November Faglighed for alle Trygge rammer Kompetente lærere. Side 1 af 6. En ny start for en ambitiøs folkeskole
|
|
- Anna Maria Christiansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En ny start for en ambitiøs folkeskole November 2012 Emil, Amalie, Ahmed og de andre elever i folkeskolen skal lære mere og have en undervisning, som tilgodeser deres muligheder og behov. Alle elever har deres svagheder og styrker. Folkeskolens opgave er, at alle elevers potentiale bliver forløst fuldt ud både fagligt, socialt og personligt. Danmarks Lærerforening er enig med statsministeren i, at Danmark har en god skole, som vi skal være stolte af 1. Og foreningen støtter målet om, at Danmark skal have den bedst uddannede generation nogensinde. Alle elever skal forlade folkeskolen som livsduelige og handlekraftige mennesker med tillid til og viden om egne muligheder. Det er et problem, at folkeskolen ikke i tilstrækkelig grad bryder den negative sociale arv og at resursestærke forældre fravælger den kommunale folkeskole i en tro på, at de kan få bedre tilbud til deres børn i den frie skole. Folkeskolen er et spejl af samfundet. Valget af skoleform er afgørende for, hvilket samfund man udvikler i fremtiden. Målet er et samfund, hvor alle børn har lige muligheder, hvor alle børn møder hinanden i et forpligtende fællesskab, og hvor alle børn hver dag udfordres optimalt. Der er ingen lette veje til at opfylde visionen, men vi ved fra den pædagogiske forskning, hvad der kan hjælpe den på vej. Ved en kombination af de rette rammer og en forpligtende indsats, vil vi i fællesskab kunne komme langt med at skabe en ny start for en ambitiøs folkeskole. Fire indsatsområder På baggrund af den eksisterende viden anbefaler Danmarks Lærerforening, at en reform af folkeskoleloven tager udgangspunkt i fire indsatsområder under overskrifterne: Faglighed for alle Trygge rammer Kompetente lærere 1 Statsministerens åbningstale til Folketinget den 2. oktober 2012 Side 1 af 6
2 Bedre inklusion af elever med særlige vanskeligheder De fire indsatsområder bør indgå i de politiske forhandlinger om en reform af folkeskolen. Nedenfor vil en række aspekter og forslag blive diskuteret. Umiddelbart peger Danmarks Lærerforening på fire konkrete forslag, der som et minimum må være opfyldt for at skabe en ny start for en ambitiøs folkeskole: - Alle elever skal sikres et timetal, der mindst svarer til det nuværende vejledende timetal - Klassekvotienten må maksimalt være på 24 elever - Alle elever skal undervises af en linjefagsuddannet lærer i alle fag - Alle kommuner skal have en plan for inklusion Ny nordisk skole Børne og Undervisningsminister Christine Antorini har med projektet Ny Nordisk Skole vist vej for skoleudvikling i Danmark. Projektet danner en ramme for en faglig og forpligtende udvikling af folkeskolen, hvor alle elever lærer mere. Ny Nordisk Skole adskiller sig fra en række tidligere topstyrede tiltag, der har været sat i verden ud fra en forestilling om, at en bestemt metode eller et tiltag er en mirakelkur på folkeskolens komplicerede problemstillinger. Ny Nordisk Skole anerkender den lokalt forankrede tilgang. Skoleudvikling skabes af stadigt dygtigere lærere, der tager ansvar for deres valg og sammen reflekterer og evaluerer deres indsats 2. En refleksion og evaluering der også er bærende i samarbejdet med ledelsen, andre faggrupper og institutioner. En grundlæggende præmis for Ny Nordisk Skole er, at vi skal blive bedre til at forandre folkeskolen i fællesskab. God skoleudvikling forudsætter, at der nationalt og lokalt sættes retning og skabes rammer for den udvikling, der ønskes. Faglighed for alle Alle elever skal lære så meget som muligt. Ingen ved præcis, hvilke kompetencer og færdigheder der er nødvendige for, at eleverne kan begå sig efter folkeskolen senere i det 21. århundrede. Den økonomiske krise har understreget nødvendigheden af, at vi får en grundig diskussion af, hvad folkeskolen skal ruste eleverne til. Vi ved, at gode læse- og skrivefærdigheder er en forudsætning for at lære nyt. Sammen med en god matematisk forståelse er det grundlaget for, at vores børn er rustet til videre uddannelse og en god tilværelse. De børn, der klarer sig godt i en globaliseret verden, er dem, der har grundlæggende kompetencer, og som formår at bruge deres viden og færdigheder i en nytænkende, kreativ og innovativ sammenhæng. Der er ingen modsætning mellem faglighed, innovation og dannelse. Tværtimod er en høj faglighed grundlaget for at kunne tænke kreativt. Innovation og kreativitet er en del af fagligheden. Vi har igen og igen fået bekræftet, at danske elever her har en særlig styrke, som ikke må udvandes med et snævert og forældet faglighedsbegreb. 