Referat Sundheds- og Forebyggelsesudvalget's møde Torsdag den Kl. 16:00 Svinget 14, Gæstekantinen

Transkript

1 Referat Sundheds- og Forebyggelsesudvalget's møde Torsdag den Kl. 16:00 Svinget 14, Gæstekantinen Deltagere: Masoum Moradi, Ulrik Sand Larsen, Bo Hansen, Gert Rasmussen, Ulla Larsen Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. SFU - Budgetopfølgning pr. marts SFU temaer til budget Budgettema om forstærket ungeindsats Projekt alkoholforebyggelse i kommunerne Borgermøde om sundhed på udsatteområdet Orientering om ansøgning til cykelpuljen Etablering af pulje til at gøre flere hjertestartere døgntilgængelige Mens Health Week - uge Til efterretning...49

2 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den SFU - Budgetopfølgning pr. marts /2579 Beslutningstema: Budgetopfølgning pr. marts 2012 Sagsfremstilling: Budgetopfølgning pr. 31. marts 2012 for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget forelægges. Indstilling: Administrationen indstiller, at Budgetopfølgningen tages til efterretning. Bilag: Åben - SFU budgetopfølgning pr. marts 2012 Beslutning i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den : Taget til efterretning. 2. SFU temaer til budget /6693 Beslutningstema: Fortsat drøftelse af temaer til budget Sagsfremstilling: Med udgangspunkt i udvalgets tidligere drøftelse af temaer for budget og økonomiudvalgets beslutning den 20. marts om, at udvalgene selv prioriterer hvilke temaer, de ønsker at arbejde med - er følgende temaer beskrevet i vedlagte bilag til fortsat drøftelse: Forebyggende indsats på det aktivitetsbestemte medfinansieringsområde (fælles med SU) Forstærket ungeindsats (fælles med SU, BU og AU) Se andet punkt på dagsordnen. 38

3 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den Rehabiliteringsindsats og sundhed I: Opsøgende tandpleje til særligt udsatte borgere (fælles med SU) Rehabiliteringsindsats og sundhed på udsatteområdet II (fælles med SU) Se andet punkt på dagsordnen: borgermøde om sundhed på udsatteområdet Det vedlagte materiale er første udkast og under fortsat udarbejdelse frem til juni måned. Økonomiske konsekvenser: Eventuelle økonomiske konsekvenser skal være afklaret primo juni, således at materialet kan indgå i budgetmappen, og blive gennemgået på budgetseminaret for Byrådet den 28. august Udgangspunktet er, at finansieringen sker inden for rammerne af basisbudgettet dvs. at såfremt et område skal tilføres ekstra ressourcer for at realisere et givent mål, skal det ske inden for udvalgets ramme. Temaer, som har et særligt politisk fokus, om som ikke umiddelbart kan finansieres indenfor de nuværende rammer, forlægges økonomiudvalget med henblik på, at restfinansiering kan ske via råderum/bufferpulje. Temaer, som primært kan betegnes som et anlægsprojekt, prioriteres sammen med øvrige anlægsforslag, og finansieres inden for den nuværende anlægsramme eller via alternativ finansiering. Indstilling: Administrationen anbefaler, - at udvalget drøfter temaer for budget Bilag: Åben - Aktivitetsbestemt medfinansiering Åben - Opsøgende tandpleje til socialt udsatte borgere Beslutning i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den : Drøftet. 3. Budgettema om forstærket ungeindsats 39

4 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den /5777 Beslutningstema: Godkendelse af proces for arbejdet med ungetemaet frem til budgetvedtagelsen, herunder beslutning om temamøde som led i revision af Beskæftigelsesplanen og afholdelse af fællesmøde om ungeindsatsen mellem Arbejdsmarkedsudvalget og Udvalget for Børn og Unge. Sagsfremstilling: I Svendborg er der som i resten af landets kommuner tiltagende udfordringer på ungeområdet, herunder: De unge bliver i højere grad ramt af arbejdsløshed sammenlignet med resten af befolkningen Den demografiske udvikling betyder, at der i løbet af få år bliver efterspørgsel på uddannet arbejdskraft Unge bliver i stigende grad pacificeret af psykiske problemstillinger, der begrænser deres muligheder for uddannelse og beskæftigelse Det er på baggrund heraf besluttet at gøre ungeindsatsen til et tema i budgetlægningen for 2013 med henblik på at videreføre og intensivere og supplere allerede igangsatte tiltag. I budget 2012 blev der besluttet at øge indsatsen i forhold til udsatte unge med misbrugsproblemer eller risiko for misbrugsproblemer. I beskæftigelsesplanen for 2012 indgår ungeindsatsen også som et centralt indsatsområdet og målet er, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses til personer i december 2012, svarende til et fald på 10 procent i forhold til december Dette skal ske gennem øget uddannelse, herunder fastholdelse af unge i påbegyndt uddannelse, og øget indsats for at give unge fodfæste på arbejdsmarkedet. Jobcentret har i januar 2012 afholdt en temadag, hvor aktører på ungeområdet var samlet. På temadagen blev der blev identificeret en række områder og indsatser, hvor der med fordel kan iværksættes tiltag for at forbedre den samlede ungeindsats i Svendborg Kommune. Disse kan danne afsæt for det videre arbejde. Blandt indsatserne over for unge, der står uden uddannelse og uden for arbejdsmarkedet, var der særligt ét tema, der gentagne gange blev nævnt, og som konferencens deltagere i udstrakt grad var enige om, ville være en løsningsmodel med store fremtidsperspektiver, nemlig en samling af ungeindsatsen på tværs af direktørområder og afdelinger i en form for ungecenter. Det anbefales derfor, at der som led i videre arbejde med temaet, nedsættes en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe med repræsentanter fra 40

5 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den direktørområder med relevans for ungeindsatsen i Svendborg kommune (Børn og unge, Økonomi og arbejdsmarked samt Social og sundhed). Arbejdsgruppen skal: Undersøge mulighederne internt i kommunen for etablering af et ungecenter Undersøge hvordan andre kommuner har arbejdet med konceptet Udarbejde et udkast til en struktur for ungecentret Udarbejde udkast til en strategi for den tværgående indsats Allerede igangsatte initiativer i forlængelse af budgetforlig 2012 i forhold til unge misbrugere eller misbrugstruede unge videreføres og afventer ikke dette arbejde. Beskæftigelsesplan 2013 Efter indstilling fra Arbejdsmarkedsudvalget vedtog Byrådet den 11. oktober 2011 kommunens beskæftigelsesplan for Planen gælder normalt for ét år, men efter aftale med Beskæftigelsesregionen gælder 2012-planen for indsatsen både i 2012 og Efter regeringsskiftet og varsling af omfattende lovændringer på beskæftigelsesområdet ændres også ministermålene, der danner udgangspunkt for de kommunale beskæftigelsesplaner. Der er derfor behov for en tilpasning af beskæftigelsesplanen med inddragelse af relevante samarbejdspartnere. Det forventes at, at ministermålene for 2013 rettes mod unge og uddannelse, helhedsorienteret indsats for ledige på kanten af arbejdsmarkedet og tættere kontakt/dialog med lokale virksomheder dvs. mål, der ligger i forlængelse af den nuværende plan, men med større fokus på helhed og tværgående samarbejde i indsatsen. På ungeområdet forventes Jobcentrene at få til opgave at sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det fordrer et tæt samarbejde med andre kommunale aktører, uddannelsesinstitutioner m.v. og stiller krav om at nedbryde eventuelle barrierer mellem forskellige forvaltninger i kommunen. I beskæftigelsesplanen skal der opstilles kvantitative niveau-mål for dette indsatsområde, hvilket understreger behovet for tværgående samarbejde, idet uddannelsesmålet ikke kan indfries alene gennem Jobcentrets indsats. Det synes hensigtsmæssigt at kombinere arbejdet med forstærket ungeindsats og revision af beskæftigelsesplanen. Forslag til tidsplan Nedsættelse af arbejdsgruppe umiddelbart efter udvalgsmødet den 11. april Afholdelse af temadag for Arbejdsmarkedsudvalg, LBR og evt. Børn og Ungeudvalget medio maj med fokus på ungeindsatsen. Ekstern 41

6 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den oplægsholder vil lægge op til debat og arbejdsgruppen orienterer om foreløbige resultater, herunder erfaringer fra andre kommuner. Fælles udvalgsmøde mellem Arbejdsmarkedsudvalget og Børn- og Ungeudvalget (medio juni) med drøftelse af arbejdsgruppens forslag til modeller for fremtidig ungeindsats med henblik på fremsendelse til budgetforhandlingerne. Økonomiske konsekvenser: De økonomiske konsekvenser vil blive belyst og fremsendt til budgetdrøftelserne i august/september. Indstilling: Direktionen indstiller, at - Der arbejdes videre med forslag til intensiveret ungeindsats som anført. Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Der arbejdes videre med forslaget som beskrevet. Indsatsen samtænkes med iværksatte initiativer i Udvalget for Børn og Unge deltager i temadag medio maj Masoum Moradi (løsgænger) og Pia Dam (A) var fraværende. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Godkendt Beslutning i Socialudvalget den : Godkendt. Beslutning i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den : Godkendt. 4. Projekt alkoholforebyggelse i kommunerne 09/24629 Beslutningstema: Afslutning af projekt Alkoholforebyggelse i kommunen. Sagsfremstilling: Svendborg Kommune har sammen med Langeland og Ærø kommuner deltaget i Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen. Projektet startede 1. april 2008 og er afsluttet 1. april Der har været ansat én projektkoordinator til at lede projektet i alle tre kommuner. Projektets budget til alle tre kommuner var kr. årligt inklusiv lønkroner til projektkoordinator, som i en del af projektperioden arbejdede 42

7 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den på deltid. Projektet blev finansieret af Sundhedsstyrelsen uden kommunal medfinansiering. Projektets overordnede formål var at styrke den forebyggende indsats og kvalificere indsatsen på alkoholområdet samt skabe sammenhæng på alkoholområdet i forhold til forebyggelse, tidlig opsporing, behandling og opfølgning. Som en del af projektet nedsattes et alkoholkoordinationsudvalg på tværs af direktørområderne. Udvalget lavede en række handleplaner ift. projektmålene. Handleplanerne fokuserede på den koordinerende indsats, opkvalificering af medarbejdere, øget samarbejde med eksterne aktører, tilgængelighed ift. unge samt rådgivningstilbud ift. unge. Cowi har lavet en samlet procesevaluering for alle 20 kommuner, der har deltaget i projektet. Evalueringen har fokus på at afdække hvilke mekanismer og faktorer, der hæmmer og fremmer arbejdet med alkoholforebyggelse. Evalueringen fokuserer dermed ikke på, hvad der er opnået i den enkelte kommune i projektperioden. Mål, aktiviteter og resultater for Svendborg, Langeland og Ærø opsummeres i afrapporteringen af projektet vedlagt som bilag. Der har været en række positive tiltag i projektet. Eksempelvis er der udarbejdet en handlevejledning til frontpersonale, der kan lette samtaler med borgere omkring brug alkohol. Der har samtidig været udbudt en række alkoholkurser til personalet, og indtil videre har 313 personer gennemgået dette. Andre eksempler er kurser og temadage for ansatte på ungdomsuddannelserne samt møder med borgere, restaurationer og øvrige aktører i nattelivet. I tillæg til dette skal det nævnes, at samarbejdet med Langeland og Ærø kommuner har været meget frugtbart. Det må dog erkendes, at projektet ikke har haft den fornødne samlingskraft og ressourcer til at skabe afgørende og vedvarende ændringer på området. Derfor har Alkoholkoordinationsudvalget ved projektets afslutning besluttet at nedlægge sig selv i den nuværende form, men vil videreføre den tværfaglige alkoholkoordination i den kommende Ungeenhed. Indstilling: Sagens forelægges til orientering. Bilag: Åben - Afslutningsrapport til Sundhedsstyrelsen Åben - sammenfatning Sundhedsstyrelsen.tif Beslutning i Socialudvalget den : Orienteret. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Til efterretning Beslutning i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den : 43

