteter er også
Læs mereFotografering. Med digitalt kamera Lars Olesen. This book is for sale at http://leanpub.com/fotografering. This version was published on 2014-07-16
Fotografering Med digitalt kamera Lars Olesen This book is for sale at http://leanpub.com/fotografering This version was published on 2014-07-16 This is your verso page blurb or copyright page blurb. It
Læs mereHandikap i hverdagen
Handikap i hverdagen Oktober, 2015 Af Daniel Dabrowski - 260194 Anne Fasmer - 100992 Lisette Kristensen - 100992 Line Phoebe Wienke 1. semester MMD F&A Vejledere: Lene Juhl Nielsen René Odgaard Indledning:
Læs mereIntroduktion. Hej og velkommen til "Sådan tager du fantastiske landskabsfotos".
Introduktion Hej og velkommen til "Sådan tager du fantastiske landskabsfotos". I denne guide vil jeg vise dig strategien for, hvordan du som begyndende fotograf tager et fantastisk foto af et landskab.
Læs mereDen virtuelle punktering Eksempel fra opgave til løsning! - Den forkromede udgave. Pædagogisk IT-kørekort - Mentorforløb
Den virtuelle punktering Eksempel fra opgave til løsning! - Den forkromede udgave Pædagogisk IT-kørekort - Mentorforløb 1 Synopsis En synopsis er de første organiserede tanker omkring den film, man har
Læs merePOWER TO YOUR NEXT STEP Grib alle muligheder
POWER TO YOUR NEXT STEP Grib alle muligheder you can 2 Vores rejse begynder Surfs up! Surfskole: Her kommer vi! Fordelen ved digitale spejlreflekskameraer Skift dit objektiv, skift dit synspunkt Med udskiftelige
Læs mereHvad er animation? 30 min: grupperne tegner storyboard, karakter- og elementdesign, fx en fisk, sky, figurer.
Hvad er animation? Animation er en ny genre i folkeskolen, som går ud på, at børnene selv skal skabe små fortællinger. Det er en sjov måde for børn at eksperimentere med historiefortælling, da børnene
Læs mereVELKOMMEN TIL PHOTO STORY FOR WINDOWS
VELKOMMEN TIL PHOTO STORY FOR WINDOWS Jens Honoré 2005 Photo Story er et program, du kan bruge til at lave en billedfortælling med. Du kan: Indsætte billeder Ændre billedernes farver Tilføje effekter til
Læs mereAnalysemodel til Film
Analysemodel til Film ET FORSLAG IKKE EN ENDEGYLDIG OPSKRIFT... 1 KORT OM FILMANALYSEN... 1 ANALYSEMODELLEN... 2 1. INDHOLDSANALYSE... 2 GENREANALYSE... 2 PLOTTETS OPBYGNING... 3 MILJØ... 3 KARAKTERER...
Læs mereTIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING
TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave
Læs mereHigh Speed Kamera og Redigering
digital Vejledning High Speed Kamera og Redigering Vejledning til læreren: Fra high speed optagelser til slowmotion film 2013 TEMA: BESKYT DIN HJERNE Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb,
Læs mere