2. Nøiere Underretning om Jord-og Bierggrundens Beskaffenhed, samt Situation.
|
|
- Lilian Kjeldsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2. Nøiere Underretning om Jord-og Bierggrundens Beskaffenhed, samt Situation. Naar man nøie betragter denne Egnes Beskaffenhed, kan man ikke vel bare sig for den Tanke, at den engang har staaet under Vand, og at den hele Dalstrækning, hvorigiennem den store Elv nu løber, tilforn har været en Arm eller Fiord af Havet, som ved det Grunden Tid efter anden er bleven forhøiet, har trækket sig tilbage og giort Havbunden til tørt Land *). Saadanne Forandringer ere i det mindste ikke usædvanlige paa Jordkloden, og at samme ligeledes her har havt Sted, maaer sluttes deraf, at Grun- *) Man kan her fra de sildigere og ved Tradition bekiendte Revolutioner med temmelig Vished slutte til de ældre og mindre bekiendte saasom det vitterligt, at denne store eller saa kaldte Drams-Elv engang har løbet Vesten for Hellefoss tæt forbi Kirken, hvorom mere 20. Om Fiskerierne; og at den tilforn har havt sit Udløb S. ved Kaabervigen, ligesom nu mod O. ved Ladestedet Svelvigen, hvoraf det kommer, at det første af disse Steder, men ei det sidste staaer i de gamle Søkarte antegnet. 6
2 den paa begge Sider af Elven, ikke alene bestaaer af grov Strandsand og Leer til mange Favnes Dyb, som best sees, hvor Elv-Breddene ere høie og steile; men at der og i samme Sand og Leer findes en Mangfoldighed af alle Slags Skiel-Dyr og Coraller, som ingensteds have Hiemme, uden paa Havets Bund. Var det aleneste nederst i Dalen og ved Elve-Munden disse Hav-Producter forefandtes, havde man endnu ikke Grund nok til deraf at slutte til den hele Egns Oversvømmelse; men nu antreffes de hele 3 Mile op, følgelig maae Havet engang have staaet lige saa høit. Herved er dette mærkeligt, at alle de Søe- Dyr jeg her har fundet, ere de selvsamme, som forekomme ved de Nordenfieldske Strandbredde, saasom Mytilus edulis & barbatus, Anomia patelli formis, Cardium edule & echinatum, Mya truncata & Bysfifera O. Fabricii 409. Venus Islandica & Cafina, med tydelige Indtryk i Leer af Oftrea maxima, ligeledes Nerita marina, Turbo littoreus, Buccinum undatum, foruden adskillige Tubi vermi culores, og paa et vist Sted i Elven ved Gaarden Ryg store Stykker af Madrepora prolifea. Om nu Havet ved de Syndenfieldske Kyster frembringer alle disse Sorter, ligesom ved den Nordenfieldske, kan jeg vel ikke tilvisse sige, da jeg ei har havt Anledning at undersøge det. Men man har dog ingen Aarsag at tvivle derpaa; thi hvorfra skulde de ellers være komne? Hr.Conferentz- Raad Müller har desuden fundet en Deel af dem i 7
3 Tellem. S.21. Paa et andet sted S.96 stadfæster han min Meening om disse Egnes Oversvømmelse, naar han anfører dette som mærkverdigt, at de Spoer som Bølgerne efterlade i Sandet, naar Vandet udfalder, endnu i samme Bølgegang sees paa Sandsteen- Fliserne i Angers Kleiv. Beviis nok, siger han, at Drammens Fiord har længe staaet over. Angers Kleiv er efterhaanden affalden, og har efterladt disse Erindringer af et oprørt Hav *). Dette fortiener og at anføres til min Meenings Bestyrkelse, at skiønt langs ved Drams-Elvens Aabredde sees baade hvid og brun Sand i adskillige Lag, har jeg dog ikke fundet forommeldte Søe-Skiel uden i den hvide Sand, som fuldkommelig ligner maadelig fiin Strand-Sand, og ligeledes, havd en Deel angaaer, i Leer-Bakkerne ved Elve-Bredden, saasom ved Hellefoss og Værp, der ligner ordinair Hav-Leer. Det er desuden et almindeligt Rygte, at Havet en Tid skal have gaaet lige op til Dramdal, ja endog at Skibe skal have ligget der for Ankre; Navnenes Overeenstemmmelse imellem Kiøbstæden Drammen og Gaarden Dramdal, synes og at vise at disse 2 Steder een Tid maae have staaet i nærmere Connexion end nu, da denne Gaard ligger 1 Miil høiere op end Skibsfarten med smaa Fartøier sædvanlig gaaer. Antages nu dette som beviist, eller høist rimeligt, kan man med samme Rimelighed slutte, at den Kalk-og Schiefer-Steen, som de fleste Klipper og Biergstrækninger i det Lave bestaaer af, paa samme Tid og af samme Aarsag ere opkomne. Thi for det første *) Af samme Meening er og Hr.Deichman, naar han taler om dette Sted.Aa.Havn.XI S
4 og forfra at dømme, er det saavidt jeg veed, Mineralogers eenstemmige Meening, at Kalk og Schiefer ere begge en Frembringelse af havet; den første af dets Skiel Dyr, og den anden af dets Dynd. Man holder og med stor Rimelighed for, at den Kalksteen- Art, man kalder Sviinesteen, har sin stinkende Lugt af Havets Salt, og Schieferen ligeledes sit Alun og brædnbare Væsen af Havets Fedme. Er nu dette saa, maae Havet engang have bedækket de Steder her, hvor disse Steen-Arter og Mineralier findes; Og hvem kan vel tage noget af alt dette i Tvivl, som med Opmærksomhed betragter de mange Indtryk, som her findes i begge disse Steen-Arter, nu af Pectines og andre Søe-Skiel, nu af Ortbocevatiter, Trilobiter o.s.v.; hvorom skal handles udførligere, naar jeg kommer til at tale om Stedets Petrefacta eller fortseenede Ting. Fra den lavere Jord-og Bierg-Grund, hvorom jeg nu har handlet, begiver jeg mig nu til de egentlige Bierge eller høie Fieldstrækninger, hvoraf jeg har sagt, at den hele Egn indsluttes. Her er det nu, saavidt jeg har mærket sædvanligt, at deres øverste og høieste Deel bestaaer af Granit, hvilende paa Kalk, Schiefer- og andre Steen-Arter, som sin Grund. I det mindste forholder det sig saa med 2 af de høieste Fielde her i Egnen, som jeg har besøgt, nemlig Solberg-Aasen og Næss-Fieldet, hvoraf det ene ligger i den østre, det andet i den vestre Ende af Præstegieldet; følgelig kan man slutte, at de øvrige for største Delen ere af samme Beskaffenhed; og her maatte man nu af Graniten slutte til disse Bierges Ælde, om det ellers er sandt, at Granit-Biergene 9
5 ere de ældste og oprindelige Bierge, som Naturkyndige i vore Dage paastaae, og hvis ikke denne Indvending kunde giøres derimod, at de da ikke kunde have en Kalk-og Schieferagtig Grund, siden samme, som før sagt, holdes for en Havets og Tidens Product, der er langt nyere, og man ikke uden Modsigelse kan antage, at Biergene selv bleve til førend deres Grund. Men denne Vanskelighed lader sig dog let hæve, naar man forudsætter dette, som i sig selv er gandske rimeligt, at disse Steen-Arter længe efter Biergenes første Oprindelse ere tilkomne, og ikkun have sat sig uden paa ved Foden; thi saa kan jo Kiærnen inden for, ligesom det øvrige af Bierget være Granit og kun uden paa være bekledt med Schiefer og Kalk. Man har et temmelig tydelig Beviis derpaa, naar man fra Byen Bragnæs, forbi den Gaard Strøm gaaer op til Konrud-Værket, eller det forrige Jarlsbergske Sølvværk; thi da har man i Begyndelsen lutter røde Granit-Klipper at gaae paa, indtil den Dal eller Slette begynder, hvorpaa Værket ligger, da man seer intet uden Fels-Kiesel (Petrosiler) og Kalkbierge, indtil man er kommen Værkets Gruber forbi, og nærmer sig til de meget høiere Bierge, som adskiller dette Sted fra Eger, da Graniten møder igien, og vedvarer indtil man kommer paa hiin Side af Fieldet, den nemlig, som vender til Eger, da der atter forekommer Kalkbierge i Mængde; hvilket alt jeg selv har erfaret. Dog dette gaaer jeg nu forbi, da jeg i en særdeles. agter at handle om Steen-Arterne, og vil nu tilføie endeel Anmærkninger i Henseende til Biergenes Dannelse og Siders Forhold indbyrdes. Jeg 10
6 har i min Beskrivelse over Søndmør giort det til en almindelig Regel, hvad de Nordenfieldske Bierge angaare, at de, som strække sig i Længde O. til V. have den nordre Side steilere end den søndre, og de derimod, som strække sig fra N. til S., den vestre Side steilere end den østre. Jeg har sammesteds viist, at hvad end Oprindelsen dertil kan være, bliver dog Havets Beliggenhed i N. og V. alt efter Biergenes Vending den nærmeste Aarsag dertil, og at de Field- Sider, som vende mot N.V. og V.N.V., hvor Havet er bredest, overgaaer alle andre i Steilhed, og udgiøre lutter tverbratte Forbierge. Endelig har jeg og erindret og med adskillige Exempler beviist, at de nærmest Havet beliggende Fielde have paa deres Overflade deels visse saa kaldte Baar-Høie (Bølgeagtige Heder), hvor Marken gaaer op og ned, som Bølger opveltede af en Nordvest Vind; deels en uendelig Mængde flade og tynde Stene liggende i lange Rader paa hinanden, som Teglsteen paa et Huus-Tag, og det saaledes, at de vende op eller reise sig i Veiret mod S.O., men ned mod N.V. Forud forsynet med disse Iagttagelser, lagde jeg ved min Ankomst her, desto mere Mærke til, hvorvidt Biergenes Dannelse stemmede overeens dermed eller afveeg derfra; hvorved jeg fornam, at de Fielde, som strække sig fra N. til S., som her ere de fleste, have den steileste Field-Side mod V., hvilket ogsaa Fallerne i Kongsbergs Gruber bevidne, der altid reise sig mod V. og gaae donleg til O., som bekiendt er. Hvor Strækningen derimod falder fra N. til V. har jeg fundet de steileste Field-Sider mod S. og S.V., ventelig formedelst Havets Beliggenhed ved den Kant, end- 11
7 skiønt jeg og mod N. har seet meget tverbratte Fielde, saasom ved Spisholt i Fiskum Sogn. Endelig mærkede jeg paa det øverste af Næss-Fieldet og Solberg-Aasen, at Granit-Klipperne laae i tykke Plader opstablede, den ene paa den anden saaledes, at de stode opreiste eller hængende mod S.O., og hældende mod N.V., som med mine Iagttagelser paa de Nordenfieldske Fielde stemmer nøie overeens. Jeg har herudi været noget vidtløftig, fordi jeg troede derved at give Naturkyndige og Geographi nogen Oplysning i Geognossen, og vil nu kun mod Slutning melde noget om Situationen, helst siden den af mange Reisende endog i Skrifter er bleven berømt. Gyldenløve for Ex. i sin koprte Beskrivelse over K.Friderik den 4des Reise igiennem Norge, skriver, at Eger kan sættes i Ligning med de smukkeste Egne i Italien. Hr.Conf.-Raad Müller istemmer dette, naar han i sin Reise igiennem Øvre-Tellem. S.88 siger, at man ikke kan giøre behageligere Turer end i Grevskaberne til Drammen, Hougsund (paa Eeger) og Christiania. Vel voxe ingen Plommer, Viindruer eller Figener i Marken og langs med Veiene; men i øvrigt eftergive disse Strækninger lidet eller intet de meest udraabte europæiske Egne. See og Hr. Prof. Fabricii Reise igiennem Norge S Det, som ikke lidet forøger Stedets Angenemhed, er dette, at man igiennem det hele Præstegield kan reise baade til Lands og Vands, og allevegne fra Landet af have Elver og Vande for Øine, hvorom i følgende 4 mere. 12
ter sin Art forsøger at springe over Vandfaldet, falder den saa meget lettere i Kisten, som den der er hældende og har et lavere Bret liggende
20. Om Fiskerierne. Jeg maae her begynde fra Laxe-Fiskeriet, hvoraf Eger især er berømt, og som den fornemmelig har den store Elv at takke for, som flyder derigiennem ned til Drammen. Dette Fiskerie har
Læs mere*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet
25. Om Folkemængden, samt Sygdommene og Sundheds Anstalter. Efter den Fortegnelse som 1769 her og andere Steder i Riget, efter høi Kongelig Ordre blev forfattet, befandtes Folkemængden over dette hele
Læs mereOm Egnens naturlige Beskaffenhed
I. Part Om Egnens naturlige Beskaffenhed 1. Om Stedets Navn, Strænder, Strækning, Bierge etc. Eger, som Hoved-Sognet kaldes efter den nu brugelige bløde Udtale, heder dog rettere efter Bøndernes Mundart
Læs mere19. Om Kreaturenes Røgt
19. Om Kreaturenes Røgt Da de fleste paa detet Sted giøre Førsel og Kiørsel til deres fornemste Næringsvei, som jeg ofte tilforn har erindret, saa ere Heste de Kreature, de fornemmelig lægge Vind paa at
Læs mere26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling.
26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. Det hele Sogne Kald er efter Matrikelen inddeelt i 6 Qvarterer eller Fierdinger, som ere Øvreog Nedre Sandenfierding, Sembsfierding, Milesvig, Hedenstad og Fiskum-Fierdinger.
Læs mereFr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.
10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i
Læs mereJord-Arten bestaaer her meest af Sand og Leer, besynderlig nederst i Dalene og ved Elve-Bred-
5. Om Jord-og Steen-Arter, item forstenede Ting. Jord-Arten bestaaer her meest af Sand og Leer, besynderlig nederst i Dalene og ved Elve-Bred- 42 dene, hvorimod de Steder, som ligge nærmere Biergene have
Læs mere7. Om Træerne og Skovens Tilstand
7. Om Træerne og Skovens Tilstand I gamle Dage har den hele Egn været begroet af Skov, især af Fyrre og Gran. Men er siden efterhaanden blottet ved Skovens Bortrøddelse, i hvis Sted Gaarder ere oprøddede,
Læs mereOm Kongeriget Danmark 781
Om Kongeriget Danmark 781 Foregående Dronningborg Amt VIII. Mariageramt. Mariageramt eller Mariagerklostersamt grændser mod Norden til Mariagerfiord og Aalborghuusamt; most Østen til Dronningborgamt; mod
Læs mereOnsdagen 7de Octbr 1846
5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).
Læs mereI slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i
Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg
Læs mere15. De her brugelige Sæde-Slags med deres Behandling og Indhøstning.
15. De her brugelige Sæde-Slags med deres Behandling og Indhøstning. Havre er her Bondens sædvanligste Kost til Brød, følgelig og den Sæd han meest lægger Vin paa, saa man i det mindste kan regne, at han
Læs mere22. Om Handelen, Priserne og Arbeidslønnen
22. Om Handelen, Priserne og Arbeidslønnen De mange og meget adskillige Næringsveie, jeg nu har talet om, maae nødvendig give Handelen en stærk Rørelse, og da Bord-og Bielke-Lasten er den fornemste Green
Læs mere23. Om Folkets Character og Tilstand.
23. Om Folkets Character og Tilstand. I Almindelighed gives paa Eger smukke og velvoxne Folk, der tillige i Henseende til Opførsel og Klædedragt kan lignes med gammeldags Borgere i smaa Kiøbstæder. Af
Læs mereOm Landhuusholdningen, med den øvrige Indretning og Folket.
II. Part Om Landhuusholdningen, med den øvrige Indretning og Folket. 13. Om Jordbruget i Almindelighed. I Almindelighed har Agerlandet her, en for Jord- Dyrkningen meget fordeelagtig Indretning, fornemmelig
Læs mere4. Om Vandene, de ordinaire og mineralske.
4. Om Vandene, de ordinaire og mineralske. Paa Eger ere mangfoldige Vande, saa at om alle Kiærn og Bække skulde beregnes, vilde deres Tal maaskee beløbe sig til 1000 eller derover. Men Hoved-Vandene er
Læs mereEn kort Beskrivelse Over Skibets Cron=Printz Christians lykkelige giorde Reyse baade til og fra China
En kort Beskrivelse Over Skibets Cron=Printz Christians lykkelige giorde Reyse baade til og fra China Hvilken Reyse begyndtes den 25 Octobr. 1730, og fuldendtes den 25 Junii 1732. I samme beskrivelse indføres
Læs mereDen værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereDeres Kongelige Høyhed Prints Friderich, Arve-Prints til Danmark og Norge etc. etc. etc. Til Læseren Personerne Første Optog Andet Optog Tredie Optog
Deres Kongelige Høyhed Prints Friderich, Arve-Prints til Danmark og Norge etc. etc. etc. Til Læseren Personerne Første Optog Andet Optog Tredie Optog Fierde Optog Femte Optog Deres Kongelige Høyhed Prints
Læs mereTab.23. Fig.63 og Fig.64
Thomas Bugge "De første grunde til den rene eller abstrakte mathematik. Tredje og sidste Deel. Den oekonomiske og den militaire Landmaaling". Kiøbenhavn 1814.. Fig.63 og Fig.64 76 Naar der gives en ret
Læs mereOnsdagen April 22, Joh V
5275 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs
Læs mereOm Kongeriget Danmark 279. II. Rugaards-Amt.
Om Kongeriget Danmark 279 Foregående Odense amt. II. Rugaards-Amt. Rugaards-Amt grændser mod Norden til Beltet; mod Vesten til Vends-Herred og Baag-Herred; men mod Sønden og Østen indsluttes det af Odense-Amt.
Læs mere3. Om Luftens Beskaffenhed.
3. Om Luftens Beskaffenhed. Luftens sædvanlige og usædvanlige Forandringer paa dette Sted, har jeg saa meget heller kunnet legge Mærke til, som jeg min meeste Tid har opholdt mig Nordenfields i Norge og
Læs mereOnsdag 2den septbr 1846
5303 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).
Læs mereDen flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839
Den flyvende Kuffert Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Der var engang en Kjøbmand, han var saa riig, at han kunde brolægge den hele Gade og næsten et lille Stræde til med Sølvpenge; men
Læs mere1. Om Siællands Stift.
28 Om Kongeriget Danmark Foregående, generel beskrivelse om kongeriget Danmark. 1. Om Siællands Stift. Siælland Stift er efter Ordenen det første. Under Siællands Stifts Bispestol ligge alt 496 Kirker,
Læs mereSammenligning af drivkræfter
1826 Sammenligning af drivkræfter Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 J.C. Drewsen, Johan Christian Drewsen, 23.12.1777-25.8.1851, dansk fabrikant, landøkonom og politiker. Drewsen var søn af papirfabrikant
Læs mereMenn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.
Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må
Læs mereWedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b
Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b 15. oktober 1853 Wedell Heinen i Middelfart fol. 24a I Middelfart skal boe en Tømmerkarl ved Navn Jørgen Madsen, der er gift med en Broderdatter af den
Læs mereTiende Søndag efter Trinitatis
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereArk No 6/1874 Vejle den 19 Oktbr 1874. Da jeg er forhindret fra i morgen at være tilstede i Byraadets Møde, men jeg dog kunde ønske, at min Mening om et nyt Apotheks Anlæg heri Byen, hvorom der formentligen
Læs mereTrinitatis-Søndag 1846
5286 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet
Læs mereChristi Himmelfartsdag 1846
5281 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs
Læs mereOm Kongeriget Danmark 631. III. Aalborghuusamt.
Om Kongeriget Danmark 631 Foregående Skivehuus Amt, eller Sallingland. III. Aalborghuusamt. Aalborghuusamt har sit Navn af det gamle Slot i Aalborg, kaldet Aalborghuus, hvor fordum Lehnsmændene før Souverainitæten
Læs mere180 Om Kongeriget Danmark. XIV. Draxholms-Amt. Foregående Kallundborgs Amt.
180 Om Kongeriget Danmark Foregående Kallundborgs Amt. XIV. Draxholms-Amt. Draxholms-Amt, som er samlet med 3 andre Amter under een Amtmand, (see Pag. 161), er kun et lidet, men særdeles frugtbart og vel
Læs mereJørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011
Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,
Læs mereJagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereHistorien om en Moder. Af H.C. Andersen
Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,
Læs mere-4- Hvorefter igien blev fremkaldet, som tilstædekommet under Afhørelsen af den demitterede Johan Olsen, Grundvog, nemlig:
A ar 1811, Mandagen den 20de Maji, ved Sommertingets Fremholdelse for Giisunds Tinglaug, blev af mig, i Overværelse af de 2de eedsorne Vitterligheds vidner, nemlig: John Johannessen, Wasjord, og Ole Diderichsen,
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra
Læs mereTællelyset. af H. C. Andersen
Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge
Læs mereKlokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns)
Klokken H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Om Aftenen i de snevre Gader i den store By, naar Solen gik ned og Skyerne skinnede som Guld oppe mellem 5 Skorstenene, hørte tidt snart den Ene snart den Anden, en
Læs mereRuths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereNavn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad
Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det
Læs mereDen nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereUDVALGTE SKRIFTER 6IEBL.IKKET
UDVALGTE SKRIFTER 6IEBL.IKKET ØIEBLIKKET Nr. 1-9. Nr. 1. Indhold. 1) Stemning. 2) Til dette skal siges"; eller hvorledes anbringes et Afgjørende? 3) Er det forsvarligt af Staten den christelige Stat! om
Læs mere5te Trinitatis-Søndag 1846
5293 Femte Trinitatis-Søndag 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne
Læs mereAtter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det
Læs mere27. Om stedets øvrige Inddeling i Henseende til det geistlige, civile og militaire.
27. Om stedets øvrige Inddeling i Henseende til det geistlige, civile og militaire. Hele Sogne-Kaldet bestaaer kun af 2 Kirke- Sogne, Hougs Hoved-Sogn, og Fiskum Annex- Sogn, som dog ere af saa ulige Størrelse,
Læs mereI J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846
5252 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet
Læs mereArk.No.36/1889
1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans
Læs mereTab.21. Fig.46. Tab.22. Fig.47.
Thomas Bugge "De første grunde til den rene eller abstrakte mathematik. Tredje og sidste Deel. Den oekonomiske og den militaire Landmaaling". Kiøbenhavn 1814. 61 Tab.21. Fig.37. Paa en afstukken Linie
Læs mereNordby paa Fanø i game Dage. Ved fhv. Overlærer Holger Poulsen, Nordby.
Nordby paa Fanø i game Dage. Ved fhv. Overlærer Holger Poulsen, Nordby. Indledning. le, der kender noget til Fanø i vore Dage og véd, hvorledes Forholdene nu til Dags er her paa Øen, kunde maaske have
Læs mereArk No 17/1873 Veile. udlaant Justitsraad Schiødt 22/ Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes.
Ark No 17/1873 Veile Amthuus d 30/4 73. Nrv. Indstr. og 2 Planer udlaant Justitsraad Schiødt 22/10 19 Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes. I det med Amtets paategnede Erklæring
Læs mereDe bortbøxlede Steders Navne og Stræckninger, m: v:
Copie Litr L: Extract Af de ved Østerdalens Foged Regnskaber fremlagde Designationer over og Gjenparter af Fogdernes Udstædte Bøxelbreve paa Strækninger i Almindingen, Hands Kongelig Majestæt tilhørende,
Læs mereIII. Om Lollands Stift, og Stiftamtmandskabet over Lolland og Falster.
III. Om Lollands Stift, og Stiftamtmandskabet over Lolland og Falster. Det Stiftamtmandskab over den Øe Lolland og den Øe Falster indbefatter to Amtmandskaber og tre Amter, af hvilke to Amter ligge i Lolland;
Læs mere.11. Om Fiske og Krybdyr
.11. Om Fiske og Krybdyr Alle egnens Fiske-Arter ere, som følge: Aaal har man her baade i Elver og Vande. Nogle æde dem slet ikke, andre holde den, især naar den beredes med Suppe. kaldet Aale-Suppe, for
Læs mereJohn Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske
Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev
Læs mere-147- Nils J. Chr. Vibe Stockfleth. Kilde: nb.no OCR-Lenvik Museum Kåre Rauø
-144- Lenvig. Den 4de Juli forlod jeg igjen Lyngen og gik i Maursund, 3 1/2 Mil fra Lyngen, ombord paa Dampskibet for at følge med samme til Talvig; da det kom tilbage fra Hammerfest, fulgte jeg med det
Læs mere13de Trinitatis-Søndag 1846
5304 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond
Læs mere28. Om Egnens Oldsager, mærkelige Stæder, Personer og Hændelser.
28. Om Egnens Oldsager, mærkelige Stæder, Personer og Hændelser. Den saa kaldte Capitel-Bakke fortiener blant Stædets Oldsager det første Sted, siden den har havt en geistlig Bygning i Pavedømmets Tid.
Læs mereArk No 4/1878. Til Det ærede Byraad i Vejle.
Ark No 4/1878 Til Det ærede Byraad i Vejle. Da der længe har været paatænkt en Omordning af Fattigvæsenet for Byen navnlig med Hensyn til at afværge og forhindre at de paa Fattiggaarden værende Individer
Læs mere3die Helligtrekonger-Søndag 1846
5253 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright
Læs mere2den Advents-Søndag 1846
5319 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1846-47, fasc. 37, udgivet februar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond
Læs mereAf: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill
5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har
Læs mereStatsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om
Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til
Læs mere850 Sønderjylland eller
850 Sønderjylland eller Foregående Haderslev Amt. II. Om Staden Apenrade, Apenrade- og Lygomklosteramter. I. Om Staden Apenrade. Den Stad Apenrade, som ogsaa kaldes Aabenraae, er en af de beste og nærsomste
Læs mereFr. ang. Præsternes Embede med hensyn til Ægteskab. (C.T.) p 243). Cancell p. 60.
30. April 1824 Fr. ang. Præsternes Embede med hensyn til Ægteskab. (C.T.) p 243). Cancell p. 60. Gr. Kongen har fundet det hensigtsmæssigt, at indskiærpe og i een Anordning samle alt, hvad Lovene foreskrive
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet
Læs merePaa denne Maade er Vinkelen M beregnet, naar Objektet er 20, 30, 50 Alen o.s.v. fra Bordet. Objektets Afstand fra Bordet
Thomas Bugge "De første grunde til den rene eller abstrakte mathematik. Tredje og sidste Deel. Den oekonomiske og den militaire Landmaaling". Kiøbenhavn 1814. 49 Efterat man saaledes har lært, hvorledes
Læs mere4de Advents-Søndag 1846
5321 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1846-47, fasc. 37, udgivet februar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond
Læs merePrædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København
Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard
Læs merePrædiken til 5. S.e. Paaske
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereChr. M. Rottbølls prædiken til Trinitatis søndag 1769
Chr. M. Rottbølls prædiken til Trinitatis søndag 1769 I bogen, der findes i Trinitatis Kirkes arkiv: Fortsatte Udtog af de Søn og Fest-Dags-Prædikener som i Trinitatis Kirke udi Kiøbenhavn til Høimesse
Læs mere15de Trinitatis-Søndag 1846
5306 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond
Læs mereGildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855]
Gildet paa Solhoug [1855] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Helene Grønlien, Stine Brenna Taugbøl 1 3 Ark. Bengt Gautesøn, Herre til Solhoug, i «Gildet paa Solhoug.»
Læs mereI Om Staden og Amtet Hadersleben.
det Hertugdom Slesvig. 827 Foregående, om Sønderjylland eller det Hertugdom Slesvig. I Om Staden og Amtet Hadersleben. a) Om Staden Hadersleben. Staden Hadersleben er en florisant Handelsstad, beliggende
Læs mereVI. Tranekiær-Amt. Tranekiær-Amt, som er samlet med Nyeborg-Amt, og har fælles een Amtmand og een Amtsforvalter, udgiør. Den Øe Langeland.
338 Om Kongeriget Danmark VI. Tranekiær-Amt. Tranekiær-Amt, som er samlet med Nyeborg-Amt, og har fælles een Amtmand og een Amtsforvalter, udgiør Den Øe Langeland. Den Øe Langeland (saaledes kaldet af
Læs mereMere om Ræve. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereen mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her
Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright
Læs merePraktisk Skibbyggerie.
D. H. Funch Underskibbygmester Praktisk Skibbyggerie. Et Forsøg Tredje Deel Kjøbenhavn. 1834 Om Klædningen udenbords Klædningens Forbinding udenbords Transskription af s. 187 194 Udført af Tom Rasmussen
Læs mereSancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)
TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,
Læs mereREGLEMENT FOR KAPERFARTEN OG PRISERNES LOVLIGE PÅDØMMELSE
1 REGLEMENT FOR KAPERFARTEN OG PRISERNES LOVLIGE PÅDØMMELSE RENDSBORG DEN 14. SEPTEMBER 1807 Vi Christian den Syende, af Guds Naade Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig,
Læs mereMinisterium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte
Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,
Læs mereFru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke)
Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Jens Bjelke, svensk Befalingsmand i «Fru Inger
Læs mereforekomst af kaolin og ildfast ler ved Dydland nær Flekkefjord.
En forekomst af kaolin og ildfast ler ved Dydland nær Flekkefjord. HaNB li,subon. Sirelven munder ud som en omtrent 4 km. lang fjord paa grænsen mellem Stavanger og Nedenes amt. 5 km. i ny. derfor gaar
Læs merePrædiken over Den fortabte Søn
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs merePrædiken til 3. S.e. Paaske
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereFastelavns-Søndag 1846
5257 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs
Læs mereAfskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN
Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN
Læs mereSide 12 Onsdagen den 10 de Februar: 1790 N o 5 (Ord: N o 1) Lars Giermundsen med flere Almues Mænd af Reendahlens Præstegield mod Kammer Advocaten.
Side 12 Onsdagen den 10 de Februar: 1790 N o 5 (Ord: N o 1) Lars Giermundsen med flere Almues Mænd af Reendahlens Præstegield mod Kammer Advocaten. Stoltenberg Qvæstionen udi denne Sag bestaaer udi hvorvidt
Læs mere250 Om Kongeriget Danmark. I. Odense-Amt. Foregående Fyhns Stift og Stiftamtsmandsskab.
250 Om Kongeriget Danmark Foregående Fyhns Stift og Stiftamtsmandsskab. I. Odense-Amt. Odense-Amt grændser mod Østen og Sønden til Nyeborg-Amt, mod Vesten til Assens-Amt, og mod Norden til Rugaards-Amt.
Læs mereNattergalen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1844
Nattergalen Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1844 I China veed Du jo nok er Keiseren en Chineser, og Alle de han har om sig ere Chinesere. Det er nu mange Aar siden, men just derfor er det værd
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Barakker Boligforhold Brandforsikring Byraadet Ejendomme og Inventar Ejendomme og Inventar i Almindelighed Forsikring Kommunale Beboelseshuse Taksation Udvalg
Læs mereTransskriberede afhøringer fra Odense Herredsret.
Transskriberede afhøringer fra Odense Herredsret. Forklaring til teksten: 1856 = År / Januar = Måned / 22. = Dato / D. = Protokol / p. 63 = Side nr. Komparenten = personen som afhøres Oversigtsbilleder
Læs mere