Drømmen om Dannora året for Danmark-Norges adskillelse. Projektbeskrivelse

Transkript

1 Drømmen om Dannora året for Danmark-Norges adskillelse Projektbeskrivelse for at fremme det ønskede Fredsværk, maatte være uomgiængeligen nødvendigt, at den danske Stat maatte giøre en Opoffrelse, da maatte dog, saalænge og saa meget som mueligt, holdes tilbage med navnligen at bestemme Trondhiems Stift, og Opmærksomheden langt hellere ledes hen til nogen anden Deel af Staten, saasom de vestindiske Øer eller Besiddelserne i Ostindien, de nordlige Øer, Bornholm, ja selv Hertugdømmet Holsteen, alle, hver for sig, mindre vigtige, mindre integrerede, men meer usikre Besiddelser end Trondhiems Stift. Geheimekonferensraad Ove Malling, København, 8. december Gid Jeg aldrig havde oplevet den sørgelige Dag, da Jeg maatte afgive den Tilstaaelse, at Norge, Mit kiære Norge maatte være det Offer, som maatte gives, for ikke aldeles at opløse Alt! Frederik VI, Hindsgavl, 16. januar

2 Afståelsen af Norge Den danske stat havde længe held med at føre neutralitetspolitik under Revolutions- og Napoleonskrigene. Først med kejser Napoleons fastlandsspærring og englændernes bombardement af København i 1807 blev kong Frederik VI tvunget til at vælge side. Han valgte at erklære England krig og indgå en alliance med Napoleon. Dermed endte 87 års næsten ubrudt fred og velstand. Frederik VI håbede, at han kunne undgå territorielle afståelser, men ved Kielerfreden den 14. januar 1814 måtte den forarmede og invaderede danske stat afstå Norge til Sverige. 434 års politisk fællesskab mellem Danmark-Norge var slut. Norge fik samme år sin egen moderne, fremsynede grundlov, som landet fik lov til at beholde, selv om det blev tvunget i union med Sverige. Tabet af Norge var smerteligt både for den danske befolkning og den enevældige monark. Så tæt var forholdet mellem landene, at man fra dansk side havde foreslået at give Danmark-Norge et fælles navn: Dannora eller Dannorig. Adskillelsen markerede den sammensatte danske stats overgang til en småstat, selvom vi modtog territoriel kompensation i form af svensk Forpommern og Rügen (senere ombyttet med Lauenburg). Samtidig vakte Norges frie forfatning misundelse i Danmark. Frederik VI frygtede de liberale ideer og gjorde alt for at forhindre deres udbredelse. Han indførte blandt andet censur og forbød norske aviser. Det kulturelle fællesskab og de liberale ideer lod sig dog ikke fortrænge. Nederlaget i 1864 og den efterfølgende afståelse af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg kom til helt at overskygge for tabet af Norge. Først i de senere år er historikerne begyndt at rette fokus på 1814, og den betydning det fredelige brud med Norge har haft både for den danske selvforståelse og for vores forhold til nordmændene. Frederik VI havde sit hovedkvarter på Hindsgavl Slot i perioden 5. januar-20. januar Foreningen NORDEN, Middelfart Kommune og Middelfart Museum vil gerne i samarbejde med Hindsgavl Slot markere 200-års jubilæet for denne historiske begivenhed. Markeringen vil bestå af: 1. Konference - 8. februar Undervisningsforløb i folkeskolen og gymnasiet - primo Historisk udstilling - sideløbende med undervisningsforløbet og frem til oktober, Middelfart Museum. 4. En folkelig event - uge 21 i maj i Middelfart kulminerende med event på Hindsgavl Slot den 24. maj. Formål med projektet Vores projekt understøtter den nationale markering af 200-års jubilæet ved at rette fokus på begivenhederne for 200 år siden, samt de dansk-norske relationer op til i dag og ud i fremtiden. Vi ønsker at formidle dansk-norsk historie til folkeskolerne og gymnasierne i Danmark og lægge op til et fælles skandinavisk undervisningsforløb, som forhåbentlig kan inspirere til fremtidige undervisningsforløb på kryds af landegrænser. Endelig vil vores projekt være en bred folkelig markering af jubilæet, som understreger at man også ude i provinsen er opmærksomme på Danmark og Norges fælles kultur og historie. 2

