VSl^artsanss ved Sand i Ryfylke.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VSl^artsanss ved Sand i Ryfylke."

Transkript

1 S. A. HOUGLAKD. NNNtt^ll^tt^lfttN VED SANS I RYFYLKE. 33 VSl^artsanss ved Sand i Ryfylke. Af S. A. Hougland. Under et sommerophold i Byfylke i 1882 lagde jeg merke til nozle gange al mørk, finkornet sten, der skar op i gneisfj eldet ved kjøreveien fra Sand til Suldal samt i aasen paa strandstedets nordside. Disse gange gjensaa jeg i juli 1885, da jeg ogsaa besøgte flere forekomster af samme ud «6Snd6, dels paa den anden side al dalføret, dels i H^iBH'oi-H6iiB munding. Leilighedsvis sendte jeg meddelelser herom tiuiz6 med no^iy prøver at Bt6nart6n til universitetet. I slutningen af juli 1888 foretog jeg, efter anmodning fra Den geologiske undersøgelse, et nærmere eftersyn af gangene omkring Sand og i Hylsfjordens munding. Strandstedet Sand ligger paa den østre bred i den in 66?8ts del at BaQ6.Bljoi-<i6ii i Eyfylke, ved lohsn al en terrasse paa nordsiden af Suldals-logens udløb i fjorden. Terrassens skraaninger vender paa vestsiden mod fjorden, paa sydsiden mod elven, paa østsiden mod den aabne nedre dal; paa nord siden støtter den sig til Sandsaasens temmelig nøgne, men ikke ret høie klippemasse. Nordenfor denne, paa gaarden Eide, findes atter en større terrasse, som strækker sig fra fjorden md til en bugtning al Logen. Terrasserne fortsættes 3 4 km. opover langs elven, men ret som det er stikker fjeldgrunden op i smaa knauser (paa sydsiden) eller springer

2 34 NOBGES GEOLOGISKE TJNDERSØGELSE. frem fra liderne (paa nordsiden). Søndenfor elvemundingen og norhontoi- N16.68 terrasse møder drat Hsl6,iNn6,6. Pa begge sider al Sandsvaagen træder smaa klippepartier frem (paa nordsiden Einernes, paa sydsiden Oternes eller Fiskeberget). Elven danner lige før udmundingen den betydelige Sandsfos; paa dens nordside er Sands terrasse med fjeldgrund i foden, paa sydsiden uveisom fjeldskraaning. Nord for Hylsfjordens mimding stikker et nes, Tangen, frem m6ii6in denne fjord og Saudefjorden. Mellem Logen og Hylsfjorden er et større fjeldstykke, hvishøieste del paa denne kant erßosheinibben (mellem Helland og Hellandsstøl). Denne Bosheinibben bestaar al bløde, mørke, tildels krumbladede skifere i svævende lagning. Ingensteds saaea spor af fossiler. Forøvrigt bestaar fjeldgrunden i det her omtalte strøg af gneis, dels meget grei, dels granitisk med utydelig lagning, somme steder ikke at skjelne fra graa granit paa den glattede overflade. Strøget er, hvor det klart kan sees, i det hele nordvestligt, faldet steilt. Over hele strøget fra V6iladuFt i s. til Tangen in., un dt agen i Eosheinibben, sees gangagtige forekomster af gjennemgaaende samme udseende. Stenen er mørk, graa til sort, finkornet, kun et sted (H6Uan6BßtsldNKK6ll ved Hyls fjorden) middelskornet, for det meste meget fast, enkelte steder skifrig (tildels glimmeragtig), ofte gjennemsat al krydsende systemer al sprækker. Egenvegten er funden lig 3,0. Indtil jeg faar vide nærmere bestemmelse af bergarten, vil jeg kalde den Sandsfos-stenen. Den forekommer dels i tilsyneladende leieform, dels i mere eller mindre tydelig skjæring med grundfjeldets lag, under forherskende nordligt strøg. Disse gange synes i det hele at staa meget steilt. Somme steder kaster de sig ganske betydelig, nogle steder svulmer de ud til klumper eller afsætter saadanne til siderne. Gjennemskj æringer med andre gangagtige forekomster er kun iagttaget et par steder. Paa det anførte sted ved Hellands- Bte»ldNkk6ii er gangen i midten mi6.66ißkorii6t og mod siderne finkornet. Ellers overalt viser kornet samme finhed i midten

3 S. A. H0I76l^!sI1. NNNtt^NI^^IION VED SAND I RYFYLKE. 35 og ved grænserne. Ved Mo traf jeg en meget smal gang, som viste ganske tæt sten (<l)^t sort). Gangenes hyppighed er meget stor. Navnlig paa syd siden af Hylsfjorden, fra Eide indover til Hellandsstølbækken, falder de meget tæt, somme steder synes fjeldsiden at beståa næsten lige saa meget 9,l gange som ai gneis. Men kornig heden og den flere steds iagttagne overskj æring af lagene forbyder at betragte forekomsten som strater i gneisen. I Bergartgange ved Sand i Ryfylke i: 100,000. Paa vedlagte kartskisse (kopi af opmaalingens foto graferede kart i maalestokken 1: 50,000) er nogle af gangene anførte med korte prikkede linier; af disse har de nøiagtigst undersøgte gange faaet sin rette plads, hvomnod de" øvrige er skissemæssig indlagte. Mellem de saaledes merkede fore komster maa tænkes en mængde lignende, som det ikke t2.n6t68 NSI^A at!ms6tafs. De vedføiede skisser i større maal tjener tilj^at vise gangenes forhold paa vedkommende steder. Gangstenen er

4 36 NORGES GEOLOGISKE UNDERSØGELSE. VaagerL Oternes. her betegnet med krydsende streger; paa nogle steder er grundfjeldets lagretning anført med korte streger. 1. Oternes er temmelig høit opstikkende med afnindede klipper, den nordre del meget granitisk, den mellemste tydelig laget gneis, den sydlige gneis agtig med übestemmelig lag ning; indenom den nordlige knaus er græsbakke, langs øst siden af det hele stryger brat fjeld. I dette sees nordligst ved Sandsvaagen gangstenen staa ende i upsen *). Paa indsiden 9.5 Fraiiit^llg,NB6ll, mod græsvol den, staar en gang, etsteds at maale til 10 m., stikkende ud i bugten. Paa indsiden af gneisknausen sætter en 10 m.'s gang op i brat bakke, svindende under jorddække i begge ender; denne staar leieformet. Søndenfor stikker et parti af Sandsfosstenen ind fra sjøen med übestemmelig syd grænse, med nordgrænsen tværs for lagene; indefter stikker den under jord og synes at stile mod nysnævnte leieformede. Fra denne synes at udgaa mod øst en gang, hvoraf en stub at 4 m.'s mnftifk66. sees. NnHli^ længere syd stikker en Vest Sandsfossen. *) TJps en fjeldvæg, ikke videre høl

5 8. A. 20V65H.N1) LNH.N^OH>'6N VED SAND I A???Q^N. 37 gang ind/ maaske tværs af lagene; ved sjøen maaltes Sl/^S 1/^ m. ; med Bv6. gaar en tvært afskaaren arm paa 4 m. 2. Sandsfossen ligger udenfor rid set tilhøire, paa tegningen håves Logens mere rolige udløb i fjorden. Langs elven stikker fjeldgrunden overalt frem, tildels Elven. Sandsfossen. Tre af gan gene i forhold til Fueigia^ene. meget brat, flere meter høit; ovenpaa ligger terrassens flade jorddække. Den sortgraa sten optræder her gangformig paa mange steder; en enkelt gang har en mægtighed af 6 m. D6 gaar, saa vidt sees kan, nogenlunde parallele i nordvestlig retning. Skjæring med lagene er tildels iagttaget, for det meste under spids vinkel. En af gangene afsætter en klump til siden. En af de meget smale gange bøier sig i langstrakt S. ; midt i denne bøining svinder mægtigheden ind til 0, idet sidestenens lag fuldstændig lukker sammen. Omkring odden i vest N6^^^6B en al 6.6 smaa gange ved vaagen, smygende frem i en sterkt glacieret revne. Et stykke ind paa terrassen var aali»ii6t en grøft, hvis I)uii6. var sprængt i fjeld grunden; her optraadte den mørke sten gangagtigt, uden at retning og beliggenhed kunde bringes i nærmere sammenhæng med forekomsterne paa elvebredden. Einernes.

6 38 NOEGES GEOLOGISKE UNDERSØGELSE. Einernes. Vaageri; To gange i deres forhold til sidestenen. 3. Einernes er, saavidt ridset omfatter, ikke synderlig lisit, for det meste dækket af græsvold, i vest paa en længere strækning omgiven med en bræm af sand i fjæren fosstenen forekommer her i tre gange af 2 åm's mægtighed; de kan forfølges stykkevis fra stranden i syd ved vaagen til stranden i nord. Den ene knibes paa et punkt ind til Y2 m. og udbreder sig derpaa i en større klump. Dissse gange viser i denne sydlige ende overskj æring med lagene, som har et mere nordligt strøg. Yed den nordre strand forholder de sig leieformigt, og her optræder lidt vestligere en stub af en gang, som slutter med afrundet ende i den skraanende strandklippe. I det syd vestlige hjørne dukker den sorte sten op af sanden og om giver en pynt af grundfj eldet paa saadan maade, 3.t den i syd t^ld6r en 1i6.6H in6a336h<i6 I)rlFt og i nord delvis en større sæk, der maaske tidligere var helt helt optagen deraf. Strax nordenfor Einernes, fig. B (foregaaende side) i en liden vig, sætter en 2 m. bred gang ind fra stranden under en stærk vinkel med lagene (dens strøg er omtrent 0. v.); længere op er den bredere. Klippen er brat mod sjøen. Denne gang gjennemskjæres paa skråa af en kvartsaare, der viser sig omtrent V* m. bred. V66. den ene side af gangen stopper den pludselig nogle faa cm. fra FrL6HB6H; paa den anden side er kvartsstykket 833,V6i80m F3,H^I'NIIB6II 6sL^6t af jord. Xvai'tB33l'6ll Aj6niui6.6B i FrU.nH fj eldet udenfor gangen, navnlig paa nordsiden, men ikke i tilsvarende høide i det sterkt skaanende berg. Et andet sted, oppe ved 2viB^ol-6.611) en 9.5 de mørke gange at gjennemskjære en større kvartsgang, der op træder til begge sider. Oppe i det før nævnte fjeld Rosheinibben foretog jeg et par vandringer. Fra Eide fører en stig op N6HN6IQ et lidet dalføre, hvori sees en mørk A3HFIQ3BB6, der lurer sig

7 S. A. HOUGLAND. BEKGARTGANGE VED SAND I RYFYLKE. 39 frem i klumper, kast og kiler. Siden gaar stigen videre opover og indover gjennem skog, hvor grundfj eldet Btaar hist og her i knauser og upser. Længere op er lændet mere hei agtigt med mere bart berg. Grundfj eldet ser ofte granitisk ud, men mangesteds vises tydeligt strøg nv. Her træffes flere mørke gange, der synes at stryge n., en eller to af dem endog nø.; de kaster sig ofte, og deres mægtighed er neppe mulig at faa greie paa her ved stigen. De synes at sætte ned i Hylsfjorden, men paa den anden side at stryge Eoshei nibbens bratte skrænt forbi (mod elven). Længere hen i ulændet paa nordvestsiden af Eosheinibben saaes ikke flere gange, medens grundfj eldet med uforandret udseende træder frem paa mange steder. Ved den første nordligt rindende bæk møder skiferetagen, som jeg siden havde paa begge sider i vægge og skrænter, Rosheinibbens øverste parti til høire (i syd). Lagningen syntes i det hele temmelig svæ vende, svagt fald snart til den ene snart til den anden side. Store revner, især ø. v. Berget overalt sterkt isskuret (hovedretning sv.lig) og udskylpet, under sterkt sidetryk lige op til øverste kant. I nærheden al Hellandsstølen svingede jeg op paa Nibbens ryg. Her oppe laa et af de mange bitte smaa fjeldvand netop i krydset af to revner i HslMaHsn. Hjemveien lagdes ned gjennem den bratte sydside mod elven. Ikke en eneste bergartgang saaes at sætte op i skifer etagen paa nogen kant. Men saa snart jeg var kommen ned i den dal, der fører langs Mdd6Hß B^i-Wnt6r ned mod Mo (ved Logen) og havde faaet gneisen med dens lodrette lagstribning under foden, havde jeg strax flere store Sandsfos-gange, hvis strøg dog, saa vidt det enkelte steder nogenlunde kunde skjønnes i dette skogdækte lænde, syntes at følge dalens retning, altßaa langs Mdd6Hß Qsis U,pß6r; oppe i disse kunde gangene ialtfald ikke øines fra dalbunden, Af en mægtig gang nede i et tømmerskot medtoges prøve. Af de talrige forekomster af BaQHBfoBBt6H6n ved Hy Is fjorden nævner jeg særlig den ved udløbet al Hellands støl-bækken. Bækkeleiet er bredt og opfyldt ef løse sten;

8 40 NORGES GEOLOGISKE UNBERSØGELSE. paa begge sider optræder gangstenen, som ud til siderne viser grænsen paa et par steder, men kun paa korte linier, med strøg omtrent nnø. Gneisens strøg noget vestligt. Dersom hele bækkeleiet indtages af den samme gangmasse, bliver dennes mægtighed over 20 m. Ved grænsen er bergarten fin og mørk, langt fra grænsen tydelig kornet og af graagrøn farve. Paa nordsiden af Hylsfj orden er berget meget granitisk; nogle af gangene har nordøstlig retning, overskjærende vin kelret de nordvest Btr^K6n<ls smaa granitiske aarer. De sorte gange sees ofte gjennemsatte af smaa lyse aarer. Ogsaa findes her partier af graat, kornet, fast berg, i hvilket lagning ikke kan sees. Paa et sted ved Helland, hvor stigen gaar i upsen vest langs elven, er grundfj eldet meget granitisk af udseende og gjennemsættes af et vandret liggende parti af sortegraa, fin kornet sten, der synes at være en granit. Etsteds gjennem skjæres denne af en af de her optrædende Sandsfosgange, der staar næsten lodret i 2*/2 m.'s bredde. Paa el vens sydside, saaledes ved Berge og derfra langs veien opover til Juvet, optræder mørke gangagtige partier af samme udseende og paa samme maade som ellers i Sands omegn. Syd for Oternes, i Veilabugt, dannes stranden af høit og brat fjeld. Grundfj eldets lag staar steilt omtrent parallelt med strandlinien, navnlig paa nordsiden af den svagt ind gaaende bugt; paa sydsiden kommer de følgelig til at skjære lidt ind i bergvæggene. Paa dette strøg sees den mørke sten at optræde hyppigt, dels som flager i upserne og kiler i kløfterne mellem lagene, dels som gange eller svære kiler indsættende under en sterk vinkel med lagningen. Det gneisagtige grundfj eld gjennemsættes somme steder af større og mindre aarer af pegmatitisk udseende. Et par utydelige tegn saaes ogsaa til, at disse aarer gjennembryder Sandsfos stenen. At denne afskjærer større granitiske gange, saaes.

9 S. A. H0I7»IiH.!fI». VV»»H.III»H,XftV VED SAND I RYFYLKE. 41 ikke gode 6X6N^)lsi' paa. Prøve medtoges fra en 11 m.'s gang syd for Veilabugt, hvilken syntes leieformig i det noget granitagtige berg. Tillæg. Dr. Keusch har mikroskopisk undersøgt to prøver af de omhandlede gange og herom meddelt følgende: Den ene prøve er fra midten af den sydligste gang i Veilabiigten. Bestanddelene er: uregelmæssig omgrænsede, temmelig smaa individer af grøn hornblende, klorit og biotit samt forholdsvis mere Frovkr^taliiiick feldspat. Hos denne iagttages ikke tvillingstribning ; maaske granden hertil er, at den er tæt opfyldt med korn al epidot, tildels kanske ledsaget af zoisit. Ogsaa endel kvarts optræder. Accessorisk tilstede er apatit og titanjern omgivet af titanit (titanomorfit). Temmelig lig denne var den anden prøve fra Mo (ved tømmerskotet). Den var dog mere finkornig; 16i68^3t og kvarts forekom i mindre mængde. Bergarten i gangene kan efter dette bestemmes som dio ritisk bergart. Den hører sammen med andre basiske erup tiver, som er kj endte fra vore regional-metamorflske egne, og livoral de, som forekommer i større masser og er forholdsvis FroV^olliiZ6, gjerne har været 1)6t6Ft U.88IlI'itZ3ddl'0. Nærmest maa man vel antage, at bergarter som de foreliggende er fremgaaede af 3rlZit-^i3^io^i3B-^6l'A3,l't6l'.

forekomst af kaolin og ildfast ler ved Dydland nær Flekkefjord.

forekomst af kaolin og ildfast ler ved Dydland nær Flekkefjord. En forekomst af kaolin og ildfast ler ved Dydland nær Flekkefjord. HaNB li,subon. Sirelven munder ud som en omtrent 4 km. lang fjord paa grænsen mellem Stavanger og Nedenes amt. 5 km. i ny. derfor gaar

Læs mere

En dag ved Åreskutan.

En dag ved Åreskutan. 22 NORGES GEOLOGISKE UNDERSØGELSE. En dag ved Åreskutan. Af Dr. Hans Keusch. JTjLareskirfcan ligger i Jemtland i østsydøstlig retning for Trondhjem. eldet rager kegleformigt op over det omgi vende lavere

Læs mere

Skjærgaarden ved Bergen.

Skjærgaarden ved Bergen. Skjærgaarden ved Bergen. HaNB li,6nbon. De i det følgende meddelte iagttagelser inden de to kart blade Herlø" og Sartor" er gjorte for en del aar siden. Afskrifter ak mine udførlige optegnelser er sendt

Læs mere

Kristiania. Med An English Suramary of the Contents". I kommission hos H. Aschehoug & Co. ~*S~ 1894.

Kristiania. Med An English Suramary of the Contents. I kommission hos H. Aschehoug & Co. ~*S~ 1894. i Med An English Suramary of the Contents". ~*S~ Kristiania. I kommission hos H. Aschehoug & Co. 1894. mma^mm^^mmmmmmkmmm^mamm^mmmmmmmmmmm\ E»rJ» 73 øre. BORGES STATSBANER HOV DSJYP T NORDLANDSBANEN Parsel

Læs mere

H. REUSCH. MELLEM BYGDIN OG BANG. Mellem Bygdin og. dr. Hans Reusch.

H. REUSCH. MELLEM BYGDIN OG BANG. Mellem Bygdin og. dr. Hans Reusch. H. REUSCH. MELLEM BYGDIN OG BANG. 15 Mellem Bygdin og Af dr. Hans Reusch. Bang. Indledning. Ved de bekjendte turisthoteller paa Fagernes i Yalders (se nederst paa omstaaende kartskisse) deler dalen sig

Læs mere

Høifjeldet msllsm Vangsmjøsen og 'sizlsil (Valdres). Af Hans Reusch. Indledning. Mellem Vangsmjøsen og Strandevand gaar Valdresdalen, som man ser af

Høifjeldet msllsm Vangsmjøsen og 'sizlsil (Valdres). Af Hans Reusch. Indledning. Mellem Vangsmjøsen og Strandevand gaar Valdresdalen, som man ser af Høifjeldet msllsm Vangsmjøsen og 'sizlsil (Valdres). Af Hans Reusch. Indledning. Mellem Vangsmjøsen og Strandevand gaar Valdresdalen, som man ser af de i slutningen af denne afhandling med delte karter,

Læs mere

Høifjeldskvartsens nordøstligste udbredelse.

Høifjeldskvartsens nordøstligste udbredelse. 60 NORGES GEOLOGISKE UNDERSØGELSE. Høifjeldskvartsens nordøstligste udbredelse. Af K. O. Bjørlykke. Den yngste formation i det centrale Norge, der af Kjerulf blev benævnt høifjeldskvartsit og skifer eller

Læs mere

Strandf laden, et nyt træk i Norges geografi. Af dr. Hans Reusch. (Med et kart.)

Strandf laden, et nyt træk i Norges geografi. Af dr. Hans Reusch. (Med et kart.) Strandf laden, et nyt træk i Norges geografi. Af dr. Hans Reusch. (Med et kart.) 1. Den skandinaviske halvøs fjeldmasse skraaner som bekjendt forholdsvis raskt af mod vest. Vi skal -ved denne leilighed

Læs mere

Suldal sfj eldene. Kaldhol. Med. English Summary". Norges geologiske undersøgelses aarbog for 1903. No. 3, Christiania.

Suldal sfj eldene. Kaldhol. Med. English Summary. Norges geologiske undersøgelses aarbog for 1903. No. 3, Christiania. Suldal sfj eldene Af H Kaldhol. Med English Summary". Norges geologiske undersøgelses aarbog for 1903. No. 3, Christiania. I kommission hos H. Aschehoug & Co. A. W. Brøggers bogtrykkeri. 1903. Suldalsfjeldene.

Læs mere

TERRÆNGETS FORMER VED HOL KIRKE I HALLINGDAL KRISTIANIA 1913 HANS REUSCH NORSK GEOLOGISK TIDSSKRIFT, BIND 11, NO UTGIT AV

TERRÆNGETS FORMER VED HOL KIRKE I HALLINGDAL KRISTIANIA 1913 HANS REUSCH NORSK GEOLOGISK TIDSSKRIFT, BIND 11, NO UTGIT AV TERRÆNGETS FORMER VED HOL KIRKE I HALLINGDAL AV HANS REUSCH NORSK GEOLOGISK TIDSSKRIFT, BIND 11, NO. 12. - UTGIT AV NORSK GEOLOGISK FORENING. l KRISTIANIA 1913 A. W. BRØGGERS BOKTRYKKERI AlS. Terrængets

Læs mere

Almenfattelig forklaring ai kartet og»l endel i det foregaaende anvendte geologiske udtryk.

Almenfattelig forklaring ai kartet og»l endel i det foregaaende anvendte geologiske udtryk. Almenfattelig forklaring ai kartet og»l endel i det foregaaende anvendte geologiske udtryk. Af Hans Reusch. Til veiledning for dem, der maatte ønske en ganske kort og populær d68^66 om det nordlige Norges

Læs mere

Nogle optegnelser fra Andøen Af

Nogle optegnelser fra Andøen Af lillvg Nogle optegnelser fra Andøen Af Hans Reusch. 1. Xulfoltst Fra kulfeltet ved Kamsaa paa Andøen. I forgrunden har man et tislt.nhiq opført over 6i2,m2,ut.dorst. Bagenfor u^dlslisr sig Ramsaamyren,

Læs mere

Om Mellemoligocænets Udbredelse

Om Mellemoligocænets Udbredelse Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse

Læs mere

Nye Bidrag til Forstaaelsen af Ristinge Klints Opbygning.

Nye Bidrag til Forstaaelsen af Ristinge Klints Opbygning. Nye Bidrag til Forstaaelsen af Ristinge Klints Opbygning. Ved ALFRED ROSENKEANTZ. I August Maaned 1944 foretog Dr. phil. V. NORDMANN og Forfatteren en Inspektion af det klassiske Profil i Ristinge Klint

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

JSK)RGES GEOLOGISKE UNDERSØGELSE NO. 40 VOSS P.IELDBYGNINGEN INDEN REKTANGELKARTET VOSS'S OMRAADE 7 PLANCHER HANS REUSCH.

JSK)RGES GEOLOGISKE UNDERSØGELSE NO. 40 VOSS P.IELDBYGNINGEN INDEN REKTANGELKARTET VOSS'S OMRAADE 7 PLANCHER HANS REUSCH. NORDLANDSB Parsel Sunnan - s JSK)RGES GEOLOGISKE UNDERSØGELSE NO. 40 VOSS P.IELDBYGNINGEN INDEN REKTANGELKARTET VOSS'S OMRAADE (ENGLISH SUMMARY) 7 PLANCHER AF HANS REUSCH «o e~ KRISTIAMA I KOMMISSION HOS

Læs mere

Nogle tektoniske iagttagelser fra Færøerne.

Nogle tektoniske iagttagelser fra Færøerne. Nogle tektoniske iagttagelser fra Færøerne. (Mindre meddelelser om Færøernes geologi nr. 5). af AKNE NOE-NYGAAED. Gjogverne paa Færøerne har fra tidlig tid tiltrukket sig opmærksomheden som det markante

Læs mere

Bemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen.

Bemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen. 42 NORGES GEOLOGISKE UNDERSØGELSE. Bemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen. Af gaardbruger G. E. Stangeland. i i_je i det følgende

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Horn Kirke, Øster Horne hrd., Ribe amt. Stednr. 19.08.03 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg, november 2012.

Læs mere

HVOR MEGET HAR JÆDEREN EFTER ISTIDEN V ÆRET NED SÆNI(ET UNDER HAVET?

HVOR MEGET HAR JÆDEREN EFTER ISTIDEN V ÆRET NED SÆNI(ET UNDER HAVET? HVOR MEGET HAR JÆDEREN EFTER ISTIDEN V ÆRET NED SÆNI(ET UNDER HAVET? AF HANS REUSCH. - MED»ENGLISH SUMMA RY - NORSK GEOLOGISK TIDSSKRIFT, BIND l, NO. 4. UDGIVET AF NORSK GEOLOGISK FORENING. KRISTIANIA

Læs mere

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum

Læs mere

N2ld 0 F. for 18 91. Udgivet as. dr. Hans Reusch, undersøgelsens bestyrer. Med,Au English Summary of the Contents". -SSSSSS" l<sibtianl2.

N2ld 0 F. for 18 91. Udgivet as. dr. Hans Reusch, undersøgelsens bestyrer. Med,Au English Summary of the Contents. -SSSSSS l<sibtianl2. Joips geologiske undersegelses N2ld 0 F for 18 91. Udgivet as dr. Hans Reusch, undersøgelsens bestyrer. Med,Au English Summary of the Contents". -SSSSSS" l

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Det er altid godt at blive klogere, at lære og opleve noget nyt. Det skete for mig, da jeg havde skrevet den første artikel om de gamle hulveje

Læs mere

VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497

VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497 VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497 Udkast til rapport fra prøvegravning forud for byggeri af maskinhus Udført d. 14-15.

Læs mere

Saa blæser det op igen

Saa blæser det op igen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kl. 57 a - BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING. DAN.lVlARK. 2s,01. PATENT Nr. 56524. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA,

Kl. 57 a - BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING. DAN.lVlARK. 2s,01. PATENT Nr. 56524. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA, Kl. 57 a - 2s,01 DAN.lVlARK PATENT Nr. 56524. BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING OFFENTLIGGJORT DEN 7. AUGUST 1939 AF DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREM.ÆRKEV.ÆSENlTIT. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA,

Læs mere

Kogle bemerkninger om Nordlands amts geologi. Efter ældre arbeider af Hans Reusch.

Kogle bemerkninger om Nordlands amts geologi. Efter ældre arbeider af Hans Reusch. Kogle bemerkninger om Nordlands amts geologi. Efter ældre arbeider af Hans Reusch. Pettersens arbeider over Vestfjordens omgivelser. Lo fotens mægtige ørække bestaar, som af kartet sees, væsentlig a f

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Erosionsformer i Midtjyllands Tertiæroverflade.

Erosionsformer i Midtjyllands Tertiæroverflade. Erosionsformer i Midtjyllands Tertiæroverflade. Af KELD MILTHBES. Det er ejendommehgt, at tre af de fire Nedisninger har kunnet passere Midtjylland og dog paa mange Steder kun har efterladt sig nogle faa

Læs mere

En feltbeskrivelse af Galgebakkestenen

En feltbeskrivelse af Galgebakkestenen En feltbeskrivelse af Galgebakkestenen i Albertslund. oktober 208 Adam A. Garde De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Hvordan opstod den store sten ved Galgebakken, og hvad

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Xulforekomsten paa Andaen.

Xulforekomsten paa Andaen. Xulforekomsten paa Andaen. Af dr. Tellef Dal,». Ved den lille elv, som falder ud ved gaarden Eamsaa, nord astligst paa Andøen i Dverberg prestegjæld, blev sandsten med kullag første gang observeret. Siden

Læs mere

Spaltedale i Jylland.

Spaltedale i Jylland. Spaltedale i Jylland. Af V. Milthers. Med en Tavle. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 3. Trykkes tillige som Danmarks geologiske Undersøgelse. IV. R. Bd. i. Nr. 3. 1916. Indledende Oversigt.

Læs mere

K. THORSEN PARADIS BAKKERNE (MED 1 KORT) MCMXXVIII ~---- ~~~ +- ~ FRITS SØRENSENS BOGHANDELS FORLAG RØNNE

K. THORSEN PARADIS BAKKERNE (MED 1 KORT) MCMXXVIII ~---- ~~~ +- ~ FRITS SØRENSENS BOGHANDELS FORLAG RØNNE /- K. THORSEN PARADIS BAKKERNE (MED 1 KORT) MCMXXVIII ~---- ~~~ +- ~ FRITS SØRENSENS BOGHANDELS FORLAG RØNNE Oaradisbakkerne i Ibsker Højlyng er et af Bornholms rnaturskønneste Steder. Forholdsvis sent

Læs mere

Breve fra Knud Nielsen

Breve fra Knud Nielsen I august 1914 brød Første Verdenskrig ud. I godt fire år kom Europa til at stå i flammer. 30.000 unge mænd fra Nordslesvig, der dengang var en del af Tyskland, blev indkaldt som soldat. Af dem faldt ca.

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 1 DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 2 Forord til reproduktionen Dette er en gengivelse af en beskrivelse af pallåsen

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

S M Å L A N D. Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af:

S M Å L A N D. Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af: S M Å L A N D Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af: Granitter - Filipstadgranit og røde smålandsgranitter Porfyrer - Gangporfyr,

Læs mere

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN

Læs mere

Dikt til Severin Fra Marine.

Dikt til Severin Fra Marine. Dikt til Severin Fra Marine. Jeg synge vil til deg min Ven Jeg ved du svare vil igjen Thi Kjærlighedens sterke Magt I vore Hjerter fuldt er lagt. Vi skilte er en liden Tid men snart er lykkens time blid

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses..

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses.. Jordskælvet i det østlige Sjælland den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. Om Jordrystelsen paa Sj ælian den 21. Maj 1881 har J. F. JOHNSTRUP. indsamlet en lang Række af Beretninger, gennem.hvilke Udbredelsen

Læs mere

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Juleharen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Juleharen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

'GRAFISK.* KUNSTNER: SHC1FUND UDSTiliNG DEC. I9 9 JAN. 1910. 'JlCrøX-

'GRAFISK.* KUNSTNER: SHC1FUND UDSTiliNG DEC. I9 9 JAN. 1910. 'JlCrøX- O L 'GRAFISK.* KUNSTNER: SHC1FUND UDSTiliNG DEC. I9 9 JAN. 1910 'JlCrøX- l l i l i "Ksi-nx GRAFISK KUNSTNERSAMFUNDS UDSTILLING .. S.Clod Svensson: Frisk Kuling. Radering LIDT OM GRAFISK KUNST Det Kunstværk,

Læs mere

Afgørelser - Reg. nr.: Fredningen vedrører: Limfjord - Bad - Afvist. Domme. Taksatio nskom miss io nen.

Afgørelser - Reg. nr.: Fredningen vedrører: Limfjord - Bad - Afvist. Domme. Taksatio nskom miss io nen. 00530.00 Afgørelser - Reg. nr.: 00530.00 Fredningen vedrører: Limfjord - Bad - Afvist Domme Taksatio nskom miss io nen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 16-11-1936 Kendelser Deklarationer

Læs mere

amle Strandlinjer i Norge

amle Strandlinjer i Norge tut w Bidrag til Eundskaben om amle Strandlinjer i Norge H. Mohn. Særskilt Aftryk af Nyt Mag. for Naturvsk." Kristiania. B. M. Bentzen.s Bog trykkeri. 1 8 7 6. » Bidrag til Kundskaben 4^Uy s^a, gamle

Læs mere

Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr.

Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr. Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr. Jeg er ikke meteorolog, - jeg ved kun lidt om dette område. Men det jeg ved - har jeg til gengæld haft urolig meget

Læs mere

Oplysninger til Blakstads jordbundskart over Trondhjems omegn.

Oplysninger til Blakstads jordbundskart over Trondhjems omegn. Oplysninger til Blakstads jordbundskart over Trondhjems omegn. Af Hans Reusch. I 1891 foretog daværende landbrugsingeniør "W. Blakstad for den geologiske NnHsrBSAslBS en agronomisk KartisL^nin^ af Trondhjems

Læs mere

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm.

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm. Et gelgisk Pfil langs Vellengsaa paa Brnhlm. Af ' KAJ HANEN. I Beskrivelsen til det gelgiske Krtblad Brnhlm) har GEN- WALL (Fig. 10, ide 141) tegnet et Pfil langs Vellengsaa eller tampeaa, sm han kalder

Læs mere

Tab.21. Fig.46. Tab.22. Fig.47.

Tab.21. Fig.46. Tab.22. Fig.47. Thomas Bugge "De første grunde til den rene eller abstrakte mathematik. Tredje og sidste Deel. Den oekonomiske og den militaire Landmaaling". Kiøbenhavn 1814. 61 Tab.21. Fig.37. Paa en afstukken Linie

Læs mere

Lagfølgen på Hardangervidda

Lagfølgen på Hardangervidda Lagfølgen på Hardangervidda Norges geologiske Undersogelse. No. 11/ Lagfølgen På Hardangervidda og den såkaldte høifjeldskvarf s" Af W. C. Brøgger (Med 81 'figurer i texten og et tysk resumé) -&3J&- v

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

20. Falster åskomplekset

20. Falster åskomplekset Figur 98. Åsbakken ved Brinksere Banke består af grus- og sandlag. 20. Falster åskomplekset 12 kilometer langt åskompleks med en varierende morfologi og kompleks dannelseshistorie Geologisk beskrivelse

Læs mere

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var Askeladden som kapaad med Troldet. er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var D i smaa Kaar og gammel og svag, og Sønnerne vilde ikke tage sig noget til. Til Gaarden hørte en stor god Skog,

Læs mere

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Murværk af teglsten og klinkerbetonsten Ernst Ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Murværk af 'l'eg Isten og Klinkerbetonsten Af Civiling-eniøi :Ei nst Ishøy Civilingeniør Ernst Ishøy

Læs mere

Skuringsmærker og morænegrus ettervist i Finmarken fra en periode meget ældre end

Skuringsmærker og morænegrus ettervist i Finmarken fra en periode meget ældre end 78 NORGES GEOLOGISKE UNBERSØGELSE. Skuringsmærker og morænegrus ettervist i Finmarken fra en periode meget ældre end IBti6sN". Ai Hans Reusch. wmkring den indre del afvarangerfjorden i Finmarken er H'6IH6H6

Læs mere

Ark No 17/1873 Veile. udlaant Justitsraad Schiødt 22/ Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes.

Ark No 17/1873 Veile. udlaant Justitsraad Schiødt 22/ Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes. Ark No 17/1873 Veile Amthuus d 30/4 73. Nrv. Indstr. og 2 Planer udlaant Justitsraad Schiødt 22/10 19 Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes. I det med Amtets paategnede Erklæring

Læs mere

Geologiske Iagttagelser fra Stranden ved Bovbjerg Sommeren 1946.

Geologiske Iagttagelser fra Stranden ved Bovbjerg Sommeren 1946. Geologiske Iagttagelser fra Stranden ved Bovbjerg Sommeren 46. Af KAJ HANSEN. Bovbjerg er det eneste Sted paa Jyllands Vestkyst S. f. Limfjorden, hvor det glaciale Bakkeland naar ud til Vesterhavet og

Læs mere

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard".

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: Dansk Fjerkræstandard. Den oprindelige standardbeskrivelse af Danske Landhøns J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard". Udgivet af De samvirkende danske fjerkræforeninger, 1908. Gamle danske vægtenheder: 1 kvint = 5 g

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.

Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning. Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje i dans]{e Indsøer. l) Af C. WESENBERG-LuND. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.. Da jeg i Aaret 1897 kunde gøre mig Haab om i en nær Fremtid mere indgaaende

Læs mere

IAGTT AGELSER OVER LANDETS HÆVNING SIDEN ISTIDEN PAA ØERNE I BOKNFJORD

IAGTT AGELSER OVER LANDETS HÆVNING SIDEN ISTIDEN PAA ØERNE I BOKNFJORD IAGTT AGELSER OVER LANDETS HÆVNING SIDEN ISTIDEN PAA ØERNE I BOKNFJORD AV j. REKST AD MED >ENOLISH SUMMARY,, 00 3 PLANCHER NORSK GEOLOGISK TIDSSKRIFT, BIND l, NO. 8. UDGIVET AF NORSK GEOLOGISK FORENING.

Læs mere

Ark No 6/1874 Vejle den 19 Oktbr 1874. Da jeg er forhindret fra i morgen at være tilstede i Byraadets Møde, men jeg dog kunde ønske, at min Mening om et nyt Apotheks Anlæg heri Byen, hvorom der formentligen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

De fik den da vel? Et stykke journalistik af. Kaj Munk

De fik den da vel? Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

TO NORSKE MINERALER. O. B. BøGGILD. Med 3 Figurer.

TO NORSKE MINERALER. O. B. BøGGILD. Med 3 Figurer. 192 NORSK GEOLOGISK TIDSSKRIFT 26 Ms. mott. 9. nov. 1945. TO NORSKE MINERALER AF O. B. BøGGILD Med 3 Figurer. I 1934 modtog Mineralogisk Museum i København fra en Hr. Johan Eriksen i Oslo en Kasse med

Læs mere

Smaastykker. siger, at Fil Sø har været langt større, end den var, før man begyndte Udtørringen i Den skal en*

Smaastykker. siger, at Fil Sø har været langt større, end den var, før man begyndte Udtørringen i Den skal en* Smaastykker. Af H. K. Kristensen. 1. Hvornaar havde Fil Sø sin største Udbredelse? Et Sagn, der er velkendt i Vester Horne Herred, siger, at Fil Sø har været langt større, end den var, før man begyndte

Læs mere

Alle Mand i Gang med at dige

Alle Mand i Gang med at dige Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

beskrivelse af Nordlands Amt - Melø herred

beskrivelse af Nordlands Amt - Melø herred Utdrag fra: Topografisk-historisk beskrivelse af Nordlands Amt - Melø herred Amund Helland 1908 H. Aschehoug & Co. 1 Amund Helland (1846 1918) (Wikipedia) Erik Werenskiold malte et frodig portrett av Helland

Læs mere

Fra det indre af Finmarken

Fra det indre af Finmarken Fra det indre af Finmarken Af Hans Reusch Norges geologiske undersøgelses aarbog for 1903. No. II Christiania I kommission hos H. Aschehoug & Co. A. W. Brøggers bogtrykkeri 1902 Fra det indre af Finmarken.

Læs mere

yderst til venstre og paa Fig. 3 til højre. Bag ved Hor*

yderst til venstre og paa Fig. 3 til højre. Bag ved Hor* ILDBUK 633 Endnu en oval Aabning har der været i Væggen, som Bruddet gaar igennem. Det ses paa Fig. 1 i Randen yderst til venstre og paa Fig. 3 til højre. Bag ved Hor* Fig. 1. Skaar af Ildbuk fra N. Nebel.

Læs mere

De lollandske Agerhøns

De lollandske Agerhøns Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Granitindustrien ved Idefjorden.

Granitindustrien ved Idefjorden. 70 NOEGES GEOLOGISKE UNDERSØGELSE. Granitindustrien ved Idefjorden. H.l Hans Re u s c h. Arbeiderne. Det er i det sydøstlige hjørne af landet omkring I^dri^Wtad, Fredrikshald og V66 1661j0r66ii, at vor

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Fra Hardangervidden. H. Reusch. J. Rekstad. K. O. Bjerlykke. Med A Summary in English" Norges geologiske undersøgelses aarbog for No. 2.

Fra Hardangervidden. H. Reusch. J. Rekstad. K. O. Bjerlykke. Med A Summary in English Norges geologiske undersøgelses aarbog for No. 2. Fra Hardangervidden Af H. Reusch. J. Rekstad. K. O. Bjerlykke Med A Summary in English" Norges geologiske undersøgelses aarbog for 1902. No. 2. Christiania I kommission hos H. Aschehoug & Co.. A. W. Brøggers

Læs mere

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009. J. 879/2009 Stednr. 12.07.02 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 27. november

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Nogle Echiniderester. Danmarks Senon og Danien.

Nogle Echiniderester. Danmarks Senon og Danien. Nogle Echiniderester fra Danmarks Senon og Danien. Af K. Brunnich Nielsen. (Hertil en Tavle). v^._ ' -» Æ? Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 6. Nr. 29. JS? > :^=* 1925 Ansvaret for Afhandlingernes

Læs mere

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

No. 38 A F G. E. STANGELAND. VfM.A SHORT EXGLISH SUMMARY OF THE CONTENTS" 14 PLAXCHRR. ---^gr-c- KRISTIANIA. ^i:u:. : / sos h. ' NOU6 o.

No. 38 A F G. E. STANGELAND. VfM.A SHORT EXGLISH SUMMARY OF THE CONTENTS 14 PLAXCHRR. ---^gr-c- KRISTIANIA. ^i:u:. : / sos h. ' NOU6 o. ' _ '! 7«L? r v ^>.amb. ".-jiwhr..- j* j. murrande- -=aii m*- No. 38 OM i -! TORVMYRER 1 NORGE A F G. E. STANGELAND T^ECiE vel VfM.A SHORT EXGLISH SUMMARY OF THE CONTENTS" 14 PLAXCHRR f ---^gr-c- 0 KRISTIANIA

Læs mere

Tue Lassens løb ved WRE-løbet i Portugal 20, februar 2012

Tue Lassens løb ved WRE-løbet i Portugal 20, februar 2012 Tue Lassens løb ved WRE-løbet i Portugal 20, februar 2012 Løbet blev afholdt ved Satao i det centrale Portugal i et kuperet terræn bestående af enorme sten og klipper, stedvis med stikkende og tung undervegetation

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere