Et forløsende møde. Praksisfortællinger lidt om forberedelse og mål. - uddrag af en anden års opgave

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et forløsende møde. Praksisfortællinger lidt om forberedelse og mål. - uddrag af en anden års opgave"

Transkript

1 Et forløsende møde - uddrag af en anden års opgave I løbet af de to første år på efteruddannelsen er Gitte blevet mere og mere bevidst om, at hun i nogle relationer har svært ved at udtrykke sig i overensstemmelse med sin kerne og at disse problemer har deres oprindelse i barndomsfamilien. Gitte erkender, at det altid har været vanskeligt for hende at udtrykke sig til moderen. Samtidig erkender hun, at hendes mor også har svært ved at udtrykke sig klart. Arbejdet med udtryksmønsteret fører til, at Gitte beslutter at tale med sin mor om sit og deres fælles mønster. Det bliver et stærkt og forløsende møde for dem begge. Gitte magter at møde sin mor med en åben ikke-fordømmende holdning, som igen gør det muligt for moderen at reflektere ærligt over sit eget liv og komme sin datter i møde. Specular-nyt bringer her et uddrag af Gittes anden års opgave til inspiration og læring for alle. Titlen på min 2. års opgave: Om et møde og en samtale med kilden til min habituelle arv, var en ide og et behov der formede sig på Specularkurset i august og september Via disse dages øvelsesarbejde kom jeg flere gange i kontakt med min mor i forhold til en oplevelse af mine besværligheder med at udtrykke mig frit fra kernen. Jeg blev forstyrret af emotioner som irritation, ked-af-det-hed og forladthed. Min mor tonede et par gange frem i mine visualiseringer for at gøre mig opmærksom på, hvor meget jeg har arvet af hendes mønstre med besværlige og uklare udtryk. Jeg visualiserede (gestaltede) en samtale og et møde med min mor. Heri prøvede jeg at lave et brud med min habituelle arv og imitationer af min mors manglende evne til at udtrykke sig og hendes problemer med at udtrykke sig direkte. Jeg ville have gjort op med følelsen af forladthed, både den jeg selv laver, og når følelsen kommer i spil i mødet med andre. I løbet af de 5 dage på Specular arbejdede jeg med kerneordet ansvarlighed. Jeg besluttede derfor, at jeg, hvis jeg skal tage den fulde konsekvens af det valgte ord, skal have etableret et fysisk møde med min mor. Kurset og visualiseringen blev hermed også til en form for forberedelse på det fysiske møde med min mor. En visualisering og en forberedelse på det progressive involveringsmøde. Jeg får i praksis lavet en aftale med mine forældre om et besøg på 4 dage. Jeg aftaler desuden med min mor, at jeg gerne vil have, at vi finder tid og rum til en samtale om nogle betydningsfulde opdagelser i mit liv, som også har med hende at gøre, og som jeg gerne vil tale med hende om. Praksisfortællinger lidt om forberedelse og mål Som jeg beskrev i ovenstående, er et af målene for mit besøg hos mine forældre at arbejde mig hen imod et brud med den del af min habituelle arv, som jeg er bevidst om, og som jeg finder uhensigtsmæssig. Det handler om at frigive psykisk energi til at udtrykke mig omkring det, jeg oplever og føler, samt udtrykke ønsker og behov i situationen. Kilden til mit besvær med at udtrykke mig er imiteringen af min mors udtryk eller mangel på samme. Jeg behøver ikke længere at falde i fortidens (smertefulde) huller i mødet med mine forældre (og andre). En af mine grundkonflikter i mødet med mine forældre er, at jeg sommetider får en følelse af manglende interesse og opmærksomhed for mig og mit liv. Jeg vil forsøge at tage ansvar for denne følelse, hvis den opstår, ligesom jeg vil vise opmærksomhed og interesse for mine forældre og deres hverdagsliv. Jeg har en meget klar og ren følelse samt klare og rene tanker om, at besøget hos mine forældre og samtalen med min mor ikke handler om at mine forældre (min mor) skal stilles til regnskab for fortidens synder. Det skal ikke være et forsvars/angrebsmøde men derimod et møde og

2 nogle samtaler, hvor vi har viljen og lysten til skal have viljen, via progressiv involvering, at blive klogere på hinanden. Jeg har en stor omsorgs- og kærlighedsfølelse overfor mine forældre, når jeg tænker på det forestående besøg. Den følelse kommer af, at jeg føler mig i stand til at handle i forhold til det, jeg har brug for i mødet med mine forældre, fremfor at være det umodne barn der stædigt holder fast i at ville have det, som ikke er muligt. Hvordan skulle mine forældre kunne vide noget om, hvad jeg har brug for, hvis ikke jeg udtrykker mig herom? Hvordan skulle jeg kunne vide noget nuanceret om, hvad jeg kan få fra mine forældre i mit voksenliv med mindre jeg undersøger det? Det forestående besøg er blot en lille del af rejsen hertil. Endelig har jeg som mål at tage ansvar for at udtrykke det, jeg føler, tænker og har brug for i en medmenneskelig ånd (fx Løgstrup, den etiske fordring). I de følgende afsnit vil du blive præsenteret for 4 ud af de 6 praksisfortællinger som jeg lavede under besøget hos mine forældre. Følelser i spil Ungerne og jeg er lige ankommet. Jeg går rundt i mit barndomshjem og indsnuser stemninger. Undervejs i processen mærker jeg en voksende irritation. Jeg har først ikke helt styr på, hvad den handler om, men det er en følelse jeg kender. Efterhånden formes også en bevidsthed om, hvad irritationen går ud på. Det irriterer mig at mine forældres hus er fyldt til bristepunktet med alskens ting. Lige fra møbler, ting på alle vægge, fyldte vindueskarme, krukker, potter og plastikskåle til opbevaring af ting i køleskabet osv. Jeg irriteres over overfyldte rum. Jeg fokuserer på følelsen, fremkalder oplevelser af at vi, i mit tidligste barndomshjem, var for mange mennesker på for lidt plads. Der var ikke fysisk og psykisk rum og plads til tilbagetrækninger. Først i mine teenage år købte mine forældre hele huset, så der blev mere plads til os alle fem. Jeg er aldrig helt kommet mig over denne følelse af forstyrrelse og irritation i forbindelse med overfyldte rum. Jeg indretter mig selv stramt og enkelt. Kan lide god plads og højt til loftet. Jeg fokuserer lidt mere på irritationsfølelsen. Kommer i kontakt med, at jeg jo har taget ansvar for at indrette mig anderledes i mit voksenliv. Og at jeg til stadighed arbejder på at tillade mig at skabe det psykiske rum, jeg har brug for i min sammenbragte familie. Jeg har før punket mine forældre, særligt min mor (og det med min fars hjælp) for hendes samlermani og overfyldte indretning. Jeg får en ubehagelig følelse af at være et umodent barn. Det er ikke fair overfor min mor. Det er jo manglende respekt og anerkendelse af hendes behov for indretning, og af den hun er. Lige pludselig ser jeg min mors indretning i et andet lys. Ser fortællingen, der fortælles om hendes (og min fars) liv. Irritationsfølelsen ændrer sig til en hyggelighedsfølelse. Jeg går rundt og smiler. Det er ok. Det er mine forældres hjem. Jeg kan jo tage derfra, når jeg har fået nok. Jeg føler at jeg får lavet en adskillelse af mit og mine forældres liv. Omkring følelsen af det manglende psykiske rum, vil prøvelsen de kommende dage være at skabe dette. Jeg kan som voksen ikke gøre mine forældre ansvarlige for denne problematik. Sjovt nok gik der mange timer, inden jeg kom i tanker om at dele denne oplevelse med min mor. Måske det siger noget om vanens magt? På hvordan den kan tilsløre selv de bedste mål og intentioner. Hvad var det nu jeg var kommet hjem for? Noget med at udtrykke sig i nuet? Det nu blev et forsinket nu. Jeg fik fortalt min mor om oplevelsen og mine refleksioner herover. Hold kæft hvor trængte hun til denne anerkendelse. Det er næsten til at tude over. Vi nåede herefter en lille snak om betydningen af det fysiske og psykiske rum, om hvad det er for hende og for mig, og om hvad det var for hende og for mig, da jeg var barn. Efter lidt tid blev vi afbrudt af ungerne. Måske vi engang skal tale videre herom, måske det bliver ved denne snak?

3 Øvelsen Min mor fortæller, at hun igennem længere tid har haft rigtig ondt i sin iskiasnerve. Det trækker oppe fra lænden og helt ned i foden. Hun har så ondt, at hun har været hos lægen. Jeg ved, at når min mor har været hos lægen, så er det fordi, hun er rigtig på den. Min mor plejer normalt ikke at klage sig det gør store piger ikke. Hos lægen får hun noget akupunktur og en besked om, at der skal regulær massage til. Massage siger min mor, så er det godt, at Gitte snart kommer hjem, hun er nemlig rigtig god til at give massage. Sådan får min mor fortalt mig, at hun gerne vil have en gang massage af mig, nu hvor jeg er hjemme. Selvfølgelig vil jeg give min mor massage, hun skal til og med få det hver dag alle de fire dage, jeg er hjemme. Ja ja.. siger min mor, det er jo ikke sikkert at det er nødvendigt med massage hver dag, du har jo ferie og skal slappe af. Jeg kan se på hendes kropsholdning og ansigtsudtryk at hun bliver salig over tilbuddet om massage hver dag, jeg er hjemme, men hun kan ikke åbent tage imod tilbuddet. Hun synker herefter lidt sammen i kroppen og ansigtet. Jeg ved her, at det er hendes gamle følelse af ikke at være en man bruger tid på, og med sin gode vilje drager omsorg for, som bliver aktiveret. Her kunne jeg normalt let blive irriteret på hende, fordi hun siger et med kroppen, men verbaliserer noget andet. Oprigtig siger jeg til hende at jeg meget gerne vil give hende massage i de fire dage jeg er hjemme, at jeg faktisk synes, det er rart at kunne give hende det, så hvis hun har lyst synes jeg, at hun skal tage imod tilbuddet. Hvis hun derimod ikke har lyst til massage hver dag, er det også ok. Hvis hun ikke ved det, undersøger vi blot dag for dag, om det er massage dag. Det lykkedes for hende at sige, at hun som udgangspunkt gerne vil have massage hver dag. Herefter ser hun helt glad ud samtidig med, at jeg kan mærke en tryghed og glæde ved den tydelige udmelding. Massagen Det gør tydeligt ondt i min mors ben og nerve under massagen Det er der ingen tvivl om, der er stille lyd på. Efter ca. 20 minutters massage, begynder min mor at sige: Nu behøver jeg ikke at give hende mere. Jeg skal jo ikke bruge hele aftenen på hende. Igen overmandes jeg af en usikkerhed og tvivl om, hvad det er et udtryk for, en usikkerhed og tvivl som let ville kunne føre til en irritation fra min side. Jeg stopper op, siger hvordan jeg oplever det. At jeg bliver usikker på, hvor jeg har hende, og at det er en usikkerhed på hende, jeg kender helt tilbage fra min barndomstid. Samtidig siger jeg, at jeg rigtig gerne vil bruge tid på at give hende massage, men at vi lige skal have nogle aftaler på plads. 1. at hun gerne må ømme sig højlydt under massagen, 2. men at hun skal sige til, hvis noget bliver for meget, gør for ondt eller bliver for ubehageligt. 3. at hun skal sige til hvis der er noget, hun gerne vil have mere af, 4. at jeg tager ansvar for at give hende massage så lang tid, som jeg synes, at det er rart, medmindre hun har fået nok inden da, for så er det ok at sige fra. Det bliver til en times massage hver dag i de dage jeg er hjemme. Jeg nyder denne times gode kontakt. Da det går op for min mor, at jeg faktisk nyder det, slapper hun mere og mere af. På fjerde dags massage har hun totalt overgivet sig og tager nydelsesfuldt imod. Jeg øver mig hver dag på at melde ud, hvilke meldinger jeg har brug for fra hende, ligesom at hun øver sig i at udtrykke sine behov og lyster for massagen. Vi bliver bedre og bedre til at danse sammen om massagen. Trygge ved hinanden, fordi vi efterhånden har tillid til hinandens udmeldinger. Dette er et godt eksempel i forhold til. min mors besvær med tydelige udmeldinger.

