Kvalitetsrapport 2014

Transkript

1 Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Roslev Skole

2 Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side 3 B. Indsatsområder Skoleåret Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen Side 4 Faglige udfordringer for alle vore børn Side 5 RENT LIV for børn og unge Side 6 Skolens selvvalgte indsatsområde Side 7 Skoleåret Kommende indsatsområder Fælleskommunale indsatsområder Dannelse i fællesskab Side 8 Skole - hjemsarbejdet Side 9 Skolens selvvalgte indsatsområde Side 0 C. Vurdering af det faglige niveau Skolens selvvalgte faglige udfordrninger Side Den specialpædagogiske bistand Side Dansk som andetsprog Side 2 D. Pædagogiske processer og beskrivelse af tilrettelæggelse Den løbende evaluering af elevernes udbytte samt elevernes inddragelse Side 3 Samarbejdet mellem skole og hjem Side 4 E. Rammebetingelser Personale, elevtal, timetal Side 5 Nøgletal, uddannelse, sygefravær Side 6 G. Resultater Folkeskolens afgangsprøve - karakter Side 7 Elevers valg efter 9. klasse Side 7 Læseprøver Side 8 Skolebestyrelsens kommentarer til Virksomhedsplanen Side 8 side 2

3 A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Roslev Skole er overbygningsskolen i lokalområde 4. Der går 424 elever på skolen nogenlunde ligeligt fordelt imellem hovedskolen og overbygningen. Vi lægger vægt på trivsel, faglighed og rummelighed hvor tydelige rammer sammen med en anderkendende kultur er med til at sikre den enkelte elevs personlige og faglige udvikling i et trygt samspil med andre. Skolen er forankret i vores værdigrundlag hvor tryghed, ansvarlighed og respekt er bærende værdier. Sundhed og bevægelse er kendetegnende for skolen hvor vi har et godt samarbejde med de mange idrætsforeninger i området. Vi arbejder med at implementere bevægelse og udeaktiviteter som en naturlig del af undervisningen. Skolen tilbyder et meget bredt udbud af valgfag som er meget populært blandt eleverne. Valgfagene spænder fra stille pigeaktiviteter til band eller boksning. Skolens værdigrundlag Skolens værdigrundlag Roslev skole er et sted, hvor: Alle viser hensyn overfor hinanden, så alle befinder sig godt. Roslev Skole er en kommunal folkeskole, der i sin virksomhed lægger vægt på: * At dagligdagen for børn og voksne er præget af tryghed, ansvarlighed og gensidig respekt. * At den enkelte elev møder udfordring både på det faglige og det menneskelige niveau. * At den faglige undervisning kombineret med fysiske og kreative aktiviteter prioriteres højt. * At eleverne får mange positive fællesoplevelser * At forældre og lærere indgår i et positivt samarbejde, præget af gensidig tillid og forståelse side 3

4 B. Indsatsområder Skoleåret Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen Kvalitetskategorier Fysiske rammer Organisatoriske rammer Personalets opkvalificering Elevers faglige og sociale udvikling Status: Hvor vigtigt er det Gør vi det? for os? Bemærkninger Elevers faglige og sociale udvikling Fysiske rammer Organisatoriske rammer Personalets opkvalificering Hvor vigtigt er det Gør vi det? Fysiske rammer Organisatoriske rammer Skolens lokaler gør det muligt at organisere undervisning Skolen tilpasser timetal for elever med særlige behov. på forskellige måder. 2 Skolens udendørs rammer muliggør at bevægelse indgår 2 varieret i undervisningen. 3 De indendørs rammer gør det muligt at variere brug af 3 bevægelse i undervisningen. 4 Skolens udearealer muliggør ude-undervisning. 4 Skolen tilpasser faglige mål for elever med særlige behov. Skolen anvender holddeling som en naturlig del af dagligdagen. Bevægelse indgår i mange sammenhænge og på mange måder i skolens undervisning. Elevers faglige og sociale udvikling Personalets opkvalificering På skolen følges den enkelte elevs faglige udvikling. Skolens personale anvender varierede arbejdsformer og - metoder. 2 Test og øvrige evalueringer viser, at eleverne udvikler sig 2 fagligt. 3 Skolen arbejder systematisk med at skabe 3 succesoplevelser for den enkelte elev. 4 Skolens undervisningsmiljøvurdering viser, at eleverne 4 trives. Skolen har iværksat tiltag, der opkvalificerer personalet vedr. differentiering. Skolen arbejder systematisk med at understøtte den enkelte medarbejders udfordringer vedrørende differentiering. Skolen har fulgt op på indsatsen omkring udvikling af feedbackkultur. side 4

