Nu ved jeg meget mere om Angola end jeg nogensinde har vidst. Når jeg næste gang møder min portugisiske kollega vil jeg sige: Angola.

Transkript

1 Årsmødet i DAV 1. november 2008 Årsmødeberetning. En årsberetning er mange ting. Den skal handle om det år der er gået, om det der var og fik betydning og kom til at præge arbejdet i DAV i det forløbne 2008, om det der er det der ikke bare er lagt bag os men fortsat optager os så meget at det også trækker noget betydning med sig ind i det nye år. Som sådan skal den helt som en dames kjole ikke være for lang, men alligevel dække det nødvendige. En foreningsårsberetning/generalforsamling er faktisk lovpligtig. Vil man have status af forening, med de muligheder for at søge offentlig støtte, ja skal man også have en offentlig årlig status, hvor økonomi og forretning lægges frem En årsmødeberetning kan være ros eller ris, appetitvækker eller peptalk. Skulle gerne munde ud i at vi føler noget energi frigjort og siger yes. Og når jeg ser jer, når jeg tænker på året, på jeres energi, som I har lagt i DAV, på en varm kontakt til Angola, på en begejstret udviklingsminister for en mindre end en uge siden, da hun blev præsenteret for DAVs arbejde, ja siger jeg også yes! Med disse indledende bemærkninger vil jeg sige velkommen til DAVs femte årsmøde. Vi må sige at vi hurtig finder nogle traditioner. Vi havde sidste årsmøde for nøjagtig et år siden, og startskuddet blev givet for nøjagtig 5 år siden. Derfor også tillykke med fødselsdagen til Clarindo, og tillykke med fødselsdagsbarnet. Nu ved jeg meget mere om Angola end jeg nogensinde har vidst. Når jeg næste gang møder min portugisiske kollega vil jeg sige: Angola. Sådan sagde udviklingsminister Ulla Tørnæs på DAVs medlemsmøde i mandags, hvor 35 personer var mødt op i Trivselshuset i Holstebro. Det handlede om Afrika i vore hjerter om dansk udviklingshjælp til Afrika og vi præsenterede DAV. Mødet var kulminationen på 1½ års kontakt/korrespondance med udenrigsministeriet om et møde i DAV. Udviklingsministeren redegjorde for principper i forhold til programsamarbejdslande. Angola er af ikke blandt disse, men udviklingsministeren indbød til nærmere kontakt med højtstående politikere, når de besøger DAV. Vi vil meget gerne høre om det, og hvis ikke min kalender er fuld kan der også blive mulighed for et møde, sagde udviklingsministeren. Ministeren var ikke uvidende om, at sådanne kontakter vil blive fulgt med stor opmærksomhed fra officielt angolansk hold, og at det kan skab pres i retning af demokratisering, social omfordeling osv. Dermed er DAV kommet et lille skridt nærmere et af formålene for vores arbejde: at få sat Angola på Danmarkskortet. Også fra DAVs side var der et flot og professionel præsentation i power-point, udarbejdet af Carsten Hestbech, og ypperligt præsenteret af Kurt Pedersen. IT-delen fungerede helt perfekt og rammen i huset var udmærket. Beboerhuset havde påtaget sig at være medindbyder, og det blev derfor ikke noget dyrt arrangement. Også i forhold til byen og området var det med til at præsentere DAV, og vi fik da også nogle besøg med ideer der kan bruges og som kan være en del af det netværk, der er så vigtig for små organisationer som DAV at opbygge. Nu startede jeg lidt lige på hårdt fra den bageste ende af DAVs femte leveår. Måske skulle jeg vende den lidt om og se et år tilbage. Vi var den samme bestyrelse efter sidste årsmøde og konstituerede os som vi plejer. Vi har haft et godt arbejdsår, både i bestyrelsen og de aktiviteter vi samlet set har spændt ud under DAV-overskriften. Der har været 8 bestyrelsesmøder, og derudover har der været meget kontorarbejde skrive, ringe og mail-arbejde. Der er gået tid med møder i udvalg for nogles vedkommende, med at tage sig

2 af gæster, med at planlægge rejser, med tøjsortering på mandage, med indsamling af materiale, med containerpakning osv. Osv. Ligesom i Mærsk har container-arbejdet været et stort aktiv. Den første container blev sendt af sted i maj. Den var bestemt for Flor da Vida. Den har haft en lang tur for sig, kom til ved en fejl til Sydafrika først, er nu i kø ved havnen i Luanda, men er altså endnu ikke udleveret. Vi har det sådan at vi synes vi med det nuværende mandskab kan pakke en container forår og efterår. Årets anden container er ved at være færdigpakket og kommer af sted her før jul og den er bestemt for vores anden samarbejdspartner, AMBA. Vi har de almindelige ting skolemøbler, hospitalssenge, tøj, stof, symaskiner og der bliver også plads til kontorudstyr, bl. a. nogle kopimaskiner og printere som man har ønsket sig meget. Det er brugte ting vi har fået og efterset. Vi havde egentlig søgt tipsmidler til nyindkøb af kontorudstyr, da det er en vigtig ting for kommunikationen bl.a. med os i DAV at man har disse faciliteter i vore samarbejdsorganisationer, men fik ikke det ønske imødekommet. I stedet fik vi kr. til medicinsk udstyr der er åbenbart en meget tydelig sundhedsprofil hos de bevilgende myndigheder. Og det er da nok også rigtig: hvem andre end en lab-man altså en laborant vil have et flot mikroskop, men mange kunne tænke sig et par nye gode kontorstole! Omkring indsamling af materiale har vi kunnet låne lastbil hos A/S Halkjær med Vagn som chauffør. Vi har ikke været ude at køre så meget i år, men i stor udstrækning pakket ting vi havde på lager fra sidste år, skolemøbler, tøj og computere bl.a. Omkring IT som computere er der nu skærpede krav til kapacitet man må ikke sende for svage computere, og det gælder også IT. Vore symaskiner og her har vi sendt en del eldrevne maskiner bliver alle grundig eftersendt af en ældre mand i Mejrup, der har været på besøg i Tanzania engang og netop fået syn for den arbejdsplads der skabes hver gang en god brugt dansk symaskine havner hos en kvinde i et udviklingsland. Vi har haft gode arbejdsfællesskaber omkring container-arbejdet. Det tager 3 4 mand 5 6 dage at pakke en container. Vi har fået en del tøj fra en indsamlingsrunde i Vildbjerg. Vi putter det i de døde rum i containeren. Vi har haft et fint samarbejde med Holstebro Nødhjælp. Det er sådan, at de ofte er på pakkepladsen samtidig med os om lørdagen. De er hurtige til at invitere på en tår formiddagskaffe og så får vi denne utrolig vigtige sociale kontaktflade i arbejdet. Vi har haft 3 tøjsorteringsaftner i foråret og 2 her i efteråret. Der kan godt være flere til disse aftner. Men tak til alle, der har slidt på den ene eller anden måde. Vi regner med at fortsætte pakkeaftnerne som hidtil den sidste mandag i hver måned, undtagen december og juni juli. Det ville være skønt, hvis disse hyggelige arbejdsfællesskaber kunne bide sig fast som gode sociale fænomener. Vi glæder os over vores lille DAV hus, som kan indeholde gods nok til en 40 fods container. Tingene står fint og tørre og vinduerne er sikret med plader. Vi har el indlagt og i forsommeren fik vi så gravet el-kablet ned. Sikkert en god foranstaltning i betragtning af den livlige færdsel af vejmaskiner der i perioder er på det store område på Mågevej, hvor vi jo disponerer DAVs hus. Kravene til papir-siden i forsendelsesarbejdet er ikke blevet mindre. Vi skal være været meget specifikke i det vi oplyser om forsendelsen, adressering osv. Og der skal hele tiden være opdaterede ønskelister der matcher forsendelsen.

3 I foråret kørte der under Danida/Projektrådgivningen en kampagne, der hed Der skal folk til. Det var et forsøg på at mobilisere NGO- bevægelser frivilligt påtog sig indenfor ulandsarbejde. Vi deltog ikke med noget arrangement, men fik da sendt en lille novelle til den samling af u-landsarbejde-fortællinger, som har været at læse på projektets hjemmeside. Der er også kommet en bog skrevet af mere autoriserede forfattere. I foråret havde vi flere besøg fra Angola. Først Clarisse Kaputu, der er vice-socialminister. Senere var hun på privat lynvisit og senere kom Ester Chilala. I forhold til DAV repræsenterer de jo henholdsvis Flor da Vida og AMBA. Ved sådanne besøg sørger vi for at have god tid i bestyrelsen til at drøfte arbejdet, den politiske situation og vore samarbejdsrelationer. Den modsatte vej har der været besøgsrejse i Angola af Francisca der kombinerede at være DAVS udsending og guide og oversætte og turtilrettelægge for Malteserrådet. En af DAVs medlemmer, Margit Toft, fulgte med på rejsen, Børge Simonsen og Johan fra Malteserrådet. Det er der kommet en lang og fyldig rapport ud af vi har faktisk endnu ikke fået tid at tygge den og kommentere på den i bestyrelsen. Når talen er lokal forankring både her i DK og derude og det er jo ministerielle krav får et registreret hjælpearbejde som DAV så må jeg sige at DAV til fulde opfylder sådanne krav. Jeg er dybt imponeret over at f få en liste med op mod 70 navngivne angolanere i forskellige vigtige funktioner alle med relation til Francisca/Malteserrådets rundrejse, relationer til AMBA eller Flor da Vida. Det er stærkt og noget af det der må kunne vække ikke blot en udviklingsminister men en hel regering til at sige Angola I Franciscas plan lå både at afsøge nye muligheder i arbejdet dels dokumentere at tingene fra tidligere forsendelser er nået frem og bliver brugt efter hensigten. Francisca skylder os stadig nogle billeder, men det vi har hørt er at det er godt virkelig at se hjælpen i funktion. Det kan måske på danskere virke som lidt navlepilleri at se tingene dokumenteret. Men det er vi nødt til af hensyn til de skattemidler, vores arbejde rent faktisk koster, vi er nødt til det på grund af de fejlslagne projekter i udviklingslande, der fra tid til anden omtales, og for ikke at udstille sig som dummepeter, der giver og måske bare fylder mere i de riges store lommer. Den danske stat giver 15 milliarder om året eller 0,81 % af BNP. Det er der kun få lande der yder. Men vi vil godt have gyldige kvitteringer, og det synes jeg er fair nok. Francisca skulle på sin tur også indhente konkrete oplysninger til brug for det projekt som DAV i samarbejde med Teknisk Skole i Holstebro og AMBA er ved at søsætte, derom senere. Clarindo var også i Angola. Det var ikke et DAVbesøg og skal som sådan ikke refereres her. Når jeg alligevel refererer lidt er det for at opdatere den politiske situation, som også er af betydning for DAV arbejde. Clarindo besøgte sit hjemland i forbindelse med valget i Angola den 5. september. Det var det første parlamentsvalg i 16 år og imødeset med spænding. Valget blev noget af en farce. Regeringspartiet MPLA står som vinder selv i områder hvor Unita traditionelt står stærkt. Regeringen har formået at købe mange stemmer og skræmme mange fra at stemme med hjertet. Unita og med dem verdensopinionen/fn valgte at godkende resultatet på trods af den cirkusagtige forestilling. Man ville ikke som i 1992 kaste landet ud i ny borgerkrig. Derved blev valget ny magt til magthaverne. Vi kommer derfor ikke lige straks til at se den fornyelse der ellers overalt håbes på i et land hvor olieindtægterne for en stor del havner på den rige elites konti. Angolas ledelse er trods valgsminke og propaganda et delvist upåagtet diktatur, som vesten nok primært accepterer, fordi man er afhængig af olieforsyningerne fra landet.

4 Der er store uligheder i Angola. I forhold til Ngo erne synes regeringen at gå to veje. De vil gerne kontrollere større Ngo er. Og de vil gerne overlade en del genopbygning til samme Ngo er og de penge og den knowhow, der følger med. Rejserne til Angola er inspirerende. Hele tiden påmindes vi om det store behov der er, desværre er den i nogen ubalance med den store tro på hvad DAV kan og formår. Men det giver nye ideer og vi tænker nye tanker, selv om vi også holder godt fast i vores grundydelser, containerne. Jeg fortalte ved sidste årsmøde om det vi kalder tekniskskoleprojektet i Angola og jeg nævnte det kort lige før. Det er en fagskole, der skal give unge mænd og kvinder en kort håndværksmæssig uddannelse, så de kan blive iværksætter af en produktion eller starte en virksomhed. Det har på grund af sygdom hos de danske deltagere ligget noget stille. Nu er der kommet lidt blus på igen. Der har været et godt møde for 14 dage siden, der er fortsat stor interesse både for at sende lærere/ konsulenter eller få unge lærere hertil. Det er svært at sige noget helt sikkert, men formentlig vil der i løbet af de næste måneder komme en egentlig projektansøgning til de fondsmidler under DANIDA der hedder Minipuljen. På medlemssiden er der stadig 7o registrerede medlemmer. Vi vil gerne have flere, men frem for alt er det vigtig at få dem vi har omsat til flere aktive hænder. Vi kunne gøre mere, hvis vi var flere. Vi sender 2 informationsbreve ud årlig, og vi vil jævnlig opdater vores lille A-5 folder. Vi håber også at hjemmesiden kan blive et godt sted for medlemmer at opdatere sig. Økonomi Vi har nydt godt af at blive momsregistreret. De beløb vi har fået fra tipsmidler indeholder momsen. Den får vi så retur, fordi vi er momsregistreret. Det vil sige at hvis vi får bevilget kr. og køber for kr. så får vi når regnskabet er aflagt til Skat kr. tilbagebetalt. Dem kan vi så købe for igen eller disponere mere frit over inden for DAVs formål. Vi er kommet ud af året med et lille underskud. For næste vil vi foreslå et budget på kr. De regninger, der har med containerkøb og -forsendelser at gøre indgår ikke i vores regnskab, da disse faktureres direkte til Projektrådgivningen. Vi kan få personstøtte på omkring kr. når vi sender en container af sted. Man tænker at der må en mand med containeren for at følge den til dørs til de rette modtagere. Det kunne blive en lidt lang tur, når en container som den sidste er ½ år undervejs. Vi har fra DAVs side kunnet give beløbet som støtte til en person på DAVs delegationsrejser. Det kan ganske vist ikke så nær betale rejseudgifter til en tur men er den er: en god støtte. I Angola har vores værter derude stort set afholdt alle rejse- og opholdsudgifter. Og det er mange penge. Som alle andre har vi en hjemmeside. Målet er en 3 sproget regelmæssigt opdateret hjemmeside med orientering om DAV. Vi er på vej og sådan er det vel altid med hjemmesider. Begivenheder og ting passerer hurtigt, og det er et stort arbejde at holde en hjemmeside opdateret. Vores mål er også art vores to samarbejdspartnere i Angola, AMBA og Flor da Vida, kan blive godt præsenteret på vores hjemmeside. Det er altid nemt i kontaktarbejdet, hvis man kan henvise til sin hjemmeside.

5 I løbet af året er der også arbejdet kraftigt på at få oversat dokumenter om vores samarbejdsorganisationer. Det er stort arbejde at kommunikere til portugisisk. Det er ikke gennemskueligt som engelsk og kan nogle gang føles sejt og besværligt. Det kan ind imellem føles som en træls barriere. Vi har nu valgt at se det som en udfordring og vil også gerne tilknytte flere med angolansk/portugisisk baggrund i vores arbejdende netværk. I vores kontakter udadtil vil jeg nævne den officielle angolanske repræsentation i Skandinavien. Det er den angolanske ambassade i Stokholm. Det er der vi må have visa fra, når vi skal til Angola. Og det er jo fordi Sverige har Angola som programsamarbejdsland, at de har repræsentation i hinandens lande. Det er også derfor at angolanske politikere lettere får foretræde for svenske politikere og ministre når de er her. Mange af vore besøgende har lagt vejen til DAV over Stokholm. Vi har inviteret den angolanske ambassadør til vore medlemsmøder og fået positiv respons. Det kan i situationer være vigtig at have en god relation til det officielle Angola. I forbindelse med nogle besøg i foråret fik vi en forespørgsel om det kunne passe, at vi havde så mange besøg. Og en dag vil ambassaden måske også se hvad vi er for en lille gruppe der kaldes os DAV. Nogle ting på bedding, det vil sige kommer nok, men ingen sikre planer: det gælder koncert-udvalg. Der er afsat lidt penge og der er et udvalg der gerne vil se på det. Nogle ting er mere på standby: det gælder børnestavning og fadderbørnsprojekt. Lige nu har vi ganske enkelt ikke kapacitet til disse ellers udmærkede ting. Alt i alt synes jeg vi kan se tilbage på et år hvor der er slået nogle revner i uvidenhedens mur omkring Angola. Jeg havde ønsket meget mere kritisk journalistik omkring valget. Der var nogle gode artikler. Året har været med til at sætte Angola tydeligere på Danmarkskortet og Danmark tydeligere på Angola-kortet. Det vil vi gerne udfylde yderligere i det kommende år. Det er da perspektivrigt at være med til at formidle fra det rige Danmark. Lidt aktie-tab, er slemt nok, men vi overlever jo. Det gør ikke alle vore næstemedmennesker i Syd uden os. Tak til bestyrelsen, tak for jeres energi og store slid. Tak for udholdenhed og overbærenhed og tak til vennerne i Angola. Overbærenheden og tålmodigheden går begge veje. De bedste stier er dem der betrædes i begge retninger. Tak til alle der igennem året har opmuntret og vist interesse eller givet ting sager, tid, penge til DAV. Holstebro, den Christian Dørken Formand for DAV