Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Ishøj Skole 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Ishøj Skole 2012"

Transkript

1 Ishøj Kommune Tilsynsrapport Ishøj Skole 2012

2 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved walk throug... 6 Reflekterende spørgsmål

3 Indledning Lovgivning og målsætning Lovgrundlaget for tilsyn med folkeskolen er ændret siden sidste tilsyn, og i 2010-udgaven af Folkeskoleloven er kommunalbestyrelsens (Ishøj Byråds) tilsyn taget ud, således at der kun nævnes skolebestyrelsernes tilsyn med undervisningen. I stedet indgår formuleringen, at Byrådet kan behandle alle forhold vedrørende skolevæsenet, hvilket kan indeholde et tilsyn. Styrelsen af kommunens skolevæsen Kommunalbestyrelsen 40 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at et hvert undervisningspligtigt barn i kommunen indskrives i folkeskolen eller får undervisning, der står mål med, hvad de almindeligvis kræves i folkeskolen. 44 Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed indenfor de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter jf. 40. herunder i en eventuel handlingsplan, jf. 40a, stk. 3, og fører i øvrigt tilsyn med alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen personale- og elevsager. Formål med tilsynet Udgangspunktet for det kommunale tilsynsbesøg (herefter tilsynet) vil være kommunens børneog ungepolitik samt kommunens vision og mission. Der vil således være et særligt fokus på omsætning og udmøntning af disse styredokumenter i praksis. Det overordnede formål med tilsynet bliver derfor: - At sikre kvalitet og stimulere til udvikling. For at opnå dette formål, bliver der i de reflekterende samtaler taget udgangspunkt i følgende: - At belyse skolernes (ledernes og medarbejdernes) opfattelse og oplevelse af kvaliteten i de skoletilbud, som de yder til børn og forældre. - At belyse, hvordan børne- og ungepolitikkens elementer er til stede i skolens praksis. - At få en dialog med skolerne om kommunens vision og mission og belyse, hvordan de arbejder med at give vision og mission liv og mening i skolens egen kontekst. Faktuelle oplysninger Tilsynet fandt sted: onsdag den 19 september 2012 Tilsynsteamet: Rapporten afleveret til institutionen (dd/mm) Lisbet Lentz børne-ungedirektør, Helle Kirud pædagogisk konsulent, Marianne Gjelstrup, pædagogisk konsulent Rapporten afleveret oktober

4 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler - Helhedsindtryk Med udgangspunkt i de reflekterende samtaler med såvel ledelse som skolens lærere, pædagoger og elever samt ved vores walk through, er det tilsynets indtryk, at der er god overensstemmelse mellem de visioner og værdier, der er styrende i Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik, og den praksis vi ser udfoldet på Ishøj Skole. Tilsynet oplever Ishøj skole som en god skole med glade og veltilpassede børn, der gerne vil lære noget, og som er gode til at samarbejde. Ved den reflekterende samtale gav eleverne udtryk for, at de er glade for deres skole, og at den er et sted, hvor man lærer noget. Eleverne fortalte, at de godt kan lide de nye måder, en del af lærerne underviser på. Såvel ledelse som ansatte lagde ved de reflekterende samtaler stor vægt på at bringe eleverne så langt fagligt som muligt. Tilsynet oplever en skole med lærere, pædagoger og ledelse, der med rette er stolte af deres skole/sfo og deres arbejde. Vi oplever et stort samspil mellem de værdier ledelse og personale fortalte om ved samtalerne, og det vi så ved walk through. Under walk through så vi eksempler på hvordan den nye læring / kompetenceudvikling lærere og pædagoger har fået blev omsat til praksis. Værdier Ud over værdierne fra Børnepolitikken pegede ledelse og ansatte på værdierne ansvarlighed, tryghed og fællesskabsfølelse som kendetegnende og bærende for Ishøj skole. Ligesom arbejdet med relationer også har stor plads i sfo en. Ansvarlighed udmøntes blandt andet ved, at ledelsen og de ansatte i skole/sfo er rollemodeller for at vise ansvarlighed. De voksne taler med eleverne om konsekvenser af handlinger, fordi alle på Ishøj skole har et ansvar for at passe på tingene. Ledelsen fortalte om skolens oprettelse af en forældrebank, hvor forældre bruges i undervisningen, og at forældrene på den måde inddrages i skolens arbejde. Ledelsen fortalte om, at elevrådet hjælper med at løse problematikker, for eksempel kom de med løsningsforslag til klasser, der ikke gør ordentligt rent. Ledelsen fortalte endvidere, at lektier lægges på elev- intra, så eleverne selv kan tage ansvar, når de når en vis alder. Forældrene opfordres til at spørge deres barn og ikke lærerne, om barnet har lektier, for på den måde at lære barnet ansvarlighed over for lektier. Lærerne fortalte, at værdien Tryghed udmøntes for eksempel ved, at der er en fast dagsorden for undervisningen, hvilket skaber basal tryghed, fordi eleverne 4

5 ved, hvad de skal, og de kan selv fortsætte, når de er færdige med en opgave. Lærerne er enige om, at ritualer giver tryghed. Ledelsen fortalte at deres arbejde med relationer og menneskesyn blandt andet udmøntes i en årlig fælles trivselsuge, ligesom der holdes klassemøder i indskoling og på mellemtrinnet, og der holdes børnemøder i sfo en. Fællesskabsfølelse Ledelsen lagde vægt på, at alle medarbejdere og elever har et fælles projekt, der hedder Ishøj skole, parallelt hermed er de opmærksomme på ikke at isolere sig i en bobbel, da Ishøj Skole er en del af det fælles skolevæsen og dermed en del af mangfoldigheden i Ishøj kommune. Ved samtalen med ledelsen blev det pointeret, at skolen arbejder på at se mangfoldighed som en styrke. Elevrådet gav også udtryk for, at de var glade for, at der kom forskellige børn i deres klasser, for så lærer vi at være forskellige, som de sagde. Ved de reflekterende samtaler fortalte ledelse og ansatte i såvel skole som i sfo, at de ønsker at skabe det fælles tredje for skole og sfo. Børne- og Ungepolitik: Det er tilsynets indtryk, at kommunens børnepolitik er kendt og bliver fulgt, da den passer overens med den tankegang, man i forvejen har som medarbejder på Ishøj Skole. De ansatte kender Børne- og Ungepolitikkens overskrifter og kender grundideen, men ikke detaljerne. Ved de reflekterende samtaler blev det fortalt, at nogle af medarbejderne ser politikken som overflødig, mens andre ser den som et godt styringsredskab, især fordi politikken beskriver, hvordan værdierne skal kan udtrykkes i praksis. De reflekterende samtaler med ledelse og ansatte viste, at der er delte holdninger omkring værdien i at have en kommunal børnepolitik. Nogle mente, at børne- og ungepolitikken ikke gør den store forskel, mens andre oplever, at det er en styrke at vide i hvilken retning det politiske niveau ønsker at udvikle Ishøj Kommunes skolevæsen. Opgaver som ledelse og lærere selv peger på Ved de reflekterende samtaler pegede ledelse og de ansatte på følgende opgaver, de havde foran sig: De ser frem til sammenlægning mellem sfo og skole. Der skal arbejdes videre på samhørigheden mellem skole og sfo med det formål at udvide kendskab til hinandens kompetencer. Begge gruppers faglighed skal synliggøres for at opnå synergieffekt. Både ansatte og ledelse omtalte to udfordringer ved de reflekterende samtaler. Den ene er de enkeltintegrerede børn, og den anden er, at nogle forældrene er bekymrede over, hvorvidt det går ud over undervisningens niveau, at der er enkeltintegrerede børn i klasserne. 5

6 Ved de reflekterende samtaler med lærerne fremkom adskillige forslag til handlemuligheder overfor enkeltintegrerede børn. For eksempel kan man forebygge en konflikt, når man får et øget kendskab til et barn, og man kan træffe aftaler med børnene, mens de er rolige. Man kan for eksempel aftale at barnet har et fast sted på skolen, hvor det går hen, hvis det bliver ked af det, og på den måde lærer barnet hensigtsmæssige reaktionsmønstre. Det er vigtigt at give barnet en tiltrængt pause, så det ikke ydmyges. Efterfølgende er det vigtigt at tale med barnet om det skete. Ledelsen fortalte, at de ser det som en vigtig opgave at have en form for inklusionspolitik, der er synlig for alle medarbejdere og forældre. Den politik skal indeholde retningslinjer for, hvad skolen/sfo skal gøre, når de ser det mindste tegn på, at et barn er ved at blive ekskluderet. Hvad har vi set/oplevet ved walk through Tilsynet oplevede en ro og en rar stemning med glade elever, der gerne vil lære og gerne vil være sammen i frikvartererne og i sfo. Tilsynet oplevede tydelige og anerkendende voksne. Tilsynet så forskellige organiseringer af undervisningen: lærergennemgang af fagligt emne, fælles samtaler om et fagligt emne, instruktioner givet af lærere, opgaver løst ved makkerarbejde, alene, i mindre grupper og i større grupper. Tilsynet så forskellige aktiviteter i sfo en: sammen med voksne så vi dragebygning, pizzabagning og udendørs lege. Aktiviteter børnene indbyrdes var tegne, klatre i træer, lege hest, læse bøger, bygge og være roller i en frisørsalon, alt sammen lege fulde af fantasi. Ved walk through i sfo en og på skolen mellem klokken 8 og klokken oplevede tilsynet følgende tegn på Børnepolitikkens nedenstående værdier: Anerkendelse: I såvel skole som i sfo en så vi anerkendende tilrettevisninger, hvilket betød at en konflikt undgås / nedtrappes, og at man ikke skælder ud, men anviser hvad børnene skal gøre i stedet for. Begge steder oplevede vi voksne, der talte anerkendende til børn, og børn der talte anerkendende til hinanden. Vi oplevede ingen konflikter. Vi så voksne, der var opmærksomme på at se børnene, for eksempel ved at give et kram og spørge til barnet. Inklusion / fællesskab I frikvartererne var stort set samtlige elever med i en leg. En enkelt dreng legede alene med Gomitchi, som han havde lånt af en kammerat. Børnene legede med hinanden på tværs af alder og køn, og legede i større eller mindre grupper. 6

7 En gruppe store elever på tværs af 8. og 9. klasse og på tværs af køn brugte et frikvarter på at diskuterede fælles outfit til en fodboldkamp. Et andet tegn på fællesskab så vi i en klasse, hvor læreren var i gang med at læse højt, mens de spiste. En elev skulle lige ud, og da han kort efter kom tilbage, sagde de andre børn: Du skal lige læse det stykke igen for det vil XXX synes er sjovt. Hvorefter hele klassen af hensyn til én dreng, hørte de samme afsnit endnu engang. Kreativitet Vi så en udstilling af forskellige sportsarenaer i forbindelse med et undervisningsforløb om ol. Mange elever kikkede interesseret på udstillingen i frikvarteret og drøftede den. Samarbejde og synergi: Vi så tydelige tegn både i undervisningen, i frikvartererne og i sfo en på at eleverne er gode til at samarbejde. For eksempel elever der selv aftaler regler ved lege / spil, optegner en hinkerude, piger der leger hest, piger og drenge der sammen bygger en lejlighed af stole, drenge der samarbejder om gameboy / computer eller bytter fodboldbilleder. I sfo en så vi børn i gang med at bygge drager, bage små pizzaer, spille bold, læse for hinanden og bygge en frisørsalon. Vi så også samarbejde i fagfaglige sammenhænge, for eksempel elever der i samarbejde drøfter matematiske spørgsmål, drøfter betydning af svenske ord i en novelle, engelske ord i en tekst og drøfter emnet epo. Ved interview pointerede medarbejdere og ledelse også tryghed og ansvarlighed som to af skolens værdier. Vi så bl.a. følgende tegn på ansvarlighed: Eleverne har mulighed i frikvartererne for at være over næsten hele skolen både ude og inde, og de formår at styre den frihed uden konflikter og uden at ødelægge noget. Vi så gårdvagter og gangvagter, der var tilgængelige for børnene. Reflekterende spørgsmål Mangfoldighed er en styrke Hvad skal der til for at ansatte og forældre kan rumme alle børn og se forskellighed som en styrke? Hvis nogle har fundet nøglen til enkeltintegrerede børn, hvad skal er til for at de deler den med andre? Forældresamarbejde Størstedelen af samarbejdet er opbyggende, men ved samtalerne udtrykker I, at en lille gruppe forældre ikke har tillid til at undervisningens niveau opretholdes, når der er enkeltintegrerede elever i klassen. 7