5 Fælleskommunale indsatsområder Faglige udfordringer for alle vore børn Hvad var de lokale mål for indsatsområdet? At alle elever møder de faglige udfordringer der passer til dem. At vi ofte sammen med eleverne har positive fællesoplevelser som understøtter elevernes læring, og at den faglige undervisning kombineret med fysiske og kreative aktiviteter prioriteres højt. At holddannelse er et naturligt værktøj til at differentiere undervisningen. At læsevejlederfunktionen i overbygningen blev konsolideret som et understøttede og inspirerende tilbud til elever og lærere. At inddrage I-Pad i undervisningen af de læsesvage elever i indskoling og mellemtrin i projekt "frontløbere og historiefortællere" At arbejde med fagdage med fordybelse og mulighed for anderledes undervisningsformer. Hvilke handlinger er der foretaget? Vi har på alle klassetrin brugt ekskursioner og udeaktiviteter til at understøtte en undervisning tager udgangspunkt i det hele barn. Vi har erfaret, at oplevelser kombineret med en målrettet før og efterbehandling øger elevernes indlæring, giver dem indsigt i hvad deres erhvervede viden betyder for dem, og giver dem mulighed for at bruge deres viden på nye måder. I vores organisering har vi vægtet det højt, at der i undervisningen er skabt et godt samarbejde imellem, faglærere, vejledere, øvrigt pædagogisk personale og undervisningsassistenten således, at vi har kunnet tage vare på den meget store menneskelige og faglige mangfoldighed vi har på skolen. Vi har i projektet "frontløbere og historiefortællere" haft et udviklingsprojekt hvor vi har implementeret I-Pads i undervisningen af læsesvage elever. Vi har gjort dem til medspillere og frontløbere i udviklingen af brugen af I-Pad hvor et hovedtema var, at eleverne lærte at fortælle længere og sammenhængende historier om dem selv og deres omverden. Projektet har også været med til at skabe et støttefagligt samarbejde i lokalområde 3 og 4. Vi har i det forløbne år arbejdet med en anderledes organisering af skoledagen for eleverne i form af fagdage, hvor de enkelte faglærere har haft tid til at fordybe sig i deres fag og eksperimentere med andre undervisningsformer. Indikatorer på at målene er nået Alle klassetrin har haft ekskursioner og udeaktiviteter, og vi oplever et stort angement blandt eleverne når vi kombinerer oplevelser med indlæring. Eks. erfarer vi, at de nye klassesammensætninger vi har på først 7. og senere på 9. årgang hurtigt fungerer både på klasse og elevplan. På vores kvartalvise vejledermøder gennemgår vi alle elever, der er særligt udfordrede. Vi kan konstatere, at vores skoletilbud og særlige indsatser understøtter hver enkelt elev. Vi har implementeret nye undervisningsformer i det forløbne år. Eks har vi vores eget Dedejomateriale der ofte bliver brugt. Ud fra reserveringsbelægningen af vores IT kan vi konstatere, det bliver flittigt brugt. Vores vejleder oplever, at deres ekspertise bliver efterspurgt og brugt af kollegaer. Vores projekt frontløbere har været en succes og har afstedkommet en ændret praksis, og vi oplever, at eleverne trives endnu bedre.vi har gennemført fagdage og afprøvet forskellige undervisningsformer. Vurdering Det er vurderingen, at vi igennem en mangesidig indsat er kommet meget langt på Roslev Skole med indsatsområdet "faglige udfordringer for alle vores børn". Vi har et solidt undervisningstilbud til de velfungerende elever, ligesom vi har etableret et godt netværk omkring de elever, der på den ene eller anden måde er udfordret. For alle ansatte på skolen, er det en bærende værdi, at vi møder eleverne der, hvor de er både fagligt og menneskeligt. Vi er i et område, hvor der er store sociale udsving gående fra meget velfungerende elever og familier, til elever der tydelig bærer præg af udfordrende familieforhold. Vores indsat for, at skabe faglige udfordringer for alle vores børn har derfor været en langvarig proces, som også fremover vil være et kerneområde for os. side 5

6 Fælleskommunale indsatsområder RENT LIV for børn og unge Hvad var de lokale mål for indsatsområdet? Vores lokale mål med rent liv, har været at sætte Focus på alle de mangeartede muligheder, vi har lige netop der, hvor vi bor. Vi bor i en egn, hvor tilbuddene går fra at være rørende billige til gratis. I arbejdet med rent liv har det været vigtigt for os, at eleverne har været tæt involverede i deres emne. Det har været et mål, at udbygge antallet af kontakter vi har til lokalområdet. Hvilke handlinger er der foretaget? Indskolingen har været på Brokholm Naturcenter med naturvejledere samt, i og omkring Glyngøre Museum hvor der i samarbejde med lokale vejledere var en række forskellige aktiviteter såsom værksteder med produktion af små både, fiskefrise med livet i saltvand og livet i ferskvand, kikkasser med livet i fjorden, mad med fisk, mad på bål, stenfisk, træfisk, papmachefisk, fiskeakvareller. Mellemtrinnet været på felttur til Fur, med overnatning, hvor vi har været i molergraven og ledt efter fossiler. Efterfølgende har 4-5 klasse arbejdet kreativt med alternative anvendelser af den nedlagte molergrav på Fur. 6 klasse har bearbejdet turen filmisk. Overbygningen har arbejdet med rent liv i et projektforløb med en lang række forskellige emner inddraget. Provstiet og Thise Mejeri har været involveret i arbejdet. Indikatorer på at målene er nået Alle klasser og elever har, udover de fællesaktiviteter vi har deltaget i med MiniGalateha, madcirkus, Naturkunst under broen og i Skive, også deltaget i en lang række andre undervisnings og oplevelsestilbud. Vi har samarbejdet med lokale virksomheder og foreninger, herunder Thise Mejeri, div. idrætsforeninger samt Museerne i Glyngøre og på Fur. Igennem arbejdet med rent liv er eleverne blevet klogere på deres egn, dens muligheder og hvad et Rent Liv indebær.. Vurdering RENT LIV for børn og unge har været et spændende projekt, som bød på visse logistiske udfordringer i de fælleskommunale arrangementer, men som samtidigt har været med til at sætte en masse spændende og udbytterige aktiviteter i gang. Projektet har lagt godt i tråd med Roslev Skoles værdipolitik, og har i den forstand været en forlængelse og udbygning af allerede igangværende partnerskaber og praksisser. side 6