3 Målgruppe Projektet henvender sig til en national og regional målgruppe. Målgruppen til de enkelte dele af projektet udspecificeres nedenfor. Samarbejdspartnere Middelfart Museum, Foreningen NORDEN, Middelfart Kommune og Hindsgavl Slot udgør projektets styregruppe. De sekundære samarbejdspartnere er Folkeuniversitetet, Folkeskolen, foreninger og skandinaviske venskabsbyer. Projektorganisation Projektansvarlige: Middelfart Museum, Foreningen NORDEN, Middelfart Kommune, Hindsgavl Slot. Projektledelse: Middelfart Museum. Delansvarlige: Konferencen: Foreningen NORDEN i samarbejde med Middelfart Kommune, Hindsgavl Slot og Folkeuniversitetet. Skoleprojektet: Middelfart Kommune i samarbejde med Foreningen NORDEN, Folkeskolen, nordiske venskabsbyer. Den folkelige event: Hindsgavl Slot i samarbejde med Middelfart Kommune, Folkeskolen, foreninger. Udstillingen: Middelfart Museum i samarbejde med Folkeskolen i Middelfart samt Middelfarts norske og svenske venskabsbyer Mandal og Oskarshamn. 3

4 Konferencen Tid og sted 8. februar 2014, Hindsgavl Slot. Kl Konferencen finder sted på 200-års dagen for udsendelsen af Kongeligt aabent Brev og Kongelig Kundgørelse vedrørende Norges afståelse til Sverige. Proklamationerne var en politisk nydannelse inden for den danske enevælde, hvor monarkerne ikke hidtil havde forsvaret den førte politik over for befolkningen. Det var udenrigsminister Rosenkrantz, der insisterede på, at Frederik VI personligt måtte forklare afståelsen af Norge. Rosenkrantz ville ikke selv påtage sig ansvaret, men han skrev udkastet til begge proklamationer. Af politiske årsager var det vigtigt for Rosenkrantz, at det skulle se ud som om, aktstykkerne var udstedt før ratifikationen af Kielerfreden, derfor blev de forsynet med dateringen 18. januar 1814, Middelfart, selvom de først udkom den 8. februar. Formål Med konferencen vil vi markere årsdagen i de historiske rammer, hvor kongen endegyldigt indså, at hele Norge måtte afstås. Formålet er at nå ud til et bredt historisk interesseret publikum, der efterfølgende kan være med til at videreformidle historien og debattere nordisk samarbejde fremadrettet. Tema Det overordnede tema for konferencen er det komplekse dansk norske forhold efter 1814 som følge af den relativt fredelige skilsmisse. Begivenhederne op til og i 1814 vil naturligvis også blive belyst, ligesom forskerne vil blive bedt om at forholde sig til det nutidige og fremtidige dansk norske forhold. Målgruppe Konferencen henvender sig til en national og en regional målgruppe. Der er plads til 350 tilhørere. Den nationale målgruppe består af Folkeuniversitetet, museums- og arkivmedarbejdere, universitetsansatte og studerende, folkeskolelærere og gymnasielærere, der deltager i undervisningsforløbet, politikere, og andre særligt udvalgte. Den regionale målgruppe består af 4

