- Konceptudvikling i en partnerskabsånd - Søren Gyllström. Louise Dyhre Helles. Sara Kvetny. Bo Thomasen. Vejleder: Ian Wisler-Poulsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- Konceptudvikling i en partnerskabsånd - Søren Gyllström. Louise Dyhre Helles. Sara Kvetny. Bo Thomasen. Vejleder: Ian Wisler-Poulsen"

Transkript

1 STORBYENS EVENT - Konceptudvikling i en partnerskabsånd - af Søren Gyllström Louise Dyhre Helles Sara Kvetny Bo Thomasen Vejleder: Ian Wisler-Poulsen Performance Design - Roskilde Universitetscenter - modul

2 KAPITEL1/PROBLEMFELT&METODE 4 MOTIVATION 4 OPLEVELSESØKONOMI 4 PROBLEMFELT 5 PROBLEMFORMULERING 6 VIDENSKABSTEORI 6 FORHOLDETMELLEMTEORIOGEMPIRI 7 VALGAFTEORI 7 OPLEVELSESØKONOMISKTEORI 8 KONCEPTUDVIKLINGSTEORI 9 PARTNERSKABSTEORI 9 STORBY,EVENTS,BRANDINGOGBORGERINDDRAGELSE 10 AFGRÆNSNING 10 KAPITEL2/KONCEPTUDVIKLING 11 FIREGRUNDLÆGGENDEPRÆMISSERFORKONCEPTUELOPDAGELSE 11 DESYVFASERIKONCEPTUELOPDAGELSE 13 INTERESSENTANALYSE 15 DELKONKLUSION 17 KAPITEL3/KULTUR OGERHVERVSSAMARBEJDER 18 HVADERPARTNERSKABER 18 KULTUROGERHVERVSSAMARBEJDEIDAG 19 ETNYTKONKURRENCEPARAMETER/ÆNDREDEMARKEDSVILKÅR 20 HVADERDERIDETFORVIRKSOMHEDEN? 21 KOMMUNIKATIONAFVÆRDIER 22 INDHOLDSPRODUKTIONOGDESIGN 23 ORGANISATIONSUDVIKLING 23 IMPROVISATIONOGNYTÆNKING 23 HVADERDERIDETFORKULTURLIVET? 24 OPMÆRKSOMHEDOGSYNLIGHED 24 NYEPROFESSIONELLEVÆRDIER 24 NYEKOMPETENCER 25 UDFORDRINGERVEDKULTUR/ERHVERVSSAMARBEJDER 25 SAMMENFATNING KULTUROGERHVERV 27 DELKONKLUSION 28 KAPITEL4/EVENTS,BY,BORGERE&BRANDING 29 OPLEVELSESØKONOMIISTORBYEN 29 EVENTDEFINITIONER 30 EVENTIMPLIKATIONER 31 SOCIALE/LOKALSAMFUNDSMÆSSIGEIMPLIKATIONER 32 ØKONOMISKEIMPLIKATIONER 33 POLITISKEIMPLIKATIONER 34 UDVIKLINGSMÆSSIGEIMPLIKATIONER 35 STORBYKULTUROGBORGERE 36 STORBY 36 KULTURENSBETYDNINGFORSTORBYENOGBORGERNE 37 BORGERINDDRAGELSE 38 KRITIKAFFLORIDA 39 2

3 BRAND,IMAGEOGTURISME 39 BYENSOMBRAND? 39 HVADERETBRAND? 40 CASE SARCELONA 42 DELKONKLUSION 43 KAPITEL5/KONCEPTUDVIKLINGAFSPECIALEVENTSISTORBYER 45 PRÆMISSER 45 MODIFIKATIONER 45 MODELLEN 46 FASE1:MISSION 46 FASE2:INTERESSENTANALYSE 47 FASE3:ANALYSEAFOMVERDENEN 49 FASE4:INDLEVELSEIBRUGERVERDENEN 50 FASE5:IDÉUDVIKLING 51 FASE6:KONKRETISERING 51 FASE7:EKSEKVERING 52 KAPITEL6/AFSLUTNING 54 KONKLUSION 54 KULTUR OGERHVERVSSAMARBEJDE 54 BORGERINDDRAGELSE 55 BYENSBRAND 55 PERSPEKTIVERING 56 LITTERATURLISTE 57 BILAG 59 BILAG1 LNTERVIEWMEDMETTEKIER,KOMMUNIKATIONSCHEFFORÅRHUSFESTUGE,8.MAJ BILAG2 L ONCEPTUDVIKLINGSMODEL 59 Abstract Theaimofthisprojectistodevelopanewapproach(model)toorganizinglarge scaleevents in big cities. Initiating with a brief overview of the concept experience economy, the report focusesonthreemainthemes:conceptdevelopment,partnershipsandthecharacteristicsof bigcities.chaptertwoexplainsaprocessofconceptdevelopment:conceptualdiscovery,and combines this theory with an element of in depth stakeholder analysis. Chapter three explores business/cultural partnerships as an alternative means of corporation which containsexcitingperspectivesoninnovationandimprovisationinthebusinessaswellasthe culturalsphere.chapterfourconcernstheuniqueconditionsinvolvedwhenstaginganevent inalargercity.heretakingintoconsiderationthateventscanbeusedasaninstrumentincity marketing,duetothesignificantrolecultureplayinthedevelopmentofcitiesandtheimage of cities. The main challenges and perspectives within this framework are identified as: Facilitating coorporation between sphere s with little or no prior experience with partnerships and analyzing and incorporating the city and its various stakeholders. These challengesarecombinedtoformanewstructureforconceptdevelopment. 3

4 Kapitel1/Problemfelt&metode Motivation DenneprojektrapporttagersitudspringiendiskussionomkringKøbenhavnsomkultur og oplevelsesby. Hovedstaden emmer af kultur, og det er her man finder det største udbud af kulturelle begivenheder i Danmark. Wonderful Copenhagen, byens officielle turistorganisation, formulerer det således: København har en blomstrende teaterscene med opera ognytskuespilhus.lægdertilmasserafspændendemuseer,sportsstævner,optog,festivalerog gæstenderockstjerner,ogduharenby,deraldrigsover 1.Detkanaltsåudledes,atKøbenhavni højgradforsøgeratbrandesigsometcentrumforkulturogoplevelser,ligesommanbruger mangeressourcerpåatudbyggekongresfaciliteter,fordermedattiltrækkeyderligereturister tilbyen.mansatserf.eks.ogsåiøjeblikketpåmadfestivalencopenhagencooking,copenhagen MusicWeek,CPHCatwalkogandrelignendekulturfestivaler.Dereraltsåetstærktfokuspå oplevelsesøkonomiikøbenhavn. Oplevelsesøkonomi Menhvadkarakterisererenoplevelse,oghvaddækkerbegrebetoplevelsesøkonomiegentlig over? Oplevelser er in, og hvad der er in, kan man tjene penge på. Det er således ikke kun eventbureauer, der tænker i kroner og oplevelser. I alle brancher, lige fra turisme med rejseoplevelser,kulturinstitutioner,traditionelleservicevirksomhederogregional kommunal byudvikling, bliver der tænkt i oplevelser og events for at møde markedet med originale tilbud. En af årsagerne er, at den gennemsnitlige danske befolkning har fået flere penge mellem hænderne, og som følge deraf har behovene ændret sig fra udelukkende at omfatte mad i munden og tøj på kroppen, til også at inkludere unikke oplevelser og muligheder for selviscenesættelse (Lund et. al. 2005: 25 26). Overflod er blevet kendetegnende for samfundet,ogkonkurrencenerpåbaggrundderafintensiveret,oghertilhardenteknologiske udviklingmedførtheltnyemuligheder.detteernogleafhovedårsagernetilfremkomstenaf oplevelsesøkonomien (Pine & Gilmore 1999: 5). Når priser og kvalitet er ens, er det oplevelsen,derskaberenbetydeligdelafværdien. 1http://www.visitcopenhagen.dk/turist/hvad_sker_der_i_byen/begivenheder 4

