- Konceptudvikling i en partnerskabsånd - Søren Gyllström. Louise Dyhre Helles. Sara Kvetny. Bo Thomasen. Vejleder: Ian Wisler-Poulsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- Konceptudvikling i en partnerskabsånd - Søren Gyllström. Louise Dyhre Helles. Sara Kvetny. Bo Thomasen. Vejleder: Ian Wisler-Poulsen"

Transkript

1 STORBYENS EVENT - Konceptudvikling i en partnerskabsånd - af Søren Gyllström Louise Dyhre Helles Sara Kvetny Bo Thomasen Vejleder: Ian Wisler-Poulsen Performance Design - Roskilde Universitetscenter - modul

2 KAPITEL1/PROBLEMFELT&METODE 4 MOTIVATION 4 OPLEVELSESØKONOMI 4 PROBLEMFELT 5 PROBLEMFORMULERING 6 VIDENSKABSTEORI 6 FORHOLDETMELLEMTEORIOGEMPIRI 7 VALGAFTEORI 7 OPLEVELSESØKONOMISKTEORI 8 KONCEPTUDVIKLINGSTEORI 9 PARTNERSKABSTEORI 9 STORBY,EVENTS,BRANDINGOGBORGERINDDRAGELSE 10 AFGRÆNSNING 10 KAPITEL2/KONCEPTUDVIKLING 11 FIREGRUNDLÆGGENDEPRÆMISSERFORKONCEPTUELOPDAGELSE 11 DESYVFASERIKONCEPTUELOPDAGELSE 13 INTERESSENTANALYSE 15 DELKONKLUSION 17 KAPITEL3/KULTUR OGERHVERVSSAMARBEJDER 18 HVADERPARTNERSKABER 18 KULTUROGERHVERVSSAMARBEJDEIDAG 19 ETNYTKONKURRENCEPARAMETER/ÆNDREDEMARKEDSVILKÅR 20 HVADERDERIDETFORVIRKSOMHEDEN? 21 KOMMUNIKATIONAFVÆRDIER 22 INDHOLDSPRODUKTIONOGDESIGN 23 ORGANISATIONSUDVIKLING 23 IMPROVISATIONOGNYTÆNKING 23 HVADERDERIDETFORKULTURLIVET? 24 OPMÆRKSOMHEDOGSYNLIGHED 24 NYEPROFESSIONELLEVÆRDIER 24 NYEKOMPETENCER 25 UDFORDRINGERVEDKULTUR/ERHVERVSSAMARBEJDER 25 SAMMENFATNING KULTUROGERHVERV 27 DELKONKLUSION 28 KAPITEL4/EVENTS,BY,BORGERE&BRANDING 29 OPLEVELSESØKONOMIISTORBYEN 29 EVENTDEFINITIONER 30 EVENTIMPLIKATIONER 31 SOCIALE/LOKALSAMFUNDSMÆSSIGEIMPLIKATIONER 32 ØKONOMISKEIMPLIKATIONER 33 POLITISKEIMPLIKATIONER 34 UDVIKLINGSMÆSSIGEIMPLIKATIONER 35 STORBYKULTUROGBORGERE 36 STORBY 36 KULTURENSBETYDNINGFORSTORBYENOGBORGERNE 37 BORGERINDDRAGELSE 38 KRITIKAFFLORIDA 39 2

3 BRAND,IMAGEOGTURISME 39 BYENSOMBRAND? 39 HVADERETBRAND? 40 CASE SARCELONA 42 DELKONKLUSION 43 KAPITEL5/KONCEPTUDVIKLINGAFSPECIALEVENTSISTORBYER 45 PRÆMISSER 45 MODIFIKATIONER 45 MODELLEN 46 FASE1:MISSION 46 FASE2:INTERESSENTANALYSE 47 FASE3:ANALYSEAFOMVERDENEN 49 FASE4:INDLEVELSEIBRUGERVERDENEN 50 FASE5:IDÉUDVIKLING 51 FASE6:KONKRETISERING 51 FASE7:EKSEKVERING 52 KAPITEL6/AFSLUTNING 54 KONKLUSION 54 KULTUR OGERHVERVSSAMARBEJDE 54 BORGERINDDRAGELSE 55 BYENSBRAND 55 PERSPEKTIVERING 56 LITTERATURLISTE 57 BILAG 59 BILAG1 LNTERVIEWMEDMETTEKIER,KOMMUNIKATIONSCHEFFORÅRHUSFESTUGE,8.MAJ BILAG2 L ONCEPTUDVIKLINGSMODEL 59 Abstract Theaimofthisprojectistodevelopanewapproach(model)toorganizinglarge scaleevents in big cities. Initiating with a brief overview of the concept experience economy, the report focusesonthreemainthemes:conceptdevelopment,partnershipsandthecharacteristicsof bigcities.chaptertwoexplainsaprocessofconceptdevelopment:conceptualdiscovery,and combines this theory with an element of in depth stakeholder analysis. Chapter three explores business/cultural partnerships as an alternative means of corporation which containsexcitingperspectivesoninnovationandimprovisationinthebusinessaswellasthe culturalsphere.chapterfourconcernstheuniqueconditionsinvolvedwhenstaginganevent inalargercity.heretakingintoconsiderationthateventscanbeusedasaninstrumentincity marketing,duetothesignificantrolecultureplayinthedevelopmentofcitiesandtheimage of cities. The main challenges and perspectives within this framework are identified as: Facilitating coorporation between sphere s with little or no prior experience with partnerships and analyzing and incorporating the city and its various stakeholders. These challengesarecombinedtoformanewstructureforconceptdevelopment. 3