5 historisk interesserede borgere. Den nationale målgruppe modtager en særlig invitation til konferencen, imens de historisk interesserede borgere i Region Syddanmark må købe billet i frit salg. Vi planlægger at invitere dronningen til konferencen. Forløb og foredragsholdere Velkomst foredrag Kaffepause foredrag Frokost foredrag foredrag Kaffepause Spørgsmål fra publikum til foredragsholderne. Vi er i kontakt med ledende forskere inden for området. En af foredragsholderne skal være en norsk forsker. Forankring Oplæggene fra konferencen vil blive lagt på projektets hjemmeside til inspiration for projektdeltagerne og dem der ikke kunne deltage i konferencen. Undervisningsforløbet Formål og målgruppe Det overordnede formål med undervisningsforløbet er at gøre folkeskoleeleverne og gymnasieeleverne bekendte med afståelsen af Norge, samt de følgevirkningen bruddet har haft for Danmark og Norden fremadrettet. Afståelsen af Norge kan være emne for en tværfaglig projektuge for alle klassetrin i folkeskolen. Den historiske begivenhed lægger op til, at man kan diskutere flere forskellige centrale begreber, som også har relevans for eleverne i dag. Det udarbejdede undervisningsmateriale til folkeskolens mellemtrin og udskoling vil kunne benyttes af alle landets skoler, som det foreligger, også efter projektets udløb. Undervisningsmaterialet til indskolingen er målrettet folkeskolerne i Middelfart, men selve konceptet kan anvendes af andre skoler. Undervisningsmaterialet til gymnasierne inddrager fagene: historie, geografi og samfundsfag. Undervisningsmaterialet Undervisningsmaterialet fremstilles af Middelfart Museum i samarbejde med folkeskolen i Middelfart og Foreningen NORDEN. 5

6 Temaer Den danske stat før og efter 1814, standssamfund, nordisk identitet, enevælde, demokrati, reformer, ytrings- og trykkefrihed, patriotisme, det dobbelte fædrelandsbegreb, statsbankerot, småstatsmentalitet, nordisk samarbejde efter 1814 m.m. Tværfagligt forløb Eleverne præsenteres for temaerne gennem tværfaglige forløb, hvor det ikke kun er de historiske begivenheder, der er i centrum. Formålet med den tværfaglige tilgang er at give eleverne en mere håndgribelig fornemmelse af, hvordan det har været at leve i den danske for 200 år siden. Alle fag kan i teorien inddrages. I Samfundsfag kan man præsentere eleverne for de centrale begreber: enevælde, demokrati, standssamfund o.s.v. I Hjemkundskab, Musik og Håndarbejde kan eleverne stifte bekendtskab med forskellige befolkningsgruppers madvaner, musik og beklædning. Den danske stats udbredelse før og efter 1814 samt årsagerne til de danske kolonier kan være et emne i Geografi. I Idræt kan man præsentere eleverne for datidens gymnastik, som blev indført som fag ved skolereformen i I sprogfagene kan eleverne læse danske, norske og tyske tekster fra perioden og uddrag fra senere romaner, skuespil etc. som belyser nordisk identitet og fællesskab. Indskolingen (0.-3. klasse) Historiefortællingen skal ses fra et barns perspektiv. Der vil primært være tale om en lokalhistorisk vinkling, hvor man indfører eleverne i dagligdagsbegivenheder op til og under Norges afståelse. Undervisningsmaterialet består af en fiktiv dagbog skrevet af en opdigtet 8-årig købmandsdatter fra Middelfart. Dagbogen suppleres af en historiekasse, der indeholder objekter nævnt i dagbogen (beklædningsgenstande, legetøj m.m.) samt introduktioner til datidige lege og aktiviteter. Mellemgruppen (3.-6. klasse) Historiefortællingen ses fra en voksens perspektiv med en overordnet national vinkling. Eleverne præsenteres for tekster med både politisk og hverdagsagtigt indhold. Eleverne præsenteres for temaer såsom demokrati, nationalisme og nordisk identitet. Forudsætningen herfor er en indføring i den historiske kontekst. Under de forskellige temaer laves relationer til nutidige forhold. Udskolingen (7.-9. klasse) Historiefortællingen ses fra et politisk perspektiv med en international vinkling. Temaerne gennemgås på et højere niveau end i mellemgruppen. Gymnasiet Undervisningsmaterialet består af tværfaglige cases med et politisk perspektiv med en international vinkling. Venskabsbyer Et af temaerne for eleverne i udskolingen lægger op til samarbejde via Skype og med elever fra norske og svenske venskabsbyer. 6