5 Forfatternetildendanskeintroduktionafoplevelsesøkonomien Følelsesfabrikken mener,at en oplevelse eksisterer, når den bliver gengivet som fortælling. Det vil sige, at hvis den har gjortetstortnokindtryktil,atmanreflektereroverogitalesætterden,erdenforskelligfra den begivenhedsløse og hverdagsagtige underholdning og dermed en oplevelse. Oplevelsesøkonomienerpådennebaggrunddetatskabeetmarked,derkanleveredisseoplevelser,og dettemarkeddækkeroveretstortpotentialeogeristadigvækst(lundetal.2005:32 33). Ifølge den danske regerings publikation, Danmark i kultur og oplevelsesøkonomien 5 nye skridt på vejen, stammede 16 % af Danmarks samlede eksport fra kultur og oplevelsesøkonomien i 2001, og beskæftigede 12% af arbejdsstyrken(omregnet til fuldtidsstillinger). Talleneerfradesidsteofficiellestatistikker,somerblevetoffentliggjort,menregeringener pt.igangmedatudarbejdenyedefinitionerognyetal 2.Detteerenvigtigindikatorpå,atder findesuudnyttetpotentialeindenforoplevelsesøkonomi. Problemfelt Projektetharsidendenindledendefase,hvorfokusvarpåatudvikleenkøbenhavnskfestuge, taget en drejning imod at skabe en konceptudviklingsmodel for special events (defineres senere), som forsøger at sammensmelte teorier fra forskellige felter alt sammen i en oplevelsesøkonomiskkontekst.endetaljeretoguddybetkapitelgennemgangfindesimetode ogvidenskabsteorikapitletumiddelbartefterproblemformuleringen. Nårdetdrejersigommulighedenforatskabeenstørrespecialeventienstorby,deridette projektsoptikideeltsetskalinddragebådekulturlivet,erhvervslivetogbyensborgere,erder store udfordringer, idet empiriske undersøgelser viser, at samarbejdet på tværs af disse grupper på nuværende tidspunkt ikke er optimalt (se Partnerskabskapitlet samt afsnittet Borgerinddragelse). Vi vil i vores undersøgelser af disse udfordringer især fokusere på to områder: Kultur/erhvervspartnerskaber samt Byens Brand (kodeord: Metropol, kulturliv, image,storby,events&branding).arbejdetmedpartnerskabermellemkulturlivogerhvervsliv er inddraget, idet der i krydsfeltet mellem disse to modsætningsfyldte områder findes mange muligheder for økonomisk udvikling, samt udvikling på mange andre fronter (se ligeledes partnerskabskapitlet). Kort sagt dækker partnerskabstanken over en udvikling af sponsorattankegangen (en virksomhed giver penge til kulturaktør mod at opnå synlighed i 2OplystafKulturministerietpr.telefon,d.7.april2008 5

6 forbindelse med denne aktørs aktiviteter), med fokus på at bruge hinandens kompetencer aktivtindenforensegenvirksomhed 3. Somdetfremgårafkapitletomkultur/erhvervssamarbejdersenereidennerapport,erderen langrækkeargumenterfor,hvordanvirksomhederkandragenytteafatarbejdesammenmed kreativebrancher,ogidetkoncept,somvisøgeratfremkommemed,erdetetbredtudsnitaf de kreative/kulturelle brancher, der kan ses som samarbejdspartnere. Der er ligeledes en række muligheder ved partnerskaber for kulturelle/kunstneriske aktører det være sig økonomiskeogkreative.mereheromsenere. Iarbejdetmedoplevelserogeventsliggerderogsåenspændendedimensioniforholdtilat udvikle og brande byen med den hensigt at tiltrække nye kreative borger og for at understøtte eventuelle målsætninger om at brande byen som oplevelses og kulturby. Rapporten afsluttes med en opstilling af en model for udvikling af større special events i storbyer,forklaretogeksemplificeretienkøbenhavnskkontekst. Problemformulering Ovenståendelederfremtilfølgendeproblemformulering: Hvilkeudfordringerogperspektiverliggerikonceptudviklingenafstørreeventsi storbyer,deraktivtinvolvererbådekulturlivet,erhvervslivetogbyensborgere? Videnskabsteori Videnskabsteoretisksettagerviidetteprojektudgangspunktienhermeneutisktilgang.Det betyder, at vi erkender vores egen forforståelse i behandlingen af de forskellige teorier og problemstillinger. Set i lyset af vores forforståelse omkring oplevelsesøkonomien som en præmis,ervibevidsteom,atdeøvrigeteoriertolkesidennespecifikkekontekst.deterda også denne sammenstilling af forskelligartede teorier i et oplevelsesøkonomisk perspektiv, der har været katalysator for dette projekt. Det er samtidig en konsekvens af vores videnskabsteoretiske tilgang, at vores resultat for så vidt kun er valide i forhold til de helt 3Herbådeenkulturelinstitution/virksomhedogalmindelige,kommerciellevirksomheder. 6

7 specifikke områder, som vi har valgt at arbejde med (Fuglsang & Olsen 2004: 522). Det vil sige,atdenmodel,somvikonstruerersomresultatafvoresarbejde,kunkanbrugesitilfælde, hvor de inddragede områder (kultur/erhvervssamarbejder, byudvikling og branding etc.) harbetydning.videnogverdenogvidenomverdenforståshersomværendesocialtformet, fordideterigennemforandringsprocesser,atvirkelighedenregistreresogskabes.ontologisk set er det ikke muligt at bedrive neutral forskning, da dette kun vil kunne afdække statiske tilstandeogikkeenverdenibevægelse. Forholdetmellemteoriogempiri Projektrapporten er i høj grad teoretisk funderet, jf. vores indledende ønske om at skabe et instrument ud fra teori, der med inspiration fra forskellig empiri, skal kunne anvendes i praksis. Inspirationen til dette arbejde er inspireret af et virksomhedsanalytisk paradigme, nemlig virksomheden eller i vores tilfælde arbejdet med en special event som værende underkraftigindflydelseudefra(åbentperspektiv,jf.scott2003);fraandrekulturelletiltag, men også i forhold til erhvervsliv, samfundsøkonomien, byudvikling osv. Empirien, som primært er hentet fra forskellige publikationer fra den københavnske turist og oplevelsesorganisation Wonderful Copenhagen, artikler samt et interview med Århus Festugeskommunikationschef,brugestilatsættedeteoretiskediskussionerireliefsamttilat validereogkommemedperspektiverpåteorierne. Valgafteori Idetfølgendegivesetoverblikoverdeteorier,somanvendesirapporten,ogderredegøres for deres formål og relevans i forhold til problemformuleringen. Inden da er projektrapportensopbygningvisualiseretidennemodel: 7

8 Figur1 Projektdesign Detskalbemærkes,atselverammen(tragten)eroplevelsesøkonomi.Determedfuldtoverlæg, atdeleafdetreboldeliggerudenforrammen,idetteoriområderneisigselvgårudoverat dreje sig om oplevelsesøkonomi (jf. ønsket om at anvende teorier fra andre områder end oplevelsesøkonomi).derforerderogsådeleafdeteoriervianvender,somikkebehandlesi dennerapport. Oplevelsesøkonomiskteori De anvendte teorier om oplevelsesøkonomi er især hentet fra amerikanske Pine& Gilmore, somerophavtilbegrebet,samtdendanskeudgivelse Følelsesfabrikken,somerdetførste seriøse forsøg på at indkredse feltet i en dansk kontekst. Som tidligere nævnt er oplevelsesøkonomiendenoverordnederammeogpræmisfordetteprojekt,ogharprimærttil formålatbidragetilforståelsenfordetfelt,somvoresarbejdebeskæftigersigmed. 8

9 Konceptudviklingsteori Den primære teori om konceptudvikling er hentet i Merit & Nielsens bog Vinderkoncepter, særligt fremgangsmetoden Konceptuel Opdagelse. Præmisserne for denne fremgangsmåde, samtdennesopbygningitrin,dannersamtidigudgangspunktforvoresmodelislutningenaf rapporten.modellenharfokuspå,at afdækkediversebrugerbehov,markedsmulighedersamt interne og eksterne partneres situation, og herfra skabe en løsningsvision og et samlet løsningskoncept (frakapitletsindledning).elementerneframodellensøgeskombineretmed deøvrigeteoriretninger(partnerskabsteoriogteorieromudviklingogbrandingafstorbyer). Denne teori suppleres desuden med elementer fra bogen Aktiv Projektledelse, hvorfra vi anvenderenmetodetilinteressentanalyse. Partnerskabsteori I kølvandet på oplevelsesøkonomiens indtog i forskeres, politikeres og erhvervslivets bevidsthed, er der sket en ændring i opfattelsen af oplevelser og dermed kulturens betydning for økonomiske markeder. Indledningsvis anvendes Professor ved CBS, Niels Åkerstrøm Andersen, til at forklare forskellene på gængse kontraktlige samarbejder og partnerskaber.vigtigtheriereksempelvisbevidsthedenom,atderipartnerskaberliggeren 2.ordensbevidsthedomfremtidigtsamarbejde,medpladstilimprovisationogomstillingtil nye situationer, og at partnerskaber adskiller sig fra normale kontraktforhold. Efter præsentationen inddrages mere empirisk funderede undersøgelser, fra eksempelvis Bernadette McNicholas og Julius Nørbo (NyX), som demonstrerer partnerskaber mellem kultur ogerhvervsaktører.detervigtigtatnævne,atvoresdefinitionafetpartnerskaberet kompromis mellem Åkerstrøm Andersen meget abstrakte indgangsvinkel og de mere pragmatiske og empirisk baserede definitioner. En anden væsentlig ingrediens i PartnerskabskapitleteranvendelsenafrapportenDenKreativeAlliance,udarbejdetafAdvice Analyse. Rapporten indeholder dels en opsummering af erfaringer fra kultur/erhvervssamarbejder,menogsåenrækkeeksemplerogmodeller,somervæsentligeforforståelsenaf partnerskaber. Det overordnede formål med dette kapitel er at argumentere for, hvorfor et element af tættere og mere forpligtende samarbejde mellem kultur og erhverv, kan være værdatindtænkeiplanlægningenafenspecialevent. 9

10 Storby,events,brandingogborgerinddragelse Teorierne, som inddrages i dette kapitel, er sammensat af en række forskellige områder. Kapitletindledesmedendefinitionafbegrebetevent,udfrablandtandreGrahamBerridge. Herudover inddrages Shone & Parry til at demonstrere en mere detaljeret måde at kategorisereeventsudfra.formåleterdelsatspecificere,hvadbegrebeteventdækkeroveri dennerapport,menogsåatanalysereforskelligemuligeimplikationerafeventsforstorbyen. HereftertagesafsætiMalcolmMiles CitiesandCultures,ietforsøgpåatopstilleendefinition af storbyen, som går ud over statistiske, historiske facts og bevæger sig hen imod at se på kulturensrolleogborgerneslivsverden.dennebevægelsefrafactstilindholdargumenterfor detvæsentligevedatinddragestorbyensborgereiplanlægningenafenspecielevent(dogi varierendegrad)udfraendiskussionafbegrebetsymbolsk/kulturelkapital.hertilanvendes blandt andre Richard Floridas teori om den kreative klasses opståen og indflydelse. Afslutningsvis diskuteres mulighederne for at brande storbyen, samt fordele og ulemper herved. Dette eksemplificeres med et konkret eksempel på storbybranding (fra Barcelona), somviserdelokaleogturismemæssigekonsekvenserheraf. Afgrænsning Idennerapportharviafgrænsetosfraatbeskæftigeosmedkonkrete,økonomiskeanalyser detbegrænsersigtiloverordnedebetragtningeriforbindelsemedandreafdeanalyserende deleafrapporten.fravalgetergjortpåbaggrundafenvurderingafområdetsrelevans.ikkeat økonomisk planlægning og overvejelser ikke er en umådelig vigtig del af arbejdet med at planlægge events i den størrelsesorden, som vi forsøger at opstille en model for. Det er derimodikkenyt,ogformåletmedkombinationenafteoriområderidennerapporternetop at fokusere på det nye. Økonomiske forhold begrænser sig derfor til at blive berørt i partnerskabskapitlet, kapitlet om branding af storbyer, samt eksemplificeringen af vores modelsidstirapporten. 10