7 Skolens selvvalgte indsatsområde Vi har arbejdet med tre indsatsområder rettende sig mod de læsesvage elever i projektet "Frontløbere og historiefortællere", samt et projekt rettende sig mod normalundervisningen med projektet "Fagdage" samt og ikke mindst, det givne indsatområde det har været at op starte den nye skolereform og de nye arbejdstidsregler. Mål for: Frontløbere og Historiefortællere Eleverne i vores målgruppe skal være og opleves sig som rustede til at gå videre i en ungdomsuddannelse. Vi vil med vores projekt være med til at fastholde og øge andelen af unge i vores område der tager en ungdomsuddannelse. Dette er delt op i tre delmål. Eleverne skal opleve sig selv som frontløbere. Det er et mål for projektet, at eleverne og lærere oplever sig som frontløbere, der er med til at afprøve og skabe nye veje for undervisningen. Ligeledes skal de opleve, at den undervisning de er med til at skabe, og de metoder de udvikler, baserer sig på, at man lige netop selv står i centrum med de evner og kompetencer man besidder. Dette vil vi gøre ved at lave et projekt, hvor vi implementere I-Pads i undervisningen og udnytte nogle af de redskaber og funktioner I-Pads giver. Det forventes, at projektet efterfølgende evalueres af elever og lærere således, at de erfaringer man gør sig kan viderebringes til den øvrige undervisning. 2 Eleverne skal blive gode historiefortællere Det er et mål for projektet, at eleverne med hjælp fra I-Pads bliver bedre til at lave gode historier om dem selv og deres omverden. Dette skal gøres ved at udnytte I-Paddens hurtige tilgængelighed, muligheden for hurtigt og innovativt at kæde billeder og tekst sammen samt ved, at udnytte at man med I-Paddens transportvenlighed kan lave et naturligt sammenhæng imellem aktiviteter både ude og inde, og fortællerprocessen. Ligeledes vil vi udnytte, at I-Padden kan være med i de aktiviteter, der er med til at skabe historien. Det kan være skovtur, besøg på en arbejdsplads, dokumentering af en begivenhed etc. 3 Eleverne skal på tværs af alder og skoler danne Networks. Vi vil imellem elevere og lærerne i projektet skabe et Network, som skal bruges til at dele historierne, udveksle erfaringer samt til på tværs af vores skoler, at udvikle en faglig platform hvor man uddanner og sparre i fælleskab. Resultat af: Frontløbere og Historiefortællere Projektet blev en succes i og med, at vi har oplevet at de mål vi satte os er blevet opfyldt. Vi har oplevet at både lærere og elever er gået ind i projektet med meget stor ildhu. Elevernes kompetencer er blevet bragt i spil på nye og givende måder, og vi har set, læst og hørt elevernes gode historier. Ligeledes har vi haft et godt samarbejde på tværs af skolerne i lokalområderne. Mål for: Fagdage Vi ville med fagdage give mulighed form at de enkelte faglærere fik tid og mulighed for at afprøve nye undervisningsformer, arbejde med længere og mere sammenhængende undervisningsforløb og give tid til at undervisningen kunne flyttes ud af skolen. Resultat af: Fagdage Der er blevet gennemført en række spændende og gode fagdage, hvor forskellige undervisningsformer er afprøvet og hvor der har været mulighed for sammenhæng og fordybelse i stoffet. Nogle af fagdagene har været udformet som ekskursioner hvor eks. Brokholm har været inddraget i biologiundervisningen. Det har givet visse udfordring at gennemføre fagdage indenfor rammerne af den nuværende overenskomst, da omlægningen af timer har medført en del bytteri og planlægningsarbejde. Den nye skolereform og de nye arbejdstidsregler. Skolereformen og de nye arbejdstidsregler er ikke skolens eget indsatsområde, men det har og er selvsagt en proces, der fylder rigtigt meget for medarbejdere og ledelsen på Roslev Skole. Det har været kendetegnede for den proces, vi har haft, at der er meget nyt der skal implementeres. Både organisatorisk, pædagogisk og kulturelt. En så omfattende ændring af vores skole genererer selvsagt en masse udfordringer, uafklarede forhold og dermed en generelt oplevelse af usikkerhed. Vi har på skolen haft en proces, hvor vi igennem en ærlig og ordenlig dialog, har taget de mange aspekter af reformen og arbejdstidsreglerne op og fundet de løsninger, som passer ind i den kontekst Roslev Skole og vores lokalområde er. side 7

8 Skoleåret Kommende indsatsområder Fælleskommunale indsatsområder Dannelse i fællesskab Mål På Roslev Skole er vi meget bevidste om vores værdigrundlag som beskriver en forventning til alle om, at udvise hensyn, ansvarlighed og gensidig respekt. Så når vi arbejder med dannelse i fællesskaber er det disse værdier der skal være og er bærende. Som overbygningsskole med et stort og forskelligartet optageområde, hvor der er mange forskellige socioøkonomiske og kulturelle forskelle, har det altid været et vigtigt fokusområde for os, at skabe sammenhængskraft og merværdi ud af forskelligheden både for den enkelte og for fællesskabet. Det vil også fremover være vores mål. Ud fra dette vil vores delmål til næste år være: * at der i alle klasser er en forståelse for og accept af at alle, både elever, forældre og personale har en vigtig og uundværlig rolle at spille for, at klassen og den enkelte elev trives. * at eleverne oplever, at de har et ansvar for og indflydelse på deres hverdag. Handleplan Vi vil gennemføre trivselsprojekter for en række klasser til næste år. Trivselsprojekterne vil være fordelt således, at alle klasser i løbet af deres skoleforløb gennemfører trivselsprojekter. Et trivselsprojekt indbefatter, at eleverne bliver inddraget i en dialog om, hvorledes den enkelte kan bidrage til et godt fællesskab samt, hvorledes eleverne selv byder ind med, hvorledes deres klasse bedst kan trives. Ligeledes vil forældrene blive præsenteret for elevernes bud på den gode klasse, og det vil danne udgangspunkt for en drøftelse blandt forældrene om deres rolle. Med den nye skolereform vil skolehverdagen ændre sig markant. Vi vil inddrage eleverne i arbejdet med at skabe en god og velfungerende hverdag, hvor man både lærer og trives. Vi vil fortsætte med og videreudvikle vores arbejde med sorggrupper, pige- og drengegrupper. Indikatorer vi ønsker at se succeskriterier Vi ønsker at se følgende indikatore: * at eleverne er vigtige medspille i at skabe et godt fællesskab i klasserne. * at alle elever føler at de har en plads i fællesskabet. * at forældrene er aktive medspillere i klassernes og de enkelte eleveres trivsel. * at elever der er særligt udfordret af sorg, familiær mistrivsel eller tilsvarende føler at de får den hjælp og støtte de har brug for. side 8

