Det ved vi om. Social arv. Af Morten Ejrnæs. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Transkript

1 Det ved vi om Social arv Af Morten Ejrnæs Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

2 Morten Ejrnæs Det ved vi om Social arv 1. udgave, 1. oplag, Dafolo Forlag og forfatteren Ekstern redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Forlagsredaktion: Sophie Ellgaard Soneff Omslag: Lars Clement Kristensen Illustrationer: Rina Dahlerup Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolo er kvalitetscertificeret efter ISO 9001 og miljøcertificeret efter ISO Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej Frederikshavn Tlf Fax mi@dafolo.dk dafolo@dafolo.dk Varenr ISBN

3 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl... 5 Indledning... 7 Faglige begreber redskaber til forståelse og forklaring af børn og unges problemer Social arv et pseudofagligt begreb Arv af problemer er en myte...12 Vidensopsamling om social arv En alternativ opgørelse Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en realitet Anvendelsen af begrebet social arv blandt lærere og andre praktikere Læreres opfattelse af, hvad social arv betyder...25 Forklaringer på børns problemer ud fra tre cases Dialogen med forældrene Konsekvenser af at anvende begrebet social arv Tre skadelige følger...35 Politikeres anvendelse af begrebet...37 Kultur et andet pseudofagligt begreb Perspektiver for arbejdet i skolen En nuanceret risikovurdering...42 Risiko og chance begreber, der kan supplere LP-modellens analyseform...43 Fremtiden er usikker Forskellige vigtige risikoopgørelsesmetoder Begreberne chance og risiko i samspil med LP-blomstens opretholdende faktorer...47 Centrale udgangspunkter for LP-modellen, der understøttes af chance- og risikoanalyser....48

4 Eksterne forholds indvirkning på opretholdende faktorer i skolesystemerne Skole-hjem-samarbejde...52 Risiko- og chanceanalyser et skridt i retning af årsagsanalyser Perspektiver for det pædagogiske arbejde og for den enkelte lærer Litteratur Her kan du læse mere om LP-modellen...62 Om forfatteren

5 Forord Af Ole Hansen og Thomas Nordahl Fra mange lærere og skoleledere har vi hørt, at det er vanskeligt at finde frem til forskningsbaseret viden om kvalitet i skolen, forstået som det, der bidrager til et godt socialt og fagligt læringsudbytte hos eleverne. Det er på mange måder også rigtigt. Den kundskab eller viden, du har behov for som lærer, pædagog eller skoleleder, er ikke let tilgængelig. Men denne viden er afgørende, hvis den danske grundskole skal kunne give det bedst mulige tilbud til eleverne. Der har i flere sammenhænge været peget på, at problemet for grundskolen ikke er, at vi mangler viden om, hvordan skolen kan blive bedre. Problemet er, at den viden, vi har, ikke bliver anvendt i praksis. LP-serien har til hensigt at gøre forskningsbaseret viden om forbedring af skolen tilgængelig for praktikerne og dermed øge sandsynligheden for, at den bliver anvendt. Titlen på alle udgivelserne i serien starter med Det ved vi om... Dette er valgt for at understrege, at de skal holde et videnskabeligt fagligt niveau, samtidig med at de skal have faglig relevans for praksisfeltet. Det er en serie af små publikationer for skoleledere og ikke mindst for den del af en skoles pædagogiske professionelle, der står i den daglige pædagogiske praksis. Sideantallet er holdt på et overskueligt niveau, så det for den enkelte gerne skulle virke overkommeligt at sætte sig ind i den relevante viden. Serien er en del af formidlingsstrategien omkring LP-modellen. Udgivelserne anvendes blandt andet som grundmateriale i e-lærings-tilbud fra University College Nordjylland målrettet skoler, der arbejder efter principperne i LP-modellen. Den sociale arv er et begreb, der ofte kalder på både myter og fortællinger. Morten Ejrnæs påviser i nærværende publikation, hvorfor og hvordan de pædagogiske og psykologiske professioner i skolen styres af en viden, der på ingen måde kan kaldes opdateret og ny, ligesom den politiske trend om at bryde den negative sociale arv kan komme til at fungere som en pseudo-videnskabelig legitimation af bestemte politiske tiltag. Morten Ejrnæs argumenterer udførligt for, at anvendelse af begrebet social arv har skadelige følger for både forskning og praktikernes analy- Det ved vi om social arv 5

6 ser og handlinger. Han inddrager ikke tidligere anvendte data fra en spørgeskemaundersøgelse vedrørende praktikeres, herunder læreres, anvendelse af begrebet social arv. Han henviser endvidere til det uheldige og upræcise i, at udtrykkene arv af problemer og arv af uddannelse ofte anvendes synonymt på trods af deres væsensforskellige betydninger. At sidestille de to udtryk er i strid med LP-modellens tankegang om læringsmiljøets, herunder forventningernes, centrale betydning for børns læring og udvikling. Det er nuanceret viden om risikofaktorer og om størrelsen af den risiko de medfører for eleverne og ikke myterne, som denne publikation formidler til skolens pædagogiske professioner. LP-modellen forskningsbaseret viden vi gør det, der virker. 6 Det ved vi om social arv

7 Indledning Begreberne social arv og kultur har i de seneste år spillet en meget stor rolle i den offentlige debat om børn og unges problemer og udvikling. Medierne har flittigt brugt forældrenes problemer, for eksempel arbejdsløshed, alkoholmisbrug, voldelighed og kriminalitet, eller deres kultur som forklaring på, at børn og unge udviser prob lematisk adfærd. Politikerne har også brugt begreberne social arv, kultur og religion, når de har skullet motivere nye skole- eller socialpolitiske tiltag. Underviserne på uddannelsesstederne har anvendt begreberne. Forskerne har brugt dem i deres rapporter. Og endelig har lærere, pædagoger, socialrådgivere, sundhedsplejersker og andre professionelle inden for børn- og ungesektoren brugt disse begreber i deres faglige diskussioner om børns problemer og de metoder og arbejdsformer, som kan bringes i anvendelse i forhold til at mildne, afhjælpe eller forebygge børnenes og de unges problemer. Disse begrebers popularitet betyder, at det umiddelbart ser ud, som om man har et fælles begrebsapparat, der muliggør, at politikere, forskere og praktikere kan bruge det samme sprog og derfor kommunikere præcist med hinanden om årsagerne til børns alvorlige sociale problemer. Det er imidlertid ikke tilfældet. Social arv og kultur er ikke reelle forklaringer på sociale problemer, og som oftest bidrager disse begreber heller ikke ret meget til belysning af børnenes aktuelle situation og forståelsen af deres problemer. Begreberne er både uklare og giver associationer til fejlagtige opfattelser, der kan betegnes som skadelige myter eller fordomme om, hvordan forskellige typer mennesker udvikler sig. Social arv og kultur er at betragte som pseudofaglige begreber, fordi begreberne hverken hjælper professionelle praktikere eller børn og unge til en større forståelse af deres situation eller til en bedre forklaring på problemerne. Tværtimod er der en risiko for, at politikere, forskere og praktikere gennem anvendelsen af disse begreber kommer til at stemple børn som potentielle tabere og forældre som uansvarlige. For det pædagogiske arbejde er stemplingen og det stigma (brændemærke), børn og forældre udstyres med, et problem med vidtrækkende konsekvenser. For det første betyder det, at praktikerne går fordomsfuldt til både beskrivelse og analyse af problemerne. For det andet Det ved vi om social arv 7

8 betyder det, at de børn og forældre, der udsættes for stemplingen, kan blive negativt påvirket af omgivelsernes syn på dem og gøre omgivelsernes opfattelser til deres egne, dvs. at deres selvopfattelse formes i overensstemmelse med omgivelsernes negative billede. De to forhold kan tilsammen igangsætte det, der er blevet betegnet som den selvopfyldende profeti : Den i starten forkerte opfattelse af barnet som for eksempel kriminel eller voldelig bliver gennem den stadige gentagelse efterhånden til sandhed. Den stemplede begynder efterhånden at opfatte sig selv på samme måde, som omgivelserne ser på ham, og kommer dermed til at leve op til de negative forventninger og begynder for eksempel at omgås kriminelle og begå kriminelle handlinger. Det er den omfattende brug af begreberne social arv, kultur og religion som faglige begreber, som påstås at kunne forklare sociale problemer, der er baggrunden for denne publikation. Begrebernes popularitet bevirker nemlig, at beskrivelser, analyser og teorier, som bygger på disse begreber, på forhånd har medvind og kun sjældent udsættes for kritiske undersøgelser og analyser. Forskere får ofte bevillinger, der er øremærket til at undersøge disse fænomeners betydning for børns opvækst, og de forholder sig derfor sjældent kritisk til den bevilgende institutions definition af undersøgelsestema og anvendelse af begreber. Forskerne fremhæver ofte i deres afrapportering alt, hvad der kan tages til indtægt for, at der eksisterer den type fænomener og de sammenhænge, der er peget på i opgaveformuleringen, og de inddrager sjældent andre forhold i deres forklaringer og angiver sjældent beregninger af de påståede effekters omfang. Enhver nok så lille form for virkning tages som udtryk for disse fænomeners betydning. Det er et problem, fordi sådanne undersøgelser risikerer at reproducere fordomme og myter og dermed få direkte skadelig indflydelse på pædagogisk, socialt og sundhedsmæssigt arbejde. Social arv er det hyppigst og professionelt bredest anvendte begreb, når børns problemer skal forklares, og derfor underkastes dets anvendelse her en særlig grundig behandling. Konklusionerne vil dog i vidt omfang kunne overføres til også at gælde brugen af begreberne kultur og religion som forklaring på børns sociale problemer. Publikationens sigte er at fremlægge dokumentation for, at begrebet social arv er upræcist og ofte forbundet med misvisende eller helt fejlagtige opfattelser af, hvad der er årsagen til 8 Det ved vi om social arv

9 børns sociale problemer. Denne dokumentation indbefatter samtidig en kritik af den traditionelle forskning i social arv, som ofte har været tilrettelagt, gennemført og afrapporteret på en sådan måde, at den faktisk har givet næring til fejlagtige opfattelser. Læreres og pædagogers anvendelse af begrebet social arv behandles forholdsvis udførligt, fordi anvendelsen viser, hvordan begrebet får mulighed for både at påvirke praktikeres relation til børn og forældre og den måde, de forstår og forklarer børnenes problemer på. Konsekvenserne for det pædagogiske arbejde ved at bruge begrebet skitseres, således at det fremgår, hvad det betyder for praktikerens refleksioner, handletendenser samt skolers og andre institutioners forebyggende arbejde. Her inddrages ikke tidligere anvendte data fra en spørgeskemaundersøgelse vedrørende praktikeres, herunder læreres, anvendelse af begrebet social arv. Begrebets popularitet blandt politikere behandles i et selvstændigt afsnit, fordi politikeres udmeldinger om negativ social arv og bekæmpelsen af denne både har betydning for lovgivningen, for den generelle diskurs og for den forskning og de forsøgsprojekter, der sættes i gang med det sigte at bekæmpe den negative sociale arv. Derefter fremlægges to alternative teoretiske begreber chance og risiko som giver mulighed for mere retvisende og mere nuancerede forklaringer og forståelser end de dominerende, baseret på social arv og kultur. Til sidst skitseres det, hvordan aflivningen af begrebet social arv og den tankegang, der ligger bag, kan give rum for refleksioner, nye handletendenser og tiltag i det pædagogiske arbejde. Der ses desuden specifikt på, hvordan man i arbejdet med LP-modellen kan tage afsæt i en afvisning af simple enfaktormodeller som social arv og i stedet arbejde ud fra en grundlæggende forståelse af, hvilke typer chanceulighed og risikofaktorer der har betydning for børns opvækst og læring. I denne forbindelse tydeliggøres det specielt, hvordan chance- og risikoanalyser kan præcisere, hvordan elevers individuelle forudsætninger og samfundsstrukturelle forhold kun har en begrænset indvirkning på elevernes læring og udviklingsmuligheder. Dette støtter LPmodellens antagelser om, at læreres holdninger og handlinger, kulturen i skolesystemet og den enkelte elevs motivation og handlinger har afgørende betydning for elevernes læring og udvikling. Endelig vises, hvorledes begreberne chance og risiko harmonerer godt med LP-modellens centrale analyse af opretholdende faktorer og Det ved vi om social arv 9

10 giver mulighed for en bedre forståelse for samspillet mellem skolesystem og andre systemer, der øver indflydelse på børn. 10 Det ved vi om social arv