Fortællesnoren. Undervisningsvejledning. Når børn fortæller lignelser med stemme og krop. for klasse. Kolofon. Materialet er lavet af

Transkript

1 Undervisningsvejledning Fortællesnoren Når børn fortæller lignelser med stemme og krop for klasse Kolofon Materialet er lavet af Skole-Kirke-Samarbejdet i Sydthy, Thisted og Morsø Provstier Konsulent Svende Grøn t: m: sg@km.dk

2 Forord Man kan ikke undervise børn i kristendom uden at fortælle de grundlæggende fortællinger om mennesker og Gud. Mange af historierne har den samme indre struktur: Skabelse - Brud - Nyskabelse Det kan nok minde erfarne lærere om eventyrets hjem-ude-hjem-rytme. Det skyldes, at de gode fortællinger, som vi kan spejle vore liv i, ofte handler om at satse trygheden og forlade det sikre, blive udfordret for endelig at genfinde et nyt og mere nuanceret livsgrundlag. Børn har brug for fortællinger for at prøve følelser og tanker af. Man kan føle sig forladt for sjov. Eller svigtet og forrådt. Eller elsket uden nogen nævneværdig grund. Og de Fortællesnorens metode lader flest mulige elever komme til orde bibelske fortællinger afslører så at sige kristendommens kerne og budskab. Selvfølgelig kan fortælling ikke stå alene i kristendomsundervisning. Når fortællingen er fortalt, og eleverne har erobret den, skal vi bruge tid på den fortolkende samtale. Fortællesnorens metode lader flest mulige elever komme til orde med deres egen vinkel på en forståelse. Og den skulle meget gerne give lyst til at fortælle løs for hinanden. I kan se eksempler på film fra Øster Jølby skole på Fortællesnoren er en papkasse med materiale til tre lignelser: Det store festmåltid Den barmhjertige samaritaner Den fortabte søn Materialet består af En snor Fortællekort til de tre lignelser Undervisningsvejledningen med eksempler på genfortællinger af lignelserne

3 Undervisningsvejledning Fortællesnorens metode består af en række elementer, som man frit kan tilpasse sine egne forhold i klassen. Forberedelse Øv dig i at fortælle lignelsen. Du kan finde inspiration i litteraturlisten og i bilagene. Sørg for et kamera (ipad, mobil eller digitalkamera). Det er lettest, hvis du kan slutte kameraet direkte til smartboard/projektor. Hvis det ikke er muligt, kan fra mobil og ipad direkte oploade filmen til Youtube.com eller Vimeo.com. Læg rollekortene i den rækkefølge, som du ønsker at bruge dem. HUSK at nogle af kortene er de steder (stedskort), hvor fortællingen udspiller sig. Der er 28 fortællekort til hver lignelse, og det er jo for mange til de fleste klasser, så du skal sortere nogle fra. Hæng snoren op i klasseværelset. Din fortælling Fortæl lignelsen samtidig med, at du fortællekortene op på snoren. Børnenes fortælling Det kan være en god idé at lave et par minutters drama-opvarmning. Det kan f.eks. være at gå på forskellige måde: Som en lille dreng, der lige har lært at gå. Som en gammel, træt mand. Som én, der lige har vundet en million. Man kan også lade eleverne ligge helt stille på ryggen og tage dem med på en kort drømmerejse ind i fortællingen: Hvilken rolle vil du gerne have? Hvilke lyde og dufte er der i fortællingen? Hvordan taler folk med hinanden; råber de, hvisker de, synger de? Hvilke følelser rummer lignelsen? Man kan endvidere lade eleverne lave statuer af de forskellige roller i lignelsen. Fordel rollerne fra snoren, og sæt fortællekortene fast på eleverne med klemmen. Placér stedskortene rundt i lokalet, så der bliver lidt bevægelse mellem scenerne. Film, mens I fortæller lignelsen sammen. I skal ikke klippe eller øve replikker. I skal bare fortælle løs. Læreren fortæller selvfølgelig det meste, men det er vigtigt, at elever siger replikkerne. Du må gerne sige replikkerne først, så eleverne blot skal gentage dem, men du kan også lade eleverne selv finde på replikkerne. De kender jo historien. Se filmen sammen på smartboard eller projektor.

4 Den fortolkende samtale Rollekortene hænges tilbage på snoren, mens læreren spørger til skuespillerens oplevelse af fortællingen: o Hvad skete der for dig? o Hvornår var du mest glad, ked af det, bange? o Hvem hjalp dig? Og hvem var de værste modstandere? o Hvorfor tror du, at Jesus fortalte lignelsen? Lad være med at spørge hovedrollerne først. Det giver ofte mere åbne svar at spørge kromanden, tjeneren eller selve slottet først. Bearbejdningen Det er en god idé at arbejde videre med lignelsen kreativt. Man kan f.eks. illustrere sin rolle/sted i lignelsen på sort A4-papir. Eller man kan se på kunsthistoriske billeder af lignelsen sammen. På lægger jeg nogle eksempler. Samme sted vil jeg løbende lægge flere ideer til bearbejdninger efterhånden, som vi udvikler dem. Bagefter Læg filmen i sin rå form på skolens intra. Det er lettest blot at linke til Youtube eller Vimeo, og det er lettere, end man tror. Og det er med til at åbne skolens liv op for forældre og familier. Hvis du er i tvivl om, hvordan man gør, så kontakt mig endelig på sg@km.dk

5 Lignelserne Lignelsen om det store festmåltid [Lukasevangeliet kapitel 14, vers Bibelteksten kan faktisk bruges, som den er, da den er fyldt med direkte tale, men du er nødt til så at undlade at bruge port- og soldater-rollerne. I parallelfortællingen hos Matthæus er det en konge, der holder bryllupsfest for sin søn; derfor er der både konge og slot med.] Kapitel 14 v15 Efter at have hørt det sagde en af gæsterne til ham:»salig er den, som sidder til bords i Guds rige!«v16 Jesus svarede:»der var en mand, som ville holde et stort festmåltid og indbød mange. v17 Da festen skulle begynde, sendte han sin tjener ud for at sige til de indbudte: Kom, nu er alt rede! v18 Men de gav sig alle som én til at undskylde sig. Den første sagde til ham: Jeg har købt en mark og bliver nødt til at gå ud og se til den. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. v19 En anden sagde: Jeg har købt fem par okser og skal ud at prøve dem. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. v20 Og en tredje sagde: Jeg har lige giftet mig, og derfor kan jeg ikke komme. v21 Tjeneren kom tilbage og fortalte sin herre dette. Da blev husets herre vred og sagde til tjeneren: Gå straks ud på byens gader og stræder og hent de fattige, vanføre, blinde og lamme herind. v22 Og tjeneren meldte: Herre, det er sket, som du befalede, men der er stadig plads. v23 Så sagde herren til tjeneren: Gå ud på vejene og langs gærderne og nød dem til at komme, så mit hus kan blive fyldt. v24 For jeg siger jer: Ingen af de mænd, som var indbudt, skal smage mit måltid.«

6 Fortællekort Steder Kongeslottet Den første gård Den anden gård Den tredje gård Byens baggård Rendestenen Porten til slottet (hvor soldater holder vagt) Roller Kongen Tjener 1 Tjener 2 Tjener 3 Gæst med ny mark Gæst med nye okser Gæst med ny kone Blind Blind Lam Lam Hjemløs Hjemløs Vanfør Vanfør Soldat 1 Soldat 2 Soldat 3 Soldat 4 Festmusiker Festmusiker

7 Lignelse om den barmhjertige samaritaner [Lukasevangeliet kapitel 10, vers 25-37] Kapitel 10 v25 Da rejste en lovkyndig sig og ville sætte Jesus på prøve og spurgte ham:»mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?«v26 Han sagde til ham:»hvad står der i loven? Hvad læser du dér?«v27 Manden svarede:»du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv.«v28 Jesus sagde:»du har svaret rigtigt. Gør det, så skal du leve.«v29 Men han ville retfærdiggøre sig selv og spurgte Jesus:»Hvem er så min næste?«v30 Jesus svarede og sagde:»en mand var på vej fra Jerusalem ned til Jeriko og faldt i hænderne på røvere. De trak tøjet af ham og slog ham, så gik de og lod ham ligge halvdød. v31 Tilfældigvis kom en præst den samme vej; han så manden, men gik forbi. v32 Det samme gjorde en levit, der kom til stedet; også han så ham og gik forbi. v33 Men en samaritaner, som var på rejse, kom hen til ham, og han fik medynk med ham, da han så ham. v34 Han gik hen og hældte olie og vin i hans sår og forbandt dem, løftede ham op på sit ridedyr og bragte ham til et herberg og sørgede for ham. v35 Næste dag tog han to denarer frem, gav værten dem og sagde: Sørg for ham, og hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig, når jeg kommer tilbage. v36 Hvem af disse tre synes du var en næste for ham, der faldt i røvernes hænder?«v37 Den lovkyndige svarede:»han, som viste ham barmhjertighed.«og Jesus sagde:»gå du hen og gør ligeså!«

8 Fortællekort Steder Klippespalte 1 Klippespalte 2 Kro Seng Roller Manden Røver 1 Røver 2 Røver 3 Røver 4 Røver 5 Røver 6 Røver 7 Røver 8 Præst 1 Præst 2 Præst 3 Levit 1 Levit 2 Levit 3 Samaritaner Æsel 1 Æsel 2 Krotjener Kromand Krogæst 1 Krogæst 2 Krogæst 3 Krogæst 4

9 Lignelsen om den fortabte søn [Lukasevangeliet kapitel 15, vers Bibelteksten kan næsten bruges, som den er.] Kapitel 15 v11 Han sagde også:»en mand havde to sønner. v12 Den yngste sagde til faderen: Far, giv mig den del af formuen, som tilkommer mig. Så delte han sin ejendom imellem dem. v13 Nogle dage senere samlede den yngste alt sit sammen og rejste til et land langt borte. Der ødslede han sin formue bort i et udsvævende liv; v14 og da han havde sat det hele til, kom der en streng hungersnød i landet, og han begyndte at lide nød. v15 Han gik så hen og holdt til hos en af landets borgere, som sendte ham ud på sine marker for at passe svin, v16 og han ønskede kun at spise sig mæt i de bønner, som svinene åd, men ingen gav ham noget. v17 Da gik han i sig selv og tænkte: Hvor mange daglejere hos min far har ikke mad i overflod, og her er jeg ved at sulte ihjel. v18 Jeg vil bryde op og gå til min far og sige til ham: Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. v19 Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn; lad mig gå som en af dine daglejere. v20 Så brød han op og kom til sin far. Mens han endnu var langt borte, så hans far ham, og han fik medynk med ham og løb hen og faldt ham om halsen og kyssede ham. v21 Sønnen sagde til ham: Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn. v22 Men faderen sagde til sine tjenere: Skynd jer at komme med den fineste festdragt og giv ham den på, sæt en ring på hans hånd og giv ham sko på fødderne, v23 og kom med fedekalven, slagt den, og lad os spise og feste. v24 For min søn her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet. Så gav de sig til at feste. v25 Men den ældste søn var ude på marken. Da han var på vej hjem og nærmede sig huset, hørte han musik og dans, v26 og han kaldte på en af karlene og spurgte, hvad der var på færde. v27 Han svarede: Din bror er kommet, og din far har slagtet fedekalven, fordi han har fået ham tilbage i god behold. v28 Da blev han vred og ville ikke gå ind. Hans far gik så ud og bad ham komme ind. v29 Men han svarede sin far: Nu har jeg tjent dig i så mange år og aldrig overtrådt et eneste af dine bud; men mig har du ikke givet så meget som et kid, så jeg kunne feste med mine venner. v30 Men din søn dér, som har ødslet din ejendom bort sammen med skøger da han kom, slagtede du fedekalven til ham. v31 Faderen

10 svarede: Mit barn, du er altid hos mig, og alt mit er dit. v32 Men nu burde vi feste og være glade, for din bror her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet.«fortællekort Steder Gården Udlandet Svinesti Formue Roller Far Søn Storebror Party-ven 1 Party-ven 2 Party-ven 3 Party-ven 4 Svine-bonde Svine-bondekone Gris 1 Gris 2 Gris 3 Gris 4 Tjener 1 Tjener 2 Tjener 3 Fedekalven Gårdskarl 1 Gårdskarl 2 Gårdskarl 3 Fest-folk 1 Fest-folk 2 Fest-folk 3 Fest-folk 4

11 Gode råd til den gode fortælling Læs teksten igennem et par gange. Forestil dig stederne, hvor lignelsen foregår; gå gerne i detaljer, for de hjælper fantasien i gang. Brug sanserne: Lugte, lyde, farver, stemninger. Giv huset en farve. Giv kulden i svinestien ord, så længselen efter varme bliver tydelig. Giv overfaldet lyde og smagen af blod i munden. Fordyb dig i den blindes mørke. Brug gerne gentagelser. Hvis man kan, er det bedre at beskrive, hvordan følelsen opleves end blot at konstatere den: Han var bange, han var glad eller han var ligeglad. Vær ikke bange for at glemme noget. Vær tilstede i fortællingen, og fortæl det, du husker. Det er sandsynligvis også det vigtigste, du får med. HUSK at kortene hjælper dig med rækkefølgen og indholdet i lignelsen. Lidt om lignelser Lignelser er en litterær genre som især kendes fra Jesu forkyndelse. Når Jesus bliver spurgt om svært forståelige forhold, svarer han ofte med en fortælling, hvor hverdagsliv og almen genkendelige erfaringer bliver et billedsprog, der viser tilhørerne et svar. Man kan sige, at Jesus i sine lignelser forsøger at tale om noget, som man ikke kan tale om; eller som i al fald er svært at forstå. For eksempel: Hvordan ser Gudsriget ud? Hvem er din næste? Hvem er Gud, og hvad er tilgivelse? Det er en vigtig pointe i Jesu forkyndelse, at han ofte svarede på svære spørgsmål med en fortælling. Jesu var en dygtig lærer. Han vidste, at forklaringer ofte ikke rækker, når vi skal forstå forholdet mellem mennesker, og forholdet mellem mennesker og Gud. Fortællingen kan noget, som forklaringer ikke magter. Fortællinger er åbne; man kan selv prøve at gå ind i dem og prøve af, om fortællingen er sand. Passer det, at broren til den fortabte søn kunne blive så vred, at han ikke ville feste? Er det rigtig, at de bedste til at feste er dem, der aldrig har prøvet det før? Kan en vildtfremmed være min næste? Lignelsen er ikke en ligning, hvor der kun er et sandt resultat Lignelsen er ikke en ligning, hvor der kun er et sandt resultat. Lignelser er billedsprog, og ligesom alle andre billeder, får vi nogle gange forskellige oplevelser, når vi ser på dem. Samtalen om, hvad vi ser i lignelsen, er derfor meget vigtig; selvom vi ikke bliver helt enige!

12 Litteraturliste og links Bibelen, Det Danske Bibelselskab 1992 Nortvig og Høgh: Metoder i kristendomskundskab, Alinea 2009 Synne Garff: De Mindstes Bibel, Det Danske Bibelselskab 2011 Johannes Møllehave: Børnebibelen, Bibelselskabets Forlag 2010 Ingrid Schrøder-Hansen: Bibelens historier, Gyldendal

13 Bilag Kæmpe Fest Drengen lå i græsset og kikkede op i luften. Skyerne dansede fjerlette henover himlen og legede næsten med hinanden. Én forestillede et lille nyfødt lam med skæve ben; én anden var tydeligvis et ældgammelt og forblæst egetræ. Men den flotteste var nu den lille, næsten gennemsigtige sky, der lignede drengen selv på en prik. Vågn op, nu kommer han, havde faderen kaldt, og løftet ham op på skuldrene; og det var meget heldigt, for ellers var drengen sikkert blevet trampet ihjel af alle de mange mennesker, som kom vandrende i hælene på Jesus. Oppe fra faderens skuldre havde drengen et fint overblik. De voksne gik og snakkede voksensnak, og ærligt talt fattede han ikke et ord af alle deres spidsfindige og indviklede spørgsmål; og så oven i købet på en ganske almindelig søndag, hvor man skulle slappe af. Heldigvis stoppede Jesus pludselig op og råbte: Nu skal I sætte jer ned og høre en historie. De fleste folk blev ret overraskede kunne drengen tydeligt se på deres ansigter. Høre historie! tænkte de. Det har vi da slet ikke tid til. Vi skal da diskutere og regne ud og få styr på sagerne! Drengen fik den allerbedste siddeplads, på sin fars skød ikke ret langt fra den store klippeblok, hvor Jesus havde sat sig godt til rette. Det tog meget lang tid, synes drengen, før alle de voksne var faldet til ro og holdt deres mund, så historien kunne komme i gang. Der var engang en stinkende rig mand, der ville holde en KÆÆÆÆÆÆMPE fest for sine venner. Han havde så mange penge, at Joakim von Ands pengetank ville revne af forstoppelse, hvis man puttede dem deri. Men han var slet heller ikke som Joakim von And, for han ville gerne dele alle sine mange penge med alle sine venner. Den rige mand sendte sin tjener ud til vennerne med den gode nyhed om KÆÆÆÆÆMPE festen. Først kom han til en stor gård ude på landet. Der var meget smukt. Husene var nymalede og haven lignede noget fra et haveprogram og ikke en sten lå forkert. Vil du med, vil du med til festen? spurgte tjeneren med et smil. Men manden svarede surt: Vi har da ikke tid til at feste! Vi skal holde orden og styr på hus og have, og det tager al vores tid. Hos os skal der se fantastisk smukt ud, så vi har ikke tid til sådan noget rod som fester! Skrid med dig, du står jo midt på græsset! Og tjeneren, der slet ikke vidste, at græsset ikke måtte betrædes, hoppede forskrækket et par skridt baglæns. Det næste sted lå inde i en lille by. Det var virkelig et hyggeligt hus. Træerne stod så tæt på murene, at det så ud som om, de omfavnede huset. Tjeneren blev glad, bare ved at kikke på huset. Da han bankede på åbnede en meget smukt kvinde døren.

14 Vil du med, vil du med til festen? spurgte tjeneren med et smil. Den smukke kvinde lo en lille, lidt kunstig latter: Ha, ha, det kan jeg da slet ikke, for jeg er forelsket, og når man er forelsket skal man passe på ikke at møde alle mulige andre. Vi har nok i os selv og vi passer os elv og DET ER BARE SÅ DEJLIGT KUN AT VÆRE OS TO, IKKE SKAT! råbte hun og sendte et kindkys bagud ind i stuen, før hun smækkede døren i. Tjeneren var lige ved at få næsen i klemme, så hurtigt smækkede hun med døren. Nå, pyt, tænkte han og skyndte sig videre ud til den sidste gode ven. Han havde en lille fabrik i udkanten af byen, hvor de lavede børnecykler; og når man laver børnecykler kan man da ikke være en sur skrald, tænkte tjeneren. Vil du med, vil du med til festen? udbrød han med et smil, da sekretæren havde hentet direktøren. Han løsnede slipset, og satte brillerne op i panden, før han med meget alvorlig mine sagde: Markedet for børnecykler er helt kollapset,; vi sælger praktisk talt ikke så meget som en pedal for tiden, og alligevel vælter rudekuverter og regninger ind hver eneste dag. Nej, jeg er alt for træt til feste, og desuden skal jeg altså tjene nogle flere penge lynhurtigt! Den sølvgrå Mercedes i indkørslen så nu ikke så fattig ud, tænkte tjeneren, da han gik hjemad med de triste beskeder. Den stinkende rige mand blev så ked af det. Nu ville han bruge masser af penge på en fest, som hans bedste venner slet ikke gad komme til! Han græd faktisk lidt, da tjeneren var gået. Inde i vores hjerter bor vreden lige ved siden af ked-af-det, så den rige mand blev lige så gal, som han var ked af det. Det skal være løgn! råbte han til væggen. Når der skal være fest, så lad der være fest! Og så kaldte han på tjeneren og bad ham hente de fattigste og de sygeste og de mest ulykkelige, der boede i byen. Men selv da de var kommet ind i den store festsal, var der masser af ledige stole ved de smukt pyntede borde. Så måtte tjeneren ud for at hente de hjemløse, møgungerne fra gaden og alle de gamle på plejehjemmet; og det var et kæmpearbejde at trille alle de kørestole rundt, men heldigvis hjalp børnene ham. Det blev den fineste fest, de nogensinde havde haft, - selvom det faktisk var de helt forkerte gæster; eller måske var det netop de helt rigtige. Da Jesus var færdig med historien var der helt stille. De voksne så ud som om de tænkte på noget meget alvorligt. Men drengen lå i sin faders arme og smilede. Han drømte nemlig, at han var med til festen og med den blankeste sølvske spiste et helt fad med tre-farvet is. Skrevet af Svende Grøn (her hentet fra

15 fra Ingrid Schrøder-Hansen: Bibelens historier, Gyldendal 1999

16

17 fra Synne Garff: De Mindstes Bibel, Det Danske Bibelselskab 2011

18

19 fra Johannes Møllehave: Børnebibelen, Bibelselskabets Forlag 2010