8 Hvad skal der til for at vende billedet? Hvordan kan I sætte mangfoldighed er en styrke på dagsordenen blandt forældrene? Kan det gøres fælles Elverhøj og skole? Ishøj skole har høj faglighed Både ledelse, ansatte og elever udtrykker: Vi er en skole, hvor det er sejt at lære, vi er den bedste skole. Det er en kendsgerning at Ishøj skole har gode faglige resultater, hvordan kan I rykke elevernes faglighed endnu mere? Overgange fra dagtilbud og skole Hvordan vil I arbejde med at udbygge kommunens minimumsskema for overgange? Samarbejde lærere og pædagoger Ledelsen peger selv på at der skal arbejdes videre på samhørighed mellem skole og sfo. Hvad tænker I at det fælles tredje er? Hvad kan I lære af hinanden pædagoger og lærere? 8

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse. for folkeskolens skolefritidsordninger

Mål- og indholdsbeskrivelse. for folkeskolens skolefritidsordninger Mål- og indholdsbeskrivelse for folkeskolens skolefritidsordninger 2016 Mål- og indholdsbeskrivelse Mål- og indholdsbeskrivelserne indeholder anvisninger til det pædagogiske arbejde som skal udføres i

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået. Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Værdier for adfærd på Hellerup skole

Værdier for adfærd på Hellerup skole Værdier for adfærd på Hellerup skole Vedtaget af: Skolebestyrelsen Dato: 16.5.2011, justeret 01.09.2011 Udarbejdet af: ledelsen, pæd. råd Side: 1/8 Generelt: Dette værdiregelsæt er gældende for hele skolen.

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018

INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018 INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018 Kompetencefordelingen på folkeskoleområdet Ledelseskompetence Folketingets arbejdsfelt National lovgivning Bekendtgørelse om obligatoriske

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Trivselsundersøgelse enhed1 okt 13

Trivselsundersøgelse enhed1 okt 13 Indhold Indhold... 1 Lokaler og fællesområder... 3 Er du glad for dit klasselokale?... 3 med valgmuligheder... 3 Er der plads nok i klassen?... 4 med valgmuligheder... 4 Er legeområderne på skolen gode?...

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger Dagtilbud og Skole Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger - og arbejdet med pædagogiske læreplaner 1. generation 2009-2010 Indholdsfortegnelse Forord side 3 Baggrund side 4 Vision og målsætning

Læs mere

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får

Læs mere

Tilsyn Balders Hus. For dagtilbudsområdet. Børne- og dagtilbudsafdelingen Kerteminde Kommune

Tilsyn Balders Hus. For dagtilbudsområdet. Børne- og dagtilbudsafdelingen Kerteminde Kommune Tilsyn 2017 For dagtilbudsområdet Børne- og dagtilbudsafdelingen Kerteminde Kommune Balders Hus Tilsynsrapport Daginstitutionens navn: Balders Hus Institutionstype (kommunal / privat): Kommunal Tilsynet

Læs mere

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens

Læs mere

TAK FORDI DU VIL DELTAGE I VORES UNDERSØGELSE OM SKOLER OG SFO ER I SOLRØD KOMMUNE HER KAN DU LÆSE OM, HVORDAN DU SVARER PÅ UNDERSØGELSEN

TAK FORDI DU VIL DELTAGE I VORES UNDERSØGELSE OM SKOLER OG SFO ER I SOLRØD KOMMUNE HER KAN DU LÆSE OM, HVORDAN DU SVARER PÅ UNDERSØGELSEN 1 TAK FORDI DU VIL DELTAGE I VORES UNDERSØGELSE OM SKOLER OG SFO ER I SOLRØD KOMMUNE HER KAN DU LÆSE OM, HVORDAN DU SVARER PÅ UNDERSØGELSEN Hvad gør du? Du begynder din besvarelse ved at kl på pilen i

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Viby Friskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Viby Friskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Viby Friskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 263003 Skolens navn: Viby Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse af datoer for

