Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup"

Transkript

1 Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup 2. forelæsning: a. Klassen som interaktionssystem b. Klasseledelse og kompleksitetsreduktion

2 Klassen som interaktionssystem

3 Klasseledelse Ifølge Francois Bégaudeau og Niklas Luhmann 3

4 Per Bak Orden Kaos Dynamisk, selvorganiseret kritikalitet 4

5 Lærere og elever er tildelt hinanden Elever og lærer er tildelt hinanden. De vælger ikke hinanden på basis af en formodet affinitet. Interaktionssystemet undervisning må derfor vinde sin egen orden, sin selvorganisation, på basis af en ufrivillighed i samværet og ud fra nogle institutionelle forskrifter. (Luhmann 2002: 133) 5

6 Lærere og elever er tildelt hinanden Elever og lærer er tildelt hinanden. De vælger ikke hinanden på basis af en formodet affinitet. Interaktionssystemet undervisning må derfor vinde sin egen orden, sin selvorganisation, på basis af en ufrivillighed i samværet og ud fra nogle institutionelle forskrifter. (Luhmann 2002: 133) Interaktionssystem Ufrivillighed Selvorganisation Institutionelle forskrifter: Kompleksitetsreduktion 6

7 Lærer og elevers gensidige iagttagelse Interaktionssystemer opretholdes i kraft af løbende gensidig iagttagelse og iagttagelse af at blive iagttaget Ressource: Forskrifter/rammer for systemopretholdelse 7

8 Klassens komplekse kommunikationer Umiddelbar kommunikation Kommunikation om kommunikationspræmisser Kommunikation om og som ikkekommunikation 8

9 Klassens meningsdimensioner Socialdimension Tidsdimension Sagdimension 9

10 Klassens meningsdimensioner Socialdimension Tidsdimension Sagdimension Socialdimension: Den asymmetriske rollefordeling 10

11 Klassens meningsdimensioner Socialdimension Tidsdimension Sagdimension Socialdimension: Den asymmetriske rollefordeling Tidsdimension: Start, slut, temaer og episoder 11

12 Klassens meningsdimensioner Socialdimension Tidsdimension Sagdimension Socialdimension: Den asymmetriske rollefordeling Tidsdimension: Start, slut, temaer og episoder Sagdimension: Klassens sociale og fysiske rum 12

13 Klasseledelse: Opportunisme og system Uanset hvor omhyggelig og systematisk forberedelsen end måtte være, er undervisning en opportunistisk proces, og jo mere man indretter sig på lejligheden, des bedre er det. (Luhmann 2002: 129) 13

14 Klasseledelse: Opportunisme og system Uanset hvor omhyggelig og systematisk forberedelsen end måtte være, er undervisning en opportunistisk proces, og jo mere man indretter sig på lejligheden, des bedre er det. (Luhmann 2002: 129) Den måde, man én gang er slået ind på, virker selvforklarende og er svær at korrigere. 14

15 Klasseledelse: Opportunisme og system Uanset hvor omhyggelig og systematisk forberedelsen end måtte være, er undervisning en opportunistisk proces, og jo mere man indretter sig på lejligheden, des bedre er det. (Luhmann 2002: 129) Den måde, man én gang er slået ind på, virker selvforklarende og er svær at korrigere. At opretholde kompleksitet forudsætter kompleksitetsreduktion 15

16 Klasseledelse: Opportunisme og system Uanset hvor omhyggelig og systematisk forberedelsen end måtte være, er undervisning en opportunistisk proces, og jo mere man indretter sig på lejligheden, des bedre er det. (Luhmann 2002: 129) Den måde, man én gang er slået ind på, virker selvforklarende og er svær at korrigere. At opretholde kompleksitet forudsætter kompleksitetsreduktion Ergo: Rolledifferentiering, temakontinuitet, episodeskandering, læseplaner og lærebøger, eksternt formaliserede eleviagttagelser, fagligt overskud 16

17 Klasseledelse: Opportunisme og system Uanset hvor omhyggelig og systematisk forberedelsen end måtte være, er undervisning en opportunistisk proces, og jo mere man indretter sig på lejligheden, des bedre er det. (Luhmann 2002: 129) Den måde, man én gang er slået ind på, virker selvforklarende og er svær at korrigere. At opretholde kompleksitet forudsætter kompleksitetsreduktion Ergo: Rolledifferentiering, temakontinuitet, episodeskandering, læreplaner og lærebøger, eksternt formaliserede eleviagttagelser, fagligt overskud Virtuos bliver man først, når man har teknikken i orden 17

18 Klassen som samfundsspejl Demokrati og medborgerskab som social kompetence i klassefællesskabet 18

19 19 Hvad ved vi?