9 Fælleskommunale indsatsområder Skole - hjemsamarbejdet Mål Vi oplever, at et velfungerende samarbejde med forældrene er altafgørende for, at eleverne og klasserne trives og udvikler sig. Når vi arbejder med dannelse i fællesskaber på Roslev skole er forældrene en naturlig og vigtig del af fælleskabet og medskabende af det gode fællesskab. Vi vil til næste år arbejde med: * Klasseforældrerådene og deres rolle for klassens trivsel. * udvikle nye og velfungerende kommunikationsformer og samværsregler i vores forældresamarbejde ud fra den kontekst som skolereformen og de nye arbejdstidsregler er. Handleplan Skolebestyrelsen har besluttet, at arbejde med klasseforældrerådene i den kommende periode. Arbejde vil foregå i samarbejde med klasseforældrerådene, personalet og ledelsen. Der vil komme en proces, hvor vi først indsamler erfaringer fra vores og andres klasseforældresamarbejde. Derudfra vil der være en idefase, h vor vi vil udvikle på de erfaringer vi har gjort os. Efterfølge vil vi udarbejde et ide- og forventningskatalog til klasseforældrerådene, som vi vil præsentere dem for. Skolebestyrelsen vil i samarbejde med personalet og ledelsen arbejde med nye principper for forældresamarbejdet. Indikatorer vi ønsker at se succeskriterier Vi ønsker at se følgende: * at der i alle klasser bliver oprettet klasseforældreråd. * at klasseforældrerådene bliver aktive medspillere i klassernes trivsel * at forældrene og personalet oplever, at vi også fremadrettet har en velfungerende dialog og et tæt samarbejde om både klassen og den enkelte elev. side 9

10 Skolens selvvalgte indsatsområde Mål Vi har på Roslev Skole valgt, at implementeringen af den nye skolereform er de næste års vigtigste opgave. Det er vores hovedmål, at Roslev Skole lever op til de forventninger og mål, reformen har sat for os. Som et særligt delmål vil vi arbejde med begrebet fra undervisning til læring. Vi er gået i partnerskab med Glyngøre Skole og Skive Seminarium om et udviklingsprojekt med følgende hovedformål: Fagligt løft af undervisere og ledere på Glyngøre og Roslev Skoler med fokus på skiftet fra undervisning til læring. Delmål: * At udvikle metoder og processer blandt lærere og ledere der understøtter den enkelte elevs læring. * At skabe en faglig fælles forståelse af, hvad god læring og ledelse er. * I samarbejde med læreruddannelsen i Skive at forske i, hvad der skal til for at ny viden bringes i spil på vores skoler og i uddannelsessystemet. Se endvidere bilag for nærmere beskrivelse af projektet. Handleplan Handleplan og beskrivelse af projektet er vedlagt som bilag. Indikatorer vi ønsker at se succeskriterier Handleplan og beskrivelse af projektet er vedlagt som bilag. Eventuelle ekstra indsatsområder beskrevet i bilag til Virksomhedsplan side 0

11 C. Vurdering af det faglige niveau Skolens selvvalgte faglige udfordringer Beskrivelse Vi har gennem de seneste år oplevet, at elevernes gennemsnitslige score i sprog og læsetest i indskolingen har fulgt en kurve, der starter med en relativ lav score i skolestarten og derefter stigende hen imod mellemtrinnet. Vi tager dette dels som et udtryk for, at vores understøttende indsats i indskolingen fungerer godt og giver resultater, men samtidig giver det os også anledning til, at undersøge og udvikle på, hvorledes vi bedst muligt sikrer, at eleverne tidligere bliver sprogligt udviklede. Vi vil i samarbejde med læsevejlederne, talesprogskonsulenten og lærere og pædagoger sætte Focus på elevernes sproglige udvikling og hvilke faktorer vi kan bruge for at styrke denne. Vurdering og fremadrettet perspektiv Roslev skole er en fagligt velfungerende skole, hvor vi kan konstatere, at langt hovedparten af de elever vi har, følger en tilfredsstillende faglig udvikling. Vi oplever på Roslev Skole, at der er en meget stor socioøkonomisk og kulturel spredning blandt de elever vi har, samt dem vi modtager i overbygningen. Dette giver os en række faglige udfordringer, som vi adresserer i et tæt samarbejde imellem AKT lærere, læsevejledere, matematikvejledere, ledelsen og PPR. Vores samarbejde med eksterne partnere såsom PPR, UU og socialforvaltningen fungerer rigtigt godt, og det er vores oplevelse, at vi i fællesskab er i stand til gøre en positiv og markant forskel for den enkelte elev. Den specialpædagogiske bistand Beskrivelse af skolens arbejde Rammen for den specialpædagogiske indsats er vores specialcentermøder hvor AKT-lærerne, specialcenterlærere, læsevejlederne og for fremtiden også matematikvejlederen sammen med ledelsen og PPR gennemgår alle de elever der får specielpædagogisk bistand, evaluerer indsatsen og planlægger den kommende indsat. Ud fra dette afholder vi relevante stafetlogmøder om de enkelte elever med relevant deltagelse. Vi har på skolen et frirum og to AKT- lærere, som tager sig særligt af elever der er udfordret indenfor AKT området. Vi har ligeledes to specialvejledere der i indskolingen og mellemtrinnet understøtter elever med særlige læsevanskeligheder. I overbygningen har vi en læsevejleder og en matematikvejleder. Der er en sorgruppe på skolen som har elever fra Roslev Skole og nogle af de omkringliggende skoler. Vi har en drenge- og en pigegruppe hvor særligt udsatte elever fra overbygningen deltager. Vi har i det forløbne år inddraget I-Pads som et supplement til den IT-understøttende undervisning. Vurdering og fremadrettet perspektiv Vi har på Roslev Skole stor erfaring med arbejdet omkring den specialpædagogiske bistand. Det er vores vurdering, at vi yder en bistand, der gør en forskel. Rammerne og mulighederne for den specialpædagogiske indsats har de sidste år udviklet sig i takt med indførelsen af lang række forskellige understøttende IT-systemer. I den forbindelse har vi haft gode erfaringer med Det Mobile Kompetencecenter. De arbejdsmetoder vi bruger i den understøttede læseundervisning, har også udviklet sig over de seneste år således, at vi arbejder hen imod en tidligere og mere koncentreret indsat. Dette er en udvikling, som vi forventer, vil fortsætte under den nye skolereform. Vi vil i de kommende år arbejde med begrebet fra undervisning til læring. Dette vil også få indflydelse på den specialpædagogiske indsat. Der er her et udviklingspotentiale for ledelse, vejledere og undervisere. Som noget af det væsentligste vil vi arbejde med en endnu mere målrettet evaluering af den enkeltes undervisning mhp. en målrettet indlæringsindsats. side

12 Dansk som andetsprog Beskrivelse af skolens arbejde Vi har pt ingen elever der har dansk som andetsprog. Vurdering og fremadrettet perspektiv side 2

13 D. Pædagogiske processer og beskrivelse af tilrettelæggelse Den løbende evaluering af elevernes udbytte samt elevernes inddragelse Status: Hvor vigtig er det Kvalitetskategorier Gør vi det? for os? Løbende evaluering 4 4 Elevrådsarbejde 3 4 Rammesætning 3 3 Klassen 4 4 Den enkelte elev 3 4 Evt. bemærkninger Kvalitetsrapport Den enkelte elev Løbende evaluering Elevrådsarbejde Hvor vigtig er det for os? Gør vi det? Klassen Rammesætning Hvor vigtig er det for os? Gør vi det? Løbende evaluering Klassen Alle elevers faglige niveau dokumenteres ved hjælp af bagudrettede standardiserede tests (summative test) 2 Alle elevers faglige niveau dokumenteres og synliggøres i 2 elevplanen 3 Det faglige niveau dokumenteres både ved bagudrettede 3 og udviklingsfokuserede evalueringer (summative og formative test) 4 Alle evalueringer anvendes efter faglige drøftelser mellem 4 lærere og elever (og forældre) i en fremadrettet indsats Elevrådsarbejde Skolen har et elevråd, og der er udarbejdet principper for elevrådets arbejde og funktion 2 Eleverne har gennem elevrådet indflydelse på 2 beslutninger om de fysiske rammer både ude og inde I de enkelte klasser bliver eleverne hørt i forhold til valg af faglige emner Klassen bliver inddraget til evaluering og valg af nye emner og arbejdsformer. Klassen bliver regelmæssigt inddraget i valg af emner, arbejdsformer og klassens sociale udvikling Klasseteamene arbejder systematisk med at inddrage eleverne i evaluering, planlægning af faglige og sociale udvikling Den enkelte elev Den enkelte elev bliver inddraget omkring egen udvikling Den enkelte elev oplever indflydelse på egen udvikling og egne læringssituationer 3 Elevrådet udtrykker, at de har indflydelse på planlægning 3 og udvikling af dele af undervisningen 4 Elevrådet bliver systematisk inddraget i planlægning og 4 udvikling af undervisningen, skolens dagligdag og de fysiske rammer Rammesætning 2 3 Alle elever har en elevplan, der udarbejdes årligt. Mål er afstemt mellem skole og hjem. Skolen har et samlet koncept for elevplaner med dokumentation for barnets aktuelle læring Elevplanen er et væsentligt redskab i kommunikation og samarbejde med elever og forældre Den enkelte elev får respons fra lærere og andre elever til egen videreudvikling Den enkelte elev arbejder systematisk i samarbejde med lærerne og andre med egen udvikling og læringsstrategier 4 Elevplanen bliver systematisk drøftet i team omkring den enkelte elev som udgangspunkt for elev- og forældresamarbejdet side 3

14 Samarbejdet mellem skole og hjem Status: Hvor vigtig er det Kvalitetskategorier Gør vi det? for os? Forældrene til den enkelte elev 4 4 Klasseforældreråd 2 4 Skolebestyrelser 4 4 Kommunikation 4 4 Planer for udvikling Kvalitetsrapport Forældrene til den enkelte elev Hvor vigtig er det Gør vi det? Kommunikation 0 Klasseforældreråd Skolebestyrelser Hvor vigtig er det for os? Gør vi det? Skolebestyrelser Skolebestyrelsen drøfter sjældent samarbejdet mellem skole og hjem. Klasseforældreråd Forældre i de enkelte klasser bliver hørt i forhold til enkelte emner. 2 Der er på skolen udformet principper for samarbejdet 2 mellem skole og hjem. Klasserne har forældreråd, som er mere eller mindre aktive. 3 Skolebestyrelsesmedlemmer deltager lejlighedsvis på 3 forældremøder/klasseforældremøder for at skabe et godt samarbejde. 4 Skolebestyrelsesmedlemmer deltager løbende og gennem 4 forskellige fora i et systematisk samarbejde mellem skole og hjem. Kommunikationen Forældre til den enkelte elev På skolens hjemmeside kan forældre finde praktiske informationer. Forældrene i den enkelte klasse samarbejder indbydes med skolen. Skolen og klasseforældrerådene samarbejder systematisk om den faglige såvel som den sociale udvikling. Forældre til den enkelte elev bliver inddraget omkring elevens udvikling. 2 Skolen har en skriftligt udarbejdet kommunikationspolitik. 2 3 Kommunikationen er gensidig. Forældrene giver 3 tilbagemeldinger og bidrager på forespørgsler ved indkaldte møder. 4 Forældrene deltager og bidrager aktivt i alle former for 4 kommunikation f.eks. på nettet, ved møder i formelle sammenhænge og når skolen beder om det. Forældre til den enkelte elev oplever indflydelse på elevens udvikling. Forældre til den enkelte elev får respons fra lærere vedrørende forhold til elevens videreudvikling. Forældre og den enkelte elev samarbejder systematisk med lærerne og andre omkring elevens udvikling. side 4

15 E. Rammebetingelser Personale Antal fuldtidsstillinger Antal personer Skoleleder,00 Viceinspektør,00 Afdelingsledere Souscheflærere SFO-leder,00 USFO-leder Administrativt personale 0,8 Lærere 28,50 29 Heraf lærere i normalklasser Heraf lærere i specialklasser Heraf lærere i modtageklasser Bh.kl.lærere,00 Pædagoger,88 Pædagogmedhjælpere,97 Undervisningsassistenter 0,86 Teknisk serviceleder,00 Servicemedarbejdere 0,54 Andet ex. Flexmedarbejdere 2,00 Elevtal 0. klasse. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 0. klasse Elever i alt Specialklasser Modtageklasser Dansk som andetsprog Antal børn som har fået skoleudsættelse pr. august 203 SFO bh.kl kl. SFO procent af antal mulige børn Timetal 203/204 Klassetrin Timetal Dansk Humanistiske fag Matematik Naturfag totalt Praktisk/musiske fag Klassens tid Samlet Antal elever Antal spor %. 3. klasse klasse klasse min. vejl. planlagt min. vejl. planlagt min. vejl. planlagt Hvor mange af de planlagte undervisningstimer blev gennemført? Evt. forklaring 99 % side 5

16 Nøgletal for normalklasser Antal elever pr. klasse Gennemsnitlig udgift pr. elev Ressource afsat til specialpædagogisk bistand Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog Elevernes fravær Skoleåret 203/204 Dage pr. elev 22, ,4 Nøgletal for specialklasser (kun for skoler, hvor det er aktuelt) Antal elever pr. klasse Gennemsnitlig udgift pr. elev Elevernes fravær Skoleåret 203/204 Dage pr. elev Nøgletal for modtageklasser (kun for skoler, hvor det er aktuelt) Antal elever pr. klasse Gennemsnitlig udgift pr. elev Elevernes fravær Skoleåret 203/204 Dage pr. elev Rammebetingelser i øvrigt Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 38,4 % Fysiske rammer Skolebygningernes areal - etage- m² Udearealer m² Andet m² Ressourcer anvendt på efter- og videreuddannelse og anden kompetenceudvikling i gennemsnit pr. medarbejder Timer - fælleskommunale midler tildelt skolen til uddannelse.270 Skolens kr. tildeling via ressourcetildelingsmodellen 203/ Timer - yderligere lokale midler forbrugt af skolen til uddannelse Kursusafgift, deltagerbetaling mv. -yderligere lokale midler forbrugt af skolen til udd. Sygefravær 203 Medarbejdernes fravær i % af skolens samlede tid (Skive Kommunes lønsystem) Skive Kommune (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) Landsgennemsnit (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) Evt. forklaring 2,3%,4% 3,7% Medarbejdere med særlige uddannelsesforløb Læsevejleder Matematikvejl. Skolebib. Specialvejl. AKT-vejleder Praktik-vejl. Antal pt side 6

17 F. Resultater Folkeskolens afgangsprøve - karakterer Gennemsnitskarakterer prøvetermin maj/juni 204 Obligatoriske fag Dansk læsning Dansk retstavning Dansk skr. Fremstilling Dansk mundtlig Matematik færdigheder Matematik problemløsning Engelsk mundtlig Fysik/kemi mundtlig Antal elever på særlige prøvevilkår 6,8 3 6,2 3 7,6 3 6,8 3 6, 3 6,5 3 8,3 3 6,9 3 Karakter Geografi - skriftlig Biologi - skriftlig Engelsk skriftlig Tysk/fransk Historie Samfundsfag Kristendomskundskab Udtræksfag Karakter 6,0 6,7 7,7 6,5 5,4 Matematik 6,8 Antal elever på særlige prøvevilkår Frivillige fag Karakter Antal elever på særlige prøvevilkår Elevers valg efter 9. kl. Erhvervsudd. Gymnasiale udd. 0. kl. HG SOSU HTX-STX- Andet EUD-TEK HHX-HF 202/203 52% 5% 26% 7% 203/204 80% 3% 7% 0% Landsgns. 48% 8% 40% 4% 202/ /204 Landsgns. 203/ kl. Erhvervsudd. Gymnasiale udd. Andet side 7

18 Læseprøver Grøn Gul Rød 0. kl. - Alle bogstaver. kl. - Ordlæs 2. kl. - Sætningslæs 3. kl. - SL60 A+B C Ø Tilfredsstillende På vej Særlig indsats 36% 48% 6% 6% 32% 52% 48% 48% 4% 55% 28% 7% 00% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% Grøn Gul Rød 20% 0% 0% 0. kl. - Alle bogstaver. kl. - Ordlæs 2. kl. - Sætningslæs 3. kl. - SL60 Vurdering af hvordan elever i specialklasser, specialskoler, elever der modtager dansk som andetsprog klarer sig i forhold til eleverne set under ét. Skolebestyrelsens kommentarer til skolens virksomhedsplan Ingen Afleveringsfrist 5. juni 204 Skoleleder: Skolebestyrelsesformand: Stefan Frøkjær-Jensen Lene Jeppesen side 8