4 Kapitel1/Problemfelt&metode Motivation DenneprojektrapporttagersitudspringiendiskussionomkringKøbenhavnsomkultur og oplevelsesby. Hovedstaden emmer af kultur, og det er her man finder det største udbud af kulturelle begivenheder i Danmark. Wonderful Copenhagen, byens officielle turistorganisation, formulerer det således: København har en blomstrende teaterscene med opera ognytskuespilhus.lægdertilmasserafspændendemuseer,sportsstævner,optog,festivalerog gæstenderockstjerner,ogduharenby,deraldrigsover 1.Detkanaltsåudledes,atKøbenhavni højgradforsøgeratbrandesigsometcentrumforkulturogoplevelser,ligesommanbruger mangeressourcerpåatudbyggekongresfaciliteter,fordermedattiltrækkeyderligereturister tilbyen.mansatserf.eks.ogsåiøjeblikketpåmadfestivalencopenhagencooking,copenhagen MusicWeek,CPHCatwalkogandrelignendekulturfestivaler.Dereraltsåetstærktfokuspå oplevelsesøkonomiikøbenhavn. Oplevelsesøkonomi Menhvadkarakterisererenoplevelse,oghvaddækkerbegrebetoplevelsesøkonomiegentlig over? Oplevelser er in, og hvad der er in, kan man tjene penge på. Det er således ikke kun eventbureauer, der tænker i kroner og oplevelser. I alle brancher, lige fra turisme med rejseoplevelser,kulturinstitutioner,traditionelleservicevirksomhederogregional kommunal byudvikling, bliver der tænkt i oplevelser og events for at møde markedet med originale tilbud. En af årsagerne er, at den gennemsnitlige danske befolkning har fået flere penge mellem hænderne, og som følge deraf har behovene ændret sig fra udelukkende at omfatte mad i munden og tøj på kroppen, til også at inkludere unikke oplevelser og muligheder for selviscenesættelse (Lund et. al. 2005: 25 26). Overflod er blevet kendetegnende for samfundet,ogkonkurrencenerpåbaggrundderafintensiveret,oghertilhardenteknologiske udviklingmedførtheltnyemuligheder.detteernogleafhovedårsagernetilfremkomstenaf oplevelsesøkonomien (Pine & Gilmore 1999: 5). Når priser og kvalitet er ens, er det oplevelsen,derskaberenbetydeligdelafværdien. 1http://www.visitcopenhagen.dk/turist/hvad_sker_der_i_byen/begivenheder 4

5 Forfatternetildendanskeintroduktionafoplevelsesøkonomien Følelsesfabrikken mener,at en oplevelse eksisterer, når den bliver gengivet som fortælling. Det vil sige, at hvis den har gjortetstortnokindtryktil,atmanreflektereroverogitalesætterden,erdenforskelligfra den begivenhedsløse og hverdagsagtige underholdning og dermed en oplevelse. Oplevelsesøkonomienerpådennebaggrunddetatskabeetmarked,derkanleveredisseoplevelser,og dettemarkeddækkeroveretstortpotentialeogeristadigvækst(lundetal.2005:32 33). Ifølge den danske regerings publikation, Danmark i kultur og oplevelsesøkonomien 5 nye skridt på vejen, stammede 16 % af Danmarks samlede eksport fra kultur og oplevelsesøkonomien i 2001, og beskæftigede 12% af arbejdsstyrken(omregnet til fuldtidsstillinger). Talleneerfradesidsteofficiellestatistikker,somerblevetoffentliggjort,menregeringener pt.igangmedatudarbejdenyedefinitionerognyetal 2.Detteerenvigtigindikatorpå,atder findesuudnyttetpotentialeindenforoplevelsesøkonomi. Problemfelt Projektetharsidendenindledendefase,hvorfokusvarpåatudvikleenkøbenhavnskfestuge, taget en drejning imod at skabe en konceptudviklingsmodel for special events (defineres senere), som forsøger at sammensmelte teorier fra forskellige felter alt sammen i en oplevelsesøkonomiskkontekst.endetaljeretoguddybetkapitelgennemgangfindesimetode ogvidenskabsteorikapitletumiddelbartefterproblemformuleringen. Nårdetdrejersigommulighedenforatskabeenstørrespecialeventienstorby,deridette projektsoptikideeltsetskalinddragebådekulturlivet,erhvervslivetogbyensborgere,erder store udfordringer, idet empiriske undersøgelser viser, at samarbejdet på tværs af disse grupper på nuværende tidspunkt ikke er optimalt (se Partnerskabskapitlet samt afsnittet Borgerinddragelse). Vi vil i vores undersøgelser af disse udfordringer især fokusere på to områder: Kultur/erhvervspartnerskaber samt Byens Brand (kodeord: Metropol, kulturliv, image,storby,events&branding).arbejdetmedpartnerskabermellemkulturlivogerhvervsliv er inddraget, idet der i krydsfeltet mellem disse to modsætningsfyldte områder findes mange muligheder for økonomisk udvikling, samt udvikling på mange andre fronter (se ligeledes partnerskabskapitlet). Kort sagt dækker partnerskabstanken over en udvikling af sponsorattankegangen (en virksomhed giver penge til kulturaktør mod at opnå synlighed i 2OplystafKulturministerietpr.telefon,d.7.april2008 5

6 forbindelse med denne aktørs aktiviteter), med fokus på at bruge hinandens kompetencer aktivtindenforensegenvirksomhed 3. Somdetfremgårafkapitletomkultur/erhvervssamarbejdersenereidennerapport,erderen langrækkeargumenterfor,hvordanvirksomhederkandragenytteafatarbejdesammenmed kreativebrancher,ogidetkoncept,somvisøgeratfremkommemed,erdetetbredtudsnitaf de kreative/kulturelle brancher, der kan ses som samarbejdspartnere. Der er ligeledes en række muligheder ved partnerskaber for kulturelle/kunstneriske aktører det være sig økonomiskeogkreative.mereheromsenere. Iarbejdetmedoplevelserogeventsliggerderogsåenspændendedimensioniforholdtilat udvikle og brande byen med den hensigt at tiltrække nye kreative borger og for at understøtte eventuelle målsætninger om at brande byen som oplevelses og kulturby. Rapporten afsluttes med en opstilling af en model for udvikling af større special events i storbyer,forklaretogeksemplificeretienkøbenhavnskkontekst. Problemformulering Ovenståendelederfremtilfølgendeproblemformulering: Hvilkeudfordringerogperspektiverliggerikonceptudviklingenafstørreeventsi storbyer,deraktivtinvolvererbådekulturlivet,erhvervslivetogbyensborgere? Videnskabsteori Videnskabsteoretisksettagerviidetteprojektudgangspunktienhermeneutisktilgang.Det betyder, at vi erkender vores egen forforståelse i behandlingen af de forskellige teorier og problemstillinger. Set i lyset af vores forforståelse omkring oplevelsesøkonomien som en præmis,ervibevidsteom,atdeøvrigeteoriertolkesidennespecifikkekontekst.deterda også denne sammenstilling af forskelligartede teorier i et oplevelsesøkonomisk perspektiv, der har været katalysator for dette projekt. Det er samtidig en konsekvens af vores videnskabsteoretiske tilgang, at vores resultat for så vidt kun er valide i forhold til de helt 3Herbådeenkulturelinstitution/virksomhedogalmindelige,kommerciellevirksomheder. 6

