Union de PCD s de Bolivia. Projektslut-dato: Forbrug pr. projektår: (Samlet beløb delt med antal projektår)

Transkript

1 1. Forside J.nr. (udfyldes af Projektrådgivningen) STØRRE UDVIKLINGSPROJEKT (mellem og 3 mio.) Projekttitel: Union de PCD s de Bolivia Den danske ansøgende organisation: Lokale partnerorganisation(er): Land(e): Bolivia Projektstart-dato: Ansøgt beløb fra Projektpuljen: Er der tale om en genansøgning? (Til Projektpuljen, Minipuljen eller Udenrigsministeriet)? Dansk Handicap Forbund Federación Nacional de Ciegos de Bolivia Fenaciebo, Federación Boliviana de Sordos Febos, Federación Boliviana del Deporte Integrado Febodein, Confederación Boliviana de Personas con Discapacidad Cobopdi Projektslut-dato: Forbrug pr. projektår: (Samlet beløb delt med antal projektår) [x ] Nej [ ] Ja, tidl. søgt dato: Landets BNI per indbygger: 1620 Antal måneder: 24 Faseopdeling er der tale om: [x ] A. Et nyt projekt, som ikke tidligere har fået støtte? [ ] B. En ny fase af et projekt, som tidligere er blevet støttet (af Projektpuljen, Danida eller andre)? [ ] C. Første fase af et projekt, som tænkes efterfulgt af flere faser? Resumé (maks. 10 linier skal skrives på dansk, også selvom den øvrige ansøgning er på engelsk) Projektet har til formål at styrke fire bolivianske handicaporganisationers organisatoriske og administrative kapacitet med sigte på at opnå kapacitet til effektivt rettighedsarbejde samt at forbedre koordineringen af den bolivianske handicapbevægelse. Hovedaktiviteterne i projektet er træning af nationale og lokale ledere, en projektpulje til støtte for mindre projekter der udover projekternes individuelle formål vil styrke organisationernes administrative kapacitet. Endelig er der en række aktiviteter med det formål at styrke koordineringen mellem de fire organisationer. Dato Ansvarlig person (underskrift) Sted Ansvarlig person og position (blokbogstaver) PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter ( til 3 mio.) 0

2 2. Ansøgningstekst Disposition: A. SAMARBEJDSPARTNERNE A.1 Den danske organisations historie, formål og erfaringer Dansk Handicap Forbund (DHF) blev stiftet i 1925 som en organisation af handicappede og har siden arbejdet for lige rettigheder for mennesker med handicap i det danske samfund. Siden 1989 har DHF arbejdet med ulandsarbejde, med de samme visioner som for arbejdet i Danmark. DHF har gennem sin historie deltaget aktivt i udformningen af det danske velfærdssamfund gennem påvirkning af politikere og afprøvning af modeller til forbedring af livet for mennesker med handicap. I dag har DHF ca medlemmer. DHF har 53 lokalafdelinger med ca. 300 bestyrelsesmedlemmer der alle arbejder frivilligt, og derudover arbejder yderligere ca. 300 medlemmer med forskellige opgaver. DHF afvikler en lang række aktiviteter for medlemmerne i lokalafdelingerne, bl.a. foredrag om DHF s ulandsarbejde. DHF har ikke tidligere haft projektarbejde i Bolivia, men DHF tog kontakt til diverse organisationer i handicapbevægelsen i slutningen af 2009, og har været i Bolivia i marts og i oktober 2010, siden slutningen af 2009 har der været regelmæssig kommunikation over mails og per telefon. Besøget i oktober 2010 var en forundersøgelse finansieret gennem Projektrådgivningen. I forbindelse med besøgene i Bolivia havde vi, udover de bolivianske handicaporganisationer, kontakt til flere danske Ngo er i landet, den Bolivianske NGO Teko Kavi, den engelske NGO Servicio Internacional Britanico, samt svenske SHIA, som er en sammenslutning af svenske ulandsaktive handicaporganisationer. Især de to sidstnævnte forventer vi et godt samarbejde med i fremtiden. Derudover har vi været i en meget positiv kontakt med specialombudsmanden for mennesker med handicap, som vi ligeledes forventer et godt samarbejde med fremover. DHF startede sit projektarbejde i 1990 med et projekt i Nicaragua, og har siden 1995 erfaring med kapacitetsopbygningsprojekter for en samlet handicapbevægelse, først og fremmest i Nicaragua, men senere også i Uganda, Ghana og Honduras. Målet med vores projektarbejde er gennem kapacitetsopbygning at opbygge stærke, demokratiske, gennemsigtige og bæredygtige medlemsorganisationer, der kan arbejde for menneskerettighederne for mennesker med handicap. Service delivering er til tider blevet brugt, som et element i kapacitetsopbygningen. I øjeblikket udfører vi i samarbejde med 14 handicaporganisationer et projekt i Honduras og Nicaragua, som er finansieret som en enkeltbevilling fra Danida. DHF regner med at dette projekt vil være DHF s sidste større projekt i Nicaragua, da vi mener handicapbevægelsen der, nu er så stærk at den kan klare sig uden DHF s støtte. DHF s igangværende eller afsluttede projekter: J. nr. MP3-B20, Capacity Building of GSPD at district and National level, Ghana, 02/05-01/07, Dkk J.nr. MP3-B28, To voice and defend the right of women, Ghana, 04/05 04/07, dkk J.nr. MP3-B71, Partnerskabsworkshop, Ghana, 05/06 05/06, Dkk J.nr. Development of general strategy, Ghana, 02/06 12/06, Dkk J.nr. MP3-B26, Local Branch Empowerment, Uganda, 03/05 03/07, Dkk J.nr. 104.N.419.b.3, ODIN, Nicaragua, 07/04 02/08, dkk. 19,7 mill. J.nr MP-apr., Kapacitetsopbygning af handicapbevægelsen i Honduras, Honduras, 07/06 12/08, dkk PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter ( til 3 mio.) 1

3 J.104.N.61.b.4, Styrkelse af Handicapbevægelsen i Ghana, Ghana, 07/08 12/09, Dkk. 5,9 mill. J.nr MP-jan UNAPD Capacity Building project, Uganda, 05/07-06/10, Dkk 1,8 mill. J.nr. MP-164 Empowering Women with Disabilities in Ghana, Ghana, 03/09-08/10, Dkk 0,3 mill. J.nr.: 104.N.61.b.4 Stregthening the Disability Movement in Ghana through building advocacy and organisational capacity, Ghana, 07/08-12/09, Dkk 5,99 mill. (Ansøgt og gennemført I samarbejde med Dansk Blindesamfund og DH). J.nr.: 104.N.61.b.4 Strengthening the Disability Movement in Ghana Phase II, Ghana, 01/10-12/13, Dkk 20 mill (ansøgt og gennemføres I samarbejde med Dansk Blindesamfund, DH og Danske Døves Landsorganisation). J.104.N.419.b.4, UNIDAD, Nicaragua og Honduras, 01/09 12/12, Dkk: J.nr SP-sep, UNAPD membership empowerment project, 01/11 12/13, Dkk A.2 Samarbejdspartnerens historie, formål og erfaringer Fenaciebo Det nationale blinde forbund i Bolivia Fenaciebo blev dannet i 1954, og er således en af de ældste handicaporganisationer ikke blot i Bolivia, men også i hele Latinamerika. Det er også uden konkurrence den stærkeste handicaporganisation i Bolivia. Det er et forbund af 21 blindeorganisationer rundt omkring i landet. Det vil sige, at Fenaciebo som sådan ikke har individer som medlemmer, men det skønnes at personer er medlemmer af de 21 medlemsorganisationer. Fenaciebos formål er at opnå integrering af blinde og svagtseende i alle dele af det bolivianske samfund. Fenaciebo har en bestyrelse på tre medlemmer valgt af deres generalforsamling. Der har i marts 2009 været afholdt generalforsamling og valg til bestyrelsen. Organisationen har et kontor i La Paz med 5 ansatte. Et fremtidigt projekt vil have som formål at styrke Fenaciebo og dets medlemsorganisationer, og der er derfor en direkte forbindelse til målgruppen. Fenaciebo har ikke haft støtte fra internationale Ngo er eller donorer tidligere, men har opnået en årlig støtte til deres arbejde fra staten. De har derfor heller ikke direkte erfaringer med udviklingsprojekter i traditionel forstand, men stor erfaring i at udføre rettighedsarbejde for blinde i Bolivia og administrativ erfaring i forbindelse med aflæggelse af regnskab til statsinstanser. Febos Det bolivianske forbund af døve Febos blev dannet i Det er et forbund af 11 døveorganisationer i 8 amter i landet. Febos har som Fenaciebo ikke individuelle medlemmer, og der findes ikke et nøjagtigt medlemsantal, men det skønnes at de 11 døveorganisationer har omkring de 1000 medlemmer. Febos formål er at opnå fuld integration af døve i samfundet, så de kan opnå lige muligheder indenfor bl.a. arbejdsmarkedet, sundhed og uddannelse. Febos bestyrelse består af 5 medlemmer repræsenterende de 11 medlemsorganisationer, og de blev valgt på en generalforsamling i Et fremtidigt projekt vil have som formål at styrke Febos og dets medlemsorganisationer, og der er derfor en direkte forbindelse til målgruppen. Febos har tidligere opnået støtte fra forskellige Ngo er, bl.a. Terre des Hommes/Holland. Et af de væsentligste arbejdsområder er at opnå et samlet tegnsprog for døve i Bolivia, udbrede kendskabet til dette i samfundet og blandt døve. Febodein Det bolivianske forbund for integreret sport. Febodein blev oprettet i Det er et forbund af 8 medlemsorganisationer i hele landet. Heller ikke Febodein har individuelle medlemmer, men dets medlemsorganisationer har omkring 1000 medlemmer. Febodeins formål er gennem sporten at integrere personer med fysisk handicap i samfundet. Febodeins bestyrelse består af 6 medlemmer valgt på generalforsamlingen, hvor der var delegerede fra de 8 medlemsorganisationer. Deres sidste generalforsamling med valg var i marts PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter ( til 3 mio.) 2

4 2009. Et fremtidigt projekt vil have som formål at styrke Febodein og dets medlemsorganisationer, og der er derfor en direkte forbindelse til målgruppen. Febodein har ikke tidligere haft erfaringer med internationale Ngo er eller organisationer tidligere, men har opnået støtte fra kulturministeriet til afvikling af sportsarrangementer m.m., og har aflagt regnskab for disse aktiviteter. Cobopdi paraplyorganisationen af handicaporganisationer i Bolivia Cobopdi blev dannet i Det er et forbund af 364 handicaporganisationer, som dels er nationale forbund (f.eks. Febos og Febodein) men frem for alt små lokale handicaporganisationer. De lokale handicaporganisationer er organiseret i amtslige forbund, som er de instanser der kan sende repræsentanter til den vælgende generalforsamling. Der findes 9 sådanne amtslige forbund. Cobopdis bestyrelse består af 5 medlemmer og der har sidst været valg til bestyrelsen i august Cobopdis formål er at kæmpe for handicappedes rettigheder i Bolivia for at opnå lige muligheder og fuld integration i samfundet. Cobopdi har for øjeblikket ingen anden støtte fra internationale NGO er, men har tidligere haft mindre støtte fra Terre des hommes Holland og fra Abilis i Finland. A.3 Erfaringer fra tidligere samarbejde DHF har mange års erfaringer med støtte til kapacitetsopbygning af handicaporganisationer og handicapbevægelser. Da DHF startede sit projektarbejde i Nicaragua var organisationerne af Personer med Handicap (PmH), altså traditionelle medlemsorganisationer i dansk forstand, meget svage, splittede, ikke rettighedsbaserede og langt fra at kunne komme i betragtning af direkte donorstøtte fra f.eks. EU, FN m.fl. Det er lykkedes at vende denne situation i en sådan grad, at de otte samarbejdspartnere i Nicaragua: har en god administration, legitimitet i kraft af mange medlemmer og lokalafdelinger, er demokratiske og gennemsigtige, koordinationen er blevet betydeligt styrket, økonomisk og politisk bæredygtige og rettighedsbaserede i deres arbejde. Det er lykkedes at tilkæmpe sig betydelige fremskridt for PmH og manøvrere i et ret kompliceret politisk landskab i Nicaragua. DHF har set vores rolle som partner, hvor vi har motiveret, rådgivet, skubbet på, inspireret, taget konflikter og udfordret, som en vigtigere del end de økonomiske midler vi har kunnet bidrage med. Vi er nu så langt i Nicaragua, at vi mener, der ikke længere er behov for vores støtte. Vi mener vi kan bruge vores og vores partneres erfaringer til et givtigt samarbejde i andre latinamerikanske lande. Vi er allerede godt i gang i Honduras, og mener der er gode forudsætninger for et godt samarbejde i Bolivia. Det er da også helt i tråd med DHF ulandsstrategi (se bilag xx) I og med at vi ikke tidligere har haft projektarbejde i Bolivia, er det begrænset, hvor mange erfaringer vi har fra Bolivia, men i kraft af at DHF selv er en medlemsorganisation af PmH og i kraft af vores langvarige projektarbejde i Nicaragua og Honduras, føler vi ikke der vil være væsentlige problemer i at starte op i Bolivia. I Bolivia er der en meget lang tradition for folkelig organisering. På handicapområdet findes der en lang række organisationer, hvilket betyder at der fra start vil være tale om betydelig folkelig forankring, legitimitet og kendskab i forhold til målgruppen. Handicapbevægelsen i Bolivia har ikke de store erfaringer med projektarbejde, hvilket der selvfølgelig skal tages hensyn til i projektdesignet f.eks. i forhold til at tilpasse projektmidlerne til organisationernes kapacitet. Et forhold vi ligeledes har været vant til i Nicaragua og Honduras, hvor vi har haft et projektdesign, der kunne støtte uerfarne organisationer med meget små midler, samtidig med megen rådgivning og opfølgning. En af de meget positive ting vi har set i Bolivia er, at der er en meget stor vilje til at yde en frivillig indsats, uden forventning om udbetaling af diæter m.m., hvilket er en helt fundamental forudsætning for opbygningen af sunde og bæredygtige organisationer. Dette giver selvfølgelig PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter ( til 3 mio.) 3

5 DHF et stort ansvar i at bevare denne kultur, ved hele tiden at tænke på bæredygtigheden af endhver given støtte. Hovedformålet med et fremtidigt projektarbejde vil være at styrke handicapbevægelsen i Bolivia, som enkelt organisationer, deres evne til at koordinere deres arbejde med andre handicap organisationer samt øge deres kapacitet til at udføre rettighedsarbejde individuelt såvel som bevægelse. B. PROJEKTANALYSE B.1 Hvilken sammenhæng indgår projektet i? Med den første handicaporganisation dannet i 1954 i Bolivia, har handicapbevægelsen en lang historie for at organisere sig. Der er dog meget store forskelle i graden af organisering de forskellige handicapgrupper imellem. Det var de blinde der efter krigen mod Paraguay i 1934 begyndte at organisere sig, og er stadig i dag den bedst organiserede gruppe. De har opnået betydelige rettigheder gennem en til tider hård kamp, med sultestrejker og lange marcher. De har f.eks. som eneste handicap gruppe opnået en form for pension, i og med at alle blinde registreret i det statslige bolivianske blindeinstitut kan få 4000 Bob (3200 dkk.) om året. De døve er ligeledes nogenlunde vel organiseret, hvor det især er de lokale døveorganisationer der fungerer, hvorimod den landsdækkende koordinering og organisering er noget svag. De fysisk handicappede er som sådan ikke organiseret på landsplan, men der findes lokale organisationer af fysisk handicappede rundt om i landet, men frem for alt findes der fysisk handicappede i en lang række mindre og lokale crossdisability organisationer som organiserer alle typer af handicap. Det er ofte personer med fysisk handicap der sidder i ledelsen af disse organisationer. Disse lokale organisationer er organiseret i amtslige forbund, som igen er organiseret i den nationale paraplyorganisation - Cobopdi. Der findes flere nationale paraplyorganisationer af forældreorganisationer, som dog ikke har nogen national koordinering, dette er en af væsentligste grunde til, at de ikke er blevet udvalgt til dette projekt, men det er DHF s håb, at der kan skabes en koordineret organisation af forældreorganisationer. Gruppen af sindslidende og andre svage grupper som f.eks. de døvblinde er ligesom i mange andre lande enten ikke organiseret eller meget svagt organiseret. Endelig er der ret stærke sportsorganisationer af både fysisk handicappede og døve. Bolivia har med den nuværende regering gennemlevet store ændringer, hvor indfødte folk for første gang i Bolivias historie har opnået nye rettigheder og repræsentation i regering og i statsinstitutioner. Dette har dog givet anledning til spændinger mellem højlandet, hvor La Paz er placeret og som er center for præsidentens magtbase og lavlandet omkring storbyen St. Cruz, hvor det økonomiske center ligger. Dette har også givet afspejlinger i handicapbevægelsen. Nogle handicaporganisationer i St. Cruz har tidligere ført en meget konfrontativ politik overfor regeringen, hvilket i nogen grad har splittet handicapbevægelsen. Et af stridspunkterne har været, at regeringen har lovet 40 mill bob. (32 mill dkk) til handicapsektoren, og hvor organisationerne i St. Cruz ønskede en pensionsordning, som de blinde har opnået, udbredt til alle PmH, mens regeringen og organisationerne med udgangspunkt i La Paz ønskede pengene brugt til diverse programmer til fordel for PmH. Handicapbevægelsen har dog for nuværende i nogen grad lagt denne strid bag sig. I PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter ( til 3 mio.) 4

6 skrivende stund er det justitsministeriet, der fordeler pengene til forskellige ministerier, der skal udføre forskellige programmer. Det er dog ikke særlig gennemsigtigt hvad pengene bruges til. Der er igangsat flere programmer for mennesker med handicap. Dels tekniske kurser som syning og kagebagning, dels oprettelse af mikrovirksomheder og arbejdsmarkedsintegrering. Disse programmer implementeres via de amtslige handicapråd. I Bolivia findes der et udbredt system af handicapråd. Nationalt findes der Conalpedis (Det nationale handicapråd), som består af fire repræsentanter fra handicapbevægelsen, tre fra statsinstitutioner og et medlem fra nationale NGOer. I øjeblikket er Conalpedis dog noget handlingslammet da handicapbevægelsen ikke har kunnet vælge de fire repræsentanter pga. manglende koordinering. På amtslig plan findes der ligeledes handicapråd (Codepedis), som er sammensat på en lignende måde som det nationale handicapråd. De amtslige råd har et budget fra amtet, som dog varierer meget i størrelse, men handicaprådene har alle et kontor, og det er først og fremmest penge til drift af disse kontorer der er midler til. På kommuneniveau burde der ligeledes være en handicap enhed (UMADIS), det er dog ikke nær i alle kommuner en sådan findes. Der bør i nærmeste fremtid udarbejdes en handleplan for hver amtslig handicapråd. En af de større opgaver de amtslige handicapråd er i gang med for øjeblikket er udstedelsen af identitetskort for personer med handicap, hvoraf graden af handicap fremgår af. Det er krævet at have en handicapgrad på mindst 30 % for at få udstedt et identitetskort, og dermed få rettighed til f.eks. at deltage i regeringens handicapprogrammer. Programmet bliver finansieret af Japan. Der findes i Bolivia en handicaplov (lov nr. 1678) som bl.a. handler om handicaprådene på de forskellige niveauer. I skrivende stund arbejder regeringen på at forny denne lov, og der har allerede været flere udkast på bordet. Det er usikkert hvornår loven bliver vedtaget. Det er DHFs vurdering, at der er gode muligheder for at få nye rettigheder igennem for mennesker med handicap ved den nuværende regering, men den politiske situation giver dog også sine udfordringer, det er bl.a. tvivlsomt hvor stor kapacitet der er i de forskellige ministerier til at gennemføre eventuelle forbedringer for mennesker med handicap. I og med at handicaporganisationerne er folkelige organisationer, som regeringen baserer sin magt på, finder vi det ikke sandsynligt, at der vil opstå større konflikter mellem handicapbevægelsen og regeringen. Det er meget begrænset, hvor meget støtte handicapbevægelsen får fra internationale NGOer og donorer. SHIA støtter syv handicaporganisationer i amtet Cochabamba, og Terres des hommes har i enkelte situationer støttet nogle af organisationerne med enkelte aktiviteter. B.2 Hvordan er projektet blevet forberedt? Som tidligere nævnt ønsker DHF, at bruge sine opbyggede erfaringer fra især Nicaragua til et andet land i Latinamerika og DHF tog beslutningen om at undersøge muligheder for projektarbejde i Bolivia på et årligt evalueringsseminar, med deltagelse af ulandsudvalget og ulandssekretariatet i oktober Derefter hyrede DHF en konsulent i Bolivia til at interviewe de mest relevante handicaporganisationer i Bolivia. I marts 2010 rejste en delegation fra DHF på tre personer til Bolivia og mødtes med 9 organisationer udvalgt fra materialet udarbejdet af konsulenten. Udover at mødes med organisationerne var der møder med nogle lokale organisationer der var medlemmer af de udvalgte landsforbund, den danske ambassade, ombudsmanden og en række danske og internationale NGO er. Udover de individuelle møder med organisationerne afholdt vi også to fælles møder i henholdsvis La Paz og St. Cruz med de organisationer der var repræsenteret i de pågældende byer. På disse møder blev muligheden for et fremtidigt projekt diskuteret. Der blev udarbejdet en problemformulering, ligesom DHF informerede om DHF s opbygning i Danmark og PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter ( til 3 mio.) 5

7 værdigrundlag i projektarbejdet. Under besøget i marts besøgte delegationen La Paz, St. Cruz og Cochabamba. På rejsen til Bolivia blev fire organisationer udvalgt i første omgang som samarbejdspartnere, og der har efter besøget i marts været mailkommunikation mellem organisationerne og DHF i forhold til det videre forløb og problemformulering. I oktober 2010 rejste DHF på en afsluttende projektformulerings mission til Bolivia. Her gennemførte 2 personer fra DHF sammen med 20 repræsentanter fra de fire udvalgte organisationer en 3 dags LFA workshop. Med udgangspunkt i problemformuleringen fra marts besøget blev der udarbejdet en ny problemanalyse og en stakeholderanalyse, ligesom projektets mål, resultater, indikatorer og aktiviteterne blev formuleret. Endelig blev væsentlige dele af projektets strategi og struktur diskuteret. På workshoppen blev der ligeledes nedsat en foreløbig projektbestyrelse med en repræsentant fra hver af de fire samarbejdsorganisationer og en repræsentant fra DHF. Under besøget var der desuden individuelle møder med alle 4 partnere. Delegationen besøgte Oruro amtet og havde møder med amtets paraply og handicapråd. Endvidere blev lokale organisationer besøgt udenfor amtets hovedby. Endelig var der en lang række møder med danske og andre internationale Ngo er som f.eks. SHIA og SB. Efter projektformuleringen blev projektet oversat og sendt til kommentering i projektbestyrelsen og udvalgte internationale samarbejdspartnere. B.3 Problemanalyse Problemanalysen bygger på analyser foretaget under DHF s besøg i Bolivia i Marts 2010, og fra LFA workshop i Oktober Centralt problem: Handicapbevægelsen i Bolivia har begrænset organisatorisk kapacitet og heraf følgende begrænset kapacitet til rettighedsarbejde. Årsager: På trods af en lang tradition for organisering er den bolivianske handicapbevægelse svækket af splittelse og fragmentering i mellem mange små og forholdsvis svage organisationer. Der findes ikke en paraplyorganisation, som nyder alle organisationers tillid og handicapbevægelsen har derfor ikke en fælles stemme ud af til. Flere af organisationerne føler de får mere ud af at arbejde uafhængigt end i fællesskab. Det store antal handicaporganisationer der findes i Bolivia kan betyde, at koordineringen bliver sværere og ligeledes sværere at opnå en slagkraftig bevægelse i forhold til at kæmpe for rettighederne for personer med handicap. Det store antal små, og i stor udstrækning med hinanden ukoordinerede organisationer, kan nærmest virke som en del af problemet. Handicapbevægelsens organisationsbillede er rodet. Det store antal organisationer, der først og fremmest er crossdisability organisationer, bevirker at det er svært at opnå et velorganiseret organisationsbillede. Det er uklart om konfederationen Cobopdi ønsker at være en paraply for amtslige paraplyer af mindre handicaporganisationer eller en konfederation der samler alle handicaporganisationer på nationalt plan. Desuden findes der ikke nogen national organisering af fysiks handicappede, mens Cobopdi i nogen grad regnes for at varetage de fysisk handicappedes interesser. Der findes heller ikke nogen landsorganisation af de sindslidende, mens der findes flere landsdækkende organisationer af forældre til handicappede børn. Lederne af handicaporganisationerne, især de lokale, har ikke den fornødne kapacitet til at udvikle deres organisationer og til at gennemføre rettighedsarbejde på en virkningsfuld PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter ( til 3 mio.) 6

8 måde. Det er ofte de samme få ledere af handicapbevægelsen der går igen i forskellige konstellationer, og der er kun en lille udskiftning af ledere og tilgang af nye og unge ledere, især er der meget få kvindelige ledere. De ledere der findes har ikke den fornødne kapacitet til at udvikle organisationerne og til at udføre rettighedsarbejde således, at der opnås blivende forbedringer for mennesker med handicap. Lav administrativ kapacitet På grund af få erfaringer med projektarbejde og begrænset adgang til økonomiske midler er der i de fleste organisationer en svag administration der betyder: svag medlemsregistrering, mangelfuld planlægning, vilkårlig kommunikation i organisationerne og organisationerne imellem, svag regnskabsstyring og en tilfældig udvikling uden en strategisk tilgang. På trods af stor grad af frivillighed i organisationerne, som sikrer stor politisk bæredygtighed, er der en lille økonomisk bæredygtighed. Lav selvværd og uddannelsesniveau Mennesker med handicap har ofte et lavt selvværd, og et lavere uddannelsesniveau end mennesker uden handicap f.eks. har døve meget begrænsede muligheder for at opnå en uddannelse udover mangelfuld skolegang i nogle specialskoler. Lav politisk prioritet og diskrimination Traditionelt har mennesker med handicap været udsat for diskrimination og haft lav politisk prioritet fra skiftende regeringers side. Selv den nuværende regering der baserer sin støtte på de sociale bevægelser har ikke givet handicapbevægelsen nogen særlig høj prioritet. Virkninger Det er ofte personer uden handicap der i de respektive ministerier, institutioner og NGO er finder løsningerne for mennesker med handicap uden at tage handicapbevægelsen med på råd. De ellers udmærkede love og den tiltrådte handicapkonvention bliver ikke overholdt og implementeret. Mennesker med handicap bliver forbigået i forhold til arbejde, sundhed, uddannelse og kultur, og bliver dermed fastholdt i en relativ større fattigdom end resten af befolkningen. Der finder til stadighed en diskrimination sted af mennesker med handicap i Bolivia. B.4 Interessentanalyse (stakeholder-analyse) Denne stakeholder analyse er blevet udarbejdet på en workshop i Bolivia i oktober 2010 Medlemsorganisationerne af de deltagende handicaporganisationer. Medlemsorganisationernes primære interesse i projektet er at aktiviteter og midler ikke forbliver i deres respektive organisationers hovedsæde, i og med at en stor del af projektet går ud på at styrke de lokale udtryk for handicaporganiseringen. Et af projektets hovedaktiviteter er træning af lokale ledere fra medlemsorganisationerne, og der vil være en stor interesse i at træningen foregår på et niveau, hvor de kan følge med. De har en stor styrke i at være vidt spredt i Bolivia og med mange engagerede frivillige. Af svagheder kan nævnes lav kapacitet hos de lokale ledere, manglende infrastruktur og mangelfuld kommunikation med deres hovedsæde, og deraf følgende mangel på tillid til deres nationale ledere. Vulnerable grupper indenfor handicapbevægelsen (kvinder, unge og svært handicappede) Disse gruppers interesse er at få større mulighed for deltagelse i organisationerne da der kan være en vis tendens til at handicapbevægelsen styres af ældre mænd med lettere handicap. Denne gruppes PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter ( til 3 mio.) 7

9 frygt kan være at der ikke er nogen ændring med projektet og at de bliver brugt og diskrimineret af deres egne organisationer. Det vurderes at der er et stort potentiale i disse grupper i forhold til engagement og arbejde mens deres svagheder er lav selvværd og få erfaringer med organisationer. Disse grupper vil ofte være en endnu fattigere og mere marginaliseret gruppe end resten af befolkningen med handicap. Offentlige myndigheder (ministerier, amter og handicapråd m.m.) Myndighederne vil have en interesse i at opnå et mere tydeligt organigram på handicapområdet, hvorved de lettere vil kunne vide med hvem de skal koordinere og en stærk handicapbevægelse vil give større mulighed for at opnå gode resultater af myndighedernes indsats på området. Endelig vil der være en interesse i at kunne fremvise positive fremskridt på handicapområdet for at kunne tage organisationernes arbejde til egen indtægt. Myndighedernes styrke er at der er en veludviklet struktur på handicapområdet og en forholdsvis dækkende lovgivning, dog med den svaghed at lovene og handicapkonventionen kun i ringe grad bliver implementeret. En anden betydelig svaghed er at myndighederne giver ringe prioritet til handicapområdet. Internationale Ngo er Der er kun forholdsvis få internationale Ngo er der arbejder med handicapspørgsmål og i særdeleshed få der arbejde med at støtte handicapbevægelsen. De Ngo er der arbejder med støtte til handicapområdet har alle udtrykt stor interesse i at handicapbevægelsen bliver styrket. Deres styrke er, at der er flere der har flere års erfaringer på området og mange kontakter i handicapbevægelsen mens deres svaghed synes at være, at der ikke er nogen der støtter en samlet handicapbevægelse på nationalt niveau. C. PROJEKTBESKRIVELSE C.1 Målgruppe og deltagere I princippet er målgruppen alle PmH i Bolivia, da målet for en styrket handicapbevægelse i Bolivia er at opnå blivende forbedringer i livsbetingelserne for mennesker med handicap gennem en rettighedsbaseret tilgang. Der findes ikke en nøjagtig opgørelse over antallet af PmH i Bolivia, men verdenssundhedsorganisationen WHO anslår at ca. 10 % af enhver befolkning har et handicap. Generelt må det siges, at målgruppen hører til en af de mest marginaliserede grupper i Bolivia med et lavere uddannelsesniveau, en højere arbejdsløshed, en dårligere sundheds tilstand og lavere indtægtsgrundlag end resten af befolkningen. Projektet retter sig især imod fire organisationer, som skønnet har et samlet medlemstal på ca personer. Dette tal er dog noget svær at dokumentere, da organisationernes medlemsregistre er behæftet med en del svagheder og mangler. Det skønnes at ca. 40 % af medlemmerne er kvinder. Det skønnes at ca personer med handicap direkte vil deltage i projektet, hver af vil mindst 40 % være kvinder. Deltagerne vil først og fremmest være lokale ledere og aktive medlemmer i samarbejdsorganisationernes medlemsorganisationer. Ca. 300 personer, heraf mindst 40 % kvinder, vil gennemgå en grundig træning med mindst en uges varighed C.2 Projektets målsætninger og succeskriterier (indikatorer) Overordnet udviklingsmål Handicapbevægelsen i Bolivia består af demokratiske, gennemsigtige, bæredygtige organisationer der er anerkendte og lovligt konstituerede og som sikrer at stat og det bolivianske samfund kender PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter ( til 3 mio.) 8

10 og respekterer menneskerettighederne for alle børn, unge, kvinder og mænd med handicap i hele Bolivia. Projektmål 1 De fire deltagende handicaporganisationer har i 2013 forbedret deres organisatoriske kapacitet, med henblik på øget kapacitet til fortalervirksomhed. Indikatorer: Cobopdi og Fenaciebo har i 2013 aktualiserede og indskrevne vedtægter. Febodein og Febos har i 2013 øget antallet af deres medlemsorganisationer med i alt 10 organisationer. De deltagende medlemsorganisationer har tilfredsstillende regnskabssystemer i 2013 Projektmål 2: Koordineringen af handicapbevægelsen i Bolivia er blevet forbedret i 2013, med sigte på forbedret effekt af fortalervirksomhed. Indikatorer: Det er lykkedes de fire deltagende organisationer i løbet af projektperioden at udarbejde en fælles holdning til den ny lovgivning på handicapområdet. Det er lykkedes de fire deltagende organisationer i løbet af projektperioden at udarbejde en fælles holdning til regeringens programmer på handicapområdet. C.3 Resultater (outputs) og projektaktiviteter Aktiviteter Projekter fra fondspuljen til ændring af vedtægter, reglementer, oprettelse af etisk kommission og øget inddragelse af unge og kvinder med handicap samt begyndende kønsarbejde Træning af lokale ledere og aktive medlemmer i køn Seminar for unge fra de fire samarbejdspartnere for at drøfte situationen for unge med handicap samt diskussion af fremtidig strategi Seminar for kvinder fra de fire samarbejdspartnere for at drøfte situationen for kvinder med handicap samt diskussion af fremtidig strategi Rådgivning fra DHF kontor. Forventede resultater Til opfyldelse af projektmål 1 1.1: De deltagende organisationer har i 2013 forbedret deres medlemsdemokrati med øget inddragelse af unge og kvinder med handicap samt forbedrede vedtægter. PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter ( til 3 mio.) 9

11 1.2.1 Projekter fra fondspuljen til småprojekter til oprettelse af nye medlemsorganisationer, støtte til medlemsorganisationernes planlægning, medlemsregistrering og administration, samt legalisering af medlemsorganisationer træning af lokale ledere i organisation, personlig udvikling og fortalervirksomhed m.m rådgivning fra DHF kontor monitorering af samarbejdspartnernes medlemsorganisationer i forhold til struktur, organisatorisk og administrativ kapacitet Participatorisk udarbejdelse af organisationsmanual Projekter fra fondspulje til småprojekter med planlægning, strategier for fortalervirksomhed, medlemsregistrering, regnskab, kommunikation og fortalervirksomhed som formål træning i LFA, projektformulering, planlægning og regnskabsførelse m.m Udarbejdelse af en organisationsanalyse af hver af de fire samarbejdspartnere Udarbejdelse af en arbejdsplan på mellemlang sigt for hver af de fire samarbejdspartnere Rådgivning fra DHF s kontor Fire koordineringsmøder mellem de fire samarbejdsorganisationer møder i projektbestyrelsen Tre projekt fællesmøder Underskrivelse af samarbejdsaftaler mellem de fire samarbejdspartnere Seminar om handicapbevægelsens organisationsbillede Kontakt til den del af handicapbevægelsen der ikke er med i projektet fra projektkontoret Afholdelse af koordineret handicapdag Rådgivning fra DHF kontor Seminar vedr. juridisk ramme for mennesker med handicap Projekter fra fondspuljen til koordinerede fortalervirksomhedsaktiviteter Rådgivning fra DHF kontor. 1.2: I 2012 vil samarbejdsorganisationernes medlemsorganisationer have øget deres administrative og organisatoriske kapacitet, samt udbredt deres geografiske dækning 1.3: I 2012 vil samarbejdsorganisationerne have øget deres administrative og organisatoriske kapacitet til bl.a. medlemsregistrering, kommunikation med medlemsorganisationer, regnskab og planlægning. Til opfyldelse af projektmål I 2013 er koordineringen internt mellem de fire samarbejdsorganisationer forbedret betydeligt. 2.2 I 2013 er organisationsbilledet af den bolivianske handicapbevægelse mere entydig og står derfor stærkere overfor myndighederne. 2.3 De fire samarbejdspartnere har øget deres kapacitet til koordineret fortalervirksomhed C.4 Strategi: Hvordan vil projektet blive gennemført? Overordnet strategi Grundlæggende mener DHF, at integrering af PmH opnås gennem implementeret lovgivning der garanterer PMHs menneskerettigheder, samt ved at påvirke befolkningens holdning til PMH. Der PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter ( til 3 mio.) 10

12 kan peges på to tilgange til at opnå projektets udviklingsmål, nemlig støtte til statsinstitutioner der arbejder med handicapspørgsmål eller gennem handicapbevægelsen. Støtte til statsinstitutioner ligger udenfor DHF s rækkevidde ifølge civilsamfundsstrategien, og DHF mener desuden, at en støtte af handicapbevægelser er den mest effektive og bæredygtige fremgangsmåde på sigt. Uden en slagkraftig handicapbevægelse vil PmH ofte blive nedprioriteret når der skal udarbejdes ofte pressede statsbudgetter. Desuden er der brug for PmH og deres organisationer, hvis der skal formuleres bæredygtige og brugbare løsninger for deres inklusion i samfundet. Det er derfor DHF s overordnede strategi, at det mest virkningsfulde forsvar for menneskerettighederne for PMH varetages af handicapbevægelsen, og at der herigennem kan opnås bæredygtige forbedringer i livsvilkårene for PmH. Desuden er det her, at DHF har komparative fordele. Ifølge DHF s ulandsstrategi støtter DHF udelukkende organisationer AF PMH, da det kun er repræsentanter for PMH der kan udtale sig på vegne af PMH og til bunds kender de behov og udfordringer PMH står overfor. Alt for ofte har velmenende NGO er og andre en holdning til PMH s behov og løsninger på disse behov, uden at PMH selv har haft mulighed for at ytre sig. Det er ikke DHF s strategi, at kapacitetsopbygge såkaldte FOR NGO er der ikke er organisationer AF PMH, da det er DHF s erfaring, at disse ofte vil forsøge at sætte sig på handicapbevægelsen. Det kan værre nyttigt at koordinere med diverse FOR NGO er, men det kan aldrig være målet i sig selv med DHF s projektarbejde at støtte FOR NGO er. Implementerings strategi og fase opdeling DHF betragter dette projekt som et pilot projekt der skal danne baggrund for fremtidigt projekter rettet mod hele den Bolivianske handicap bevægelse. Projektet er tænkt i 2 faser: Opstartsfase (et halvt år): Her vil der være et dansk projektbesøg som bl.a. vil være med til ansættelse af lokal DHF projektmedarbejder og installering af kontor, samt afholdelse af et fællesmøde for alle partnere, hvor der bl.a. vil blive nedsat en projektbestyrelse og vedtaget retningslinjer for projektpuljen. Der vil blive udarbejdet fire enkle organisationsanalyser og tilsvarende fire enkle udviklingsplaner for de fire deltagende organisationer. Organisationsanalyserne vil være en forudsætning for at kunne søge midler fra projektpuljen. Endelig vil der i denne fase være træning i projektformulering for de deltagende organisationer. Implementeringsfase (halvanden år): Her vil der blive bevilget midler fra projektpuljen, givet træning og projektets øvrige aktiviteter vil blive implementeret. Samlet bevægelse DHF har yderst gode erfaringer med at støtte en samlet handicapbevægelse, frem for kun at støtte en organisation af f.eks. fysisk handicappede. DHF mener, at det er vigtigt, at hele bevægelsen bliver løftet så en eventuel støtte ikke skævvrider bevægelsen. Dette ville der være stor fare for i Bolivia, da der kun findes få andre internationale NGO er der støtter bevægelsen og ingen på national niveau. Desuden mener vi, der kan opstå en meget positiv synergi effekt mellem de deltagende organisationer, og det er muligt at skabe tillid og koordinering mellem organisationerne, samt læring og erfaringsudveksling ved at støtte flere organisationer. I og med at en forbedret koordinering af handicaporganisationerne i Bolivia er et af projektets formål vil det kun være opnåeligt såfremt der arbejdes med flere handicaporganisationer. Det er desuden DHF s opfattelse, at kun ved en god koordinering mellem organisationerne er det muligt at opnå en effektiv indsats for rettighedsarbejdet. Træning Et af de vigtigste punkter der fremkom fra LFA workshoppen og møderne i Bolivia, var behovet for træning af lokale og nationale ledere. Dette vil derfor blive et centralt punkt i projektet. Det er DHF s ønske, at en projektbestyrelse, bestående af repræsentanter fra samarbejdspartnerne samt evt. PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter ( til 3 mio.) 11

13 et par fagfolk, kan købe træningen hos en passende udbyder. Der vil dog være sørget for, at en arbejdsgruppe nedsat af projektbestyrelsen følger denne udbyder tæt og sikrer kvalitet og et passende niveau for træningen. På den afsluttende projektformulering blev der identificeret 5 mulige udbydere og træningen vil blive udbudt i licitation til disse og evt. andre aktører. Der vil blive trænet i emner som f.eks.: organisation, ledelse, køn, personlig udvikling m.m. DHF har meget positive erfaringer med træning i Nicaragua, hvor ledere og medlemmer fra flere organisationer trænes i fællesskab. Det betyder udover selve træningen, at der bliver opbygget netværk mellem ledere fra de deltagende organisationer og at der skabes mere tillid imellem organisationerne. Det er også denne model der påtænkes i Bolivia. Pulje til mindre aktiviteter Siden 1995 har DHF yderst gode erfaringer med at have forskellige puljer i vores projekter, hvorfra vores samarbejdspartnere kan søge til mindre projekter. Det betyder, at de ofte ret svage organisationer vi samarbejder med, kan få støtte til mindre aktiviteter på beskedne beløb, som svarer til det de har kapacitet til at administrere. I tråd med samarbejdspartnernes kapacitetsudvikling kan de søge om lidt større projekter. Det vil desuden betyde, at organisationerne altid kan få svar på behov uden nødvendighed af en meget langsigtet planlægning. Desuden har designet på strukturen for disse puljer, betydet en betydelig læring og erfaringsudveksling i sig selv, da repræsentanter for vores samarbejdspartnere sidder i bevilgningsgruppen. (Selvklart kan de ikke være med til at træffe beslutninger om egne ansøgninger.) Endelig vil en projektpulje betyde stort ejerskab til projektet, da det er organisationerne der i stor udstrækning formulerer retningslinjer for puljerne. DHF mener, at denne model også med stor fordel kan bruges i Bolivia. Der vil fortrinsvis kunne søges til mindre organisations opbyggende og advocacy aktiviteter der ligger inden for rammerne af de udviklings planer der blev formuleret i opstartsfasen af projektet. En forudsætning for at kunne søge vil være at der er udarbejdet en organisationsanalyse og udviklingsplaner for organisationen. Projekterne vil være relativt små med en max-grænse på Bob.(ca dkk.) (For yderligere information se bilag xxx) Koordinering Som nævnt i ovenstående to punkter vil koordinering og erfaringsudveksling være centrale punkter i disse elementer, men der vil i projektet desuden være aktiviteter der direkte har koordinering af handicapbevægelsen som formål. Det vil dreje sig om koordineringsmøder mellem de fire partnere, en konference om organisationsbilledet generelt af handicapbevægelsen i Bolivia og aktiviteter i forbindelse med den juridiske ramme for PMH i Bolivia. Service, kapacitetsopbygning og rettighedsarbejde Projektet vil som udgangspunkt have kapacitetsopbygning af handicapbevægelsen som formål, med sigte på fremtidig rettighedsarbejde. Der er DHFs erfaring, at der først skal opbygges en vis organisatorisk og administrativ kapacitet før et effektivt rettighedsarbejde kan opnås. De fire samarbejdspartnere har dog allerede nogen erfaring med rettighedsarbejde, og der vil blive bygget videre på denne erfaring, og projektet vil støtte enkelte aktiviteter der har rettighedsarbejde som formål, f.eks. at reagere på den igangværende diskussion om en ny handicaplovgivning og udarbejdelse af planer for de amtslige handicapråd. Der vil i dette projekt ikke blive arbejdet med service grundet projektets meget begrænsede budget eller i hvert fald i meget begrænset omfang og kun til f.eks. udbredelse af f.eks. tegnsprog og benyttelse af sportsarrangementer med sigte på rettighedsarbejde. I et eventuelt nyt projekt ønsker DHF i større grad at inddrage service som instrument for organisationsopbygning. DHF s tilstedeværelse PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter ( til 3 mio.) 12

14 Da vi har med forholdsvis svage organisationer at gøre i den bolivianske handicapbevægelse, er det DHF s opfattelse at partnerskabet mellem DHF og vores samarbejdsorganisationer er af yderste vigtighed, og nok af større vigtighed end selve projektaktiviteterne. Der vil være stor behov for rådgivning, opfølgning, holde i hånd og i det hele taget være i tæt og løbende dialog med organisationerne. Det vil efter DHF s opfattelse nødvendiggøre en tilstedeværelse af DHF i Bolivia, i form af en ansat person. Personen vil have kontorfællesskab med SHIA der støtter 7 handicaporganisationer i amtet Cochabamba. DHF har valgt denne placering dels fordi, at Cochabamba er centralt placeret i forhold til de fire samarbejdspartnere og fordi der er stor interesse og arbejdsfællesskab i mellem SHIA og DHF. Desuden vil der være behov for at købe sig til rådgivning og kontrol på det administrative område f.eks. fra en revisor eller anden med den fornødne kapacitet på dette område. DHF vil forsøge med egne eller andre midler at opnå flere besøgsrejser fra Danmark og DHF s kontor i Nicaragua end der er afsat midler til i projektet. Partnervalg DHF har til projektet udvalgt fire samarbejdspartnere, ud fra kriterier om legitimitet, en vis kapacitet, vilje til koordinering og overholdelse af egne vedtægter. Det er DHFs vurdering at de fire valgte organisationer opfylder disse kriterier på nuværende, men på sigt mener vi at det er muligt at støtte 5 8 organisationer i Bolivia, og DHF ønsker at andre end de fire organisationer kan inviteres til at deltage i nogle af projektaktiviteterne og at der sker en løbende koordinering. Samarbejdsform DHF s samarbejde med vores partnere bygger på to principper: Ligeværdighed og klart formulerede krav. Projektet vil blive designet og implementeret så alle processer er gennemsigtige for vores samarbejdspartnere. Det betyder, at vi har en ligeværdig tilgang til viden og informationer. Vi respekterer organisationernes udviklingsstrategier, men vi giver også klart udtryk for vores holdninger, så organisationerne kender grundlaget for DHF s beslutninger. Vi møder organisationerne på det niveau, hvor de befinder sig. Der vil ske en tæt supervision af organisationernes projektkomponenter, det er ikke blot kontrol, men også et udtryk for interesse og solidaritet. Det er DHF s opfattelse, at det er utroligt vigtigt, at vi stiller klare krav til vores samarbejdspartnere. Der stilles således krav om regelmæssige fremskridtsrapporter for både aktiviteter og økonomi, rapporteringsintervallet vil afhænge af kapaciteten i organisationen men vil typisk være på 3 måneder. Det vil også være et krav at samarbejdsorganisationerne konstant lever op til udvælgelseskriterierne. Disse krav kan kun gennemføres, hvis organisationerne har tillid og respekt for projektet og samarbejdet bygger på nogle klart beskrevne spilleregler. Ejerskab DHF s erfaring fra tidligere projekter i Nicaragua viser, at en høj grad af ejerskab til projektet sikres ved at inddrage partnerne i alle væsentlige beslutningsprocesser. I projektets implementeringsfase vil partnerne have reel indflydelse med udlagte kompetencer på den konkrete projektudførelse gennem en projektbestyrelse og fællesmøder for samarbejdspartnere. I disse instanser vil alle væsentlige beslutninger blive taget og projektet vil blive løbende monitoreret af bestyrelse og fællesmødet. De mere overordnede ting såsom ændringer i projektdokumenter m.m., hvor DHF s baggrundsgruppe har det overordnede ansvar, vil altid blive diskuteret åbent og DHF vil normalt kun foretage ændringer der er godkendt af fællesmødet. Bæredygtighed Organisatorisk og økonomisk bæredygtighed vil være centrale elementer i projektet. Træning af unge og uerfarne ledere, samt kapacitetsopbygningen af organisationerne vil styrke den organisatoriske bæredygtighed og bringe samarbejdsorganisationerne op på et højere organisatorisk PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter ( til 3 mio.) 13

15 niveau efter projektafslutningen også selvom DHF ikke forsætter med nye projekter. Handicapbevægelsen i Bolivia præges i høj grad af frivillighed og vilje til selv at finansiere deltagelse i diverse aktiviteter. Med et lavt udgiftsniveau og krav om egenfinansiering til nogle aktiviteter vil projektet sikre, at denne meget positive kultur ikke forstyrres. I DHF s rådgivning vil indgå metoder til at opnå støtte fra regering og lokale myndigheder, ligesom DHF vil være behjælpelig med at organisationerne får andre internationale kontakter. Exit-strategi Når DHF indgår partnerskaber er det med henblik på længerevarende partnerskaber der normalt vil strække sig over år, derfor er det meget tidligt at formulere en exit strategi, da vi forventer at fortsætte med et andet projekt efter dette, muligvis som en del af et større Latin Amerika program. Men projektet er designet meget udgift bevist, og de aktiviteter der gennemføres vil være relevante, selvom vi af en eller anden grund bliver nødt til at stoppe i Bolivia efter Lige muligheder Projektet vil være meget opmærksomt på, at alle har lige muligheder for at deltage i projektet. Det gælder især kvinder og personer med svære handicap. Dette vil gøres ved at holde øje med sammensætningen af deltagere, for at kunne justere om nødvendigt. Der vil også blive givet kvinder og personer med svære handicap prioritet til deltagelse af nogle aktiviteter. Derforuden vil der blive trænet i emnet køn, og afholdt aktiviteter med henblik på udarbejdelse af kønstrategier. Strategi for erfaringsopsamling, læring og spredning Projektet er blevet organiseret som det er for at sikre at så mange mennesker/organisationer som muligt lærer af det. Der vil være en projekt bestyrelse der udover at fungere som et styrende organ også vil være et sted hvor toppen af organisationerne vil lære af hinandens erfaringer samt gennem praksis lære kunsten at drive en organisation i henhold til vedtægter og på en transparent måde. Det vil nemlig være et krav til bestyrelsens arbejde. Et årligt fællesmøde hvor 5 repræsentanter fra hver partner organisation deltager vil ligeledes fremme erfaringsudvekslingen samt give adgang for flere til projektets beslutnings processer. Med udgangspunkt i erfaringer gjort i bl.a. Nicaragua vil vi lægge vægt på, at alle beslutninger tages i henhold til vedtagne og nedskrevne dokumenter. Det er DHF ansvar at disse organer oprettes, de vil blive støttet af DHF s rep. i Bolivia og arbejde i henhold til nogle guidelines der løbende kan gøres til genstand for diskussion. DHF vil sammen med samarbejdspartnerne stå for en afsluttende evaluering af projektet. DHF vil i løbet af projektperioden søge Projektrådgivningen eller anden donor om midler til at gennemføre partnerskabsaktiviteter, hvor bolivianske ledere fra handicaporganisationerne kommer til Nicaragua og møder DHF s partnere der og en studierejse til Danmark med handicapledere fra Bolivia og Honduras med formålet at drage nytte af mange års rettighedsarbejde i Danmark. Samarbejde med andre interessenter. SHIA SHIA er den svenske handicapbevægelses paraply for ulandsarbejde. De formidler støtte fra svenske handicaporganisationer til deres søsterorganisationer i Bolivia. Støtten er koncentreret om amtet Cochabamba, men har i fremtiden planlagt at oprette en national dialogplatform mellem regering, handicaporganisationer og internationale NGOer. DHF påtænker at opnå kontorfællesskab med SHIA, for bedre erfaringsudveksling og koordinering og indgå i den nationale dialog platform såfremt det er muligt. FES Fundación para Educación y Servicio PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter ( til 3 mio.) 14

16 FES er en national kirkelig NGO og Shia arbejder under FES s samarbejdsaftale ligesom SHIA bor til leje hos FES. DHF forventer ligeledes, at kunne arbejde under FES s samarbejdsaftale indtil DHF opnår en samarbejdsaftale med regeringen, samt leje et mindre lokale til kontor. Servicio Britanico - SB SB er en britisk NGO der fortrinsvis arbejder med udsendelse af kooperanter, på børne og handicapområdet. SB påtænker at udsende en gruppe på fire kooperanter der skal arbejde med organisationsudvikling. Det påtænkes at projektet vil have et tæt samarbejde med SB bl.a. i forbindelse med træning. En medarbejder fra SB er pt. medlem af det nationale handicapråd, som repræsentant for Ngo erne. Teko Kavi Teko Kavi er en national NGO, der er partner med Dansk International Bosætningsservice. Projektet forventes at kunne samarbejde med Teko Kavi i forbindelse med organisationsanalyser, konsulentopgaver og evt. udbud af træning. IBIS, 3F m.fl. danske Ngo er. Projektet vil løbende koordinere med diverse danske NGOer, f.eks. arbejder IBIS og 3F med sammenlignende målgrupper (indfødte folk org. og fagforeninger.) Handicapråd og statsinstitutioner. De bolivianske samarbejdspartnere vil løbende koordinere med diverse statsinstitutioner, amter og handicaprådene m.h.p. rettighedsarbejdet. C.5 Forudsætninger og risici Projektmål 1 Nationale og lokale ledere engagerer sig i deres organisations udvikling og kan motiveres til at arbejde frivilligt for at styrke deres handicaporganisation Projektmål 2 Lederne af de fire deltagende organisationer er i stand til at se fremad og overvinde tidligere mistillid og konflikter for at opnå en bedre koordinering. Den politiske virkelighed i Bolivia udvikler sig stabilt I og med at projektet ikke i større grad er afhængig af udefra kommende faktorer og det faktum at projektet bygger på flere samarbejdspartnere vurderes projektet ikke som særlig risikofyldt. Dog kan koordineringen af de fire organisationer blive en udfordring. Derfor er projektet bygget op på en måde der gør at partnerne ofte mødes med hinanden omkring praktiske projektgøremål som f.eks. projektbestyrelse og fællesmøder og at træningen foregår samlet for de fire organisationer. D. PROJEKTORGANISERING OG OPFØLGNING D.1 Perspektivet for samarbejdet: Hvordan bidrager partnerne hver især til gennemførelsen af projektet? Projektorganisation Projektorganiseringen har 4 niveauer, hvis funktion og kompetence vil blive gennemgået efterfølgende: PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter ( til 3 mio.) 15

17 Dansk Handicap Forbund DHF er den overordnede ansvarlige organisation overfor Projektrådgivningen. DHF har nedsat et ulandudvalg, som har ansvaret for at udarbejde overordnede strategier m.m. for DHF s ulandsarbejde, men det er DHF s direktør der har det overordnede ansvar for projektet, og ulandssekretariat der har det daglige ansvar for projektets implementering. Det er ulandssekretariatets opgave at: overholde samarbejdsaftalen indgået med PR, holde de politiske organer i DHF orienteret om projektet - herunder DHF s ulandsudvalg, sørge for at der sker den fornødne erfaringsoverførsel til projektet samt være arbejdsgiver for den lokale projektkoordinator. Det er ulandssekretariatets kompetence at: godkende projektbestyrelsens forslag til ændringer af projektdokumentet herunder resultater og indikatorer og ændringer af projektets dokumenter og kriterier, omallokere budgettet indenfor de rammer som PR udstikker. Det er ligeledes ulandssekretariatet der godkender projektkoordinatorens forslag til arbejdsplaner og opfølgning af disse. Fællesmøde for samarbejdspartnere Fællesmødet er projektets generalforsamling, og dermed det forum hvor projektets samarbejdspartnere kan diskutere projektets retningslinjer, kriterier, fælles aktiviteter med mere. Fællesmødet afholdes tre gange i løbet af projektet og består af fem repræsentanter fra hver af de faste samarbejdspartnere. Det er fællesmødet kompetence at vedtage fælles aktiviteter samt diskutere projektets dokumenter og retningslinjer, og anbefale DHF de fornødne ændringer. Projektbestyrelse Projektbestyrelsen mødes 10 gange i løbet af projektperioden, og består af 5 personer, 4 udpeget af hver af de fire deltagende organisationer og DHF s repræsentant i Bolivia. Desuden vil der blive tilknyttet 1 2 uafhængige konsulenter til arbejdet. Det er projektbestyrelsens overordnede ansvar at monitorere og løbende evaluere projektet, bevilge projekter fra projektpuljen, arrangere fællesmøderne og være ansvarlig for udførelse af de aktiviteter der går på tværs af organisationerne, f.eks. træningen. Samarbejdspartnerne Samarbejdsorganisationerne formulerer og implementerer de mindre projekter de søger fra projektpuljen i henhold til de samarbejdsaftaler der foreligger for hver organisation. I samarbejdsaftalen vil det blive præciseret hvordan og hvornår organisationen skal aflevere aktivitets- og økonomirapporter, hvem der er ansvarlig for projektet, godkendt budget, generelle betingelser for regnskabsaflæggelse m.m. Projektkoordinatoren Projektkoordinatoren har ansvar for at DHF s holdninger og erfaringer kommer til udtryk i projektudførelsen og således tydeliggør partnerskabet i hverdagen. Projektkoordinatoren vil først og fremmest være rådgiver for samarbejdsorganisationerne, men vil også tage sig af den administrative del af de fælles udførte aktiviteter, det er dog muligt at administrationen af nogle af aktiviteterne kan overdrages til en eller flere af samarbejdspartnerne. D.2 Monitorering og evaluering i projektgennemførelsen Det er projektbestyrelsen der har det overordnede ansvar for den løbende monitorering og evaluering af projektet. Der vil i opstartsfasen blive lavet en basal baseline for monitorering af projektets indikatorer, og under projektet vil der blive udarbejdet en mere dybdegående baseline for efterfølgende projekter. Projektbesøget efter et år og dertil hørende fællesmøde vil fungere som PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter ( til 3 mio.) 16

18 midtvejsevaluering og sidste projektbesøg samt det sidste fællesmøde vil evaluere projektet som sådan. Projektkoordinatoren vil månedligt sende DHF i Danmark en fremskridtsrapport. E. FOLKELIG FORANKRING OG OPLYSNING E.1. Den danske organisations folkelige forankring Dansk Handicap Forbund blev stiftet i 1925 som en organisation af handicappede og har siden arbejdet for lige rettigheder for mennesker med handicap i det danske samfund. Siden 1989 har DHF arbejdet med ulandsarbejde, med de samme visioner som for arbejdet i Danmark. DHF har gennem sin historie deltaget aktivt i udformningen af det danske velfærdssamfund gennem påvirkning af politikere og afprøvning af modeller til forbedring af livet for mennesker med handicap. I dag har DHF ca medlemmer. Det har altid været DHF s mål at inddrage vores medlemmer i alle aspekter af DHF s virke. I forhold til ulandsarbejdet har vi arbejdet med dette gennem tilknytning af frivillige til alle dele af vores ulandsarbejde, nedsættelse af et ulandsudvalg samt en oplysningsstrategi der specifikt dækker vores udlandsarbejde. Vi holder jævnligt oplysningsmøder i vores lokal afdelinger og har som mål, at der i de fleste af de medlemsblade der kommer i løbet af et år er nogle artikler med om DHF s eget ulandsarbejde eller mere generelle ulands problematikker. Vi har arbejdet meget bevist med forankring af ulandsarbejdet i DHF siden 1989 (hvor vi startede) og det er noget vi hele tiden udvikler. E.2 Planlægges projektrelateret oplysningsarbejde i Danmark? DHF hat tidligere haft gode erfaringer med at tage et føl dvs. en i ulandssammenhæng relativ uerfaren person med på projektbesøg som har til opgave at indsamle oplysningsmateriale i form af fotos og oplevelser der ved hjemkomsten kan bruges til foredragsvirksomhed i DHF s lokalafdelinger. Vi ønsker at gøre det samme i dette projekt hvor vi i vores nyhedsblad (Handicap- Nyt) vil annoncere efter en garvet organisationsperson der har evner inden for formidling. Det konkrete resultat vil blive en kombination af artikler til DHF s blade samt minimum 5-10 foredrag i vores lokalafdelinger. Hvis der bliver behov for en hjælper til denne person vil det blive søgt særskilt. PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter ( til 3 mio.) 17

19 3. Budgetresumé Her angives et resumé af hovedposterne i budgettet. Et detaljeret budget med budgetnoter skal angives i bilaget Budgetformat som kan hentes på OBS: Husk at klikke på alle tre faner, så I får udfyldt alle tre regneark. Se også Vejledning om opstilling af budget på Budgetresumé: Angiv de samlede omkostninger (dvs. både bidrag fra projektpuljen og bidrag fra andre) Heraf er bidrag fra Projektpuljen Angiv eventuelle andre finansieringskilder, herunder organisationens eller partnerens eventuelle egne bidrag Angiv de samlede omkostninger i lokal valuta Angiv anvendt kurs Hvis relevant: Angiv omfang af Projektspecifik konsulent bistand (regneark 3 i budgetformat) se også budgetvejledningen Bob / Usd = 7 DKK / USD= 5,8 0 valuta d.kr d.kr d.kr Hovedbudgetlinier: Samlet budget Finansieringsplan Heraf Projektpuljen Heraf andre 1. Aktiviteter Investeringer Udsendte medarbejdere Lokale medarbejdere Lokal administration Projekttilsyn Evaluering Oplysning i Danmark (maks 2% af 1-7) Budgetmargin (maks 10%, min 6% af 1-8) Projektudgifter ialt (1-9) Revision i Danmark Subtotal ( ) Administration i Danmark (maks 7% af 12) Total PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter ( til 3 mio.) 18

20 4. Kontaktinformationer Basisoplysninger om ansøgende organisation Organisationens navn Adresse Telefon og evt. faxnummer adresse Evt. web adresse Navn og adresse på eventuelle andre deltagende danske organisationer Kontaktperson Kontaktpersons adresse (hvis forskellig fra organisationens hjemadresse) Kontaktpersons Samarbejdspartner i syd Organisationens navn Adresse Land adresse Evt. web adresse Hvis der er tale om flere partnere, skal alle organisationer nævnes. Dansk Handicap Forbund Hans Knudsens Plads 1A 2100 Kbh. Ø Tel Fax: uland@dhf-net.dk Henry Lind Strandvejen Odder Odder Tel , henry@dhf-net.dk Febos Bolivia Tel: Febos17@hotmail.com Febodein Calle Presidente Montes no Entre Sucre y Murguía Oruro Bolivia Tel: afranzsaul@yahoo.es Fenaciebo Calle Colombia no. 472 Zona de San Pedro La Paz Bolivia Tel: fenaciebo@hotmail.com Cobopdi Bolivia Tel: alejandramarco@yahoo.com PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter ( til 3 mio.) 19