NYHEDSBREV Nr. 2 April 2008 d Skive Støtteforeningen for HospiceLimfjord Skiv Vi støtter hospicetanken og HospiceLimfjord

Transkript

1 NYHEDSBREV Nr. 2 April 2008 d Skive Støtteforeningen for HospiceLimfjord Skive Vi støtter hospicetanken og HospiceLimfjord

2 Vor forening og dens bestyrelse Den 25. februar afholdt støtteforeningen generalforsamling på Aktivitetscentret Ny Skivehus med 60 deltagere. For formanden var det en taknemmelig opgave at berette om et år, hvor der var sket så meget positivt. Endelig var Den grimme ælling, bygning 30 ved Skive Sygehus, ved arkitekt Andreas Ravn og håndværkeres mellemkomst blevet forvandlet til En smuk svane. Til pinse var der åbent hus med 3000 gæster, hospice blev indviet og taget i brug, således som der blev berettet om i sidste nyhedsbrev, og siden februar i år har HospiceLimfjord været i fuld drift med alle 12 pladser, hvilket hospicechefen Birte Markfoged berettede om efter generalforsamlingen. Den store udfordring for støtteforeningen har været at indleve sig i sin nye rolle, at være til bestandig støtte for et fungerende hospice. Det er vigtigt, at trekanten hospice, hospicebestyrelse og støtteforening har gode relationer, hvilket skulle sikres derved, at foreningen udpeger et medlem til hospicebestyrelsen, og såvel hospicechef som bestyrelsesformanden for hospice har sæde som observatører i støtteforeningens bestyrelse. Det formelle er således på plads, men i realiteternes verden er det et spørgsmål om det daglige samarbejde parterne imellem. Og her er der ingen tvivl, samarbejdet har fra første færd været og er fremdeles godt og konstruktivt på alle områder. 2 Birgit Kongensgaard fremlagde regnskabet for 2007 med samlede indtægter på kr og udgifter på kr Overforbruget skyldes især foreningens gave til hospice på indvielsesdagen. Der blev vedtaget et budget for 2008 med indtægter på kr og udgifter på kr , således at der tæres noget på kassebeholdningen, som ved årsskiftet var på kr Det budgetterede underskud skyldes, at der er afsat kr til støtte for det frivillige arbejde, nemlig til fortsat at yde bidrag til kurser for de frivillige, samt til at udbetale kørselsgodtgørelse til de frivillige, som bor mere end 8 km fra hospice, og som ønsker denne godtgørelse. For foreningen er det vigtigt at medvirke til, at alle inden for det naturlige optageområde, som ønsker at arbejde som frivillig, ikke afholdes derfra på grund af høje benzinpriser. Imidlertid er det hensigten, at søge underskuddet begrænset ved fondsmidler og besparelser. Det er således, at 60 % af medlemmerne bor i Skive by, hvorfor der vil kunne spares ca kroner årligt i porto ved selv at omdele foreningens post i byen, og under mødet meldte der sig flere medlemmer, som er villige til at hjælpe med omdelingen. Fire medlemmer af bestyrelsen var på valg, og alle blev genvalgt. Den ene suppleant, Rita Sørensen, Viborg, der tidligere i to år har været medlem af bestyrelsen, ønskede at træde ud. I hendes sted valgtes Anders Daugbjerg, Skive.

3 Tak til Rita for en god og engageret indsats gennem tre år. Bestyrelsen konstituerede sig fortsat med Svend Laustsen som formand, ny næstformand blev Bente Dahl, Lundø, mens Birgit Kongensgaard, Skive, fortsætter som kasserer, og Børge Holdgaard, Holstebro, påtog sig sekretærhvervet. Ved udgangen af 2007 havde foreningen 705 medlemmer, et tal som ved generalforsamlingen var vokset til 731. Naturligvis ser vi gerne endnu flere medlemmer, ikke mindst uden for Skive kommune, efterhånden som kendskabet til HospiceLimfjord får større udbredelse, blandt andet ved den indsats, som vore kontaktpersoner udfører rundt om i kommunerne. Året har på alle måder været et godt år for foreningen. Svend Laustsen Formand for Støtteforeningen for HospiceLimfjord Medlemskabers fordeling i kommuner Medlemskaberne fordeler sig således: Skive kommune 81 %, Holstebro 7 %, Viborg 6 %, Herning 4 %, mens Struer, Morsø og Lemvig tilsammen tegner sig for et par procent. Støtteforeningens bestyrelse fotograferet den 25. februar Siddende fra venstre: Formand for hospice-bestyrelsen Martin Bach-Vilhelmsen, formand Svend Laustsen, suppleant Henning Hansen, kasserer Birgit Kongensgaard og sekretær Børge Holdgaard. Stående bagved: Hospicechef Birte Markfoged, Lis Kaastrup Jensen, Erik Bech Hansen, Marie Danielsen, Margit Jørgensen, næstformand Bente Dahl Kristensen, Ingrid H. Thomsen og bag hende den ny suppleant Anders Daugbjerg. 3

4 Hvorfor frivillig? Jeg bliver ofte mødt med spørgsmålet: Er det ikke trist og svært at være frivillig på et hospice? Til dette svarer jeg altid: Nej, tværtimod. Jeg har meldt mig til 2 forskellige funktioner på HospiceLimfjord. Den ene er værtsfunktionen omkring middagsmaden, og den anden er som vågekone ved patienten på stuen. Som frivillig møder jeg patienter og pårørende, som er meget afklarede med deres sygdom og deres liv. Som udgangspunkt kender jeg kun patienter ud fra deres navne. Jeg kender intet til sygdomsforløb og prognose eller forhistorien til opholdet på hospice. Jeg ved ikke om de skal være her i kortere eller længere tid. Jeg er altid meget bevidst om, at patienter ofte har mødt sygehussystemet på godt og desværre for nogle på ondt. Jeg er meget bevidst om, at de ofte har mødt mange forskellige mennesker, så ofte er det først ved gensyn, mødet bliver dybere. I mødet er det altid op til den enkelte, hvad de ønsker at fortælle, og om de overhovedet ønsker at fortælle noget. Som frivillig tager jeg dagligdagen, hverdagslivet med ind på hospice. Snakker om gøremål i hjemmet og haven og i hverdagen. Yndlingsretter, kultur og politik. Snakken omkring middagsbordet handler aldrig om sygdom, men om helt almindelige ting, som berører os alle, uanset alder og sygdom. Som vågekone kommer jeg som oftest tættere på patienten og de pårørende. Som frivillig på hospice er jeg med til at skabe et åndehul for patienten og dennes pårørende. Lene Nørskov, Kjellerup Lene Nørskov, Kjellerup 4

5 De frivillige ved HospiceLimfjord på kursus Skal man på kursus som frivillig er det nødvendigt? Både ja og nej. Nej, fordi de frivillige ved Hospice- Limfjord allerede har så mange kompetencer, som er erhvervet gennem et langt liv. Kompetencer som er vigtige i mødet med de syge og deres pårørende. Og nej, hvis den viden, man erhverver sig på kurset, ikke efterfølgende tilpasses situationen med den syge, således at man kan skabe den egentlige kontakt Ja, fordi man altid kan blive klogere på egen hjælperrolle, blive bedre til at lytte og til at møde den anden der, hvor han er. Og ja, hvis det, der behandles på kurset, har den eksistentielle dimension og motivation, som oprindeligt drev den frivillige til at blive frivillig. Så at afholde kursus for frivillige er en balancegang mellem på den ene side ikke at diskvalificere alt det, de frivillige kan i forvejen, og på den anden side at udfordre og skabe refleksionsbund for rollen som frivillig. Denne balance søgte vi på det kursus, vi afholdt i Resen Sognehus den 10. og 11. november Overskriften for kurset var: Den medmenneskelige hjælperrolle. Conny Hjelm fra Institut for Diakoni og Sjælesorg satte den første dag fokus på den eksistentielle side af hjælperrollen via oplæg og drøftelser i små grupper. Vi kom her omkring hvilken type hjælp, man som frivillig kan yde bl.a. 5 ud fra spørgsmålene: Skal jeg gøre eller være? Skal jeg tale og vide eller lytte? Skal jeg fylde ud eller give plads? Hvad er sammenhængen mellem et personligt livssyn og handlinger? Og i hvilke magt- og afmagtssituationer kan man befinde sig? Formålet var at skabe refleksion og begyndende afklaring af, hvordan man som frivillig kan hjælpe andre mennesker, og hvor langt man kan og bør gå. Om aftenen spiste vi sammen og hyggede os i et par timer. Næste dag gav undertegnede et oplæg om de hyppigste problemer, man kan opleve hos den døende patient såsom, kvalme, træthed, smerter, åndenød og sorg, og hvilken rolle de frivillige kan spille i lindringen af disse tilstande. Vi afsluttede kurset med erfaringsudvekslinger om de oplevelser, den enkelte frivillig havde haft i sine funktioner på hospice samt udveksling af idéer til det fremtidige arbejde. I alt 30 frivillige deltog i kurset, og der var en dejlig stemning og villighed til at dele tanker med hinanden. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle de frivillige for et par dejlige dage. Lotte Brøndum, Frivilligkoordinator. Lotte Brøndum i gang med undervisningen på kurset.

