Belastningsindeks (B pr. BI) Solgte mængder (bilag 6) 1,39 0,29 0,21 Indberettede sprøjtejournaldata (bilag7) 1,32 0,28 0,21 (BH)
|
|
- Maja Thøgersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Miljø- og Fødevareudvalget (2. samling) MOF Alm.del Bilag 111 Offentligt Effekterne på pesticidbelastningen ved indførelse af glyfosat-resistent majs Notat udarbejdet til Miljøstyrelsen (MST) Jens Erik Ørum Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) 30. september 2015 MFVM 433 bilag 2 Indledning og baggrund MST har på grundlag af egne beregninger, i et grundnotat til Folketingets Europaudvalg (Europaudvalget, 2014), redegjort for, at pesticidbelastningen er moderat højere ved dyrkning af glyfosat-tolerant majs, end ved dyrkning af konventionel majs. Med henblik på at få en grundigere og mere detaljeret analyse af problemstillingen, har Miljøstyrelsen (MST) bedt IFRO gennemføre en supplerende, selvstændig analyse af hvorledes en indførelse af (glyfosat-resistent) GMO majs vil påvirke opfyldelsen af målet i sprøjtemiddelstartegien om en 40 pct. reduktion i landbrugets pesticidbelastning. I nærværende notat præsenteres IFROs beregninger og vurdering af effekterne på landbrugets pesticidbelastning ved en indførelse af glyfosat-resistent GMO majs i dansk landbrug. Glyfosat er et herbicid, der kan bekæmpe almindeligt forekommende ukrudt og spildkorn samt nedvisne afgrøder, og det indgår som aktivstoffet i et utal af ukrudtsmidler, der i folkemunde ofte blot omtales som Roundup. Ideen med glyfosat-resistent majs er, at glyfosat kan udbringes i den voksende majs, hvor den billigt og effektivt bekæmper al anden vegetation (ukrudt og spildfrø) end netop majsen. Alternativt skal majsen behandles med dyrere og mindre effektive majsherbicider og/eller, som f.eks. i økologisk dyrket majs, radrenses. Majsens glyfosat-resistens er opnået ved genmodificering (GMO). Majs og andre afgrøder kan med GMO teknik også modificeres til at være resistente over for såvel andre aktivstoffer som forskellige skadevoldere. Nærværende notat omhandler kun indførelse af glyfosat-resistent GMO majs, der i det følgende blot omtales som glyfosat-resistent majs. Ligeledes anvendes pesticider, herbicider og behandlinger som synonymer for hhv. sprøjtemidler, ukrudtsmidler og sprøjtninger. Majs og majsherbicider Arealet med konventionelt dyrket majs udgjorde i 2013 ca ha, hvoraf langt størstedelen var majs til helsæd også benævnt silomajs. Til sammenligning dyrkes der ca ha økologisk majs til helsæd. De herbicider, der anvendes i konventionelt dyrket majs giver, jf. Bekæmpelsesmiddelstatistik 2013 (MST 2014), en behandlingshyppighed (BH) på mellem 1,32 og 1,39 BI pr. ha, og en pesticidbelastning på mellem 0,28 og 0,29 B pr. ha. Når pesticidbelastningen, som her, opgøres pr. ha, omtales den også som en fladebelastning (BF). Behandlingshyppighed og pesticidbelastning for herbicider i afgrøden majs 2013, jf. Bekæmpelsesmiddelstatistik 2013 (MST 2014, bilag 6 og 7, p. 96 og 97). Datagrundlag Behandlingshyppighed (BH) Pesticidbelastning (B pr. ha) Belastningsindeks (B pr. BI) Solgte mængder (bilag 6) 1,39 0,29 0,21 Indberettede sprøjtejournaldata (bilag7) 1,32 0,28 0,21 Det fremgå også af tabellen, at en gennemsnitlig hektardosis af majsherbicider (1 BI pr. ha) udløser en pesticidbelastning på 0,21 B pr. BI (og dermed et belastningsindeks på 0,21 B pr. BI). De mest anvendte
2 - 2 - aktivstoffer til ukrudtsbekæmpelse i majs fremgår ikke direkte af bekæmpelsesmiddel-statistikken, men et specialudtræk baseret på de for 2013 indberettede sprøjtejournaldata, se nedenstående tabel, viser, at i alt seks aktivstoffer tegner sig for tæt på 100 pct. af det samlede forbrug. Behandlingshyppighed og pesticidbelastning for herbicider anvendt i majs opsummeret pr. aktivstof. Data er baseret på specialudtræk fra indrapporteret pesticidforbrug for Aktivstof Behandlingshyppighed Pesticidbelastning Belastningsindeks andel af BH andel af B (BH) (B pr. ha) (B pr. BI) Mesotrion 0,44 0,07 0,15 34 % 24 % Foramsulfuron + Iodosulfuron 0,38 0,04 0,12 29 % 15 % Thifensulfuron-methyl 0,23 0,05 0,22 18 % 18 % Fluroxypyr 0,16 0,09 0,55 12 % 31 % Bentazon 0,08 0,03 0,41 6 % 12 % i alt 1,29 0,28 0, % 100 % Det fremgår af tabellen, at midler med aktivstoffet mesotrion tegner sig for 34 pct. af den samlede behandlingshyppighed for herbicider i majs, men det er midlerne med fluroxypyr, der har det største belastningsindeks (0,55 B pr. BI) og udgør den største andel (31 pct.) af den samlede pesticidbelastning (B) for de anvendte majsherbicider. Det skal for en ordens skyld bemærkes, at pesticidbelastningen ikke kun afhænger af aktivstofferne, men også af hvorledes midlerne, de indgår i, er formuleret. Derfor kan midler med samme aktivstof godt have forskellig pesticidbelastning. I ovenstående tabel er belastningen knyttes til midlernes formulering indregnet (overvæltet til aktivstofferne). For 2013 og 2014 er der for majs indrapporteret anvendelse af hele syv forskellige midler (registreringsnumre) med indhold af fluroxypyr og belastningsindekset for disse midler varierer fra 0,21 til 0,63 B pr. BI. Der er således, tilsyneladende, gode muligheder for at udskifte de mest belastende fluroxypyrmidler med andre, mindre belastende midler. Det er ikke i nærværende notat vurderet, om et eller flere af ovenstående aktivstoffer (og midler) er under udfasning eller i nær fremtid vil blive pålagt yderligere/væsentlige restriktioner i anvendelsen. Sådanne tiltag vil naturligvis kunne fremme interessen for dyrkning af glyfosat-resistent majs, i det omfang, at glyfosat ikke rammes af tilsvarende begrænsninger og restriktioner. Behandlingshyppighed og belastning for glyfosat I et typisk middel med glyfosat, fx Roundup Bio, indgår der 360 gram glyfosat pr. liter. og, jf. Bekæmpelsesmiddelstatistik 2013 (MST 2014, tabel B.2.1, p. 66), går der gram glyfosat til en såkaldt standard- eller hektardose (BI). Glyphosat-midlet Roundup Bio har en pesticidbelastning på 0,23 B pr. BI, hvori indgår en sundhedsbelastning på nul. For andre glyfosat midler, med en anden, mere belastende formulering, som fx Glyphogan, der også indeholder 360 gram glyfosat pr. liter, kan der udløses en væsentligt højere sundhedsbelastning. For Glyphogan er der således en samlet pesticidbelastning på 0,45 B pr. BI. I praksis anvendes mange forskellige glyfosatmidler med forskellige formuleringer og forskellige koncentrationer af glyfosat. Behandlingshyppighed og pesticidbelastning for samtlige glyphosatmidler anvendt på det det samlede omdriftsareal indberettet for 2013 fremgår af nedenstående tabel.
3 - 3 - Behandlingshyppighed og pesticidbelastning for glyfosat midler anvendt på det samlede omdriftsareal i 2013 jf. Bekæmpelsesmiddelstatistik 2013 (MST 2014, bilag 6 og 7, p. 96 og 97) Datagrundlag Behandlingshyppighed (BH)(BI pr. ha) Pesticidbelastning (B pr. ha) Belastningsindeks (B pr. BI) Solgte mængder (bilag 6) 0,21 0,08 0,38 Indberettede sprøjtejournaldata (bilag7) 0,48 0,19 0,40 Herbicidanvendelse i glyfosat-resistent majs IFRO har ikke foretaget en selvstændig vurdering af behovet for glyfosat, andre herbicider, mekanisk ukrudtsbekæmpelse eller sædskiftejusteringer som følge af dyrkning af glyfosat-resistent majs. Fra MST er det imidlertid oplyst, at der på grundlag af vurderinger fra SEGES og DCA samt EFSA, skal anvendes en glyphosat-dosering på hhv. 2 x 720 og 2 x gram pr. ha. I de videre analyser er der taget udgangspunkt i begge doseringer, dog således at den samlede vurdering, for ikke at undervurdere effekten af glyfosatresistent majs, er baseret på den høje dosering. Det er desuden antaget, at udbyttet er uændret og der ikke er behov for andre herbicider end glyfosat i den glyfosat-resistente majs. De 2 x 720 og 2 x gram glyfosat pr. ha svarer til et forbrug på hhv. 4 og 6 liter (360 gram glyfosat pr. liter) glyfosatmidler pr. ha, hvilket igen svarer til en behandlingshyppighed (BH) på hhv. 1,33 og 2,00 BI pr. ha. Forudsættes det, at der anvendes det samme mix af glyfosat-holdige midler i glyfosat-resistent majs som i sædskiftet i øvrigt, vil det udløse en pesticidbelastning på mellem 0,52 og 0,78 B pr. ha. Når konventionelt dyrket majs erstattes af glyfosat-resistent majs betyder det således, at behandlingshyppigheden (BH) for herbicider øges fra 1,29 til mellem 1,33 og 2,00 BI pr. ha, mens pesticidbelastningen for herbicider øges fra 0,28 til mellem 0,52 og 0,78 B pr. ha. I denne beregning er det antaget, jf. ovenstående tabel, at pesticidbelastningen for den gennemsnitlige glyfosat ligger på mellem 0,38 og 0,40 B pr. BI. Med den højeste dosering (6 liter pr. ha) betyder det, at pesticidbelastning i majs øges med 0,5 B pr. ha. Majsarealet udgjorde som nævnt ha i 2013, svarende til 8,7 pct. af det konventionelt dyrkede areal i omdrift. Omlægges alt majsen til glyfosat-resistent majs og behandles med den højeste dosering af glyfosat, vil det medføre en forøgelse af pesticidbelastningen for det samlede konventionelt dyrkede areal på 0,039 B pr. ha. Sammenholdt med den nuværende pesticidbelastning (MST 2014, tabel 1, p. 6) på 3,49 B pr. ha for det samlede konventionelt dyrkede areal i omdrift, giver det en forøgelse i landbrugets samlede pesticidbelastning på ca. 1,25 pct. En omlægning vil således medføre en meget begrænset stigning i landbrugets samlede pesticidbelastning. Dette resultat understøtter den af MST i grundnotatet (Europaudvalget 