20 Hvad gør gode skoler gode? En klar og tydelig ledelse på forvaltningsniveau En klar og tydelig ledelse på skoleniveau En afdelingsopdelt skole med selvstyrende teams Dygtige lærere: Fagdidaktik, klasseledelse, sociale relationer AKF

21 Hvad ved vi? Klasseledelse Adfærdsledelse Pædagogisk metode Kognitiv faglig viden (Sven Erik Nordenbo, Clearinghouse) 21

22 Klasseledelse Detaljeret planlægning Klare undervisningsmål Elevcentreret lærerpraksis Elevaktivering og elevmotivering Progression i læreplan og undervisningsprogression (tema/episoder) Synlig klasseledelse (asymmetri) 22

23 Adfærdsledelse Psykologisk bånd til den enkelte elev Regelledelse (klare, begrænsede og konsekvente regler) Læreren som autoritet Klassisk Personlig Professionel 23

24 Pædagogisk metode Lærere, der behersker og anvender flere metoder, bidrager til øget læring Lærere, der tilskynder eleverne til metakognition, bidrager til øget læring Undervisning med alternative faglige tilgange og forklaringer bidrager til øget læring Undervisning der metodisk kobler til elevforudsætninger og interesser, bidrager til øget læring Helklasseundervisning fremmer elevlæring bedre end gruppe- og projektarbejde (matematik) Mens hverken anvendelse af projektarbejde eller gruppearbejde på påvises at bidrage til øget elevlæring (i matematik), medfører undervisning baseret på en lærebog højere testresultater 24

25 Kognitiv faglig viden Faglig dygtighed bidrager til øget læring Dekontekstualiseret elevsamtale Kognitivt mere udfordrende Tilskynder til mere abstrakt tænkning Anvender mere varieret undervisningsmateriale 25

26 Den gode lærer Fagdidaktik Sociale relationer Klasseledelse (Clearinghouse 2009) 26

27 Klasseledelse og kompleksitetsreduktion

28 CL i et Luhmann-perspektiv

29 CL i et Luhmann-perspektiv Eleven som omverden CL: Kobling af fag og elevforudsætninger Det asymmetriske forhold ml lærer og elever CL: Klasseledelsesteknologi Klassen som interaktionssystem CL: Proceduralt defineret fællesskab Zwischen Anfang und Ende CL: Tidsforløb med kontinuitet og variation Strukturel kobling mellem individ og socialsystem CL: Forventningsskabelse Kompleksitetsoverskud, -reduktion og hyperkompleksitet CL: Regelsystem og refleksionsværktøj

30 CL i et Luhmann-perspektiv Eleven som omverden CL: Kobling af fag og elevforudsætninger Det asymmetriske forhold ml lærer og elever CL: Klasseledelsesteknologi Klassen som interaktionssystem CL: Proceduralt defineret fællesskab Zwischen Anfang und Ende CL: Tidsforløb med kontinuitet og variation Strukturel kobling mellem individ og socialsystem CL: Forventningsskabelse Kompleksitetsoverskud, -reduktion og hyperkompleksitet CL: Regelsystem og refleksionsværktøj

31 CL i et Luhmann-perspektiv Eleven som omverden CL: Kobling af fag og elevforudsætninger Det asymmetriske forhold ml lærer og elever CL: Klasseledelsesteknologi Klassen som interaktionssystem CL: Proceduralt defineret fællesskab Zwischen Anfang und Ende CL: Tidsforløb med kontinuitet og variation Strukturel kobling mellem individ og socialsystem CL: Forventningsskabelse Kompleksitetsoverskud, -reduktion og hyperkompleksitet CL: Regelsystem og refleksionsværktøj