11 Kapitel2/Konceptudvikling Detteafsnitdannerbasisfordenmodel,somopstillesikapitel5.Udgangspunktetermetoden Konceptuel Opdagelse, som er en metode baseret på front end udvikling dvs. fokus er på igangsættelsenafetgiventprojekt,ogstammerfrabogenvinderkoncepterafsørenmeritog Trine Nielsen. Metoden har primært til hensigt at skabe et solidt og afklaret grundlag til et brugbartkonceptgennematafdækkediversebrugerbehov,markedsmulighedersamtinterne og eksterne partneres situation, og herfra skabe en løsningsvision og et samlet løsningskoncept.metodenerderforsnarerevisionsdrevetogfokuseretpåatskabebærende ideer,enddenerproduktudviklingsorienteret(merit&nielsen2006:79).herefterinddrages en metode til interessentanalyse et særlig vigtigt fokus i nærværende projekt fra bogen AktivProjektledelse. FiregrundlæggendepræmisserforKonceptuelOpdagelse KonceptuelOpdagelsebyggerførstogfremmestpåfiregrundlæggendepræmisser:1)Fokus på oplevelser og helheder, 2) vedholdende brugerinvolvering, 3) at tænke ud af løsningsboksenog4)designogvisualisering. Den første grundlæggende præmis fokus på oplevelse og helheder er skabt ud fra den forestilling, at vi lever i en verden med mange påvirkninger og indtryk, og hvis man som udbyder vil trænge igennem med sine ydelser og budskaber, er det nødvendigt at skabe og levereetkraftfuldtogkonsistenthelhedsudtryk.løsningenerattænkeprodukterogservices som koncepter og helheder snarere end som enkeltstående fragmenter: Konceptuel Opdagelse handler om at tænke i helheder og om at skabe relevante oplevelser for brugeren fordi brugernesvurderingafvoresprodukterogydelserberorpå,hvordandeopleverdem (ibid.:28). Måden at implementere dette kan ske ved at undersøge sine forventede brugeres behov og ønsker. Herefter følger et systematisk arbejde med de kvalitative faktorer dvs. brugernes sanseligeogubevidsteoplevelseafdekoncepter,sommanstræbermodatudvikle.dettesker særligt i metodens tredje fase Indlevelse i brugerverdenen, men findes som et fokus gennem heleforløbet. 11

12 Den anden grundlæggende præmis er vedvarende brugerinvolvering, da brugernes tilfredshedisidsteendeermålestokforetkonceptsbæredygtighed,ogdenheltfundamentale forudsætning for, at man kan bygge en forretning herpå. Derfor er det nødvendigt at forstå, hvadderdrivermennesker,hvaddergørdemlykkelige,oghvordandeleverderesliv.måden at involvere sine brugere kan typisk ske gennem enten passiv observation, aktiv iagttagelse, dialog, aktiv medvirken eller brugerstyret udvikling, alt afhængig af, hvilken form for tilbud man som konceptudvikler har. Den brugerstyrede tilgang skal danne det fundamentale grundlagfordetøvrigeudviklingsarbejdeforatkonceptetisidsteendeskallykkes. Den tredje grundlæggende præmis at tænke ud af løsningsboksen handler om at udvide perspektivet for forståelsen af brugerne, markedspotentialet og løsningsmulighederne. Det væsentligeherer,atudfordrekendteideerogopfattelsersamtatopsøgenyemulighederog indsigterfremforatforbedrekendteprincipperogerfaringer.nyskabelseerifokus,hvilket ogsåindebærer,atmanarbejdermedflereparallelleløsninger,indtilmanersikkerpåatens løsningskoncepterdet,derskalarbejdesvideremedidetailudviklingen. Detsidsteafdefiregrundlæggendepræmisserforatnåettræfsikkertkoncept,fokusererpå mulighederne ved at anvende design og visualiseringer som et værktøj til forståelse, konkretisering og dialog, både internt i konceptudviklings gruppen men også eksternt til målgruppenogsamarbejdspartnere.medvisualiseringmenesalleformerforfotos,tegninger, grafikoglignende. Ud fra disse fire præmisser opstilles en syv faser lang og konkret metode, der tilsammen udgør en systematisk måde at opsøge ens muligheder og øge træfsikkerheden for ens konceptudvikling. Metodens syv faser er ikke i sig selv hverken opsigtsvækkende eller nye. Mendeersatsammenienbestemtrækkefølge,somforfatterneargumentererfor,atmanskal følge. Metodenbyggerpådetfasteprincip,atmanikkebørigangsætteidégenerering,førman hardannetsigetførsteoverblikoverdestrategiskeogmarkedsmæssigeomverdensforhold,og manharindlevetsigibrugernesforhold. 12

13 DesyvfaseriKonceptuelOpdagelse Figur2 Visualiseringafdesyvfaser I de tre indledende faser åbne afsæt, omverdensanalyse og indlevelse i brugerverdenen sigterprocessenisærpånyeindsigterogløsninger,gennemindflydelseoginspirationudefra. Orienteringen er både mod kunder og brugere, konkurrenter og eksperter, marked og forskningsverdensamtteknologiogdesign. Fase 1 det åbne afsæt har til formål at skabe et optimalt afsæt for de videre aktiviteter fremtilensendelige vinderkoncept.retningenforensprojektskalfastlæggesidennefase, og der skal anlægges et problemudfordrende og åbent fokus, der tager udgangspunkt i at opsøge brugerne, og udvide projektsynsvinklen til at omfatte større helheder og koncepter. Der skal lægges vægt på at udvide idé og løsningsmulighederne. For at komme videre skal der herske en indledende forståelse af opgavens kritiske præmisser og projektteamet, eksterneressourcerogsamarbejdspartnerevælgesogigangsættes(ibid.:98 123). Faseto analyseafomverdenen harsomfokusatenhverudviklingsprocesbørstartemed engrundigresearch.dennefasesformålerderforatidentificereensstrategiskemuligheder på markedet, konkurrencestrukturer, strategiske gab og potentielle spring i den markedsmæssige såvel som den teknologiske udvikling. Omverdensanalysen benytter sig af tre analyseområder til at definere ens konceptpotentiale: 1) Omverdensanalyse, 2) Livsverdensanalyseog3)Brugerverdensanalyse. Omverdensanalysens formål er at kortlægge efterspørgsels, konkurrence og teknologibevægelserne. Dvs. vi bevæger os her primært på et makroniveau, der omhandler markedet, segmenter, konkurrenter og teknologier. Livsverdensanalysen og brugerverdensanalysen har begge deres fokus på mikroniveau nemlig brugerne. I 13

14 livsverdensanalysen er fokus på ens målgruppe, deres værdier, drømme, ambitioner og behov,ogpåomenskonceptgivermeningfordem.dethandlerheromatfåkontakttilsine brugereogforstådemogderesvirkelighedf.eks.gennemenhumanistisk/sociologisktilgang. Fase3 Brugerverdensanalysen harsitfokuspåsamspilletmellembrugernesrolleogens produkt, og på hvad brugere anvender af produkter, services og information i en given situation. Hovedformålet med både fase to og tre er at identificere nye konceptmuligheder ved at fokusere på muligheder frem for begrænsninger. Fase to fokuserer mere på de makroorienterede analyser, mens fase tre tager udgangspunkt i brugernes oplevelser(ibid.: ). Fase fire Idéværksted er fikspunktet for den kreative og udfordrende proces, hvor der arbejdes systematisk med at skabe nye løsningsvisioner og ideer på de udfordringer eller problemer, som man har identificeret i de tidligere faser. Fasen er opdelt i tre trin: 1) Iscenesættelse af den kreative proces, 2) Idéskabelse og 3) Idévurdering. Slutprodukter er udvalgteløsningsidéerogideertilløsningselementer,sommanvurderer,erhensigtsmæssige atarbejdevideremed. Fasefem Konceptudvikling erenudviklingafdengodeidé,somnaturligvisergrundkilen tiludviklingafethvertvinderkoncept,menforatdengodeidékanrealiseres,skaldeudvalgte ideer fra fase fire i denne fase konkretiseres og afprøves. I praksis består et koncept ikke udelukkende af selve ideen, men også af eksempelvis distributionsformer og processer, kommunikationmedmarkedet,denvalgteprissætningogfinansieringsform(ibid.:197).fase fireogfasefemerfaser,somihøjeregradsamlerprojektteamettilinternrefleksion,analyse ogudvikling.detkanmankuntilladesig,nårmandelsarbejderudfraensolidbrugeranalyse, ogdelsnårmanefterfølgendetestersineideerpåbrugerneifase6. Fase seks Konceptvalidering er det stadie i udviklingsprocessen, hvor man tester de bærendeideerogkoncepter,derblevudvikletogkonkretiseretidenforegåendefase(ibid.: 224).Fokuserpåværdiogrealiserbarhedogpåatindhentebruger feedback,somkandanne grundlagfordenvidereudvikling.derkanhurtigtdannesmangemyterogvrangforestillinger 14

15 internt i et projektteam, som en systematisk dialog med brugerne og deres vurdering af de nyudvikledeideerkanpunktere. Fase7iKonceptuelOpdagelseer eksekvering,somerdenfase,hvormanbeslutteromens konceptskaludlevesellerbegraves.kortsagtskalmantræffeenaffølgendebeslutninger: 1. Atafslutteprojektetoguddragedenvæsentligstelæringmedhenblikpåanvendelsei forbindelsemedfremtidigeinitiativer. 2. Undersøge, om man ønsker at foretage endnu en iteration af Konceptuel Opdagelse, medhenblikpåatforbedrekonceptetyderligere. 3. Overdrage projektet til detailudvikling og realisering i den operative organisations almindeligeudviklings ogdriftsprocedurer. Hvis beslutningen falder på at afslutte projektet er det som oftest fordi der ikke er identificeret nye og tilstrækkelige interessante opdagelser og muligheder i forbindelse med omverdens,livsverdens ellerbrugerverdensanalyserne,ellerderikkeeridentificerettilpas lovendeløsningskoncepter,ogmulighederneforatfindenyeansesforudtømte(ibid.:245). Hvismanønskeratforetageendnueniteration,erdetsomoftestfordidereridentificeretså interessante nye opdagelser i form af behov, indsigter i brugernes mening og markedsåbninger, at det vurderes interessant og udbytterigt at supplere oplysningerne og/eller identificere løsningsmuligheder hertil. Eller hvis der er udviklet et lovende løsningskoncept, som dog skal konkretiseres yderligere, for at det kan vurderes bedre og eventuelteksekveresidenoperativeorganisationefterfølgende. Interessentanalyse I skabelsen af en special event er det vigtigt, at tilstrækkelig mange interessenter bakker op om projektet. Interessenter er en betegnelse for de personer eller grupper af personer, der hareninteresseiprojektet.interessentererfraprojektetsstartvigtigeatindtænke,ligesom måden,hvorpådeskalhåndteres,erdet.dettekangøresgennemeninteressentanalyse,hvori etoverblikoverhvemderernødvendigeogvæsentligeiforholdtilrealiseringenafprojektet, 15

16 samtinteressenternesforskelligemotiveroginteresserkanbliveklargjort.udarbejdelsenaf en interessentanalyse er ydermere en analyse af, hvilke aftaler der skal gennemføres, hvis projektetskallykkes. En veludført interessentanalyse kan påvirke følgende forhold i udviklingen af et eventkoncept: Formål, projektmål og succeskriterier, idet disse mål gerne skulle være genkendelige ogattraktivefordevæsentligsteinteressenter. Organisering af projektet, idet interessenterne kan inddrages i styregrupper, arbejdsgrupperogreferencegrupper. Valg af fremgangsmåde, idet interessenterne kan blive involveret gennem interview, spørgeskemaer,høringsprocedurermv. Identifikationafopmærksomhedsområder,hvordeprojektansvarligeformulerernogle af de konflikt og risikoområder, som projektet rummer i forhold til bestemte interessenter. Detersomregelmuligtatidentificereallerelevanteinteressentersamtatkarakteriserederes forventninger og holdninger til projektet ved hjælp af brainstorming (Andersen et.al. 1999: 103).Forhverinteressenterdetisærvigtigtatfastslå,hvilkenindflydelseinteressentenhar på projektet, og i hvor høj grad interessenten skal være aktivt medvirkende. Forfatterne til bogen Aktiv Projektledelse skelner mellem fire typer interessenter: Gidselgruppen, Ressourcegruppen,GråeminencerogEksterne. De interessenter, der er vigtige for projektets succes, men som ikke har stor indflydelse, er gidslerne eksempelvis målgruppen for produktet/eventen. Disse skal informeres tidligt i projektet. Ressourcegruppen har stor indflydelse på projektets udformning, og er vigtig for gennemførelsen.gruppenerogsåvigtigatinvolverefrastarten,hvilketindebærerbrugafintensivog dialogbaseretkommunikation,f.eks.iformafpersonligeinterviews,møder,workshopssamt inddragelseiarbejdsgrupperogstyregrupper(ibid.:106). 16

17 Gråeminencerkanværeledereelleropinionsdannere,somiførsteomgangmåskeikkeharen storrolleiprojektet,mensomsenereiforløbetbliverafgørendeathavemed,dadekontrollerer ressourcer eller påvirker personer, som er nødvendige for projektets gennemførelse (Ibid.: ). De eksterne interessenters medvirken er ikke nødvendig, og de har heller ikke nogen indflydelse som sådan i udarbejdelsen af ens projekt. Disse interessenter kan dog være gavnligeatorientereomprojektet,entenvianyhedsbreveelleromtaleafprojektetiforskelligemedier(ibid.:107). Delkonklusion Som nævnt i indledningen danner Konceptuel Opdagelse udgangspunkt for vores vision: At udvikle et værktøj til at håndtere konceptudviklingen af større special events i storbyer. Det fremgårafovenstående,atmodellenerrelativfokuseretpåatfastholdefasernesrækkefølge, men eftersom dette projekt har særligt fokus på vedvarende brugerinvolvering(præmis 2 i Konceptuel Opdagelse), vil modellen blive modificeret med særligt fokus herpå i Kapitel 5. Dette var også argumentet for at fremhæve og uddybe vores fokus på interessenter i det foregående.iarbejdetmedinteressentergælderdet,ideeltset,omatfåinteressenternetilat støtte op omkring projektet, og i værste fald forhindre at interessenterne modarbejder projektet. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, er det vigtigt at gøre sig klart, hvor store interesser projektet er oppe imod. Interessentanalysen er særlig relevant i forhold til dette projekts fokus, både i forhold til partnerskaber og borgerinddragelse, og vil blive uddybet i gennemgangenafkonceptudviklingsmodellensidstirapporten. 17

18 Kapitel3/Kultur ogerhvervssamarbejder Dettekapitelhartilformålatafklare,hvorledeserhvervslivetogkulturlivetkandragefordele af hinandens kompetencer. Vi redegør for en række tendenser, som belyser, hvorfor kulturlivetkanværeetnytogattraktivtkompetencefeltforerhvervslivetogomvendt hvilke tilbudogkompetencererhvervslivetkangivekulturlivet,samthvilkefordeleogulemperder eventueltkanværeieterhvervs ogkulturlivssamarbejde. IndledningsvisdefinerespartnerskabstankensgrundprincippervedhjælpafNielsÅkerstrøm Andersen. Hans definition af partnerskaber er dog ikke eneste udgangspunkt for dette projekts definition, men er en glimrende måde at demonstrere forskellen mellem partnerskaber og almindelige, kontraktbaserede samarbejder. Efterfølgende sættes partnerskaber i forbindelse med kultur og erhvervssamarbejder, hvor det eksemplificeres, hvad virksomheder og kulturelle aktører kan få ud af partnerskaber. Herefter belyses en række barriererogudfordringer,ogsomafslutningpåkapitletuddragespointerogrelevantedeletil brugivoreskonceptudviklingsmodelforstørrekulturellebegivenhederistorbyer. Hvaderpartnerskaber Begrebet partnerskab bruges i daglig tale som betegnelse for en række forskellige samarbejdsformer og relationer mellem virksomheder, ofte baseret på netværksrelationer. Ifølge Niels Åkerstrøm Andersen skal partnerskaber ses som: ( ) et skrøbeligt svar på den tiltagende differentiering og omstillingshastighed overalt i vores samfund (Andersen 2006: Bagsiden). Filosofiskseterpartnerskaberenmådeatarbejdesammenpå,derkanansesforatværeen mere fri samarbejdsform sammenlignet med gængse kontraktforhold. De er specielt anvendelige i situationer, hvor det er mere hensigtsmæssigt at kunne improvisere, og hele tiden kunne omstille sig til nye situationer og ændrede markedsvilkår en reaktion på det postmoderne og omskiftelige samfund. Der er altså tale om et spring fra samarbejde på almindeligekontraktvilkår(ifølgenedenståendemodelsamarbejderaf1.orden)til2.ordens 18

19 samarbejder,somerfriereideresstrukturogihøjeregradtilladerparterneatjustereaftaler, forventningeretc.påbaggrundafdisseændredevilkår. Figur3:Kontraktogorganiseringafandenorden Kontrakterafandenorden Etløfteomindgåelseafløfter Nutidiggørelseaffremtidmed referencetilfællesfremtidsbilleder Beskrivelseafsagligeperspektiver pådenudsattesag. Partnerskab Organiseringafandenorden Strategi(beslutningombeslutninger) Beslutningaffremtidsbilledersom fællespræmis Grænseriegenskabaf skæbnefællesskab Kontrakterafførsteorden Etløfte Nutidiggørelseaffremtid Specificeringafdetkonkrete udviklingsobjekt Organiseringafførsteorden Beslutning Beslutningafsag Formellegrænser (Andersen2006:175) Ovenstående er relevant i sammenhæng med kultur og erhvervssamarbejder, idet der i en sådan tværsektoriel sammenhæng kan være vanskeligheder ved at indgå almindelige kontrakter.dettekaneksempelvisværepåbaggrundafmistillidtilhinandenskompetencer, menogsåfordipartnerskaberharfokuspåudvikling.ognårsamarbejdetindeholderenhøj gradaftværfaglighedogkompleksitet,samtidigmedatmanforsøgeratudviklenogetoveren længere tidsperiode, udfordres almindelige kontraktforhold. Dog vil der i praksis være tale om, at man i konceptudviklingen af en event springer mellem niveauerne pga. udefrakommendekravogdeadlines(fraeneventuelopgavestiller),derkræverkonkretisering. Kulturogerhvervssamarbejdeidag Samarbejdetmellemerhvervslivetogkulturlivetharividudstrækningværetreducerettilet spørgsmål om sponsorering. Partnerskaber mellem kulturliv og erhvervsvirksomheder er dermedskridtetvidereiforholdtilsponsorater.detkanstadigindeholdemangeafdesamme elementersometsponsorat,f.eks.image,eksponeringoghospitality,mendetderadskilleret 19