2014) fremførte konklusion, at pesticidbelastningen kun er moderat højere ved dyrkning af glyfosat-tolerant majs, end ved dyrkning af konventionel majs. Ændret middelvalg som følge af nye pesticidafgifter De nye pesticidafgifter, der trådte i kraft 1. juli 2013, er i høj grad baseret på midlernes pesticidbelastning, og det forventes at de mest belastende midler, hvor det er muligt, vil blive erstattet med mindre belastende og dermed billigere midler. Det vil givetvis betyde en ændring i produktsammensætningen for såvel de traditionelle majsherbicider som for glyfosatmidlerne. Antages det, at der fremover kun anvendes glyfosatmidler med den lavest mulige pesticidbelastning, fx Roundup Bio, der har en pesticidbelastning på 0,23 B pr. BI i forhold til den nuværende belastning for glyfosatmidler på 0,38-0,40 B pr. BI, ændres
4 - 4 - merbelastningen ved en omlægning til glyfosat-resistent majs sig fra 0,5 B pr. ha til 0,18 B pr. ha. De nye afgifter vil naturligvis også påvirke middelvalget for de traditionelle majsherbicider. Det er imidlertid en kompleks opgave at forudsige den forventede tilpasning for disse midler, men det kunne være et godt bud, at ikke mindste de midler, der indeholder fluroxypyr, der som nævnt har et relativt højt belastningsindeks, vil blive forsøgt udskiftet med mindre belastende fluroxypyr midler (ændret formulering) eller midler med andre, mindre belastende aktivstoffer. Det er således ikke på et opdateret grundlag vurderet, hvorledes et fuldt gennemslag af de nye pesticidafgifter vil påvirke middelsammensætning og pesticidbelastningen for herbicider anvendt i konventionelt dyrket majs. En sådan analyse, hvor ikke mindst mulighederne for en økonomisk rationel anvendelse mulighederne for substitution af forskellige ukrudtsmidler, mekanisk ukrudts bekæmpelse, sædskiftejusteringer og IPM indgår, går ud over rammerne for et kort notat og vil ikke mindst kræve et væsentligt, planteværnsfagligt bidrag fra DCA. En sådan, mere gennemgribende, tværfaglig analyse af den forventede effekt af de nye, differentierede pesticidafgifter, ikke blot for majs, men også for vintersæd, vårsæd, raps og sukkerroer er seneste gennemført i 2012 (Ørum et al, 2013). Det er i øvrigt i den analyse, at muligheden for en reduktion i pesticidbelastningen på 40 pct. er fremkommet og sandsynliggjort. Med det nuværende middelvalg og forudsætningen om anvendelse af en høj dosering glyfosat i glyfosatresistent majs øges den samlede belastning, som beregnet ovenfor, med godt 1 pct. Der er, som nævnt, ikke gennemført en detaljeret analyse, med brug af aktuelle priser og midler, for den forventede tilpasning i herbicidanvendelsen i konventionelt dyrket majs, men det vurderes at den relative merbelastning, på godt 1 pct. også vil gælde, når de nye afgifter er slået fuldt igennem, og den samlede pesticidbelastning, jf. den aktuelle sprøjtemiddelstrategi, er reduceret med 40 pct. Dette begrundes med, at det er lige så sandsynligt at belastningen med tiden, når den nye afgift er slået fuldt igennem, reduceres lige så meget for de traditionelle majsherbicider som for glyfosat-midlerne. Ændret arealanvendelse og driftsøkonomiske forhold I de gennemførte beregninger er det forudsat, at det kun er det nuværende majsareal, der omlægges til glyfosat-resistent majs. Der er derimod ikke regnet på det driftsøkonomiske incitament til at foretage en sådan omlægning, og det er ikke diskuteret, hvorledes en omlægning vil påvirke ukrudtstrykket i sædskiftet, påvirke etablering af efterafgrøder i majsen eller påvirke rentabiliteten i majsdyrkningen og dermed størrelsen af majsarealet. Majs dyrkes primært som en monokultur, dvs. mange år med majs efter majs. Det er derfor begrænset, hvorledes en omlægning kan reducere behovet for herbicider i de øvrige afgrøder i sædskiftet, men den ensidige anvendelse af kun et herbicid på samme areal, år efter år, vil alt andet lige kunne medføre en øget risiko for udvikling af glyfosat-resistent ukrudt. Glyfosat-resistent ukrudt vil i majs og andre afgrøder kunne bekæmpes med de traditionelle herbicider, men glyfost vil ikke længe, lige så effektivt, kunne anvendes som et effektivt totalmiddel mod ukrudt i sædskiftet. Det vil alt andet lige kunne medføre en række begrænsninger i sædskiftet og føre til en øget anvendelse af flere, specifikke ukrudtsmidler og dermed en højere pesticidbelastning for hele omdriftsarealet. Skulle problemet opstå, kan man forvente, at det dels opdages i tide, dels imødegås med en effektiv rådgivning og regulering. Også derfor, er effekten på sprøjtemiddelstrategien samt de praktiske og økonomiske effekter af et sådant scenarie ikke analyseret og taget i betragtning i nærværende notat.
5 - 5 - Det er almindeligt kendt/antaget, at efterafgrøder effektivt kan begrænse den ellers høje kvælstofudvaskning i majs. Set i lyset af den stadige fokus på en målrettet regulering af landbrugets kvælstofudledning, er det derfor en væsentlig forudsætning for landbrugtes incitament til at dyrke den glyphosat-resistente majs, at glyfosat-behandlingerne kan forenes/indpasses med etablering af effektive efterafgrøder, især i de egne af landet, hvor kvælstofudledningen med en fremtidig, mere målrettet regulering skal begrænses mest. Det kræver naturligvis en forbedret rentabilitet eller væsentlige dyrkningstekniske fordele at skifte til glyfosat-resistent majs. I Håndbog til driftsplanlægning 2014 (Videncentret for Landbrug, 2014, side 7) er der i DB-kalkuler for majshelsæd budgetteret med en omkostning på ca. 590 kr. pr. ha til herbicider samt en omkostning på 2 x 150 kr. pr. ha til udbringning. Når prisen på glyfosat (360 g/l), jf. Middeldatabasen (SEGES 2014), ligger på mellem 50 og 60 kr. pr. liter, koster de 4-6 liter glyfosat mellem 200 og 360 kr. pr. ha t og. Antages det, at udbyttet er uændret i den glyfosat-resistente majs og at den, lige som den konventionelle majs, skal sprøjtes med herbicider to gange, medfører omlægningen umiddelbart en gevinst på omkring 300 kr.pr. ha. Herfra skal naturligvis trækkes en eventuel meromkostning til glyfosat-resistent majsudsæd. Da der i Håndbog til driftsplanlægning er regnet med en produktionsværdi på ca kr. pr. ha og en omkostning på kr. pr. ha til konventionelle udsæd i majshelsæd, giver gevinsten på 300 kr. pr. ha, i bedste fald for landmanden, plads til en reduktion i produktionsomkostningerne på 2,7 pct., og i værste fald for landmanden, mulighed for en merpris på op imod 20 pct. for glyfosat-resistent majsudsæd. Rentabiliteten har som sagt stor betydning for udbredelsen af glyfosat-resistent majs, men den mulige udbredelse er på ingen måde begrænset til de nuværende majsarealer. Er den glyfosat-resistente majs tilstrækkelig rentabel, vil den dels kunne erstatte andre grovfoderafgrøder, primært sædskiftegræs, dels blive mere interessant som energiafgrøde på fx arealer, hvor der i dag dyrkes korn. Da vintersæd og sædskiftgræs i dag dyrkes med hhv. en meget højere og en meget lavere pesticidbelastning en for majs, kan det derfor have langt større betydning for opfyldelse af sprøjtemiddelstrategien, hvor meget majs der dyrkes og hvor - konventionelt såvel som glyfosat-resistent - end hvor meget pesticidforbruget øges ved en omlægning af de nuværende majsarealer. I Bekæmpelsesmiddelstatistikken (MST, 2013, p. 97, tabel 7) er der således, på grundlag af de indberettede sprøjtejournaldata, beregnet en total (ikke kun herbicider) pesticidbelastning for majs, vintersæd og sædskiftegræs på hhv. 0,46, 3,17 og 0,06 B pr ha. Og baseret på salgsdata (MST, 2013, p. 96, tabel 6) en samlet pesticidbelastning på hhv. 0,79, 4,68 og 0,22 B 6pr. ha. I runde tal, er belastningen således 3,0 B pr. ha lavere og 0,5 B pr. ha højre for konventionel dyrket majs sammenlignet med hhv. vintersæd og sædskiftegræs. Antages det desuden, at majsen omlægges og behandles med en høj dosering glyfosat, øges forskellen i runde tal til -2,5 og +1,0 B pr. ha for majs i forhold til hhv. vintersæd og sædskiftegræs. Det kan med disse forudsætninger beregnes, at en (ikke særlig sandsynlig) fordobling af majsarealet, hvor ha vintersæd omlægges til hhv. konventionel og glyfosat-resistent majs til fx biogasproduktion, vil reducere landbrugets samlede pesticidbelastning med hhv. 7,4 og 5,0 pct. På samme måde vil en (lige så sandsynlig) fordobling af majsarealet med konventionel og glyfosat-resistent majs på bekostning af arealet med sædskiftegræs, øge landbrugets samlede pesticidbelastning med hhv. 1,2 og 3,7 pct.
6 - 6 - Relativ effekt på landbrugets samlede pesticidbelastning ved en øget (en fordobling af arealet) dyrkning af konventionel og glyfosat-resistent majs på bekostning af arealerne med hhv. vintersæd og sædskiftegræs. Majstype Ved øget majsdyrkning på bekostning af arealet med vintersæd Ved øget majsdyrkning på bekostning af arealet med sædskiftegræs Konventionel -7,4% 1,2% Glyfosat-resistent -5,0% 3,7% I bedste fald vil der være tale om en reduktion i landbrugets pesticidbelastning på -5,0 pct. hvis majsarealet fordobles med henblik på fx en øget biogasproduktion, og i værste fald en forøgelse på 3,7 pct., hvis majsarealet fordobles med henblik på en øget grovfoderproduktion, når majsen samtidigt omlægges til glyfosat-resistent majs. Konklusion Det vurderes på grundlag af de skitserede forudsætninger og beregninger, hvor der ikke mindst anvendes en høj dosering glyfosat i den glyfosat-resistente majs, at en fuld omlægning af det nuværende majsareal til glyfosat-resistent majs, vil øge landbrugets samlede pesticidbelastning med 1,25 pct. Der er således tale om et overkantsskøn, og der kan argumenteres for, at en lavere glyfosat-dosering, som vurderet af DCA og SEGES, vil være tilstrækkelig. Der kan endvidere argumenteres for, at en begrænset rentabilitet, og en begrænsning i muligheden for etablering af efterafgrøder i den glyfosat-resistente majs vil medføre en endnu mindre forøgelse eller, at en god rentabilitet i dyrkning af glyfosat-resistent majs til fx energiformål på bekostning af arealet med vintersæd, endog, vil kunne medføre en pæn reduktion i landbrugets pesticidbelastning. Endeligt kan der argumenteres for, at en forbedret rentabilitet i grovfoderproduktion med glyfosat-resistent majs vil medføre, at majsarealet ikke blot omlægges, men også forøges på bekostning af arealet med især sædskiftegræs. For de to (værste og bedste, men lidet sandsynlige) scenarier, hvor majsarealet omlægges og fordobles på bekostning af arealet med vintersæd og sædskiftegræs, er der beregnet en ændring i landbrugets samlede pesticidbelastning på hhv. -5,0 og +3,7 pct. Det kan derfor konkluderes, at en indførelse af glyfosat-resistent majs, med stor sandsynlighed, vil have en meget begrænset betydning for opfyldelsen af sprøjtemiddelstrategiens målsætning om en reduktion i pesticidbelastningen på 40 pct. Referencer Europaudvalget (2014). Grundnotat til Folketingets Europaudvalg: MST (2014). Bekæmpelsesmiddelstatistik 2013, Orientering fra Miljøstyrelsen nr : SEGES (2014). Middeldatabasen: Videncentret for Landbrug (2014). Håndbog til driftsplanlægning Videncenter for Landbrug/Landbrugsforlaget. Ørum JE, Jørgensen LN, Kudsk P (2013). Potentiel reduktion i pesticidbelastning ved substitution af midler og anvendelse af IPM. IFRO Udredning Nr. 2013/17:
Sammenfatning og konklusioner
Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 97 Offentligt Sammenfatning og konklusioner Rapporten omfatter bekæmpelsesmiddelstatistikken baseret på salgstal for kalenderåret 2013 samt sprøjtemiddelstatistik
Læs mereUniversity of Copenhagen. Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per. Published in: Sammendrag af indlæg
university of copenhagen University of Copenhagen Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per Published in: Sammendrag af indlæg Publication date: Document Version
Læs mereKøbenhavns Universitet. Behandlingshyppighed og pesticidbelastning Ørum, Jens Erik. Publication date: 2016
university of copenhagen Københavns Universitet Behandlingshyppighed og pesticidbelastning 2007-2014 Ørum, Jens Erik Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published
Læs mereBehandlingshyppighed, pesticidbelastning og effekt af pesticidafgiften
Behandlingshyppighed, pesticidbelastning og effekt af pesticidafgiften Jens Erik Ørum IFRO-KU Per Kudsk og Lise Nistrup Jørgensen AGRO-AU Indlæg 37.1 Plantekongressen i Herning 17. januar 2017 Plantekongres
Læs mereVæsentlige konklusioner og oplysninger i Bekæmpelsesmiddelstatistikken
Væsentlige konklusioner og oplysninger i Bekæmpelsesmiddelstatistikken 2011 Behandlingshyppigheden Behandlingshyppigheden angiver det antal gange, det konventionelt dyrkede landbrugsareal i gennemsnit
Læs mereUdviklingen i pesticidforbrug og -belastning på golfbaner i Danmark
November 2017 Udviklingen i pesticidforbrug og -belastning på golfbaner i Danmark 2013-2016 Baggrund Golfbanerne i Danmark dækker samlet set et areal på næsten 13.000 hektar. Tidligere eksisterede der
Læs mereBehandlingshyppighed og pesticidbelastning for solgte pesticider
Behandlingshyppighed og pesticidbelastning for solgte pesticider 2007-2015 Jens Erik Ørum Per Kudsk Lise Nistrup Jørgensen Klaus Paaske 2017 / 1 IFRO Dokumentation 2017 / 1 Behandlingshyppighed og pesticidbelastning
Læs mereOpdatering af Bicheludvalgets driftsøkonomiske beregninger
Opdatering af Bicheludvalgets driftsøkonomiske beregninger Jens Erik Ørum og Mads Vejlby Boesen Fødevareøkonomisk Institut, KU Lise Nistrup Jørgensen og Per Kudsk Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet,
Læs mereFinn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven
Læs mereArealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Læs mereDriftsøkonomiske konsekvenser af reduceret kvælstofgødskning på udvalgte landbrugsbedrifter Ørum, Jens Erik; Schou, Jesper Sølver
university of copenhagen Københavns Universitet Driftsøkonomiske konsekvenser af reduceret kvælstofgødskning på udvalgte landbrugsbedrifter Ørum, Jens Erik; Schou, Jesper Sølver Publication date: 2015
Læs mereInput til besvarelse af spørgsmål 1017 stillet til Miljø og Fødevareministeren.
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1017 Offentligt AARHUS Input til besvarelse af spørgsmål 1017 stillet til Miljø og Fødevareministeren. Institut for Agroøkologi
Læs mereForpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer
Forpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer Økologiske afhoppere Notat til NaturErhvervstyrelsen, 28. november 2011. Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU Baggrund
Læs mereSalg af pesticider til brug i private haver 2011
Salg af pesticider til brug i private haver 0 Miljøstyrelsen, august 0 Indhold INDLEDNING 5 PESTICIDSALGET TIL PRIVATE I 0 6. GRUNDLAG FOR OPGØRELSEN AF SALGET I 0 6. OVERSIGT OVER SALGET I 0 FORDELT
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mereUniversity of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):
Læs mereUkrudtsbekæmpelse. Lidt, effektivt og alternativt. Landskonsulent Hans Kristensen. Afsnit B, C og D
Ukrudtsbekæmpelse Lidt, effektivt og alternativt Landskonsulent Hans Kristensen Afsnit B, C og D Lidt 1999 bød på! Lavere afgrødepriser! Højere pesticidafgift! Lavere nettomerudbytter Lidt! Færre behandlinger!
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereKvalitetssikring af notat om rentabilitet og afskrivningsperiode for minivådområde Pedersen, Søren Marcus; Schou, Jesper Sølver
university of copenhagen Københavns Universitet Kvalitetssikring af notat om rentabilitet og afskrivningsperiode for minivådområde Pedersen, Søren Marcus; Schou, Jesper Sølver Publication date: 2016 Document
Læs mereSalg af pesticider til brug i private haver 2010
Miljøudvalget 0 MIU alm. del Bilag 55 Offentligt Salg af pesticider til brug i private haver 00 Notat udarbejdet for Miljøstyrelsen af Cowi. Indhold INDLEDNING 7 TIDLIGERE OPGØRELSER AF PESTICIDFORBRUGET
Læs mereKort gennemgang af: Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU.
19. juni 2017 Kort gennemgang af: IFRO-rapport nr. 258, Landbruget og vandområdeplanerne: Omkostninger og implementering af virkemidler i oplandet til Norsminde Fjord Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU
Læs mereEvaluering af den differentierede pesticidafgift
Evaluering af den differentierede pesticidafgift Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 26 Maj 2018 Udgiver: Miljøstyrelsen Redaktion: Maria Sommer Holtze og Hans Martin Kühl, Miljø- og Fødevareministeriet,
Læs mereFolketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 303 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets
Læs merePotentialet for økologisk planteavl
Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.
Læs merePotentiel reduktion i pesticidbelastning ved substitution af midler og anvendelse af IPM Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per
university of copenhagen Potentiel reduktion i pesticidbelastning ved substitution af midler og anvendelse af IPM Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per Publication date: 2013 Document Version
Læs mereSkønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Læs mereEvaluering af belastningslofterne for anvendelse af sprøjtemidler på golfbaner
NOTAT Pesticider og Genteknologi J.nr. MST-666-00090 Ref. louln Den 12. december 2014 Evaluering af belastningslofterne for anvendelse af sprøjtemidler på golfbaner Skrappere krav til golfbanerne er et
Læs mereSædskifter med høj produktivitet og lav afhængighed af pesticider er det muligt? Per Kudsk Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
Sædskifter med høj produktivitet og lav afhængighed af pesticider er det muligt? Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Baggrund Direktiv 2009/128/EC kræver at alle landmænd følger de 8 principper
Læs mereBeskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi
Beskyt vand, natur og sundhed Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Proces og inddragelse af interessenter Der blev i foråret afholdt 4 workshops med inspiration til virkemidler Sprøjtemidler og sundhed (arbejdstagere
Læs mereSPRØJTEMIDDEL REDUKTION
SPRØJTEMIDDEL REDUKTION INDEN FOR KARTOFFELAVL - EN DANFOIL BRUGERUNDERSØGELSE Danfoil Production Aalborg Universitet Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med: November 2010 FORORD Sprøjtemiddelreduktion
Læs mereBekæmpelse af bjørneklo med pesticider
Bekæmpelse af bjørneklo med pesticider muligheder, problematikker og miljøbelastning herunder præsentation af nyt værktøj til udregning af miljøbelastningen Anne Mette Dahl Jensen Seniorrådgiver - IGN
Læs merePESTICIDHANDLINGSPLAN II
PESTICIDHANDLINGSPLAN II MARTS 2000 MILJØ- OG ENERGIMINISTERIET MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI 3 1. Indledning Anvendelse af pesticider medfører en række uønskede effekter på miljøet og
Læs mereHvornår er vi I mål i forhold til EU s rammedirektiv. Anita Fjelsted Miljøstyrelsen
Hvornår er vi I mål i forhold til EU s rammedirektiv Anita Fjelsted Miljøstyrelsen MST hilser altid diskussioner om målsætninger og virkemidler velkommen og IPM er ingen undtagelse Mit indlæg vil omhandle:
Læs mereKøbenhavns Universitet. Analyser til brug for evaluering af pesticidafgiften Ørum, Jens Erik; Ståhl, Lisa; Kudsk, Per; Jørgensen, Lise Nistrup
university of copenhagen Københavns Universitet Analyser til brug for evaluering af pesticidafgiften Ørum, Jens Erik; Ståhl, Lisa; Kudsk, Per; Jørgensen, Lise Nistrup Publication date: 2018 Document Version
Læs mereOm etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik
university of copenhagen Københavns Universitet Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereForbruget af pesticider i landbrugets planteavl
Ha 2. semester Seminarhold nr. Forfatter Seminarvejleder Forbruget af pesticider i landbrugets planteavl Handelshøjskolen i Århus 2001 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Salget af pesticider 2 2.1 Årsager
Læs mereDriftsøkonomiske muligheder for en reduceret og miljøvenlig pesticidanvendelse
1. Danske Planteavlskongres 2004 Driftsøkonomiske muligheder for en reduceret og miljøvenlig pesticidanvendelse Farm economic potential for a reduced and environmental-friendly use of pesticides Jens Erik
Læs mereVurdering af muligheder for dobbeltudbetalinger til husdyrbrugere som følge af CAP reformen Tvedegaard, Niels
university of copenhagen Københavns Universitet Vurdering af muligheder for dobbeltudbetalinger til husdyrbrugere som følge af CAP reformen Tvedegaard, Niels Publication date: 2004 Document Version Også
Læs mereVedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge
university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereKonsekvenser af et forbud mod glyphosat
Konsekvenser af et forbud mod glyphosat Hvad sker der i UK, Frankrig og Tyskland? Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Danmark Lidt historik Nyvurdering af glyphosat senest d. 30. juni 2016 I marts
Læs mereN O T AT 24. februar 2014 Forsyning bha/tth/st. Bæredygtighedskriterier for biogas forslag til håndtering og proces
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 182 Offentligt (01) N O T AT 24. februar 2014 Forsyning bha/tth/st Bæredygtighedskriterier for biogas forslag til håndtering og proces Det
Læs mereProteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer?
Proteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer? Uffe Jørgensen Økologiens særlige udfordringer troværdighed og økonomi Et krav om
Læs mereNår ukrudtet beskytter sig mod sprøjtemidler
Når ukrudtet beskytter sig mod sprøjtemidler Værd at vide om resistens Solutions for the Growing World Forebyg resistens ved at planlægge din sprøjtestrategi rigtigt og flere år frem Sammensat af tre stærke
Læs mereDrift eller udtagning af arealer ved etablering af 25 m zone omkring grundvandsboringer Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Drift eller udtagning af arealer ved etablering af 25 m zone omkring grundvandsboringer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereIPMWise integration i Næsgaard Mark (opdateret )
IPMWise integration i Næsgaard Mark (opdateret 28.12.2016) December 2016 IPMwise integration i Næsgaard Mark - trin for trin vejledning I Næsgaard Mark kan du nu foretage ukrudtskonsultationer med udgangspunkt
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...
Læs merePesticidindsatsen
Pesticidindsatsen 2010-15 Kontorchef Lea Frimann Hansen Pesticider & Genteknologi Miljøstyrelsen Tre nye EU retsakter på pesticidområdet Revision af direktivet om plantebeskyttelsesmidler til en ny forordning
Læs mereØkonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard
university of copenhagen Københavns Universitet Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard Publication
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Vurdering af kvælstofeffekten af forbud mod jordbearbejdning med indførelse af nye undtagelser
Læs mereMuligheder og udfordringer i efter- og
Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Læs mereEnergi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål
Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret
Læs mereUniversity of Copenhagen
university of copenhagen University of Copenhagen Opdateret analyse af de driftsøkonomiske muligheder for en reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug Ørum, Jens Erik; Boesen, Mads Vejlby; Jørgensen,
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 348 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Bilag 348 Offentligt NOTAT Pesticider og Biocider J.nr. MST-003-00028 Den 28. februar 2018 Screeningsresultater for udvalgte pesticider i grundvandsovervågningen:
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 113 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 113 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen/ Departementet Sagsnr.: 31455 Sagsnr.: 2015-29-22-01056 Den 1. september 2015 MFVM 416
Læs mereSalg af sprøjtemidler til brug i private haver 2013. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 8, 2015
Salg af sprøjtemidler til brug i private haver 2013 Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 8, 2015 Titel: Salg af sprøjtemidler til brug i private haver 2013 Redaktion: Lise Samsøe-Petersen, Pesticider & Genteknologi,
Læs mereHvordan kan vi mindske brugen af pesticider?
Hvordan kan vi mindske brugen af pesticider? Christian Ege, sekretariatsleder Det Økologiske Råd Politikens Hus 26. januar 2016 Overordnet situation Dansk jordbrug sprøjter mindre end de fleste andre i-
Læs mereNotatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.
15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag... 1 2. Typer af grovfoderpriser... 2 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og
Læs mereRelevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Læs mereBeskyt vand, natur og sundhed
Tillæg Beskyt vand, natur og sundhed Forlængelse 2016 af Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Regeringen Forlængelse 2016 Fra 3-års plan til 4-års plan Dette er et tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed,
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del Bilag 18 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 18 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen/ Departementet Sagsnr.: 2015-29-22-01052 / 2015-8907 Den 9. oktober 2015 MFVM 437 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS
Læs mereEffekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau
Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut
Læs mereUniversity of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010
university of copenhagen University of Copenhagen Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published
Læs mereHvor god økonomi er der i differentieret regulering?
Hvor god økonomi er der i differentieret regulering? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug NiCA seminar 9. oktober 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Økonomiske effekter af differentieret
Læs mereOpdateret analyse. driftsøkonomiske muligheder. pesticidanvendelse
Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 197 Opdateret analyse af de driftsøkonomiske muligheder for en Opdateret analyse reduceret af reduceret pesticidanvendelse pesticidanvendelse i i dansk dansk landbrug
Læs mereLevering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 1. juli 2019 Journal 2019-760-001282 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for
Læs mereEmissionsbaseret regulering
Emissionsbaseret regulering Karsten Svendsen Deltagere og forfattere: Karsten Svendsen Simon Rosendahl Bjorholm LMO, Tina Tind Wøyen LMO, Børge Olesen Nielsen LMO Søren Kolind Hvid SEGES, Sebastian Piet
Læs mereLandbruget og pesticiderne
en faktuel og historisk oversigt Nærværende artikel giver en oversigt over udviklingen i landbrugets forbrug af pesticider og den hidtidige politik på området. Målt ved mængden af aktivt stof er landbrugets
Læs mereFaktaark - værdikæder for halm
Det Nationale Bioøkonomipanel Faktaark - værdikæder for halm Tilgængelige halm- og træressourcer og deres nuværende anvendelse Der blev i Danmark fremstillet knapt 6 mio. tons halm i 2010 og godt 6,5 mio.
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del Bilag 745 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 745 Offentligt MFVM 099 Pesticider og Genteknologi NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om Draft Commission Implementing Regulation (EU) No SANTE/10903/2016.. of
Læs mereFremskrivning af dansk landbrug frem mod 2030 december 2017 Jensen, Jørgen Dejgård
university of copenhagen Københavns Universitet Fremskrivning af dansk landbrug frem mod 2030 december 2017 Jensen, Jørgen Dejgård Publication date: 2017 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereStatus på resultatet af og konsekvenser ved reduceret brug af pesticider i kommunens miljøindsats
02-08-2018 Sagsnummer.: 18/32652 Sagstype: KLE: 05.07.01 Sagsbehandler: Bo Worsøe/Rune Asmussen Tlf.: 87535424 Status på resultatet af og konsekvenser ved reduceret brug af pesticider i kommunens miljøindsats
Læs mereIndholdsfortegnelse. Forbruget af pesticider til plantebeskyttelse i private haver i Miljøstyrelsen, Pesticider og Genteknologi.
Miljøstyrelsen, Pesticider og Genteknologi Forbruget af pesticider til plantebeskyttelse i private haver i 00 Notat COWI A/S Parallelvej 00 Kongens Lyngby Telefon 4 97 Telefax 4 97 wwwcowidk Indholdsfortegnelse
Læs mereAktuelt om ukrudt. ved Poul Henning Petersen & Jens Erik Jensen. Landskontoret for Planteavl. Landbrugets Rådgivningscenter
Aktuelt om ukrudt ved Poul Henning Petersen & Jens Erik Jensen Hussar Gode erfaringer fra 2002 Bekæmper rajgræs med 75-100 g/ha tidligt forår Opfølgning med 50-70 g/ha forår mod rajgræs og vindaks efter
Læs mereHvorfor og hvordan bruger landbruget pesticider, og. hvad gør branchen. for at begrænse brugen? v/ landskonsulent Poul Henning Pedersen, SEGES
Hvorfor og hvordan bruger landbruget pesticider, og hvad gør branchen for at begrænse brugen? v/ landskonsulent Poul Henning Pedersen, SEGES Mine budskaber Pesticider er afgørende for den konventionelle
Læs mereMULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS
Webinar 5. november kl. 9.15 SPECIALKONSULENT MARIAN D. THORSTED MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse
Læs mereDet økonomiske øko-sædskifte
Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014
Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014 Økonomien i pelsdyrproduktionen samt erhvervsøkonomiske konsekvenser ved et forbud mod af mink Økonomien
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 208 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 208 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 19. januar 2017 Sagsnummer: 2017-439./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat
Læs mere(Det talte ord gælder)
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 247 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Sagsnr.: 001-13893 Dato: 27. januar 2016 Talen til Samråd Æ [Om regeringens holdning til vurdering af glyphosat]
Læs mereUdviklingen i miljøbelastningen med pesticider
14. november 2012 Udviklingen i miljøbelastningen med pesticider Highlights: Der er kommet en ny indikator for pesticidbelastningen fra jordbruget, den såkaldte Pesticidbelastningsindikator (PBI). Med
Læs mereVejledning til beregningsskema
Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke
Læs mereGLYPHOSAT FUP ELLER FAKTA V/ BENT BUCHWALD
GLYPHOSAT FUP ELLER FAKTA V/ BENT BUCHWALD Program Hvordan virker Glyphosat Hvordan opnås den bedste effekt af Glyphosat Additiver Sprøjteteknik Effekt på rodukrudt Forsvinder Glyphosat i 2022? Tilbageblik!
Læs mereVurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering
Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi og Dato: 21. marts 2013 DCA
Læs mereVelkommen til Seminar om Planteværn Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl
Velkommen til Seminar om Planteværn 2002 Introduktion og aktuelt nyt ved Poul Henning Petersen & Jens Erik Jensen Pesticidforbruget Miljøstyrelsens statistik for salg og behandlingshyppighed (BH) Database
Læs mereReduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det
Læs mereUniversity of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012
university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereVandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.
Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster
Læs mereKonklusionerne fra udredningsarbejdet om moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer
Konklusionerne fra udredningsarbejdet om moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer Jørgen Axelsen Aarhus Universitet Institut for Bioscience Udredningen var bestilt af: Miljøstyrelsen Udarbejdet
Læs mereSpørgsmål og svar vedrørende regeringens udspil til sprøjtemiddelstrategi Beskyt vand, natur og sundhed 13.01.2013
Spørgsmål og svar vedrørende regeringens udspil til sprøjtemiddelstrategi Beskyt vand, natur og sundhed 13.01.2013 Miljøstyrelsen besvarer her en række spørgsmål til regeringens udspil til ny sprøjtemiddelstrategi.
Læs mereVedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med
Læs mereNOTAT Sagsbehandler: Helene Vinther Seidler / Peter Heltoft Schaarup Oprettet:
NOTAT Sagsbehandler: Helene Vinther Seidler / Peter Heltoft Schaarup Oprettet: 15-03-2016 Sagsnr.: 16/1513 Dokumentnr.: Notat om de miljømæssige og økonomiske konsekvenser af spotsprøjtning på belægninger
Læs mereKøbenhavns Universitet. Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik. Publication date: 2010
university of copenhagen Københavns Universitet Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published
Læs mereRegisteranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug?
Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Notat Carsten Lynge Jensen, Fødevareøkonomisk Institut, KU 1. Formålet &
Læs mereBekæmpelsesmiddelstatistik
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2017 Behandlingshyppighed og pesticidbelastning baseret på salg og forbrug Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 31 Maj 2019 Udgiver: Miljøstyrelsen Redaktion: Jens Erik Ørum, Institut
Læs mereSkønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet
Læs mereVurdering af model og økonomiske konsekvenser for udvalgte bedrifter ved målrettet regulering (MR) Jacobsen, Brian H.; Thomsen, Ingrid Kaag
university of copenhagen Vurdering af model og økonomiske konsekvenser for udvalgte bedrifter ved målrettet regulering (MR) Jacobsen, Brian H.; Thomsen, Ingrid Kaag Publication date: 2016 Document Version
Læs mereREGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015
REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, sil@seges.dk D +45 8740 5427 Forsidefoto
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Dep sagsnr.: 26518 Den 16. juni 2014 FVM 293 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens
Læs mere