RCT området Afdeling for Traume- og Torturoverlevere

Transkript

1 Område: Administrationen Afdeling: Planlægning og Økonomi Journal nr.: 13/18160 Dato: 29. august 2013 Udarbejdet af: Jette Dalsgaard Andersen og Trine Mølbæk Knudsen Telefon: og Notat RCT området Afdeling for Traume- og Torturoverlevere Indledning Behandlingen af traumatiserede flygtninge og torturoverlevere er i henhold til Sundhedsstyrelsens specialevejledning en specialiseret funktion. For Region Syddanmark varetages regionsfunktionen af det regionale behandlingscenter Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT), med matrikler i Vejle og Odense. 1 Herudover har Region Syddanmark en driftsoverenskomst med den selvejende institution RCT Jylland i Haderslev, der også behandler traumatiserede flygtninge. Afdeling for Traume- og Torturoverlevere varetager i samarbejde med Psykiatrisk Afdeling Odense også en højt specialiseret funktion for veteraner med PTSD. 2 Indtil juli 2013 har Afdeling for Traume og Torturoverlevere endvidere varetaget dagbehandlingstilbud i Odense under sociallovgivningen. 3 Notatet består af seks hovedafsnit, hvoraf de fem første har fokus på behandlingen af flygtninge med PTSD på Afdeling for Traume- og torturoverlevere. Første del beskriver kort det udrednings og behandlingskoncept, der blev introduceret i 2011, samt den meraktivitetsmodel, der har været gældende siden I anden del af notatet redegøres for udviklingen i aktivitet og økonomi i perioden 2009 til 2012 hos Afdeling for Traume- og Torturoverlevere. Tredje del sætter fokus på de udfordringer, centret står over for på nuværende tidspunkt. I del fire beskrives den højt specialiserede funktion for veteraner med PTSD. I femte del præsenteres de fremtidige udviklingsperspektiver, psykiatriens sygehusledelse og Afdeling for Traume og Torturoverlevere har for RCT-området samt de tiltag, der bør iværksættes med henblik på at efterleve disse. Endeligt beskrives i del 6 udviklingen i aktivitet og økonomi for RCT Jylland. Del 1: Udrednings og behandlingskoncept samt meraktivitetsmodel Siden behandling af traumatiserede flygtninge kom ind under Sundhedsloven i 2005 har området gennem en årrække været præget af lange ventetider på behandling. Ventetiderne på de tre behandlingscentre i Region Syddanmark varierede ved udgangen af 2008 mellem 1½ og 3 år, til trods for, at der i årene forinden har været en række initiativer med det formål at øge behandlingskapaciteten og dermed reducere ventetiderne. I forbindelse med budget 2008 afsatte Regionsrådet midler til RCT-området med henblik på øgning af kvaliteten i behandlingen, via udarbejdelse af en medicinsk teknologivurdering (MTV) MTV om behandling og rehabilitering af PTSD, herunder traumatiserede flygtninge. Målet med MTV en var, at skabe et dokumenteret grundlag for, hvilket behandlingstilbud der burde tilbydes patientgruppen. 1 Afdeling for Traume- og Torturoverlevere er en fusion af RCT Fyn og CETT Vejle, som indtil 2012 var selvstændige behandlingscentre, dog med fælles ledelse fra Funktionen blev etableret i 2011, og har i opstartsperioden haft eget budget og egen baseline. Fra 2013 indgår funktionen i ATT s ordinære drift, ligesom den forventede aktivitet er en del af afdelingens baseline. I del 5 er funktionens behandling, aktivitet og økonomi beskrevet yderligere. 3 ATT i Odense har indtil 1. juli 2013 et dagbehandlingstilbud under sociallovgivningen. Tilbuddet lukkes på grund af faldende efterspørgsel fra kommunerne til de 12 behandlingspladser

2 Nyt udrednings og behandlingskoncept i 2011 Med afsæt i MTV en og i et samarbejde mellem CETT, RCT Fyn og RCT Jylland blev der udarbejdet et Udrednings- og behandlingskoncept, der konkretiserer og strukturerer indsatsen over for patienterne. Siden 2009 har Afdeling for Traume- og Torturoverlevere således arbejdet med implementering af udrednings og behandlingskonceptet for traumatiserede flygtninge og indvandrere. Sammen med ledelsesmæssig fokus på organisation og arbejdsgange, er det, udover et kvalitetsløft i forhold til behandlingen, lykkedes at øge behandlingskapaciteten. En meget væsentlig del af Udrednings- og behandlingskonceptet er den systematiske og dokumenterede udredning, der danner grundlag for klinisk vurdering af patientens psykosociale ressourcer, der igen danner grundlag for hvilket tilbud om differentieret behandling der gives til patienten. Udredningen består af: 1. Udredningssamtale ved socialrådgiver (social anamnese, traumehistorie, test, selvmordsrisiko m.v.) 2. Første udredningssamtale ved psykolog (testning) 3. Anden udredningssamtale ved psykolog (strukturelt interview) 4. Visitationsmøde og -vurdering Resultatet fra samtlige udredningssamtaler samles i et udredningsskema, der både tjener som hjælperedskab i visitationen og som redskab til monitorering af behandlingsindsats. På baggrund af resultatet i udredningsforløbet inddeles patienterne i tre grupper ud fra den enkelte patients biopsykosociale ressourcer: o Gruppe 1: patienter med høje biopsykosociale ressourcer o Gruppe 2: patienter med mellem biopsykosociale ressourcer o Gruppe 3: patienter med lave biopsykosociale ressourcer Patienterne i gruppe 1 gennemgår et behandlingsforløb bygget op omkring individuel behandling. Gruppe 2-patienter får gruppebehandling, medens patienterne i gruppe 3 får udgående behandling. 4 Som supplement til disse tre behandlingsforløb tilbydes efter behov særligt tilrettelagt behandling og/eller familiebehandling. En opgørelse af patienternes fordeling på de tre grupper i 2012 viser, at mere end halvdelen af patienterne 57,5 % - var i gruppe to og modtog gruppebehandling, medens andelen af patienter i gruppe 1 og 3 var henholdsvis 12,8 og 29,7 %. Meraktivitetsmodel for RCT-området En del af Regionsrådets bevilligede midler blev ud over MTV-rapporten anvendt til udvikling og implementering af egen meraktivitetsmodel RCT-området, med virkning fra Med meraktivitetsmodel- 4 For at styrke behandlingsindsatsen over for denne patientgruppe har ATT i perioden 2009 til 2011 modtaget SATSpuljemidler. Projektet er permanentgjort med virkning fra I 2009 blev der i forbindelse med udarbejdelse af meraktivitetsmodel fastlagt baseline. Baseline blev fastsat til præsteret aktivitet i 2008 tillagt et produktivitetskrav på 2 %. RCT Jylland var en del af meraktivitetsmodellen i 2009, men fra og med 2010 har centret ikke været omfattet af modellen. Tilsvarende blev baseline for 2010 fastsat ud fra den præsterede aktivitet i 2009, tillagt det generelle krav om produktivitetsstigning på 2 %. Notat til Sygehusledelsen : Meraktivitet på RCT-området 2010 (09/3186). Side 2 af 17

3 len honoreres hvert afsluttet forløb ud over baseline med kr. 6 I 2009 blev der udelukkende afregnet for meraktivitet, medens der fra 2010 også afregnes for mindreaktivitet i forhold til baseline. Indførelsen af princippet om, at baseline i et givent år er lig med foregående års præsterede aktivitet tillagt produktivitetsstigning på 2 %, har betydet, at Afdeling for Traume og Torturoverlevere siden 2009 har været underlagt samme principper, som er gældende inden for psykiatrien samt børne- og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark. Del 2: Udviklingen i aktivitet og økonomi I denne del beskrives udviklingen i ATT s aktivitet (herunder henvisninger og ventetider) i forhold til flygtninge samt udviklingen i økonomien. For både aktivitet og økonomi er der fokus på perioden 2009 til og med Denne periode er valgt dels begrundet i, at 2009 er det første år, hvor der er sket registrering af aktivitet, og dels med den begrundelse, at 2012 er det seneste år, hvor der forelægger data for et helt kalenderår. Aktivitet I modsætningen til den øvrige psykiatri registreres aktiviteten på Afdeling for Traume og Torturoverlevere som afsluttede forløb, uanset hvilket behandlingsforløb og antal ydelser, den enkelte patient modtager undervejs i behandlingen. Afdelingen har endnu ikke mulighed for elektronisk registrering via COSMIC/PAS 7 hvorfor monitorering af aktiviteten sker ved manuel månedlig opgørelse af cpr. numre indeholdende: o antal afsluttede forløb o antal henvisninger o antal patienter på venteliste, dels til udredning og visitation, dels til behandling Overordnet set har perioden været præget af stor vækst i aktiviteten. Den årlige aktivitet i perioden 2009 til og med 2012 fremgår af tabel 1, som ligeledes viser den årlige meraktivitet. Tabel 1; aktivitet Baseline Aktivitet Meraktivitet Den væsentlige meraktivitet i 2009, hænger sammen med den gradvise implementering af nyt udrednings og behandlingskoncept, hvori gruppebehandling indgår som en ny og væsentlig behandlingsform. Dermed har det været muligt at behandle flere patienter, hvilket ses af, at der i perioden har været en vækst på næsten 100% i antallet af afsluttede forløb. En del af forklaringen på stigningen fra 6 Beløbet er kr. fra 2012 efter PL-fremskrivning. Da meraktivitetsmodellen blev introduceret i 2009 og til 2011 var beløbet kr. pr. afsluttet forløb. 7 forventes ifølge Klinisk IT implementeret i foråret Anført baseline og aktivitet vedrører alene flygtninge med PTSD. Således er dagbehandlingen på RCT Fyn (14 afsluttede forløb årligt) og behandlingen af veteraner med PTSD ikke med i de anførte tal, ligesom SATS-puljeprojekt i perioden 2009 til 2011 (henholdsvis 32, 64 og 64 afsluttede forløb) heller ikke indgår. Fra 2012 er det permanentgjorte SATS-puljeprojekt en del af ATTs drift, og indgår dermed afdelingens i baseline. Side 3 af 17

4 2011 til 2012 er dog, at aktiviteten fra SATS-puljeprojektet med virkning fra 2012 er en del af den almindelige aktivitet på afdelingen, i modsætning til projektperioden 2009 til og med 2011, hvor aktiviteten blev registreret særskilt. Henvisninger Fra 2009 til og med 2012 er antallet af henvisninger til udredning og behandling af traumatiserede flygtninge steget fra 199 til 624, således som det fremgår af tabel 2; Tabel 2; henvisninger Antal henvisninger Henvisninger antal henvisninger Fig. 1 antal henvisninger Det fremgår af tabel 2 og figur 1, at stigningen i antal henvisninger er tredoblet på 4 år i perioden Ventelister Tabel 3 viser, at det har været muligt at holde et stabilt venteliste-niveau til udredning, visitation og behandling indtil 2012, hvor der har været en stigning på 53% i forhold til Udover ventelisten til udredning og visitation er der også venteliste for de patienter, der er visiteret til behandling i en af de tre grupper. Ventelisten til behandling har, ligesom ventelisten til udredning og visitation, været stigende i perioden, jf. tabel 3, og er fra 2011 til 2012 steget med 50%. Med udgangen af 2012 står der således i alt 260 på venteliste til behandling 107 på venteliste til udredning og visitation og 153 til start på et behandlingsforløb. Side 4 af 17

5 Tabel 3; udviklingen i ventelisterne Venteliste Udredning Behandling I alt og visitation 2009 (december) (december) (december) (december) Ventetiderne til visitation og udredning henholdsvis behandling fordeler sig forskelligt i forhold til målsætningen, om at ventetiden for den enkelte patient maksimalt må være otte uger; Tabel 4; venteliste til udredning og visitation samt behandling Venteliste, opgjort december 2012 Udredning og visitation Behandlings - forløb Patienter ventende under 2 måneder Patienter ventende mere end 2 måneder I alt Som det fremgår af tabellen er det hovedparten af patienterne, der venter under to måneder på at påbegynde udredning og visitation. Modsat forholder det sig med ventetid fra endt udredning og visitation, hvor hovedparten af de ventede til behandlingsstart har ventet mere end to måneder. Økonomi Som det fremgår af afsnittet vedr. aktivitet har der i perioden 2009 til og med 2012 været stor vækst i aktiviteten, fra 213 afsluttede forløb i 2009 til 407 afsluttede forløb i I samme periode er budgettet øget med ca. fire millioner kroner. Tabel 5; korrigeret budget 2009 til Korrigeret budget (1.000 kr.) 2009 (december) (december) (december) (december) Udviklingen i aktiviteten sammenholdt med udviklingen i budgettet viser, at der i perioden er blevet behandlet flere patienter inden for den økonomiske ramme. Omkostningerne, der tilgår til at afslutte et patientforløb har således ændret sig fra en gennemsnitspris på kr. i 2009 til kr. i Udviklingen i gennemsnitsprisen pr. behandlingsforløb fremgår af tabel 6. 9 Budgettet er ekskl. finansiering af behandling af veteraner med PTSD, idet denne har været finansieret af særskilt bevilling i opstartsperioden 2011 til og med Med virkning fra 2013 er behandlingen af veteraner med PTSD en del af ATT s ordinære driftsbudget og baseline. Side 5 af 17

6 Tabel 6: Enhedsomkostninger Lønomkostninger 10 til behandlere (1.000 kr.) Afsluttede forløb Lønomkostning pr. afsluttet forløb (1.000 kr.) Enhedsomkostninger Afsluttede forløb (antal) Lønomkostning pr. afsluttet forløb (1.000 kr.) årstal Fig. 2 udvikling i enhedsomkostninger Medvirkende til faldet i enhedsomkostningerne på godt 29% er blandt andet, at der med implementeringen af udrednings og behandlingskonceptet i 2011 er kommet mere fokus på gruppebehandling frem for individuel behandling. Endvidere har der fra ledelsens side været fokus på organisation og arbejdsgange. Del 3: Nuværende udfordringer Som det fremgår af ovenstående, er Afdeling for Traume og Torturoverlevere på nuværende tidspunkt primært udfordret af dels et stigende antal henvisninger og dels ventelister. I det følgende beskrives udfordringerne nærmere. Første udfordring; Stigende antal henvisninger På baggrund af det stigende antal henvisninger har afdelingen gennemført en undersøgelse af henvisningerne, med henblik på at klarlægge årsagerne til stigningen. 11 Rapporten kommer med en ræk- 10 Lønomkostninger; 035 refusioner, sygedagpenge, 038 refusioner, øvrige og 051 udbetaling fra lønsystem. Behandlere omfatter personale, der er involveret i behandlingen (socialrådgivere, psykologer, fysio og ergoterapeuter) Side 6 af 17

7 ke anbefalinger, som alle medvirker til at kvalificere de henvisninger, afdelingen modtager. Anbefalingerne giver endvidere mulighed for at nedbringe dels ventetiden og dels antallet af genhenvisninger. Derudover kan anbefalingerne medvirke til fokus på effektivisering af de nuværende processer samt forbedret planlægning. Anbefalingerne i rapporten er vedrørende; o formidlingsarbejdet; fortsat at udbrede viden om PTSD og ATT s behandlingsmuligheder. Målet er blandt andet at både læger og patienter får mere viden om tilbuddet. Via vejledning til det reviderede henvisningsskema er det målet, at fremme andelen af kvalificerede henvisninger. o udredningsproceduren; mindske ventetiden mellem udredning og behandling, eventuelt via medvirken af psykiater eller psykolog ved første samtale med patienten. o ventetid fra henvisning til behandling; såfremt patienter skal vente mere end 6 måneder på behandling bør det overvejes, at tilbyde anden behandling inden for konceptet. o minimering af genhenvisninger; afdække årsager til udeblivelse og mindske antallet af disse. Styrket samarbejde med de praktiserende læger, som blandt andet skal sikre kvaliteten i forbindelse med afslutningen af patienterne, via årlig samtale med praktiserende læge eller i regi af ATT. Konsekvensen af det stigende antal henvisninger har været, at det ikke er lykkedes at nedbringe ventelisten til udredning og visitation. Derudover er ventelisten til behandling øget. Det forventes, at det også fremadrettet vil være nødvendigt med fokus på ventelisterne, ikke mindst i lyset af, at der fortsat vil være en stigende efterspørgsel efter behandling på Afdelingen for Traume og Torturoverlevere, ifølge den undersøgelse afdelingen har lavet af henvisningsmønstret. I det nedenstående redegøres i resumeform for de faktorer, der i undersøgelsen er beskrevet som betydende for henvisningsmønsteret. For en uddybende beskrivelse henvises til bilag 1 Sammenfatning af Rapport om Henvisningsmønster ved ATT. Forventet fremtidig henvisningsmønster I undersøgelsen af henvisningsmønstret skelnes der mellem eksterne og interne faktorer. De eksterne faktorer, der er i undersøgelsen er observeret særligt betydende for henvisningsmønstret, er blandt andet de praktiserende lægers viden om kompleks PTSD og behandlingsmuligheder. De adspurgte praktiserende læger har hovedsageligt givet udtryk for, at de forventer at se flere PTSD patienter på baggrund af en øget viden om sygdommen og behandlingsmulighederne. Derudover peger de praktiserende læger også på konjunkturudviklingen, hvor et stigende antal patienter har oplevet symptomer på kompleks PTSD efter at have mistet deres beskæftigelse. Dertil kommer, at de praktiserende læger er mere opmærksomme på PTSD symptomer hos nytilkomne flygtninge. Dette forventes at give et fortsat dobbeltpres, fra patienter, der har været i landet længe og danske veteraner, der er kommet hjem for mange år siden samt et pres fra nye flygtninge og nyligt hjemvendte soldater. Interne faktorer der i undersøgelsen har vist at have stor betydning, er antallet af genhenvisninger samt udvidelse af målgruppen. En stor del af de genhenviste patienter var tidligere afviste patienter 11 Rapport; Henvisningsmønster ved ATT ATT, maj Som årsag til stigende antal henvisninger nævnes større viden blandt de praktiserende læger vedr. PTSD, flere genhenvisninger samt udvidelse af målgruppen. Rapporten er vedlagt som bilag. Side 7 af 17

8 pga. udeblivelse fra udredning, patienter der i udredningen er blevet henvist til øvrig psykiatri og patienter, der tidligere har afsluttet behandlingsforløb. Om stigningen i antallet af genhenvisninger vil fortsætte afhænger af om en målrettet indsats for at nedbringe antallet af genhenvisninger vil have effekt. En udvidelse af målgruppen til også at omfatte danske veteraner har vist sig at have fået en større indflydelse på antallet af henvisninger end forventet. I udgangspunktet var forventningen 20 patienter om året, men alene i 2012 var der 43 henvisninger til Afdelingen for Traume og Torturoverlevere. Det har betydet, at målet for antal afsluttede patienter i 2013 er justeret til 57 patienter. Henvisningsantallet for veteraner forventes fortsat at ligge på et højt antal. Dette bunder hovedsageligt i en stigende bevidsthed om behandlingstilbuddet for veteraner blandt praktiserende læger, psykiatriske afdelinger, forsvarets psykologer, patienter og pårørende. Udover de faktorer, som undersøgelsen peger på, vil der yderligere være eksterne faktorer, som ændringer i lovgivning 12, finansiering af behandling samt stigning i antallet af tilkomne flygtninge, der vil få betydning for den fremtidige udvikling i antallet af henvisninger. Samlet set forventes det på baggrund af undersøgelsen, at der i de kommende år fortsat vil være en stigning i antallet af henvisninger af patienter til udredning og behandling i Afdeling for Traume- og Torturoverlevere. Dette vil medføre, at der fortsat vil være ventelister til både udredning og visitation, samt behandling. Anden udfordring; Ventelister I perioden 2009 til 2012 har Afdelingen for Traume og Torturoverlevere øget behandlingskapaciteten betragteligt, og samtidigt nedbragt enhedsomkostningerne. Det har været muligt at holde ventelisten til udredning og visitation på et stabilt niveau frem til 2011, medens der har været en markant stigning fra 2011 til I forhold til ventelisten til start på behandlingsforløb har der i perioden 2009 til 2012 været en årlig stigning, jf. tabel 4. Behandlingsforløbet på Afdeling for Traume og Torturoverlevere er organiseret i flere faser; Afdelingsledelsen har besluttet at udrednings og visitationsforløbet intensiveres, således at perioden fra afdelingen modtager henvisningen til patienten er udredt og visiteret til behandling reduceres. Der er netop afsluttet en arbejdsgangsanalyse for udredningsprocedurerne mhp. optimering af arbejds- 12 Eksempelvis - L190 Lov om ændring af integrationsloven og lov om ansvaret for og styring af den aktive beskæftigelsesindsats 15d Side 8 af 17

9 gangene. Dermed kan fristen for behandlingsopstart inden otte uger overholdes. Konsekvensen vil imidlertid være, at der opstår (yderligere) ventetid mellem endt udredning og start på behandlingsforløb. Sygehusledelsen og afdelingsledelsen er opmærksomme på denne problemstilling. For at reducere ventetiden fra patienten er udredt og kan påbegynde behandling opstartes mindre grupper med en psykolog tilknyttet, frem for større grupper med deltagelse af to psykologer. Dette muliggør hyppigere opstart af behandlingsgrupper. Trods dette tiltag vil det ikke være muligt helt at fjerne ventelisten til behandling, idet der vil være nogle enkelte patienter, venter på gruppebehandling. En af forudsætningerne for gruppebehandlingen er, at patienterne taler samme sprog, og derfor kan nogle patienter risikere at skulle vente, indtil der kan oprettes en behandlingsgruppe. Derudover betyder den manglende behandlingskapacitet, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at minimere de interne ventelister. Del 4: Højt specialiseret funktion for veteraner med PTSD Sundhedsstyrelsen godkendte 16. juni 2011, at den højt specialiserede funktion i Region Syddanmark placeres på universitetsfunktionen Psykiatrisk Afdeling Odense universitetsfunktion. Funktionen varetages af speciallæger i afdelingen og drives i et formaliseret samarbejde med Afdeling for Traume og Torturoverlevere. I det følgende gives en status for funktionen og en beskrivelse af de fremadrettede aktiviteter. Som beskrevet i del 2: Udviklingen i aktivitet og økonomi var der fra 2011 til 2012 et særskilt budget for den højt specialiserede funktion, hvor den i dag indgår som en del af afdelingens drift. Der er i efteråret 2011 etableret et tværfagligt specialteam bestående af psykiatere, psykologer, fysioterapeuter og socialrådgivere fra de to afdelinger. Medarbejdere fra Afdeling for Traume- og Torturoverlevere har spidskompetencer i forhold til flygtninge med PTSD. Medarbejdere fra Psykiatrisk Afdeling Odense har spidskompetencer i forhold til angstlidelser og andre psykiatriske lidelser, afdelingen varetager en række specialfunktioner. Visitations- og behandlingsteamet fungerer fleksibelt. Det betyder, at teamets medarbejdere både varetager opgaver i forbindelse med den højt specialiserede funktion, og øvrige behandlingsopgaver i den afdeling de er ansat under. Den viden og ekspertise, der eksisterer i regionen fra behandlingsindsatsen vedrørende traumatiserede flygtninge anvendes således også i behandlingen af veteraner i den højt specialiserede funktion. Veteraner, der henvises til specialteamet, har svær og kompleks PTSD og ofte i samspil med andre psykiatriske diagnoser. Den højt specialiserede funktion blev etableret og baseret på en forventning om behandling af 20 patienter årligt. Den reelle aktivitet i 2012 har været behandling af 56 patienter og samme niveau forventes i Helt fra opstartsperioden har der været opmærksomhed på at sikre en let henvisningsprocedure til den højt specialiserede funktion og det betyder, at forsvarets psykologer kan henvise patienter direkte til funktionen. Traumatiserede flygtninge og veteraner er en målgruppe, hvor samarbejdet mellem sektorerne er særdeles vigtigt. Region Syddanmark og regionens 22 kommuner har derfor indgået en tillægsaftale til den regionale samarbejdsaftale på det psykiatriske område om samarbejdet om traumatiserede flygtninge og krigsveteraner 13. Tillægsaftalen er også med til synliggøre tilbuddet om den højt specialiserede funktion for veteraner med PTSD. 13 Samarbejdsaftale om traumatiserede flygtninge og krigsveteraner Tillægsaftale til den regionale samarbejdsaftale for det psykiatriske område. Godkendt af sundhedskoordinationsudvalget 22. november Side 9 af 17

10 Med placering af den højt specialiserede funktion på Psykiatrisk Afdeling Odense universitetsfunktion og i et formaliseret samarbejde med Afdeling for Traume og Torturoverlevere i Vejle er funktionen etableret under hensyntagen til den faglige psykiatriske ekspertise, anvendelse af eksisterende spidskompetencer og en geografisk central beliggenhed i regionen. Brugen af videokonferenceudstyr har understøttet etableringen af et velfungerende samarbejde mellem de to afdelinger trods en geografisk adskillelse. Behandlingsteamet består af fagpersoner, der har erfaring i udredning og behandling af PTSD og psykofarmakologisk behandling. En speciallæge fra Psykiatrisk Afdeling Odense universitetsfunktion varetager den psykofarmakologiske behandling. Vedrørende behandling af PTSD tages der afsæt i regionens Koncept for Udredning og behandling af personer med PTSD herunder traumatiserede flygtninge og torturoverlevere. For den del der vedrører kendskab til veteraners vilkår og baggrund har behandlingsteamet skulle tilegne sig ny vide. Ved opstarten af funktionen blev der i regionen derfor afsat midler til at teamet kan erhverve sig viden og færdigheder i forhold til målgruppens vilkår og baggrund. Det er blandt andet gjort ved afholdelse af to fælles temadage for det tværfaglige team med besøg af og dialog med forsvaret, veteraner og pårørende. Det har f.eks. givet behandlingstemaet et kendskab til forsvarets udvælgelse af soldater der udsendes, forsvarets tilbud om psykologiske indsatser før, under og efter hjemkomst fra udsendelse. Det har også givet teamet indblik i veteraners erfaringer fra missioner, herunder veteraners egne bud på, hvad der kan gøres for at afhjælpe PTSD symptomer. Region Syddanmark var primo 2013 vært for en temadag for de tre højt specialiserede tilbud fra henholdsvis Region Hovedstaden, Region Midtjylland og Region Syddanmark. Fokus for temadagen var formidling og videndeling af erfaringer fra de tre højt specialiserede behandlingstilbud. Ud over videndeling blev der på temadagen truffet beslutning om fælles monitoreringsredskaber/test af patienterne. På temadagen blev det besluttet, at funktionerne som minimum mødes en gang årligt. Der er nedsat en arbejdsgruppe med en tovholder fra Region Syddanmark og en repræsentant fra hver af de to øvrige regioner. Arbejdsgruppen er ansvarlig for registreringsdelen og kan drøfte og afklare spørgsmål vedrørende afvikling af tests, så det sikres, at regionerne fremadrettet foretager registreringerne så ens som muligt. Arbejdsgruppen er også ansvarlig for planlægning af den årlige fælles temadag. Den sidste del af temadagen blev afholdt sammen med Forsvarets Sundhedstjeneste og Militærpsykologisk Afdeling. Det er besluttet, at forsvaret også fremadrettet deltager på de årlige fælles temadage, dette for at styrke samarbejdet og koordineringen mellem parterne. Fra 1. maj 2013 er de tre regioner opstartet fælles registrering af patienterne med henblik på opsamling af behandlingen af patienterne, som anbefalet af sundhedsstyrelsen. Derudover er psykiatrisygehuset i gang med at tilrettelægge en national konference om veteraner med PTSD. Formålet med konferencen er at sprede den sidste nye internationale viden om behandling af veteraner med PTSD og få indblik i de tre højt specialiserede behandlingstilbud samt danne et nationalt netværk for personale, der arbejder med veteraner med PTSD. Konferencen finder sted den 23. april 2014 og der er indgået aftaler med såvel international som nationale oplægsholdere med ekspertise på området. Side 10 af 17

11 Aktivitet og økonomi Forud for opstarten af funktionen var forventningen 20 patienter årligt, men opgørelse over aktiviteten i 2012 viser, at der har været 66 patienter til udredning. Af disse er de ti afsluttet efter udredning, medens 16 har fået medicinsk behandling på Psykiatrisk Afdeling i Odense, og 40 har modtaget behandling på Afdeling for Traume og Torturoverlevere; Tabel 7: Aktivitet 2012 Baseline Psykiatrisk Afd. ATT 2012 Odense Udredning (antal patienter)* Behandling (antal patienter) *På Psykiatrisk Afdeling Odense sker en psykiatrisk udredning, medens udredningen på ATT skal afklare, hvilken behandlingsgruppe inden for behandlingskonceptet, patienten tilhører. Den højt specialiserede funktion for behandling af veteraner med PTSD har i opstartsperioden 2011 til 2012 haft et samlet budget på 1,292 mio. kr., fordelt med 0,646 mio. kr. til hver af de to afdelinger. På baggrund af den reelle patientvolumen i opstartsperioden blev der udarbejdet et revideret budget for 2013 på 1,812 mio. kr. Del 5: Udviklingsperspektiver for Afdeling for Traume og Torturoverlevere Udover videreførelse og udvikling af de nuværende aktiviteter, er der en række områder, hvor det er hensigtsmæssigt, enten at øge den nuværende indsats, eller igangsætte nye initiativer. 5.1 Videndeling, uddannelse og supervision internt og eksternt samarbejde Fælles sundhedshuse En af visionerne for Afdeling for Traume- og Torturoverlevere er med etablering af de fælles sundhedshuse 14, at styrke samarbejdet mellem afdelingen og den øvrige psykiatri, de kommunale tilbud og praksissektoren. Af afdelingens undersøgelse af henvisningsmønstret fremgår det, at 1/3 af patienterne udskrives efter endt udredning. En del af de patienter udskrives til anden behandling i psykiatrien, fordi hverken hoveddiagnosen eller første bidiagnose viser sig at være PTSD eller kompleks PTSD. Der er således en stor andel af patienterne, hvor der allerede i dag samarbejdes med den øvrige psykiatri og patienterne senere kan genhenvises til afdelingen for at blive behandlet for deres PTSD- symptomer. Afdeling for Traume- og Torturoverlevere - Vejle flytter ind i et nyt Sundhedshus i efteråret 2014, hvor blandt andet også lokalpsykiatrien, kommunens sundhedscenter og en sygeplejerskeuddannelse også får til huse. For Afdeling for Traume- og Torturoverlevere - Odense er det planlagt, at den sammen med lokalpsykiatrien Odense i 2015 flytter ind i det ambulante hus i Odense. Der etableres også andre sundhedshuse i regionen og i relation til de nye sundhedshuse der skyder op i forskellige konstruktio- 14 Med fælles sundhedshuse menes at kommunale, regionale og private sundhedstilbud deler matrikel med det formål at styrke samarbejdet. Side 11 af 17

12 ner, deltager Afdeling for Traume- og Torturoverlevere på forskellig vis. Det vil blive nærmere fastlagt i takt med sundhedshusene er klar til ibrugtagning. Overordnet er det tanken, at sådanne fysiske fællesskaber understøtter et tæt fagligt samarbejde mellem Afdeling for Traume- og Torturoverlevere og de øvrige parter i huset, herunder ikke mindst lokalpsykiatrien. Det øger således muligheden for at et tættere og mere integreret samarbejde med lokalpsykiatrien. Afdeling for Traume- Torturoverlevere planlægges at få en opgave med at formidle sygdoms og behandlingsmæssige aspekter og symptomer i behandlingen af flygtninge med PTSD i forhold til medarbejdere i lokalpsykiatrien. Det fysiske fællesskab understøtter samtidig koordinering mellem parterne, således at patienterne sikres gode overgange mellem Afdeling for Traume- og Torturoverlevere og den øvrige psykiatri samt i forhold til den kommunale og almenpraksis. I Odense kommune er der planer om at etablere et sundhedshus i Vollsmose, hvor regionen indgår i et planlægningsarbejde i forhold til hvordan regionen kan understøtte et kommende sundhedshus. Det er kendetegnede for en del familier i Vollsmose, at der i familien forefindes en række somatiske og psykiske lidelser, som involverer en lang række forskellige fagpersoner og regier. Hovedudfordringen er således at sikre en helhedsorienteret familieindsats på tværs af aldersgrænser og forvaltningsgrænser. Afdeling for Traume- og Torturoverlevere og Indvandrermedicinsk Klinik har via deres faglighed og erfaringer værdifulde kompetencer i den sammenhæng. Der arbejdes derfor regionalt med, hvordan de to enheder kan understøtte et sådant sundhedshus. Her vil det f.eks. være relevant at Afdeling for Traume og Torturoverlevere fagligt kan forestå kompetenceudvikling og supervision til både praktiserende læger og fagpersoner i sundhedshuset. Afdeling for Traume- og Torturoverlevere kan tænkes at få tilstedeværelse i sundhedshusene via placering af fremskudte medarbejdere i en satellitklinik i sundhedshuset. Indvandrermedicinsk Klinik Odense Universitetshospital Der er fysiske og somatiske konsekvenser efter udsættelse for psykiske traumer. Et canadisk forskningsstudie har påvist at en PTSD-diagnose er signifikant sammenhængende med øget risiko for hjertekarsygdom, lungesygdomme, kroniske smertetilstande, mavetarm sygdomme og kræft. PTSD diagnosen hænger derudover sammen med selvmordsrisiko, fysisk og psykisk handicap og lav livskvalitet. Patienter fra flygtninge producerende lande har ofte voldsomme oplevelser, der får et somatisk udtryk men patienterne har svært ved at dele dem med lægen og de er samtidig svære for danske læger at forstå i en somatisk sammenhæng 15. Afdeling for Traume- og Torturoverlevere indgår i et samarbejde med Indvandrermedicinsk Klinik for at sikrer koordinering og videndeling mellem de to afdelingers spidskompetencer i forhold til målgruppen af flygtninge med PTSD. Indvandremedicinske teams I psykiatriens ledelse er der juni 2013 godkendt overordnet model for etablering af et indvandrermedicinsk team på psykiatrisygehuset, ligesom der på de somatiske sygehuse etableres indvandrermedicinske teams. Teamet skal opbygge og vedligeholde en særlig viden og kompetence indenfor det indvandrermedicinske område og yde faglig sparring for psykiatrisygehusets medarbejdere. Psykiatrisygehuset udarbejder en specifik model for, hvordan det skal organiseres i psykiatrisygehuset. Herunder hvordan Afdeling for Traume og Torturoverleveres kompetencer skal indgå i et sådant team og/eller bidrage med undervisning af teamet. 15 TAK FORDI I LAVEDE EN BEDRE VERSION AF MIG ERFARINGER FRA INDVANDRERMEDICINSK KLINIK , Videnskaben og de praktiske erfaringer: etniske minoritetspatienter på sygehus, side Side 12 af 17

13 Regionale funktioner for transkulturelle psykiatriske patienter I psykiatrisygehuset er der to regionale funktioner for transkulturelle patienter, med en funktion under Psykiatrisk Afdeling Esbjerg-Ribe og Psykiatrisk Afdeling Odense der behandler patienter med sværere psykiske lidelser, hovedsagelig psykoser. Regionsfunktionen behandler også patienter med anden psykiatrisk lidelse, der er kompliceret ved tilstedeværelse af flere psykiatriske diagnoser, eksempelvis angst, affektive lidelser, psykoser, PTSD, misbrug, kronisk smertetilstand. Der er således også her en tæt snitflade til Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, hvor videndeling i forhold til målgruppens kulturelle baggrund og evt. PTSD symptomer kan intensiveres. Børn/unge fra PTSD-ramte familier Der skal igangsættes et samarbejde mellem Afdeling for Traume og Torturoverlevere og de børne- og ungepsykiatriske afdelinger med henblik på at tilbyde hjælp til børn og unge af traumatiserede forældre. Afdeling for Traume- og Torturoverlevere har ekspertisen i at behandle patienter med traumer. Som regional enhed, hvor den nedre aldersgrænse for patienterne er 20 år, har Afdeling for Traumeog Torturoverlevere ikke ansvar for denne gruppe. Ansvaret er i dag hos kommunerne samt de børne og ungdomspsykiatriske afdelinger. Afdeling for Traume- og Torturoverlevere kan bidrage med konsulentbistand med viden om målgruppen og behandlingsmuligheder med henblik på at kommuner og de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger oparbejder viden og kompetencer i forhold til støtte og behandling af børn og unge af traumatiserede forældre. Dermed mindskes risikoen for, at disse børn og unge på et senere tidspunkt ender som patienter hos Afdeling for Traume- og Torturoverlevere. Afdelingens erfaringer viser, at hvis der ikke gøres en indsats i disse familier, er der stor sandsynlighed for, at børnene/de unge på et senere tidspunkt selv vil få brug for behandling. I forhold til det interne samarbejde er det planen, at der efter sommerferien 2013 holdes et møde med de børne og ungdomspsykiatriske afdelinger med henblik på udvidet samarbejde. Eksempelvis har Afdeling for Traume- og Torturoverlevere indledt et samarbejde med Center for selvmordsforebyggelse i tilknytning til Psykiatrisk Afdeling Odense. Der er etableres et lignende samarbejde med det tilsvarende center vedrørende børn og unge. Bemanding og finansiering Overstående fremadrettede indsatser i form af samarbejdsrelationer og opgaver for Afdeling for Traume- og Torturoverlevere i form af uddannelse, supervision og videndeling vurderes samlet set at svare til én fuldtidsstilling i form af en psykolog. Det vil være opgaver der ikke er direkte aktivitetsbaseret. Der vil derfor være behov for at finde en finansieringsmodel for nye opgaver, hvis de ikke ligger indenfor afdelingens nuværende opgaveportefølje. Dette vil blive forelagt i særskilte sager, når modeller for henholdsvis organisering af Sundhedshus i Vollsmose og Indvandrermedicinsk team i psykiatrisygehuset er udarbejdet. 5.2 Ansøgning om højt specialiseret funktion for traumatiserede flygtninge og styrkelse af behandling af behandling af PTSD Det planlægges at ansøge Sundhedsstyrelsen om godkendelse af en højt specialiseret funktion for traumatiserede flygtninge, når der forventeligt 2014 kommer en anden runde af specialeplanlægning. I dag er der ikke en højt specialiseret funktion for traumatiserede flygtninge i Region Syddanmark. På landsplan er der to højt specialiserede funktioner for flygtninge med PTSD. Et i Region Midtjylland og derudover er også den selvejende institution DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur i København tildelt status som en højt specialiseret funktion. Side 13 af 17

14 På nuværende tidspunkt er behandlingen af patienter med PTSD forankret forskellige steder i regionen, alt efter hvilket niveau, behandlingen foregår på. Af nedenstående oversigt fremgår, hvor de forskellige målgrupper behandles. Behandling af patienter med PTSD 16 Hovedfunktionsniveau Regionsfunktionsniveau Højt specialiseret funktion Flygtninge Ingen de behandles på regionsfunktionsniveau Afdeling for Traumeog Torturoverlevere Ingen i Region Syddanmark (2 på landsplan) Veteraner Psykiatriske afdelinger Psykiatriske afdelinger Psykiatrisk Afdeling Odense i formaliseret samarbejde med Afdeling for Traume og Torturoverlevere Brandmænd, politifolk og lignende De psykiatriske afdelinger Ingen Ingen Som det fremgår af oversigten er der ikke et specialiseret behandlingstilbud til patienter med PTSD, hvis målgruppen er andre end flygtninge og veteraner. Ved etableringen af et sådant videnscenter bør Afdeling for Traume- og Torturoverleveres spidskompetencer inden for PTSD tænkes ind. 5.3 Nye metoder til forebyggelse af sekundær traumatisering hos børn, NUSSAprojekt 17 Sundhedsstyrelsen bevilgede i 2010 tre millioner kroner til et stort forebyggelsesprojekt i Varde Kommune. I partnerskab med Afdeling for Traume- og Torturoverlevere afprøves en ny metode til forebyggelse af sekundær traumatisering samt et kompetenceforløb for lærere, pædagoger og PPR på 4 skoler. Udsatte børn i aldersgruppen 6-12 år forventes at udvikle deres evne til affektregulering og mentalisering gennem struktureret leg, bevægelse og musik. Indsatsen skal sikre børnenes mentale og sociale udvikling. Børn af traumatiserede flygtninge eller hjemvendte soldater med PTSD udgør en risikogruppe, da forældrene kan have svært ved at give den følelsesmæssige omsorg, som børnene har brug for. Manglende udvikling af en tidlig tilknytning til forældrene kan medføre nedsat evne til mentalisering og affektregulering hos børnene. Formålet med projektet er at udvikle og afprøve en metode, som kan hjælpe børn i familier præget af traumer og undgå sekundær traumatisering hos børn af flygtninge og hjemvendte danske soldater. For at muliggøre en tidlig opsporing og indsats hos risikogruppen vil projektet uddanne fagfolk og styr- 16 Jf. Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning. 17 Neuroaffektiv Udviklingspsykologisk Struktureret Social Aktivitet. Side 14 af 17

15 ke samarbejde mellem kommunale afdelinger, praktiserende læger og de specialiserede behandlingscentre som Afdeling for Traume- og Torturoverlevere. Projektets metodeudvikling ligger i tråd med forskningsanbefalingerne fra Region Syddanmarks MTV om behandling og rehabilitering af PTSD, hvor der efterlyses udvikling af metoder til forebyggelse og effektmåling. Projektperioden løber fra august 2011 til december 2014, og ved projektets afslutning skal der foreligge en detaljeret manual for metoden, som kan bruges i andre danske kommuner. Efteråret 2013 publiceres en midtvejsevaluering af metodeudviklingen i NUSSA. Der planlægges en konference med præsentation af resultaterne ultimo Afdeling for Traume- og Torturoverelevere har i dag forskellige projekter med kommuner i regionen om netop børn og unge. Endvidere er der samarbejde med frivillige og private organisationer som eksempelvis Red Barnet. Det eksterne samarbejde vil Afdeling for Traume- og Torturoverlevere arbejde på at styrke. 5.4 Kompetenceudvikling gennem kurser og MBT uddannelse Afdeling for Traume og Torturoverlevere har gennem de seneste par år udviklet en 2 årig uddannelse i mentaliseringsbaseret terapi (MBT) og behandling i samarbejde med psykiatrisk afdeling Middelfart for psykologer og psykiatere og andre fagpersoner med behov for dybdegående teoretisk og metodisk viden om mentalisering. Det er et område der er i rivende udvikling maj 2014 er Afdeling for Traume og Torturoverlevere medarrangør af en nordisk konference om MBT i København i samarbejde med et nyt nationalt netværk for MBT. Afdeling for Traume og Torturoverlevere har i dag en kursusrække målrettet fagpersoner i kommer og regioner. Et af kurserne er Joyful Playing der er et samarbejde med Life is Good Playmakers i Boston mfl. Kurset giver kompetencer til lærere, pædagoger og familieterapeuter, NGO ere til at arbejde med traumatiserede og udsatte børn. Et andet kursus er Flygtninge- og Traumekurset der giver viden og redskaber til at arbejde med flygtningefamilier. 5.5 Revision af samarbejdsaftalerne med kommunerne Ajourføring af de nuværende samarbejdsaftaler, herunder nyt tilføjelse af nyt henvisningsskema til Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, skal ske i regi af de respektive samordningsfora. I efteråret 2013 påbegyndes en revidering af tillægsaftalen til den regionale samarbejdsaftale for det psykiatriske område Samarbejdsaftale om traumatiserede flygtninge og krigsveteraner Forskning Afdeling for Traume- og Torturoverlevere har allerede i dag en række forskningsaktiviteter, blandt andet via samarbejde med forskellige ph.d. studerende, samt nationale og internationale forskere. Fremadrettet øges fokus på at fremme den kliniske forskning yderligere og integrere afdelingens forskningsprojekter og resultater i psykiatrisygehusets øvrige forskningsaktiviteter. Derudover ønsker ATT at opbygge en forskningsfunktion med udgangspunkt i Den højt specialiserede funktion for veteraner med PTSD. Et at de første initiativer bliver opbygning af en database mhp. forskning i udredning og behandling af veteranerne for at opsamle viden integrere resultaterne i behandlingen og formidling af resultaterne. For yderligere indsigt i afdelingens forskningsaktiviteter se bilag Samarbejdsaftale om traumatiserede flygtninge og krigsveteraner Tillægsaftale til den regionale samarbejdsaftale for det psykiatriske område. Godkendt af sundhedskoordinationsudvalget 22. november Side 15 af 17

16 Del 6: RCT-Jylland Den selvejende institution RCT Jylland i Haderslev varetager ligeledes behandling af flygtninge og indvandrere med PTSD. Centret blev etableret i 1986, og er finansieret med statslige midler. Rammebeløbet til behandlingen fastsættes i Sundhedsloven, og det årlige budget fremgår af Sundhedsstyrelsens takstvejledning. Ifølge driftsoverenskomsten skal RCT Jyllands behandling af patienter med PTSD ske ud fra rammerne af det til enhver tid gældende koncept for udredning og behandling af personer med PTSD. Aktivitet Aktiviteten på RCT Jylland opgøres som afsluttede forløb. I den reviderede driftsoverenskomst fra foråret 2013 fastsættes baseline til foregående års aktivitet tillagt produktivitetsstigning på 2 %. 19 Dermed er RCT Jylland underlagt de samme takststyringsprincipper som psykiatrien i Region Syddanmark. 20 Udviklingen i aktiviteten i perioden 2009 til 2012 fremgår af nedenstående tabel. Tabel 9; Aktivitet 2009 til 2012 Afsluttede forløb Samlet set har der i perioden 2009 til 2012 været en vækst i aktiviteten på 86 %. I samme periode har centret ligeledes oplevet, at henvisningerne er øget fra 98 henvisninger i 2009 til 157 henvisninger i 2012, svarende til en stigning på 60 %. Tabel 10: Henvisninger 2009 til 2012 Henvisninger 2009 (december) (december) (december) (december) 157 Trods stigningen i antallet af henvisninger, er den samlede venteliste i samme periode faldet fra 181 personer i 2009 til 99 personer i 2012: Tabel 11: Ventelister 2009 til 2012 Venteliste Udredning og Behandling I alt Visitation 2009 (december) Ikke opgjort separat (december) (december) Bilag til driftsoverenskomst; Fastlæggelse af baseline for RCT Jylland. 20 Det årlige budget for RCT Jylland fremgår af Sundhedsloven. Derfor vil eventuel mer eller mindreaktivitet ikke få budgetmæssige konsekvenser. Side 16 af 17

17 2012 (december) Af de 99 personer, der var på venteliste i december 2012, har 77 ventet mere end 2 måneder på udredning og visitation eller behandling. Tabel 12: venteliste til udredning og visitation samt behandling Venteliste, opgjort december 2012 Udredning Behandling og visitation Patienter ventende under 2 måneder 12 9 Patienter ventende mere end 2 måneder 9 68 I alt Økonomi Budgettet for RCT Jylland fremgår, som før nævnt, af Sundhedsloven. Det fastlagte budget udmøntes til centret gennem den indgåede driftsaftale med Region Syddanmark. Tabel 13: Budget 2009 til 2012 Budget (1.000 kr.) Udviklingen i aktiviteten 2009 til 2012 sammenholdt med budgetterne i samme periode indikerer, at der i 2012 behandles flere patienter inden for den afsatte økonomiske ramme. Dette tydeliggøres ved, at omkostningerne pr. afsluttet patientforløb er faldet fra ca kr. i 2009 til ca kr. i 2012, jf. tabel 14. En af årsagerne til den stigende aktivitet er, at en del af patienterne behandles i grupper, jf. af konceptet for udredning og behandling af personer med PTSD. Tabel 14: Enhedsomkostninger 2009 til Lønomkostninger 22 til behandlere (1.000 kr.) Afsluttede forløb Lønomkostninger pr. afsluttet forløb (1.000 kr.) Lønomkostningerne i 2011 på Afdeling for Traume og Torturoverlevere pr. afsluttet forløb ca kr., og dermed nogenlunde tilsvarende lønomkostningerne på RCT Jylland. 21 Lønomkostningerne er fra de revisionsrapporter, der årligt udarbejdes for RCT Jylland af ekstern revisor. Ændret opgørelsesmetode fra 2011 til 2012 gør, at der er ikke beregnet enhedsomkostninger for Lønomkostninger: Personaleomkostninger ekskl. løn til tolke, ekstern tolkebistand, B-indkomst til læger og konsulenter, samt rejse og befordringsgodtgørelse Side 17 af 17