7 specifikke områder, som vi har valgt at arbejde med (Fuglsang & Olsen 2004: 522). Det vil sige,atdenmodel,somvikonstruerersomresultatafvoresarbejde,kunkanbrugesitilfælde, hvor de inddragede områder (kultur/erhvervssamarbejder, byudvikling og branding etc.) harbetydning.videnogverdenogvidenomverdenforståshersomværendesocialtformet, fordideterigennemforandringsprocesser,atvirkelighedenregistreresogskabes.ontologisk set er det ikke muligt at bedrive neutral forskning, da dette kun vil kunne afdække statiske tilstandeogikkeenverdenibevægelse. Forholdetmellemteoriogempiri Projektrapporten er i høj grad teoretisk funderet, jf. vores indledende ønske om at skabe et instrument ud fra teori, der med inspiration fra forskellig empiri, skal kunne anvendes i praksis. Inspirationen til dette arbejde er inspireret af et virksomhedsanalytisk paradigme, nemlig virksomheden eller i vores tilfælde arbejdet med en special event som værende underkraftigindflydelseudefra(åbentperspektiv,jf.scott2003);fraandrekulturelletiltag, men også i forhold til erhvervsliv, samfundsøkonomien, byudvikling osv. Empirien, som primært er hentet fra forskellige publikationer fra den københavnske turist og oplevelsesorganisation Wonderful Copenhagen, artikler samt et interview med Århus Festugeskommunikationschef,brugestilatsættedeteoretiskediskussionerireliefsamttilat validereogkommemedperspektiverpåteorierne. Valgafteori Idetfølgendegivesetoverblikoverdeteorier,somanvendesirapporten,ogderredegøres for deres formål og relevans i forhold til problemformuleringen. Inden da er projektrapportensopbygningvisualiseretidennemodel: 7

8 Figur1 Projektdesign Detskalbemærkes,atselverammen(tragten)eroplevelsesøkonomi.Determedfuldtoverlæg, atdeleafdetreboldeliggerudenforrammen,idetteoriområderneisigselvgårudoverat dreje sig om oplevelsesøkonomi (jf. ønsket om at anvende teorier fra andre områder end oplevelsesøkonomi).derforerderogsådeleafdeteoriervianvender,somikkebehandlesi dennerapport. Oplevelsesøkonomiskteori De anvendte teorier om oplevelsesøkonomi er især hentet fra amerikanske Pine& Gilmore, somerophavtilbegrebet,samtdendanskeudgivelse Følelsesfabrikken,somerdetførste seriøse forsøg på at indkredse feltet i en dansk kontekst. Som tidligere nævnt er oplevelsesøkonomiendenoverordnederammeogpræmisfordetteprojekt,ogharprimærttil formålatbidragetilforståelsenfordetfelt,somvoresarbejdebeskæftigersigmed. 8

9 Konceptudviklingsteori Den primære teori om konceptudvikling er hentet i Merit & Nielsens bog Vinderkoncepter, særligt fremgangsmetoden Konceptuel Opdagelse. Præmisserne for denne fremgangsmåde, samtdennesopbygningitrin,dannersamtidigudgangspunktforvoresmodelislutningenaf rapporten.modellenharfokuspå,at afdækkediversebrugerbehov,markedsmulighedersamt interne og eksterne partneres situation, og herfra skabe en løsningsvision og et samlet løsningskoncept (frakapitletsindledning).elementerneframodellensøgeskombineretmed deøvrigeteoriretninger(partnerskabsteoriogteorieromudviklingogbrandingafstorbyer). Denne teori suppleres desuden med elementer fra bogen Aktiv Projektledelse, hvorfra vi anvenderenmetodetilinteressentanalyse. Partnerskabsteori I kølvandet på oplevelsesøkonomiens indtog i forskeres, politikeres og erhvervslivets bevidsthed, er der sket en ændring i opfattelsen af oplevelser og dermed kulturens betydning for økonomiske markeder. Indledningsvis anvendes Professor ved CBS, Niels Åkerstrøm Andersen, til at forklare forskellene på gængse kontraktlige samarbejder og partnerskaber.vigtigtheriereksempelvisbevidsthedenom,atderipartnerskaberliggeren 2.ordensbevidsthedomfremtidigtsamarbejde,medpladstilimprovisationogomstillingtil nye situationer, og at partnerskaber adskiller sig fra normale kontraktforhold. Efter præsentationen inddrages mere empirisk funderede undersøgelser, fra eksempelvis Bernadette McNicholas og Julius Nørbo (NyX), som demonstrerer partnerskaber mellem kultur ogerhvervsaktører.detervigtigtatnævne,atvoresdefinitionafetpartnerskaberet kompromis mellem Åkerstrøm Andersen meget abstrakte indgangsvinkel og de mere pragmatiske og empirisk baserede definitioner. En anden væsentlig ingrediens i PartnerskabskapitleteranvendelsenafrapportenDenKreativeAlliance,udarbejdetafAdvice Analyse. Rapporten indeholder dels en opsummering af erfaringer fra kultur/erhvervssamarbejder,menogsåenrækkeeksemplerogmodeller,somervæsentligeforforståelsenaf partnerskaber. Det overordnede formål med dette kapitel er at argumentere for, hvorfor et element af tættere og mere forpligtende samarbejde mellem kultur og erhverv, kan være værdatindtænkeiplanlægningenafenspecialevent. 9

10 Storby,events,brandingogborgerinddragelse Teorierne, som inddrages i dette kapitel, er sammensat af en række forskellige områder. Kapitletindledesmedendefinitionafbegrebetevent,udfrablandtandreGrahamBerridge. Herudover inddrages Shone & Parry til at demonstrere en mere detaljeret måde at kategorisereeventsudfra.formåleterdelsatspecificere,hvadbegrebeteventdækkeroveri dennerapport,menogsåatanalysereforskelligemuligeimplikationerafeventsforstorbyen. HereftertagesafsætiMalcolmMiles CitiesandCultures,ietforsøgpåatopstilleendefinition af storbyen, som går ud over statistiske, historiske facts og bevæger sig hen imod at se på kulturensrolleogborgerneslivsverden.dennebevægelsefrafactstilindholdargumenterfor detvæsentligevedatinddragestorbyensborgereiplanlægningenafenspecielevent(dogi varierendegrad)udfraendiskussionafbegrebetsymbolsk/kulturelkapital.hertilanvendes blandt andre Richard Floridas teori om den kreative klasses opståen og indflydelse. Afslutningsvis diskuteres mulighederne for at brande storbyen, samt fordele og ulemper herved. Dette eksemplificeres med et konkret eksempel på storbybranding (fra Barcelona), somviserdelokaleogturismemæssigekonsekvenserheraf. Afgrænsning Idennerapportharviafgrænsetosfraatbeskæftigeosmedkonkrete,økonomiskeanalyser detbegrænsersigtiloverordnedebetragtningeriforbindelsemedandreafdeanalyserende deleafrapporten.fravalgetergjortpåbaggrundafenvurderingafområdetsrelevans.ikkeat økonomisk planlægning og overvejelser ikke er en umådelig vigtig del af arbejdet med at planlægge events i den størrelsesorden, som vi forsøger at opstille en model for. Det er derimodikkenyt,ogformåletmedkombinationenafteoriområderidennerapporternetop at fokusere på det nye. Økonomiske forhold begrænser sig derfor til at blive berørt i partnerskabskapitlet, kapitlet om branding af storbyer, samt eksemplificeringen af vores modelsidstirapporten. 10

11 Kapitel2/Konceptudvikling Detteafsnitdannerbasisfordenmodel,somopstillesikapitel5.Udgangspunktetermetoden Konceptuel Opdagelse, som er en metode baseret på front end udvikling dvs. fokus er på igangsættelsenafetgiventprojekt,ogstammerfrabogenvinderkoncepterafsørenmeritog Trine Nielsen. Metoden har primært til hensigt at skabe et solidt og afklaret grundlag til et brugbartkonceptgennematafdækkediversebrugerbehov,markedsmulighedersamtinterne og eksterne partneres situation, og herfra skabe en løsningsvision og et samlet løsningskoncept.metodenerderforsnarerevisionsdrevetogfokuseretpåatskabebærende ideer,enddenerproduktudviklingsorienteret(merit&nielsen2006:79).herefterinddrages en metode til interessentanalyse et særlig vigtigt fokus i nærværende projekt fra bogen AktivProjektledelse. FiregrundlæggendepræmisserforKonceptuelOpdagelse KonceptuelOpdagelsebyggerførstogfremmestpåfiregrundlæggendepræmisser:1)Fokus på oplevelser og helheder, 2) vedholdende brugerinvolvering, 3) at tænke ud af løsningsboksenog4)designogvisualisering. Den første grundlæggende præmis fokus på oplevelse og helheder er skabt ud fra den forestilling, at vi lever i en verden med mange påvirkninger og indtryk, og hvis man som udbyder vil trænge igennem med sine ydelser og budskaber, er det nødvendigt at skabe og levereetkraftfuldtogkonsistenthelhedsudtryk.løsningenerattænkeprodukterogservices som koncepter og helheder snarere end som enkeltstående fragmenter: Konceptuel Opdagelse handler om at tænke i helheder og om at skabe relevante oplevelser for brugeren fordi brugernesvurderingafvoresprodukterogydelserberorpå,hvordandeopleverdem (ibid.:28). Måden at implementere dette kan ske ved at undersøge sine forventede brugeres behov og ønsker. Herefter følger et systematisk arbejde med de kvalitative faktorer dvs. brugernes sanseligeogubevidsteoplevelseafdekoncepter,sommanstræbermodatudvikle.dettesker særligt i metodens tredje fase Indlevelse i brugerverdenen, men findes som et fokus gennem heleforløbet. 11

12 Den anden grundlæggende præmis er vedvarende brugerinvolvering, da brugernes tilfredshedisidsteendeermålestokforetkonceptsbæredygtighed,ogdenheltfundamentale forudsætning for, at man kan bygge en forretning herpå. Derfor er det nødvendigt at forstå, hvadderdrivermennesker,hvaddergørdemlykkelige,oghvordandeleverderesliv.måden at involvere sine brugere kan typisk ske gennem enten passiv observation, aktiv iagttagelse, dialog, aktiv medvirken eller brugerstyret udvikling, alt afhængig af, hvilken form for tilbud man som konceptudvikler har. Den brugerstyrede tilgang skal danne det fundamentale grundlagfordetøvrigeudviklingsarbejdeforatkonceptetisidsteendeskallykkes. Den tredje grundlæggende præmis at tænke ud af løsningsboksen handler om at udvide perspektivet for forståelsen af brugerne, markedspotentialet og løsningsmulighederne. Det væsentligeherer,atudfordrekendteideerogopfattelsersamtatopsøgenyemulighederog indsigterfremforatforbedrekendteprincipperogerfaringer.nyskabelseerifokus,hvilket ogsåindebærer,atmanarbejdermedflereparallelleløsninger,indtilmanersikkerpåatens løsningskoncepterdet,derskalarbejdesvideremedidetailudviklingen. Detsidsteafdefiregrundlæggendepræmisserforatnåettræfsikkertkoncept,fokusererpå mulighederne ved at anvende design og visualiseringer som et værktøj til forståelse, konkretisering og dialog, både internt i konceptudviklings gruppen men også eksternt til målgruppenogsamarbejdspartnere.medvisualiseringmenesalleformerforfotos,tegninger, grafikoglignende. Ud fra disse fire præmisser opstilles en syv faser lang og konkret metode, der tilsammen udgør en systematisk måde at opsøge ens muligheder og øge træfsikkerheden for ens konceptudvikling. Metodens syv faser er ikke i sig selv hverken opsigtsvækkende eller nye. Mendeersatsammenienbestemtrækkefølge,somforfatterneargumentererfor,atmanskal følge. Metodenbyggerpådetfasteprincip,atmanikkebørigangsætteidégenerering,førman hardannetsigetførsteoverblikoverdestrategiskeogmarkedsmæssigeomverdensforhold,og manharindlevetsigibrugernesforhold. 12