6 Hospicepræsten hører med For at kunne dø må man leve, til man dør. Citatet er Cicely Saunders og på HospiceLimfjord har vi gjort det gældende i ordene: Man kommer ikke på hospice for at dø, men for at leve til man dør. Smukke ord på et sted, hvor døden uvilkårligt vil komme til at fylde meget, men hvor livet fylder lige så meget. Der er en unik intensitet i det liv, som er ved at rinde ud, fordi døende mennesker er levende mennesker lige til sidste sekund. Hospicefilosofien er en firedelt størrelse, der kendetegnes af, at skulle stille de fysiske, psykiske, åndelige og sociale behov, når al helbredende behandling ikke længere strækker, og døden kommer tættere på. Der er lige stor fokus på de åndelige eksistentielle behov som på patientens fysiske behov og det er baggrunden for, at jeg som præst kan sidde med som en ligeværdig del af det tværfaglige samarbejde om den totale omsorg i en hverdag, der farves af stærke følelser: Glæden ved livet lige nu, kærligheden til de nærmeste og den dybe sorg over dødens bitre adskillelse. Min opgave som hospicepræst er at hjælpe den døende til fortsat at kunne leve og finde støtte i det livssyn og det åndsliv, som igennem livet har været en del af den døendes identitet og selvforståelse (Etisk Råds definition). Som sjælesøger er man medvandrer. Også den længste rejse begynder med det første skridt, siger et kinesisk ordsprog. I samtalen tager man det første skridt derfra, hvor mennesket er lige nu. Måske starter vi med de praktiske forhold vedr. begravelsen, men bag det praktiske rumsterer de store spørgsmål som f.eks. hvorfor rammer det mig? og er der en mening? De fleste mennesker derude ved livets kant håber, at der er et liv efter døden, mange har nok sværere ved at tro det, men håbet og troen er i familie med hinanden, og håbet kan være med til at give trøst også for familien. Håbet om, at alt ikke er slut, at alt ikke er tomhed. Som præst kan jeg forsøge at skabe håb gennem Bibelens fortællinger, ved nærvær og det at lytte og stå til rådighed Susanne Troelsgaard, Hospicepræst 6

7 om det, der er svært. Det er vigtigt at kunne være der, hvor håbløsheden og magtesløsheden er. Samtalen fylder selvsagt meget i præstens arbejde, men også gudstjenester, andagter og nadver på stuen hos de enkelte patienter hører med til dagligdagen på hospice. Det er den døende, der lærer os at leve skriver Rita Nielsen i sin bog I dødsskyggens dal. Det gælder også for mig, og læretiden i dødsskyggens dal bliver jeg ikke færdig med. Ikke mindst dette aspekt gør det både inspirerende og livsbekræftende at være præst på HospiceLimfjord. Susanne Troelsgaard, Hospicepræst Billedet af HospiceLimfjord er udført af Jørgen Rald. De dobbelte kort, de er trykt på, kan købes på hospice, og al indtægt ved salg går ubeskåret til HospiceLimfjord. 7

8 Tak, fordi I passede så godt på min bedstefar! - sådan skrev en mindreårig pige i vores gæstebog. Hun havde oplevet en god tid på HospiceLimfjord sammen med sin familie i afskeden med sin kære bedstefar. Vi har som personalegruppe samlet hospiceerfaring i godt og vel et halvt år. Vi er fortsat nye som hospicepersonale, men vi lærer meget hver dag i vores samarbejde med hinanden og i kontakten med patienter og pårørende. Vi er meget taknemmelige for, at mange pårørende uopfordret giver os tilbagemeldinger på vores arbejde. Det vi ofte hører er, som den lille pige skriver, en tak for at vi ydede en god pleje til deres syge, men også at der var støtte til familien og de pårørende. Vi skal yde pleje og lindrende behandling til den syge, men når man er alvorlig syg, som vores patienter er, er det også den syges pårørende, som er lidende. Det er vigtigt, at familien får så gode betingelser som muligt, til at fungere i denne svære tid. Familien har ofte oplevet en hektisk tid i sundhedsvæsenet med undersøgelser og behandlinger. Når de helbredende behandlingstiltag er udtømte, er der behov for ro, tid og rum til at være sammen, forholde sig til livssituationen, mindes, opfylde de sidste ønsker og forberede sig til afskeden. Mange pårørende har haft en svær tid. Mange udtrykker, når de kommer til os, at nu kan de slappe af. De er lettet for det store ansvar. De kan igen være nærværende og i langt højere grad støtte deres pårørende. 8 Vi har et stort ønske om, at pårørende skal føle sig hjemme i huset. Vi opfordrer dem til at deltage i den udstrækning, de har mulighed for, således at de i høj grad bliver selvhjulpne i forhold til at hjælpe ved måltiderne, lave kaffe i anretterkøkkenet, vaske tøj i kælderen, skifte vand på blomster osv. Det at kunne medvirke i de praktiske opgaver og deltage i vores små arrangementer i huset giver adspredelse, luft og overskud til at pendle mellem sorgen og glæden i livet. Mange har en opfattelse af, at et hospice er et sørgeligt hus at komme til. Det er det ikke. Det hører vi heldigvis gang på gang. Tværtimod oplever mange en befriet lethed, der er en god atmosfære, og der høres glade stemmer. Når små børnetrin lyder på gangen og børnene fortæller, at her er rart, det lugter ikke og saftevandet smager godt så er meget også lettere for familien. Det føles godt, at man kan være sammen, og have gode minder at tænke tilbage på, også i den svære stund. Hvordan vi dør forbliver i hukommelsen for dem, der lever videre. Birte Markfoged, Hospicechef Og en dag går solen sin runde uden mig, men når forårssolen skinner, lever jeg! (Benny Andersen)

9 Den uundværlige støtteforening Når en forenings medlemstal når over 700 kunne man tro, at målet er nået. Sådan er det ikke, når det drejer sig om Støtteforeningen for HospiceLimfjord. Skal støtteforeningen være i stand til at løse de mange forskellige opgaver tilfredsstillende, forudsætter det, at foreningen kan tale med den vægt, det giver at have mange medlemmer bag sig. Det gælder i forbindelse med argumentation for hospicefilosofiens udbredelse, og det gælder i sammenhæng med den debat, der fra tid til anden føres om anvendelse af de økonomiske ressourcer på sygehusområdet. Mange medlemmer er også en styrke, når der rettes henvendelse til fonde og virksomheder med anmodning om støtte til den fortsatte udbygning af hospicevirksomheden. Endelig er der daglige praktiske opgaver som f.eks. godtgørelse af kørselsudgifter til de frivillige, der bor mere end 8 km fra hospice, og udgifter til møder og kurser. Jo flere medlemmer, jo bedre økonomi. HospiceLimfjords bestyrelse har al mulig grund til både at glæde sig over støtteforeningens indsats og for samarbejdet med støtteforeningens bestyrelse. Martin Bach-Vilhelmsen Formand for bestyrelsen for HospiceLimfjord Medlemstallet har været pænt stigende fra 259 ved årsskiftet 2006 til 466 ved årsskiftet 2007 og 705 ved årsskiftet 2008, således som den røde kurve viser. I marts 2008 er medlemstallet 731. Apropos Med glæde tilslutter bestyrelsen sig det ovenstående. Ethvert medlem af bestyrelsen modtager gerne indmeldelse, men ellers anbefales det at indmelde sig hos vor kasserer: Birgit Kongensgaard Katrinevej 42, 7800 Skive Tlf btkbk@ .dk 9

10 Min mor kom på HospiceLimfjord i Skive kort efter nytår efter en lang periode på sygehus. På sygehuset oplevede hun at blive flyttet rundt fra den ene stue til den anden, ingen ro til at bearbejde den barske besked om, at kræften havde vundet, og livet snart ville være slut. Personalet gjorde, hvad de kunne ud fra de forudsætninger, de havde. Hun ønskede at komme hjem i eget hjem slutte livet i de kendte omgivelser, men hun magtede ikke at tage alle de beslutninger, der skulle til og hvad med trygheden? Hun besluttede, at en kort periode på HospiceLimfjord i Skive kunne være godt, så hun måske kunne få kræfterne tilbage, i håb om at kunne vende hjem. Efter en uge på HospiceLimfjord besluttede hun, at der ville hun blive leve til hun døde, for nu var hun i tryghed, en tryghed som vi på ingen måde kunne give hende andre steder. Vi fik kun 14 dage på hospice, og når jeg skriver vi, så var det ikke kun min mor, som fik fred og ro den sidste tid, os de pårørende, vi fik også hjælp til at få ro, hjælp til at kunne besøge min mor uden at føle, hun havde mistet den sidste værdighed. Vi fik en tryghed, som kan være svær at beskrive, fordi man ser livet forsvinde, men når det forsvinder i trygge rammer, i en atmosfære af positiv omsorg, så får man samtidig overskud til at leve. Min mor fik overskud til at dø, - hun var ikke bange, hun var i så trygge rammer, at hun fik overskud til at leve, når hun havde besøg med smil og gode bemærkninger, Et sidste minde om et livstykke af et menneske, der kæmpede, elskede og levede sit liv fuldt ud 10 og dem var der mange af! Ingen var da heller ikke i tvivl, da hun meget fast sagde, at hun ville blive på HospiceLimfjord. Det var en lettelse for hende selv, men også for os pårørende. På det tidspunkt gav hun slip, for hun vidste, at der var nogen for hende hele tiden, at de ville hende det godt lindre smerterne, gøre alt for, at hvert minut var værd at få med. Personalet på HospiceLimfjord havde også tid til mig, tid til at trøste og fortælle, hvordan det gik, hvad de gerne ville gøre for min mor. De havde overskud til at sætte sig ned og lytte til mig. Jeg har på intet tidspunkt følt, at jeg tog deres tid, tværtimod det var også min tid! Det samme oplevede jeg, når jeg ringede for at høre til min mor. Der var tid. Døden kom hun sov stille ind, og igen oplevede vi en atmosfære, en ro som var helt speciel! Der var ro til at sørge, men der var også ro til at snakke om min mors død på en naturlig måde, og det er det, der giver livet mening. Derfor blev døden for min mor smuk og fredfyldt. Slutningen på et smukt liv på HospiceLimfjord var værdigt en tid, vi alle vil mindes med en varm følelse. En stor TAK til alle på HospiceLimfjord Skive. I gjorde det så flot, I gav os tryghed. Vi min mor og os fik en sidste tid, en afsked som vi kan mindes med varme. I har gjort det nemmere at leve. Jette Reinert, Vejle

11 Vort logo To år er gået, siden en ikke ret gammel hospicebestyrelse indledte en debat om navn og logo for det kommende hospice i Skive. Navnet blev Hospice- Limfjord, og snart blev det ønske fremsat, at logoet skulle være noget med en lærke, der lettede. En lille konkurrence blev udskrevet og vundet af Leif Reinholdt Mogensen med sin lærke foran en sol på vej op eller ned bag blå bølger. Logoet har talt til fantasien hos mange, og tegningens forskellige elementer er blevet udlagt på forskellig vis, som vi kan komme tilbage til senere. Her skal vi først høre fra kunstneren selv, hvilke tanker der ligger bag værket. Da jeg allerførste gang stødte på betegnelsen Hospice og fik at vide, at det var et sted, hvor dødsyge mennesker var den sidste tid af deres liv, blev jeg lidt ubehagelig til mode. Efter en god forklaring på hvad et hospice står for, kunne jeg se en udfordring i at skabe et udtryk for det, livet også handler om, nemlig de nære ting i dagligdagen, som vi tager for givet, og en værdig død. Logoet skulle udtrykke både indholdet og omgivelserne. Derfor blev vandet en central del. Fjorden og ådalen nær Skive symboliseres med vand, og vand er fundamentet for, at der er liv. Solen udtrykker håbet og glæden. Vi føler os altid godt tilpas, når solen skinner og giver godt med lys. Lyset har altid været symbol på tro og håb uanset om man er religiøs eller ej. Solen i logoet kan tolkes både som en solopgang og solnedgang ligesom livet. Vi fødes, vi lever, og vi dør. Lærken, der stiger op mod den blå himmel med sin muntre sang, er for mig udtryk for frihed, livsglæde og nærhed blandt mennesker noget vi alle har frydet os over. Lærkens forårssang vidner om, at livet går videre trods alt. Den grønne farve viser, at det spirer og gror i de frodige skove, marker og hedelandskaber i området. Vi skal tænke på, at selv om vi forlader denne verden, så efterlader vi os altid nogle frø hos de efterladte, som de senere kan plante og lade spire og gro. Der kunne siges meget mere, men jeg vil overlade det til den enkelte at tolke sit eget udtryk. Tak for den spændende opgave! Leif Reinholdt Mogensen Indehaver af Graphicmaster 11

12 Støtteforeningen for HospiceLimfjord s bestyrelse Formand Svend Laustsen, Rønbjergparken 18, 7800 Skive. Tlf Næstformand Bente Dahl Kristensen, Lundøvej 174, 7840 Højslev. Tlf Kasserer Birgit Kongensgaard, Katrinevej 42, 7800 Skive. Tlf Sekretær Børge Holdgaard, Særkærparken 77, 7500 Holstebro. Tlf Lis Kaastrup Jensen, Tværgade 9, Jebjerg, 7870 Roslev. Tlf Ingrid H. Thomsen, Violvej 323, 7800 Skive. Tlf Erik Bech Hansen, Blichersvej 32, 7800 Skive. Tlf Marie Danielsen, Sdr. Hjerm Gl. Skole, Mosevej 1, 7560 Hjerm. Tlf Margit Jørgensen, Ladehøjvej 7, 8831 Løgstrup. Tlf Suppleant Henning Hansen, Hemmersvej 46, 7800 Skive.Tlf Suppleant Anders Daugbjerg, Olgavej 107, Vinde, 7800 Skive. Tlf Kontaktpersoner i Kommunerne Kontaktpersoner i kommuner uden for Skive, som kan informere om HospiceLimfjord Viborg Rita Sørensen, Heimdalsvej 8, 8800 Viborg. Tlf Herning Astrid Madsen, Jeppe Aakjærsvej 5, 7400 Herning. Tlf Bente Sloth Nielsen, Baldersvej 17, 7480 Vildbjerg. Tlf Inger Marie Svindt, Viborgvej 64, 7400 Herning. Tlf Martha Troelsen, Rosenvænget 12, 7490 Aulum. Tlf Mie Jørgensen, Parkvej 3, 7490 Aulum. Tlf Aase Mikkelsen, Havrevej 1, 7490 Aulum. Tlf Aase Møller, Emil Reesens Vej 3, 7400 Herning. Tlf Holstebro Karen Margrethe Stevn, Parkvej 196, 7500 Holstebro. Tlf Lene Uhrenholdt, Kokborgvej 7, 7830 Vinderup. Tlf Poul Martin Andersen, Baldersvej 47, 7500 Holstebro. Tlf Ingrid Bek Andersen, Klintevej 1, 7500 Holstebro. Tlf Struer Fred Ege Andreasen, Fuglebakken 12, 7600 Struer. Tlf Lene Bock Sørensen, Gimsinghoved 18, 7600 Struer. Tlf Jette Yde, Højgaardsparken 100, 7560 Hjerm. Tlf Morsø Inge M. Gross, Kirkebyen 5, Solbjerg, 7950 Erslev. Tlf Lemvig Meta Ravn, Østerbjerg 1 B, 7620 Lemvig. Tlf HospiceLimfjord Hospicechef Birte Markfoged Kompagnigade Skive Tlf.: info@hospicelimfjord.dk Redaktion: Layout: Tryk: Martin Bach-Vilhelmsen og Svend Laustsen Graphicmaster v. Leif Reinholdt Mogensen, Rounborgs Grafiske Hus, Holstebro 12