8 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den Orienteret. 5. Borgermøde om sundhed på udsatteområdet 12/12911 Beslutningstema: Orientering om borgermøde vedrørende sundhed på udsatteområdet. Sagsfremstilling: Den 10. april 2012 afholdt Svendborg Kommune dialogmøde om sundhed på udsatteområdet. Sundhed og livskvalitet er centrale temaer i kommunens politik for socialt udsatte borgere. Svendborg Kommune har bl.a. som målsætning at forbedre livskvaliteten for de udsatte borgere. Der er stor ulighed i sundhed. Socialt udsatte borgere har generelt en ringe almen sundhedstilstand. Et liv i fattigdom med psykiske problemer og misbrug medfører for mange borgere en dårligere egenomsorg. Dialogmødets formål var derfor bl.a. at inspirere og ideudvikle med udgangspunkt i brugeroplevede udfordringer og muligheder. Brugere af tilbud på området, Socialudvalget, Forebyggelses- og Sundhedsudvalget samt Rådet for socialt udsatte var inviteret til dialog. Cirka 20 borgere var mødt frem. Dagen var koncentreret omkring drøftelse af to emner ét fælles emne og ét valgfrit emne. Det fælles emne blev valgt ved afstemning på dagen. Temaet tænder og tandbehandling blev valgt som fælles emne. Emnerne blev drøftet ved tre borde. Bordene drøftede først det fælles emne, hvor efter der var tid til at drøfte et valgfrit emne. På dagen var der mange positive tilkendegivelser fra brugerne i forhold til arrangementet. Brugernes perspektiver på udfordringer og løsningsmuligheder vedlægges i punktform. Administrationen overvejer muligheden for konkrete initiativer, herunder udvidelsesforslag til budget Indstilling: Til orientering. Bilag: Åben - Referat fra Sundhedsdag Beslutning i Socialudvalget den : 44

9 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den Drøftet. Beslutning i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den : Drøftet. 6. Orientering om ansøgning til cykelpuljen /5189 Beslutningstema: Drift og Anlæg Orientering om ansøgning til Den statslige cykelpulje Sagsfremstilling: Vejdirektoratet åbnede i februar for ansøgninger til Pulje til mere cykeltrafik 2012 med ansøgningsfrist den 30. marts Projektgruppen med repræsentanter fra Miljø og Teknik, Sundhed og Forebyggelse, Børn og Unge samt Kultur, Plan og Erhverv har udarbejdet ansøgningen Cykel, sundhed og regional vækst. Projektgruppen fik den 14. februar 2012 bevilget midler af Økonomiudvalget til udarbejdelse af ansøgning til den statslige cykelpulje. Ansøgningsprojektet har til formål at vise, hvordan der ved hjælp af øget cykling kan skabes folkesundhed og øget vækst i lokalsamfundet i form af flere arbejdspladser og øget turisme. Der ansøges om at indgå en flerårig aftale med Staten. I første omgang ansøges om bevilling til fase 1. Oversigt over delprojekter i fase 1 (2012) Delprojekterne i den første fase i udviklingen af Svendborg Kommunes demonstrationsprojekt på cykelområdet er prioriteret ud fra ønsket om at sætte en klar ny dagsorden fra starten - med udgangspunkt i de erfaringer, som kommunen har gjort. Derfor omfatter denne fase en synlig ombygning af bykernen, skolestier på landet og den nødvendige kommunale opbakning og projektstyring for at løfte opgaven. Et demonstrationsprojekt i denne størrelse får sine successer og effekter ved, at hele kommunen arbejder og tænker i helheder, hvor cykeltrafikken spiller en rolle. Derfor er der i den første fase afsat de nødvendige ressourcer til at udvikle, nytænke og projektmodne demonstrationsprojektets enkeltdele. Udvalget for Børn og Unge bliver orienteret den 2. maj Udvalget for Miljø og Teknik bliver orienteret den 7. maj Udvalget for Kultur, Plan og Erhverv bliver orienteret den 8. maj Sundheds- og Forebyggelsesudvalget bliver orienteret den 10. maj Økonomiske konsekvenser: 45

10 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den Budget for fase 1 (2012) Det samlede budget for fase 1 er 20 mio. kr. Der ansøges om 8 mio. kr. af den statslige cykelpulje, svarende til 40%, som er den maksimale støttemulighed. De resterende 12 mio. kr. forventes finansieret via allerede tildelte midler til trafiksikkerhedsområdet samt øvrige igangsatte projekter incl. eksterne midler. En del af egenfinansieringen kan være fra projekter, som der ydes fondsmidler til fra andre fonde. Når udfaldet på ansøgningen fra cykelpuljen 2012 foreligger, vil der blive fremlagt en konkret finansieringsplan for projektet til politisk godkendelse. Lovgrundlag: Vejloven. Indstilling: Direktionen anbefaler til udvalgets afgørelse, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: Åben - Bilag 1_Svendborg.pdf Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Udvalget ønsker en redegørelse fremsendt til Økonomiudvalget for hvad angår de økonomiske konditioner omkring ansøgningen sammenholdt med de budgetlagte midler til trafiksikkerhed. Mette Kristensen (V) og Birger Jensen (V) var fraværende. Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Godkendt. Beslutning i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den : Taget til efterretning. 7. Etablering af pulje til at gøre flere hjertestartere døgntilgængelige 08/17436 Beslutningstema: 46

11 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den Etablering af Pulje til at gøre flere hjertestartere døgntilgængelige i Svendborg Kommune Sagsfremstilling: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget bevilligede den 8. marts kr. til at understøtte, at flere hjertestartere i Svendborg Kommune gøres døgntilgængelige. Med henblik på udmøntningen af beslutningen anbefales det, at der etableres en Pulje til at gøre flere hjertestartere døgntilgængelige i Svendborg Kommune, og at der opstilles kriterier for tildeling af støtten. Det foreslås, at der maksimalt kan søges om tilskud på kr. til indkøb og installation af hjertestarterskab. Der foreslås flg. kriterier for tildeling af støtte: Hjertestarteren skal være registreret på Geografisk placering. Der lægges vægt på, at der generelt er spredning af døgntilgængelige hjertestartere i hele kommunen, og at der ikke er to døgntilgængelige hjertestartere lige ved siden af hinanden Relevans. Det vurderes, om det er relevant at gøre hjertestarteren døgntilgængelig ift. om der færdes mennesker i området efter virksomhedens/institutionens lukketid Frivillige initiativer støttes i højere grad end private initiativer Hjertestarterskabene skal opfylde flg. kriterier: o de skal være frostsikrede o de skal være påført det internationale hjertestarterskilt o såfremt de er aflåst, skal låsen kunne åbnes af alarmcentralen Ved ansøgningen benyttes et særligt ansøgningsskema, som lægges på Information om Pulje til at gøre flere hjertestartere døgntilgængelige i Svendborg Kommune offentliggøres på hjemmesiden og i kommunens fællesannonce i Ugeavisen. Økonomiske konsekvenser: 47

12 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den Ingen ud over det tidligere bevilligede. Indstilling: Det indstilles, at der arbejdes videre med en Pulje til at gøre flere hjertestartere døgntilgængelige i Svendborg Kommune som beskrevet ovenfor Beslutning i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den : Indstillingen følges. 8. Mens Health Week - uge 24 12/13935 Beslutningstema: Mens Health Week sundhedskampagne rettet mod mænd i uge 24 Sagsfremstilling: Selskab for mænds sundhed afholder i uge 24 en årligt tilbagevendende kampagne rettet mod mænd og deres sundhed. Kampagnen støttes af 52 kommuner og en række organisationer såsom Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, 3F og PensionDanmark. Kampagnen har bl.a. fokus på, at der generelt er stor forskel på mænds og kvinders sundhed, og at det ofte er sværere at rekruttere mænd til sundhedstilbud end kvinder. Svendborg Kommune ønsker at understøtte den nationale kampagne ved at sætte fokus på mænds sundhed i uge 24. Formålet med kampagnen er at skabe generel opmærksomhed på mænds sundhed og at rekruttere mænd til eksisterende kommunale sundhedstilbud. Her tænkes særligt på rekruttering til et hold bestående udelukkende af mænd i indsatsen Små skridt til varigt vægttab, men også rekruttering til tilbud som Mit liv samt Kom og kvit. Det foreslås, at indsatsen i Svendborg Kommune rettes mod mandsdominerede virksomheder. Virksomhederne tilbydes følgende: Besøg af en cross fit instruktør, der kan lave træning med de ansatte på arbejdspladsen Information til (primært mandlige) ansatte om mulighed for deltagelse i Små skridt til varigt vægttab Kort oplæg om funktionel trænings betydning for sundheden 48

13 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den Det forventes, at kampagnen vil give synlig opmærksomhed på mænds sundhedstilstand og mulighederne for at forbedre den dels via direkte kommunikation med målgruppen, dels via lokale mediers dækning af kampagnen. Baggrunden for kampagnen er, at der er stor forskel på mænds og kvinders sundhedstilstand. Fx dør flere mænd end kvinder hvert år før 65-års alderen. Danske mænds levetid ligger helt nede på en 19. plads i Europa. Mænds sygdomme og dødelighed har ikke kun betydning for mændene men også for deres familier og samfundet generelt. Svendborg Kommune har ikke tidligere deltaget i den landsdækkende kampagne. Økonomiske konsekvenser: Udgifter til aktiviteter til gennemførelse i kampagnen: kr. Indstilling: Det indstilles, at Der arbejdes videre med indsatser til lokal understøttelse af den nationale kampagne Mens Health Week Der bevilliges kr. til aktiviteter i kampagneugen Beslutning i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den : Godkendt. 9. Til efterretning 10/1339 Beslutningstema: Til efterretning Sagsfremstilling: 49

14 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den Orientering fra Formanden 2. Orientering fra udvalgets medlemmer 3. Orientering fra direktørområdet: a. Rapport fra Sundhedsstyrelsen udgivet januar 2012 vedrørende kommunale omkostninger forbundet med overforbrug af alkohol b. Invitation til politisk midtvejsmøde 2012 vedr. sundhedsaftalerne for mellem Region Syddanmark og Svendborg Kommune. c. Orientering om Tandklinikken 4. Konferencer: Bilag: Åben - Invitation til politisk midtvejsmøde 2012 vedr. sundhedsaftalerne Beslutning i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den : Taget til efterretning. 50

15 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den Underskriftsblad: Mødet sluttede kl.: 17:45 Masoum Moradi Ulrik Sand Larsen Bo Hansen Gert Rasmussen Ulla Larsen 51

16 Bilag: 1.1. SFU budgetopfølgning pr. marts 2012 Udvalg: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Mødedato: 10. maj Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 83605/12

17 Side 1 af 4 Acadresag: Budgetkontrol marts 2012 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Økonomisk oversigt (Mio. kr.) Løbende priser Sundhed- og Forebyggelsesudvalget Regnskab 2011 Vedtaget budget 2012 Korrigeret budget 2012 Forventet regnskab 2012 Afvigelse i forhold til korr. budget Drift Medfinansiering af sygehusvæsenet og andre sundhedsydelser 136,0 220,8 220,8 220,8 0,0 Kommunale opgaver: 46,1 52,7 54,3 53,3-1,0 Heraf: Træning og forebyggende hjemmebesøg 12,9 13,6 13,7 13,7 0,0 Tandpleje 22,3 23,3 23,3 23,3 0,0 Sundhedspleje 8,0 8,1 8,2 8,2 0,0 Sundhedsfremme puljen/rammen 2,9 7,7 9,1 8,1-1,0 Drift i alt 182,1 273,5 275,1 274,1-1,0 Heraf overførs til 2013/2014 Anlæg: Tandplejen 7,7 0,0 1,4 1,4 0,0 Anlæg i alt 7,7 0,0 1,4 1,4 0,0 Heraf overførs til ,0 Sundhed- og Forebyggelses- udvalget i alt 189,8 273,5 276,5 275,5-1,0 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt Bevillinger 2012 Tillægsbevillinger i Drift Mio. kr. Genbevilling overført fra ,4 Organisationspulje (0,3%) 0,1 Barselspuljemidler 0,1 Driftsbevillinger i alt 1,6 Tillægsbevillinger i Anlæg Mio. kr. Genbevilling fra 2011 vedr. Tandklinikken 1,4 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt Resumé - Økonomisk redegørelse

18 Side 2 af 4 Acadresag: Budgetkontrol marts 2012 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Drift: Bevillingsoverholdelse - afvigelsesforklaring Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets forventet regnskab udgør pr. marts måned 274,1 mio. kr. Sammenholdes forventet regnskab med korrigeret budget på 275,1 mio. kr. fremgår det at udvalget har et samlet mindreforbrug på 1,0 mio. kr. Det skønnes på nuværende tidspunkt, at den aktivitetsbestemte medfinansiering overholder budgettet. Afregningen fra januar til marts afspejler den forventede effekt af finansieringsomlægning i Anlæg: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har 1 anlægsprojekt som omhandler den nye Tandklinik. Korrigeret budget udgør 1,4 mio. kr., som er overført fra 2011, og der forventes ingen afvigelser. Projektet regnskabsafsluttes i Sundhedsfremme-puljen/rammen Økonomisk redegørelse Drift: Sundhedsfremme-puljen/rammen har pr. 31. marts 2012 et mindreforbrug på 1,0 mio. kr. Sundhedsfremme og forebyggelse pulje (mio. kr.) Sundhedsfremme og forebyggelse budgettet i alt 9,1 Disponeret til almindelige kommunale projekter 2,5 Disponeret til Mødrerådgivningen 0,8 Kommunal medfinansiering til delvis statsfinansierede projekter 4,8 Ikke disponeret beløb 1,0 Økonomisk oversigt for medfinansiering og andre sundhedsydelser (Mio. kr. Løbende priser)

19 Side 3 af 4 Acadresag: Budgetkontrol marts 2012 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Medfinansiering af sygehusvæsenet og andre sundhedsydelser Regnskab 2011 Vedtaget budget 2012 Korrigeret budget 2012 Forventet regnskab 2012 Afvigelse i forhold til korr. Budget Drift Kommunal medfinansiering * 122,9 208,2 208,2 208,2 0,0 Spec. ambulant genoptræning 2,2 2,5 2,5 2,5 0,0 Færdigbehandlede patienter og hospice 0,8 1,4 1,4 1,4 0,0 Vederlagsfri fysioterapi 10,1 8,6 8,6 8,6 0,0 Drift i alt 136,0 220,8 220,8 220,8 0,0 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt *I forbindelse med omlægningen af finansieringsmodellen, er vedtaget budget 2012 øget med 84 mio. kr., da grundbidraget bortfaldt. Nøgletal og tabeller Grundbidrag og aktivitetsbestemt bidrag Grundbidrag pr. borger * kr. pr. indbygger pr. år Bortfalder i 2012 Stationær behandling, somatik, pr. indlæggelse Ambulant behandling, somatik, pr. besøg 30 %. af DRG takst, maks kr. pr. indlæggelse. 30 %. af DRG takst, maks kr. pr. indlæggelse. 30 % af DAGS takst, maks. 332 kr. 30 % af DAGS takst, maks kr. Genoptræning under indlæggelse 70 % af genoptræningstakst 70 % af genoptræningstakst Stationær behandling, psykiatri, pr indlæggelse Ambulant behandling, psykiatri Færdigbehandlede patienter og hospice, pr døgn 60 % af sengetakst, maks kr. pr. indlæggelse 30 % af besøgstakst, 479 kr. pr. besøg 60 % af sengetakst, maks kr. pr. indlæggelse 30 % af besøgstakst, 507 kr. pr. besøg kr. pr. døgn kr. pr. døgn Speciallægebehandling, pr ydelse 30 % af honorar, max. 332 kr. 30 % af honorar, max kr. Øvrig takst vedr. praksissektor 10 % af honorar 10 % af honorar * grundbidraget i 2012 bortfaldt ifm. finansieringsomlægningen, derfor de øgede takster. Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Antal Jan 12 Feb 12 Mar 12 Apr 12 Maj 12 Jun 12 Jul 12 Aug 12 Sep 12 Okt 12 Nov 12 Dec 12

20 Side 4 af 4 Acadresag: Budgetkontrol marts 2012 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Med plan, efter sundhedslovens Uden plan, efter servicelovens Uden plan, ny selvtrænere I alt I alt I alt I alt

21 Bilag: 2.1. Aktivitetsbestemt medfinansiering Udvalg: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Mødedato: 10. maj Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 49968/12

22 Budget 2013 Temaforslag drift Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Forsøgsprojekt i 2013: Forebyggende indsats på det aktivitetsbestemte medfinansierings område kr Drift Anlæg Finansiering I alt Resume: Den demografiske udvikling og det stigende antal kronikere vil i fremtiden lægge stigende pres på udgifterne i sundhedsvæsnet. Sammenholdt med den aktuelle økonomiske situation med nulvækst og finanskrise, bliver det vanskeligere og vanskeligere at imødegå udgiftsstigninger i samme omfang som hidtil. Desuden er der et ønske om at give borgeren et sundere og længere liv. Kommuneaftalen peger på, at finansieringsomlægning af sundhedsområdet kan øge kommunernes tilskyndelse til at effektiviser pleje- og forebyggelsesindsatsen. En øget indsats inden for f.eks. ældreplejen formodes at kunne reducere kommunens udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering. Det er antagelsen, at en prioritering af ressourcer til forebyggelse indenfor f.eks. ældreplejen sandsynligvis vil medføre reduceret udgift til den aktivitetsbestemte medfinansiering. Det forudsætter en ændring af det nuværende regnskabsprincip, således at der bliver overførselsadgang så midler fra det aktivitetsbestemt medfinansieringsområde under Sundheds- og Forebyggelsesudvalget kan omplaceres til finansiering af konkrete indsatser under eksempelvis Socialudvalget. Ændringen betragtes som et forsøgsprojekt gældende for Sagsfremstilling: Det danske sundhedsvæsen gennemgår i disse år markante ændringer. Sygehusene specialiseres og samles på større og færre enheder. Samtidig falder indlæggelsestiderne. Der er således en opgaveglidning - og dermed udgiftsglidning - fra regionerne til kommunerne. Fra 2012 er kommunernes aktivitetsbestemte medfinansiering af regionernes sundhedsudgifter omlagt på en sådan måde, at det tidligere grundbidrag pr. indbygger falder bort og erstattes af en 60 pct. udvidelse af den aktivitetsbestemte andel. På landsplan udgør den aktivitetsbestemte medfinansiering i 2012 herefter 18,9 mia. kr. Svendborg Kommunes andel udgør 208,2 mio. kr. Økonomien på sundhedsområdet er således af en betydelig størrelse og dermed et centralt tema. Fra KL s side er der peget på, at kommunerne bør iværksætte forebyggende indsatser med henblik på at reducere udgifterne på det aktivitetsbestemte område. Der forslås, at den sandsynlige gevinst ved forebyggelse forlods investeres i konkrete indsatser. Acadre sagsnr

23 Budget 2013 Temaforslag drift Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Antagelsen er, at ved at styrke fokus på den rehabiliterende og forebyggende indsats på tværs af de kommunale politikområder, vil det i højere grad være muligt at imødegå det stigende udgiftspres og bedre sikre mest sundhed for pengene. Der skal understreges, at det aktivitetsbestemte område ikke er direkte styrbart for kommunerne, da udgifterne i høj grad styres af regionerne. Det nuværende kollektive aftalesystem mellem regeringen, regioner og kommuner synes at være en udgiftsdrivende konstruktion, hvor kommunerne ikke nødvendigvis får fuld økonomisk fordel af den forebyggende indsats. Regionerne kan erstatte vigende indtægter ved at tilbyde andre sundhedsydelser. En lokal analyse viser imidlertid, at ca. 80% af en vellykket kommunal indsats vil sandsynligvis ende på den økonomiske bundlinie. En ledig seng på sygehuset vil nok blive belagt, men ikke nødvendigvis med Svendborg borgere. Området er med andre ord påvirkeligt. Styringen vanskeliggøres endvidere af begrænsede styringsredskaber. Det nuværende datagrundlag er mangelfuldt, hvilket vanskeliggør indsamling af viden om effekten af indsatserne. En forudsætning for styringen, er systematisk vidensopsamling, der sikrer den nødvendige viden om hvilke indsatser der er virkningsfulde. Det kræver bl.a. en styrkelse af aktivitetsregistreringen i regionen, så kommunerne har adgang til korrekte og rettidige registreringer. På trods af ovenstående usikkerheder, kan det ikke udelukkes, at en forebyggende indsats vil resultere i reducerede udgifter på det aktivitetsbestemte område. De nuværende regnskabsregler indebærer imidlertid, at der ikke er overførselsadgang på det aktivitetsbestemte medfinansierings område. Det betyder bl.a. at et mindreforbrug ikke kan overføres og investeres i en udvidelse af forebyggelsesindsatsen. En ændring af regnskabsreglerne kræver Økonomiudvalgets godkendelse. Punktet forelægges Økonomiudvalget ultimo maj Påvirkning på andre områder: Der vil i løbet af efteråret 2012 blive udarbejdet konkrete forebyggende indsatsområder på baggrund af lokale behov og prioriteringer med henblik på opstart januar Desuden skal indsatserne baseres på initiativer med så stor evidens for effekt som muligt - og skal efter behov fokusere på såvel den langsigtede forebyggelse som den kortsigtede. Økonomi/Afledt drift: Der foreslås, at der i budgettet for 2013 og fremefter afsættes en ramme på 2,0 mio. kr. til investering i konkrete forebyggende indsatser. Rammen finansieres ved en tilsvarende reduktion af budgettet til aktivitetsbestemt medfinansiering bliver et såkaldt forsøgsår, hvor eventuelt regnskabsafvigelse overføres efter gældende regler. I forbindelse med regnskabs-aflæggelsen analyseres effekten af den forebyggende indsats, og udvalget friholdes for risikoen ved den regionale restafregning og regionale overskridelse af de aftalemæssige. Der tages herefter politisk stilling til regnskabet for 2013, herunder fortsættelse af overførselsadgangen. Acadre sagsnr

24 Bilag: 2.2. Opsøgende tandpleje til socialt udsatte borgere Udvalg: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Mødedato: 10. maj Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 95240/12

25 Budget 2013 Temaforslag drift Socialudvalget Navn på tema: kr Drift Anlæg Finansiering I alt Resume: Etablering af et opsøgende tandplejetilbud for særligt socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune. I satspuljeaftalen er der afsat 16 mio. kr. til opsøgende tandpleje for særligt socialt udsatte borgere. Nedenstående projektbeskrivelse er fremsendt til Sundhedsministeriet m.h.b. på ekstern finansiering. Administrationen forventer svar fra Sundhedsmisteriet i løbet af maj måned. Sagsfremstilling: 1. Baggrund Socialt udsatte borgere har generelt en ringere almen sundhedstilstand end den øvrige befolkning. Et liv med psykiske problemer, misbrug, ustabil boligsituation og begrænsede økonomisk råderum medfører for mange socialt udsatte borgere en dårligere sundhedstilstand. Flere studier, bl.a. SUSY Udsat peger på en række forskelle i sygdomsmønstre mellem socialt udsatte og den øvrige, danske befolkning, f.eks. dårligere psykisk sundhed og flere samtidigt tilstedeværende sygdomme/helbredsproblemer blandt de socialt udsatte grupper. Herudover tyder studier på, at en række barrierer kendetegner adgangen til og mødet med sundhedsvæsenet. Et af de helt centrale temaer i socialt udsattes sundhedstilstand er en dårlig tandsundhed. Dårlig tandsundhed kan medføre både sundhedsmæssige, sociale og personlige problemer. Svendborg Kommune har skønsmæssigt særligt socialt udsatte borgere med dårlig tandsundhed, der 1) ikke er i omsorgstandplejens og specialtandplejens målgrupper 2) samtidig ikke kan gøre brug af det ordinære tilbud om voksentandpleje hos privatpraktiserende tandlæger. 2. Mål og delmål Projektet har overordnet 4 målsætninger i forhold til særligt socialt udsatte: At forbedre tandsundheden At forbedre sundheds- og ernæringstilstanden Forbedre den enkeltes livskvalitet Modvirke stigmatisering og eksklusion af særligt socialt udsatte borgere Acadre sagsnr

26 Budget 2013 Temaforslag drift Socialudvalget De opstillede mål, skal opfyldes via nedenstående delmål. Delmålene danner udgangspunkt for indsatsen på individ- og projektniveau. Delmålene rummer derfor både forventninger til resultater og effekter af indsatsen. Delmål 1) Eliminering af smertevoldende tilstande i mundhulen som er umiddelbart funktionsbegrænsende. Det vil umiddelbart styrke den enkeltes livskvalitet og funktionsniveau. 2) Eliminering af sygdomstilstande i mundhulen. Ubehandlede betændelsesfoci i mundhulen kan forårsage systemiske sygdomme i hjerte, lunger m.m. Det vil umiddelbart forbedre den enkeltes sundhedstilstand. 3) Funktionel rehabilitering af tandsættet. Det vil sige protetisk tanderstatning med henblik på at opnå en forbedret tyggefunktion, og deraf forbedret ernæringstilstand. 4) Psykosocial rehabilitering af tandsæt. Etablering af et visuelt mere normalt tandsæt vil modvirke stigmatisering og eksklusion pga. tandstatus 5) Etablering af hensigtsmæssig tandplejeadfærd i målgruppen. Det forventes, at en mindre del af målgruppen med tiden vil kunne overgå til almindeligt tandplejetilbud hos privatpraktiserende tandlæge. 3. Målgruppe Tandpleje for særligt socialt udsatte er møntet på personer med en dårlig tandstatus, som i dag ikke er omfattet af tilbud om specialtandpleje som samtidig ikke kan gøre brug af normaltilbuddet i forhold til tandpleje grundet sociale forhold For at komme i betragtning til tandpleje for særligt socialt udsatte skal ens livssituation være præget af udsathed i forhold til flere af nedenstående samtidigt tilstedeværende forhold: Længerevarende misbrug af rusmidler Periodevis hjemløshed eller stor ustabilitet i forhold til boligforhold Svag tilknytning til arbejdsmarkedet Væsentlige psykiske problemstillinger f.eks. mere alvorlige personlighedsforstyrrelser Betydeligt nedsatte sociale kompetencer eller mangel på mentalt overskud, der medfører manglende mulighed for at benytte ordinært tilbud om tandbehandling Det vil altid bero på en individuel vurdering af ovenstående forhold, om man er omfattet af tilbud om tandpleje for særligt socialt udsatte. Henvisning/indstilling Behandlingscenter Svendborg Behandlingscenter Svendborg kan henvise til tandpleje for socialt udsatte. Henvisning Acadre sagsnr

27 Budget 2013 Temaforslag drift Socialudvalget forudsætter vurdering af behandlingsansvarlig læge samt en screening udført af personale fra den kommunale tandpleje. Forsorgscenter Sydfyn Forsorgscenter Sydfyn kan efter individuel vurdering og screening udført af personale fra den kommunale tandpleje henvise til tandpleje for særligt socialt udsatte. Socialpsykiatri Socialpsykiatrien kan efter individuel vurdering samt screening udført af personale fra den kommunale tandpleje henvise til tandpleje for særligt socialt udsatte. Kirkens Korshærs Varmestue Kirkens Korshærs værested kan efter vurdering af den kommunale tandpleje indstille borgere til visitation til tandpleje til socialt udsatte. Visitation Visitation til Tandpleje for socialt udsatte udføres af et visitationsudvalg bestående af Overtandlæge /souschef for den kommunale tandpleje Afdelingsleder for Behandlingscenter Svendborg, Voksenafdelingen og afdelingsleder for Forsorgscenter Sydfyn 4. Organisatoriske forhold Projektet forankres i den kommunale tandpleje, under ledelse af overtandlæge Eva Hasholt. I 2011 flyttede Tandplejen ind i nyopførte lokaler på Svendborg Havn. Faciliteterne på havnen sikrer en let tilgængelighed for målgruppen. I forbindelse med opførelsen af lokalerne på havnen er der etableret særligt indrettede lokaler til omsorgs- og specialtandplejen, og der er mulighed for at tilbyde behandling i generel anæstesi. Faciliteter som er ideelle til nærværende projekt. Svendborg Kommune har pr hjemtaget opgaven med specialtandpleje fra Odense Kommune. Ligeledes har Tandplejens personale erfaring fra omsorgs- og specialtandplejen. Tandplejen råder således over de relevante kompetencer og faciliteter til projektet. Tilbuddet om tandpleje til særligt socialt udsatte vil blive etableret i et tæt samarbejde mellem den kommunale tandpleje og Center for Rusmidler og Forsorg. Centret rummer behandlingstilbud til stof- og alkoholmisbrugere, botilbud til hjemløse (forsorgshjem) samt en række væresteder og opsøgende/udgående medarbejdere efter servicelovens 85 og 99. Dette gælder både i relation til den opsøgende dimension i tilbuddet som i forhold til at oplyse, understøtte, ledsage og medvirke til fastholdelse brugere i det nye tilbud om tandpleje. Her vil tilbuddet udbygge de gode samarbejdsrelationer, der allerede eksisterer i forhold til brugere i målgruppen for specialtandpleje. 5. Indhold i tilbuddet Nærværende projekt består af to elementer: Acadre sagsnr

28 Budget 2013 Temaforslag drift Socialudvalget A) Opsøgende og oplysende tilbud B) Tilbud om tandbehandling Tilbuddets målgruppe vil typisk være brugere af kommunens behandlingstilbud, væresteder eller hjemløsetilbud. Forsorgscenter Sydfyn, Behandlingscenter Svendborg og Kirkens Korshær vil derfor naturligt være vigtige samarbejdspartnere i projektet. A. Opsøgende og oplysende tilbud Der etableres et opsøgende og oplysende tandplejetilbud. Den opsøgende virksomhed varetages af to medarbejdere fra den kommunale tandpleje. Formålet med den opsøgende virksomhed er, at 1) bevidstgøre brugerne om deres kompetence til at påvirke egen tandsundhed, 2) screening ved hjælp af mobilt udstyr 3) yde generel oplysning til målgruppen og personalet der arbejder steder hvor målgruppen færdes. B. Tilbud om tandbehandling Efter visitation tilbydes behandling i den kommunale tandpleje. Her indgår både omsorgs- og specialtandplejen, og der er mulighed for at tilbyde behandling i generel anæstesi. Der vil blive opkrævet en maksimal egenbetaling for behandlingen på samme niveau, som egenbetaling i forhold til tilbud om specialtandpleje. Dette beløb er i 2012 kr Det formodes at der ved projektets start vil være et ophobet tandbehandlingsbehov, hvorfor projektet opdeles projektet i to faser: Fase 1- Eliminering af smertevoldende tilstande og sygdomstilstande i mundhulen (delmål 1 og 2) Målgruppens saneres for smertegivende og sygdomsfremkaldende tilstande i mundhulen. Det må forventes, at en del af målgruppen herefter ikke ønsker yderligere behandling. De som ønsker at fortsætte i et mere regelmæssigt tilbud, vil få tilbudt dette. Fase 2 - Funktionel og psykosocial rehabilitering (delmål 3 og 4) Der vil indgå tilbud om nødvendige protetiske erstatninger for tandtab, for at etablere god tyggefunktion og acceptabel æstetik. Her ud over tilbydes regelmæssige undersøgelser, tandrensning og behandling for at fastholde god tandsundhed. 6. Projektevaluering Med henblik på at dokumentere målopfyldelse foretages såvel en procesevaluering for projektet som helhed som en effektmåling for den enkelte deltager i projektet. Procesevaluering Der foretages kvantitative registreringer på projektniveau. Følgende registreringer foretages: Antal deltagere i den opsøgende og oplysende indsats Antal brugere som tilbydes screening Antal brugere som screenes Antal brugere som modtager tilbud om behandling Antal brugere som får gennemført den planlagte behandling Antal behandlinger Acadre sagsnr

29 Budget 2013 Temaforslag drift Socialudvalget Hvordan målindplacering fordeler sig blandt deltagerne Antal udslusninger til privatpraktiserende tandlæger Antal behandlinger i narkose Brugerevaluering af den opsøgende oplysende indsats Logbog mhp. at dokumentere aktiviteter og eventuelle afvigelser Data vedrørende procesevaluering indhentes årligt og ved projektets afslutning. Individniveau På individplan registreres følgende ved baseline, ved afslutning af behandling og om muligt, hvert år de følgende år i projektets løbetid: 1. Tandstatus antal tænder antal tænder med karies, antal radices og antal tænder med løsning 3 grad. 2. Angivelse af mål for behandling jf. afsnit om mål og delmål. 3. Hvorvidt den enkelte har gennemført den planlagte behandling. 4. Brugerens oplevelse af egen tandsundhed. Her bruges OHIP-14 rating scale (Oral Health Impact Profile). OHIP-14 er et internationalt accepteret og valideret spørgeskema, hvor man måler den oplevede sundhedstilstand i mundhulen og dennes indflydelse på livskvalitet. Spørgeskemaet har forskellige dimensioner, der dækker de opstillede delmål for den enkelte deltager. Tandsundhedsdata og OHIP-14 registreres ved brugernes besøg i tandplejen. 7. Rapportering Rapportering af projektets resultater sker dels gennem procesevalueringen, beskrivelse fra logbog om forløb og afvigelser og ved fokusgruppeinterview med personale og brugere ved projektafslutning. Derudover sker en sammenligning af OHIP-14 scores for brugerne i projektet ved baseline og senere ved sammenligning af OHIP-14 scores for brugere før og efter intervention, mhp. at konstatere hvorvidt der er sket en forbedring af den oplevede sundhedstilstand i mundhulen. Der vil tillige ske en dataanalyse hvor de øvrige variabler inddrages mhp. at identificere forhold som kan forklare forbedringer, og i hvilke domæner der sker forbedringer. Dataanalyse sker ved hjælp af non-parametrisk statistik og SPSS. Der vil blive indgået aftale med overtandlæge, lektor, ph.d. Børge Hede, afdelingen for samfundsodontologi Københavns Universitet og Voksentandplejen i København Kommune om at være konsulent på projektet. Børge Hede vil bistå med udformning af registreringsblanketter, spørgeskemaer, fokusgruppeinterviews, databehandling, analyse samt rapportering. Påvirkning på andre områder: Såfremt temaet involverer andre udvalg anføres dette, herunder om udvalget er orienteret herom. Økonomi/Afledt drift: Acadre sagsnr

30 Budget 2013 Temaforslag drift Socialudvalget Såfremt aktiviteten kræver anlægsinvesteringer anføres dette. Er der tale om et anlægstema anføres eventuelle afledte driftsudgifter. Acadre sagsnr

31 Bilag: 4.1. Afslutningsrapport til Sundhedsstyrelsen Udvalg: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Mødedato: 10. maj Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 89013/12