20 partnerskab fra et sponsorat er, at begge parter som skitseret ovenfor går aktivt ind i samarbejdet med det fælles mål, at de begge skal havde noget ud af det, og de sponsorlignendeelementerersekundære.ipartnerskabersamarbejdesderomfællesværdiskabelse, ved at afdække de forskellige muligheder der findes, samt ved at udvikle forskellige former for aktiviteter og fremskaffe de nødvendige ressourcer og kompetencer. Undervejs i hele forløbet er det vigtigt, at der er en gensidig respekt for hinandens specialer og virkemidler (Nørbo & Sørensen 2003: 6). Det overordnede mål er synergi eller sammensmeltning af parternesiboendeværdier. IfølgeBernadetteMcNicholaserderenrækkefaktorer,derskalværetilstedeforatudvikleet succesfuldt partnerskab. Indledningsvis er det vigtigt, at der på det overordnede plan er overensstemmelsemellembeggevirksomhederskerneværdier,imageogmålgrupper.pådet praktiske plan er det afgørende at udvikle et tovejs, interaktivt forhold mellem virksomhederne. Dette afhænger af effektiv kommunikation og enighed på et mellemmenneskeligt, operationelt og visionært plan. Langtidsforpligtelse fra begge parters side er med til at opbygge tillid, og et indgående kendskab til hinanden, der kan føre til skræddersyede løsninger på begge parters målsætninger og bedre oplevelser for målgrupperne. Derved kommer partnerskabet til at fremstå autentisk både indadtil og udadtil. Ietpartnerskabbehøverdetikkeatværedefinansiellebehov,dererifokus. Parternekantil tider opnå lige så store fordele ved at stille deres netværk, kompetencer, produkter, personale ellerservicestilrådighedforhinanden.detvilsige,atderikkefinderenpengeudvekslingsted mellemvirksomhedogkulturinstitution (Nørbo&Sørensen2003:7). Etnytkonkurrenceparameter/ændredemarkedsvilkår Derersketenerkendelseaf,atnøglentilerhvervslivetsforandrings ogudviklingsevneskal findes i kunst og kulturlivets kreative processer og kompetencer. Dette ses af nogle som værende et middel til at komme udover den konformitet og traditionsbundethed, som erhvervslivet ofte ligger under for, og som kan være farlige for virksomheder under de nye omskifteligeogkompleksemarkedsbetingelser.ivortidmedtiltagendeglobalkonkurrence, lavere priser, bedre produkter og behov for synlighed er det blevet vigtigt at kunne differentieresineprodukterfrakonkurrenternessamtatskabeenunikværdiogoplevelsefor 20

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Vil du arbejde videre med dit brand?

Vil du arbejde videre med dit brand? Vil du arbejde videre med dit brand? Inspirationsforedrag Det stærke brand Den gode vision Inspiration til din kommunes vision Inspiration til realisering af dit brand Foredrag med forfatter og branding-ekspert

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Indledning Kompetencestrategi er en proces, der hjælper en organisation til at træffe gode langsigtede beslutninger omkring kompetenceudvikling. Umiddelbart er der

Læs mere

Introduktion til kommunebranding

Introduktion til kommunebranding Introduktion til kommunebranding Introduktion til kommunebranding Kommunernes interesse for branding som kommunikations- og ledelsesstrategi synes at være stigende i disse år. Den øgede opmærksomhed kan

Læs mere

EVENT MARKETING PRODUCTION

EVENT MARKETING PRODUCTION dk EVENT MARKETING PRODUCTION EMP Det er vores dybeste forpligtelse, og vores løfte, at vi i samarbejde med vores partnere, vil opnå de resultater, vi har i sinde at realisere. Denne målsætning udgør fundamentet

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup BIT-House Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup Morten Bøgebjerg motb@r-m.com Disposition 1 2 3 4 5 Konceptet for Datamuseet & BIT-House Ballerup nu og i fremtiden En del af kommunens planer

Læs mere

CERTIFICERINGER. En verden af nye muligheder på LEGOLAND Hotel & Conference.

CERTIFICERINGER. En verden af nye muligheder på LEGOLAND Hotel & Conference. MÅLET. 2+2=7 EN HIGH PERFORMANCE VIRKSOMHED ER EN VIRKSOMHED, DER KAN OVERSKUE OG MESTRE EN KOMPLEKS VIRKSOMHEDSKONTEKST OG SKABE UNIKKE RESULTATER GENNEM ANDRE, FOR ANDRE OG SAMMEN MED ANDRE. LEGO SERIOUS

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør. Kunsthal Charlottenborg

Stillings- og personprofil. Direktør. Kunsthal Charlottenborg Stillings- og personprofil Direktør Kunsthal Charlottenborg Oktober 2012 Opdragsgiver Adresse Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler. Kunsthal Charlottenborg Nyhavn 2 1051 København K www.kunsthalcharlottenborg.dk

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Fagbeskrivelse. 6 ugers selvvalgt uddannelse. E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis

Fagbeskrivelse. 6 ugers selvvalgt uddannelse. E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis Velkommen til vores program for 2014! Tak fordi du har valgt

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

Mind Your Own Business Prisen

Mind Your Own Business Prisen Icebreakers Denne pris går til en virksomhed, som dommerkomiteen særligt ønsker at rose for dens måde at organisere sig på og for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Virksomheden har etableret

Læs mere

Executive lederudviklingsprogram

Executive lederudviklingsprogram NO.99 Executive lederudviklingsprogram 2. har ledere fordelt på 98 hold ikke taget fejl Business Insight er et executive lederudviklingsprogram med en klar global og forretningsmæssig orientering. Det

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Diploma in Music Business and Leadership

Diploma in Music Business and Leadership Obligatorisk modul Musikbranchen I samarbejde med en række af branchens aktører, udarbejdes et koncentreret forløb, der vil omfatte moduler med fokus på: Plade/musikbranchen funktioner/aktører A&R Publishingbranchen

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET

FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET Side 1 - et område under udvikling 800 års historie samlet på få m2 Middelalderbyen Sundtolden og søfart Renæssanceslottet Industrisamfundet Kultur

Læs mere

NETWORKED BUSINESS TOUR

NETWORKED BUSINESS TOUR NETWORKED BUSINESS TOUR Fra social media-buzz til Networked Business Bliv medarrangør - det er gratis og skaber forandring og værdi for dine kunder og dit netværk prospekt: version 3 JERES NÆSTE EVENT

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

0 point: Eventens budget kan ikke godkendes af Københavns kommune. 1 point: Eventens budget kan godkendes af Københavns Kommune.

0 point: Eventens budget kan ikke godkendes af Københavns kommune. 1 point: Eventens budget kan godkendes af Københavns Kommune. Kultur- og Fritidsforvaltningen Byudvikling & Events NOTAT Vejledning til vurderingsmodel eventvurdering Den skønsmæssige vurdering af eventen tager udgangspunkt i eventansøgningen. På baggrund af ansøgningen

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund

Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund Dansk Turismefremmes turistkonference 19. april 2012 Christian Have Oplevelsesøkonomiens tre ringe Ring 3: Oplevelser i det øvrige erhvervsliv Ring 2:

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker Fremtidens Danmark Vores arbejde har sigte på at udvikle teknologier og services, der faciliterer en hverdag, hvor mennesker får gode muligheder for at bo, arbejde og leve - at mestre situationen og yde

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

ANBEFALINGER TIL MINISTEREN FRA SYNLIGHEDSARBEJDSGRUPPEN

ANBEFALINGER TIL MINISTEREN FRA SYNLIGHEDSARBEJDSGRUPPEN ER TIL MINISTEREN FRA SYNLIGHEDSARBEJDSGRUPPEN HVORFOR BESKÆFTIGE SIG MED SYNLIGGØRELSE AF KULTUR? Kulturen har brug for større synlighed og udbredelse. Turismeerhvervet har brug for indhold og oplevelser

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Sound Forum Øresund. Om projektet. Lyd-clusteret. Perspektiver. - Et netværksprojekt på tværs af sektorerne. - Rammerne for projektet

Sound Forum Øresund. Om projektet. Lyd-clusteret. Perspektiver. - Et netværksprojekt på tværs af sektorerne. - Rammerne for projektet Morten Jaeger - Underviser v. KU, Rytmisk Musikkonservatorium og RUC - Komponist og producer, Fishcorp - Spildesign, Learning Lab, DPU - Konsulent, innovation og spil v. Workz a/s Sound Forum Øresund -

Læs mere

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Overvejer I at oursource hele eller dele af jeres økonomifunktion? Dette whitepaper er udarbejdet, så I har et bedre beslutningsgrundlag at handle ud fra.

Læs mere

COPENHAGEN. Art Run. (Ishøj Strandpark) Glenn Grubbs, USA Running Man, 2010 Serie af 4 akvareller

COPENHAGEN. Art Run. (Ishøj Strandpark) Glenn Grubbs, USA Running Man, 2010 Serie af 4 akvareller COPENHAGEN Art Run (Ishøj Strandpark) Glenn Grubbs, USA Running Man, 2010 Serie af 4 akvareller Indledning Denne projektbeskrivelse er udarbejdet i samarbejde mellem Ishøj Kommune og VIBE (Videncenter

Læs mere

Guide til arbejdet med strategier til ledelsesudvikling

Guide til arbejdet med strategier til ledelsesudvikling Guide til arbejdet med strategier til ledelsesudvikling Ledelsesudviklingsstrategier skal medvirke til at gøre kommunernes ledere endnu bedre. Ved at have en strategi for ledelsesudvikling sikres det,

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

NAR OPLEVELSER MØDER ØKONOMI. Kreative virksomheder, brancher og steder. Mark Lorenzen,Tore Kristensen Lise Skov og Jesper Strandgaard Pedersen (red.

NAR OPLEVELSER MØDER ØKONOMI. Kreative virksomheder, brancher og steder. Mark Lorenzen,Tore Kristensen Lise Skov og Jesper Strandgaard Pedersen (red. NAR OPLEVELSER MØDER ØKONOMI Kreative virksomheder, brancher og steder Mark Lorenzen,Tore Kristensen Lise Skov og Jesper Strandgaard Pedersen (red.) Klim Indholdsfortegnelse Introduktion Kreativitet og

Læs mere

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 25. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 09.45 MORTEN Forelæsning Branding Strategi 9.45

Læs mere

Fagmodul Datoer Tidspunkt Eksamen Forløb for SVUberettiget

Fagmodul Datoer Tidspunkt Eksamen Forløb for SVUberettiget Akademiuddannelsen - Fagudbud Foråret 2014 Undervisning i dagtimerne: Fagmodul Datoer Tidspunkt Eksamen Forløb for SVUberettiget Pris ledige Kommunikation & formidling Kommunikation i praksis 26.-27.03.,

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte Program d.19.4.2013 Kl. 10 Manchester tur- retur Velkommen og rammesætningen af dagen Inspirationer fra turen og hvad betyder det hjemme i de respektive kommuner Nye former for velfærdsledelse 11.20 Stemningsrapport

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011 De fire løsninger til Vision Gammelsø HTK Innovation Camp den 9. juni 2011 29 interne medarbejdere fra HTK udvikler 4 løsninger til Vision Gammelsø på 8 timer med Instant Business Innovation Metoden Dagens

Læs mere

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen Strategisk kommunikation & PR Et kursus til virksomheder i it-branchen Communication works for those who work at it John Powell Kommunikation, kommunikation, kommunikation. Internt og eksternt, ved kriser

Læs mere

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer Innovationsforum Baggrund og beskrivelse af rammer Indhold 1.Strategierne 2.Den lokale udfordring 3.Innovationsforum 4. Innovationsprojekterne 1.1. Strategierne - overordnede Centrale udfordringer : Stigende

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Projektledelse - og ledelse af mennesker

Projektledelse - og ledelse af mennesker Projektledelse - og ledelse af mennesker Udvikling/ Mennesker/ Resultater Projekter er en arbejdsform, der kan fremme innovation, udvikling, samarbejde og helhedsorienterede løsninger. Arbejdsformer og

Læs mere

KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST?

KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST? Scenekunstens Udviklingscenter KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST? Diplomuddannelsen i Kunst- og Kulturformidling Scenekunstens Udviklingscenter Kompetencegivende aktiviteter OSLO Kunst og Kulturformidling

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Business Model Innovation Go morgenmøde, 17. april 2015

Business Model Innovation Go morgenmøde, 17. april 2015 Business Model Innovation Go morgenmøde, 17. april 2015 Vi arbejder ud fra fem strategiske principper 1. Vi arbejder ud fra et helhedssyn og med et langsigtet perspektiv 2. Vores tilgang er praksisnær

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Fremtidens uddannelser - Eksperimenter på kanten af et nyt uddannelsesparadigme 8. oktober 2014 Ledelse af samarbejdsdrevet innovation

Læs mere

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Indhold 1. Indledning 2. Hovedaktiviteter 3. Læringspunkter 4. Bilag 1. Indledning I slutrapporten redegøres for forprojektets

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

Efteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014

Efteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014 Efteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014 Dagens menu 1. Dagens menu 2. Hvem er jeg og hvor kommer jeg fra? 3. EnergiMidt hvad er det? 4.

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model. Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator

Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model. Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator Program 1. Sponsering (Kort!) om Promovator Hvad kan sponsering, og hvad siger forbrugerne til sponsering Hvordan

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Den udvidede koncertoplevelse

Den udvidede koncertoplevelse Den udvidede koncertoplevelse Denne artikel er skrevet på baggrund af produktspecialet i oplevelsesøkonomi v/ Aarhus Universitet: Den udvidede koncertoplevelse. Specialet er udarbejdet af Cand. Mag. i

Læs mere

- SÅDAN ARBEJDER DU MED INTELLEKTUELLE EJENDOMSRETTIGHEDER(IPR) I HELE PROCESSEN FRA IDÉ TIL SALG.

- SÅDAN ARBEJDER DU MED INTELLEKTUELLE EJENDOMSRETTIGHEDER(IPR) I HELE PROCESSEN FRA IDÉ TIL SALG. Få din virksomhed til at vokse med IPR - SÅDAN ARBEJDER DU MED INTELLEKTUELLE EJENDOMSRETTIGHEDER(IPR) I HELE PROCESSEN FRA IDÉ TIL SALG. 2 INDHOLD Produktudvikling Produktion Salg & Markedsføring Internationalisering

Læs mere

Teknologisk Institut Hanne. Shapiro hsh@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

Teknologisk Institut Hanne. Shapiro hsh@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Virksomhedernes oplæringskapacitet Virkemidler der virker! Teknologisk Institut Hanne. Shapiro hsh@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Undersøgelsen Interview med 2o virksomheder Telefonundersøgelse med

Læs mere