delta er vigtigt = Ændringer i tilstande er alt i nefrologi Nyresygdom kan præsentere sig med STILHED (altså ingen symptomer overhoved!
|
|
- Olivia Damgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nephrlgi ARF (GN se alistair skema) + CRF, URÆMI, AZOTÆMI, HYPERTENSION/ELEKTROLYTTER, NEFRITIS/NEFROTISK SYNDROM = PRÆSENTATIONERNE ER VIGTIGST UDREDNING AF ARF GÅR UD PÅ AT KENDE HEEELE OVERSIGTEN (g udrede fr hvert punkt: prærenal, pstrenal g renal (ATIN, AIN, GN, RENOVASK) + andre (ødem DDx erne = CHF, Cirrse, myxødem etc) Overblik, essens, terminlgi (inkl. Aztæmi + uræmi) Hints delta er vigtigt = Ændringer i tilstande er alt i nefrlgi Nyresygdm kan præsentere sig med STILHED (altså ingen symptmer verhved!) Er fte multifaktrelle 3 sygdmme, man SKAL kunne (g sm er 90 % af alt): akut nyreinsufficiens + krnisk nyreinsufficiens + GN Tænk altid pdeling i sygdmsgrupper (efter nyrerens udfrmning): a) glmerulære b) interstitielle c) tubulære d) vaskulære Frdele: sygdmmene har fte distinkte fællestræk indenfr hver gruppe (fx GN = immunlgiske; interstitielle/tubulære fte txisk/iskæmisk/allergisk etc) Men husk: skade til én struktur i nyren, giver fte skade til andet (grundet pbygningen) Terminlgi Tilstande (løst pdelt efter sværhedsgrad) Aztæmi (bjektivt mål): Ophbning af kvælstfhldige stfskiftestffer (fx kreatinin / karbamid + urea; ) i bldet, der ses ved svigtende nyrefunktin / lav GFR under 30 i egfr, g pt er får prblemer (senkmplikatiner sm nefrgen anæmi etc) Krea (affaldsstf fra musklerne afhænger af muskelmasse) Nb: ved ttalt nyresvigt stiger skrea cirka 100 pr dag Nb: skalaen er på en måde mvendt ekspnentiel dvs en stigning fra 60 til 70 i krea er enrmt farligt (særligt fr unge, hvilket tyder på ekstrem nyreinsufficiens), hvrimd en stigning på ikke er så farligt, da nyren allerede har lidt skade her (særligt ældre vil med tiden få et sådant billede) Essens: unge må ikke have særlig meget kreatininstigning før det er et rødt flag Carbamid (prteinnedbrydningsprdukt ved blødning i GI, anvendes fte krea/carbamid ratien, da krea vil være nrmal, men pga blødningen, vil carbamid stige) Creatininclearence (et mål fr udskillelse af affaldsstf at der kmmer urin ud, er ikke lig med, at affald udskilles i nyrene, g man er ved tvivl nødt til at måle CC) Uræmi (klinisk syndrm): Klinisk betegnelse/diagnse fr det billede man ser ved pt med nedsat GFR / nedsat nyrefunktin (symptmgivende aztæmi), karakteriseret ved knfusin, kløe, træthed, kvalme Akut nyresvigt (AKI) = bør betragtes med samme alvrlighed sm AKS (hjerte AMI): Svær at definere, men definitinerne går fte på, hvr hurtigt aztæmien indsætter g klinikken ;g at nyrepåvirkningen er reversibel (således ved man det fte først retrspektivt) > ny måde at definere på går ud fra A) GFR g B) Urinutput RIFLEkriterierne (RiskInjuryFailurelssESKD) AKI (de første RIF bgstaver kaldes gså stadia IIIIII) > hvis pt enten lever p til Akriteriet eller B- kriteriet (den værste af A eller B, afgør stadiet), vil de leve p til kriterierne fr AKI (alt efter alvrlighed, inddeles de i stadier) A) GFR: Defineret ud fra baseline krea (den habituelle) så er ens krea x1,5 B) Urinutput (se skema) Nb: urinutput er ikke lig clearence (clearence er defineret ved, hvr meget nyrene egentlig cleaerer af affaldsstffer at der kmmer urin ud, er ikke lig clearence) clearence måles vha urinpsamling (creatininclearence) Opdeling (g klinisk tilgang) A1) Prærenal 70% (giv væske uanset m dyshydreret eller reelt hypvlæmi à diagnse stilles retrspektivt g efter Tx begynder nyrene at virke igen var man hurtig nk (prærenal) >< nyrene virker ikke trds 24 dage hydrering = ATIN (se denne) RF Risik pt er (dehydrati) Lavt intake g dårlig smregulatin (ældre + ne/småbørn) Hedeslag
2 Nefrgen (hyperglykæmi, Diabetes insipidus = øget væskeuddrivning) GI (diaré, stmi, ileus, sepsis) Risik pt er fr dyshydrering (3rd spaced) nb: medicin + VÆGT CHF, Cirrse, sepsis, ileus, shck, pancreatitis Udredning Klinisk (VÆGT, MEDICIN + fund: dehydratitegn = hud (nedsat turgr, ral mucsa, kapillær respns); Hæmdynamik (takykardi, hyptensin, rthstati) Bldprøver (hæmknc = Na+, Urea, kreatinin, albumin, hgb) Diurese (str >< lille farve?) Behandlingsprincipper i væske HypNa+: 0,5 mml/l / time (nb: gives bedst via snde!!) Adrgue Madrias frmel (fx NaCl har 154 mml Na+ ind, g sna+ er 170, så vil man skulle fjerne 0,5 mml/l fra pt fr at undgå cerebralt ødem / pntin demyelinisering K+: ( 4 aktuelt s[k+]) x vægt = mængde K+ i mml man skal give pt Tx af prærenale nyreinsufficiens (VIGTIGT) 1) Medicin (fjern udløsende årsag) + Rehydrer (se herver) (nb: hvis nyrefunktin ikke kmmer sig indenfr 34 dage, er det ATIN kan siges sikkert efter 36 dage = anuri) Obs Rhabdmylyse (tag K+ g CK) Obs: Faldudredning (ved FIH) 2) Udred fr prærenal, pstrenal, renal A2) Renal (se detaljer under) 15% GN (præsentere enten sm hæmaturi (> nephritisk) eller prteinuri (> nefrtisk)) Udredning Kliniske tegn: Ødem (nefrtisk), hæmaturi (nefritisk/nefrtisk); Hypertensin (nefritisk); særlige karakteristika (fx IgAGN kmmer hs unge efter infektin, g præsenterer med mnsymptmatisk hæmaturi) Ustix (hæma, prteinuri) > se prtein videreudredning (3 skridt) Bldprøver (Renpulmnale) Bipsi (nefrtisk syndrm g klinisk prteinuri (ca ver 2,0 g), krea frøgning ved unge, AKI ukendt (bs GN) Tx (Man skal kende 3 ting fr at kunne behandle) Histlgi (typen af GN = stks) Præsentatinen (2 stks) hæmaturi/nefritisk/rpgn >< prteinuri/nefrtisk syndrm Primær/sekundær (generelt: prliferativ = sekundær; nn- prliferativ = primær / ukendt årsag) A3) Pstrenal 15 % (bs Cancer / nyresten) (ULnyre fr hydrnephrse + nyrestørrelse) = bstruktin (hvis bstruktin Tx: nephrestmi (perkutant) eller JJkateter (igennem ureter), rengrafi
3 B) Farma (følgende farmaklgiske drugs skal ALTID sepneres ved mistanke m nyresvigt) Hyppige ACEhæmmere/ATIIhæmmere + NSAID (kmbinatinen give en farmaklgisk nefrektmi, da ACEhæmmere påvirker efferente arterile negativt ift GFR, g NSAID det samme med afferente arterile) Typisk pt: Diaré eller pt med risik fr hypvlæmi (gså CHF pt erne bør fjernes i drugs, på trds af ptrapningsprblemet med ACEhæmmere knferer evt med kardilg) Gentamycin / Vancmycin (nb: 1. skud er gratis, men frtsættes med gentamycin, må man mnitrere sgentamycin) Metfrmin (CAVE ved egfr <30, da nyren ikke er i stand til at udskille laktat, hvrfr der skabes laktacidse) Andre klassiske fejl, der SKAL sepneres (da nephrtxiske) Digxin (nephrtxisk) Vancmycin Mrphin (kan ikke udskilles, g giver respiratinsinsufficiens) Li+ Thiazid (virker ikke når egfr < 30 kun furix virker) Udredning (essentielt) Anamnese + bj (inkl. farmaliste) UL (tjekker 2 ting) Afløbshindring (pstrenal nyresvigt) Størrelse af nyre Små (tyder på krnisk nyresvigt) Nb: DM II ESRD, giver nyrehypertrfi pga sukkerpåvirkning af nyrene (hvrfr de er stre, på trds af krnisk nyresvigt) Nrmale (ftest ej syge) Stre (DM II, amylidsis (paraprteinæmierne), ADPKD Bldprøver Hæmkncentratinsprøver Nyreprøver Krea g karbamid (nb: krea kan max stige pr dag ved ttalt nyresvigt) CC (Creatinin Clearence) (når urinutput er gdt, men uræmi stadig findes) egfr (nb: kun gd i steady state, ikke akut) K+ (<6,5 = tilkald hjerteafdelingen Tx: tele + CaCl IV > Resnium à glukse- insulin (GIdrp) à evt dialyse)
4 Tx Nb: tænk ver ætilgien (1) Farmaklgi: Rhabdmylyse (statiner), K+besparende (Thiazid, kalerid, ACE/ANG II), 2) Nyreprblemer Urinstix (prtein eller hæmaturi = hhv nefrtisk eller nefritisk syndrm) Prteinuri: slår denne ud, er det med str sikkerhed prblem Hæmaturi: slår gså ud ved rhabdmylyse (= myglbin er gså rødt) Agas Syre/base (tx med HCO3, men kun midlertidigt) Ttal CO2 (TCO2 = udtryk fr, m de kmpenserer via nyrene) Laktat Årsagsspecifik (prærenal (væske), renal (se detaljer), pstrenal (kir g aflastning) > nb: væske behandling skal næsten alle have Hæmdialyse?: A E I O U (reglen fr hvrnår man skal dialysere) Acidse (giv HCO3 100 ml/time), Elektrlytter (k+ behandl sm verstående), Intxicatin (drugs/farma), O (verhydrering/dyshydrering = ødem, der ikke løses ved furix), Uræmi (frvirring, kvalme, kløe, perikardit) Nb. I den akutte dialysering kaldes dette et akutrør (eller bare rør, sm i vi skal have lagt et rør ) Henvisning til nefrlg GFR < 30 Senkmplikatiner Krnisk nyresvigt: krniske uræmisymptmer g aztæmi i længere tid (+3 mdr) (stadieinddeles efter egfr stadie IV er der hvr nefrlgerne gerne vil se dem = <30 GFR) Patfys: Glmerulær hyperfiltratin = prteinuri > interstitiel inflammatin pga prteiner > fibrse (pga grwth factrs) Æt: 30 % DM II/I > ukendt (frmentlig GN) 20% > Hypertensin 10% (nb: 50 % kendes, g 50% behandles ikke gdt nk basal udredning: hjemme BT måling, ), GN 10%, Pyelnephritis 10% > vaskulit/rheuma 5%, ADPKD 5% Kmplikatinerne Anæmi (nephrgen anæmi) Udredning g Tx (nb: undgå at springe til knklusinen nefrgen anæmi bare frdi du har pt, der har nyresvigt g anæmi) 1) anæmiprøver (type anæmi) 2) Fe2+ infusin (hvis ikke virker, så ej jernanæmi) nyre pt er er gså fte Fe2+ manglende 3) EPOinfusin (bs cancer g applexi risik) 4) Transfusin (nb: er pt nyretransplantatinskandidat, vil man IKKE transfundere dem fr meget pga immunkmplexdannelse) Nb: Nyrept er skal være lidt anæmiske (6,87,5 er ikke fr lavt)
5 Dvitamin prblem = sekundær > tertiær hyperparathyridisme > renal steprse g Phsphat frgiftning ( Ca2+/ PO4; aktivt Dvit) Tx: aktivt Dvitamin (da nyrene j ikke kan lave det inaktive m) Patgenese (nb: Dvitamin er det centrale): 1) Nyren kan ikke mdanne inaktivt (25hydrxy) Dvitamin til aktivt (1,25 hydrxy) Dvitamin à nedsat Ca2+ absrptin i tarmen 2) Nedsat absrptin i tarmen = Ca2+ = PTH (Sekundær hyperparathyridisme) à Osteprse + pga manglende urinclearence (CC, når <30 egfr), vil PO4 phbes 3) Med tiden udvikles tertiær hyperparathyridisme (knstant stimulatin af parathyridea kirtlen i frm af lav Ca2+ = hyperplasi (autnm kirtel) > HyperCa2+ + HyperPTH) = ttal resistent verfr Tx Bldprøverne Dvitamin (aktivt = 1,25 hydrxy Dvit, da det er det, der ikke kan prduceres) PO4 (giver arytmi + aflejringer i kar = verdødelighed) Tx: FGF23 (udskiller fsfat mere) Ca2+ g PTH (hyperparathyridisme Tx Aktivt Dvit (dyrt ift nrmal Dvit) Ca2+ tilskud + Phsphat binder Evt Parathyridectmi CAVE Phsphrhldig mad (alt, der kmmer fra kyver + sdavand) Uræmisk txikatin (<15 egfr) Pat: Ukendt (nb: pt får madlede, hvrfr prteinrestriktin sm er behandlingen, sm regel er selvregulerende) Tx: Prteinrestriktin g evt dialyse Overhydrering Tx: Furix i kæmpedser (250 mg IV) + væskerestriktin (1,5 L / dag) Acidse Tx: HCO3 HyperK+ (nyre (nedsat udskillelse) eller celleprblem (ødelæggelse) Udredning I) UL (samme årsag sm heriver nyrestørrelse skal være 3x6x12) II) Urinstix Prteinuri (håndtering krnlgisk) 1) Urinstix (300 mg) 2) Albumin/kreatinin rati spt urin (begge stffer er hæmkncentratinsstffer, g derfr vil man ved at tage albumin kunne krrigere fr hæmkncentratinen af kreatininen er der fx intet galt med dem, vil de begge følges ad, men er der nget galt med krea, vil den frhldsvist stige mere ved nyreinsufficiens) 3) 24 timers urinpsamling (kan strt set kun lade sig gøre på nyreafsnit) III) Rengrafi (teste enkelt nyrefunktinen) = funktinsfrdeling (afløbsfrhld) IV) Bldprøver tænk kmplikatiner + nyreinsufficiens (Ca2+/PO4, Dvitamin, Agas, crmedta (nklgerne), CreatininClearence (urinpsamling), Krea + urea (Aztæmi) Nefr Behandling (Tx) Knservativ 1) Specifik behandling af cmrbiditet (DM II, hypertensin,
6 Invasiv 2) Prfylaktisk behandling (veldkumenteret er ACEhæmmere (md prteinuri) Nedsat prteindiæt (0,60,8 g /dag) Antihypertensiv behandling (under 130/80 g så langt med man kan kmme) 3) Uræmisk symptmbehandling (se senere fr detaljer) Dialyse (2 typer) nb: dialyse frløb: 1) PD (2år) à 2a) unge: HD + AVfistel >< Ældre: MMN (Maximal Medicatin Uræmi = pt er man vurdere vil have det bedre uden dialyse (ikke kan administrere HD/PD fx applexi) à 3) Permanent kateter PD (hlder ftest max 2 år, 1st chice gdt til unge) Teri: frskellige dialysat væsker kan indgives i abdmen (med frskellig smlaritet, alt efter hvr meget væske, man vil trække) peritneum fungerer sm filter, g væske trækkes ud via tarm/peritneum ud i abdmen efter nget tid, skiftes væsken g prcessen gentages) Typer CAPD (Day time = x4 m dagen) APD (night time) Frdele: gdt til unge, gøres n the g (uden at være bundet i 4 timer til dialyseapparat) Ulemper: Nb: kræver lidt tilbageværende nyreeffekt (altså ikke til ESRD) Peritnitis (smerte + skyet dialysevæske + psitiv cytur- test (sm urinstix bare i dialysatet) = D+R g Tx antibitika (vancmycin eller gentamycin) HD (max 20 år, j længere man trækkes hver dag, des længere verlevelse 4 timer pr gang) Nb: AVfistel (stik aldrig i den medmindre vitalindikatin må ikke inficeres) nb: må ikke pulsere (ring kar kir, hvis den gør) Transplantaitn (20% er på transplantatinslisten udelukkes: hjertesyge, immunprblemer/ latent infektin fx HIV, TB etc, cancer) à kmpliktiner: livslang immunsupressin Næsten alle kan give nyre til hinanden i dag (prblem: antal transfusiner man har fået) Nb: Gamle nyre tages ikke ud (medmindre prblem fx ADPKD) Hypvlæmi (2 typer) Typer (nb: man kan være dehydreret g ødematøs = dyshydrering) 1) Reel (blødning + dehydrati) 2) Pseud (= dyshydrering fx CHF, Leversvigt = 3rd spaced) > nb kan stadig være dehydrerede!! Tegn g paraklinik Reelhypvlæmi (hæmkncentratin: ses på albumin, hgb g krea der alle stiger; bj: mundtørhed, hudturgr, hypvlæmi, palpitatiner etc) Dyshydrering (ødemer) Syndrmer (nefrtisk: DM II g GN >< nefritisk: altid GN) Akut nefritisk syndrm (Hæmaturi>>prteinuri): Akut indsættende makrskpisk hæmaturi; hypertensin; aztæmi (+/ mild- mderat prteinuri; evt let finger ødem (fte milde, invlverende fingre ikke deklive)) Nefrtisk syndrm (4 symptmer i kæde) (prteinuri sjældent hæmaturi i så fald blandet syndrm): høj prteinuri/albuminuri (+3,5 g/dag) à hypalbuminæmi à ødem (strt g deklivt pga lavt klidsmtisk tryk) à dyslipidæmi (fte minimal change GN eller FSGS, pga leveren ved lipgenese prøver at danne mere prtein) Andet Urin (nyren er sm en måler fr perfusinen kmmer der urin, er BT fint) Oliguri: Diurse < 500mL/døg (nrm = 1mL/kg/min = ca. 1,5 L/dag) à liguri er grænsen, fr hvad man kan prethlde ver længere tid Anuri: Ophør af diurese (meget sjældent Prteinuri: Prtein i urinen (albumin) Mikralbuminuri (endkrinlgisk betegnelse = måler kun albumin = albuminuri ) ( mg/ml) à prteinuri (Nefrlgisk betegnelse fr prteinuri måler ikke KUN albumin) (ver 300 mg/ml) à Nefrtisk syndrm (> 3,5 g/l/døgn + kliniske tegn/bikemiske tegn) à Svær prteinuri UNa+ (urin Na+) > altid dårligt tegn, hvis Na+ i urinen (ATIN eller SiADH)
7 Kliniske fagtermer et rør (CVK der anlægges til akut dialyse) Renpulmnale prøver (udredning af GN, vha bldprøver, der tager vaskulit årsagerne (der fte rammer lungerne heraf pulm ) ANCA: Wegener (Canca), Mikrskpisk plyangit (Panca), Churgstrauss ANA: SLE, Sclerdermi AntiGBM (gdpastures) Mkmpnent (Myelmatse + Amylidsis) Obs: 10% har letkæde = Mkmpnent i urinen skal gså tages Tørvægt (den vægt pt har før verhydrering anvendes til at sætte dialysen på, hvr meget, der skal tappes) Autrtransfusin: Sepsis >< CHF (løft pt s ben g se, m det bliver bedre med vitalparametrene gør det dette, er det sepsis) Hæmkncentratin (se herver) MMN (Maximal Medicatin Uræmi) = alternativ til HD / PD, hvis pt ikke kan administrere det (fx applexi) Nefrlgisk henvisning (hvrnår) egfr < 3040 ml/min (alle) egfr 30/40 60 (hvis ver 70 år = nej >< hvis under 70 år = ja) Alle hurtige fald i egfr g/eller nefrgene kmplikatiner Præsentatiner (symptmer/fund) Uræmi Def: Symptmgivende aztæmi (= ikke nødvendigvis akut nyreinsufficiens, da andre rgansystemer kan give samme billede) Patfysilgi (uræmi sm følge af nyreinsufficiens) Uanset årsag (se nedenfr), vil nyrene miste evne følgende (dg i frskellig grad, alt efter årsag): Udskille/metablisere stffer = phbning af affaldsstffer (det vides ikke hvilke stffer, der er særligt farlige, men der arbejdes på det) Kvælstfindhldige (kreatinin, carbamid etc) = bimarkører ( aztæmi ) Fsfat (= relateret til høj dødelighed) Syre (H+ phbes = acidsis) Andre txiner (EUTWG rapprten) > CNS påvirkning (mtågethed), txisk sekvestrering i hud (kløe) RASsystemet: Hypertensin EPO: Anæmi Prteinuri: Nedsat albumin Evne til at regulere ekstracellulærvæskens sammensætning (K+ phbes, Na+ tabes etc) = ødem Metablisk knsekvens (insulinresistens, inflammatin) ANAMNESEN (alder, køn, tidligere, årsag til henvendelse) g OBJEKTIV UNDERSØGELSE, samt evt. paraklinikken, frtæller dig hvilken type der skal undersøges fr først! Uræmi (akut g krnisk afhænger blt af, tidsfaktren med nyresvigtet): Følgende ses fte først ved terminal uræmi (ESRD / Krnisk nyreinsufficiens grad 45), men der kan være tegn på det ved akut uræmi Tidlige tegn (akut uræmi) Træthed* Hypertensin Hud med kradsningsmærker* Omtågethed / CNS (PO4, ammnium i hjernen) = KONFUSION Senere tegn (Krnisk Uræmi) GIsymptmer (appetitløshed + vægttab + træthed, kvalme, mundtørhed, gastritis) Træthed, Hud g kradsmærker, Omtågethed Øget blødningstendens Gynækmasti Plyneurpati g CNS påvirkning (sent) Renal stedystrfi (pga hypca2+) > sekundær g senere tertiær hyperparathyridisme (høj PTH nedbryder gså knglerne) Evt Hjerteinsufficiens (ødem) g pludselig død (hyperkaliæmi = hjertestp) Perikarditis Overhydrering lungestase (g ødem) Bikemiske (phbningspræget) Akut uræmi Aztæmi (phbning af kvælstf) Acidse g Hyperkaliæmi Krnisk uræmi suppleres med: Anæmi (EPOprduktinen) Malnutritin (nedsat palb) Hyperkaliæmi g acidse (da H+ g K+ prduceres g nrmalt skal udskilles, men hvis nyren ikke kan, phbes de) = dvs gså hypcalcæmi, hyperphsphtæmi Sekundær hyperparathyridisme (nedsat Dvitamin prduktin g udskillelse af Ca2+) à Renal stedystrfi (Dvitamin + Ca2+ mangel) Terminal uræmisk syndrm (alle er tegn på, at man måske skal verveje dialyse snart) Symptmer / klager (g deres evt. behandling):
8 Træthed Hudkløe (årsag: simple svar er affaldsstffer, men egentlig kan der være flere årsager): a) hudtørhed grundet dehydrati à fugtcreme b) fsfatphbning à kstråd g fsfatbinder c) affaldsstfsphbning à dialyse d) nervebetændelse / plyneurpati (kan give særlig slem kløe) à gabapentin e) Femangel (ukendt årsag, men når de får jern retter kløen sig ngle gange) Nedsat appettit Ersiv gastritis à prteinpumpehæmmere Metalsmag Andre: Omtågethed Tegn (bjektivt) > hvad mistes + hvad phbes (sm nyren nrmalt ellers udskiller) + hrmn prblemer sm nyren nrmal prducerer) Almen tilstand: Hud: kradsmærker, gusten / kedelig /grå; tør hud Lugt: fetr (særlig lugt ud fra munden) Hydreringsgrad Overhydrering (ødem deklive ; lungestase/pleuraeffusin; ascites ; meget sjældent hjerneødem) Dehydrering (pkncentratin af stffer i bld Neur Plyneurpatier (kramper!) sent = cma g universielle kramper Generelt langsmme /svært at fkusere (ses særligt tydeligt ved børn) Hjerte Arthersclersis ; arytmitendens uafhængigt af elektrlytbalance (verdødelighed ved hjertedød allerede ved GFR under 50) ; Hyperkaliæmi g langt QT (g pludselig hjertestp) Pericarditis (tør til at starte med, g SKAL dialyseres inden den bliver våd = våd er klassisk med fremadbøjet pt, åndenød, g tydelig halsvenestase) Vaskulære calcifikatiner ( mere kngle i kar end i knglerne ) GI Gastritis ersiva g nedsat appetit (se disse) Endkrinlgisk Alle Manglende Dvitamin prduktin à hypca2+ à Sekundær (g ikke behandlingskrævende, da Ca2+ er lav g PTH gså er lav) hyperparathyridisme à kan prgrediere til tertiær hyperparathyridisme (med høj PTH g høj Ca2+! = kan bidrage til renal stedystrfi) Børn: nedsat vækst g sen pubertet Mænd Gynækmasti Sterilitet Kvinder Næsten helt sterile (amenrhé, g hvis de bliver gravide, skal de dialyseres HVER dag fr ngen chance fr barnet at verleve i det txiske uræmiske miljø abrterer fte i 3.mdr) Hæmatlgisk Anæmi (grundet manglende EPO) = svimmelhed, bleghed, træthed, åndenød g lavt hgb Øget infektinstendens (muligvis grundet tab af Ig ere gennem urinen); mundtørhed bidrager gså til dette Øget trmbsetendens (grundet tab af kagulatinsfaktrer i urin) à thrmberisik! Paraklinisk Bld: Hyper K+, Hyp Ca2+, Hyperfsfat, HyperH+ (acidsis) Aztæmi Ultralyd: Små nyrer (skrumpenyrer) Tx (Symptmatiske SKAL KUNNE = ben nr 3 i behandlingen af krnisk nyreinsufficiens ) Nefrgen anæmi à Jern først siden evt EPO (gives ikke så fte til ældre, da der er x2 risik fr applexia cerebri) ældre kan mdtage bldstransfusin (behandles generelt højt, ved hgb 67) Renal stedystrfi (grundet manglende mdannelse af Dvit) Kan prøve med ikkeaktivt Dvitamin i starten à virker fte ikke, så man går ver til aktivt Dvitamin (Ca2+tilskud har lille / ingen effekt) Hvis tertiær (men ikke sekundær) hyperparathyridisme vil man fjerne parathyridea (hvis ung / frisk til OP), eller give Cinacalcet (Ca2+ blkkere) (hvis gammel, g ikke kan klare OP) Hyperfsfatæmi Kstråd Fsfatbinder MED madindtag (så det bindes g ikke kmmer ver i bldet) Acidsis Kst (nedsæt kød/prtein, der danner syre) NaHCO3 (gør gså, at man taber K+) Overhydrering Kst (nedsæt væskeindtag + nedsæt saltindtag) Lpdiuretika (hjælper gså på hyperk+) HyperK+ Kst (ingen jrdbær eller anden frisk frugt de kmmer fte ind med hjertestp efter jrdbærsæsn) K+binder (resnium)
9 CAVE ACEhæmmer (kan inducere hyperk+) K+besparende diuretika (spirnlactn) Akut: GIdrp (glukse/insulin drp = fjerner midlertidigt K+) Evt. dialyse i ekstremer Ødemer Akutte differentialdiagnser (hurtig vægtøgning) Hyppige: Nefrtisk syndrme (lavt cllid smtisk tryk) eller Nefritisk syndrm (dg anderledes fingerødemer = ikke så udtalte) Nefritisk syndrm (mild) Hjerteinsufficiens (stase g udsivning grundet pumpesvigt) Andre: Erysipdas, allergisk reaktin Krniske differentialdiagnser Hyppige: Hjerteinsufficiens, nefrtisk syndrm, lever chirrse Sjældnere: Krnisk nyre sygdm, Bivirkning til lægemidler, graviditet, myxødem, sepsis (kapillærleak), Lymfødem (fjernelse af lymfekirtler ved OP, elephantiasis), erysipedas, anafylaxi/allergisk reaktin Mønstre (typiske præsentatiner) Pyelnephritis: triade (feber, nyrelgeømhed g lin pain) + meget alment utilpas, tidligere UVI Urlithiasis (g ADPKD): Hæmaturi + kliksmerte i flanken ; Dx ultralyd g spiral CT; Tx skab afløb (nefrstmi) g udred Cancer: mnsymptmatisk makrskpisk hæmaturi (evt. smerte, evt palpabel masse) Nephrtisk syndrm (80% GN ellers DM nefrpati eller hypertensin): +3,5g prteinuri + en af kriterierne (hypalbuminuri. Dyslipidæmi, deklive ødemer) Nephritisk syndrm (100% GN ekstrakapillær): hæmaturi (evt. + prteinuri) + ødem (ikke så strt, fte på fingrene bare) + hypertensin + liguri Uræmi: vægttab/nedsat appetit; kradsmærker/hudkløe; træthed; mtågethed +/ andre symptmer Bikemi Akut: høj krea, acidse, hyperk+ Krnisk: høj krea, acidse, hyperk+, lav Ca2+/høj fsfat ATIN: høj krea + a) intensivt syge pt (sepsis, OP, etc); ældre med kredsløbssvigt/sepsis b) ældre FIH med rhabdmylyse AIN (medicin eller allergi) GN Minimal change (svært nefrtisk syndrm, ved børn 80 % af GN ellers vervej FSGS) IgA nefrpati: Ung mand (50% hæmaturi ved febersygdm fte øvre luftvejssygdm; 3040 % prteinuri ; 10 % hypertensin, uræmi, nyreinsufficiens, hypertensin Endkapillær: barn med tidligere streptkk (s. pygenes) halsbetændelse Ekstrakapillær: Rheuma/vaskulit ARF Opdelt Prærenal: Ældre, FIH, dehydreret + traume/frbrændt + serne (nefrse, chrirrse) Renal/pstrenal: Tænk hvis ikke Prærenal = UL/spiral CT (pst) Tankehints Anuri / helt manglende puls à renvaskulær årsager Meget højt bldtryk à malign hypertensin Multirgan infektin/sepsis à ATIN Symptmer fra flere rgansystemer à Rheuma (GN / vaskulær) Str prteinuri (eller hæmaturi) à GN Nye drugs à AIN Tidligere infektin (streptkk, syfilis, HIV, Hepatitis B/C, TB) à GN, AIN Cancersygdm à Myelmnyre Hæmaturi + prteinuri IgA Prteinuri: GN Hæmaturi: urlgi (sten, traume, infektin, cancer) nefrlgi (AKPKD, hæmaturi kan gøre ndt, GN) Prærenal > ATIN (Fald i hjem) Sygehistrie (ftest) Ældre persn fundet i eget hjem, ligget længe Udredning (DDx) 1) Faldudredning Synkpe Vaskulær (rthstati, vasvagal, etc) Hjerte (AVblk, AFLI, AKS) Blødning (anæmi/svimmelhed) 2) skadeudredning (fra faldet) Medicin: AKbehandling? (altid CTc) Hvedtraumer (CNS påvirkning?, CTc?) 3) Kmplikatinsudredning (efter at have ligget der i timer til dage) Nyre
10 Tx A) Dehydrati (prærenal) B) Rhabdmylyse (txisk ATIN) Infektin (sepsis) Blødning Medicin administratin Alkhl Rhabdmylyse (DDx: muskeltraume, cmpartment med revaskularisering, ekstremt muskelarbejde, status epilepticus, malign hypertermi, statinbivirkning ekstremt sjældent): Væske (36 L) + evt dialyse Behandl evt udløsende årsag Spaltning hvis cmpartmentsyndrm Fjernelse af txisk agens Sygdmme (detaljer m det, der mangler) Renal failure (Akut g krnisk) Essens: Udred præpstrenal (generelt) Præ: er der tegn på dehydrati? (hæmknc af resten af bldprøver eller kun krea der stiger (= taler imd dehydrati), hgb, IHS Pst: Ustix (bld?), smerter?, UL nyre (hydrnephrse?) Renal: UL nyre (stre eller små = krnisk/akut) + meget mere AKI (acute kidney injury) / ARF (acute renal failure) (Akut Uræmi (klinisk)) Generelt: Definitin: (STIGNING I KREA/aztæmi!!!! indtil mdsatte er bevist, er det ARF) Svært at definere (fte sættes der lighedstegn mellem akut uræmi g ARF, dg kan akut uræmi (klinisk præsentatin) være andet end ARF) Renal Failure er fte ikke symptmgivende før (meget) sent, g eneste tegn på det, er derfr kreatininstigning / sænkning i GFR (nb: ældre med dårlige nyre, men tilsvarende lav kreatinin dannelse grundet lav muskelmasse, vil ikke vise stigning i kreatinin). Ændring i kreatinin/gfr kan være akut (ARF) eller krnisk (CRF) alt efter hvr længe persnen har haft det. Er i de fleste tilfælde MULTIFAKTOREL (altså ikke bare prærenal, men kan have kmpnenter af alderdm etc, der gør, at krea stiger) Om der er tale m AKUT eller KRONISK nyreinsufficiens, afgøres ved: at se m skrea pludselig har ændret sig, eller m der er gået et stykke tid at se m nyrefunktinen vender tilbage efter behandling (altså, at det er reversibelt hvis de behandles hurtigt selvfølgelig er mange af dem ikke reversible, hvis man venter fr længe) Andre bldprøver g tegn på krnisk uræmi UL > hvis der er skrumpenyre (vides det er krnisk) Ætilgisk/memteknisk kan pdeles i prærenal (svigtende perfusin skadestuearbejde; hyppigst 75 %), pstrenal (bstruktin urlgi; sjældent 5 %) g (peri)renale (intrisiske NEFROLOGISK! 20 %) NB: det er en gd idé at tænke nefrlgiske sygdmme igennem sådan her, men alle nefrlgiske sygdmme kan ikke præsentere med akut nyreinsufficiens derfr står der kun sygdmme, der kan netp dette: Prærenal (perfusinsprblem; 80 %; reversibel, kan blive ATIN) Hypvlæmi Hjertekredsløbssvigt Renalt (nefrlgi, 20 %; reversibel hvis dygtig) ATIN (80 % af renale; 50 % dør, grundet grundmrbus) / ATN Txisk Iskæmisk ( shck nyre evt udviklet fra prærenalt) Akut GN (5 % af renale) Endkappilær (pst streptkk) Ekstrakapillær (halvmåne) (rheuma) Akut interstitiel sygdm Akut interstitiel nefritis (AIN) Pyelnephritis (Kan blive recidiverende g krnisk!) Andet (cancere) Hæmatlgiske årsager Akut renvaskulær sygdm (fte går ver i uræmi fiftyfifty ca) Makrvaskulær Mikrvaskulær Andre (præeclampsi, Plycystisk nyresygdm etc) (akut debut af krnisk ikkekendt nyresygdm) Vaskulit DM II, ADPKD Pstrenalt (urlgi, 5 %) Supravesikalt (bilateral evt. ennyret pt) Infravesikalt Uræmi er en klinisk betegnelse fr en patient (det kliniske billede), der har nedsat nyrefunktin >< Aztæmi (det bikemiske billede ved persn med uræmi à carbamid g krea) De fleste ARF ere er reversible, men er man ikke hurtig nk, kan de blive krniske Tænk på de ting, sm nyren nrmalt gør, g gå mdsat Akut: Nrmalt skal K+ g H+ udskilles (disse phbes) + nrmalt skal Ca2+ reabsrberes g PO4 ud (Ca2+ mistes delvist gså pga Dvit prblemer, g fsfat phbes) Krnisk: EPO (anæmi) + Dvit (Ca2+ mistes = steprse) Dx (essens) Anamnese/bj (Akut >< krnisk? påvirket, almen tilstand præsentatin I eller II?)
11 Prgnse Paraklinisk Bldprøver (akut><krnisk) UL à rengrafi (evt med ACEhæmmer ved mistanke m nyrearteriestense à bipsi Afhænger af a) alvrligheden af sygdmmen (fx er der høj dødelighed ved ATIN g renvaskulære sygdm) b) hurtigheden af diagnsen g behandlingen (så det ikke bliver krnisk uræmi) Typer (ARF kan pdeles i prærenale, pstrenale g intrinsic / perirenale): I ) Prærenal (Perfusinsprblem) à Tilkald skadestuen Generelt: Disse er hyppige (75 %), g ses typisk i skadestuen, efter FIH (fald i hjem), grundet hypvlæmi (dg findes andre årsager gså) à skal ALDRIG have nefrlgisk tilsyn (medmindre ATIN udvikles) Patfysilgi Er i tidlige stadie ftest reversibel: Lavt fødetryk (BT) til nyren igangsætter mekanismer, fr at vedligehlde GFR (a) autregulering via prstaglandiner (CAVE: NSAID) b) renin/ang II/ald systemet (CAVE: ACEhæmmere)) Ved prærenalt ARF er fødetrykket lavt nk til at GFR REVERSIBELT falder = akut uræmi (nb: à Hvis den nedsatte perfusin frtsætter fører det til liguri/anuri g IRREVERSIBEL shcknyre /iskæmisk ATIN) Årsager 1) Hypvlæmi (let frm fr ARF/uræmi, meget hyppig!, skal ikke ses af nefrlg) DDDH (diaré, diurese, dehydrering, hæmraghie): Dehydrering (hyppigst, ældre patienter efter FIH mange årsager = fr lidt indtag/fr meget udskillelse) Gastrintestinelle tab (pkast/diaré) Sekvestrering af større vlumina (sjældent, men mere alvrligt = større frbrænding, akut pancreatitis, peritnitis, større traumer) 2) Kredsløbssvigt Hjerte/kredsløbs svigt Pumpeprblemer (hjertet): Hjerteprblemer (CHF, Iskæmisk hjertesygdm etc) Svær sepsis/infektin Ødem (3rd spaced væske; serne) Nefrtisk syndrm, cirrhsis, gastrsis, Hepatrenalt syndrm Drugs (verbehandling med: diuretika, antihypertensiva, vasdilaterende stffer, NSAID, allpurinl) = frværrer hypperfusin af nyre (intrarenal vasknstriktin), ACEhæmmere Stense 3) Andet Renal arterie stense (arthersclersis ftest ellers embli etc) eller Fibrmuskulær dysplasia (kvinder) ; hepatrenalsyndrm Renal Vasculare Disease Makrvask (arteriel eller venøs stense/kklusin + artadissektin) Mikrvask (HUS/TTPsyndrm, arteremblisk (klesterlemblisyndrm), sclerdermisk kirse, malign hypertensin Intrarenal vasknstriktin
12 Dx Tx Farma (ACEhæmmere, NSAID, calcineurinhæmmere) ANAMNESE (tidligere!), BT, hydreringsgrad (fx tegn på dehydrering ved hypvl, eller verhydrering ved CHF) Paraklinik: Bld: Højt Na+, højt Hgb (dehydrering), højt kreatinin (SAMMENLIGN med tidligere afgører m det er krnisk eller akut nyreinsufficiens) Urin: lavt indhld af Na+ (men tager lang tid at udføre! = ikke tid) Ultralydscanning = nrmal (differentialdiagnse = DDx) >< krnisk nyreinsufficiens = ses skrumpenyre >< bstruktin = ses hydrnefrse) Generelt: Detaljeret Nb: Akut Senere Giv væske indtil diurese (hypvlæmi>kredsløbsprbles CHF) = nyrefunktin retter sig meget hurtigt (>< hvis den frtsætter til ATIN) Sepnering af evt. drugs Årsagsudredning (g fjerne/behandle udløsende årsag) Hypvlæmi: Mild (dehydrering): væske + årsagsudredning Svær (blødning, sekvestrering etc): væske, men frsigtigt (evt specialbehandling fr alt efter ætilgi) Kredsløbsfrstyrrelser (kmplex behandling CAVE: ACEhæmmere g NSAID må ALDRIG gives! (se patfysilgi) II) Intrinsic kidney disease (IKD)/ (peri)renale NB ADPKD g akut debut af ikkekendt krnisk nyresygdm) à tilkald nefrlger Generelt Hér skal nefrlgerne først muligvis tilkaldes Langt ftest ATIN Tænk: hvilke enheder består nyren af, g hvad kan ødelægges? Tubuli à ATIN (tx >< iskæmisk) + plycystisk nyre (se denne) Kar (affarent/efferent) à Akut renvaskulær sygdm Glmeruli à Glmerulnephritis Interstits à Nephritis Andet: Akut debut af krnisk nyreinsufficiens etc Tænk: ATIN (80 %) = ekstrem hyppig (ANAMNESEN afslørrer) >< alt det andet Opdeling 1) Tubulinekrse /ATIN Akut Tubul(Intestinelt) Syndrm (længerevarende txisk ekspnering af nyrene)/ ATN 80 % Generelt Patfysilgi Prærenal hypperfusin /txisk påvirkning > infarkt/iskæmi i tubuli celler > flækker af g tilstpper tubuli = ATIN (da nyrerne nu ikke kan filtrere) Tilstand persisterer i peride (36 uger!!!), selvm udløsende faktrer fjernes Patlgi (histlgi) = meget diskrete fund Tab af børstesøm i prximale tubuli kringledannelse af ngle tubuli Let interstitiel inflammatin Opdeling A) Txisk (kaldes IKKE shcknyre fte ikke så syge patienter) Årsager Farma (fx aminglykcider, cisplatin) Kntraststf (røntgen) nb: pt skal være nyrepåvirket til at starte med (nrmale flk har ingen txisk reaktin til det dg kan der være allergisk, er ikke giver ATIN) Pigment (Rhabdmylyse à Myglbin (g muligvis stre mængder af Hgb) fte efter FIH, hvr pt har ligget længe med tryk på muskel ; str traume ; slangegift ; elektrisk stød) Frgiftning (metanl, kølervæske) Myelmatse B) Iskæmisk (kaldes shck nyre fte SVÆRT syge patienter fra ITA) Svære medicinske = ITA(sepsis/ekstrem hypvlæmi eller dehydrati ; fte pga diuretika se denne = fte videreudvikling fra prærenal til ATIN) Svære kirurgiske (str OP, med lavt BT længe) evt bstetriske sygdmme Varighed g kmplicerende faktrer Nrmal varighed: Typisk 36 uger (mindre ved børn, mere ved ældre/ pt er hvr udløsende årsag ikke behandles), på TRODS af behandling!
13 Kmplicerede faktrer (frlængende g/ eller frværrende) generelt det samme sm udløsende årsager = txisk / underperfusin (at de er røv dårlige pt er) = hvis årsag ikke rettes: Ernæring g livsstil: dårlig ernæringsstatus, Dehydrering, elektrlytderangering (K+, Mg2+) + hypertensin Farmika: Txiske farmika Infektin: Sepsis; dehydrati, hypperfusin/hyptensin Andet: myglbinuri (rhabdmylyse), hyperurikæmi, rgansiske pløsningsmidler Kendetegn (LAVT URIN OUTPUT + høj UNa+): Pt: 3 faser 1 (ligurisk fase): intiatinsfase (let nedsat urinprduktin, lige efter OP/medicinsk/bstetrisk str ting) à Tx: Wait n see (+ prfylaxe) ; i den peride, hvr man ikke ved m nyrecellerne har taget skade eller ej ( venter på, at de flækker af g stpper tubuli til ) 2 (anurisk fase): Maintainence fase = liguri (evt anuri) (lavt urinutput) à Tx: Hér de er syge = dialyse (?) (varer 36 dage, p til 3 uger), g behandlingen er frskellen mellem liv g død! (kmplikatiner: lungeødem, hyperk+, metablisk acidse) 3 (plyurisk fase): Recveryfasen = Plyuric (højt urinutput 3L/dag, grundet midlertidig manglende kncentratinsevne, når pt er kmmet sig ver ATIN) + øget infektinsrisik (25 % dør af infektiner i denne peride) à Tx: VÆSKE Prfylaktisk behandling: Væske væske væske (udrens txin) Nacetylcystein (sm md paracetaml, men hjælper gså her uanset årsag) Dx ANAMNESE (fte plagt: fx ITA patient, FIH med uræmi udvikles til ATIN etc) + klinik (lavt BT) Obj u.s. (cmpartmentsyndrm! rhabdmylyse) Paraklinik (+ SAMTIDIG behandling) Bld: Pmyglbin (evt i urin Umyglbin) g creatin kinase (ikke hjerteenzymet men den nrmale) Nyretal (skrea, K+, Ca2+) + aztæmital + de hurtigt reagerende krnisk uræmi tal (Ca2+, PO4) = Stigende pkrea (fte 100 pr dag), stigende carbamid g K+ Faldende/nrmalt Na+ (ddx: prærenal), Nedsat Hgb; BenceJnes prtein Urinstix, Ultralyd er fte nrmale Urin Na+ (eneste sygdm, hvr denne stiger!) Evt. bipsi (nb: kan bløde MEGET) g urinanalyse (høj Na+, lav krea) Tx Behandl grundsygdm / årsag (ATIN kan persistere ver de 6uger, hvis dette ikke helbredes fx kirurgisk sanering) Behandl uræmi Knservativ (hvis muligt) Rehydrering + diuretisk behandling (furix eller burinex intet andet) CAVE: K+tilskud (Anvendes typisk ved den ældre kvinde lige på vippen med nyrene, med liguri ikke anuri = fase 1) = nyrene er lige på vippen, men kan kmme sig af sig selv) Dialyse: Ved verhydrering, hyperkaliæmi, uræmisk intxikatin Behandl evt. kmplikatiner (se krnisk uræmi) Prgnse 3040 % helbredes >< 5060 % dør (resten ca 10 % udvikler krnisk uræmi) 2) Glmerulnephritis (se gså GN under prteinuri se under GN) 5 % Årsag (eneste GN er, der kan give akut nyreinsufficiens er dem, der har mulighed fr at være RPGN dvs laaangt ftest ekstrakapillær, men ptentielt gså alle de andre prliferative) Ekstrakapillære/halvmånenefritis (Rapid prgress GN) > nb Anuri! Se detaljer ved GN Andre (mindre sandsynlige) Endkapillære (akut prliferativ GN)) Oftest: Pstinfektiøs (S.pygenes eller anden streptkk = mlecular mimicry), men andre virale, parasitlgiske g bakterielle årsager er beskrevet. Mesangiprliferative (g IgAnefrpati) SLE Kendetegn Udeluk nephrtisk syndrm (24 timers urin / spt test) hvis prteinuri à aggressiv
14 Røde bldceller i cylinder 3) Akut Interstitiel sygdm Årsager 1) Akut Interstitiel nephritis (AIN) Generelt Def: Inflammatin af nyreparenkymets støttevæv (evt invlverende tubuli), ftest grundet allergi (fte imd drug) à alvrlig ARF (kan til frveksling lige ekstrakapillær GN) Epi: Ca 10 % af bipsimateriale ved akut nyrepåvirkning; ukendt incidens Klassisk triade: feber, eksantem, esinfili (+ dårlig nyrefunktin g lige (ca 14 dage siden) fået et nyt drug (fte antibitika eller NSAID) Patgenese: Immunlgisk? (IgE = hypersensitivitetsreaktin?) Årsager MedikamentielAllergisk (70%) Antibitika: Penicillin/cephalsprin/rifampicin/quinlner (ciprflxacin), sulfnamider Diuretica: Fursemid, thiazider, allpurinl Andet: NSAID (ikkeallergisk mekanisme: Analgesi- nefrpati, der giver papillær nekrse), PPI ere (fx meprazl) Infektinsrelateret (15 %) Infektin (difteri, (shigella) streptkk m.fl. = mlecular mimicry?) Andet: Hanta virus, leptspirsis, HIV, leginella m.fl. Autimmun/rheuma (1 %) sarkidse, sjögrens, SLE Idipatisk (8%) Andet: grøn fluesvamp i scandinaviske lande (bliver næsten altid krnisk uræmi) Patlgi / histlgi Ødem, mnnukleære celler (krnisk inflammatin?) Dx Kendtegn symptmer / tegn Akut nyrepåvirkning (aztæmi) + agens (få uger) à Feber; eksantem (evt prteinuri <1g) Tidligere: Fancni, RTA (renal tubulær acidsis) Paraklinik Urinanalyse: esinfile, leukcytcylindre Bld: esinfili, IgE Tx (ingen randmiserede studier findes) Generelt = sepnering af agens (infektin = behandl; medikamentiel = fjern drug 90 % respnderer til dette; autimmun = prednisln?) 2) Pyelnephritis Generelt: Kan udvikle sig meget hurtigt til sepsis (20 %) = skal behandles aggressivt Risikfaktrer: Vesicurethral reflux (kngenit); diabetes eller anden immunsupressin; bstruktin (fx BPH), fremmedlegeme (KAD) Årsag Hyppigst: infektin betinget af hæmmet nyreafløb (UVI) i mand (BPH) med diabetes Børn: Kngenit misdannelse (VUR Vesic Uretal Reflux) Fertile kvinder: graviditet = EKSTREMT FARLIGT Ældre: infravesikal bstruktin (fx BPH) Kmplikatiner Sepsis (20%) Krnisk pyel Nephritis (gentagne infektiner kan resultere i arvævdannels = bstruktiv nefrpati à ESRD) 3) Infiltrativ sygdm (leukæmi eller lymfm med massiv celleinfiltratin) 4) Myelmatse (Bence Jnes prtein) Kendetegn Pt: Ny agens + nyrepåvirkning (krea frhøjelse) à Ofte feber + udslet (AIS), cancer Paraklinisk: Frhøjede leukcytter/esinfili 3) Renvaskulære årsager (se nedenfr fr detaljer) Mikrvaskulære (afferente/efferente arteriler m.m): Arteremblisk nyresygdm (eller klesterlemblisk syndrm)
15 HUS (hæmlytisk uræmisk syndrm)/ttp (Thrmbtisk thrmbcytpenisk purpura = grundet subtype af E.cli) Sclerdermi / malign hypertensin DIC HELLP (bstetrisk kmplikatin til præeklampsi à Hæmlyse + Eleverede Levertal + Lw Platelets Makrvaskulære (a./v. renalis): A. renalis eller v. renalis kklusin/stense Sekundær hypertensin (se hypertensin) = ALDOSTERON! (+ HyperK+) eller stense Artadissektin/AAA Intrarenale: ACE + NSAID = funktinel nefrectmi (ACE tager tilførende g NSAID tager fraførende fra glmerulus) III) Pstrenal (nedre system = kun bstruktin) à tilkald Urlg Generelt: På alle niveauer (ureter, blæren, urethra) kan årsagen til bstruktin være sten g cancer Obstruktin i den ene ureter vil kun give prblemer fr den ene nyre (den anden vil kmpensere, g man ser ingen krea stigning), imens bstruktin i blæren eller urethra kan give bilateral nyreprblem, grundet backup af urin g dilatin (nyrene frtsætter med at lave urin indtil de dør à hydrurether à hydrnephrsis) UROLOGISK (se disse fr detaljer) Årsag(er) Obstruktin (med backupfailure/dilatin) = kmplikatin til sten/cancer Bilat (supravesikal, evt. ennyret pt) Cancer (m. evt invasin) Gynæklgiske cancere (c. cervix) C. prstata Bilateral sten (meget meget sjældent) Ligering af begge ureters ved OP Retrperitneal fibrse Infravesikal (giver fte ikke uræmi, da anden nyre kmpensere = nb: ennyre pt er) BPH Blærecancer Andet (striktur i urethra) Kendtetegn: Symptmer: Turevise stre kliksmerter (se evt. nyresten eller mave/tarm kir nten) Fund: hæmaturi (men uden palpabel masse tegn på cancer, hvis smerte/hæmaturi/palpabel massetriade) Dx: Pkrea, Pkarbamid, Pelektrlytter (hvis påvirket) à ultralyd (ses hydrnephrse er diagnsen stillet CT urgrafi kan per definitin ikke udføres, grundet evt høj krea) Tx: Nefrlgisk/ akut: Skab afløb (nefrstmikateter = akut situatin verstået) Urlgisk / senere: udred årsag (cancer, sten etc) se detaljer i diverse afsnit herunder Dx Essens/ tankegang (prærenal > pstrenal > renal (medmindre karakteristiske tegn): S krea frhøjet / aztæmi i frhld til tidligere prøver/meget udenfr nrmalen (nyreinsufficiens) à STEP 1) krnisk eller akut? Eller krnisk med akut præsentatin (viden først med sikkerhed retrspektivt, når man ser, m nyrerfunktinen buncer tilbage hurtigt (akut), eller aldrig (krnisk)) Anamnese/bj (Tidligere, krniske uræmitegn) Tidligere krea? (g andre tegn på krnisk uræmi i bldprøverne? = vil tage tid at skifte meget, så str frskydelse taler fr krnisk) Ultralyd med dppler Nrmal = akut (ikke pstrenal evt spiral CT, ikke krnisk) à Tænk: GN?, sten? Renvaskulær sygdm (krnisk = størrelsefrskel mellem de t nyrer à arterigrafi sm endelig diagnserende) Hydrnephrse = pstrenal (urlg) Skrumpenyre = krnisk (nefrlg) Andet = plycystisk nyre? Step 2) årsagsudredning (skal fte være til stede fr at kunne behandle rdentligt) Tænk: Prærenal bj: hypvlæmi tegn, shck, sepsis, CHF/cirrse etc Paraklinisk: Elektrlytter, infektinstal, bldtal m.fl. Tx: væske til diurese Pstrenal Obj: smerter? Hæmaturi? (andre bstruktinstegn?) Paraklinisk: UL eller tmct af nyrevejene (Iv gives ikke ved høj krea = ARF) Tx: Nefrstmi g til urlgerne Renal
16 Pririteret: Detaljeret: ATIN: Obj: ITApatient (shcknyre = iskæmisk; rhabdmylyse = txisk), anuri / liguri (lav urinutput), fase 1 (på vippen) eller 2 (fuldblæst ATIN)? Paraklinisk: CK, KAD (urinutput), umyglbin etc; una+ (diagnstisk, men fås først næste dag) GN Obj: prteinuri eller Nefrtisk/ hæmaturi eller Nefritisk syndrm? Unge?; ustix Paraklinisk: bipsi + RPGN udredning (Immuntests: anti GBM + SLEtests etc) Tx: prednisln Interstitielle AIN Obj: Allergisk medicin reaktin Tx: sepner medicin g symptmatisk Tx Pyelnehprit Obj: røv dårlig, tidl UVI, ursepsis?, KAD?; Ustix Tx: Fjern evt KAD, Abx (cephalsprin + gentamicin + evt sepsisbehandling = væske/ilt etc) Renvaskulære Makr Obj: Alder (gl: arthersclersis ; ung: fibrmusk dysplasi); Mikr Indenfr 1 døgn urinprduktin kvantitiering (KAD = anuri? Oliguri?); ustix, evt. urin Na+ (skelne mellem præ g renalt) ultralyd nyre/urinveje, Bldprøver: aztæmitests, hæmlysetests, krnisk uræmi tests (elektrlytter, Ca2+, anæmi etc) Senere (23 døgn): Døgnurin, nyrebipsi, immunscreening (ANCA; antigbm etc); (evt. Mkmpnent / bence jnes prtein etc) Anamnese Tidligere! (sygdmme g kreatinin g sygdmsfrløb) + dispsitiner, rejseanamnese, infektiner (sepsis), ny medicin, misbrug, Symptmer/bjektivt Tegn på akut uræmi (se uræmi herver) + (g evt videre udredning fr sygdmmen: Åndenød + ødemer (nefrtisk syndrm? CHF?), hste, hæmptyse (wegener), feber (rheuma, sepsis), vægt/bt,appetit Paraklinik Systematisk (tænk prærenal, renal (ATIN, AIN, GN, vaskulære) g pstrenal = tænk i versigten!!!) Urin Diuresemåling Døgnurin (vlumen, prtein, albumin evt. kreatinin) Måling af diurese UrinStix (D+R, prteinuri, hæmaturi, albumin) Specialundersøgelser (eventuelt) Urinnatrium knc (skelne prærenalt fra renalt) tager lang tid Urinmikrskpi (fattigmandsbipsi) Bence Jnes prtein Bldprøver Medicinske indlæggelsesprøver Hæmlysetal (hgb, LDH, haptglbin, thrmbcytter) Nyretal (elektrlytter + Ca+2/PO4 + Krea, carbamid, GFR) bl.a. til udredning m ARF eller CRF Levertal (albumin) Infektinstal g D+R Bldtal Specielle prøver Mkmpnent, immunglbuliner interstitiel mistanke Immun/Rheuma (ANA, ANCA, etc) GN mistanke Rhabdmylyse (PCK, Pmyglbin) ATIN mistanke Billedediagnstisk Uræmi Ultralyd (Renalt/pstrenalt: nyrefrstørrelse = plycystisk; hydrnephrse = bstruktin ; perfusin (dppler) ) CTscanning (Generelt pstrenalt: sten, tumr, retrperitneal fibrse) MRscanning (tumres, nyrearteriestense) Nyreskintigrafi (perfusin, infarkter, funktinsfrdeling) Rengrafi (perfusin, GFR, nyrefrstørrelse, afløbsfrhld funktinsfrdeling) Renal angigrafi (mikraneurismer) Differentialdiagnstisk
17 Nyretests Andet: Rtg thrax, CT thrax, EKKO, EKG fattigmandsbipsi (= cylindre / casts ) ikke traditin fr det i DK Evt. Nyrebipsi (hvis indikatin nb: blødningsrisik = tages generelt hvis mistanke m GN) Rtg. Thrax, cryglbiner, PTH, ACE, dsdna, udredning fr Hep B g C g HIV + levertal ; EKG (hvis hyperk+) Tx (rettes imd ætilgi) Årsag Sepner nefrtxiske medikamenter Prærenal = Væske ftest Renal ATN (væske, evt lpdiuretika, gd metablisk kntrl, ernæring à evt dialyse) GN: (RPGN = plasmaferese + immunsupressiva) Pstrenal = nefrstmi (g videre til urlgerne) Symptm/kmplikatinsbehandling ( = krriger fr prærenale g pstrenale årsager à sepnere nefrtxiske stffer à øg diurese g få gennemstrømning til nyren à lede efter infektiner=) Uræmisymptmer (se krnisk uræmi) vervej Dialyse ved ukrregerbar 1) Beskyt hjertet: Ca2+gluknat (sænker risik fr hjertestp) 2) Fjern K+ fra bldet hurtigt (NB: K+ på ver 6,5 er grænsen fr at dialyse vervejes kraftigt): Insulin/glukse (Kalium går ind i cellerne husk, at det kmmer ud på et tidspunkt igen, så man SKAL behandle med andet nb: kræver anden behandling, sænkning i K+ kun er midlertidig!) Resnium p. / renalt (K+ bindende stf, der binder nget af al den K+ der seterneres g reabsrberes igen i tarmen à frhindrer reabsrptinen ved at fange K+ når det seterneres g lade det udfælde med fæces) 3) Evt (hvis acidse sm j fte ses ved uræmi) à NaHCO3+ (nrmal ph hjælper på K+ ind i cellerne) 4) Dialyse Mnitrering (kntrler hydrering, syre/base, elektrlytter) Kmplikatiner HyperK+ > hjertestp Overhydrering (ødem) Acidse Bevidsthedssløring Glmerulnephritis (GN) g 1)2)3) > SE SKEMAET FØRST (I + II præsentatinerne er BASIS!!!) Generelt: Terminlgi (frvirring) Frskel mellem glmerulnephritis g glmerulpati (amr. Terminlgi i DK kaldes alt GN) Glmerulnephritis (prliferativ) Glmerulpati (nnprliferativ) Halvmåner Halvmånenephritis: ekstrakapillær nephritis (nb: at udvikle halvmåner ver tid, er et patlgisk tegn, g andre sygdmme kan have halvmåner, men halvmånegn = ekstrakapillær ) Halvmåner: def = 50 % af glmerulus skal udfyldes af halvmåne (ftest bwmanns kapsel, der prlifierer til mere end bare ét cellelag (derfr gså næsten altid sygdmmen i bwmanns kapsel à ekstrakapillær GN RPGN (Rapidly prgressive GN) = klinisk betegnelse fr GN med akut nyresvigt sm præsentatin (ftest en del af nephritisk syndrm g de prgressive GN er) undetiden blevet synnym med ekstrakapillær GN, da RPGN langt ftest ses i denne Prliferativ = GN er, hvr cellerne deler sig (præsenterer med hæmaturi à nefritisk syndrm g evt RPGN) >< nn prliferative (præsenterer sig med prteinuri à nefrtisk syndrm Definitin (GN) GN er en gruppe af sygdmme med kendt eller frmdet immunlgisk patgenese g karakteristiske histlgiske frandringer à humrale (autantistffer imd basalmembranen ; immunkmplex seternering i nyrene = kltter til) + Cellulære immunsystem Epi Ca diagnsticeres via bipsi / år (dg nk kun tppen af isbjerget mange heler nk p af sig selv) 20 % af dialyse pt er har GN af en eller anden frm Der er mere mde end statistik ver GN det der er hyppigst skifter ver tid grundet diagnsemetder, fkus, mde etc Patgenese
18 Fase1) (initieringen af skaden) har ikke behandlingsbetydning g er irrelevant Der er en ødelæggelse af glmerulus de immunlgiske årsager er fte antistfsmedierede (A g B), men kan gså være Tcellemedieret Ofte er årsagen en eller flere af følgende (pdelingen er derfr mest bare frklaringsmæssig): A) Circulerende immunkmplexer (fra sygdm etc), der sætter sig fast i glmerulus (g alle andre steder i krppen, men nyren er fte mest følsm) Mesengialcellerne phagcytterer kmplexerne, men frtsættes de med at blive dannet (fx SLE) >< pstinfektiøs årsager B) In situ dannede antistffer (specifikke imd glmerulusdel) AntiGBM (fx gdpastures) Glmerulær antigen antistf Fase 2) (den evt. prgrediering af skaden fra akut til krnisk) Cmplement/leukcytmedieret inflammatin (à ESRD) Læs alle nter ved GN under prteinuri g nefrtisk syndrm, da disse er præsentatiner af GN Klinisk Tankegang (VIGTIGT!!!!) Der findes 8+1 vigtige GN er à fr at kunne behandle, må man vide 3 ting, idet på trds af én type histlgi, er man nødt til at vide m der er en underliggende årsag til dette (primær eller sekundær), g m den kliniske præsentatin er alvrlig eller mild (aggressin i behandling) se detaljer under 1),2),3): 1) Klinisk præsentatin I) Hæmaturi à nefritisk syndrmrpgn ELLER II) prteinuri à nefrtisk syndrm (ikke GN, så næste tanke diabetisk nefrpati) 2) Histlgi (bipsisvar medmindre mistanke m skrumpenyre) = giver navnet (7+1+1) 3) Primær (ukendt årsag) eller sekundær (kendt årsag) GN Kliniske præsentatinsfrmer (1) = se skema A) (Medicinsk kmpendiums metde = Der findes 45 klassiske præsentatiner indenfr nefrlgi, sm man SKAL kunne indenfr GN, er der memteknisk 8+1 histlgiske sygdmme, 5 klassiske præsentatiner g 2 pdelinger (i primær eller sekundær), g fr at kunne behandle GN skal man kunne alle tre ting) Den krte måde 1) Akut nyreinsufficiens med akut uræmi à fleste reversible (undtaget ATIN g ngle GN ere GN er 25 % af tilfældende) = sjældent bipsi 2) Krnisk uræmi (20 % af dem i dialyse har GN) = ALDRIG bipsi (da de ikke kan tåle det) 3) I Hæmaturi = fte urlgi (evt nefrlgi à prgressin til nefritisk syndrm = prlif GN 100 %) 4) II Prteinuri (Ofte GN) (Ofte bipsi, hvis betydende fr behandling = unge g med klinisk betydende prteinuri) à Nefrtisk syndrm (80% har nnprlif GN, resten har amylidsis/sle/diabetisk nefrpati) à Oftest bipsi (dg ikke børn, da de fte har minimal change kun hvis ikke respnderer på behandling) Præsentatinsfrmerne (de 5 stks) den verdetaljerede fra medicinsk kmpendium A) Akut nefritisk syndrm (akut GN) prteinuri + hæmaturi! (mdsat nefrtisk syndrm) Fr detaljer, se nefritisk syndrm herver à TÆNK ENDOkappilær (pstinfektiøst, fte børn) B) Akut nyreinsufficiens/akut uræmi (høj krea, g måske symptmer træthed, kvalme/pkast, hudkløe, nedsat appetit g vægttab) Fr detaljer, se URÆMI à TÆNK EKSTRAkappilær (pstinfektiøs) C) Nefrtisk syndrm (prteinuri >3,5g/døgn evt. m. klassiske tegn) fr detaljer, se nefrtisk syndrm herver à TÆNK først minimal change (børn) g ellers de andre D) mnsymptmmatisk prteinuri (>500mg/dg) g evt hæmaturi à TÆNK IgAnefrpati (g ellers de andre) Generelt: Udeluk urlgisk lidelse (hæmaturi) à hyppigst IgA nefrpati (se detaljer under denne) ukendt ætilgi Præesentatin Makrskpisk hæmaturi (ifb febril sygdm 50 %) Tilfældigt fund af mild prteinuri (40%) Nyreinsufficiens/ødem/hæmaturi/hypertensin (10%) DDx Heriditær nefrpati m.fl. Tx Fiskelie, ACEhæmmere g immunsupressin Prgnse: gd (kan dg gå ver i krnisk GN g uræmi) E) Fremadskridende tab af nyrefunktin (Krnisk GN)
19 B) Den lette (g bedste) metde Alastairs metde fra Herlev (se Alistaris skema herunder under pdeling) Hæmaturi (mnsymptmatisk), der evt (men ikke nødvendigvis) kan udvikle sig til nefritisk syndrm g RPGN à De prliferative GN er Prteinuri (mnsymptmatisk), der evt (men ikke nødvendigivs) kan udvikle sig til nefrtisk syndrm à De nnprliferative GN er Generelt Gradvist aftagende nyrefunktin grundet histlgisk GN Næsten alle med hypertensin Tx Immunsupressiva i 3 mdr (hvis skrea er under ) Renprtektinsbehandling (ACE + BT behandling g prteinrestriktin) Symptmatisk behandling Prgnse = ender fte i dialyse Opdeling (VIGTIG!!) Opdeling (histlgi) (3 g 4) Prliferative (cellerne deler sig g der findes 3 celletyper i glmerulus = 3 typer GN; OFTEST SEKUNDÆRE) Langsmt prlifierende (sm hvedregel) Karceller à endkapillær prliferativ GN (2: pst streptkk infektin = mlecular mimicry) Mesengialceller à mesengiprliferativ GN (2.: enten IgA (efter øvre luftvejsinfektin) eller SLE) RPGN (hurtigt prlifierende) Bwmanns kapsel à Ekstrakapillær GN (dårlig terminlgi, da mesengialcellerne gså er ekstrakapillære ) = halvmåne nephritis ; 2: 3 typer (I = gdpastures (antigbm) eller idipatisk; II= SLE,III= wegeners (canca) etc) Nnprliferativ (4 typer GN, OFTEST PRIMÆRE) MC (minimal change GN) (fuldblæst nefrtisk syndrm; 1: Hvis barn = 80 % har MC Tx:(nn bipsi > prednisln >< vksne: bipsi) FSGS ( svær minimal change ) (1: hyppigste ESRD af GN erne; ligner MC) Membranøs GN Membranprliferativ (kan præsentere med både prlif g nnprlif) 1+1 (utsiderne) IgAnefrpati: Kan i de fleste tilfælde sættes lig med mesangiprliferativ GN (dvs prliferativ) (se skema), men kan gså være andre ting (ung (født med nedslag af IgA i glmeruliene) med øvre luftvejsinfektin (eller andet sted, hvr IgA dannes, g øger nedslaget på glmeruli) g udvikler bagefter stresshæmaturi) SLE: kan ptræde sm flere (både prliferativ g nnprliferativ), men er ftest enten membranøs eller mesangiprliferativ, sjældent ekstrakapillær Opdeling (ætilgi) Primære glmerulnefrit (uden årsag/ ukendt årsag/ immunlgisk ) egentlig bare frdi vi ikke er klge nk Sekundære glmerulnefrit (årsag findes) Metablisk (diabetisk nefrpati, amylidsis etc) Vaskulær (hypertensin etc) Immunlgiske (SLE, vaskulitter, ANCApsitive etc)
20 Hereditære (Alprts) Typer (1) fås via bipsisvar (Fed = hyppige, skrå = sjældne (kmmer ikke til eksamen)) Oversigt (alistaris skema fr præsentatin = 2 stks: prteinuri (> nefrtisk syndrm) eller hæmaturi (> akut nefritisk syndrm) (hæmaturi trumfer, g hvis der er prteinuri + hæmaturi, er det frmentlig den øverste type) Der er frskel på typerne mellem børn g vksne (generelt er der dg mde i GN erne, g incidens varierer) De prliferative er ftest sekundære, g de nnprliferative er ftest primære Nyrebipsi er næsten ALTID nødvendig (undtaget børn, der respnderer på behandling 80 % er minimal change, resten FSGS) Aldersgrupper Børn får ftest Minimal change (80 %) eller glmerulnefritis acuta (dvs ftest den endkappilære prliferative glmerulnefrit) Vksne er blandet, men hyppigst er minmal change (20%) = NSAID, FSGS (12 %), Membranøs (20 %), MesangiCappilær GN 10 % + andet (26 %) Unge til middelaldrene er særligt udsatte fr SLE + det, de vksne er udsatte fr Ældre særligt udsatte fr diabetisk nefrpati g amylidsis Gradvist tab af nyrefunktin ses generelt ved ALLE GN er Undtagen: Pststreptkk (endkapillær) kan ses ved vksne Halvmåne (men dør inden 1 år uden behandling) MC (90 % har gd sterid effekt >< 10 % resistente = frmentlig FSGS sm fejltaget bipsi) Prgnse (% = ESRD g år= efter hvr mange år er de % blevet til ESRD) Gd: MC (1% på 8 år fte frdi man bipteret frkert = FSGS) ; Endkapillær (13 % på 10 år = børn >< vksne: 30 %!) Mellem: IgA (30 % på 20 år) Membranøs (10% på 10 år) Dårlig: Membranøs (10% på 10 år) FSGS (50 % på 10 år) Andet
Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresum éet og indlægssedlen
Bilag III Ændringer til relevante afsnit i prduktresum éet g indlægssedlen Bemærk: Ændringerne til de relevante afsnit i prduktresumeet g indlægssedlen er resultatet af referralprceduren. Prduktinfrmatinen
Læs mereModulbeskrivelse - Modul 6
Fysiterapeutuddannelsen i Aalbrg Mdul 6 Undersøgelse, diagnstik g differentialdiagnstik Fysiterapeutuddannelsen UCN Mdulbeskrivelse - Mdul 6 Undersøgelse diagnstik g differentialdiagnstik 1 Fysiterapeutuddannelsen
Læs mereModulbeskrivelse - Modul 6
Fysiterapeutuddannelsen i Aalbrg Fysiterapeutuddannelsen i Aalbrg Mdulbeskrivelse - Mdul 6 Undersøgelse diagnstik g differentialdiagnstik 1 Fysiterapeutuddannelsen i Aalbrg Mdul 6 - Undersøgelse, diagnstik
Læs mereModulbeskrivelse - Modul 6
Fysiterapeutuddannelsen i Aalbrg Fysiterapeutuddannelsen i Aalbrg Mdulbeskrivelse - Mdul 6 Undersøgelse diagnstik g differentialdiagnstik 1 Fysiterapeutuddannelsen i Aalbrg Mdul 6 - Undersøgelse, diagnstik
Læs mereMig og min ADHD -profil:
Mig g min ADHD -prfil: - et hjælperedskab til dig, sm kan have svært ved at beskrive dine vanskeligheder g hvad ADHD gør ved lige netp dit liv. Denne skabeln kan du bruge, hvis du ligesm mange andre med
Læs mereU x. = x ml /min. (gælder, da betingelserne er opfyldt) 20 % af plasma bliver filtreret (filtrationsfraktion på 20%, hvorfor at RPF = GFR.
Nyrefysilgi: Udregningsbegreber, kap. 2+3 SAU1 Nyrefunktin 1 Undervisning med Charltte Mehlin Sørensen Stffets clearance: Beregnes sm udskillelseshastigheden (U x ) divideret med plasmakncentratinen. Kan
Læs mereTjekliste Medfødt immundefekt
Tjekliste Medfødt immundefekt Familien g barnet Daginstitutin g skle Pasningstilbud med få børn Frældrene hlder barnet hjemme pga. infektinsrisik. Kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste Pædaggiske støttefranstaltninger,
Læs mereTjekliste Ehlers-Danlos syndrom
Tjekliste Ehlers-Danls syndrm Familien, barnet g den unge Nødvendige hensyn Støtte g rådgivning vedrørende persnlige eller praktiske prblemer Hensigtsmæssig indretning af arbejdspladsen i institutin g
Læs mere1 osmol (osm) = 1 mol (6,02*10 23 ) af solutpartikler - Et udtryk for antallet af osmotisk aktive partikler I en opløsning
Væskebalance (kap 10-11) 1 sml (sm) = 1 ml (6,02*10 23 ) af slutpartikler - Et udtryk fr antallet af smtisk aktive partikler I en pløsning Osmtisk tryk: - Det tryk, sm netp frhindrer den smtiske betingede
Læs mereAkut nefrologi. 30 min om hva
AKUT NEFROLOGI Akut nefrologi 30 min om hva Forståelsesrammen Nefrologen vs. FAM Definition af AKI Incidens og konsekvens egfr og kreatinin kinetik Håndtering og klassifikation Aldrig skade Det mener DNS
Læs mereInterview med Kristine. J: 00:00: Hvor gammel er du? K: 25. J: Studerer eller arbejder du? K: Jeg studerer. J: Hvor er du opvokset henne?
Interview med Kristine J: 00:00: Hvr gammel er du? K: 25 J: Studerer eller arbejder du? K: Jeg studerer J: Hvr er du pvkset henne? K: I slagelse J: Hvilket pstnummer br du i? K: 2000 J: Er du rgandner?
Læs mereDokumentation: FB dialog om gentest
Dkumentatin: FB dialg m gentest Fra Twitter til Mette Breinhldts Facebk: Om gentest: Stre mængder usikker inf kan fremme bekymringskultur, g gøre mennesker til patienter, inden de er syge: http://t.c/ippsyrtg
Læs mereNår vejrtrækningsevnen bliver nedsat
Når vejrtrækningsevnen bliver nedsat Om at få respiratr g leve med den i hverdagen revideret 020911 RehabiliteringCenter fr Muskelsvind (RCfM) RCfM har til pgave at rådgive såvel mennesker med muskelsvind
Læs mereSundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning m varetagelse af specialfunktiner i Anæstesilgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning m varetagelse af specialfunktiner i vennævnte
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Voltaren Ophtha, øjendråber, opløsning
28. ktber 2014 PRODUKTRESUMÉ fr Vltaren Ophtha, øjendråber, pløsning 0. D.SP.NR. 3588 1. LÆGEMIDLETS NAVN Vltaren Ophtha 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 ml Vltaren Ophtha indehlder 1 mg diclfenacnatrium
Læs mereKvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015
11 Kvalitetsstandard fr støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Frmålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet rd fr serviceniveau. Den beskriver indhldet g mfanget
Læs mereSKAL KUNNE. Dyspepsi og halsbrand/reflux
SKAL KUNNE Præsentatiner (medicinsk/kirurgisk) Essens: Akut abdmen/blødning er dét vigtigste at kunne!!! (alt m!) Alarmsymptmerne (skal tænkes under ALLE) herunder er vist fr dyspepsi Alder >50 år Vægttab
Læs mereOnkologi Sider o www.asco.org (USA)
Onklgi Sider www.esm.rg (EU) www.asc.rg (USA) den lille nklg (OUH) à ggle (rigtig gd teretisk) http://www.cancervide.dk/ à RIGTIG GOD TIL DE ENKELTE KRÆFTFORMER g PT frklaringer http://www.cancer.dk/fagflk/
Læs mereKvinderne haler ind på mændene gennem pensionen
Frca, Aktuariat 05. juli 2013 A N A L Y S E A F L I V S L Ø N : Kvinderne haler ind på mændene gennem pensinen Kvinder får gennemsnitlig mindre løn end mænd. Men udlignes det gennem pensinstiden? Er der
Læs mereTjekliste Galaktosæmi
Tjekliste Galaktsæmi Familien g barnet Dækning af merudgifter Kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste Dækning af udgifter til transprt Dækning af frældrenes udgifter til kst g lgi i frbindelse med hspitalsindlæggelse
Læs mereKronisk nyreinsufficiens og prædialysefase
Kronisk nyreinsufficiens og prædialysefase Sygeplejerske Mette Morsing Klinik P, RH. klinik P 2016 1 Program Anatomi/Fysiologi Behandlingsforløb i klinik P Årsager til nyreinsufficiens/nyresvigt Behandlingsmuligheder
Læs mereskriv disse seks tal omhyggeligt ned
Kære Peter, 3Ør d;3 f/ar: Æ//erede OM.f'å. da:je v;/ d;t /;v ændre 5;3 (t;/ det bedre J) J Hr Peter Knudsen A L Meyers Vænge 3 6 Tv 2450 København Sv DENMARK Marcs vn Ring 15 14 3 6 16 19 Kære Peter, skriv
Læs mereBehandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat
Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling
Læs mereOpsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune
Opsamling på høringssvar i frbindelse med frslaget m at etablere ferieinstitutiner i sklefritidsrdninger i Randers Kmmune 1. Indledning Børn g skleudvalget besluttede på deres møde d. 7. februar 2012,
Læs mereVejledning til udredning og behandling af
Vejledning til udredning g behandling af Primær hyperparathyreidisme, Pstperativ sekundær hyperparathyreidisme Pstperativ hypparathyreidisme Dansk Knglemedicinsk Selskab 2012 www.dkms.dk Vejledning til
Læs mereOpsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse
Opsamling, Wrkshp, Bedst Praksis Ledelse I frbindelse med prjektet Bedst Praksis Ledelse blev der d. 24. ktber afhldt en wrkshp, hvr de 1. linieledere g øvrige ledere i AaK, sm er blevet interviewet i
Læs mereSundhedsstyrelsen indkalder hermed ansøgninger fra private organisationer om tilskud fra puljen Børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere
OPSLAG AF SATSPULJE Børn sm pårørende til psykisk syge g misbrugere indkalder hermed ansøgninger fra private rganisatiner m tilskud fra puljen Børn sm pårørende til psykisk syge g misbrugere Under satspuljen
Læs mereInsemination med donor sæd
Patient infrmatin Inseminatin med dnr sæd - IUID www.nrdica.rg 1 Patient infrmatin Nrdica Fertilitetsklinik E-mail: cpenhagen@nrdica.rg Inseminatin med dnr sæd - IUID www.nrdica.rg 2 Inseminatin med dnr
Læs mereGenerelle kostråd til svømmerne i Holstebro Elitesport
Generelle kstråd til svømmerne i Hlstebr Elitesprt Det kræver meget energi at være så aktiv, sm I er. Selv de slankeste piger i 7. klasse skal spise den samme mængde mad sm en gennemsnitlig vksen mand.
Læs mereFakta, spørgsmål og svar om udredningsretten
Reginshuset Vibrg Sundhedsplanlægning Fakta, spørgsmål g svar m udredningsretten Skttenbrg 26 Pstbks 21 DK-8800 Vibrg Tel. +45 7841 0000 kntakt@rm.dk www.rm.dk Flketinget har den 19. december 2012 vedtaget
Læs mereTjekliste Rygmarvsbrok
Tjekliste Rygmarvsbrk Familien, barnet g den unge Bligændringer g bligskift Hjælp til befrdring Hjælpemidler Fysiterapi Dækning af merudgifter Aflastningsphld Psyklgisk støtte Kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste
Læs mereHegnsloven Infografik
Hegnslven Infgrafik Undgå knflikter med din nab. Sådan fungerer hegnslven: Intr De fleste fretrækker et gdt nabskab - en hyggelig snak ver hækken søndag eftermiddag g fælles løsninger på hverdagens prblemer.
Læs mereMild (mellem 32-35 C) Moderat (28-32 C) Kan også klassificeres efter grad: Grad 1: 32-35 C. Grad 2: 26-32 C. Hyppigst blandt mænd
Hyptermi Seneste faglige revidering: 10.02.2012 Basisplysninger Definitin Den menneskelige rganismes kernetemperatur reguleres nrmalt mellem 36,4 C g 37,5 C 1 Kernetemperatur under 35 C defineres sm hyptermi.
Læs mereStands ulykkerne Udryd medicinfejl
Stands ulykkerne Udryd medicinfejl Versin 1.0 KN 2019.04.09 At lade være er sm at køre uden sikkerhedssele, airbag g ABS Ingen ønsker trafikulykker, men de sker alligevel Medicin: Det er ikke samme persn,
Læs mereSedation af patienter til procedurer eller indgreb uden medvirken af anæstesipersonale
Sedatin af patienter til prcedurer eller indgreb uden medvirken af anæstesipersnale Gyldighedsperide 01.06.2015-31.05.2018 Revideres 31.05.2018 Ansvarlig fr dkumentet Gdkendt af: PV/BH PV/BH Frmålet er
Læs mereDe Bornholmske forebyggelsestilbud
j De Brnhlmske frebyggelsestilbud 0 Indhld De brnhlmske frebyggelsestilbud... 2 Frrd... 2 Indledning... 2 Baggrund... 2 De brnhlmske frebyggelsestilbud fr brgere med KOL g type 2 diabetes... 3 Sundhedspædaggik
Læs mereForældrehåndbog - Solbjerg IF Fodbold
Frældrehåndbg - Slbjerg IF Fdbld Peter Piilgaard SOLBJERG IF FODBOLD AFDELING Indhld Frældrehåndbg - Slbjerg IF fdbld... Fejl! Bgmærke er ikke defineret. Mikrfdbld missin... 2 Årgang U3-U5 g U6-U7... 2
Læs mereArgentinsk Tango. Undervisningsplan for 4 gange MW20131118-1
Argentinsk Tang Undervisningsplan fr 4 gange Argentinsk Tang Undervisningsplan fr 4 gange Frrd Glæden g lysten til at danse er det vigtigste vi kmmer med, når vi gerne vil lærer at danse. En danseglæde
Læs mereIshøj Kommune. Analyse af støtten til de mindste børn
Ishøj Kmmune Analyse af støtten til de mindste børn 1. maj 2013 Ishøj Kmmune/Evaluering af Tlmiea g småbørnsanbringelser 1. Baggrund g metde Familiecentret i Ishøj Kmmune henvendte sig i nvember 2012 til
Læs mereUndervisningen vil være spændende, afvekslende og praksisnær med fokus på læring i bevægelse og med øje for de forskellige aldersgrupper.
KAOS er et undervisningsfrløb, der henvender sig til elever g lærere på flkesklens 3., 4., 5. g 6. klassetrin. Undervisningsfrløbet strækker sig ver fire år med én undervisningsdag pr. år på Scial- g Sundhedssklen
Læs mereTjekliste Tourette syndrom
Tjekliste Turette syndrm Familien, barnet g den unge Kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste Ergterapi eller anden persnlig hjælp Aflastning i hjemmet eller uden fr hjemmet Andet Støtte g rådgivning Psyklgisk
Læs mereHvorfor bruge dette værktøj?
Indhld Intr... 3 Hvrfr bruge dette værktøj?... 4 Fakta m den rganiserede fysiske aktivitet i uderummet... 5 Aktivitetscirklen fr den rganiserede fysiske aktivitet i uderummet... 6 Frtælling... 7 Fkus...
Læs mereTjekliste Osteogenesis imperfecta (medfødt knogleskørhed)
Tjekliste Ostegenesis imperfecta (medfødt kngleskørhed) Familien, barnet g den unge Psyklgisk støtte Dækning af merudgifter Bligændringer g bligskift Hjælpemidler Specialsyet tøj Aflastning Træning i varmtvandsbassin
Læs mereHenoch-Schönlein s Purpura
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation
Læs mereCurriculum for tilskudsberettiget efteruddannelse for Praksispersonale Januar 2018
Curriculum fr tilskudsberettiget efteruddannelse fr praksispersnale. Curriculum fr tilskudsberettiget efteruddannelse fr Praksispersnale Januar 2018 1 Curriculum fr tilskudsberettiget efteruddannelse fr
Læs mereHendes tanker: Jeg betyder intet for ham. Han gør ikke det, som er vigtigt for mig. Han har svigtet mig.
Recke & Hesse 2003 Kapitel 6 Følelser Dftfg Følelser g tanker Følelser g tanker er ikke det samme. Tanker er den måde, vi pfatter situatinen. Følelser frtæller s, hvrdan vi har det med situatinen, gså
Læs mereNår du skal behandles for nyresvigt
, er der mange ting, du skal vide og holde styr på. Det gælder både undersøgelser, prøver og behandlingstyper. Her kan du læse mere om nyrernes funktion, hvilke undersøgelser der udføres, og hvad du kan
Læs mereMMU Maksimal medicinsk uræmibehandling Nefrologisk afdeling Herlev Hospital
MMU Maksimal medicinsk uræmibehandling Nefrologisk afdeling Herlev Hospital MAKSIMAL MEDICINSK URÆMIBEHANDLING Ikke alle nyresvigtspatienter afslutter livet i dialysebehandling: Nogle patienter vil ikke
Læs mereNattevagtsbeskrivelse bostedet Solstriben
Nattevagtsbeskrivelse bstedet Slstriben - Situatinsbetinget videndeling g pgavebeskrivelser Af Ulla Thrup Nielsen PRAKSIS-design juli 2012 Det, der karakteriserede arbejdsfrhldene g pgaverne fr nattevagterne
Læs mereSammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune
Sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune 2012 Frmål Den sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune skal sikre en tæt sammenhæng mellem det generelle frebyggende arbejde i kmmunen g den målrettede
Læs mereBeskæftigelsesgrader september 2007
Beskæftigelsesgrader september 2007 29. nvember 2007 Indhld 1 Beskæftigelsesgrader 3 - g stillingsgrupper 5 - g gegrafi 5 - g alder 6 - g køn 7 - g flere ansættelsesfrhld 8 Metde Beskæftigelsesgrader fr
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE: Indholdsfortegnelse Indledning mm BETA-VERSION. Forord/introduktion til bogen
DESIGN PROCES & METODE INDHOLDSFORTEGNELSE: 0A Indhldsfrtegnelse 0B Indledning mm 0C HVAD ER DESIGN? 1A 1B 1C 1D Frrd/intrduktin til bgen fra ide til prdukt RIIS RETAIL A/S Hvad er design g hvad er designprcessen?
Læs mereTjekliste Rett syndrom
Tjekliste Rett syndrm Familien g det lille barn Psyklgisk støtte Rådgivning m mulighed fr lønkmpensatin/tabt arbejdsfrtjeneste Pasning: specialtilbud/fritidstilbud/aflastning Rådgivning m hjælpemidler
Læs mereUdredning og behandling af uforklaret anæmi med jernmangel. -uden synlig blødning
Udredning og behandling af uforklaret anæmi med jernmangel -uden synlig blødning Forløb i primærsektoren og overgang til gastroenterologiske specialafdelinger Sygehus Lillebælt Januar 2019 Referencer:
Læs mereSeksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus?
Seksualitet Hvor gammel er du? 15-20 år 7 6 % 21-30 år 31 27 % 31-40 år 25 22 % 41-50 år 32 28 % 51-60 år 9 8 % 61-70 år 7 6 % + 71 år 2 2 % Hvad er dit køn? Mand 35 31 % Kvinde 78 69 % Hvad er din civilstatus?
Læs mereINTRODUKTION TIL ERNÆRING I KLINIK P. Kliniske diætister Kirsten Thal-Jantzen og Line Frank Jørgensen
INTRODUKTION TIL ERNÆRING I KLINIK P Tre vigtige budskaber Vi skal sikre, at ernæring er en del af den samlede behandling på Nefrlgisk Klinik derfr skal både læger g sygeplejersker have fkus på patientens
Læs mereBeskrivelse af klinikophold B og C
Beskrivelse af klinikphld B g C Rygcenter Syddanmark Middelfart Syddansk Universitet Institut fr Idræt g Bimekanik Campusvej 55 5230 Odense M 1 Indhldsfrtegnelse Klinikphld B... 3 Generelt... 3 Eksamen...
Læs mereAKUT NYREFUNKTIONSNEDSÆTTELSE I FÆLLES AKUT MODTAGEAFDELING
AKUT NYREFUNKTIONSNEDSÆTTELSE I FÆLLES AKUT MODTAGEAFDELING Anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Nefrologisk Selskab Baggrund... side 2 Anbefalinger... side 4-7 Flowdiagram... side 8 Tabel
Læs mereKoordinationsøvelser med bold
Krdinatinsøvelser med bld Gribe, kaste g drible er i høj grad med til at udvikle barnets øje/håndkrdinatin g bldbanegenkendelse. At have en gd øje/håndkrdinatin g at kunne genkende bldens bane er grundlaget
Læs mereEffektivisering af vandforsyningsanlæg kræver mere nuanceret benchmarking
Ingeniør, MSc Jørgen G. Øllgaard, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Civilingeniør Anders Christiansen, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Ingeniør Mads Nørgaard, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Fkus:
Læs mereUdredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015
Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Claus Larsen Felto. Diagnos2sk Enhed, Medicinsk Afd O Herlev Hospital Organisering af kræ.udredning Kræ.plan I (2000) Kræ.plan II (2005) Kræ.plan III (2011):
Læs mereUndersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med Jobcenter Esbjergs ydelser og service i 2015
Undersøgelse af virksmhedernes tilfredshed med Jbcenter Esbjergs ydelser g service i 2015 Esbjerg, marts 2016 Side 1 af 13 1. Indledning Denne virksmhedstilfredshedsundersøgelse er baseret på udsendelse
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG KÆRBO
BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG KÆRBO Sundheds- g Omsrgsfrvaltningen Brugerundersøgelse : Plejeblig 1 Brugerundersøgelse Plejeblig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinin P/S g Afdeling fr Data g Analyse,
Læs mereÅRSRAPPORT 2008: EKSPERIMENTEL BEHANDLING
ÅRSRAPPORT 2008: EKSPERIMENTEL BEHANDLING 2009 Årspgørelse 2008 I 2003 etableredes rdningen vedrørende eksperimentel behandling, g Sundhedsstyrelsen nedsatte i januar 2003 et rådgivende panel. Det rådgivende
Læs mereVejledning om Den Ældre Medicinske Patient. Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis
Vejledning m Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersner på sygehuse, i kmmuner g i almen praksis UDKAST pr. 27. februar 2014 En styrket indsats fr den ældre medicinske patient - Vejledning til sundhedspersner
Læs mereVELKOMMEN I GERIATRISK KLINIK
Generel Studieplan Klinisk undervisning mdul 6 VELKOMMEN I GERIATRISK KLINIK 020615 / D.C. 1 Indhldsfrtegnelse 1. Præsentatin af afdelingen 3 1.1 Organisering af sygeplejen 3 2. Præsentatin af afsnittet
Læs mereKOMPENDIUM TIL TANDLÆGER OM FARMAKOLGI
RET OG PLIGT: Ved lægemiddelrdinatiner skal tandlægen vurdere indikatinen, kntraindikatiner g risik fr bivirkninger samt tage stilling til mulige interaktiner med øvrige lægemidler g ksttilskud, sm patienten
Læs mereundersøgelsesbatteri Nuklearmedicinernes
Nuklearmedicinernes undersøgelsesbatteri Hvad er relevant i almen praksis? d. 24.01.2019 Trine B. Andersen Speciale ansvarlig overlæge Nuklearmedicinsk Afdeling Den gode henvisning Generelt får vi relevante
Læs mereVæskeudskillelse og diure.ka
Væskeudskillelse og diure.ka DSG årsmøde, marts 2011 Disposi.on Hvilke faktorer er bestemmende for væskeudskillelse? Hvordan påvirker diure.ka væskeudskillelsen? 1 Hvilke af nedenstående faktorer kan være
Læs mereUndervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning
Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.
Læs mereGud taler ud - elevark Af Rasmus Welling og Mette Welling Fag: Dansk, kristendomskundskab Niveau: klasse, ungdomsuddannelserne
Gud taler ud - elevark Af Rasmus Welling g Mette Welling Fag: Dansk, kristendmskundskab Niveau: 8.-10. klasse, ungdmsuddannelserne Mål: Mål med at arbejde med filmen er at I skal kunne: gennemføre en målrettet
Læs mereREPORT: WP1.2 INTERVIEW WITH TOYOTA DENMARK
ELECTRIC VEHICLES IN A DISTRIBUTED AND INTEGRATED MARKET USING SUSTAINABLE ENERGY AND OPEN NETWORKS REPORT: WP1.2 INTERVIEW WITH TOYOTA DENMARK Type: Deliverable Identifier: D1.2.3 Classificatin: External
Læs mereBRUGSANVISNING MIGRÆNEBEHANDLING UDEN BRUG AF MEDICIN 1. ERKLÆREDE FORMÅL
Denne brugsanvisning indehlder vigtig infrmatin vedrørende krrekt anvendelse af Rehaler. kan mærke et migræne-anfald på vej, inden smerten rigtigt udvikler sig. LÆS DENNE GRUN- DIGT IGENNEM INDEN UDSTYRET
Læs mereVirker Hverdagen. Håndbog til facilitering og gennemførsel af e-learningcases.
Virker Hverdagen Håndbg til facilitering g gennemførsel af e-learningcases 1 Indhld Indledning... 3 Den didaktiske stjerne... 4 Frmål:... 4 Deltagere:... 4 Miljø:... 4 Frm:... 4 Rller:... 5 Gennemførsel
Læs mereVejledning om ansøgning til Særligsoc 2009 / 2010. Tips og Lottopuljen til særlige sociale formål - frivilligt socialt arbejde - 7. 18. 19.
VELFÆRDSMINISTERIET Vejledning m ansøgning til Særligsc 2009 / 2010 Tips g Lttpuljen til særlige sciale frmål - frivilligt scialt arbejde - 7. 18. 19. 50 Ansøgningsfrist 16. februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereForebyggelse af radikalisering og ekstremisme Samfundsfag på A-, B- og C-niveau. Detaljeret lektionsgennemgang
Frebyggelse af radikalisering g ekstremisme Samfundsfag på A-, B- g C-niveau Detaljeret lektinsgennemgang 1. blk (90 minutter) Radikalisering g ekstremisme: 1. Præsentatin fr klassen af det verrdnede tema,
Læs mereRSV-møde RepræsentantSkabet af Veterinærstuderende. Tirsdag d. 11/3 2013 kl.17.15 i mødelokale 1
Tilmeldt til spisning: 25 RSV-møde RepræsentantSkabet af Veterinærstuderende. Tirsdag d. 11/3 2013 kl.17.15 i mødelkale 1 1. Frmalia 17.15 Gdkendelse af dagsrden: OK Gdkendelse af referat fra sidste RSV-møde:
Læs merePatientinformation. Nyrernes funktion
Patientinformation Nyrernes funktion Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af
Læs mere1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)
Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens
Læs mereHar du psyken til at være leder?
Har du psyken til at være leder? Du ønsker at finde ud af, m du har den frnødne persnlige styrke g psykiske rbusthed til (frtsat) karriereudvikling med yderligere kmpleksitet, ansvar g udfrdringer TalentfuldeKvinder.dk
Læs mereReferat fra interview med to ledige borgere
Referat fra interview med t ledige brgere Interviews fretaget den 19. g 20. ktber 2015. Interviewfrmål: Test af indsigter g antagelser fra wrkshppen den 7. ktber 2015. Interviews fretaget af: Kristina
Læs mereFor hjemmeblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser: Gennemsnit af 12 målinger (dag 2+3) 135/85 mmhg
HYPERTENSIONSPATIENTEN I ALMEN PRAKSIS Af Knud Rasmussen, overlæge, dr. med. Definition af hypertension Konsultationsblodtryk Døgnblodtryk og hjemmeblodtryk For døgnblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser:
Læs mereBehandling med Pembrolizumab
Behandling med Pembrolizumab Til patienter med metastatisk moderkræft September 2014 Denne skriftlige information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. Pembrolizumab Pembrolizumab
Læs mereInsemination med donorsæd
1 Inseminatin med dnrsæd Når mandens sædkvalitet ikke efter nøje vurdering kan anvendes, kan man vælge at anvende dnr. Kvinder sm ikke lever sammen med en mand, kan gså vælge denne løsning efter dansk
Læs mereNotat. Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende 2014 (LUP Fødende)
Ntat Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientplevelser blandt Fødende 204 (LUP Fødende) Sundhedsplanlægning, Patientdialg g Kvalitet Kvalitet Niels Bhrs Vej 0 9220 Aalbrg
Læs mereAnette Spohr Dyrlæge, ph.d
Akut diarrebehandling og rådgvining Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Definition Akut opstået symptomer fra GI kanalen Symptomer Diarre Vomitus Feber Anorexi Shock Dyspnea Abdominale smerter Klassifikation Akutte
Læs mereSystematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond
Systematisk feedback Et udviklingsprjekt på Ekstra Bladet 2007-08 Prjektet er støttet af Pressens Uddannelsesfnd En UPDATE-evaluering april 2008 1 Indhld 1. Baggrund 2. Målsætning g succeskriterier 3.
Læs mereSLE og Nyreinvolvering
SLE og Nyreinvolvering Marselisborg Centeret 6 marts 2010 Overlæge Per Ivarsen Nyremedicinsk afdeling Århus Universitetshospital, Skejby Systemisk Lupus Erythromatosus SLE hvor hyppigt er det. 1500-2000
Læs mereKajakpolitik på Faaborgegnens Efterskole
Kajakplitik Kajakplitik på Faabrgegnens Efterskle Indledning De sidste år er der i samfundsdebatten, g inden fr kajakmiljøet, blevet et større g større fkus g diskussin mkring sikkerhed i kajaksejlas.
Læs mereSpecialevejledning for arbejdsmedicin
j.nr. 7-203-01-90/14 Specialevejledning fr arbejdsmedicin Specialevejledningen indehlder en krt beskrivelse af hvedpgaverne i specialet samt den faglige g rganisatriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst
Læs mereGeneric Communication Framework
Generic Cmmunicatin Framewrk B y S t e f a n L y k k e h ø j L u n d Stefan@stell.dk www.stell.dk -- C n t r l i s Y u r s Beskrivelse Generic Cmmunicatin Framewrk (GCF), er et system der muliggør fjernstyring
Læs mereUngdomsskolen har derfor i uge 32 og 33 gennemført en undersøgelse af de unges egen mening om behovet for en Ungdomscafé.
Frederikssund den 18. august 2010 UngdmsCafé Ungdmssklen/Afdækning/Ungdmscafé Indledning Ungdmssklen er, på baggrund af Byrådets supplerende bemærkninger til budget 2010, blevet anmdet m at gennemføre
Læs mereFagligt ansvarlig Kjeld Hasselstrøm/KJEHAS/RegionMidtjylland Version 8
3.2.1.3. Diabetisk ketoacidose Udgiver Hospitalsenheden Vest > Medicinsk afdeling Fagligt ansvarlig Kjeld Hasselstrøm/KJEHAS/RegionMidtjylland Version 8 Kvalitetsansvarlig Tina Færge Holmgaard/TIHOLM/RegionMidtjylland
Læs mereBEDØMMELSESSKEMA Praktisk prøve kategori AM(lille)
BEDØMMELSESSKEMA Praktisk prøve kategri AM(lille) Elevens navn: Persnnummer: Underviser: Censr: Ungdmsskle: Prøvedat: Tid: Hldnummer: Prøverute: Du har i dag været til praktisk prøve på lille knallert.
Læs mereIndholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7
Indhldsfrtegnelse Beretning fra censrfrmandskaberne fr Ingeniøruddannelserne g Diplmuddannelserne fr IT g Teknik fr periden september 2013 til september 2014... 2 Resume... 2 Uddannelsernes niveau... 2
Læs merePsykologhjælp betaler sig for den enkelte og for samfundet
Psyklghjælp betaler sig fr den enkelte g fr samfundet Af Danske Patienter g Danske Handicaprganisatiner Alle kan i dag få gratis hjælp til fysiske sygdmme sm en brækket arm g galdesten. Men ikke til psykiske
Læs mereOrientering Håndtering af varer til reparation
DANSKE GULDSMEDE OG URMAGERE Orientering Håndtering af varer til reparatin Indhld: Side 1 Reparatinsgenstande 1 Ansvar fr varen hvedregelen 2 Frretningens ansvar fr varen 2 Indleveringsbeviset 2 Håndtering
Læs mereBehandlingsvejledning med lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af metastatisk kastrationsresistent prostatacancer, mcrpc
Behandlingsvejledning med lægemiddelrekmmandatin fr medicinsk behandling af metastatisk kastratinsresistent prstatacancer, mcrpc Fagudvalg under Rådet fr Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne,
Læs mereFordøjelse af brødprodukter
Frdøjelse af brødprdukter Brød består vervejende af kulhydrat, samt prtein. Kulhydrat i brød er vervejende stivelse, resten er kstfibre. Nedbrydningen af stivelse katalyseres af enzymer sm amylaser, så
Læs mere