32 Afrapportering projekt Alkoholforebyggelse i kommunen Svendborg, Ærø og Langeland kommuner Svendborg d. 23. marts 2012 Svendborg, Ærø og Langeland kommuner har sammen deltaget i Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen med en fælles alkoholkoordinator. Projektet startede op i de tre kommuner d. 1. april 2008 og er afsluttet d. 1. april Kommunerne har i de fire projektår modtaget tilskud fra Sundhedsstyrelsen. Projektets gennemførelse ift. projektbeskrivelsen og Sundhedsstyrelsens krav Kommunerne har i projektbeskrivelsen og gennemførslen af projektet fulgt Sundhedsstyrelsens overordnede mål omkring at styrke den forebyggende indsats og kvalificere indsatsen på alkoholområdet samt skabe sammenhæng på alkoholområdet ift. forebyggelse, tidlig opsporing, behandling og opfølgning. Kommunerne har i løbet af projektet fået nedsat en tværgående organisering i hver kommune, som har stået for udarbejdelsen af alkoholpolitiske handleplaner. De alkoholpolitiske handleplaner er ikke specifikt opdelt i de fem områder, som Sundhedsstyrelsen har lagt vægt på i projektet (tilgængelighed, professionelle funktioner, institutioner, den kommunale arbejdsplads samt alkoholrådgivning og -behandling), idet kommunerne i stedet har valgt at opdele politikker og handleplaner mere målgruppeorienteret, men med inddragelse af de fem områder implicit. Mål, aktiviteter og resultater I projektbeskrivelsen er opstillet 6 mål med en række delmål for projektets gennemførelse samt en række succeskriterier. Projektets aktiviteter og resultater gennemgås herunder i relation til de i projektbeskrivelsen opstillede mål: Mål 1. Etablering af en tværgående organisering i hver af de tre kommuner 1.1. Tværkommunal styregruppe Som beskrevet i projektbeskrivelsen blev der fra starten af projektet nedsat en tværkommunal styregruppe bestående af to lederrepræsentanter fra hver kommune samt projektkoordinator. Der blev opstillet et succeskriterium for styregruppens mødefrekvens på 8-10 gange årligt. Efter det første projektår var der ikke længere samme behov for at mødes ofte og styregruppen har sidenhen mødtes 4-6 gange årligt. Der har været enkelte udskiftninger i styregruppen pga. personaleudskiftninger, men ellers har styregruppen fungeret stabilt. 1.2 Tværfaglige alkoholråd i hver kommune Der blev nedsat et tværfagligt alkoholråd i hver kommune indenfor det første år af projektet. I Ærø kommune udvidede man den eksisterende alkoholstyregruppe, mens man i Langeland og Svendborg kommuner nedsatte nye alkoholråd (eller 1

33 alkoholkoordinationsudvalg for Svendborgs vedkommende). Der har været nogen udskiftning i medlemmerne i løbet af projektårene. Der blev i projektbeskrivelsen opsat et succeskriterium om at alkoholrådene i hver kommune skulle mødes mindst 4 gange årligt og planlægge at gøre dette også efter projektets udløb. I alle tre kommuner er alkoholrådene mødtes mindst 4 gange årligt, dog har der i Langeland og Svendborg kommuner det sidste år været faldende deltagelse til disse møder, hvilket har ført til at man i Langeland kommune netop har besluttet at skære lidt ned på mødefrekvensen fremover, mens man i Svendborg skærer ned på antallet af deltagere. Ærøs alkoholråd fortsætter som hidtil efter projektets afslutning. 1.3 Tværkommunal temadag I projektbeskrivelsen er opsat et mål om afholdelse af en tværkommunal temadag for politikere og ledere for at sætte fokus på alkoholområdet. Denne blev afholdt som en del af pulje 2-aktiviteterne (se beskrivelsen senere i rapporten). Derudover er der i 2010 og 2011 afholdt en tværkommunal temadag med deltagelse af alle tre kommuners alkoholråd. Dette har givet anledning til gode diskussioner og erfaringsudveksling på tværs af kommunerne. Mål 2. Kortlægning af alkoholområdet 2.1 Lokal kortlægning Der blev opsat et mål om kortlægning af materialer, tidligere og nuværende indsatser osv. Dette er gennemført primært i projektets første år i alle tre kommuner. I Langeland kommuner er de eksisterende indsatser på alkoholområdet desuden medtaget i den alkoholpolitiske handleplan som indsatser til løbende justering og vedligeholdelse. I Svendborg har en egentlig kortlægningsrapport dannet baggrund for udarbejdelsen af den alkoholpolitiske strategi. I alle tre kommuner har kortlægningen været forelagt det politiske niveau enten mundtligt eller skriftligt. 2.2 Kortlægning ift. de øvrige projektkommuner Svendborg, Ærø og Langeland har via den fælles alkoholkoordinator deltaget i Sundhedsstyrelsens fælles evaluering ved Cowi-Muusmann. Mål 3. Udarbejdelse af alkoholpolitiske handleplaner i hver kommune 3.1 De tværfaglige alkoholråd har udarbejdet alkoholpolitiske handleplaner indeholdende Sundhedsstyrelsens fem områder Alle tre kommuner har udarbejdet alkoholpolitiske handleplaner med udgangspunkt i drøftelser i alkoholrådene. Kommunerne har fra starten af projektet valgt ikke at opdele de alkoholpolitiske handleplaner specifikt i de fem områder (tilgængelighed, professionelle funktioner, institutioner, den kommunale arbejdsplads og alkoholrådgivning og - behandling), men har opdelt de alkoholpolitiske handleplaner i målgrupper, hvori de fem områder indgår implicit. Ved siden af de alkoholpolitiske handleplaner har alle tre kommuner udarbejdet alkoholpolitik for kommunens ansatte som en del af personalepolitikken. 2

34 Ærø kommune havde ved projektstart netop vedtaget en alkoholpolitisk handleplan, der primært omfatter voksne med alkoholproblemer og børn i familier med alkoholproblemer. Her er fokus på den tidlige opsporing, opkvalificering af medarbejdere og arbejdspladsen samt bedre samarbejde med Alkoholbehandlingen. I 2009 blev en supplerende alkoholpolitisk handleplan udarbejdet. Denne omhandler unge og tilgængelighed, hvor fokus er på SSP-samarbejdet, samarbejdet med ungdomsuddannelser og idrætsforeninger samt alkoholforebyggende indsatser i folkeskolen. Oprindeligt var der også medtaget indsatser omkring tilgængelighed og markedsføring, men disse blev taget ud ved den politiske behandling. Langeland kommunes alkoholpolitiske handleplan omhandler målgrupperne det ufødte barn, børn i familier med alkoholproblemer, unge, voksne, ældre og socialt udsatte. Den alkoholpolitiske handleplan fokuserer overordnet set på tidlig opsporing, opkvalificering af kommunale medarbejdere og samarbejdspartnere, nedskrevne aftaler/regler omkring alkohol, samarbejdet med Alkoholbehandlingen samt tilgængelighed ift. de unge. Svendborgs alkoholpolitiske strategi og de tilhørende handleplaner fokuserer på den koordinerende indsats, opkvalificering af medarbejdere, øget samarbejde med eksterne aktører, tilgængelighed ift. unge samt rådgivningstilbud ift. unge. I projektbeskrivelsen er der som et ekstra succeskriterium for de alkoholpolitiske handleplaner lagt op til, at alle medarbejdere i kommunen kender til den alkoholpolitiske handleplan. Dette er stadig en udfordring, som der arbejdes med i de enkelte kommuner. Desuden er opstillet et succeskriterium om, at kommunen som alkoholfri arbejdsplads er gennemført. Dette er nedskrevet i alle tre kommuners personalepolitikker, men der er stadig et stykke vej før det efterleves fx i forbindelse med fyraftensarrangementer, forældrearrangementer i skoler/daginstitutioner og politiske arrangementer. Dette arbejdes der videre med i alle tre kommuner. 3.2 De alkoholpolitiske handleplaner godkendes politisk Ærøs alkoholpolitiske handleplan blev politisk vedtaget inden projektstart i februar 2008, mens den supplerende alkoholpolitiske handleplan blev politisk vedtaget i december I maj 2009 var der en mundtlig redegørelse for politikerne omkring arbejdet med den alkoholpolitiske handleplan. Langelands alkoholpolitiske handleplan blev politisk vedtaget i oktober 2009 efter en mundtlig redegørelse for det politiske niveau. Svendborg fik i forbindelse med et rusmiddelprojekt vedtaget en rusmiddelpolitik for unge i februar Den alkoholpolitiske strategi blev politisk vedtaget i efteråret 2009, mens de tilhørende handleplaner blev sendt til politisk orientering i juni Mål 4. Implementering påbegyndt på nogle af områderne i handleplanerne Der er i projektbeskrivelsen opsat mål omkring uddannelse af frontpersonale og udarbejdelse af screeningsværktøjer, men derudover er implementeringsmålene afhængige af indholdet i de tre kommuners forskellige alkoholpolitiske handleplaner. 3

35 Ærø Kommune har som led i implementeringen af den første alkoholpolitiske handleplan haft alle kommunale medarbejdere på 3-timers kursus samt en leder og medarbejder fra hver arbejdsplads på 3-dages kursus. Hertil er udarbejdet handlevejledning til tidlig opsporing og samtalen om alkohol samt dannet nøglepersonsnetværk, som mødes ca. 4 gange årligt. Der er arbejdet på et forbedret behandlingstilbud, der netop har resulteret i en ny samarbejdsaftale inkl. konsulentfunktion og alkoholbehandling på øen en dag om ugen. Derudover er der vedtaget en alkoholpolitik for kommunens ansatte inkl. regler omkring alkoholindtag og handlevejledning ifht. kolleger/leder med alkoholproblemer. Som del af implementeringen af den supplerende handleplan om unge og tilgængelighed er der ansat en SSP-medarbejder, gennemført en undersøgelse af de unges alkoholvaner, øget samarbejdet med ungdomsuddannelser (del af pulje 2) og idrætsforeninger (del af pulje 3) samt standardiseret den alkoholforebyggende indsats i folkeskolen. Nyt initiativ i øens 6-kl. er en vedtagelse på tværs af øen, hvor målet om at højne debutalderen til 16-år er indskrevet i alkoholaftalen. Der undervises derfor nu i 6-kl. af øens SSP-konsulent og der er taget initiativ til at børnene deltager i projekt armbånd der signalere stillingtagen til alkohol før 16-år. Afslutningsvis i projektperioden, er der gennemført et 3-dagskursus for nye nøglepersoner og nyansatte ledere i kommunen. Langeland kommunes alkoholpolitiske handleplan er omfattende og politisk blev der prioriteret målgrupperne; det ufødte barn, børn i familier med alkoholproblemer samt unge og tilgængelighed. Der er lavet og arbejdes fortsat på samarbejdsaftaler med jordemødre, sundhedsplejen og praktiserende læge omkring standardiseret tidlig opsporing. Ift. børne- og ungeområdet er spørgsmål om alkohol medtaget i 50 undersøgelser, der er gennemført en undersøgelse af de unges alkoholvaner og der er udarbejdet fælles alkoholpolitik for dagplejen, daginstitutioner og skoler inkl. regler for alkoholindtag samt handlevejledning ift. kolleger samt familier med alkoholproblemer. Den alkoholforebyggende indsats i folkeskolen er standardiseret inkl. forældreaftaler, Natteravnene er genstartet, ligesom der fortsat arbejdes på et tættere samarbejde med idrætsforeningerne. Generelt for alle målgrupper/kommunale medarbejdere er der fokuseret på opkvalificeringskurser (tilbud om 3-dages samt krav om at alle nyansatte skal på 3-timers) og udarbejdelse af handlevejledninger til tidlig opsporing. Endelig er der øget samarbejde med Alkoholbehandlingen, hvilket har medført behandlingstilbud på øen én gang ugentligt samt konsulentfunktion. Svendborg kommunes alkoholpolitiske strategi og tilhørende handleplaner har i implementeringen fokuseret på opkvalificering i form af alkoholkurser til medarbejdere med borgerkontakt samt udarbejdelse af handlevejledninger. Derudover er der arbejdet med tilgængelighed ifht. unge omkring sidste skoledag, samarbejde med idrætsforeningerne (pulje 3) og alternative alkoholfri events. Endelig er det besluttet at etablere en særlig ungeenhed, der forener og udbygger kommunens eksisterende indsatser for unge mellem år i relation til forebyggelse, rådgivning, vejledning og behandling. 4

36 Mål 5. Evaluering af indsatserne De tre kommuners indsatser evalueres som beskrevet i projektbeskrivelsen som en del af Sundhedsstyrelsens evaluering ved Cowi-Muusmann. Derudover drøftes og evalueres indsatserne løbende lokalt i de enkelte kommuners alkoholråd. Mål 6. Øget samarbejde mellem de tre projektkommuner 6.1 Nyhedsbrev omkring projekttiltag Der har hvert kvartal været udsendt nyhedsbrev til relevante medarbejdere, ledere og politiske udvalg i de tre kommuner. Nyhedsbrevet har indeholdt lokale og fælles tiltag samt nyt på alkoholområdet nationalt. 6.2 Etablering af samarbejde fx på børn- og ungeområdet I succeskriterierne for dette mål er i projektbeskrivelsen medtaget øget kontakt mellem fagpersoner på tværs af de tre kommuner samt formaliseret samarbejde på relevante områder. På grund af ressourcer er det ikke lokalt undersøgt om samarbejdet og kontakten mellem fagpersoner fra de tre kommuner er øget i løbet af projektet. Kommunerne havde inden projektstart samarbejde ift. Jobcenter, Ungeuddannelsesvejledning og Alkoholbehandling. Det er indtrykket, at samarbejdet på disse områder er forbedret ift. alkohol, men dette er ikke formaliseret. Dog er der indgået en ny samarbejdsaftale på alkoholområdet, der medtager lokal alkoholbehandling på Ærø og Langeland én gang om ugen samt brug af konsulentfunktion ift. rådgivning til medarbejdere i mødet med borgere med alkoholproblemer. På børne- og ungeområdet er samarbejdet mellem de tre kommuners SSP-medarbejdere øget, og der holdes nu faste fællesmøder. Pulje-aktiviteter Svendborg, Ærø og Langeland har sammen søgt de tre puljer, der har været udbudt undervejs i projektet til fælles aktiviteter og tiltag. Pulje 1: Pulje 1 fokuserede på ansatte i Jobcentret, hvor Ærø og Langeland kommuner har et forpligtende samarbejde med Svendborg kommune. Der blev afholdt et temamøde med fokus på alkoholproblemer blandt voksne og kulturændringer, så det bliver lettere at spørge ind til alkoholvaner i mødet med borgeren. Temamødet blev afholdt juni 2009 og der deltog ca medarbejdere. Pulje 2: I pulje 2 var der oprindeligt tre aktiviteter der dels handlede om de unge og dels generelt fokus på projektets tiltag og formål. Dialog- og informationsmøde: 5

37 Der blev afholdt et dialog- og informationsmøde for ledere og politikere fra de tre kommuner. Formålet var at sætte fokus på alkoholområdet, projektets tiltag og det tværkommunale samarbejde. Mødet blev afholdt i juni 2010 med ca. 25 deltagere. Debatmøder: For at øge samarbejdet på tværs af kommunerne og på tværs af aktører ift. unges natteliv blev der afholdt tre debatmøder med deltagelse af kommunale medarbejdere, ungdomsuddannelserne, restauratørerne, kollegierne, Natteravnene og politiet. De tre sammenhængende debatmøder tog udgangspunkt i Svendborgs erfaringer med Tryg i natten-samarbejdet og fokus på debatmøderne var afklaring af trygheden i det sydfynske natteliv, øget forståelse for de forskellige deltageres arbejdsområder og muligheder for fremadrettet samarbejde. De tre debatmøder blev afholdt januar-marts 2010 med ca deltagere (ikke alle deltog i alle tre møder). Da der ikke var nogen deltagelse fra Ærø på de tre debatmøder, blev der i marts 2011 afholdt et særskilt debatmøde på Ærø med ca deltagere. Kurser til ungdomsuddannelserne: Der blev udbudt 5 kurser/fyraftensmøder til vejledere m.fl. på ungdomsuddannelserne og Ungdomsuddannelsesvejledningen på Sydfyn. Fokus for kurserne var signaler på alkoholog rusmiddelproblemer, rådgivning og støttemuligheder. På grund af manglende tilmelding blev kun tre af kurserne afholdt (december 2009 juni 2010), et på Ærø og to i Svendborg med ca deltagere pr. gang. Temadag for vejledere fra ungdomsuddannelser, UU-vejledningen, SSP m.fl.: På grund af de aflyste kurser på ungdomsuddannelserne fik kommunerne lov til at anvende de resterende pulje 2-midler til en temadag for vejledere osv. Her var fokus dels de unges festkultur og signaler på begyndende alkohol- og rusmiddelproblemer, dels på hvorledes de unge tackler forældres misbrugsproblemer. Temadagen blev afholdt i september 2011 med 44 deltagere. Temadagen var en stor succes og deltagerne har efterfølgende opfordret til at gøre dette til en årlig begivenhed. Projektkoordinator har derfor opfordret til, at man gør dette som en del af det kommende RUSK-projekt i Svendborg Kommune. Pulje 3: I pulje 3 var der oprindeligt tre aktiviteter, der omhandlede unge og generelt afslutning/implementering af projektet. Tværkommunalt implementeringsseminar: For at sætte fokus på læringselementer fra projektet og fremtidig forankring af indsatser blev der afholdt et implementeringsseminar for medarbejdere, ledere, politikere og eksterne samarbejdspartnere. Seminaret blev afholdt i maj 2011 med ca. 100 deltagere. Samarbejde med idrætsforeninger: 6

38 For at sætte fokus på bedre alkoholfrie fritidstilbud til unge blev der arbejdet for at skabe et bedre samarbejde med idrætsforeningerne og får dem til at have større opmærksomhed på netop unge og alkohol. Der viste sig dog at være mindre interesse for tiltaget end forventet, men følgende aktiviteter blev gennemført: På Ærø blev der afholdt et fællesmøde for alle idrætsforeninger i april 2011 med deltager fra samlet 9 forskellige foreninger. Her blev der drøftet holdninger og handlinger ift. unge og alkohol og muligheden for, at foreningerne arbejdede videre med udarbejdelse af lokale alkoholpolitikker. I oktober 2011 blev der planlagt et temamøde om børn i familier med alkoholproblemer (et ønske fra foreninger) men dette blev desværre aflyst pga. manglende tilmeldinger. På Langeland blev der nedsat en mindre følgegruppe, og holdt et opstartsmøde (marts 2011) med Langelands Idrætssamvirke, hvor der blev udarbejdet en fælles alkoholpolitik med samvirkets holdninger til alkohol. Efterfølgende blev der holdt et fællesmøde (marts 2011) for alle idrætsforeningerne med ca. 30 deltagere, hvor der blev drøftet holdninger og lagt op til foreningerne arbejdede videre med lokale alkoholpolitikker. I oktober 2001 blev desuden planlagt et temamøde om børn i familier med alkoholproblemer men dette blev desværre aflyst pga. manglende tilmeldinger. I Svendborg blev der nedsat en mindre følgegruppe og holdt et opstartsmøde (juni 2011) med Svendborgs Idrætssammenslutning, hvor der blev drøftet holdninger og muligheden for videre arbejde ude i foreningerne. I august 2011 godkendte idrætssammenslutningen udkast til en alkoholpolitik, som blev sendt videre til alle idrætsforeninger med opfordring til at arbejde videre med denne. Idrætsforeningerne har vist nogen interesse for arbejdet med alkoholpolitikker, men har samtidig meldt ud, at de ikke har haft ressourcer til at arbejde videre med dette i Udbyggelse af samarbejde omkring unge og tilgængelighed: Denne indsats var oprindeligt tænkt som en fortsættelse af debatmøderne fra pulje 2, men på debatmøderne var der ikke ønske om at udbygge det eksisterende Tryg i nattensamarbejde. I stedet blev der søgt om ændret brug af disse midler. Forældre og tilgængelighed: Som følge af unge-undersøgelser i alle tre kommuner, der samstemmende viste sammenhæng mellem de unges alkoholvaner og forældrenes holdning blev der iværksat en række aktiviteter for at øge fokus på forældrenes rolle ifht. tilgængeligheden af alkohol for unge. På Langeland blev der afholdt et debatmøde om den lokale unge-undersøgelse for at drøfte fælles ansvar og mulige løsninger fremadrettet. Debatmødet blev afholdt i september 2011 med omkring 20 deltagere. 7

39 Anvendelse af projekterfaringer fremadrettet Alle tre kommuner har fået implementeret en stor del af indsatserne i de respektive alkoholpolitiske handleplaner, hvormed der efter projektets ophør primært vil være fokus på den mere langsigtede forankring og opfølgning på de implementerede indsatser. Den tværgående organisering har i hver kommune været nyttig ift. at vidensdele og koordinere indsatser på tværs af kommunens afdelinger og områder. Derfor er der i alle tre kommuner planer om en fortsættelse af de tværfaglige alkoholråd, om end med lavere mødefrekvens eller færre deltagere, som beskrevet ovenfor. Erfaringerne fra de tværfaglige alkoholråd vil også fremadrettet kunne anvendes i forbindelse med andre tværgående indsatser. Igennem projektet er vigtigheden af den politiske og ledelsesmæssige opbakning blevet tydeliggjort. I en tid med kommunale besparelser og omprioriteringer har det til tider været vanskeligt at trænge igennem på alkoholområdet, hvor indsatserne ofte bliver nedprioriteret som kan-opgaver overfor den kommunale kerneydelse, skal-opgaverne. Heri ligger fortsat en vigtig opgave omkring at sætte alkohol på dagsordenen, både ift. ledelsen og det politiske niveau. I kommunernes handleplaner understreges vigtigheden af, at ansvaret for implementering og opfølgning på indsatserne foregår ude i de enkelte afdelinger og direktørområder. Medarbejdernes opbakning er afgørende for en succesfuld implementering af indsatserne. I projektet er der især fokuseret på opfølgning på opkvalificeringskurserne fx i form af nøglepersonsnetværk, hvor erfaringer med den tidlige opsporing drøftes. Ærø og Langeland har faste nøglepersonsnetværk, mens man i Svendborg stadig er i gang med at uddanne personalet. Endvidere viser projekterfaringerne også vigtigheden af opfølgning på de nedskrevne handlevejledninger til opsporing og alkoholpolitikker på arbejdspladsen. Det tager tid før sådanne tiltag for alvor formaliseres og bliver en del af medarbejdernes rutiner. Heri ligger stadig en opgave for de tværfaglige alkoholråd samt lederne fra kommunens forskellige afdelinger. I projektet har der også været arbejdet med et øget samarbejde med eksterne aktører som fx ungdomsuddannelserne og idrætsforeningerne. Der er opbygget flere gode samarbejdsrelationer, som de enkelte kommuner vil arbejde videre med også efter projektets ophør. Afslutningsvis skal det nævnes, at samarbejdet mellem de tre kommuner har været frugtbart. Alle parter er enige om, at der efter projektets afslutning fortsat skal være synergi mellem kommunerne og at erfaringer skal deles på tværs. 8

40 Bilag: 4.2. sammenfatning Sundhedsstyrelsen.tif Udvalg: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Mødedato: 10. maj Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 92247/12

41

42

43

44

45

46

47 Bilag: 5.1. Referat fra Sundhedsdag Udvalg: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Mødedato: 10. maj Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 93946/12

48 Social og Sundhed Svinget Svendborg Tlf Fax Sundhedsdag 10. april Referat til politisk orientering Nedenfor refereres de væsentligste emner og temaer fra dagen i punktform. 18. april 2012 Sagsid: 12/12911 Tænder og tandbehandling Problemer og udfordringer Dårlige tænder medfører sociale barrierer Problemer med at spise, som medfører følgesygdomme Påvirker identitet og selvværd/selvfølelse Behandling er dyr Specialtandpleje er diagnoseafhængig Uklarhed om hvordan man søger om behandling i specialtandpleje eller tilskud til tandbehandling For nemt at blive væk fra behandling. Ingen konsekvens. Borgernes løsningsforslag Mulighed for afdragsordning Automatisk træk fra pension (afdragsordning) Direkte henvisning til tandlæge fra behandlingscentret Tandlæge ud på væresteder Økonomisk støtte til tandbehandling Frivillige tandlæger som tilbyder gratis behandling i lighed med andre kommuner Mentorordning. Borgere der har fået behandling kan tage nye med til behandling Opsøgende tandpleje på væresteder Hjemmeside med information om specialtandplejen Telefontid: Mandag-onsdag Torsdag Fredag Åbningstider ved personligt fremmøde Mandag-fredag Torsdag tillige

49 Valgfrit emne To ud af de tre borde valgte at drøfte temaet behandling og barrierer i sundhedssektoren og det tredje bord valgte temaet mental sundhed. Behandling og barrierer i sundhedssektoren Problemer og udfordringer Der opleves ringere behandling end den, der gives øvrige borgere i nogle grene af sundhedssektoren Oplevelse af afvisning ved egen læge Borgernes løsningsforslag Mere fokus på brugerens behov i sundhedsvæsnet Mulighed for at frivillige kan agere som ledsagere eller bisidder Mulighed for løbende allroundlægetjek/sundhedstjek i Behandlingscentret. Herunder blodprøver. Sygeplejerske på væresteder Hjælp til at komme videre i systemet Sygeplejerske som bisiddere ved møder med læge mv. Ombytningsmulighed til rent værktøj (fixeværktøj) Borgerbåret usb-nøgle med journal fra Behandlingscenter som kan anvendes i sundhedsvæsnet Mental sundhed Problemer og udfordringer Vigtigt at komme ud af isolation og ensomhed ved at have aktiviteter sammen med andre. Borgernes løsningsforslag Forebyggelse af manglende fremmøde på ture arrangeret af værestedet hindres ved en mindre betaling ved tilmelding Fastholdelse af lave priser for ture Reklamere for værestedstilbuddet ved systematisk mund-tilmund metode Side 2 af 2

50 Bilag: 6.1. Bilag 1_Svendborg.pdf Udvalg: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Mødedato: 10. maj Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 85605/12

51 Cykling sundhed og regional vækst Udviklingsplan Bilag til ansøgning til Transportministeriets Cykelpulje Marts 2012

52 Kolofon Borgmesterens forord Udviklingsplanen er udarbejdet af en tværfaglig arbejdsgruppe i Svendborg kommune bestående af: Bente Hansen Akademiingeniør Svendborg Kommune Miljø og Teknik Byg, Vej og Miljø Svendborgvej Vester Skerninge Telefon Elise Hansen Udviklingskonsulent Svendborg Kommune - Børn og Unge Ramsherred Svendborg Mobiltlf elise.hansen@svendborg.dk Klaus Johannessen Planlægger Svendborg Kommune - Kultur, Plan og Erhverv Planafdelingen Ramsherred 5, indg. C 5700 Svendborg Telf.: klaus.johannessen@svendborg.dk Mette Machon Balle Sundhedskonsulent Sundhedsafdelingen Svendborg Kommune Svinget Svendborg Tlf Mobiltlf mette.machon.balle@svendborg.dk Rådgivere: Philip Rasmussen Arkitekt Tlf pr@philiprasmussen.dk Jens Rørbech Civilingeniør dr. techn. Tlf r@rbech.dk Søren Rosenberg Jensen Tekniker Tlf srj@byoglandskab.dk Janne Birch Nielsen Grafiker Tlf jr@extraposten.dk Forside: Svendborg kommune har modtaget støtte fra den særlige cykeløpulje til udvikling af cykelprojekter på Skarø og Drejø, og vil blandt andet anvende de fredelige kommuneveje på småøerne til at træne de mindste cyklister. Med kommunalreformen fik kommunerne et større ansvar for arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse, og i konsekvens af dette fulgte økonomien også med. Mens det tidligere var amterne og staten, der havde de økonomiske byrder ved sygehusvæsenet - så koster det i dag penge for kommunerne, når borgerne bliver syge. En rigtig strategi, der havde til formål at kanalisere ressourcer fra behandlingsområdet, når skaden er sket til forebyggelse og det bedre liv. Svendborg kommune har derfor taget en lang række initiativer på sundhedsområdet, som har vist sig at virke. Sundhed er et bærende tema i kommunens planstrategi, og kommunen er ved at implementere en bevægelsespolitik, hvor der først og fremmest er markant mere fysisk aktivitet i folkeskolen (6 timers fysisk aktivitet om ugen for alle børn i Klasse). Resultaterne er ikke udeblevet, og allerede nu kan kommunen måle et fald i eksempelvis diabetes hos børn. Svendborg Kommune har således mange initiativer i gang på sundhedsområdet, men det må konstateres at det snævre økonomiske incitament ikke er tilstede i den form, som det var tænkt i forbindelse med kommunalreformen. Den økonomiske gevinst ved alle de initiativer som Svendborg kommune har sat i værk på sundhedsområdet, vil først for alvor slå igennem om 20 og 30 år - og måske først efter næste kommunalreform. At den økonomiske motor ikke umiddelbart fungerer således som den var tænkt, gør imidlertid ikke behovet for en stor og konsekvent indsats mindre. Udfordringen med tidens livsstilsrelaterede sygdomme bliver større og er en tikkende bombe under det danske velfærdssystem. Dertil kommer de nationale konsekvenser ved at beslaglægge en stor del af fremtidens arbejdskraft. Svendborg Kommune har en plan for hvordan problemet kan løses på en helt anden måde, hvor de livsstilsrelaterede sygdomme skal forebygges ved roden netop igennem en anden livsstil. Svendborg Kommunes borgere skal få en bedre livsstil både ved, at rammerne bliver bedre, så den sunde livsstil, også bliver den sjove, lette og billigste for borgerne. Det sker igennem en nødvendig Borgmester Curt Sørensen holdningsbearbejdning. Her har cyklen en afgørende rolle, som er langt større end først antaget. Svendborg kommune har udviklet en cykelpolitik, der skal sætte en ny dagsorden for den sunde livsstil hvor de enkelte aldersgrupper systematisk imødekommes i en god dialog med det offentlige. Svendborg kommune har samlet sine erfaringer i et omfattende demonstrationprojekt på cykelområdet, og deler meget gerne sin viden med andre. Der er lagt op til ganske store effekter - ikke blot indenfor sundhedsområdet, men også indenfor regional vækst hvor det er forventningen af cykelsatsningen vil afstedkomme nye regulære helårsarbejdspladser på Sydfyn, Langeland og Lolland. På sundhedsområdet forventes det, at en massiv indsats på cykelfremmeområdet kombineret med de øvrige igangværende forebyggelsestiltag, vil kunne afstedkomme hurtigere sundhedsmæssige effekter, end man hidtil har opnået i andre kommuner. Demonstrationsprojektet er imidlertid en bekostelig affære og den samlede udviklingsplan på cykelområdet andrager alene i Svendborg kommune 160 mio. Ud fra en generel betragtning en lønsom offentlig investering, men en økonomisk kraftanstrengelse, der ligger langt udover hvad Svendborg kommune kan magte alene. Derfor søger Svendborg kommune Transportministeriets Cykelpulje om hjælp. Til gengæld indeholder planen også en organsiering af demonstrationsprojektets kommunikation, således at resultaterne løbende kan formidles til andre kommuner, fagfolk, statslige styrelser og private virksomheder. 2 - Cykling, sundhed og regional vækst Cykling, sundhed og regional vækst - 3

53 Investeringsprogram på cykelområdet Cykelfremme investeringer i Svendborg Kommune Delprojekt Navn Ialt Cykelbyen 1 Bykernens cykelrute Svendborgs cykelrambla Cykelparkering Byens skoleveje Indfaldsvejen - Nyborgvej Landdistrikter 6 Skoleveje på landet Cyklisternes turistveje Rastepladser Beplantning af cykelveje Banestier Landskabsstier Skiltning S S Cyklen og vandet 13 Jessens mole til lystbådehavn Cykelbåd i øhavet Cykelfærge - Vindeby-Svendborg Cyklisternes strandmiljø 2 2 B 8 Sundhed og innovation 17 Implementering Kampagner Pulsen Bad/toilet faciliteter Pulsstier Ringsti Projektledelse og administration 23 Projektledelse Administration Forskning Formidling af resultater Cykling, sundhed og regional vækst Cykling, sundhed og regional vækst - 5

54 cykelveje på landet og i boligområder, hvor der i forbindelse med demonstrationsprojektet vil blive arbejdet og eksperimenteret med belysningen. Trygheden vil løbende blive målt generelt og specifikt ved projekterne og afrapporteret i cykelregnskabet. Større sammenhæng Svendborgs cykelpuljeprojekt er først og fremmest et helhedsorienteret cykelprojekt, hvor effekterne skabes ved at tænke cyklen ind i alle relevante sammenhænge. Et eksempel på denne helhedsorienterede administration er den øgede idræt i kommunens skoler, hvor effekten er en bedre kondition blandt alle elever. Konsekvensen er desuden at en væsentlig barriere for øget cykelbrug fjernes på grund af en generelt bedre kondition. Pulsen kommer op når man cykler op ad Galgebakken i Svendborg. I fremtiden indrettes cykelrutenettet i Svendborg, således at der også er lettilgængelige fritidstilbud til at hæve pulsen under cykelturen efter fyraften. Oversigt over planens effekter Mere cykeltrafik Det er delprojekterne i deres helhed, der skaber cykelkommunen. Med udgangspunkt i et trafiksikkert cykelrutenet skal kombinationen med kampagner, dialog og holdningsbearbejdning skabe en stigning i cyklens transportarbejde i Svendborg kommune. Generelt forventes det at 50% af borgerne som en effekt af projektet, vil cykle på arbejde og indkøb. Det gælder også skoleeleverne, men for deres vedkommende spadserer størstedelen af restgruppen - til forskel for de voksne, der fylder i biler og kollektiv trafik. Effekterne indenfor den øgede cykeltrafik er meget forskellig afhængig af hvilket specifikt område en kampagne retter sig imod. Der er nogle målgrupper, der cykler meget i forvejen, hvor effekterne vil være forholdsvis beskedne. Men der er også målgrupper der idag cykler meget, hvor der forventes en øget cykling - men en anden slags cykling, hvor cyklen anvendes efter arbejdstid til den ikke skemalagte idræt - et eksempel på cykling, som vil få en forholdsvis lille plads i cykelregnskabet, men som Svendborg kommune prioriterer højt, da det har afgørende betydning for projektets sundhedseffekter at cyklisterne som supplement til den almindelige hverdagscykling får pulsen op. 6 - Cykling, sundhed og regional vækst Større trafiksikkerhed Svendborg kommune sætter ind på to fronter for at møde de mindste cyklister og deres forældre: Dels en god basiskondition for alle og dels en konsekvent sikring af skoleveje. Derved er grundlaget tilstede for en kraftig stigning i cykling til skole. Svendborg kommune har modtaget støtte fra den særlige cykeløpulje til at udvikle cykelprojekter på Skarø og Drejø. Øerne får en vigtig rolle som træningsbane for de mindste cyklister. Svendborg kommune er igang med en grundig gennemgang af skolevejene, og vil arbejde på at gennemføre en 0 vision på trafksikkerhedsområdet i skoledistrikterne. Det er helt afgørende for projektet at skoleelever og ikke mindst deres forældre har tillid til, at der er gennemført en optimal sikring af skolevejene. For hele kommunen forventes der en reduktion i personskader med implicerede cyklister, til trods for den forventede vækst i cykeltrafikken. Det er imidlertid vanskeligt at klarlægge præcist hvad cykelpuljeprojektets andel er i den forbedrede trafiksikkerhed. Det hænger sammen med at der i Svendborg kommune er flere forskellige initiativer igang, eksempelvis et trafiksikkerhedsbyprojekt, hvor der sættes fokus på hastighed. Større tryghed Det er trygheden i alle sammenhænge, der er forudsætningen for udviklingen af cykeltrafikken. Manglende tryghed er en reel barriere i udviklingen af cykeltrafikken. Derfor vil der i alle sammenhænge bliver arbejdet med trygheden. Det gælder både skolevejene, således at forældre ikke skal bekymre sig unødigt. Det gælder også Cykling, sundhed og regional vækst - 7

55 P P P P S 8 S 8 B Cykling, sundhed og regional vækst 8 8 S B P National cykelrute Højklasse cykelsti Cykelfærge Cykelbåd/anløb Bane/station Cykelbusstation Cykelparkering

56 BIBLIOTEK TEATER SVØMMEHAL i KULTURHUS CYKELCENTER RÅDHUS STATION Cykelparkering foran Svendborg Rådhus i hjertet af Svendborg hvor der er mange mål for cyklister ikke blot på rådhuset, men også på arbejdspladser og i forretninger i bykernen. Cykelbyen Det er i Svendborg cykeltrafikken har det største potentiale som følge af bybefolkningens størrelse og lokaliseringen af arbejdspladser, handel og uddannelsesinstitutioner. Derfor har det været naturligt at starte cykelpuljeprojektet midt i byen. Her findes byens største arbejdsplads i form af Svendborg kommune. Rådhuset ligger midt i købstaden i kort afstand fra blandt andet Svendborg Station. Området har imidlertid en række barrierer, der begrænser cykeltrafikken - først og fremmest forretningsmiljøer med gågader og terrænforholdene. Der er eksempelvis 20 meter terrænforskel imellem Ramsherred hvor rådhuset ligger og Svendborg Station. Udviklingen af cykelbyen omfatter både det konkrete design af cykelparkering blandt de historiske bygninger og passagen fra stationen til torvet Cykling, sundhed og regional vækst FÆRGE TIL DREJØ OG SKARØ Cykelparkering i Gerritsgade: Cyklerne fylder allerede godt i bybilledet. FÆRGE TIL ÆRØ CYKELBYENS HOVEDSTRØG CYKELVÆRKSTED/CYKELHANDLERE CYKELPARKERING CYKELUDLEJNING i TURISTKONTOR Cykling, sundhed og regional vækst - 11

57 Øgetbevægelse og øget cykelbrug skal generelt inspirere til det lette sunde valg, således som det allerede er synligt i bybilledet i Svendborg. Skemalagt cykelidræt på Svendborgsundbroen. Kommunevej på Drejø: Småøerne er allerede en del af kommunens cykellaboratorium. En kommune i bevægelse Svendborgs vigtigste mission på cykelområdet, er at omsætte sin viden på sundhedsområdet til cykelfremme, og sideløbende stille resultaterne til rådighed for borgerne, forskere, andre kommuner, statslige styrelser og virksomheder. I den første fase af cykelprojektet er der lagt op til at igangsætte initiativer på cykelområdet, der skal implementere den viden der allerede er høstet igennem Svendborg kommunes bevægelsespolitik. I første omgang sættes der fokus på de mindste cyklister - både før og 12 - Cykling, sundhed og regional vækst efter skolestart. Cyklingen skal øges for denne gruppe ved hjælp af en basis af sikre skoleveje og en god basiskondition, der tilvejebringes igennem øget idræt i skolerne. Denne basis suppleres med veloplagte kampagner, kommunikation, dialog og holdningsbearbejdelse. Sideløbende iværksættes en systematisk gennemgang af alle aldersgrupper og andre målgrupper med henblik på at imødekomme borgerne, således at cyklen bliver det lette og behagelige valg i hverdagen. Cykling, sundhed og regional vækst - 13

58 Cyklen i den regionale vækst Den nationale cykelrute 8 repræsenterer et stort beskæftigelsesmæssigt udviklingspotential. Anledningen er at tilgængeligheden til det tyske marked ændres markant med Femernforbindelsen. Fra Lolland vil der i fremtiden være 1 times tog- eller bilkørsel til 7 millioner mennesker - og fra Lolland vil der være under en halv dags cykling til Svendborg. Interessen for feriecykling er i kraftig vækst i Tyskland i disse år, hvor der er en årlig vækst på 10%. Sidste år var omsætningen ved feriecykling i Tyskland 3.8 mia Euro eller mere end den samlede danske turismeomsætning. Svendborgs cykelsatsning og CITTAslowkoncept passer perfekt i denne skabelon. Derfor har den nationale cykelrute en central plads i kommunens cykelrutenet, men har iøvrigt mange elementer som også har stor anvendelighed for andre cyklistgruppe - det gælder eksempelvis cykelfærgen imellem Vindeby og Svendborg og byens supercykelrute fra bycentret til det nye byudviklingsområde Tankefuld. SVENDBORG VALDEMARSSLOT SKARØ 8 FEMØ TRANEKÆR DREJØ FEJØ SPODSBJERG STRYNØ KRAGENÆS RUDKØBING ASKØ TÅRS 8 ÆRØ RAVNSBY BAKKER REVENTLOWMUSEET KNUTHENBORG NAKSKOV SAKSKØBING ST. MARIBO Nyborgvej er en typisk indfaldsvej, som findes i mange provinsbyer med et bredt vejprofil og et lidet attraktivt vejmiljø. På Nyborgvej lægges der op til forbedringer af sikkerhed og vejmiljø med den enkle og forholdsvis billige muligheder i værktøjskassen. Effekten skal derfor også måles i den helt lokale husprisudvikling. RØDBYHAVN SAKSKØBING NAKSKOV SPODSBJERG RUDKØBING VINDEBY - NAKSKOV NAKSKOV TÅRS RUDKØBING VINDEBY SVENDBORG 32 km 53 km 10 km 12 km 15 km 1 km RØDBYHAVN ST. DEN NATIONALE CYKELRUTE 8 FYN - FEMERN 14 - Cykling, sundhed og regional vækst Cykling, sundhed og regional vækst - 15

59 Cykelplanen skal forbedre tilgængeligheden til øerne i Det sydfyenske Øhav. Derfor skal det analyseres nærmere hvordan området kan trafikbetjenes med en cykelbåd. Igennem det maritime center i Svendborg havn arbejdes der på at etablere en cykelrute som et led i planen. Cykelfærger imellem Vindeby og Svendborg - eksempel fra Holland. Cyklen og vandet Svendborg skylder vandet sin placering, og i fremtiden vil vandet også have stor betydning for byens og kommunens udvikling og økonomi. Demonstrationsprojektet på cykelområdet er ikke nogen undtagelse. Idag er vandet ganske vist nogle steder en kæmpebarriere for at udvikle cykeltrafikken. Eksempelvis er Svendborgsundbroen den eneste mulighed for cyklister for at komme fra Tåsinge til Svendborg. Det giver sig selv, at omvejen over broen, terrænforholdene og vejret ofte vil gøre bilen til det lette valg Cykling, sundhed og regional vækst Derfor vil der som et led i projektet blive arbejdet på en bæredygtig driftsmodel for en cykelfærge imellem Vindeby og Svendborg. Men mere generelt skal tilstedeværelsen af vand bearbejdes som en kvalitet i cykelprojektet. Der arbejdes med en bred vifte med cykelruter langs havnen og Svendborgsund, samt øget tilgængelighed til Det sydfyenske Øhav i form af en cykelbåd, der skal give både hverdagscyklister og feriecyklister lettere adgang imellem småøerne og fastlandet. Cykling, sundhed og regional vækst - 17

60 Kommunens supercykelrute Svendborg kommune er ved at udvikle en ny bydel tankefuld, hvor cyklen fra starten er tænkt ind i planlægningen som en væsentlig del af infrastrukturen. Fra Tankefuld etableres en supercykelrute, som også får en fremtid som et led i den nationale cykelrute 8. Cykelruten passerer en stor koncentration af uddannelsesinstitutioner, stationen på Svendborgbanen Svendborg Vest, boligområder og bycentret. Cykelruten udformes som en cykelgade hvor der er sivetrafik med lav hastighed. I den vestlige del genanvendes eksisterende kommuneveje i det åbne land i kombination med stedvis nye selvstændige cykelstier. S S Ombygning af HØje Bøgevej med brede farvede cykelbaner og hastighedsdæmpninger. Supercykelruten med forbindelse imellem bycentret, den nye bydel Tankefuld og det åbne land. Mod syd forbindelse via cykelfærgen og Tåsinge og Langeland. Der er god plada i tværprofilet til at udvide en optimal cykelgadeløsning med god cykelkomfort, høj sikkerhed og smukt vejmiljø Cykling, sundhed og regional vækst Cykling, sundhed og regional vækst - 19

61 Bilag: 9.1. Invitation til politisk midtvejsmøde 2012 vedr. sundhedsaftalerne Udvalg: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Mødedato: 10. maj Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /12

62 Svendborg Kommune Ramsherred Svendborg Att.: formand for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Masoum Moradi Sundhedsområdet Sundhedssamarbejde og Kvalitet Kontaktperson: Arne Vesth Pedersen Arne.Vesth.Pedersen@regionsyddanmark.dk sundhed@regionsyddanmark.dk Direkte tlf april 2012 Journal nr. 12/9359 Side 1 / 1 Invitation til politisk midtvejsmøde 2012 vedr. sundhedsaftalerne for mellem Region Syddanmark og Svendborg Kommune Kære Masoum Moradi. Vi er nu godt undervejs med implementeringen af anden generation af sundhedsaftalerne, og der er heldigvis mange ting, der fungerer rigtig godt i samarbejdet på sundhedsområdet mellem kommunerne og regionen. I forbindelse med de politiske møder op til den endelige godkendelse af den nuværende sundhedsaftale, udtrykte flere kommuner ønske om at afholde politiske midtvejsmøder i Derfor vil Region Syddanmark gerne tilbyde et politisk midtvejsmøde hos jer i sensommeren/efteråret 2012, hvor vi blandt andet kan drøfte status på det tværsektorielle samarbejde på sundhedsområdet og en fælles opfølgning på implementeringen af sundhedsaftalerne. Forslag til punkter på dagsordenen kunne være: Status på implementering af sundhedsaftalerne (både somatik og psykiatri) Opfølgning på generelle og kommunespecifikke elementer i sundhedsaftalen I har muligvis forslag til andre emner, det kunne være relevant at drøfte, og hvis et opfølgende midtvejsmødemøde har jeres interesse, vil jeg snarest bede vores administration om at fastlægge og planlægge mødet i samarbejde med jeres administration. Deltagerkredsen fra Region Syddanmark forventes at være medlemmer af det regionale sundhedssamordningsudvalg. Tilbagemelding om hvorvidt I er interesseret i et politisk midtvejsmøde bedes givet senest 9. maj 2012 til specialkonsulent Arne Vesth Pedersen, arne.vesth.pedersen@regionsyddanmark.dk., tlf , gerne med navn og kontaktoplysninger på den administrative kontaktperson, som skal være med til at planlægge midtvejsmødet. Med venlig hilsen Bo Libergren Formand for Sundhedssamordningsudvalget, Region Syddanmark, Tlf