2 How the World s most improved schoolsystems keep getting better, Mc Kinsey, 2009 Side 2 af 6
3 Faglighed og dannelse er meget mere end læsning og matematik, men læsning og matematik er forudsætninger for høj faglighed også i skolens øvrige fag. Det giver derfor god mening at satse på at styrke disse kompetencer hos eleverne. I 2006 havde danske elever i tredje klasse hævet deres læseresultater, så de læste på det niveau, som eleverne tidligere først gjorde i fjerde klasse 3. Den udvikling kom ikke af sig selv. Baggrunden for succesen var, at mange kommuner og skoler med afsæt i bl.a. Danlæs 4 i løbet af halvfemserne begyndte at arbejde med læsepolitikker og læsehandleplaner, der bl.a. indebar lokal efteruddannelse af lærerne, uddannelse af læsevejledere, systematiske evalueringer og faste læsekonferencer, så lærerne i højere grad blev i stand til at tilrettelægge en effektiv læseundervisning, der var målrettet den enkelte elevs behov. Næsten halvdelen af skolerne i landets kommuner er med afsæt i Danmarks Lærerforenings projekt Vi læser for livet 5 nu fokuseret på at skabe en lignende kvalitetsfremgang i de ældste elevers læseundervisning gennem en satsning på læsning og skrivning i alle fag. 97 % af de skoleledere, læsevejledere og tillidsrepræsentanter, der er blevet præsenteret for projektet finder, at det i nogle eller høj grad giver dem lyst og inspiration til at iværksætte tiltag på deres skole 6. Ideen med at etablere målrettet indsats, hvor der er fokus på, hvordan eksisterende uddannelsesforskning og praktikernes viden i en fælles forpligtende proces kan skabe resultater, har til alt held spredt sig. Børne- og Undervisningsministeriet lægger nu op til et lignende samarbejde indenfor matematik. Det er en sådan indsats, der øger elevernes læring, men det forudsætter naturligvis, at eleverne har tid til denne og anden læring. Når vi ved, at udfordringen i dag primært er på læseområdet, er det bekymrende, at flere ugers danskundervisning er forsvundet for eleverne i 4. til 9. klasse siden I al stilhed har eleverne i de klasser mistet 63 dansktimer siden Da elevernes bedsteforældre gik ud af skolen efter 7. klasse havde de fået langt flere timers danskundervisning end de nuværende elever får efter ni års skolegang. Samme tendens ses desværre på en række andre fag. Danmarks Lærerforening foreslår, at alle elever skal sikres et timetal, der mindst svarer til det nuværende vejledende timetal Trygge rammer Frygten for høje klassekvotienter er en væsentlig årsag til, at forældre fravælger folkeskolen. Klasser med over 24 elever opleves som uoverskuelige. Forældre der fravælger folkeskolen til fordel friskoler gør det primært som en protest de politiske og økonomiske prioriteringer, der foretages på statsligt og kommunalt 3 Jan Mejding og Louise Rønberg: PIRLS 2006, DPU Jan Mejding: Den grimme ælling og svanerne. DPI Endnu ikke offentliggjort evaluering fra Danmarks Evalueringsinstitut Side 3 af 6