7 Deadline Skolematerialet skal ligge klar senest den 1. december Allerede i juni 2013 skal der dog ligge en udførlig skitse af mulige undervisningsforløb klar til brug for skolelærerne i planlægningen af skoleåret 2013/2014. Vi anbefaler, at folkeskolerne og gymnasierne holder projektugen i foråret 2014, så vi forhåbentlig får en synergieffekt ved, at mange skoler arbejder med det samme tema på samme tid. Projektugen kunne ligge i marts-april måned. Hjemmeside Undervisningsmaterialet får sin egen site på Middelfart Museums hjemmeside. Udstilling og folkelig event Deltagende skoler inviteres naturligvis til at besøge Middelfart Museums udstilling og til at deltage i den folkelige event i maj Forankring Skolematerialet vil ligge frit tilgængeligt på Middelfart Museums hjemmeside også efter skoleforløbets ophør. Historisk udstilling på Middelfart Museum Tid og sted Sideløbende med undervisningsforløbet i foråret 2014 og frem til oktober. Udstillingen finder sted i det nyrestaurerede Henner Friises Hus. Formål Udstillingen skal understøtte undervisningsforløbet og vække interesse for den folkelige event. Samtidig giver den publikum mulighed for at få et indblik i samfundsopbygningen samt livet i en dansk provinskøbstad for 200 år siden. En følgegruppe bestående af lærere fra indskolingen, mellemgruppen og udskolingen skal medvirke som sparringspartnere i udviklingen af udstillingen, for at sikre at den historiske udstilling får relevans for skolerne og undervisningsforløbet. Tema Udstillingen vil tegne et billede af den lokalhistoriske kontekst under Napoleonskrigene med særlig fokus på Frederik VI s ophold på Hindsgavl under Kielerfreden. Middelfart var en lille men driftig købstad, som havde nydt godt af den lange fredsperiode. Den norske kammerherre på Hindsgavl, Christian Holger Adeler, og byfogeden var begge reformivrige. Krigen og statsbankerotten ramte imidlertid byen hårdt. De centrale temaer for udstillingen er: købstaden, indbyggerne, Hindsgavl, krigen herunder troppemarchen 1808, Frederik VI s ophold på Hindsgavl under Kielerfreden m.m. Udstillingen får kommunikations-satellitter i kommunens venskabsbyer i Sverige og Norge, hvor borgerne i de tre lande kan kommunikere via internettet om betydningen af Målet er at bruge historien om 1814 til at skabe dialog om opfattelser og fordomme mellem de tre landes kultur og identitet i dag. 7

8 Målgruppe Folkeskoler der deltager i undervisningsforløbet, Folkeuniversitetet, historisk interesserede borgere. Forankring Udvalgte dele af udstillingen bliver en del af en ny fast udstilling på Middelfart Museum, mens andre dele af udstillingen overgår til en satellitudstilling på Hindsgavl Slot. Den folkelige event Tid og sted Den folkelige event finder sted i uge 21 i 2014 den såkaldte norske uge hvor der afholdes flere 1814-arrangementer i København og Norge i anledning af 200-års jubilæet for Norges grundlov. Eventen indledes med en uges optakt i Middelfart og slutter med en stor finale lørdag den 24. maj på Hindsgavl Slot. Kronprinseparret vil modtage en invitation til den 24. maj. Formål og målgruppe Den folkelige event er kulminationen på vores omfattende 1814-projekt. Det overordnede formål med den folkelige event er at inddrage befolkningen i Region Syddanmark inkl. lokale folkeskoleelever i historien om skilsmissen mellem tvillingeriget Danmark-Norge i januar 1814 efter over 400 års sameksistens. Aktiviteter i Middelfart Vi arbejder på at engagere store dele af Middelfarts butikker og restauranter, så de vil køre et historisk tema i uge 21. Restauranterne kunne f.eks. sætte retter fra starten af 1800-tallet på menukortet, mens de handlende kunne sælge historisk legetøj, beklædningsgenstande o.s.v. og/eller køre et norsk tema. Der er bevaret nogle lokale prædikener fra krigen , som vi håber præsten vil afholde i kirken. Derudover vil vi inddrage byens foreninger. Museets udstilling vil naturligvis have daglige rundvisninger, ligesom historiske byvandringer er en mulighed. Aktiviteter på Hindsgavl lørdag den 24. maj Hindsgavl har før med stor succes afholdt store arrangementer med flere tusinde besøgende. Vi planlægger at afholde adskillige aktiviteter på Hindsgavl. Udendørsaktiviteter: Åbningstaler Borgmesteren og direktøren for Realdania. Et historisk marked Pottemagervarer (lerfade m.m.), porcelæn, klæde, spejle og silke (udenlandske luksusvarer), husflid (hornskeer, træsko, riveskafter, kurve, sokker, huer d.v.s. nødvendige dagligdagsting), beklædningsgenstande til bal, legetøj (trædukker, kludedukker, papmachedukker, lerkugler, snurretoppe, stylter, piv-i-røv-fløjter, fioler) samt historiske retter (æbleskiver, brød, kålretter, grød o.s.v.) ledsaget af foredrag af madhistoriker. 8

9 Hindsgavl fremstiller de historiske retter til markedet. En del af markedsboderne afsættes til lokale skoleklasser, der får mulighed for at sælge selvproducerede effekter stylter, ildklemmer, huer, sokker m.m. Gøgl og lir (akrobater, jonglører, kuriositetsudstillinger) i forbindelse med markedet. Sejltur til Fænø (lokale skibsejere forespørges). Hestevognskørsel. Rundvisninger i Hindsgavls historiske have med foredrag (museet). Historiske lege med datidens legetøj. F.eks. en keglebane og gå på stylter. Lokale skoleklasser står for at præsentere legene. Rollespil (rollespilsforening forespørges). Eksercits, dans, korsang (lokale foreninger og skoleelever forespørges). Folkedans (lokal forening forespørges). Aktiviteter inde på selve slottet Kammermusik. Historisk udstilling med bl.a. skrivebordet som Frederik VI skal have benyttet under sit ophold på Hindsgavl. Recitation af digte og oplæsning af datidige fortællinger (biblioteket forespørges). Skrivekonkurrence med fjerpen og blæk (museet og biblioteket). Foredrag om Hindsgavl, 1814, Jens Juel. Kirkens pigekor. Udstilling af porcelæn fra tiden (Grimmerhus). Det er bevidst, at aktiviteterne inde på slottet fremstår mere finkulturelle end aktiviteterne under åben himmel. Formålet hermed er at demonstrere kontrasten mellem almuens og borgernes aktiviteter og adelens mere dannede sysler anno Bal Den folkelige event afsluttes med et historisk bal på Hindsgavl lørdag aften inkl. 3-retters menu med historiske retter. Hindsgavl arrangeret ballet. Medvirkende, kostumer og rekvisitter Middelfart Museum og forskere engageret af Folkeuniversitetet tager sig af foredragene og rundvisningerne. Markedssælgere, lokale foreninger (Middelfart Amatørteater, gøglerskole, danseforeninger, musikforeninger o.s.v.), folkeskoleelever og folkeskolelærere samt en folkedansinstruktør vil stå for de øvrige aktiviteter. For at give den folkelige event på Hindsgavl et ekstra historisk skær vil alle markedssælgere, optrædende og foredragsholdere ideelt set være udklædte. Udklædningsdragter og rekvisitter skal være med til at gøre eventen mere levende og interessant. Forankring Den folkelige event vil blive fotodokumenteret til glæde for vores norske venskabsby Mandal, så nordmændene kan se, hvordan man markerede årsdagen i Middelfart. Fotografierne vil også blive opbevaret på Middelfart Museum til glæde for eftertiden. 9