13 DesyvfaseriKonceptuelOpdagelse Figur2 Visualiseringafdesyvfaser I de tre indledende faser åbne afsæt, omverdensanalyse og indlevelse i brugerverdenen sigterprocessenisærpånyeindsigterogløsninger,gennemindflydelseoginspirationudefra. Orienteringen er både mod kunder og brugere, konkurrenter og eksperter, marked og forskningsverdensamtteknologiogdesign. Fase 1 det åbne afsæt har til formål at skabe et optimalt afsæt for de videre aktiviteter fremtilensendelige vinderkoncept.retningenforensprojektskalfastlæggesidennefase, og der skal anlægges et problemudfordrende og åbent fokus, der tager udgangspunkt i at opsøge brugerne, og udvide projektsynsvinklen til at omfatte større helheder og koncepter. Der skal lægges vægt på at udvide idé og løsningsmulighederne. For at komme videre skal der herske en indledende forståelse af opgavens kritiske præmisser og projektteamet, eksterneressourcerogsamarbejdspartnerevælgesogigangsættes(ibid.:98 123). Faseto analyseafomverdenen harsomfokusatenhverudviklingsprocesbørstartemed engrundigresearch.dennefasesformålerderforatidentificereensstrategiskemuligheder på markedet, konkurrencestrukturer, strategiske gab og potentielle spring i den markedsmæssige såvel som den teknologiske udvikling. Omverdensanalysen benytter sig af tre analyseområder til at definere ens konceptpotentiale: 1) Omverdensanalyse, 2) Livsverdensanalyseog3)Brugerverdensanalyse. Omverdensanalysens formål er at kortlægge efterspørgsels, konkurrence og teknologibevægelserne. Dvs. vi bevæger os her primært på et makroniveau, der omhandler markedet, segmenter, konkurrenter og teknologier. Livsverdensanalysen og brugerverdensanalysen har begge deres fokus på mikroniveau nemlig brugerne. I 13

14 livsverdensanalysen er fokus på ens målgruppe, deres værdier, drømme, ambitioner og behov,ogpåomenskonceptgivermeningfordem.dethandlerheromatfåkontakttilsine brugereogforstådemogderesvirkelighedf.eks.gennemenhumanistisk/sociologisktilgang. Fase3 Brugerverdensanalysen harsitfokuspåsamspilletmellembrugernesrolleogens produkt, og på hvad brugere anvender af produkter, services og information i en given situation. Hovedformålet med både fase to og tre er at identificere nye konceptmuligheder ved at fokusere på muligheder frem for begrænsninger. Fase to fokuserer mere på de makroorienterede analyser, mens fase tre tager udgangspunkt i brugernes oplevelser(ibid.: ). Fase fire Idéværksted er fikspunktet for den kreative og udfordrende proces, hvor der arbejdes systematisk med at skabe nye løsningsvisioner og ideer på de udfordringer eller problemer, som man har identificeret i de tidligere faser. Fasen er opdelt i tre trin: 1) Iscenesættelse af den kreative proces, 2) Idéskabelse og 3) Idévurdering. Slutprodukter er udvalgteløsningsidéerogideertilløsningselementer,sommanvurderer,erhensigtsmæssige atarbejdevideremed. Fasefem Konceptudvikling erenudviklingafdengodeidé,somnaturligvisergrundkilen tiludviklingafethvertvinderkoncept,menforatdengodeidékanrealiseres,skaldeudvalgte ideer fra fase fire i denne fase konkretiseres og afprøves. I praksis består et koncept ikke udelukkende af selve ideen, men også af eksempelvis distributionsformer og processer, kommunikationmedmarkedet,denvalgteprissætningogfinansieringsform(ibid.:197).fase fireogfasefemerfaser,somihøjeregradsamlerprojektteamettilinternrefleksion,analyse ogudvikling.detkanmankuntilladesig,nårmandelsarbejderudfraensolidbrugeranalyse, ogdelsnårmanefterfølgendetestersineideerpåbrugerneifase6. Fase seks Konceptvalidering er det stadie i udviklingsprocessen, hvor man tester de bærendeideerogkoncepter,derblevudvikletogkonkretiseretidenforegåendefase(ibid.: 224).Fokuserpåværdiogrealiserbarhedogpåatindhentebruger feedback,somkandanne grundlagfordenvidereudvikling.derkanhurtigtdannesmangemyterogvrangforestillinger 14

15 internt i et projektteam, som en systematisk dialog med brugerne og deres vurdering af de nyudvikledeideerkanpunktere. Fase7iKonceptuelOpdagelseer eksekvering,somerdenfase,hvormanbeslutteromens konceptskaludlevesellerbegraves.kortsagtskalmantræffeenaffølgendebeslutninger: 1. Atafslutteprojektetoguddragedenvæsentligstelæringmedhenblikpåanvendelsei forbindelsemedfremtidigeinitiativer. 2. Undersøge, om man ønsker at foretage endnu en iteration af Konceptuel Opdagelse, medhenblikpåatforbedrekonceptetyderligere. 3. Overdrage projektet til detailudvikling og realisering i den operative organisations almindeligeudviklings ogdriftsprocedurer. Hvis beslutningen falder på at afslutte projektet er det som oftest fordi der ikke er identificeret nye og tilstrækkelige interessante opdagelser og muligheder i forbindelse med omverdens,livsverdens ellerbrugerverdensanalyserne,ellerderikkeeridentificerettilpas lovendeløsningskoncepter,ogmulighederneforatfindenyeansesforudtømte(ibid.:245). Hvismanønskeratforetageendnueniteration,erdetsomoftestfordidereridentificeretså interessante nye opdagelser i form af behov, indsigter i brugernes mening og markedsåbninger, at det vurderes interessant og udbytterigt at supplere oplysningerne og/eller identificere løsningsmuligheder hertil. Eller hvis der er udviklet et lovende løsningskoncept, som dog skal konkretiseres yderligere, for at det kan vurderes bedre og eventuelteksekveresidenoperativeorganisationefterfølgende. Interessentanalyse I skabelsen af en special event er det vigtigt, at tilstrækkelig mange interessenter bakker op om projektet. Interessenter er en betegnelse for de personer eller grupper af personer, der hareninteresseiprojektet.interessentererfraprojektetsstartvigtigeatindtænke,ligesom måden,hvorpådeskalhåndteres,erdet.dettekangøresgennemeninteressentanalyse,hvori etoverblikoverhvemderernødvendigeogvæsentligeiforholdtilrealiseringenafprojektet, 15

16 samtinteressenternesforskelligemotiveroginteresserkanbliveklargjort.udarbejdelsenaf en interessentanalyse er ydermere en analyse af, hvilke aftaler der skal gennemføres, hvis projektetskallykkes. En veludført interessentanalyse kan påvirke følgende forhold i udviklingen af et eventkoncept: Formål, projektmål og succeskriterier, idet disse mål gerne skulle være genkendelige ogattraktivefordevæsentligsteinteressenter. Organisering af projektet, idet interessenterne kan inddrages i styregrupper, arbejdsgrupperogreferencegrupper. Valg af fremgangsmåde, idet interessenterne kan blive involveret gennem interview, spørgeskemaer,høringsprocedurermv. Identifikationafopmærksomhedsområder,hvordeprojektansvarligeformulerernogle af de konflikt og risikoområder, som projektet rummer i forhold til bestemte interessenter. Detersomregelmuligtatidentificereallerelevanteinteressentersamtatkarakteriserederes forventninger og holdninger til projektet ved hjælp af brainstorming (Andersen et.al. 1999: 103).Forhverinteressenterdetisærvigtigtatfastslå,hvilkenindflydelseinteressentenhar på projektet, og i hvor høj grad interessenten skal være aktivt medvirkende. Forfatterne til bogen Aktiv Projektledelse skelner mellem fire typer interessenter: Gidselgruppen, Ressourcegruppen,GråeminencerogEksterne. De interessenter, der er vigtige for projektets succes, men som ikke har stor indflydelse, er gidslerne eksempelvis målgruppen for produktet/eventen. Disse skal informeres tidligt i projektet. Ressourcegruppen har stor indflydelse på projektets udformning, og er vigtig for gennemførelsen.gruppenerogsåvigtigatinvolverefrastarten,hvilketindebærerbrugafintensivog dialogbaseretkommunikation,f.eks.iformafpersonligeinterviews,møder,workshopssamt inddragelseiarbejdsgrupperogstyregrupper(ibid.:106). 16

17 Gråeminencerkanværeledereelleropinionsdannere,somiførsteomgangmåskeikkeharen storrolleiprojektet,mensomsenereiforløbetbliverafgørendeathavemed,dadekontrollerer ressourcer eller påvirker personer, som er nødvendige for projektets gennemførelse (Ibid.: ). De eksterne interessenters medvirken er ikke nødvendig, og de har heller ikke nogen indflydelse som sådan i udarbejdelsen af ens projekt. Disse interessenter kan dog være gavnligeatorientereomprojektet,entenvianyhedsbreveelleromtaleafprojektetiforskelligemedier(ibid.:107). Delkonklusion Som nævnt i indledningen danner Konceptuel Opdagelse udgangspunkt for vores vision: At udvikle et værktøj til at håndtere konceptudviklingen af større special events i storbyer. Det fremgårafovenstående,atmodellenerrelativfokuseretpåatfastholdefasernesrækkefølge, men eftersom dette projekt har særligt fokus på vedvarende brugerinvolvering(præmis 2 i Konceptuel Opdagelse), vil modellen blive modificeret med særligt fokus herpå i Kapitel 5. Dette var også argumentet for at fremhæve og uddybe vores fokus på interessenter i det foregående.iarbejdetmedinteressentergælderdet,ideeltset,omatfåinteressenternetilat støtte op omkring projektet, og i værste fald forhindre at interessenterne modarbejder projektet. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, er det vigtigt at gøre sig klart, hvor store interesser projektet er oppe imod. Interessentanalysen er særlig relevant i forhold til dette projekts fokus, både i forhold til partnerskaber og borgerinddragelse, og vil blive uddybet i gennemgangenafkonceptudviklingsmodellensidstirapporten. 17

18 Kapitel3/Kultur ogerhvervssamarbejder Dettekapitelhartilformålatafklare,hvorledeserhvervslivetogkulturlivetkandragefordele af hinandens kompetencer. Vi redegør for en række tendenser, som belyser, hvorfor kulturlivetkanværeetnytogattraktivtkompetencefeltforerhvervslivetogomvendt hvilke tilbudogkompetencererhvervslivetkangivekulturlivet,samthvilkefordeleogulemperder eventueltkanværeieterhvervs ogkulturlivssamarbejde. IndledningsvisdefinerespartnerskabstankensgrundprincippervedhjælpafNielsÅkerstrøm Andersen. Hans definition af partnerskaber er dog ikke eneste udgangspunkt for dette projekts definition, men er en glimrende måde at demonstrere forskellen mellem partnerskaber og almindelige, kontraktbaserede samarbejder. Efterfølgende sættes partnerskaber i forbindelse med kultur og erhvervssamarbejder, hvor det eksemplificeres, hvad virksomheder og kulturelle aktører kan få ud af partnerskaber. Herefter belyses en række barriererogudfordringer,ogsomafslutningpåkapitletuddragespointerogrelevantedeletil brugivoreskonceptudviklingsmodelforstørrekulturellebegivenhederistorbyer. Hvaderpartnerskaber Begrebet partnerskab bruges i daglig tale som betegnelse for en række forskellige samarbejdsformer og relationer mellem virksomheder, ofte baseret på netværksrelationer. Ifølge Niels Åkerstrøm Andersen skal partnerskaber ses som: ( ) et skrøbeligt svar på den tiltagende differentiering og omstillingshastighed overalt i vores samfund (Andersen 2006: Bagsiden). Filosofiskseterpartnerskaberenmådeatarbejdesammenpå,derkanansesforatværeen mere fri samarbejdsform sammenlignet med gængse kontraktforhold. De er specielt anvendelige i situationer, hvor det er mere hensigtsmæssigt at kunne improvisere, og hele tiden kunne omstille sig til nye situationer og ændrede markedsvilkår en reaktion på det postmoderne og omskiftelige samfund. Der er altså tale om et spring fra samarbejde på almindeligekontraktvilkår(ifølgenedenståendemodelsamarbejderaf1.orden)til2.ordens 18

19 samarbejder,somerfriereideresstrukturogihøjeregradtilladerparterneatjustereaftaler, forventningeretc.påbaggrundafdisseændredevilkår. Figur3:Kontraktogorganiseringafandenorden Kontrakterafandenorden Etløfteomindgåelseafløfter Nutidiggørelseaffremtidmed referencetilfællesfremtidsbilleder Beskrivelseafsagligeperspektiver pådenudsattesag. Partnerskab Organiseringafandenorden Strategi(beslutningombeslutninger) Beslutningaffremtidsbilledersom fællespræmis Grænseriegenskabaf skæbnefællesskab Kontrakterafførsteorden Etløfte Nutidiggørelseaffremtid Specificeringafdetkonkrete udviklingsobjekt Organiseringafførsteorden Beslutning Beslutningafsag Formellegrænser (Andersen2006:175) Ovenstående er relevant i sammenhæng med kultur og erhvervssamarbejder, idet der i en sådan tværsektoriel sammenhæng kan være vanskeligheder ved at indgå almindelige kontrakter.dettekaneksempelvisværepåbaggrundafmistillidtilhinandenskompetencer, menogsåfordipartnerskaberharfokuspåudvikling.ognårsamarbejdetindeholderenhøj gradaftværfaglighedogkompleksitet,samtidigmedatmanforsøgeratudviklenogetoveren længere tidsperiode, udfordres almindelige kontraktforhold. Dog vil der i praksis være tale om, at man i konceptudviklingen af en event springer mellem niveauerne pga. udefrakommendekravogdeadlines(fraeneventuelopgavestiller),derkræverkonkretisering. Kulturogerhvervssamarbejdeidag Samarbejdetmellemerhvervslivetogkulturlivetharividudstrækningværetreducerettilet spørgsmål om sponsorering. Partnerskaber mellem kulturliv og erhvervsvirksomheder er dermedskridtetvidereiforholdtilsponsorater.detkanstadigindeholdemangeafdesamme elementersometsponsorat,f.eks.image,eksponeringoghospitality,mendetderadskilleret 19

20 partnerskab fra et sponsorat er, at begge parter som skitseret ovenfor går aktivt ind i samarbejdet med det fælles mål, at de begge skal havde noget ud af det, og de sponsorlignendeelementerersekundære.ipartnerskabersamarbejdesderomfællesværdiskabelse, ved at afdække de forskellige muligheder der findes, samt ved at udvikle forskellige former for aktiviteter og fremskaffe de nødvendige ressourcer og kompetencer. Undervejs i hele forløbet er det vigtigt, at der er en gensidig respekt for hinandens specialer og virkemidler (Nørbo & Sørensen 2003: 6). Det overordnede mål er synergi eller sammensmeltning af parternesiboendeværdier. IfølgeBernadetteMcNicholaserderenrækkefaktorer,derskalværetilstedeforatudvikleet succesfuldt partnerskab. Indledningsvis er det vigtigt, at der på det overordnede plan er overensstemmelsemellembeggevirksomhederskerneværdier,imageogmålgrupper.pådet praktiske plan er det afgørende at udvikle et tovejs, interaktivt forhold mellem virksomhederne. Dette afhænger af effektiv kommunikation og enighed på et mellemmenneskeligt, operationelt og visionært plan. Langtidsforpligtelse fra begge parters side er med til at opbygge tillid, og et indgående kendskab til hinanden, der kan føre til skræddersyede løsninger på begge parters målsætninger og bedre oplevelser for målgrupperne. Derved kommer partnerskabet til at fremstå autentisk både indadtil og udadtil. Ietpartnerskabbehøverdetikkeatværedefinansiellebehov,dererifokus. Parternekantil tider opnå lige så store fordele ved at stille deres netværk, kompetencer, produkter, personale ellerservicestilrådighedforhinanden.detvilsige,atderikkefinderenpengeudvekslingsted mellemvirksomhedogkulturinstitution (Nørbo&Sørensen2003:7). Etnytkonkurrenceparameter/ændredemarkedsvilkår Derersketenerkendelseaf,atnøglentilerhvervslivetsforandrings ogudviklingsevneskal findes i kunst og kulturlivets kreative processer og kompetencer. Dette ses af nogle som værende et middel til at komme udover den konformitet og traditionsbundethed, som erhvervslivet ofte ligger under for, og som kan være farlige for virksomheder under de nye omskifteligeogkompleksemarkedsbetingelser.ivortidmedtiltagendeglobalkonkurrence, lavere priser, bedre produkter og behov for synlighed er det blevet vigtigt at kunne differentieresineprodukterfrakonkurrenternessamtatskabeenunikværdiogoplevelsefor 20

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! FORMÅL Vores samfund skal vurderes på mulighederne for at kunne realisere menneskeligt og kunstnerisk potentiale. Vi tror på socialt engagement og kunstens betydning.

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Udenlandske direkte investeringer i Danmark

Udenlandske direkte investeringer i Danmark Udenlandske direkte investeringer i Danmark Hvad er sammenhængen mellem lokale rammebetingelser og den geografiske placering af udenlandske arbejdssteder? December 2016 Opsummering 1 Opsummering Danmark

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE

GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE TRIN 1 ANSØGNINGEN 1.1 Venligst beskriv de sociale problemstillinger og udfordringer, der er for børn i dit samfund og som du ønsker at løse. Beskriv problemets omfang.

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

Biblioteker i oplevelsesøkonomien

Biblioteker i oplevelsesøkonomien Biblioteker i oplevelsesøkonomien Dorte Skot-Hansen Statsbiblioteket i Århus, maj 2007 Indhold Kulturpolitiske tendenser Oplevelse som omdrejningspunkt Hvad er oplevelsesøkonomi? Oplevelse som strategisk

Læs mere

Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019

Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019 Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019 Aftalen er indgået den 3. november 2015. Det Kongelige Teater og Kapel er Danmarks nationalscene. Teatret producerer et alsidigt repertoire af høj kunstnerisk kvalitet

Læs mere

Skoleledelse og læringsmiljø

Skoleledelse og læringsmiljø Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK Go Relation PROFIL KATALOG KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA Vi tilbyder. Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser. Specielt tilpassede kurser. Åben tilmelding. Kurser for enkelte medarbejdere, grupper

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Indhold Baggrund s. 1 Formål - 2 Målgruppe - 3 Indhold - 3 Organisation - 4 Budget - 7 Finansiering - 7 Baggrund I regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund -

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Vil du arbejde videre med dit brand?

Vil du arbejde videre med dit brand? Vil du arbejde videre med dit brand? Inspirationsforedrag Det stærke brand Den gode vision Inspiration til din kommunes vision Inspiration til realisering af dit brand Foredrag med forfatter og branding-ekspert

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.

Læs mere

Digitaliseringsstrategien frem mod 2017 er OPI interessant? Hvordan kan det skabe erhvervsmæssig vækst og offentlig gevinst

Digitaliseringsstrategien frem mod 2017 er OPI interessant? Hvordan kan det skabe erhvervsmæssig vækst og offentlig gevinst Digitaliseringsstrategien frem mod 2017 er OPI interessant? Hvordan kan det skabe erhvervsmæssig vækst og offentlig gevinst Offentlig-private innovationspartnerskaber (OPI): en tværsektoriel samarbejdsform,

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

Bibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer

Bibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer Bibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer Chefkonsulent Center for Ledelse og Styring 4. juni 2010 Side 1 Ledelse OP Afklaring af ledelsesrum helst den direkte vej

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Fagbeskrivelse. 6 ugers selvvalgt uddannelse. E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis

Fagbeskrivelse. 6 ugers selvvalgt uddannelse. E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis Velkommen til vores program for 2014! Tak fordi du har valgt

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Sport & Event Management. Serviceøkonom med speciale i Sport og Event Management EASJ og Talent Lab, Slagelse

Sport & Event Management. Serviceøkonom med speciale i Sport og Event Management EASJ og Talent Lab, Slagelse Sport & Event Management Serviceøkonom med speciale i Sport og Event Management EASJ og Talent Lab, Slagelse Valgfrit uddannelseselement - Specialer: Sport og Event Management Indhold De valgfri uddannelseselementer

Læs mere

Branding af attraktive kommunale arbejdspladser. - erfaringer og anbefalinger fra det fælleskommunale kvalitetsprojekt om employer branding

Branding af attraktive kommunale arbejdspladser. - erfaringer og anbefalinger fra det fælleskommunale kvalitetsprojekt om employer branding Branding af attraktive kommunale arbejdspladser - erfaringer og anbefalinger fra det fælleskommunale kvalitetsprojekt om employer branding Velkommen Branding er et udtryk, der er hentet fra markedsføringsområdet.

Læs mere

0 point: Eventens budget kan ikke godkendes af Københavns kommune. 1 point: Eventens budget kan godkendes af Københavns Kommune.

0 point: Eventens budget kan ikke godkendes af Københavns kommune. 1 point: Eventens budget kan godkendes af Københavns Kommune. Kultur- og Fritidsforvaltningen Byudvikling & Events NOTAT Vejledning til vurderingsmodel eventvurdering Den skønsmæssige vurdering af eventen tager udgangspunkt i eventansøgningen. På baggrund af ansøgningen

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

Virksomhedsgrundlag. Specialområde Hjerneskade 2014/2015. Psykiatri og social. Specialområde Hjerneskade

Virksomhedsgrundlag. Specialområde Hjerneskade 2014/2015. Psykiatri og social. Specialområde Hjerneskade Virksomhedsgrundlag Specialområde Hjerneskade 2014/2015 Psykiatri og social Specialområde Hjerneskade 2 Forord Med dannelsen af Specialområde Hjerneskade er alle Region Midtjyllands tilbud til voksne med

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer Innovationsforum Baggrund og beskrivelse af rammer Indhold 1.Strategierne 2.Den lokale udfordring 3.Innovationsforum 4. Innovationsprojekterne 1.1. Strategierne - overordnede Centrale udfordringer : Stigende

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben Brandingstrategi Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011 Udarbejdet af: Udviklingsstaben Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Virksomheden Realdania

Virksomheden Realdania Virksomheden Realdania Realdania er en forening med medlemsdemokrati, der driver en filantropisk virksomhed og støtter projekter inden for det byggede miljø. Grundlaget for det filantropiske arbejde er

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

Nyt job men hvordan?

Nyt job men hvordan? Nyt job men hvordan? eller 1 Dagens program Forventningsafstemning Præsentation Hvad er coaching Hvad kan vi lære af edderkoppen? Vanetænkning Højre venstre hjernehalvdel Hvem er jeg hvad kan jeg hvad

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b

I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b Velkommen til vækstgruppeforløbet vækst via oplevelser Fremtidens konkurrenceparameter i turisme-erhvervet Mange taler om kundeoplevelsen som et

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Service-, viden- og oplevelsessamfundet

Service-, viden- og oplevelsessamfundet KAPITEL 1 Service-, viden- og oplevelsessamfundet Den berømte danske forfatter Hans Christian Andersen sagde: At rejse er at leve. Hvad var egentlig meningen med dette? Han mente, at hvis man rejser ud

Læs mere

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK OPGAVEN FORMÅL Opgavens formål er at fastlægge en formidlingsstrategi, der sikrer at: - bibliotekernes digitale tjenester opnår øget kendskab

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Kulturstrategi for Odense / Visioner

Kulturstrategi for Odense / Visioner Kulturstrategi for Odense / Visioner OKTOBER 2004 Kulturstrategi for Odense / ER Kulturstrategi for Odense er en sammenfatning af de mange idéer og forslag der er opstillet i Udkast til kulturstrategi

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

NOTAT. Politisk rammesætning af børne- og ungdomskulturen

NOTAT. Politisk rammesætning af børne- og ungdomskulturen NOTAT Politisk rammesætning af børne- og ungdomskulturen Fokusgruppen afleverer dette notat med henblik på en overordnet, politisk rammesætning af en fortsat udvikling af børne- og ungdomskulturen i Thisted

Læs mere

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2016-2018 Hvordan fortsætter vi den stærke udvikling og griber mulighederne i udviklingen af en attraktiv detailhandel i Aalborg? 1

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Når regelstyring afløses af værdibaseret ledelse, stiller det ofte ændrede krav til lederen. Hvor reglerne i mange tilfælde kan afgøre, hvad der er rigtigt eller

Læs mere

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring. P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm. Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS

RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm. Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS HVAD TALER JEG OM? Kommunebranding definition og udbredelse Typiske udfordringer Brandingprocessen involvering og eksekvering

Læs mere

Værktøj 1 Projektbeskrivelse

Værktøj 1 Projektbeskrivelse Værktøj 1 Projektbeskrivelse En projektbeskrivelse er oftest knyttet til bibliotekets mission og vision. Projektbeskrivelsen er et dynamisk dokument, som tjener flere formål, alt efter hvilken af projektets

Læs mere

Hvad er viaart? viaart kan betegnes som en tænke-, arbejds- og handlemåde, der bidrager til udforskningen af individuel og fælles potentiale.

Hvad er viaart? viaart kan betegnes som en tænke-, arbejds- og handlemåde, der bidrager til udforskningen af individuel og fælles potentiale. viaart Hvad er viaart? viaart er et innovativt koncept, med fokus på udvikling via kunsten. Forretningsområdet tager afsæt i en kunstnerisk 7-trins proces, hvor fokus er på at udvikle målrettede produkter

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere