2. Nøiere Underretning om Jord-og Bierggrundens Beskaffenhed, samt Situation.

Transkript

1 2. Nøiere Underretning om Jord-og Bierggrundens Beskaffenhed, samt Situation. Naar man nøie betragter denne Egnes Beskaffenhed, kan man ikke vel bare sig for den Tanke, at den engang har staaet under Vand, og at den hele Dalstrækning, hvorigiennem den store Elv nu løber, tilforn har været en Arm eller Fiord af Havet, som ved det Grunden Tid efter anden er bleven forhøiet, har trækket sig tilbage og giort Havbunden til tørt Land *). Saadanne Forandringer ere i det mindste ikke usædvanlige paa Jordkloden, og at samme ligeledes her har havt Sted, maaer sluttes deraf, at Grun- *) Man kan her fra de sildigere og ved Tradition bekiendte Revolutioner med temmelig Vished slutte til de ældre og mindre bekiendte saasom det vitterligt, at denne store eller saa kaldte Drams-Elv engang har løbet Vesten for Hellefoss tæt forbi Kirken, hvorom mere 20. Om Fiskerierne; og at den tilforn har havt sit Udløb S. ved Kaabervigen, ligesom nu mod O. ved Ladestedet Svelvigen, hvoraf det kommer, at det første af disse Steder, men ei det sidste staaer i de gamle Søkarte antegnet. 6

2 den paa begge Sider af Elven, ikke alene bestaaer af grov Strandsand og Leer til mange Favnes Dyb, som best sees, hvor Elv-Breddene ere høie og steile; men at der og i samme Sand og Leer findes en Mangfoldighed af alle Slags Skiel-Dyr og Coraller, som ingensteds have Hiemme, uden paa Havets Bund. Var det aleneste nederst i Dalen og ved Elve-Munden disse Hav-Producter forefandtes, havde man endnu ikke Grund nok til deraf at slutte til den hele Egns Oversvømmelse; men nu antreffes de hele 3 Mile op, følgelig maae Havet engang have staaet lige saa høit. Herved er dette mærkeligt, at alle de Søe- Dyr jeg her har fundet, ere de selvsamme, som forekomme ved de Nordenfieldske Strandbredde, saasom Mytilus edulis & barbatus, Anomia patelli formis, Cardium edule & echinatum, Mya truncata & Bysfifera O. Fabricii 409. Venus Islandica & Cafina, med tydelige Indtryk i Leer af Oftrea maxima, ligeledes Nerita marina, Turbo littoreus, Buccinum undatum, foruden adskillige Tubi vermi culores, og paa et vist Sted i Elven ved Gaarden Ryg store Stykker af Madrepora prolifea. Om nu Havet ved de Syndenfieldske Kyster frembringer alle disse Sorter, ligesom ved den Nordenfieldske, kan jeg vel ikke tilvisse sige, da jeg ei har havt Anledning at undersøge det. Men man har dog ingen Aarsag at tvivle derpaa; thi hvorfra skulde de ellers være komne? Hr.Conferentz- Raad Müller har desuden fundet en Deel af dem i 7

3 Tellem. S.21. Paa et andet sted S.96 stadfæster han min Meening om disse Egnes Oversvømmelse, naar han anfører dette som mærkverdigt, at de Spoer som Bølgerne efterlade i Sandet, naar Vandet udfalder, endnu i samme Bølgegang sees paa Sandsteen- Fliserne i Angers Kleiv. Beviis nok, siger han, at Drammens Fiord har længe staaet over. Angers Kleiv er efterhaanden affalden, og har efterladt disse Erindringer af et oprørt Hav *). Dette fortiener og at anføres til min Meenings Bestyrkelse, at skiønt langs ved Drams-Elvens Aabredde sees baade hvid og brun Sand i adskillige Lag, har jeg dog ikke fundet forommeldte Søe-Skiel uden i den hvide Sand, som fuldkommelig ligner maadelig fiin Strand-Sand, og ligeledes, havd en Deel angaaer, i Leer-Bakkerne ved Elve-Bredden, saasom ved Hellefoss og Værp, der ligner ordinair Hav-Leer. Det er desuden et almindeligt Rygte, at Havet en Tid skal have gaaet lige op til Dramdal, ja endog at Skibe skal have ligget der for Ankre; Navnenes Overeenstemmmelse imellem Kiøbstæden Drammen og Gaarden Dramdal, synes og at vise at disse 2 Steder een Tid maae have staaet i nærmere Connexion end nu, da denne Gaard ligger 1 Miil høiere op end Skibsfarten med smaa Fartøier sædvanlig gaaer. Antages nu dette som beviist, eller høist rimeligt, kan man med samme Rimelighed slutte, at den Kalk-og Schiefer-Steen, som de fleste Klipper og Biergstrækninger i det Lave bestaaer af, paa samme Tid og af samme Aarsag ere opkomne. Thi for det første *) Af samme Meening er og Hr.Deichman, naar han taler om dette Sted.Aa.Havn.XI S

4 og forfra at dømme, er det saavidt jeg veed, Mineralogers eenstemmige Meening, at Kalk og Schiefer ere begge en Frembringelse af havet; den første af dets Skiel Dyr, og den anden af dets Dynd. Man holder og med stor Rimelighed for, at den Kalksteen- Art, man kalder Sviinesteen, har sin stinkende Lugt af Havets Salt, og Schieferen ligeledes sit Alun og brædnbare Væsen af Havets Fedme. Er nu dette saa, maae Havet engang have bedækket de Steder her, hvor disse Steen-Arter og Mineralier findes; Og hvem kan vel tage noget af alt dette i Tvivl, som med Opmærksomhed betragter de mange Indtryk, som her findes i begge disse Steen-Arter, nu af Pectines og andre Søe-Skiel, nu af Ortbocevatiter, Trilobiter o.s.v.; hvorom skal handles udførligere, naar jeg kommer til at tale om Stedets Petrefacta eller fortseenede Ting. Fra den lavere Jord-og Bierg-Grund, hvorom jeg nu har handlet, begiver jeg mig nu til de egentlige Bierge eller høie Fieldstrækninger, hvoraf jeg har sagt, at den hele Egn indsluttes. Her er det nu, saavidt jeg har mærket sædvanligt, at deres øverste og høieste Deel bestaaer af Granit, hvilende paa Kalk, Schiefer- og andre Steen-Arter, som sin Grund. I det mindste forholder det sig saa med 2 af de høieste Fielde her i Egnen, som jeg har besøgt, nemlig Solberg-Aasen og Næss-Fieldet, hvoraf det ene ligger i den østre, det andet i den vestre Ende af Præstegieldet; følgelig kan man slutte, at de øvrige for største Delen ere af samme Beskaffenhed; og her maatte man nu af Graniten slutte til disse Bierges Ælde, om det ellers er sandt, at Granit-Biergene 9

5 ere de ældste og oprindelige Bierge, som Naturkyndige i vore Dage paastaae, og hvis ikke denne Indvending kunde giøres derimod, at de da ikke kunde have en Kalk-og Schieferagtig Grund, siden samme, som før sagt, holdes for en Havets og Tidens Product, der er langt nyere, og man ikke uden Modsigelse kan antage, at Biergene selv bleve til førend deres Grund. Men denne Vanskelighed lader sig dog let hæve, naar man forudsætter dette, som i sig selv er gandske rimeligt, at disse Steen-Arter længe efter Biergenes første Oprindelse ere tilkomne, og ikkun have sat sig uden paa ved Foden; thi saa kan jo Kiærnen inden for, ligesom det øvrige af Bierget være Granit og kun uden paa være bekledt med Schiefer og Kalk. Man har et temmelig tydelig Beviis derpaa, naar man fra Byen Bragnæs, forbi den Gaard Strøm gaaer op til Konrud-Værket, eller det forrige Jarlsbergske Sølvværk; thi da har man i Begyndelsen lutter røde Granit-Klipper at gaae paa, indtil den Dal eller Slette begynder, hvorpaa Værket ligger, da man seer intet uden Fels-Kiesel (Petrosiler) og Kalkbierge, indtil man er kommen Værkets Gruber forbi, og nærmer sig til de meget høiere Bierge, som adskiller dette Sted fra Eger, da Graniten møder igien, og vedvarer indtil man kommer paa hiin Side af Fieldet, den nemlig, som vender til Eger, da der atter forekommer Kalkbierge i Mængde; hvilket alt jeg selv har erfaret. Dog dette gaaer jeg nu forbi, da jeg i en særdeles. agter at handle om Steen-Arterne, og vil nu tilføie endeel Anmærkninger i Henseende til Biergenes Dannelse og Siders Forhold indbyrdes. Jeg 10

6 har i min Beskrivelse over Søndmør giort det til en almindelig Regel, hvad de Nordenfieldske Bierge angaare, at de, som strække sig i Længde O. til V. have den nordre Side steilere end den søndre, og de derimod, som strække sig fra N. til S., den vestre Side steilere end den østre. Jeg har sammesteds viist, at hvad end Oprindelsen dertil kan være, bliver dog Havets Beliggenhed i N. og V. alt efter Biergenes Vending den nærmeste Aarsag dertil, og at de Field- Sider, som vende mot N.V. og V.N.V., hvor Havet er bredest, overgaaer alle andre i Steilhed, og udgiøre lutter tverbratte Forbierge. Endelig har jeg og erindret og med adskillige Exempler beviist, at de nærmest Havet beliggende Fielde have paa deres Overflade deels visse saa kaldte Baar-Høie (Bølgeagtige Heder), hvor Marken gaaer op og ned, som Bølger opveltede af en Nordvest Vind; deels en uendelig Mængde flade og tynde Stene liggende i lange Rader paa hinanden, som Teglsteen paa et Huus-Tag, og det saaledes, at de vende op eller reise sig i Veiret mod S.O., men ned mod N.V. Forud forsynet med disse Iagttagelser, lagde jeg ved min Ankomst her, desto mere Mærke til, hvorvidt Biergenes Dannelse stemmede overeens dermed eller afveeg derfra; hvorved jeg fornam, at de Fielde, som strække sig fra N. til S., som her ere de fleste, have den steileste Field-Side mod V., hvilket ogsaa Fallerne i Kongsbergs Gruber bevidne, der altid reise sig mod V. og gaae donleg til O., som bekiendt er. Hvor Strækningen derimod falder fra N. til V. har jeg fundet de steileste Field-Sider mod S. og S.V., ventelig formedelst Havets Beliggenhed ved den Kant, end- 11

7 skiønt jeg og mod N. har seet meget tverbratte Fielde, saasom ved Spisholt i Fiskum Sogn. Endelig mærkede jeg paa det øverste af Næss-Fieldet og Solberg-Aasen, at Granit-Klipperne laae i tykke Plader opstablede, den ene paa den anden saaledes, at de stode opreiste eller hængende mod S.O., og hældende mod N.V., som med mine Iagttagelser paa de Nordenfieldske Fielde stemmer nøie overeens. Jeg har herudi været noget vidtløftig, fordi jeg troede derved at give Naturkyndige og Geographi nogen Oplysning i Geognossen, og vil nu kun mod Slutning melde noget om Situationen, helst siden den af mange Reisende endog i Skrifter er bleven berømt. Gyldenløve for Ex. i sin koprte Beskrivelse over K.Friderik den 4des Reise igiennem Norge, skriver, at Eger kan sættes i Ligning med de smukkeste Egne i Italien. Hr.Conf.-Raad Müller istemmer dette, naar han i sin Reise igiennem Øvre-Tellem. S.88 siger, at man ikke kan giøre behageligere Turer end i Grevskaberne til Drammen, Hougsund (paa Eeger) og Christiania. Vel voxe ingen Plommer, Viindruer eller Figener i Marken og langs med Veiene; men i øvrigt eftergive disse Strækninger lidet eller intet de meest udraabte europæiske Egne. See og Hr. Prof. Fabricii Reise igiennem Norge S Det, som ikke lidet forøger Stedets Angenemhed, er dette, at man igiennem det hele Præstegield kan reise baade til Lands og Vands, og allevegne fra Landet af have Elver og Vande for Øine, hvorom i følgende 4 mere. 12