4 plan, mens kun få tilkendegiver en utilfredshed med den lokale folkeskole 7. 42% af forældre peger således på antallet af elever som årsag til, at de har valgt folkeskolen fra. En række undersøgelser viser også, at lave klassekvotienter er en samfundsmæssig gevinst. En ny omfattende svensk undersøgelse 8 har fx kigget på betydningen af klassekvotienterne på 4. og 6. klassetrin og konkluderer, at de mindre klasser både forbedrer elevernes kognitive og ikke-kognitive formåen i 13 års alderen og deres resultater ved afgangsprøverne i svensk, engelsk og matematik i 16 årsalderen. Hertil kommer, at eleverne, der har gået i de mindre klasser opnår et højere uddannelsesniveau, når der måles på dem i års alderen. Forskerne kan således konkludere, at løneffekterne og dermed den samfundsøkonomiske gevinst på sigt overstiger omkostningerne ved de mindre klasser Den svenske undersøgelse bekræfter viden, som vi også har fra bl.a. en række amerikanske studier 9. Fx viser det amerikanske Star-projekt, at elever fra klasser med lav klassekvotient i fjerde klasse opnår langt bedre akademiske resultater end deres kammerater fra klasser med høj klassekvotient. Elever fra klasser med lav kvotient i fjerde klasse har også en bedre opførsel end deres kammerater fra klasser med højt elevtal, hvad angår deltagelse i timerne, opmærksomhed og begrænsning af uro. Dette er som bekendt også parametre, der er afgørende for elevernes udbytte af skolegangen og forældrenes tillid til folkeskolen. Danmarks Lærerforening foreslår, at klassekvotienten maksimalt må være på 24 Dygtige elever kræver fagligt kompetente lærere International uddannelsesforskning peger entydigt på, at udfoldelsen læreres ekspertise i form af viden og kompetencer er den væsentligste enkeltfaktor til forklaring af elevers udbytte af undervisning Det er på den baggrund uacceptabelt, at der er enkelte fag, hvor elever i 78 % af klasserne i den danske folkeskole har lærere, som ikke har linjefag 12. Regering, KL og Danmarks Lærerforening bør sammen lave en efteruddannelsesplan, der sikrer, at dette kan ske inden for en femårig periode. Veluddannede lærere gør det naturligvis ikke alene. Dygtige skoleledere, som har fokus på kvaliteten i undervisningen, er afgørende for elevernes resultater. Det er blevet påpeget, at Finland opnår gode resultater med sit skolesystem, selvom de ifølge OECD s statistik bruger markant færre penge på skolen end 7 Ulrik Overggard: Den grundtvig-koldske grundskolepædagogik. Aarhus Universitet Peter Fredrikson et al: Långsiktiga effekter av mindre klasser,. Instittutet för arbetsmarknads- och utbildningspolitik utvärdering Klassekvotienter rum til alle, Videnscenter om Fastholdelse og Frafald, Darling-Hammond and Brasford: Preparing Teachers for a Changing World: What Teachers Should Learn and Be Able to Do, Dansk Clearinghouse for uddannelsesforskning: Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole', som Clearinghouse udarbejdede sidste år Aarhus Universitet, Undersøgelse af linjefagsdækningen, UNI C 24. juni 2009 Side 4 af 6
5 Danmark. En af de ting, som kan overraske i det finske skolesystem, er, at stort set alle skoleledere har tid til at varetage egen undervisning og være i tæt sparring med lærerne om deres. Når vi samtidig ved, at elevernes timetal, lærernes undervisningstimetal og klassekvotienterne ligger på det danske niveau, kunne det være relevant at foretage en grundig analyse af økonomistyringen og ledelsen af de finske skoler for at udpege mulige forskelle mellem de to skolesystemer. Samtidig kan der være grundlag for en drøftelse af, hvordan ensartethed i vurderingen af elevernes faglige niveau kan understøttes. En mulighed kunne være at omfordele de resurser, der bruges på folkeskolen i centraladministrationen, så der kunne ansættes langt flere fagkonsulenter med evalueringskompetence og den nyeste forskningsbaserede fagdidaktiske viden på deres område. De kunne så i et samarbejde med fx undervisere fra professionshøjskolerne indgå i faglig sparring med lærerne og vejlede skolerne i en vurdering af elevernes faglige niveau. En sådan satsning vil sikre videnspredning og styrke de faglige miljøer på skolerne, og lærernes grundlag for en faglig vurdering af deres elever. Danmarks Lærerforening foreslår, at alle elever i alle fag får en lærer, der er linjefaguddannet i faget. Inklusion og trivsel 60 % af eleverne siger, at der ikke er den nødvendige ro, når der undervises 13, og at det går ud over læringen. Det kan skyldes en uhensigtsmæssig fysisk indretning af skolerne med manglende grupperum mv., men også dårlige rutiner og vaner. En grundlæggende forudsætning for, at skolen kan fungere, er et stærkt fællesskab med regler, der er accepteret hos elever og forældre. Erfaringer viser, at det hjælper, når hele skolen har en målrettet og fælles indsats mod uro og anden uhensigtsmæssig elevadfærd, som eksempelvis mobning 14. Systematisk indsats mod uro i skolen modvirker også mobning. En god og tæt lærer-elev-relation er afgørende for elevernes trivsel. Skolen bør derfor indrettes, så eleverne også uden for undervisningen kan være mere sammen med deres lærere. Det kan fx være i form af lektiecafeer, hvor eleverne kan få faglig hjælp og støtte, og hvor lærerne har mulighed for at snakke med de enkelte elever og elevgrupper om deres mål og resultater. I Danmark har alle børn ikke lige muligheder. Nogle børn er født med særlige behov eller har forældre, der ikke er i stand til at varetage deres behov. Disse børn har sværere ved at gennemføre en ungdomsuddannelse end andre børn, bliver oftere syge, har større risiko for at blive kriminelle m.m. Derfor skal folkeskolen fortsat styrke indsatsen for de udsatte børn og unge. En tidlig og helhedsorienteret indsats skal sikre, at der bliver skabt bedre muligheder for at handle, inden problemer omkring et barn eller en ung vokser sig 13 DCUMs termometertal Uro i skolen, Danmarks Lærerforening 2009 Side 5 af 6
6 store. Og styrke nye muligheder for det tværprofessionelle arbejde. Målet er, at få alle børn med. Børn der mistrives lærer dårligt. Undersøgelser viser gang på gang, at børn, der er udfordret socialt, intellektuelt eller følelsesmæssigt, har svært ved at klare sig i skolen. Fx viser en svensk undersøgelse at anbragte børn klarer sig markant dårligere end andre. Disse undersøgelser viser samtidig, at det som bedst hjælper denne gruppe er at opnå gode resultater i skolen. 15 Der er brug for en særlig indsats for at fastholde alle børns mulighed for at deltage i folkeskolens fællesskab og sikre alle udbytte af og deltagelse i undervisningen såvel fagligt som socialt. Der skal være tilgængelige resurser, som sikrer at der kan gives støtte ud fra den enkelte elevs behov fx ekstra lærerkræfter, specialpædagogisk resursecenter og tværfaglige samarbejder på såvel undervisnings-, sundheds- og socialområdet. Vellykket inklusion er afgørende for opbakningen til folkeskolen. Det er derfor dybt bekymrende, at hver tredje kommune ikke har en overordnet strategi for, hvordan man vil styrke almenundervisningen via forskellige indsatser, så skolerne bliver mere inkluderende 16. Der bruges ca. 13 milliarder kroner på specialundervisning, svarende til knap 30 procent af folkeskolens samlede udgifter 17. Af de 13 mia. er ca. 10 mia.kr. anvendt til specialundervisning, heraf 80 % på de specialiserede tilbud. De resterende ca. 3 mia. kr. er anvendt på øvrige opgaver i tilknytning til specialundervisningen (PPR, fritidstilbud og befordring). Målet med en vellykket inklusion i skolen er et højere fagligt udbytte for alle elever. Forældre og de ca elever, der efter den seneste lovændring på området nu ikke længere er specialelever, har krav på tryghed og sikkerhed for, at de får den nødvendige støtte, så deres undervisning bliver kvalificeret. Og resten af eleverne i folkeskolen og deres forældre har krav på, at den øgede inklusion ikke sker på bekostning af kvaliteten af undervisningen i normalklassen. Det kræver, at kommuner og skoler tydeligt klarlægger, hvordan de resurser, der hidtil har været brugt på specialundervisning, nu kommer de inkluderede elever og deres klassekammerater til gavn. Danmarks Lærerforening foreslår, at alle kommuner skal have en plan for inklusion 15 Professor Bo Vinnerljung: Om samfundets ansvar for anbragte børn, Stockholms Universitet, Undersøgelse foretaget af Danmarks Lærerforening, maj Specialundervisning i folkeskolen veje til en bedre organisering og styring, Deloitte Business Consulting, juni Side 6 af 6
Vi ved, hvad der skal til
Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereKvalitet i specialundervisningen
Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening Kvalitet i specialundervisningen Denne artikel handler om, hvordan man i den danske folkeskole definerer og afgrænser specialpædagogik/specialundervisning.
Læs mereDen 3. februar C.4 Baggrundsnotat. Ansvaret for kvaliteten i elevernes undervisning
Den 3. februar 2012 Ansvaret for kvaliteten i elevernes undervisning C.4 Baggrundsnotat KL har gennem den sidste tid ført en kampagne, der i offentligheden kun kan opfattes som en mistænkeliggørelse af
Læs mereUndervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereFolkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereMaj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning
B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL
Læs mereEn fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.
En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og
Læs mereKvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke
Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske
Læs mereRet til en god start BUPL s udspil om tidlig indsats 2018
Ret til en god start BUPL s udspil om tidlig indsats 2018 1 Alle børn har ret til en god start At blive i stand til at klare sig godt i livet handler ikke kun om fremtiden. Det handler i høj grad om at
Læs mereInklusionspolitik på Nordfyn
Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige
Læs mereMANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6
MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt
Læs mereDen sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin
Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader
Læs mereSkoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen
Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Baggrund Kommunalreformen har medført større kommunale enheder pr. 1. januar 2007. For skoleområdet kan det medføre, at man vil se nærmere
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereFremtidens skole: Alle elever skal udfordres
Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode.
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.
Læs mereFå fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune
Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereFolkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med
Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs mereVores fælles folkeskole med trivsel og faglighed
Vores fælles folkeskole med trivsel og faglighed Skolelederforeningen Danmarks Lærerforening BUPL Danske Skoleelever Skole og Forældre Vores fælles folkeskole med trivsel og faglighed Folkeskolen er blevet
Læs mereMinisteriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 L 96 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Krav til minimumsstørrelsen
Læs mereEvaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Læs mereNy Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser
Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor
Læs merefolkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN
Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereInklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune
Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 115 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Åbent samråd den 2. februar 2016 Titel Svar på følgende spørgsmål: Spørgsmål Q: Hvad er
Læs mereVurdering af det pædagogiske personales kompetencer
Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer - Introduktion til samtale mellem skoleledelsen og medarbejderne Baggrund og formål med kompetencesamtalen mellem skoleledelsen og medarbejderen Med
Læs mereDet gode skoleliv. Glostrup Kommune
Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til
Læs mereFællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017
Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereFårvang Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10
Fårvang Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Dette er Fårvang Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør på de ti fokusområder, der beskriver
Læs mereHolddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord...3 Indledning...3 Kompetente børn og unge...4 Forpligtende fællesskaber...5 Stærke netværk og et rigt
Læs mereKvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereMål i Budget 2018 Børn og Unge (version )
Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version 220517) Serviceområde 10, 12 og 16 Fokusområde Alle børn skal være en del af fællesskabet. - Inklusion af børn og unge i dagtilbud og skoler. - Fastholdelse af børn
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereInklusion i nationalt perspektiv. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU
Inklusion i nationalt perspektiv Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Inklusion: hvorvidt, hvordan og hvorfor Inklusion er blevet et politisk besluttet anliggende
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereEvaluering af det samlede undervisningstilbud på Odder lille friskole
Evaluering af det samlede undervisningstilbud på Odder lille friskole 2016-17 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i de af ministeriets udstukne fælles mål. Evaluering af den samlede
Læs mereNotat. Forslag til studietur for Børn og Unge-udvalget Børn og Unge-udvalget. Den 10. juni 2014
Notat Emne Til Forslag til studietur for Børn og Unge-udvalget Børn og Unge-udvalget Den 10. juni 2014 Der er tidligere aftalt tid til en studietur for Børn og Unge-udvalget i perioden 27. 31. oktober
Læs mereGrundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell
Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mellem Tjørnegårdskolen og PPR Formål med specialklasserne
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereInformationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer
Læs mereHvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,
Læs mereInklusion hvad skal vi, og hvad virker?
Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september
Læs mereTorsdag d. 7. november 2013
Torsdag d. 7. november 2013 Nyt fra ministeriet klaus.fink@uvm.dk Side 1 Hvad viser dette? 1 2 3 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Den mundtlige gruppeprøve Beskikkede censorer: Det er gået godt Men der er stadig
Læs merePædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole
Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole Vision og mission for Silkeborg Ungdomsskole Silkeborg Ungdomsskole skal være kraft- og videnscenter for og om de 14-18-årige i Silkeborg
Læs mereUdkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring
Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereFolkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og
Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Hvorfor var der behov for en reform af
Læs mereHvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Læs mereKøbenhavn, 15. september 2010
København, 15. september 2010 PARTNERSKAB OM FOLKESKOLEN Indledning Danmarks Lærerforening bakker op om forslaget til et nationalt partnerskab om folkeskolen. Forslaget ligger helt i tråd med vores ønske
Læs mereLærings- og Trivselspolitik 2021
Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereProjektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Læs mereBørne- og Ungeudvalgets dialogmøde med skoleområdet. 30.maj 2017
Børne- og Ungeudvalgets dialogmøde med skoleområdet 30.maj 2017 Hvilke veje SKAL vi gå? Hvad styrer vi efter? Hvilke veje SKAL vi gå? Hvad styrer vi efter? Skolepolitikkens fokusområder og de nationale
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereStrategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014
Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.
Læs mereNy velfærd på Børne- og Ungeområdet
Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede
Læs mere1: Resultater Nationale test:
SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 10. november 2017 Sagsid: 17.00.00-A00-5-17 Udviklingen i de faglige resultater i dansk og matematik i Ballerup Kommune Dette notat beskriver følgende: 1. Udvalgte
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -
Læs mereKvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger
Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform
Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Kontorchef Jesper Bøjer Jensen Videnskontoret Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Baggrund og forberedelse Reformens elementer
Læs mereDet grafiske overblik
Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)
Læs mereEn skole med indsigt
En skole med indsigt At vælge skole for sit barn er et vigtigt skridt. Sølystskolen er en inkluderende skole, hvor vi er vant til at se på hvilke behov, den enkelte elev har. Vi vil gerne have forældre,
Læs mereDANSKE PATIENTER ANBEFALINGER
DANSKE PATIENTER ANBEFALINGER til national indsats for børn med sygefravær Anbefalinger til national indsats for børn med sygefravær 30 procent af danskerne vurderede i 2013, at de lever med enten sygdom
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereEn rummelig og inkluderende skole
En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,
Læs mereIndeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.
Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereFolkeskolereformen - fokus på faglighed
Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen - en strategi
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og
Læs mereLæringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen
Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Formålet med LP-modellen er at skabe et læringsmiljø, der giver gode betingelser for social og faglig læring hos alle elever. 1 LP-modellen er ingen hekse-kur
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for SFO.
Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,
Læs mereTemamøde 6: Investér i det der virker
Børnetopmøde 2014 Temamøde 6: Investér i det der virker 30. januar 2014 (professor), Aarhus Universitet (DPU) Dorte Brøns (Børnechef), Randers Kommune Indhold Baggrund VIDA-modelprogrammer Effekter Hvad
Læs mere