4 Samtalen Det er formiddag. Der er ro i huset. Min mor og jeg skal have den samtale, som jeg er kommet for. Vi placerer os begge godt i stolene med kaffen. Jeg fortæller en gang til min mor (gjorde det også i telefonen, da vi aftalte besøget), at det jeg nu vil tale med hende om, ikke handler om at ville kritisere hende eller angribe hende på hendes ageren i verden. For mit vedkommende handler det om at blive klogere på, hvorfra nogle af min gode såvel som uhensigtsmæssige mønstre stammer. Jeg fortæller hende, at jeg nogle gange, når jeg fx kigger mig selv i spejlet, kan se både hende og min far, ligesom at jeg, nogle gange, når jeg ser på mine børn kan se mig selv og deres far. Jeg kan se de samme træk, jeg kan se de samme mønstre, jeg kan høre det samme komme ud af munden, begge veje. Hun nikker genkendende til denne beskrivelse. Hun kender det meget godt og kan både se og høre det. (Det vidste jeg også, at hun kunne). Jeg fortæller hende, hvordan jeg i specular-regi det sidste års tid har haft fokus på nogle af mine uhensigtsmæssige mønstre. Helt konkret på besværet med mine udtryk i forhold til omverdenen specielt i forhold til min mand. Udtryk i forhold til hvad jeg vil og ikke vil. Hvad jeg gerne vil have og ikke vil have. På at sige til og fra, JA og NEJ sidst men ikke mindst, på at udtrykke mine indre oplevelser, følelser, lyster og behov som de er i den konkrete situation. Jeg ønsker ikke at udtrykke dem indirekte, med bitterhed og som projektioner, som det let kan blive til, hvis man undertrykker sig selv og sit udtryk i verden. Jeg giver hende nogle konkrete billeder herpå, billeder på nogle af min mands og mine småkonflikter/misforståelser. Hun nikker genkendende hertil, kender dem fra relationen mellem hende og min far. Jeg nævner også hendes og mit samspil omkring massagen som et eksempel på betydningen af at melde klart ud. Jeg fortæller hende, at jeg genkender nogle af mine egne besværligheder med at give udtryk for det, som er mig hos hende. Ligesom jeg fortæller hende, at når jeg nogen gange bliver irriteret og vred på hende, er det fordi, jeg enten ikke har kunnet få klare svar, at hun ikke klart siger til og fra, fx overfor sine børn, børnebørn eller far, at hun verbaliserer et, men udtrykker noget andet med kroppen. At mange af hendes lyster, behov, ønsker og utilfredsheder ses, men kommer til udtryk på indirekte måder. Disse indirekte måder opleves af mig som ubehagelige, fordi de har skabt og stadig skaber en usikkerhed i forhold til hende. Det er min usikkerhed, der skaber irritationen og vreden, for jeg vil hende jo gerne, både som barn, ung og nu som voksen. Jeg fortæller hende at mit mål er at komme af med mit eget uhensigtsmæssige mønster på dette område, og at den samtale, vi har lige nu, er en af vejene til at lave et mønsterbrud, fordi det har en symbolsk og følelsesmæssig betydning for min afsked med denne del af min habituelle arv. Jeg fortæller hende at jeg er dybt taknemmelig for, at hun er her, er til, så jeg i det fysiske liv kan have denne samtale med hende, ligesom jeg er taknemmelig for, at hun vil stille op til den. Jeg har undervejs i samtalen en klar fornemmelse af at være i min kerne (at udtrykke mig fra hjertet). Jeg kan sanse mig selv og jeg sanser min mor. Det føles let at sige tingene. Jeg skal ikke anstrenge mig, ligesom jeg har en stor og god omsorgsfølelse for min mor, mens jeg taler med hende. Jeg føler mig ansvarlig i situationen. Min mor græder lidt, pudser næse og græder lidt igen. Jeg signalerer med krop og ord, at det må hun gerne. Det er ok. Hun er set og må gerne være. Jeg spørger hende lidt efter, hvad det gør ved hende, de ting jeg har sagt, og om hun blev ked af det. Ja, hun blev både ked af det og bevæget. Hun ved godt, hvad det er jeg taler om. Kender disse besværgeligheder i sig selv og kan genkende dem i de situationer jeg har beskrevet også i relationen mellem min mand og jeg. Der har været situationer, som hun ikke synes har været så rare at overvære (kender dem selv fra far og hende), men hvor hun har respekt for, at jeg har sagt fra overfor ham. Men hun har aldrig tænkt over, at jeg havde hendes problematik mht. at udtrykke sig. Hun synes nemlig, at jeg ligner min far (og hans storesøster) i mit udtryk. I familien og udadtil i omverdenen er min far (og hans søster) kendt som den, der udtrykker lige, hvad han

5 mener. Dette ofte i bastante, klare og skarpe vendinger (af og til med konflikter til følge i mødet med andre). Her ved jeg noget som min mor ikke ved, nemlig at det kan godt være, at min far udtrykker sig klart, men han udtrykker ikke sine følelser i sin klarhed. Når min far er bastant og skarp i sine vendinger, er det ofte fordi han føler sig såret, ked af det, misforstået eller forladt. Det har jeg set. Min mor har ret i, at jeg ligner min far, jeg kender hans skarphed i mig selv. Min mor er overvejende hæmmet (indadvendt) i sine udtryk, og min far er overvejende overreagerende (udadvendt) i sine udtryk, og selvfølgelig bor de begge i mig: min mor og far hæmning og overreaktion. Det er jo det, der er min habituelle arv og mine imitationer. Men jeg vil have balance (klarhed) i min mor og far i min hæmning og overreaktion. Det er bl.a. derfor jeg er kommet hjem og har ønsket denne samtale og undersøgelse. Jeg vil vælge balance og klarhed. Min mor fortæller, at hun beundrer mig og min generation af kvinders evne til frihed og selvstændighed. Bl.a. fordi hun aldrig selv har følt den eller turdet den. Hun har altid følt en dyb afhængighed af min far. Jeg kan mærke, at hun rører ved noget meget centralt. Det med afhængigheden gør noget ved mig, giver mening. Jeg tror aldrig, jeg før har oplevet det eller forstået min mors afhængighed af min far så tydeligt. Og at denne afhængighed, udover kærligheden selvfølgelig, har betydet, at hun er blevet i et til tider vanskeligt ægteskab. Afhængigheden til min far har altså betydet noget (en fastholdelse af noget i hende selv) for hendes evne, mod og lyst til at udtrykke sig selv fuldt ud (man kunne jo risikere at blive forladt). Jeg synes, at det er sejt, at min mor på 73 år erkender og vedkender sig sin følelsesmæssige og eksistensmæssige afhængighed af min far. Vi har talt om det før, men gør det igen, taler om hvordan min mors liv, først som børnehjemsbarn, siden som adoptivbarn i 2 forskellige familier har formet hendes manglende følelse af eksistensberettigelse (selvfølelse) i verden. Kravet om hendes evige taknemmelighed overfor, at der var nogen som ville tage sig af hende. I det landskab har hun ikke haft nogle rettigheder i forhold til at stille krav om lydhørhed, interesse og opmærksomhed på hendes følelser, behov, lyster og ønsker. Hun var barnet, den unge, nederst i hierakiet, der måtte tie og udvise taknemmelighed. Hun har lavet sine stille oprør og opgør, men aldrig afgørende brudt gennem lydmuren mht. fylde og ligeværdighedsbestræbelser i fællesskabet med andre. Vi taler om, hvordan det ikke kun er hendes arv, men også en arv og et mønster der går igen i, og som har formet og præget mig og mine søskende på forskellig vis. Samtalen er ved at være slut, vi er begge mættet på en god måde. Min mor har stor respekt for, at jeg vil dette uhensigtsmæssige mønster til livs. Hun vil også prøve at tage ansvar for sin del heri. Som hun siger, så sætter denne her samtale også hende fri i forhold til at kunne handle blot en smule anderledes og mere i overensstemmelse med hende selv i hendes konkrete hverdag. Hun har om ikke andet fået en bevidsthed herom. Hun føler en form for forløsning. Da jeg spørger hende om, hvor denne forløsning sidder, siger hun sgu i halsen. Jeg smiler og fortæller hende, at der sidder min både forhindring og forløsning også. Det griner vi lidt af. Jeg takker for samtalen. Efter samtalen sidder jeg, ligesom min mor, tilbage med en form for følelse af forløsning. Jeg føler mig fri, frisat, fri, frisat, fri, frisat.i forhold til at forfølge målet om et mere balanceret og modent selv, der udtrykker sin klarhed fra kernen. Jeg føler mig ansvarlig og godt på vej.

6 Lidt eftertanker Jeg er midt i en proces, hvor målet er at fortælle nye historier om mig selv (her konkret om evnen til at udtrykke mig) i relationen til andre. Jeg har brug for en langt større følelse og oplevelse af at spille hovedrollen i eget liv, ligesom jeg har brug for klarhed og bevidsthed om den birolle, jeg spiller i andres scripts. Besøget hos mine forældre har været med til at kaste klarhed over dette fænomen, hvad er mit? Hvad er deres? Hvornår har jeg hovedrollen i denne sammenhæng og hvornår har jeg en birolle? Hvad er ny historie og hvad er gammel historie? Jeg har erfaret, at det at vende tilbage til nogle rammer og mennesker, som engang har haft så signifikant en betydning for ens formning (dannelse) er et rigtig godt sted at øve sig på den nye eller videre fortælling omkring sig selv. Barndomshjemmets følelsesprægning har, i al fald for mig, stadig en betydning for min ageren i verden. Besøget hos mine forældre, kan selvfølgelig ikke stå alene i forhold til mit arbejde med mine udtryk. Arbejdet finder også sted i andre sammenhænge og relationer, men jeg har en særlig følelse efter besøget hos mine forældre. Jeg har en klar oplevelse af at være frisat (og forløst) i forhold til at kunne handle og udtrykke mig anderledes, mere hensigtsmæssigt, modent og ansvarligt, ikke kun i forhold til mine forældre, men også i forhold til andre med signifikant betydning.

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Forældre Loungen Juli 2015

Forældre Loungen Juli 2015 Forældre Loungen Juli 2015 De fleste af os ar et meget hektisk liv med mange ansvarsområder: børn, arbejde, familie, venner og andre aktiviteter. Det kræver en konstant udadrettet opmærksomhed, og derfor

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer

Læs mere

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde Netværket Interne Auditorer i Danmark Frederiksminde 21. marts 2012 Coach og Organisationskonsulent Karsten Schiøtz Der sker forandringer i virksomheder Eksempler: re-organisering fyringer der bliver skrevet

Læs mere

GUDRUN BOOST. Styrken er inden i dig. Det har den altid været. Er du villig til at udvide din tænkemåde og vække denne styrke til live? Louise L.

GUDRUN BOOST. Styrken er inden i dig. Det har den altid været. Er du villig til at udvide din tænkemåde og vække denne styrke til live? Louise L. GUDRUN BOOST Føler du dig låst fast i livet? Tror du på at du fortjener et godt liv? Saboterer din underbevidsthed din fremgang? Trænger du til et skud kærlighed fra dig selv? Skal de pessimistiske briller

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Tager du dine behov seriøst? Kapitel 9

Tager du dine behov seriøst? Kapitel 9 78 Tager du dine behov seriøst? Kapitel 9 Det kan ofte være meget svært for os mennesker at erkende, hvad vi har brug for - og at sige det til andre. Jeg ved det fra mig selv. Tidligere i mit liv havde

Læs mere

Hvem er jeg? Inger Lise Eriksen-Jensen. Virksomhedskonsulent

Hvem er jeg? Inger Lise Eriksen-Jensen. Virksomhedskonsulent Hvem er jeg? Inger Lise Eriksen-Jensen Virksomhedskonsulent - med praksiserfaring i psykisk arbejdsmiljø siden 1989 - med praksiserfaring som selvstændig siden 2005 - har særlige kompetencer indenfor mobning