32 CL i et Luhmann-perspektiv Eleven som omverden CL: Kobling af fag og elevforudsætninger Det asymmetriske forhold ml lærer og elever CL: Klasseledelsesteknologi Klassen som interaktionssystem CL: Proceduralt defineret fællesskab Zwischen Anfang und Ende CL: Tidsforløb med kontinuitet og variation Strukturel kobling mellem individ og socialsystem CL: Forventningsskabelse Kompleksitetsoverskud, -reduktion og hyperkompleksitet CL: Regelsystem og refleksionsværktøj

33 CL i et Luhmann-perspektiv Eleven som omverden CL: Kobling af fag og elevforudsætninger Det asymmetriske forhold ml lærer og elever CL: Klasseledelsesteknologi Klassen som interaktionssystem CL: Proceduralt defineret fællesskab Zwischen Anfang und Ende CL: Tidsforløb med kontinuitet og variation Strukturel kobling mellem individ og socialsystem CL: Forventningsskabelse Kompleksitetsoverskud, -reduktion og hyperkompleksitet CL: Regelsystem og refleksionsværktøj

34 CL i et Luhmann-perspektiv Eleven som omverden CL: Kobling af fag og elevforudsætninger Det asymmetriske forhold ml lærer og elever CL: Klasseledelsesteknologi Klassen som interaktionssystem CL: Proceduralt defineret fællesskab Zwischen Anfang und Ende CL: Tidsforløb med kontinuitet og variation Strukturel kobling mellem individ og socialsystem CL: Forventningsskabelse Kompleksitetsoverskud, -reduktion og hyperkompleksitet CL: Regelsystem og refleksionsværktøj

35 CL Ikke en holdning Ikke en teori Men et repertoire af metoder, planer og teknologier til klasseledelse

36 Kausalitet og frihed: Et dilemma

37 Kausalitet og frihed: Et dilemma Ingen underviser/opdrager kan komme af sted uden den antagelse, at han skulle have muligheder for at forandre den, som han underviser. At give afkald på kausalitet ville være ensbetydende med at give afkald på rollen som underviser. På den anden side vil underviseren aldrig have den forestilling, at det menneske, som han underviser, er hans værk. Undervisning frembringer ikke sin genstand, den forudsætter den langt snarere som selvfrembringende væsen. Underviseren vil undervise/opdrage et frit væsen til dets frihed. (Luhmann og Schorr 1982: 7)

38 Kausalitet og frihed: Et dilemma Ingen underviser/opdrager kan komme af sted uden den antagelse, at han skulle have muligheder for at forandre den, som han underviser. At give afkald på kausalitet ville være ensbetydende med at give afkald på rollen som underviser. På den anden side vil underviseren aldrig have den forestilling, at det menneske, som han underviser, er hans værk. Undervisning frembringer ikke sin genstand, den forudsætter den langt snarere som selvfrembringende væsen. Underviseren vil undervise/opdrage et frit væsen til dets frihed. (Luhmann og Schorr 1982: 7) Muligheden af at forene empirisk kausalitet og frihed er ifølge transcendentalfilosofiens retningslinjer en forbudt problemstilling (Luhmann og Schorr 1982: 7)

39 Kausalitet og frihed: Et dilemma Ingen underviser/opdrager kan komme af sted uden den antagelse, at han skulle have muligheder for at forandre den, som han underviser. At give afkald på kausalitet ville være ensbetydende med at give afkald på rollen som underviser. På den anden side vil underviseren aldrig have den forestilling, at det menneske, som han underviser, er hans værk. Undervisning frembringer ikke sin genstand, den forudsætter den langt snarere som selvfrembringende væsen. Underviseren vil undervise/opdrage et frit væsen til dets frihed. (Luhmann og Schorr 1982: 7) Muligheden af at forene empirisk kausalitet og frihed er ifølge transcendentalfilosofiens retningslinjer en forbudt problemstilling (Luhmann og Schorr 1982: 7) Det er forbudt at inddrage kausale begreber i den pædagogiske tænkning

40 Kausalitet og frihed: Et dilemma Ingen underviser/opdrager kan komme af sted uden den antagelse, at han skulle have muligheder for at forandre den, som han underviser. At give afkald på kausalitet ville være ensbetydende med at give afkald på rollen som underviser. På den anden side vil underviseren aldrig have den forestilling, at det menneske, som han underviser, er hans værk. Undervisning frembringer ikke sin genstand, den forudsætter den langt snarere som selvfrembringende væsen. Underviseren vil undervise/opdrage et frit væsen til dets frihed. (Luhmann og Schorr 1982: 7) Muligheden af at forene empirisk kausalitet og frihed er ifølge transcendentalfilosofiens retningslinjer en forbudt problemstilling (Luhmann og Schorr 1982: 7) Det er forbudt at inddrage kausale begreber i den pædagogiske tænkning Den pædagogiske tænknings basisopgave er at arbejde med sammenhængen og samspillet mellem teknologi og frihed

41 Kausalitet og frihed: Et dilemma Ingen underviser/opdrager kan komme af sted uden den antagelse, at han skulle have muligheder for at forandre den, som han underviser. At give afkald på kausalitet ville være ensbetydende med at give afkald på rollen som underviser. På den anden side vil underviseren aldrig have den forestilling, at det menneske, som han underviser, er hans værk. Undervisning frembringer ikke sin genstand, den forudsætter den langt snarere som selvfrembringende væsen. Underviseren vil undervise/opdrage et frit væsen til dets frihed. (Luhmann og Schorr 1982: 7) Muligheden af at forene empirisk kausalitet og frihed er ifølge transcendentalfilosofiens retningslinjer en forbudt problemstilling (Luhmann og Schorr 1982: 7) Det er forbudt at inddrage kausale begreber i den pædagogiske tænkning Den pædagogiske tænknings basisopgave er at arbejde med sammenhængen og samspillet mellem teknologi og frihed Hen imod en didaktisk relevant pædagogisk tænkning

Forskning i klasserumsledelse

Forskning i klasserumsledelse Forskning i klasserumsledelse Sven Erik Nordenbo Når læreren fremstår som en klar og eksplicit leder, øges elevlæringen. Dette gælder både i matematik, modersmål og andre fag. Ifølge studierne er dette

Læs mere

OM UNDERVISNING - UNDERVISNINGSBEGREBET I SYSTEMTEORETISK OPTIK

OM UNDERVISNING - UNDERVISNINGSBEGREBET I SYSTEMTEORETISK OPTIK OM UNDERVISNING - UNDERVISNINGSBEGREBET I SYSTEMTEORETISK OPTIK UDDANNELSE OG INTENDERET FORANDRING Når der tales om uddannelse, tænker man først på en intentionel aktivitet, som bestræber sig på at udvikle

Læs mere

læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen En udfordring for skolen. Undersøgelser viser, at hver tredje lærers formål med timen er at overleve. Relationer i skolen Lærere der formår at indgå i relationer med elever på en ligeværdig, venlig og

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole Et systematisk review udført for Kunnskapsdepartementet

Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole Et systematisk review udført for Kunnskapsdepartementet Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole Et systematisk review udført for Kunnskapsdepartementet Specialseminar for Kunnskapsdepartementet Sven Erik Nordenbo Professor og leder af Dansk Clearinghouse

Læs mere

vision og pædagogisk grundlag for

vision og pædagogisk grundlag for vision og pædagogisk grundlag for Indledning... 2 Vision... 2 Værdier... 3 Overordnede værdier... 4 Folkeskolens formålsparagraf... 4 Århus Byråds vedtagne værdier for vores arbejde:... 5 Uddrag fra DLF

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag BRUUNBIZ idérig kommunikation 2016 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag sosusilkeborg.dk Billedunivers i Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag er skabt af fotograf Lisbeth Barfoed Skolens pædagogiske

Læs mere

18-01-2012 OM EN RÆKKE ORD SALAMANCA-ERKLÆRINGEN 1994 BASALE FORUDSÆTNINGER

18-01-2012 OM EN RÆKKE ORD SALAMANCA-ERKLÆRINGEN 1994 BASALE FORUDSÆTNINGER OM EN RÆKKE ORD Rummelighed opfattes som et statistisk begreb. Det er kvantitativt funderet. Inklusion modsat segretion - er kvalitativt funderet. Det er oplevelsen og effekten at eleven kan beskrives

Læs mere

Pædagogers faglige fokus på vej mod en social didaktik. Ditte Tofteng, Docent UCC

Pædagogers faglige fokus på vej mod en social didaktik. Ditte Tofteng, Docent UCC Pædagogers faglige fokus på vej mod en social didaktik Ditte Tofteng, Docent UCC oversigt Hvorfor har skolen brug for pædagogerne? Præsentation fra forskningsprojektet samarbejde på tværs om inklusion

Læs mere

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Silkeborg den 10.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Vejledende uddannelsestid: 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål

Læs mere

Et 3- årigt forskningsudviklingsprojekt (2010-2012)

Et 3- årigt forskningsudviklingsprojekt (2010-2012) 1 B MOSUL MOdel for Socialretlig Udvikling og Læring FORSA-årsmøde den 3.-4. oktober 2013 Et 3- årigt forskningsudviklingsprojekt (2010-2012) 2 B Hvordan kan man understøtte det (gode) sociale forvaltningsarbejde

Læs mere

Organisationsteori Forelæsning 6: Det åbne perspektiv v/ Knud Erik Jørgensen

Organisationsteori Forelæsning 6: Det åbne perspektiv v/ Knud Erik Jørgensen Organisationsteori Forelæsning 6: Det åbne perspektiv v/ Knud Erik Jørgensen Næste gang: Forelæsning 7: Elementer i det åbne perspektiv og perspekrivet socialpsyko-logisk set Læs side 114-127 i Mejlby

Læs mere

DISCIPLIN. gennem læring og bedre adfærd. Af Kim Egeskov, pædagogisk leder

DISCIPLIN. gennem læring og bedre adfærd. Af Kim Egeskov, pædagogisk leder DISCIPLIN gennem læring og bedre adfærd Af Kim Egeskov, pædagogisk leder 52 Tovshøjskolens kontekst er, at skolen er en heldagsskole, som ligger i Gellerup/Tovshøjområdet i Aarhus. Tovshøjskolen ligger

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Nye fælles mål. Temamøde om folkeskolereformen. IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen

Nye fælles mål. Temamøde om folkeskolereformen. IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen Nye fælles mål Temamøde om folkeskolereformen IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen Læreruddannelse Kompetencer Efteruddannelse Kompetencer Læreplan Mål, vejledning, materialer etc.

Læs mere

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen rev. d. 10.2.2016 Pædagogisk Råd Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen på UC Diakonissestiftelsen udvikler sig kontinuerligt

Læs mere

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2

UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2 UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2 Kl. 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer Kl. 10.15-10.30 Pause Kl. 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen Kl.11.45-12.15 Frokost Kl.12.15-13.30

Læs mere

Evaluering af undervisningen i Matematik

Evaluering af undervisningen i Matematik Evaluering af undervisningen i Matematik Plan og mål 1. Har du haft indflydelse på planlægningen af undervisningen? I høj grad 3 1,8% I nogen grad 44 25,7% I mindre grad 84 49,1% Slet ikke 32 18,7% Ved

Læs mere

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse?

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? UddannelsesBenchmark ESB-Netværkett d. 28. august 2013 Side 1 Stikord: 1. Egne erfaringer med pædagogisk ledelse efter OK13 2. Pædagogisk ledelse

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING 22-05-2014 Karen Wistoft maj 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring,

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Teori-praksis i pædagogikum

Teori-praksis i pædagogikum Teori-praksis i pædagogikum Orienteringsmøder om pædagogikum efteråret 2013 Erik Damberg IKV/SDU Efterår Forår Ikke på skolen AP1 W1 W2 W3 W4 W5 W6 AP2 (aug..(3)) (Sept.(1)) (okt.(1)) (nov.(1)) (dec.(1))

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Dannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening 02.10.2014

Dannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening 02.10.2014 Dannelse og kompetencer to sider af samme sag Århus Skolelederforening 02.10.2014 Dannelse Søge at gribe så meget som muligt af verdenen og forbinde det så tæt som muligt med sig selv (Humbolt om dannelse

Læs mere

LP-MODELLEN LÆRINGSMILJØ OG PÆDAGOGISK ANALYSE

LP-MODELLEN LÆRINGSMILJØ OG PÆDAGOGISK ANALYSE LÆRINGSMILJØ OG PÆDAGOGISK ANALYSE LP-MODELLEN Pædagogiske forelæsninger torsdag d. 3. september 2009 kl 13-16 og 18-21, Roskilde-Hallerne, Møllehusvej 15 3 Implementeringen af LP-modellen på alle skoler

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014

Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014 Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014 Nationale mål, resultatmål og Fælles Mål Tre nationale mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Ny Nordisk/Langelandsk skole? Opstartsseminar 3. sept. 2012

Ny Nordisk/Langelandsk skole? Opstartsseminar 3. sept. 2012 Ny Nordisk/Langelandsk skole? Opstartsseminar 3. sept. 2012 1 Indholdsmæssige udfordringer Bedre resultater (95% målsætning mv.) Styrket effektivitet Stærkere fokus på den enkeltes resultater Inkludere

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling Den inkluderende pædagogik - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens alsidige udvikling Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88 Den ekskluderende skole Eksklusion: At man fratager nogen deres

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen

Læs mere

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter. Sammenligning med JJJ/IU/LY/SB og med JEV oplæg 6/11-12= med gult er steder med ubetydelig eller ingen rettelser. Med rødt er vores formuleringer med sort er den tilrettede version.: Kompetencemål i musik

Læs mere

Undervisning: Udøvelse af professionel

Undervisning: Udøvelse af professionel Data- og forskningsinformeret skoleudvikling Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet, VIA d. 9. november 2015 Undervisning: Udøvelse af professionel dømmekraft 2 Læringsledelse 1 Undervisning Spørg en

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

DEDIKERET UNDERVISNING GIVER LYST TIL AT LÆRE!

DEDIKERET UNDERVISNING GIVER LYST TIL AT LÆRE! DEDIKERET UNDERVISNING GIVER LYST TIL AT LÆRE! Karen Wistoft Professor v. Institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor v. Institut for Uddannelse og Pædagogisk (DPU), AU Hvorfor en forskningsbaseret

Læs mere

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Redskab B 6. Pædagogisk analyse (Efter ide fra LP-model og Lærerkompetencer fra Dansk Clearinghouse)

Redskab B 6. Pædagogisk analyse (Efter ide fra LP-model og Lærerkompetencer fra Dansk Clearinghouse) Redskab B 6 Pædagogisk analyse (Efter ide fra LP-model og Lærerkompetencer fra Dansk Clearinghouse) Faglig kompetence o Faglig kompetent o Detaljeret planlægning o Klare undervisningsmål Er der fremmende

Læs mere

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode 1 Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 2 Læringsstile/metode Læringsstile/metode er udtryk for: en præference i måden man tilegner sig ny viden på måden hvorpå man bearbejder ny læring noget

Læs mere

LP-modellen år 4-5. Lars Qvortrup LSP 20/4 2012

LP-modellen år 4-5. Lars Qvortrup LSP 20/4 2012 LP-modellen år 4-5 Lars Qvortrup LSP 20/4 2012 Udviklingstendenser for skole/undervisning Udviklingstendenser for skole/undervisning Traditions-baseret skoleudvikling Udviklingstendenser for skole/undervisning

Læs mere

BMSF-kurser foråret 2015

BMSF-kurser foråret 2015 BMSF-kurser foråret 2015 Videnscentret Børn med særlige forudsætninger udbyder 5 eftermiddagskurser i marts og april. Kurserne har særligt fokus på de dygtige elever. Men som det fremgår af kursusindholdet,

Læs mere

SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET

SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET Børnehaveklasseforeningens årsmøde: SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET v. Jytte Friis, pædagogisk konsulent 19.03.2015 jytte@friisinnovation.com friisinnovation.com Præsentation 2 Jytte Friis Brænder

Læs mere

Undervisningsdifferentiering og læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com

Undervisningsdifferentiering og læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Undervisningsdifferentiering og læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Undervisningsdifferentiering - et princip Fælles undervisning med grundlæggende fælles læringsmål En obligatorisk bestræbelse:

Læs mere

Reformen. Forenklede Fælles Mål

Reformen. Forenklede Fælles Mål Reformen Forenklede Fælles Mål Læringskonsulenter klar med bistand 17-03-2014 Side 2 Forenklede Fælles Mål hvad ligger der i de nye mål? 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Hvorfor? Målene bruges generelt ikke

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Mod en evidensinformeret praksis

Mod en evidensinformeret praksis Mod en evidensinformeret praksis Camilla B. Dyssegaard Lektor, Leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Hvad er viden? Den klassiske forestilling om viden Aristoteles To grundformer for viden:

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Evalueringsskema Strategisk HRM, MPG-uddannelsen, E11

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Evalueringsskema Strategisk HRM, MPG-uddannelsen, E11 Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema Strategisk HRM, MPG-uddannelsen, E11 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Følgende

Læs mere

Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere

Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2016 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her TILMELDING Bekræftelse på tilmeldingen sendes til kursusdeltageren

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/ Læringscentret lige nu Læreruddannelsen Zahle, 18/11 2014 Det pædagogiske læringscenters rolle i virkeliggørelsen af reformen Det pædagogiske læringscenter og reformen I skal være med til at understøtte

Læs mere

Undervisningsvejledere hjælper nyuddannede og understøtter skolens udvikling

Undervisningsvejledere hjælper nyuddannede og understøtter skolens udvikling Undervisningsvejledere hjælper nyuddannede og understøtter skolens udvikling Af Claus Detlef, skolekonsulent 6 Undervisning kan beskrives som en lang kæde af valg. Der er næppe mange erhverv, der omfatter

Læs mere

SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE

SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE HAR VI EN SAMARBEJDENDE FOLKESKOLE? DPU S SKOLEKONFERENCE 2015 HAKN@DPU.DK AFSÆT To aktuelle forskningsprojekter: 1. Projekt om inklusion og forældresamarbejde som det udspiller

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

PÆDAGOGIK OG UNIVERSITETSDIDAKTIK

PÆDAGOGIK OG UNIVERSITETSDIDAKTIK PÆDAGOGIK OG UNIVERSITETSDIDAKTIK Adjunktpædagogikum Modul 1 21.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring, Ilisimatusarfik 2 Pædagogik Pædagogik kan beskrives som en særlig

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Levendegørelse af. Pædagogisk grundlag for Selandia. i form af Den Gode Erhvervsskole

Levendegørelse af. Pædagogisk grundlag for Selandia. i form af Den Gode Erhvervsskole Levendegørelse af Pædagogisk grundlag for Selandia i form af Den Gode Erhvervsskole FKHA 02122014 FORKLARING - Dette materiale er udarbejdet af uddannelseslederne d. 1.12.2014 og er tænkt som et bidrag

Læs mere

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014 Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor

Læs mere

Helle Bjerresgaard og Else Bølling Kongsted ELEVER LÆRER SAMMEN. gruppearbejde som undervisningsform

Helle Bjerresgaard og Else Bølling Kongsted ELEVER LÆRER SAMMEN. gruppearbejde som undervisningsform Helle Bjerresgaard og Else Bølling Kongsted ELEVER LÆRER SAMMEN gruppearbejde som undervisningsform 1 Helle Bjerresgaard og Else Bølling Kongsted Elever lærer sammen gruppearbejde som undervisningsform

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære

Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Hvad er didaktik? Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Det skal være vores didaktiks første og sidste mål: At opspore og udfinde den undervisningsmåde, hvorved lærerne kan undervise mindre,

Læs mere

Praktik. Generelt om din praktik

Praktik. Generelt om din praktik Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes

Læs mere

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre?

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 1 2 Læringsstile/metode Læringsstile/metode er udtryk for: en præference i måden man tilegner sig ny viden på måden hvorpå man bearbejder ny læring noget

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

Ledelse af læringsmiljøer

Ledelse af læringsmiljøer Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO RILA@ucc.dk 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration RAB@ucc.dk 41898173 1 Mål Når vi slutter har vi: Identificeret

Læs mere

Koblingen mellem teori og praksis

Koblingen mellem teori og praksis Koblingen mellem teori og praksis PIL-konferencen 2014 Trondheim 27.-28. november Jens Rasmussen Praktikskole Uddannelsessted Uddannelsessted 1. Kobling mellem teori og praksis 2. Kobling mellem undervisning

Læs mere

Cooperative Learning. Viborg 8. nov.2012. Helle Vilain Læreruddannelsen i Aarhus Helle Vilain. VIAUC

Cooperative Learning. Viborg 8. nov.2012. Helle Vilain Læreruddannelsen i Aarhus Helle Vilain. VIAUC Cooperative Learning Viborg 8. nov.2012 Helle Vilain Læreruddannelsen i Aarhus Oplæggets ramme CL -Hvad? CL- Hvorfor? CL- Hvordan? Cooperative Learning CL er udråbt til at være Guds gave til lærere. Men

Læs mere

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet Statsministeriet Statsminister Hr. Anders Fogh Rasmussen Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Regeringens kvalitetsreform Kære Anders Fogh Rasmussen. Vedlagt fremsendes FOA Fag og Arbejdes oplæg/bemærkninger

Læs mere

Læsepolitiske retningslinjer SKU

Læsepolitiske retningslinjer SKU Læsepolitiske retningslinjer SKU 15.12.15 Ændringer # Målstyret undervisning og løbende evaluering med fokus på progression # Fælles ansvar om elevernes læseudvikling # indførelse af sproglig udvikling

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2

Læs mere

Fagdidaktisk kursus. Fagdidaktisk kursus i biologi Uge 40, 2012

Fagdidaktisk kursus. Fagdidaktisk kursus i biologi Uge 40, 2012 Fagdidaktisk kursus Fagdidaktisk kursus i biologi Uge 40, 2012 Hvem er vi? Ingrid Sigvardsen Bleeg Rasmus Gjedsted Tore Rubak Kresten Cæsar Torp Fagdidaktik i biologi Læs studieordningen Hurtigskrivning:

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Undervisningsdifferentiering

Undervisningsdifferentiering Undervisningsdifferentiering Forskellige pædagogiske og didaktiske positioner En analysemodel Niels Grønbæk Nielsen Oplæg Odense Kommune d, 20. januar 2010 Pædagogikkens historie 1 Frem mod enhedsskolen

Læs mere

Jeg er meget optaget af, at vi kan ændre på børns grundforudsætninger for læring, og at vi gennem en målrettet og forholdsvis lille indsats kan gøre

Jeg er meget optaget af, at vi kan ændre på børns grundforudsætninger for læring, og at vi gennem en målrettet og forholdsvis lille indsats kan gøre 1 Jeg er meget optaget af, at vi kan ændre på børns grundforudsætninger for læring, og at vi gennem en målrettet og forholdsvis lille indsats kan gøre skolelivet lettere for en stor gruppe børn. Anette.soendergaard1@skolekom.dk

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Pædagogisk kontinuitet

Pædagogisk kontinuitet Pædagogisk kontinuitet Helhed og sammenhæng i børnenes hverdag Præsenteret af Områdeleder Tina Hjortshøj og Pædagogerne Dorthe Hansen og Jeanette Nielsen Februar 2015 Rammen for samarbejdet mellem Dagtilbud

Læs mere

Co-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017

Co-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017 Co-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017 Rammen Opgaver Teoretiske greb Overvejelser og perspektiver Lærer-perspektivet Vejleder og co-teacher-rollen Rammen Fuld tid

Læs mere

BroAshehoug. Lene Skovbo Heckmann www.leneheckmann.dk

BroAshehoug. Lene Skovbo Heckmann www.leneheckmann.dk BroAshehoug Lene Skovbo Heckmann www.leneheckmann.dk Onsdag den 03.02.10 kl. 9.00-15.00 Velkomst og intro til kurset Klasseledelse i teori Klasseledelse i praksis Ledelse af læringsmiljøer Konkrete værktøjer

Læs mere

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet

Læs mere

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky LÆRING I KLINISK PRAKSIS Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky SYSTEMTEORI Som afsæt til at tænke læring i klinisk praksis

Læs mere

PORTFOLIO TEORETISKE OVERVEJELSER

PORTFOLIO TEORETISKE OVERVEJELSER PORTFOLIO TEORETISKE OVERVEJELSER 2 VÆSENTLIGE SPØRGSMÅL Hvad er den etymologiske forklaring på begrebet? Hvilken videnskabsteori knytter sig til begrebet? EN DEFINITION AF PORTFOLIO En systematisk samling

Læs mere