Læs mere

Trivselsundersøgelse Handlingsplan

Trivselsundersøgelse Handlingsplan Trivselsundersøgelse 2015 Handlingsplan Dato: November 2015 Handleplanen dækker: Amagerskolen Beskrivelse af analysen: I foråret 2015 er der lavet en trivselsundersøgelse på Amagerskolen, hvor alle børn

Læs mere

In INKLUSIONSPOLITIK

In INKLUSIONSPOLITIK In INKLUSIONSPOLITIK Vision I Vesthimmerlands Kommune vil vi samarbejde om, at alle børn kan inkluderes i de almindelige børnemiljøer. Nogle børn vil dog stadig have brug for et specialtilbud. Mission

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik

Læs mere

Pædagogisk tilsyn efteråret 2017

Pædagogisk tilsyn efteråret 2017 Pædagogisk tilsyn efteråret 2017 I Solrød kommune ser vi det pædagogiske tilsyn som en måde at sikre udvikling og kvalitet på tværs af kommunens dagtilbud. Det pædagogiske tilsyn er dialogbaseret, hvor

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Børn, Unge og Læring - december 2018 Indhold Indledning 3 Formål 3 Struktur og rammer for SFO og SFO-klub 3 SFO og SFO-klub og Børne-

Læs mere

TEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet

TEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet TEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ 2018 Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet Forslag til den nye formålsparagraf Dagtilbudsområdet er reguleret af dagtilbudsloven,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi

Læs mere

Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området. Periode: Efterår Dato for sidste årlige tilsyn: 18. august 2017

Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området. Periode: Efterår Dato for sidste årlige tilsyn: 18. august 2017 Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området Periode: Efterår 2018 Dato for sidste årlige tilsyn: 18. august 2017 Dagtilbud: Børnehuset Smølferne Daglig leder: Iman El-Faour Dato og tidspunkt:

Læs mere

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik 2019-2023 Indledning Formålet med Nyborg Kommunes børne- og ungepolitik er at give alle børn og unge mulighed for at udvikle og udfolde sig og blive livsduelige

Læs mere

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1 Indledning I Halsnæs er SFO og SFO-klub en fuldt integreret del af folkeskolen. Det betyder i det daglige arbejde, at lærere og det pædagogiske personale ud fra hver deres faglige baggrund har et fælles

Læs mere

Signaturskolens mål- og indholdsbeskrivelse på fritidsdelen 2015/2016

Signaturskolens mål- og indholdsbeskrivelse på fritidsdelen 2015/2016 Indhold Indledning:... 2 Signaturskolens mission... 3 Konkrete mål- og indholdsbeskrivelser:... 3 Trivsel og fællesskab:... 3 Krop og bevægelse:... 4 Helhed og overgange:... 4 Læring og Science:... 4 Børn

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Vurderer tilsynet, at skolen forbereder eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre?

Vurderer tilsynet, at skolen forbereder eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre? Tilsynserklæring for Friskolen City Odense Skolekode 461079 Tilsynsførende Jørn Christensen Datoer for tilsynsbesøg: Onsdag den 28. februar og torsdag den 1. marts 2018. Desuden besøg og talt med skoleleder

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud 2013/ 14 Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud Liselotte Birkholm. Afdelingsleder Vesthimmerlands Kommune 01-04-2013 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN Dagplejen det gode børneliv 1 indledning Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger som dagplejen i Silkeborg bygger på, og er i overensstemmelse med

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering efteråret kl. Målgruppen for undersøgelsen var elever i 01A, 1B, 1C, 2A, 2B, 2C, 3A, 3B, 3C, 4A, 4B, 4C

Undervisningsmiljøvurdering efteråret kl. Målgruppen for undersøgelsen var elever i 01A, 1B, 1C, 2A, 2B, 2C, 3A, 3B, 3C, 4A, 4B, 4C Det er lovpligtigt at lave en undervisningsmiljøvurdering blandt alle skolens elever hvert 3 år. I Kjellerup skoles trivselspolitik er det formuleret, at der skal laves en vurdering hvert år. Resultatet

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,

Læs mere

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen

Læs mere

Princip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen

Princip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen Princip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen Overordnet princip Skole/hjemsamarbejdet på Byskovskolen bygger på gensidig åbenhed mellem bestyrelse, skole, hjem og elev. Udgangspunktet er tillid og

Læs mere

Frederikssund skolevæsen

Frederikssund skolevæsen Velkommen Aftenens program Frederikssund skolevæsen Slangerup Skole Hvad vil det sige at gå i skole Hvad skal børn kunne når de begynder skole Start i minisfo Om 0. klassen Opdragelse Forventninger til

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Tilsynsrapport, Piletræet, 2009

Tilsynsrapport, Piletræet, 2009 Kapitel 1: Indledning... 2 Lovgivning og målsætning... 2 Faktuelle oplysninger... 2 Kapitel 2: Tilsynets helhedsindtryk... 3 Kapitel 3: Relationer... 3 Kapitel 4: Pædagogisk praksis... 3 Kapitel 5: Ledelse...

Læs mere

Forældrenes samlede tilfredshed med børnenes skole

Forældrenes samlede tilfredshed med børnenes skole 0,9% 6, 22,2% Forældrenes samlede tilfredshed med børnenes skole 2, 10,9% 18,9% 53,4% 50,6% 17,5% 17,6% Forældrenes tilfredshed med børnenes faglige udbytte af undervisningen 0,5% 0,8% 5,6% 8,4% 22,4%

Læs mere

VELKOMMEN TIL UNDERSØGELSEN AF BRUGERTILFREDSHED MED SKOLER OG SFO'ER I SOLRØD KOMMUNE

VELKOMMEN TIL UNDERSØGELSEN AF BRUGERTILFREDSHED MED SKOLER OG SFO'ER I SOLRØD KOMMUNE 1 VELKOMMEN TIL UNDERSØGELSEN AF BRUGERTILFREDSHED MED SKOLER OG SFO'ER I SOLRØD KOMMUNE Vejledning Hvad gør du? Du begynder din besvarelse ved at kl på pilen i nederste højre hjørne. Du bevæger dig frem

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Velkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre

Velkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre Velkommen på Hældagerskolen Informationsfolder til nye forældre Kære forældre At starte i skole er et kæmpe skridt både for dit barn, men også for dig som forælder. Vi har derfor lavet denne folder, da

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Tilsynsnotat Kernehuset børnehave og vuggestue

Tilsynsnotat Kernehuset børnehave og vuggestue Tilsynsnotat Kernehuset børnehave og vuggestue Faaborg-Midtfyn Kommune skal ifølge lovgivningen føre tilsyn i kommunens dagtilbud og dagpleje. Tilsynsforpligtelsen retter sig både mod det indholdsmæssige

Læs mere

Hærvejsskolen STÅR SAMMEN MOD MOBNING

Hærvejsskolen STÅR SAMMEN MOD MOBNING HVAD ER MOBNING? Hærvejsskolen STÅR SAMMEN MOD MOBNING Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver,

Læs mere

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehuset Galaksen

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehuset Galaksen TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehuset Galaksen 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Galaksen Dato for tilsynet: 09.01.-2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen: Leder samt 2 pædagoger

Læs mere

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune 9 Fokus OMRÅDER Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner

Læs mere

Rapport oprettet af Klassetrivsel.dk 29 marts Hanne Jul Yde UMV. Indhold

Rapport oprettet af Klassetrivsel.dk 29 marts Hanne Jul Yde UMV. Indhold Indhold 1 Information Besvarelser medtaget i denne rapport Filtrer på køn Drenge Piger 2 Fysiske: Sikkerhed Er du kommet alvorligt til skade på skolen? Indskoling Valgmuligheder Indskoling Ja 13 13 2 Nej

Læs mere

Munkevængets Skole STÅR SAMMEN MOD MOBNING

Munkevængets Skole STÅR SAMMEN MOD MOBNING HVAD ER MOBNING? Der er forskel på drilleri og mobning. Mobning er systematiske udstødelseshandlinger (kan være både fysiske og digitale), der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller

Læs mere

Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"

Orientering om Undervisningsministeriets Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning Punkt 6. Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning" 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Undervisningsministeriets"Aktionsplan

Læs mere

Tak for i aften! Velkomst v/ konst. skoleleder Ole Vadskær og SFO-leder Irina Kirina

Tak for i aften! Velkomst v/ konst. skoleleder Ole Vadskær og SFO-leder Irina Kirina Velkomst v/ konst. skoleleder Ole Vadskær og SFO-leder Irina Kirina Præsentation af Ålholmskolen v/ Ole Vadskær: De fysiske rammer, skolebestyrelsen, lærerne, samarbejdet, herunder Intra, skolens værdier

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Opdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018

Opdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018 Opdragelse Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018 Oplægget 1) Et følsomt emne svært at vide, om vi har fundet et godt leje 2) En vis enighed om dagtilbuddets og skolens opgaver er en

Læs mere

Trivselspolitik/antimobbestrategi for Hovedgård skole

Trivselspolitik/antimobbestrategi for Hovedgård skole Uddannelse og Arbejdsmarked Hovedgård Skole Trivselspolitik/antimobbestrategi for Hovedgård skole Vision (hvorfor) Skolen er med til at sætte rammen for det gode børneliv. På den baggrund skal der løbende

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I aarhus KOMMUNE UDGIVET AF: Aarhus Kommune Børn og Unge Læring og Udvikling UDGIVET: 2. udgave, juni 2017 COPYRIGHT: Aarhus Kommune Børn og Unge Læring og

Læs mere

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Børnehaven Skolen Morsø kommune Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det

Læs mere

Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016.

Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016. Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016. I Børnehuset Krystallen arbejder vi ud fra Delpolitik for Dagtilbud for Vejle kommune: Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år. Børne- og

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten. Status (selvejende/kommunal/privat) Selvejende Adresse Solbjerg Have 18

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten. Status (selvejende/kommunal/privat) Selvejende Adresse Solbjerg Have 18 Uanmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution Blomsterhaven Status (selvejende/kommunal/privat) Selvejende Adresse Solbjerg Have 18 Leder Jette Blixt Normerede pladser 0-3 år 28 Normerede pladser

Læs mere

Blåvandshuk Skole. Trivsels- og mobbepolitik for børnene på Blåvandshuk Skole, Billum Skole og SFO

Blåvandshuk Skole. Trivsels- og mobbepolitik for børnene på Blåvandshuk Skole, Billum Skole og SFO Trivsels- og mobbepolitik for børnene på Blåvandshuk Skole, Billum Skole og SFO Skolelivet er et fælles anliggende. Både forældre, ansatte og børn har et medansvar for trivselen på skolen. Trivslen er

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever LERBJERGSKOLEN Skolebestyrelsen Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever Maj 2010 Indledning Skolebestyrelsens vision er, at Lerbjergskolen er attraktiv for lokalområdet, dvs. at Lerbjergskolen

Læs mere

Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området

Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området Periode: Efterår 2018 Dagtilbud: Mariehønen Daglig leder: Signe Dall Krossøy Dato og tidspunkt: 3. januar 2019 Konsulent: Susanne Søholt Hvilke

Læs mere

Trivselspolitik for Vejlebro

Trivselspolitik for Vejlebro Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Ordensregler 3. Handleplan mod mobning 4. Elever der forstyrrer undervisningen 5. Mulighed for særlige tiltag 1. Formål Trivselspolitik for Vejlebro Med trivselspolitikken

Læs mere

Tilsynsrapport, Firkløveren, 2010

Tilsynsrapport, Firkløveren, 2010 Kapitel 1: Indledning... 2 Lovgivning og målsætning... 2 Faktuelle oplysninger... 2 Kapitel 2: Tilsynets helhedsindtryk... 3 Kapitel 3: Relationer... 3 Kapitel 4: Pædagogisk praksis... 4 Kapitel 5: Ledelse...

Læs mere

Herstedøster Skole Herstedøster Skole Herstedøster Skole

Herstedøster Skole Herstedøster Skole Herstedøster Skole Værdigrundlag oktober 2010 Herstedøster Skole Herstedøster Skole Værdigrundlag - oktober 2010 Herstedøster Skole Trippendalsvej 2 2620 Albertslund www.herstedosterskole.skoleintra.dk T 43 68 73 00 Herstedøster

Læs mere

Trivselspolitik for Slangerup Skole. 1. Skolen. 2. Klassen. 3. Skole-hjem-samarbejde. Ordens- og samværsregler på Slangerup Skole

Trivselspolitik for Slangerup Skole. 1. Skolen. 2. Klassen. 3. Skole-hjem-samarbejde. Ordens- og samværsregler på Slangerup Skole Trivselspolitik for Slangerup Skole På Slangerup skole er trivsel en del af grundlaget for at sikre alle elever den bedst mulige læring. 1. Skolen Ordens- og samværsregler på Slangerup Skole Man kan sige,

Læs mere

Kvantitativ trivselsmåling/undervisningsmiljøvurdering HLS oktober 2017

Kvantitativ trivselsmåling/undervisningsmiljøvurdering HLS oktober 2017 Kvantitativ trivselsmåling/undervisningsmiljøvurdering HLS oktober 2017 Det sociale liv på skolen, og ikke mindst i klassen, er vigtigt. Elevernes trivsel på HLS er af stor betydning (jf. skolens trivselspolitik

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Uddannelse og Pædagogik. Retningslinjer for pædagogisk tilsyn med dagtilbud Side 1 af 11

Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Uddannelse og Pædagogik. Retningslinjer for pædagogisk tilsyn med dagtilbud Side 1 af 11 Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Uddannelse og Pædagogik Retningslinjer for pædagogisk tilsyn med dagtilbud 2019 Side 1 af 11 Indhold Retningslinjer for pædagogisk tilsyn med daginstitutioner...3 Retsgrundlaget

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen

Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen Strategien er udviklet i samarbejde med skolens børn, lærere, ledelse og skolebestyrelse. Trivsel og fællesskab Glade børn lærer bedst. Sådan siger børnene

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Skolestrategi juni 2014

Skolestrategi juni 2014 Børne- og Kulturforvaltningen Næstved Kommune Skolestrategi 2011 - juni 2014 Indledning Skolestrategien skal tydeliggøre sammenhæng, helhed og retning for skolevæsenets udvikling i Næstved kommune frem

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten Uanmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution Marthagården Status (selvejende/kommunal/privat) Selvejende Adresse Peter Bangs Vej 12 Leder Ingrid Fuglseth Jensen Normerede pladser 0-3 år Normeret

Læs mere

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik 2019-2023 Indledning Formålet med Nyborg Kommunes børne- og ungepolitik er at give alle børn og unge mulighed for at udvikle og udfolde sig og blive livsduelige

Læs mere

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere

Læs mere

1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE at give eleven mulighed for at tilegne sig:

1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE at give eleven mulighed for at tilegne sig: SKOLEN Skolen er underlagt lov om folkeskolen (folkeskoleloven). Skolens mål er således givet med lovens formålsparagraf, der kan læses således: 1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE

Læs mere

Her indsættes et billede af SFO-børn. Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO

Her indsættes et billede af SFO-børn. Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO Her indsættes et billede af SFO-børn Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO Forord af Pernille Schnoor, formand for Børne- og Skoleudvalget 2 Ινδλεδνινγ Kommunalbestyrelsen blev pr. 1. august

Læs mere

Skole og Forældre. Årsrapport for Forældrerådgivningen 2012

Skole og Forældre. Årsrapport for Forældrerådgivningen 2012 Skole og Forældre 24. juni 2013 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvor mange henvender sig til Forældrerådgivningen?... 4 Hvem henvender sig til Forældrerådgivningen?... 5 Hvilke børn henvender forældrene

Læs mere

Vurdering af undervisningsmiljøet på Langå Skole i skoleåret 2010/2011.

Vurdering af undervisningsmiljøet på Langå Skole i skoleåret 2010/2011. Vurdering af undervisningsmiljøet på Langå Skole i skoleåret 2010/2011. 1. Kortlægning af skolens fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø. Langå Skole er en kommunal folkeskole med 587 elever.

Læs mere

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer - Introduktion til samtale mellem skoleledelsen og medarbejderne Baggrund og formål med kompetencesamtalen mellem skoleledelsen og medarbejderen Med

Læs mere

Dialog blandt forældre om inklusion

Dialog blandt forældre om inklusion Dialog blandt forældre om inklusion Gruppedrøftelser Forældre som rollemodeller 1 Forældre som rollemodeller 2 Konfliktløsning Samarbejde Åbenhed Det sociale liv Forældre som rollemodeller 1 Forældrene

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI Ørnhøj Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller

Læs mere