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Værdighed den røde tråd i ældreplejen

Værdighed den røde tråd i ældreplejen Værdighed den røde tråd i ældreplejen Gerontologisk Selskabs Årsmøde 2015 Summemøde 2 min. Hvad er værdig ældrepleje for dig? Opsamling i plenum 1 Se nærmere til Hvad ser du søster her i min stue? En gammel,

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Find nye veje i følelsernes labyrint

Find nye veje i følelsernes labyrint Find nye veje i følelsernes labyrint Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 9 Kap 1: Find din primære følelse i nuet 11 Kap 2: Læg afstand til dine tanker 19 Kap 3: Undgå unødvendige konflikter 23 Kap

Læs mere

Visionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse

Visionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse Visionen for Trøjborg dagtilbud Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse En udviklingsstøttende metode, i forhold til samspil En metode der tager

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde Netværket Interne Auditorer i Danmark Frederiksminde 16. april 2013 Coach og Organisationskonsulent Karsten Schiøtz Auditorers udfordringer? Hvad oplever du som dine største udfordringer ved at være intern

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Har du brug for en ven, der bare er der? I samarbejde med:

Har du brug for en ven, der bare er der? I samarbejde med: I samarbejde med: Har du brug for en ven, der bare er der? Denne folder er til dig som er barn eller ung Mangler du af og til en forstående voksen at snakke med? Synes du, at de voksne tit har for travlt

Læs mere

Jeg har lyst til at råbe fire sange om følelser

Jeg har lyst til at råbe fire sange om følelser Jeg har lyst til at råbe fire sange om følelser Ingrid Irgens-Møller, cand.mag. i musikterapi og musikvidenskab. Ansat ved Institut for Kommunikation og Handicap, Region Midtjylland. ingirg@ps.rm.dk På

Læs mere

Institutionens navn: Børnehaven Sansehuset

Institutionens navn: Børnehaven Sansehuset Institutionens navn: Børnehaven Sansehuset Dato og årstal: 31. marts 2014 Leder: Helle Bach Pædagogisk leder/souschef: Malene Lund Jensen Tema: Børns sociale kompetencer Delmål: På, hvilke måder kan arbejdet

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson To af samme køn By Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson SCENE 1 EXT UDENFOR SKOLEN DAG Anna er i gang med at parkere sin cykel. Hun hører musik. Laura kommer trækkende med sin cykel,

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed. Formålet med at træne din opmærksomhed på kroppen er: hed er opfyldt af.

Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed. Formålet med at træne din opmærksomhed på kroppen er: hed er opfyldt af. Lektion 2 The Power of Silence Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed på kroppen Mindfulness handler om at være vågen og fuldt nærværende i nuet. I de næste tre lektioner skal du derfor

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele

Læs mere

11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl. 10.00. Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3

11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl. 10.00. Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3 1 11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl. 10.00. Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3 Åbningshilsen Skoleferien er slut, de fleste er ved at være tilbage fra

Læs mere

Om forskellige SOFUS'er for Fiberline Composites A/S af Asbjørn Lønvig

Om forskellige SOFUS'er for Fiberline Composites A/S af Asbjørn Lønvig Om forskellige SOFUS'er for Fiberline Composites A/S af Asbjørn Lønvig Safety-SOFUS Jeg synes det er meget væsentligt at afværge ulykker og at bevare et godt helbred på min arbejdsplads. Vi kalder det

Læs mere

Kapitel 1 EN ÆGTE BESLUTNING

Kapitel 1 EN ÆGTE BESLUTNING Kapitel 1 EN ÆGTE BESLUTNING 11 Hvis du oplever, at du ikke er motiveret til at løse en opgave, du står overfor, så er det sikkert fordi du ikke har truffet en ægte beslutning. Hvad kendetegner en ægte

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Den gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version

Den gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version Den gode overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave Brønderslev Kommune 2018 Version 150218 Kære forældre Tiden er nu kommet til, at jeres barn snart skal starte i børnehave. Starten i børnehave er

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad 9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad Tak, fordi du giver dig tid til at læse de 9 bedste tips til at bruge din intuition. Det er måske den mest berigende investering

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Indledning Velkommen til min E- bog. Mit navn er Vicki Bredahl Støvhase. Jeg har lyst til at skrive denne bog, for

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Arbejdsark i Du bestemmer

Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5

Læs mere

Fra delebørn til hele børn

Fra delebørn til hele børn Fra delebørn til hele børn Når far og mor bliver skilt kan verden gå i stå. Et væld af nye følelser og tanker overtager barnets verden, og somme tider er de r ikke plads til så meget andet. Projektet Delebørn

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn

Læs mere

ADOPTIVBARN BIOLOGISKE FORÆLDRE ADOPTIVFORÆLDRE

ADOPTIVBARN BIOLOGISKE FORÆLDRE ADOPTIVFORÆLDRE ADOPTIVBARN BIOLOGISKE FORÆLDRE ADOPTIVFORÆLDRE Baggrund Processen med at lave filmen: Grader af Åbenhed i Adoption - 2 mødre & 2 fædre Erfaringer med at lave filmen for Ankestyrelsen Adoption, Tilgængelighed

Læs mere

Emotionel intelligensanalyse

Emotionel intelligensanalyse Emotionel intelligensanalyse Denne analyse er designet til at hjælpe dig med at få en større indsigt i de evner og færdigheder, du har indenfor Daniel Colemans definitioner af de 5 områder af emotionel

Læs mere

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Et liv med dit barn og mit barn er langtfra uden konflikter. Og tabuerne er svære at bryde Af Susanne Johansson, 30. september 2012 03 Bonusmor med skyld på 06

Læs mere

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu. VENTETIDEN af Sigrid Johannesen Rummet oplyses af lommelygter de to KVINDER og bevæger sig ind på scenen med tændte lommelygter, hviskende og søgende efter et endnu ukendt sted. De når til en mur. Her?

Læs mere

Mindfulness på arbejde

Mindfulness på arbejde Mindfulness på arbejde Hvad kan støtte os i mindful væren når vi er på arbejde Mayaya Louise Schubert, Tid Til Ro ID Psykoterapeut, Coach og Spirituel Mentor Inviter kroppen med på arbejde Det er fint

Læs mere

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning.

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning. INDLEDNING Den gode skilsmisse De fleste mennesker vil nok påstå, at der ikke findes gode skilsmisser. For hvad er en god skilsmisse egentlig? Når den kærlighed, som vi engang nød godt af, pludselig bliver

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Supervision i Tønder kommunale Dagpleje

Supervision i Tønder kommunale Dagpleje Supervision i Tønder kommunale Dagpleje JANUAR 2010 Supervision i Tønder kommunale dagpleje På dagplejeformidlingen påbegyndte dagplejepædagogerne i 2008 et projekt omhandlende brug af supervision som

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

Evaluering af Styr Livet Kursus

Evaluering af Styr Livet Kursus Evaluering af Styr Livet Kursus 1. Skriv på et blad, hvad du har fået ud af kurset sæt det på plakaten! Jeg synes kurset indeholder mange gode redskaber til at lære sig selv at kende Jeg er blevet mere

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Svar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen

Svar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen Svar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen 1. Den pædagogiske indsats Spørgsmålet med den højeste tilfredshedsprocent: Personalets indsats for at få dit barn til at føle

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Opfindsom. Styrkeakademiet ApS., Kilde: VIA-styrkerne

Opfindsom. Styrkeakademiet ApS., Kilde: VIA-styrkerne Opfindsom GENNEMSYN Opfindsom Du elsker at finde nye veje og måder at gøre ting på. Du får mange idéer og motiveres af udfordringer, hvor du skal tænke alternativt. Du interesserer dig for nytænkning og

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

Du er selv ansvarlig for at komme videre

Du er selv ansvarlig for at komme videre Du er selv ansvarlig for at komme videre Stine Arenshøj er 40 år. Hun er tidligere brandinspektør og indsatsleder, nu selvstændig coach, psykotraumatolog og foredragsholder. Stine bor med sine tre børn

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere