BØRNESYGDOMME. - en håndbog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BØRNESYGDOMME. - en håndbog"

Transkript

1 BØRNESYGDOMME - en håndbog

2 Tekst: Hill & Knowlton A/S Redaktion: Ansvarshavende redaktør Henrik Schrøder, dr.med., speciallæge i pædiatri, overlæge ved Børneafdelingen, Århus Universitetshospital, Skejby. Hanna Magnusson, sundhedsplejerske i Københavns Kommune. GlaxoSmithKline Consumer Healthcare A/S Producent af Panodil Junior (paracetamol) 2.udgave 2008 Indholdet af bogen er baseret på de seneste internationale og nationale videnskabelige undersøgelser samt følgende opslagsværker: Langer JW og Ettrup A (red.). Politikens bog om barnets sygdomme. Politiken Schiøtz PO og Skovby F. Praktisk Pædiatri. Munksgaard Danmark Smitsomme sygdomme hos børn, vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre. Sundhedsstyrelsen Børnevaccinationsprogrammet i Danmark. Sundhedsstyrelsen

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Kritiske faresignaler... 3 Hvornår er mit barn sygt?... 5 Om det syge spædbarn... 8 Pleje af dit syge barn... 9 Medicin til dit syge barn Vaccination af dit barn Sygdomstegn Smitsomme sygdomme fra A til Å Indholdsfortegnelse 1

4 Indledning 2 Indledning Forældre med syge eller sløje børn står ofte med mange spørgsmål. Denne håndbog tilbyder hjælp, så du bedst muligt kan tage dig af dit barn. Håndbogen kan hjælpe dig til at vurdere, hvornår du skal kontakte en læge, og hvilke symptomer der er vigtige at orientere lægen om, så lægen bedst kan rådgive dig om dit barns sygdom. Det er blandt andet på basis af dine oplysninger, at lægen vurderer, om det er nødvendigt at undersøge barnet, eller om det er tilstrækkeligt at rådgive dig over telefonen. Ved vurdering af dit barn skal du være opmærksom på barnets almentilstand, barnets feber, samt om barnet har særlige symptomer på sygdom. Bogen er opbygget, så du nemt kan slå op og læse om de mest almindelige symptomer og smitsomme sygdomme, der rammer børn op til 6 år. Du får desuden en række gode råd og anbefalinger til, hvordan du bedst plejer dit syge barn, og hvor længe barnet skal holdes hjemme. Henrik Schrøder, dr.med., speciallæge i pædiatri, overlæge ved Børneafdelingen, Århus Universitetshospital, Skejby.

5 Kritiske faresignaler De fleste af dit barns sygdomme kan behandles hjemme, andre kræver kontakt med en læge. Som hovedregel er det vigtigt, at du ved enhver form for sygdomsudbrud hos dit barn bevarer roen, observerer barnet nøje og derefter afgør, hvad du skal stille op. I nogle tilfælde skal du reagere ekstra hurtigt på dit barns sygdom og kontakte din egen læge eller en vagtlæge med det samme. Du skal søge læge med det samme, hvis dit barn: Er sløvt og fraværende, og du ikke kan komme i kontakt med det Har kramper Ikke drikker og tisser Er bleg med gusten eller blålig hud Har besværet eller hurtig vejrtrækning Har nakkestivhed. Det vil sige ikke kan sætte panden mod knæet eller ikke kan se på navlen Har feber over 40 ºC. For småbørn (3 mdr. - 2 år) er det ved feber over 39 ºC og for spædbørn (0-3 måneder) ved feber over 38 ºC Kritiske faresignaler 3

6 Kritiske faresignaler 4 Disse faresignaler er kun retningslinjer. Derfor bør du altid opsøge en læge, hvis du er i tvivl om, hvad dit barn fejler. Det er vigtigt at have en læge, som familien har tillid til. Hvis du ikke er tilfreds, bør du overveje at skifte til en anden læge. Husk, at de næste mange års lægebesøg i din familie vil være samlet om barnet og dets trivsel. Skriv telefonnummeret til din lokale lægevagt her. Så har du nummeret ved hånden i kritiske situationer.

7 Hvornår er mit barn sygt? Når sygdommen sætter ind hos dit barn, mærker du det gerne straks, idet barnet opfører sig anderledes, end det plejer. Du fornemmer måske, at dit barn er pjevset, uoplagt eller ikke leger som normalt. Disse tegn angiver ændringer i barnets almentilstand. Dette er det vigtigste sygdomstegn, når du skal afgøre, om dit barn er sygt. Næsten alle forældre er instinktivt eksperter i at genkende situationen. Barnet er i god almentilstand, hvis det leger, ser tv, drikker og tisser normalt, selvom det ikke er så kvikt, som når det er helt raskt. Hverken spædbarnet eller det større barn lider sjældent af en alvorlig sygdom, så længe den almene tilstand er god. Spædbarnet Jo yngre barnet er, des mere opmærksom bør du være på almentilstanden, når du skal vurdere, hvor dårligt dit barn har det. Afvigelser i almentilstanden kan særligt hos spædbarnet være tegn på sygdom, selvom der ikke kan konstateres feber eller andre, velkendte sygdomstegn. Hvornår er mit barn sygt? 5

8 Hvornår er mit barn sygt? 6 Tegn på sygdom hos spædbarnet kan være: Slaphed/sløvhed Sitren og uro Barnet ligger mere stille end ellers Ændret hudfarve Tiltagende gylpninger Opkastninger Udspilet mave Dårlig kontakt Hvornår skal jeg kontakte en læge? Observer dit barn og kontakt en læge, hvis barnet: Udviser uforklarlig træthed og uoplagthed gennem mere end en uge Har symptomer, du ikke kan forklare, eksempelvis vægttab Har symptomer, der ikke bedres i løbet af 2-3 dage trods behandling Har en meget påvirket almentilstand Pludselig får høj feber

9 Almentilstanden Almentilstanden handler om hverdagsmønstre som appetit, søvn, humør, leg, bevægelse og kontakt. Her er en række eksempler på spørgsmål, du kan stille dig selv som hjælp til at vurdere dit barns almentilstand: Er barnet anderledes, end det plejer at være? Spiser barnet? Drikker barnet? Tisser barnet mindre, eller virker bleen mere tør end sædvanlig? Sover barnet, som det plejer? Er barnet mere grædende eller pylret, end det plejer at være? Er barnet mere stille og indadvendt, end det plejer? Er barnets bevægelser anderledes, for eksempel mere ukoordinerede eller spjættende? Bevæger barnet sig mindre, end det plejer? Trækker barnet vejret anderledes, for eksempel hurtigere eller stødvist? Virker barnet uroligt? Er barnet sitrende? Er barnet uinteresseret i leg? Er barnet sløvt? Er barnet slapt? Er barnet svært at opnå kontakt med? Hvornår er mit barn sygt? 7

10 Om det syge spædbarn 8 Om det syge spædbarn Jo yngre barnet er, des mere følsomt er det over for sygdom. Når barnet begynder at spise rigtig mad, bliver det samtidig mere rustet til at håndtere sygdom. Spædbarnet er særligt mere følsomt for temperatursvingninger og væsketab end det større barn. Disse ændringer skal du derfor være særlig opmærksom på. Hos spædbarnet skal du være opmærksom på, at tegn på sygdom kan være forvirrende og svære at tolke. Samtidig kan sygdom forværres hurtigere hos spædbarnet end hos det større barn. Symptomer på sygdom hos et spædbarn skal derfor føre til hurtig lægekontakt. Når man taler om spædbørn, menes som regel børn yngre end cirka 6 måneder. Læs mere om, hvordan du tager dig af syge spædbørn under de forskellige sygdomstegn og sygdomme.

11 Pleje af dit syge barn Et sygdomsramt barn behøver omsorg, opmærksomhed og kærlig pleje. Det er derfor vigtigt, at du giver dig tid til at hygge, læse eller holde i hånd. Forkæl gerne dit barn mere end normalt, når det ligger i sygesengen. Mad og drikke Ved sygdom er appetitten generelt nedsat. Tilbyd derfor dit barn små og hyppige måltider. Ved korte sygdomsperioder behøver du ikke at tænke så meget på sund mad. Giv hellere barnet noget, det kan lide, hvis alternativet er, at det slet ikke spiser af sin sunde mad. Det vigtigste er, at dit barn får rigeligt at drikke. Hvis barnet ikke spiser, er det særligt vigtigt, at det får saftevand, juice eller cola, der retter op på salt- og sukkerbalancen. Syge børn falder ofte tilbage til gamle vaner. Måske vil de gerne have sut eller får brug for ble igen. Så længe dit barn er sygt, skal du ikke stille krav. Vent med at få barnet tilbage til de gode vaner, til sygdommen er overstået. Pleje af dit syge barn 9

12 Pleje af dit syge barn 10 Pasning Så længe dit barn ikke er raskt og har svært ved at deltage i almindelige lege og andre aktiviteter og kræver ekstra pasning, skal det holdes hjemme fra institution eller dagpleje. Også selvom barnet har en feberfri dag. Overgangen fra syg til rask kan være svær at adskille præcist, men hvis dit barn kommer i institution uden at være helt raskt, risikerer du, at barnet udover at smitte de andre børn udvikler komplikationer til sygdommen eller bliver ramt af en ny sygdom. Vær opmærksom på dit syge barn I sjældne tilfælde kan et fredeligt sygdomsforløb udvikle sig alvorligt, så det er vigtigt at være opmærksom på, om barnet får det dårligere. For at følge udviklingen af dit barns sygdom kan du notere dets temperatur, hver gang du måler den. Før også et væskeregnskab over, hvor meget barnet drikker, kaster op og har diarré og hold øje med, hvor ofte bleen er våd. Flere vandladninger om dagen betyder, at barnet får nok væske.

13 Medicin til dit syge barn Ind i mellem kan dit barn have behov for medicin. Noget medicin kan fås i håndkøb, mens andet skal ordineres af en læge. Du skal aldrig give dit barn medicin, lægen har udskrevet til en anden. Heller ikke selvom medicinen er til barnets jævnaldrende bror eller søster. Hvis du giver dit barn medicin, er det vigtigt at have præcise informationer om, hvor ofte, hvor længe og i hvilken dosis medicinen skal gives. De kan fås af lægen, på apoteket eller fra indlægssedlen i medicinen. Ved mindste tvivl om dosis skal du spørge lægen eller på apoteket. Husk at børste dit barns tænder efter flydende medicin, da den ofte indeholder sukker. Alternativt kan du give barnet noget vand at skylle efter med for at undgå sukkerbelægning, der kan give hul i tænderne eller svamp i munden. Medicin til dit syge barn 11

14 Medicin til dit syge barn 12 Medicin til børn En del medicin bliver fremstillet særligt til børn og findes i forskellige former og smagsvarianter, så valget af medicin kan tilpasses barnets præferencer. Børn under 2 år må ikke få medicin, uden at en læge har anbefalet det. På de næste sider beskrives de mest almindelige typer medicin, der kan gives til børn. Kontakt en læge, hvis symptomerne ikke forsvinder efter et par dage trods behandling. Hvis dit barn får udslæt eller på anden måde virker som om, det ikke kan tåle medicinen, skal du straks standse behandlingen og kontakte en læge, så barnets reaktion kan blive undersøgt. Antibiotika, for eksempel penicillin, bruges til at behandle infektionssygdomme, der skyldes en bakterie. I langt de fleste tilfælde skyldes sygdom hos barnet en virus, men bakterier giver blandt andet børnesår, lungebetændelse og kighoste. Antibiotika kan kun fås på recept ordineret af en læge. Behandlingen varer typisk 7-10 dage. Dit barn bliver som regel fri for symptomer efter 2-3 dage, og det kan være fristende at afbryde behandlingen undervejs. Men det er vigtigt at fuldføre hele antibiotikakuren for at sikre, at sygdommen er bekæmpet.

15 Smertestillende medicin bruges til at behandle smerter. Du må aldrig give dit barn medicin, hvis du ikke ved, hvorfor det har ondt. Paracetamol anbefales til børn (bør kun gives til børn under 2 år i samråd med en læge). Paracetamol virker også febernedsættende. Børn under 6 år må ikke få medicin med acetylsalicylsyre. Paracetamol fås i håndkøb som tabletter, flydende mikstur eller stikpiller til endetarmen. Særligt mikstur anbefales til mindre børn, da barnet kan fejlsynke. Stikpiller letter medicingivningen betydeligt, men særligt større børn kan synes, det er ubehageligt. Hvis dit barn har kvalme og kaster op kan det være en fordel at give medicin på denne måde. Rådfør med din læge om hvilken medicin, der kan passe bedst til dit barn. Husk, at mængden af smertestillende medicin skal tilpasses dit barns vægt og alder. Læs om dosering på medicinen, eller spørg din læge eller på apoteket. Næsespray eller -dråber kan bruges ved tilstoppet næse, så barnet kan trække vejret frit gennem næsen. Medicinen kan fås i håndkøb, men må højst bruges ti dage i træk, da slimhinden i næsen ellers bliver irriteret. Du kan alternativt bruge saltvand, der fås som dråber eller spray på apoteket. Saltvand anbefales især til børn under 1 år. Medicin til dit syge barn 13

16 Medicin til dit syge barn 14 Hvordan giver jeg mit barn medicin? Mange børn forstår ikke, hvorfor de skal tage medicin. Det er vigtigt, at du er bestemt og sørger for, at barnet får medicinen i sig på trods af protester. Husk, at lægeordineret medicin er til dit barns bedste. Forbered dit barn inden og sørg for, at barnet føler sig dygtig ved at få ros, når det har taget sin medicin. Søg råd på apoteket, hos en sundhedsplejerske eller læge, hvis du ikke kan få medicin i barnet. Flydende medicin kan blandes i lidt koncentreret saft for at dæmpe smagen. Bland aldrig medicin i store mængder væske. Syge børn risikerer ikke at få drukket det hele, hvorved de ikke får indtaget al medicinen. Hav eventuelt noget velsmagende parat til at skylle efter med og til at tage smagen af medicin. Bland aldrig medicin i maden, da du risikerer, at barnet får afsmag for maden. Selvom dit barn synes, at noget medicin smager godt, skal du aldrig lade som om, det er slik. Hvis barnet opfatter medicin som noget lækkert, øges risikoen for forgiftningsulykker. Placer altid medicin, så barnet ikke kan få fat på den. Hvis barnet kaster op inden for en halv time efter, det har fået medicin, er det nødvendigt at give en ny dosis. Giv eventuelt kun en halv dosis i anden omgang, medmindre barnet får antibiotika, som kan gives i fuld dosis igen.

17 Stikpiller gives nemmest til små børn, hvis de ligger på ryggen med bøjede ben. Større børn bør ligge på venstre side med bøjede ben. Hvis det er vanskeligt at indføre stikpillen, kan den fugtes med lunkent vand. Stikpillen skal føres ind med den flade ende først, da den så ikke ryger så let ud igen. Hold også balderne sammen et øjeblik bagefter for at undgå, at stikpillen presses ud igen. Spædbarnet: Det er lettest at give spædbarnet medicin, hvis det sidder eller ligger i dit skød. Vær eventuelt to om opgaven. Flydende medicin kan sprøjtes ind i barnets mundvig eller mod kinden med en doseringssprøjte, der kan fås på apoteket. Ved på den måde at lade medicinen glide fra munden eller kinden ned i halsen er der mindre risiko for, at barnet får medicinen galt i halsen, og det sikres lettere, at dit barn får den fulde dosis. Småbarnet: Flydende medicin kan gives på en ske, som du fører langt ind i munden for at undgå, at barnet spytter medicinen ud igen. Forklar gerne dit barn, at medicin hjælper det med at blive rask igen, så barnet forstår, hvorfor medicin er nødvendig. Medicin til dit syge barn 15

18 Vaccination af dit barn 16 Vaccination af dit barn Alle børn i Danmark får tilbudt gratis vaccinationer. De beskytter dit barn mod ni smitsomme sygdomme og de alvorlige komplikationer, som sygdommene kan føre med sig. Før i tiden døde mange børn af sygdommene eller fik varige skader. Myndighederne anbefaler derfor, at børn vaccineres. Vaccinationerne gives som indsprøjtning med en lille nål i låret, ballen eller armen. For at stikke barnet så få gange som muligt gives flere vaccinationer på en gang. Børnevaccinationsprogrammet omfatter tre vacciner. Når dit barn vaccineres, må det ikke på forhånd være sløjt eller sygt. DiTeKiPolHib-vaccinen beskytter mod difteri, stivkrampe (tetanus), kighoste, polio (børnelammelse) og hæmofilusbakterien, der blandt andet kan give meningitis. Vaccinen gives, når barnet er 3, 5 og 12 måneder. Der vaccineres igen med DiTeKiPol, når barnet er 5 år. PCV7-vaccinen beskytter mod pneumokokbakterien, der kan give alvorlige sygdomme som blandt andet meningitis og lungebetændelse. Vaccinen gives, når barnet er 3, 5 og 12 måneder, det vil sige på samme tidspunkter som DiTeKi- PolHib-vaccinen. MFR-vaccinen beskytter mod mæslinger, fåresyge og røde hunde. Vaccinen gives, når barnet er 15 måneder og 12 år.

19 Vaccinationer forhindrer udbredelsen af sygdommene, og på længere sigt kan det forhåbentligt blive muligt at udrydde sygdommene helt. Hvordan reagerer mit barn på vaccinationer? Huden kan blive rød og hævet der, hvor barnet er blevet stukket. Stedet kan føles ømt et par dage Dit barn kan blive sløjt med let feber, hoste, øjenirritation eller andre lette sygdomstegn. Reaktionerne varer nogle få dage og er sjældent alvorlige. Ved MFR-vaccinationen viser reaktionerne sig først efter 1-3 uger, fordi barnet får en mild form af sygdommen, når det bliver vaccineret Bivirkninger ved vaccinationer smitter ikke. Hvis dit barn forekommer sløjt, skal du pleje og behandle det som ved al anden sygdom. Alvorlige følger er langt sjældnere efter vaccinationerne end efter selve sygdommen. Alvorlige vaccinationskomplikationer skal via din egen læge anmeldes til sundhedsmyndighederne. Vaccination af dit barn 17

20 Sygdomstegn 18 Sygdomstegn Sygdom hos dit barn kan vise sig på forskellige måder. En række symptomer som feber, smerter eller udslæt er lette at genkende, mens andre tegn er mindre tydelige. Børns reaktioner på samme sygdom kan variere, og nogle forskelle er aldersbestemte. Symptomerne hos spædbørn er ofte anderledes end hos større børn. De fleste forældre udvikler hurtigt en fornemmelse for, hvornår deres barn skranter. Når du som forælder vurderer dit barns helbred, er det derfor vigtigt at huske, at ingen kender dit barn så godt som dig. Stol derfor altid på din egen vurdering af, om dit barn er sygt. Du skal altid søge læge, hvis du kommer i tvivl eller bliver bekymret for dit barns helbred. Dit barn mærker let din bekymring, og det kan medføre uro hos barnet. Hver især kan sygdomstegnene forekomme ved flere forskellige sygdomme, og kombinationen af sygdomstegn kan ofte give et fingerpeg om, hvad dit barn fejler. Du får her svar på, hvordan du skal forholde dig til de enkelte sygdomstegn, når du skal vurdere, om dit barns tilstand kræver kontakt med en læge eller er forholdsvis harmløs.

21 Diarré og opkast Diarré viser sig ved hyppige, vandige og som regel ildelugtende afføringer flere gange dagligt. Det må ikke forveksles med brystbarnets syrligt lugtende, gule, grynede afføring. Barnet får ofte krampagtige mavesmerter før afføring. Diarré og opkast er almindeligt blandt såvel småbørn (3 mdr. - 2 år) som spædbørn og er som oftest ufarligt. Hvad fejler mit barn? Den mest almindelige grund til diarré og opkast er en mave-tarm-infektion forårsaget af virus. Diarré og opkastninger kan også opstå i forbindelse med en anden infektion uden for mave-tarm-kanalen (f.eks. i luftvejene). Kun sjældent skyldes det allergi. Du skal være opmærksom på, hvor ofte barnet har diarré eller opkastninger, om der er blod i, om der er smerter, om der er feber og hvor meget barnet drikker og tisser. Væskemangel Ved diarré og/eller opkast har dit barn risiko for at komme i underskud af væske. Jo yngre barnet er, jo hurtigere kan tilstanden blive farlig for barnet. Har barnet samtidig feber og kaster op, bør du særligt holde øje med, at dit barn får nok at drikke. Diarré og opkast 19

22 Diarré og opkast 20 Tegn på væskemangel: Barnet tisser mindre eller har koncentreret, mørkegul urin Barnets læber er tørre Fontanellen (kraniets bløde område) er indsunken Øjnene synes at ligge dybere i ansigtet Maveskindet er slapt og efterlader en lille hudfold, hvis man løfter op i det, i stedet for straks at glattes ud Hvordan kan jeg hjælpe mit barn? Ved diarré og opkast skal du forebygge væskemangel ved at give barnet rigeligt at drikke. Hvis barnet ikke spiser, bør det få sukkerholdige væsker såsom saftevand, te med sukker eller gerne cola, der også indeholder mineralsalte (ryst colaen inden for at fjerne bruset). Sæt det lidt større barn på skånekost et par dage med ris, revet æble eller bananer. Vær omhyggelig med håndvask i forbindelse med bleskift eller toiletbesøg. Hvornår skal jeg kontakte en læge? Ved længerevarende opkastning, opkastning efter to på hinanden følgende måltider eller opkastning ledsaget af hovedpine, svimmelhed, feber eller mavepine bør du drøfte symptomerne med en læge. Søg læge, hvis et spædbarn eller småbørn har diarré og/eller kaster op i mere end seks timer, eller børnehavebarnet har diarré/opkastning i mere end 12 timer.

23 Sådan hjælper du barnet ved opkastning: Hjælp barnet ved at lægge en hånd på dets pande og støtte dets hoved under opkastningen Hjælp det med at skylle munden bagefter Giv det noget sukkerholdigt (en sukkerknald, et bolsje, syltetøj, frugt). Det kan bryde den onde cirkel, hvor kroppen på grund af opkastningerne kommer i mangel af sukker, der igen får barnet til at kaste op Forebyg væskemangel Diarré og opkast 21

24 Feber 22 Feber Feber er ikke nær så vejledende hos spædbørn som hos ældre børn. Det helt spæde barns temperaturcenter i hjernen er ikke fuldt udviklet, og barnet kan godt være ramt af en alvorlig infektionssygdom uden at få feber. Du skal derfor være opmærksom på barnets almentilstand. Det hyppigste sygdomstegn hos børn er feber. Feber er et tegn på, at der er noget galt, men siger ikke noget om, hvor alvorlig sygdommen er. Feber ledsages ofte af hovedpine, tørst, nedsat appetit og træthed. Feber giver øget puls og hurtigere vejrtrækning, og står det på for længe, kan dit barn blive udkørt, hvilket svækker dets modstandskraft yderligere. Du skal hele tiden holde feberens udvikling og virkning på barnet under nøje opsyn. Læg mærke til, om der støder nye symptomer til. Hvad fejler mit barn? Som led i kroppens naturlige forsvar mod sygdom stiger temperaturen og afslører, at kroppen bekæmper en infektion. Feber kan derfor være et symptom på en række sygdomme. I de fleste tilfælde er feberen harmløs i sig selv, og selv høj feber behøver ikke være et tegn på alvorlig sygdom, hvis dit barns almentilstand er god. Du skal derfor altid vurdere dit barns almentilstand.

25 Feber er ikke altid tegn på sygdom Forhøjet temperatur er dog ikke altid et sygdomstegn. Voldsom leg kan få temperaturen til at stige med op til 0,5 ºC selv hos raske børn. Væskemangel, for varm påklædning eller ophold i direkte sol kan også give midlertidige temperaturstigninger. Det gælder specielt spædbørn, der regulerer deres temperatur dårligt og let påvirkes af den ydre temperatur. Hvornår har mit barn feber? Et barns normale kropstemperatur varierer typisk mellem 36,5 ºC og 37,5 ºC. Kropstemperaturen stiger i løbet af dagen og ligger gerne 0,5 ºC højere hen mod aften, dog ikke hos spædbørn, hvor den næsten er konstant. Om natten er kropstemperaturen lavest. Et barn har feber, når temperaturen er 0,5 ºC højere end normalt. Feber 23

26 Feber 24 Hvordan kan jeg hjælpe mit barn? Sørg for, at dit barn er let påklædt og rummet køligt, for at barnet kan komme af med den ekstra varme. Ved meget høj feber bør det kun have undertøj på og sove med et tyndt bomuldslagen eller lignende Spædbarnet kan ikke selv regulere temperaturen, så det er særligt vigtigt, at det ikke er klædt for varmt på eller på anden måde udsættes for varmepåvirkning Sænk dit barns temperatur med kølige benomslag eller afvaskninger med lunkent aldrig koldt vand Giv dit barn rigeligt at drikke for at modvirke det væsketab, feberen fremkalder Hvis dit barn har tendens til feberkramper (se side 26), kan du tale med din læge om at sænke feberen med medicin som paracetamol Du skal kontakte en læge, hvis dit barn: For småbørn er det ved feber over 39 ºC. Har spædbarnet feber, skal du altid kontakte en læge Har feber med krampeanfald Har feber ledsaget af opkastning og/eller diarré, hovedpine, nakkestivhed, sløvhed eller omtågethed Har feber med hurtig eller stødvis vejrtrækning Har feber, der varer mere end tre dage, og ikke er i bedring Har tilbagevendende feber

27 Sådan måles barnets temperatur Forbered altid dit barn på, hvad der skal ske, uanset alder Mål temperaturen, når barnet har været i ro i mindst en halv time. Fysisk aktivitet påvirker temperaturen Brug et termometer til endetarmen på børn under 6 år. Det er mest præcist, men vær opmærksom på, at mange børn oplever det som ubehageligt Smør termometeret med vaseline, så det lettere glider ind Læg barnet på siden med bøjede ben og før forsigtigt termometeret ind, til metalknoppen er dækket Hold altid ved barnet og termometeret, så længe det er inde i barnet. Hvis barnet pludselig vender sig eller stritter imod, kan termometeret beskadige barnets endetarm Tag termometeret ud igen efter to minutter, eller når lydsignalet indikerer, at målingen er slut Husk at rose dit barn Feber 25

28 Feberkramper 26 Feberkramper I sjældne tilfælde kan feber udløse feberkramper, typisk hos børn mellem 1 og 3 år. Kramperne kan forekomme, når temperaturen stiger brat i begyndelsen af et sygdomsforløb. Afhængigt af det enkelte barn kan de udløses ved 38,5 ºC eller først ved 40 ºC. Hvad er symptomerne? Barnet mister bevidstheden og spænder kroppen bagover eller bliver slapt. Arme og ben bevæger sig i ryk, og barnet vender ofte det hvide ud af øjnene. Vejrtrækningen hører kortvarigt op, og barnet bliver blå om munden. Anfaldet ophører som regel få minutter efter, og barnet falder ofte i søvn. Feberkramper kan være skræmmende for forældre, men det skader ikke dit barn. Hvordan kan jeg hjælpe mit barn? Bevar roen og tal til dit barn, selv om det er bevidstløst Læg barnet i aflåst sideleje, det vil sige på siden med hovedet let bagoverbøjet, så luftvejene er frie. Støt eventuelt med en pude i ryggen Der er ikke grund til at holde dit barn fast, men støt det, så det ikke slår sig Tag tøjet af barnet, når kramperne er ovre, og lad det afkøle hurtigt med kølige omslag eller afvaskninger med lunkent aldrig koldt vand

29 Hvornår skal jeg kontakte en læge? Kontakt straks egen læge eller vagtlæge efter anfaldet, især første gang dit barn har feberkramper. Krampestillende medicinsk behandling kan være hensigtsmæssig og nødvendig. Ring 112, hvis kramperne varer længere end et par minutter. Forebyg feberkramper Cirka 4 ud af 10 kramperamte børn får mere end et feberkrampetilfælde. Risiko for gentagne feberkrampeanfald er størst, hvis: Forældre eller søskende har haft feberkramper Første anfald opstår, før barnet er 1 år Hvis dit barn har tendens til feberkramper, skal du holde ekstra godt øje med dit barn, når det har feber. Sænk feberen forebyggende som beskrevet på side 24. Tal med din læge om forebyggende behandling i form af febernedsættende medicin som paracetamol. Feberkramper 27

30 Hoste og vejrtrækningsbesvær 28 Hoste og vejrtrækningsbesvær Hoste er kroppens effektive måde at rense svælget og de nedre luftveje for slim, støvpartikler, fremmedlegemer og mad, som barnet har fået galt i halsen. Hoste kan være tør eller fugtig. Ved tør irritationshoste kommer der ikke slim op, mens fugtig hoste løsner slimen. Hoste bør ikke hindres. Hvad fejler mit barn? Hoste opstår typisk i forbindelse med infektioner som forkølelse, influenza eller lungebetændelse. Tør hoste med åndenød, hvor barnet lyder som en gøende søløve, tyder på falsk strubehoste. Tør irritationshoste med pibende udånding kan være tegn på astma. Både tør og fugtig hoste med feber og vejrtrækningsbesvær kan være symptom på astmatisk bronkitis, mens fugtig, raslende hoste med feber, mavesmerter og vejrtrækningsbesvær kan pege på lungebetændelse. Langvarig hoste over 14 dage kan skyldes astma eller kighoste. Hvornår skal jeg kontakte en læge? Søg læge, hvis barnet samtidig med hoste har feber, synkesmerter, ondt i ørene eller kaster op. Det samme gælder ved hoste, der varer længere end en uge uden tegn på bedring. Ved vejrtrækningsbesvær skal lægen altid kontaktes.

31 Smerter Børn oplever og reagerer forskelligt på smerte afhængigt af alder og erfaring. Du kan vurdere, om dit barn har ondt, ved at være opmærksom på forskellige tegn. Spædbarnet: Spædbørn kan ikke fortælle, hvor de har ondt eller i hvilken grad. Du må prøve dig frem for at finde ud af, om barnet har ondt, eller om gråden skyldes sult, tørst, en våd ble, træthed eller behov for kontakt. Hvis spædbarnet bliver ved med at græde trøstesløst, har det sandsynligvis smerter. 3 mdr. - 2 år: Småbørn har i bedste fald kun få ord at beskrive smerte med. I mange tilfælde oplever deres omgivelser dem blot som mere pylrede og vanskelige end sædvanligt. De fremtræder gerne, som om de ikke rigtig har lyst til noget, og leger ikke. 2-6 år: Børn i børnehavealderen kan fortælle, at de har ondt, men de kan sjældent lokalisere smerten præcist. De siger oftest, at de har ondt i maven, selvom smerten måske sidder et andet sted. Smerter 29

32 Smerter 30 Hvad fejler mit barn? Børn kan få ondt, når de falder og slår sig, ved vaccinationer, og de kan opleve smerter ved for eksempel frembrud af tænder. Men smerter optræder også ved mange sygdomme såsom influenza og mellemørebetændelse. Vær særligt opmærksom på, at et lille barn, der ikke vil ligge ned og vågner grædende af sin søvn, kan have ondt i ørene. Især hvis barnet også er forkølet. Hvordan kan jeg hjælpe mit barn? Det er vigtigt at behandle smerter hos børn. Hvis det er nødvendigt at give medicin, anbefales paracetamol til børn (bør kun gives til børn under 2 år i samråd med en læge). Hjælp dit barn med at håndtere smerteoplevelsen ved at lytte til det også det umælende spædbarn. Forklar, at du kan se, at det har ondt, og forstår, at det kan føle sig bange uden hverken at bagatellisere eller dramatisere dit barns oplevelse yderligere. Du kan prøve at berolige dit barn og aflede dets opmærksomhed på forskellige måder, så dets smerteoplevelse aftager i styrke. Prøv med en historie, et spil, en sang eller en film. Afledninger af denne type er særligt velegnede til børn fra de er 3-4 år.

33 Du kan også holde barnet ind til dig, gå rundt med det, vugge det eller kærtegne det for en afspændende virkning. Masser det et andet sted på kroppen end der, hvor det gør ondt, eller giv barnet et lunt bad og varme eller svalende omslag. Berøringen giver en behagelig oplevelse, som kan udkonkurrere den ubehagelige smerteoplevelse. Disse fysiske afledninger er særligt velegnede til spædbørn og småbørn. Forbered altid barnet på eventuelt ubehagelige eller smertefulde undersøgelser hos lægen. Lad være med at sætte din troværdighed på spil og medgiv på forhånd, at ingen finder det behageligt at blive stukket, men at det hurtigt er overstået. Hvornår skal jeg kontakte en læge? Søg egen læge eller vagtlæge, hvis du er usikker på årsagen til dit barns smerter. Det er vigtigt at få undersøgt, om smerterne er farlige. Ved mavesmerter, akutte eller tiltagende smerter skal du altid søge læge. Lægen kan eventuelt anbefale smertestillende medicin til at afhjælpe dit barns smerter. Smerter 31

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Smitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år

Smitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år INFORMATION OM smitsomme sygdomme Børn i alderen 0-6 år 2 Folderen her informerer om smitsomme sygdomme, primært for børn i aldersgruppen 0-6 år. Forholdsreglerne gælder for vuggestuen, dagplejen og daginstitutioner

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko.

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko. Sygdom/smitte Kære Forældre. Vi oplever alle, at vores vidunderlige børn bliver syge- især om vinteren, hvor børnene leger tæt og derfor nemt smitter hinanden. Mange børn kommer sig heldigvis hurtigt,

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2007 Vaccinationsprogrammet pr. 1. oktober 2007 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 + Pn 2 5 mdr. DiTeKiPolHib + Pn 12 mdr. DiTeKiPolHib

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2009 1 Vaccinationsprogrammet pr. 1. januar 2009 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 + Pn 2 5 mdr. DiTeKiPolHib + Pn 12 mdr. DiTeKiPolHib

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

Hvad er atopisk eksem

Hvad er atopisk eksem Hvad er atopisk eksem Atopisk eksem, også kaldet børneeksem og astmaeksem giver tør hud med kløe og rødme. Omkring hvert 3. barn udvikler atopisk eksem. Eksemet starter ofte før 2 års alderen, og de fleste

Læs mere

Læs denne pjece, hvis dit barn netop har haft feberkramper.

Læs denne pjece, hvis dit barn netop har haft feberkramper. Feberkramper 1 Feberkramper er forfattet af Finn Ursin Knudsen, overlæge, dr.med., og opdateret af Peter Uldall, professor, dr.med., Rigshospitalets børneafdeling og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

Pas på dine tænder. ved kemoterapi

Pas på dine tænder. ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Bevar din tandsundhed Forebyggelse og tandeftersyn Pleje af tandkød Huller i tænderne Slimhinder i mund og svælg Protese Tør i munden

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Efter fjernelse af en tand

Efter fjernelse af en tand N r. 3 2 Efter fjernelse af en tand Hvad kan man spise? Får man eftersmerter? Hvad gør man, hvis kinden hæver? Læs mere om, hvad du kan forvente, når du har fået en tand trukket ud Efter fjernelse af en

Læs mere

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn. Pepticate er en fødevare til særlige medicinske formål, som anvendes i samråd med læge eller

Læs mere

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Væske i mellemøret - om mellemøreproblemer hos børn Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Børne og Familieforvaltningen www.skive.dk Indledning Denne

Læs mere

Pollenkalender. De vigtigste allergifremkaldende pollen i Danmark. Birk. El Elm. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September

Pollenkalender. De vigtigste allergifremkaldende pollen i Danmark. Birk. El Elm. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Høfeber HØFEBER Høfeber er en form for allergi, der opstår, hvis du er blevet overfølsom over for for eksempel pelsdyr, træpollen, græspollen, skimmelsvampesporer eller husstøvmider. Op mod en million

Læs mere

"Smitsomme sygdomme hos børn, vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre"

Smitsomme sygdomme hos børn, vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre Top/Bund "Smitsomme sygdomme hos børn, vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre" Indhold FORORD OM SMITSOMME SYGDOMME HVAD ER EN SMITSOM SYGDOM? Bakterier Virus Svampe Parasitter Forsvar mod

Læs mere

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber.

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber. Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Panodil uden recept. For at

Læs mere

Sygdom og ulykke om bord - hvad kan fritidssejleren gøre?

Sygdom og ulykke om bord - hvad kan fritidssejleren gøre? Sygdom og ulykke om bord - hvad kan fritidssejleren gøre? Hvor alvorlig er sygdommen? Hvor alvorlig er ulykken? Hvad kan vi gøre om bord? Hvornår skal vi kontakte læge? Hvordan får vi fat i en læge? Søg

Læs mere

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2012 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2012 7. rev. udg. Sundhedsstyrelsen, 2012 Trykt ISBN: 978-87-7104-426-3 Elektronisk ISBN: 978-87-7104-425-6 Kategori:

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer Svamp SVAMPEINFEKTIONER Svamp og svampesporer findes overalt også på mennesker men det er langtfra alle typer, der giver problemer. De seneste år er der dog konstateret et stadig stigende antal svampeinfektioner

Læs mere

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation 06 STOMI INFO Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation Ved alle typer kirurgiske indgreb, får man en gennemgang af årsagen, fordele og risici. Ved en stomioperation er risikoen den samme som

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Navn: Dato: Fødselsdato: Alder: Telefonnummer: E- mail: Arbejde: Antal timer: Egen læge:

Navn: Dato: Fødselsdato: Alder: Telefonnummer: E- mail: Arbejde: Antal timer: Egen læge: Spørgeskema til individuel kostvejledning, hvor du bedes besvare spørgsmålene så godt du kan. Giv dig god tid og tilføj gerne yderligere forhold, du synes kan være relevante. (5 sider) Navn: Dato: Fødselsdato:

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet Indhold Svamp i underlivet hvad er det?...4 Faktorer der kan forårsage svampeinfektion... 6 Hvad er symptomerne?...8 Smitter svamp?... 8 Kan mænd få

Læs mere

At få mad gennem en PEG-sonde

At få mad gennem en PEG-sonde E N T E R A L E R N Æ R I N G At få mad gennem en PEG-sonde Råd og vejledning Denne brochure er tænkt som en vejledning i, hvordan man bedst muligt vedligeholder en PEG-sonde. Fresenius Kabi producerer

Læs mere

Kapitel 6. Børns sygelighed

Kapitel 6. Børns sygelighed Kapitel 6 Børns sygelighed 6. Børns sygelighed Sundhed er defineret af WHO som en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke alene fravær af sygdom og svækkelse. Men selv om sundhed er

Læs mere

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER Børnevaccinationer De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio, invasiv Hæmophilus influenzae type b (Hib)-infektion,

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2015 INDHOLD Indledning 2 Vaccinationsprogrammet 3 Hvorfor vaccinerer vi i Danmark? 4 Sygdommene 5 Difteri 5 Stivkrampe 5 Kighoste 6 Polio (børnelammelse) 6 Meningitis

Læs mere

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel Løbenummer: Spørgeskema vedr. indeklima og trivsel Virksomhed XXX måned og år Sådan udfylder du skemaet. Læs venligst dette igennem før du udfylder spørgeskemaet. De fleste af spørgsmålene besvares ved

Læs mere

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut 1 BØRNEVACCINATIONER Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio,

Læs mere

Information om dit barns vaccinationer

Information om dit barns vaccinationer Børnevaccinationsprogrammet i Grønland 2010 Information om dit barns vaccinationer Indhold Sundhedsmyndighedernes anbefaling... 3 Børnevaccinationsprogrammet... 4 Hvorfor vaccinere?... 6 Vaccinationerne

Læs mere

Version 1.2, 10/2006. Rev.1. 07/2008 INDLÆGSSEDDEL

Version 1.2, 10/2006. Rev.1. 07/2008 INDLÆGSSEDDEL Version 1.2, 10/2006 Rev.1. 07/2008 INDLÆGSSEDDEL 1 INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Zoviduo 50 mg/g og 10 mg/g creme Aciclovir og hydrokortison Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder

Læs mere

Mine priser: Den 1. konsultation med kostvejledning (1½ time)

Mine priser: Den 1. konsultation med kostvejledning (1½ time) Velkommen til Kost & Velvære Åhavevej 44 7200 Grindsted Kære.Du har en aftale dag d../. 201 Klokken.. Ved en kostvejledning vil du blive spurgt om en række ting, som er af privat karakter; det er derfor

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 Ændring i BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 med tilføjelse af vaccination mod hepatitis B og ændring af HPV-vaccinationsprogrammet 2014 Tillæg til Sundhedsstyrelsens folder om børnevaccinationsprogrammet

Læs mere

Pleje af. barnets hud

Pleje af. barnets hud Pleje af barnets hud Indhold Tør hud Bad Bleskift og røde numser Arp Av! Mine ører falder af Suttemund Tørre læber/slikke-eksem Til mor og far: Forældre skal passe på hænderne Daglig hudpleje En velplejet

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol OTC Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Indlægsseddel: Information til brugeren CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Canesten uden recept. For at

Læs mere

Rene hænder gi r raske venner

Rene hænder gi r raske venner Københavns Kommune Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Rene hænder gi r raske venner Information til forældre om at vaske hænder Smitterisikoen og dermed sygeligheden kan nedsættes betydeligt - helt

Læs mere

Værd at vide om hudpriktest

Værd at vide om hudpriktest 3 Hvad er allergi? Allergi er den hurtigst voksende folkesygdom. Omkring 20 % af befolkningen i Danmark lider af allergisk høfeber. De mest almindelige symptomer på høfeber er gener fra øjne og luftveje

Læs mere

En syg historie om en rask dreng

En syg historie om en rask dreng Asle er en bomstærk dreng, der aldrig er syg. Han tør binde en bjørn til et træ eller tæmme en elefant, hvis det skal være! Der er kun én ting, som Asle er bange for... Og det er kanyler og læger i hvide

Læs mere

Patientinformation. Vejledning i badning af nyfødte. Revideret den 10.02.2010. Århus Universitetshospital Skejby. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y

Patientinformation. Vejledning i badning af nyfødte. Revideret den 10.02.2010. Århus Universitetshospital Skejby. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y Patientinformation Vejledning i badning af nyfødte Revideret den 10.02.2010 Århus Universitetshospital Skejby Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y Det nyfødte barn kan bades 1-3 gange i ugen. Det er vigtigt,

Læs mere

Guide. Undgå kollaps i varmen DEHYDRERING HEDESLAG SOLSTIK DET SKAL DU GØRE. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. Undgå kollaps i varmen DEHYDRERING HEDESLAG SOLSTIK DET SKAL DU GØRE. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix/Iris Guide Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus DEHYDRERING HEDESLAG SOLSTIK 12 sider Undgå kollaps i varmen DET SKAL DU GØRE Undgå kollaps i varmen INDHOLD: Danskerne lider

Læs mere

Guide: Er du syg eller bare hypokonder?

Guide: Er du syg eller bare hypokonder? Guide: Er du syg eller bare hypokonder? Alt for mange danskere er overdrevent bange for at fejle noget alvorligt. Af Line Felholt, 7. november 2012 03 Er du dødssyg - igen? 04 Tjekliste - har du helbredsangst?

Læs mere

Dagplejen I REBILD KOMMUNE

Dagplejen I REBILD KOMMUNE Dagplejen I REBILD KOMMUNE Indholdsfortegnelse Velkommen... 3 Når dit barn skal starte... 3 Opfølgningsmøde... 3 Aflevering og afhentning af barnet... 4 Medbringes... 4 Mad i dagplejen... 5 Legestue samarbejde...

Læs mere

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine.

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Hovedpine HOVEDPINE Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Blandt dem, der har hovedpine, er de fleste kvinder specielt

Læs mere

N r. 2 4. Visdomstænder

N r. 2 4. Visdomstænder N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet

Læs mere

Medicin til Dyr. Dette er de mediciner der sælges fra Dyrlægeembedet i Ilulissat.

Medicin til Dyr. Dette er de mediciner der sælges fra Dyrlægeembedet i Ilulissat. Medicin til Dyr Medicin til Dyr Dette er de mediciner der sælges fra Dyrlægeembedet i Ilulissat. Almindelig medicin til hunde som sælge fra kommunen (ikke alle kommuner): Medicin som er receptpligtig Sovepiller

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Lindring og lettelse ved forkølelse

Lindring og lettelse ved forkølelse Lindring og lettelse ved forkølelse Stoppet næse? Stoppet næse hos det lille barn? Forkølelsessår? Slip af med den stoppede næse og få luft igen! Forkølelse med stoppet næse... Hvad er forkølelse?... 4

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere Idræt og Astma Information til trænere og idrætslærere Hvorfor skal børn og unge med astma træne? Astma Du møder mange, der har astma Som underviser i idræt kan du ikke undgå at møde børn med astma. 7%

Læs mere

Hovedpine - nej tak!

Hovedpine - nej tak! Hovedpine - nej tak! Gode råd om, hvorledes du forebygger og behandler hovedpine Spændingshovedpine En folkesygdom Spændingshovedpine er den mest almindelige type af hovedpine. Næsten halvdelen af den

Læs mere

Vuggestuen Kongehuset Sjælør Boulevard 153 2500 Valby. 3616 8885 * fk31@buf.kk.dk. vuggestuenkongehuset.dk

Vuggestuen Kongehuset Sjælør Boulevard 153 2500 Valby. 3616 8885 * fk31@buf.kk.dk. vuggestuenkongehuset.dk Vuggestuen Kongehuset Sjælør Boulevard 153 2500 Valby 3616 8885 * fk31@buf.kk.dk vuggestuenkongehuset.dk Sygdomspolitik for Vuggestuen Kongehuset Baggrund for denne folder I Vuggestuen Kongehuset oplever

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Emla 5 % creme Lidocain / Prilocain

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Emla 5 % creme Lidocain / Prilocain INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN 48 000 86 03 Emla 5 % creme Lidocain / Prilocain Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer Du kan få Emla uden recept. For at opnå de

Læs mere

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag.

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag. Kikkertoperation af underlivet gennem maveskindet (laparoskopi) Ved hjælp af en kikkertoperation kan man foretage forskellige indgreb, for eksempel åbning af æggeleder og fjernelse af æggeleder og æggestokke,

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende Allergivaccination Allergivaccination Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergivaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere om

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Patientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm

Patientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm Patientvejledning Koloskopi samt udrensningsvejledning Kikkertundersøgelse af tyktarm En koloskopi er en kikkertundersøgelse af endetarmen og tyktarmen med henblik på at afsløre sygelige forandringer i

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Patientvejledning Fillers Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Fillers kan give din hud ny volumen og spændstighed. Ung hud er jævn og elastisk. Den inde holder bl.a. meget hyaluronsyre,

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

ASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE

ASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE ASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE Astma - en folkesygdom Astma er en kronisk sygdom, hvor der er en betændelseslignende tilstand i lungerne. Det giver hævede slimhinder og slim i luftvejene. Astma behandles

Læs mere

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Denne information findes i 2 udgaver. Hvis du har købt en pakning med op til 20 tabletter, skal du læse den information, der starter

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren Indlægsseddel: Information til brugeren CANESTEN vaginaltabletter 100 mg, vaginaltabletter 500 mg, vaginaltabletter 500 mg + 1 % creme Aktive stof: Clotrimazol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder

Læs mere

Migræne & Hovedpineforeningen

Migræne & Hovedpineforeningen Migræne & Hovedpineforeningen - er også for børn og unge gode råd test om du har migræne øvelser mod spændingshovedpine læs om massage og motion er du teenager med hovedpine? www.hovedpineforeningen.dk

Læs mere

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere