København - Som Eventdestination

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "København - Som Eventdestination"

Transkript

1 København - Som Eventdestination Jesper Wiinholdt Glasius Bachelorprojekt Virksomhedsstudier, 5. semester Afleveret 20. december 2007 Vejleder: Svend Tychsen

2 Copenhagen as an event destination This project aims to clarify the importance of staging events in the modern global economy. In order to do this, various events in Copenhagen are analysed and the effects of these are discussed. With an emphasis on the relevance of the media coverage and value in regards to tourist attraction, the impact of events is studied. Through an interview with the Director of the event department of Wonderful Copenhagen, Copenhagen Eventures, about their role in attracting, staging and promoting events, the ambitions and capacity of Copenhagen in regards to the possibilities of staging larger events is analysed. These topics are discussed with the work of Joseph Pine and James Gilmore about the Experience Economy in mind, as a theoretical framework for the analysis of events and their ability to attract tourist to a certain place. Furthermore the studies of urban tourism by Christopher Law are used to illustrate the necessity for cities to distinguish themselves from other cities in the region.

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemfelt Problemformulering Arbejdspørgsmål Emneafgrænsning Metode Videnskabsteori Operationalisering af problemformuleringen og arbejdsspørgsmål Analysestrategi og projektdesign Valg af teori Kritik af valg af teori Valg af empiri Kritik af empiri Pålidelighed og gyldighed Teori Oplevelser og Events Turisme i byer Byer i konkurrence Analyse Events i København Effekt af events Eksponering som følge af events Direkte økonomisk effekt af events Samlet effekt af events Målsætninger for København som eventdestination Konklusion Perspektivering Litteraturliste...40 Bilag...40 Side 1 af 40

4 1. Indledning I den vestlige verden er det blevet langt nemmere at komme rundt mellem lande og i takt med den øgede globalisering, har internationale forretningsrelationer forårsaget en stigning i rejseaktivitet mellem byer og lande. Dermed er der også opstået et større marked for rejser også for den almindelige fornøjelses eller afslapningsturist. De øgede muligheder har også øget behovet for destinationer, der adskiller sig fra alle de andre steder, der nu er inde for rækkevidde. Internationale events har i lang tid været noget lande og byer kan profilere sig ved. Afholdelsen af for eksempel de Olympiske lege og VM i fodbold er en investering af mange milliarder til faciliteter. Men mulighederne for at tjene de penge ind er gode, med mange besøgende turister og over en milliard seere over hele verden, derfor er der hård kamp om at få lov til at afholde disse. Det samme gælder også for mindre begivenheder, om det så er inden for sports- eller kulturevents. Værtskabet ved disse begivenheder giver mulighed for at gøre opmærksom på sit land, og hvad det har at tilbyde, dog stilles der høje krav til værtsbyen, og der trækkes store veksler på lokalbefolkningen. I den sammenhæng kan nævnes, at der ved OL i Athen i 2004 var omkring frivillige, der hjalp med at få gennemførelsen til at gå så glat som muligt for de over atleter og mere end pressefolk fra 200 lande. Den massive mediedækning betød også at 3,9 milliarder mennesker havde adgang til tv-dækning af dette OL, og derfor er det selvklart, at Athen og Grækenland er blevet eksponeret massivt i hele verden efter at have været vært for denne event 1. Der bruges mange penge på reklamekampagner inden udvælgelsen af OL-vært finder sted og det samme gælder i mindre omfang også i forhold til at få tildelt mindre begivenheder, som sportsstævner i de discipliner, der normalt ikke får så meget medieopmærksomhed. Det er dog ikke kun sportsbegivenheder, der fokuseres på. Kulturbegivenheder og andre oplevelser er kommet i fokus, når en rejsedestination skal udvælges. Det er dog ikke uden omkostninger at disse bliver afholdt og i en tid, hvor der stilles højere krav til alle serviceorganer, kan det være svært at retfærdiggøre at føre flere 1 Side 2 af 40

5 ressourcer væk fra andre dele af den offentlige sektor som f.eks. sygehuse og børnepasning. Alligevel er det en proces der er i gang internationalt, og større byer er nærmest tvunget til at tage kampen op for ikke at falde bagud i den internationale konkurrence om at tiltrække turister. Side 3 af 40

6 1.1 Problemfelt I løbet af de sidste år er der dannet et målrettet fokus på at trække internationale events og begivenheder til København. Der er tale om både højt profilerede events med stor mediebevågenhed, som MTV s European Music Awards (EMAs) i november 2006, og begivenheder, der ikke trækker så meget opmærksomhed, som europamesterskaberne (EM) i triatlon 2 i juni og juli Disse events har til formål at fremme kendskabet til Danmark, og især København, og forstærke profilen udadtil. Det er ikke en ny måde at profilere sig på, heller ikke i København, der kan nævnes Kulturby 96 og Eurovision Song Contest i 2001 af store events, der er blevet afholdt i nyere tid. Der er mange byer i Europa der forsøger at tiltrække turister, derfor er det nødvendigt at skabe oplevelser, der kan virke som et ekstra incitament til at vælge netop København. Dette er en udvikling der er sket i takt med at den vestlige verden har bevæget sig væk fra at være et industrisamfund, hvor der ikke var tid og penge til at tage på ferie. Nu har mange flere tid og penge til at tage ud og rejse, samtidig er de turister også begyndt at stille højere krav til at der ikke kun forventes service på destinationen, men der skal også skabes rammer for en oplevelse (Pine & Gilmore, 1999:2). I 2000 blev der indgået en aftale mellem Københavns kommune og Wonderful Copenhagen 3 om at danne Copenhagen Eventures. Kommunen bidrager årligt med 3,5 millioner kroner og Wonderful Copenhagen med 1,5 millioner kroner. Formålet med dette er at tiltrække store events og begivenheder fra både kulturens og sportens verden for at skabe omsætning og profilere København internationalt 4. Disse begivenheder skal ikke begrænse sig til at være de største sportsgrene og kulturbegivenheder, også årligt tilbagevendende arrangementer som Copenhagen Jazzfestival hører nu under Copenhagen Eventures. Som tidligere nævnt har der for nyligt været afholdt EM i triatlon, derudover har man fået tildelt betegnelsen Bike City af den internationale cykel union 2 I triatlon konkurreres i svømning, cykling og løb i en sammenhængende konkurrence 3 Wonderful Copenhagen er hovedstadsregionens officielle kongres- og turismeorganisation. 4 Side 4 af 40

7 (UCI), hvilket betyder, at en række cykelarrangementer skal afholdes i og omkring København i perioden , og man søger at få EM i bordtennis til København. Spørgsmålet er, hvor afkastet opstår af disse events. Det er umiddelbart svært at måle effekten af hver enkelt event og hvorvidt det har været en god investering Problemformulering Hvorfor er det vigtigt at få events til København? Og hvordan opnås de opstillede mål omkring Københavns fremtidige status som førende eventdestination i Nordeuropa? Arbejdspørgsmål Disse arbejdsspørgsmål er udformet som en hjælp til at besvare problemformuleringen. Hvad består events af? Hvilke events er der tale om at afholde i København? Hvilke resultater har de allerede afholdte events givet? Hvilken type effekt søges opnået ved afholdelsen af events? Opretholder events sig selv økonomisk? Hvis ikke, hvorledes betales regningen og hvor skal de positive effekter så måles? Hvad er målsætningerne for fremtidige events i København? Hvad skal der til for, at disse mål er opnåelige? En nærmere forklaring på, hvordan disse besvares vil blive givet i afsnit &CharValList=&CharTextList=&CharFromList=&CharToList=&txtSiteSearch=bike+city Side 5 af 40

8 1.2.2 Emneafgrænsning Der er mange forskellige vinkler, hvormed man kan undersøge turismen i København. I dette projekt er fokus på målsætningen for den fremtidige eventturisme i København, Københavns status som eventdestination og hvilken betydning disse events har for økonomien i byen. Andre relevante retninger kunne være at undersøge, hvad turister kommer til København for, om det er for at deltage i events, eller om der er andre grunde. I den sammenhæng kunne der laves en undersøgelse af, hvor meget hotellerne får udnyttet deres kapacitet, og hvilke typer turister 6 der er tale om. Fokus kunne også være på det image eller brand, der ønskes for København i forhold til det internationale marked, og hvordan dette image ville passe til Københavnernes selvopfattelse. I den sammenhæng også, hvor meget opmærksomhed, der er på de events, der bliver arrangeret fra borgernes side. Er events en velkommen afveksling eller et irritationsmoment, hvis for eksempel en del af byen skal lukkes for at gøre plads til et sportsarrangement. 6 Forklaring af forskellige typer turister i teorikapitlet Side 6 af 40

9 2. Metode I dette afsnit vil den valgte metode blive forklaret og diskuteret med udgangspunkt i den anvendte teori og empiri og hvordan disse hænger sammen med problemstillingen. De metodiske overvejelser vil hovedsageligt omhandle de valg og fravalg, der er gjort omkring typen af empiri og afklaring af forståelsen af den valgte teori, og hvordan disse kan føre til en besvarelse af problemstillingen. Derudover vil den videnskabsteoretiske indgangsvinkel blive gennemgået. Sammenhængen mellem teorien og empirien, samt den måde de skal forstås overfor hinanden vil blive forklaret gennem den videnskabsteoretiske tilgang. Da projektet fokuserer på Københavns indsats for at blive en ledende eventdestination i Nordeuropa, vil de udfordringer, der findes inden for den branche blive diskuteret ud fra Joseph Pine og James Gilmores 7 syn på oplevelsesøkonomien og Christopher Laws 8 beskrivelse af byers udfordringer. Disse vil blive gennemgået i teoriafsnittet og derefter diskuteret ud fra den indsamlede empiri, i form af interview og analyse af udvalgte eventregnskaber, for at give et indblik i Københavns nuværende status som eventarrangør og hvilke konsekvenser, positive og negative, det har for København som by. Til sidst skal Københavns fremtidige rolle som eventarrangør diskuteres. 2.1 Videnskabsteori I behandlingen af en problemstilling i et projekt afhænger tilgangen til analysen og forståelsen af emnet af den videnskabsteoretiske tilgang. Derfor er det vigtigt at gøre sig klart, hvilken opfattelse man har af emnet, og hvordan arbejdsprocessen skal gribes an med henblik på opstilling af teori, indsamling af empiri og ikke mindst, hvordan disse skal behandles samlet for at komme frem til en konklusion i sidste ende. Valget af et kvalitativt interview 9 medfører, ifølge Steinar Kvale (1997), et valg mellem fire videnskabsteoretiske retninger - postmoderne tænkning, hermeneutik, fænomenologi og 7 B. Joseph Pine og James H. Gilmore: Forfattere og foredragsholdere omkring salg og marketing, med speciel fokus på kunders forskellige ønsker. 8 Christopher M. Law: Forfatter, tidligere lektor ved Salford universitet i Manchester. 9 Begrundelse for dette følger Side 7 af 40

10 dialektik (Kvale, 1997:49). Nedenfor forklares og begrundes valget af en hermeneutisk tilgang. I hermeneutikken er forståelse og fortolkning af verden og vores væren i denne centralt og består af tre dele: Forståelse, udlægning og anvendelse. Formålet er at læse den sande mening ud af teksten, som den er ment af forfatteren (Fuglsang og Olsen, 2005:311). En central del af hermeneutikken er den hermeneutiske cirkel, som betegner samspillet mellem delene og helheden. Man kan kun forstå delene gennem helheden og omvendt kan man kun forstå helheden gennem delene. Forståelsen af delene kan ændre opfattelsen af helheden, hvorved man må gentage processen, indtil man når til en modsigelsesfri udlægning af teksten (Fuglsang og Olsen, 2005:312). Den hermenutiske cirkel er blot et af principperne i forhold til hermeneutisk tekstfortolkning. Man kan se cirkelbevægelsen som evig, men det er dog normalt, at vekselvirkningen stopper, når der er fremkommet en tilstand, hvor der ikke er flere indre modsigelser i teksten. De fortolkninger, man kommer frem til, skal afprøves i forhold til helheden og i tilfælde af interviewet i forhold til interviewets overordnede mening eller anden information fra den interviewede. Forståelsen af teksten skal ske ud fra dens egen sandhed, altså hvad de siger om interviewpersonens livsverden. Derudover kræver det en grundlæggende viden om emnet at gennemføre et kvalitativt interview, fordi det kræves, at intervieweren kan være lydhør overfor, de nuancer og kontekster interviewpersonens meninger kan antage. Et vigtigt punkt i den hermeneutiske fortolkning er antagelsen om tilstedeværelsen af en forforståelse, som fortolkeren ikke kan tilsidesætte, derfor er det vigtigt at gøre disse forudsætninger explicitte, i forhold til de spørgsmål, der stilles, så det er klart, hvilke svarformer, der er mulige for den interviewede. Det sidste fortolkningsprincip inden for hermeneutikken er, at enhver fortolkning rummer fornyelse og kreativitet, hvilket gør, at man skaber en ekstra dimension ud af et interview udover den der umiddelbart er synlig (Kvale, 1997:58-59). Klassisk hermeneutik var oprindeligt rettet mod litterære, religiøse og juridiske tekster, men begrebet tekst er blevet udvidet til også at omfatte samtale og selv handling (Kvale, 1997:56). Dette udnytter vi da de ovenstående fortolkningsprincipper stemmer overens med vores tilgang til det kvalitative forskningsinterview. Især i forhold til Habermas tilgang til hermeneutik i samfundsvidenskaben, hvor han påstår at der en frigørende Side 8 af 40

11 erkendelsesinteresse. Det betyder at de sociale lovmæssigheder der kommer frem under interviewet, kan sætte en refleksionsproces i gang, der kan påvirke den tidligere ureflekterede bevidsthed og generere nye sociale lovmæssigheder (Kvale, 1997:60). I forbindelse med forskningsinterviewet, fokuseres der på menneskets livsverden. Det der bliver fortalt under interviewet, skal omdannes til tekst og fortolkes som sådan. Derfor passer hermeneutikken godt til det kvalitative interview, da den både belyser dialogen under interviewet og fortolkningen af den deraf komne interviewtekst, der kan opfattes som en dialog med teksten (Kvale, 1997:56). I forhold til arbejdet med en forestilling om helheden hænger sammen af de undersøgte dele, vil den hermeneutiske cirkel være et relevant værktøj i denne sammenhæng. Da det er en samarbejde mellem kommunen og erhvervslivet vil der naturligvis være forskellige målsætninger og motivationer til at begynde et projekt af denne type. Dog er det en fælles indsats og derfor kan vekselvirkningen mellem parternes indsats og den samlede indsats udgøre den effekt der opnås til sidst. Samtidig er udgangspunktet at undersøge den forståelse at disse events vil have en effekt på Københavns tiltrækningskraft på turisme såvel som erhverv. Den teoretiske ramme danner forventninger om hvilke resultater vi ender med. Altså har vi ud fra denne en forforståelse af hvad motivationen for de undersøgte handlinger og kan ikke gå ind i et interview uden denne. Interviewet giver i denne sammenhæng et billede af helheden, som vil blive undersøgt ved inddragelse af regnskaber over økonomiske effekter af afholdelsen af en stor event. Denne del af undersøgelsen vil blive sammenholdt med den opfattelse, der er opstået af problemstillingen ved interviewet, og muligvis hjælpe med en revision af forståelsen af denne. Hermeneutikken er valgt, fordi analyser af dette emne er delvist baseret på overslag og vurderinger og delvist på rent økonomiske forudsætninger. En vurdering er ikke komplet uden at se på alle fordele og ulemper, og i den sammenhæng er det ikke muligt at komme uden om subjektive vurderinger, i form af overslag af værdi af eksponering, der skal vejes overfor den direkte økonomiske omsætning ved afholdelse af en event. Side 9 af 40

12 2.2 Operationalisering af problemformuleringen og arbejdsspørgsmål Problemformuleringen er opdelt i to led, nedenfor beskrives hvordan de to led søges besvaret og sammenhængen mellem de to led. 1. Hvorfor er det vigtigt at få events til København? 2. Og hvordan opnås de opstillede mål omkring Københavns fremtidige status førende eventdestination i Nordeuropa? I afsnit er der formuleret syv arbejdsspørgsmål der skal hjælpe med at besvare problemformuleringen. I dette afsnit vil det nærmere blive beskrevet, hvordan dette bliver gjort og hvordan spørgsmålene hænger sammen med problemformuleringen. I første led må events defineres før man kan bedømme hvorfor de er vigtige. I den forbindelse ses på en teoretisk beskrivelse af events, hvor den teoretiske effekt af at afholde events også bliver beskrevet. I analysen vil det blive beskrevet hvilken type events der er planer om at arrangere i København. Ved hjælp af Pine og Gilmores forståelse af oplevelsesøkonomien vil det blive analyseret hvad forventningen fra arrangørerne til effekten af disse events er, og derudover hvad besøgende forventer ved deltagelse i en event. Sammenholdt med Laws analyse af betydningen for turisme generelt og vigtigheden af specielle events i særdeleshed skal en analyse af den mulige betydning for København gennemføres. Derudover vil empirien give en bedre forståelse for Københavns position i forhold til konkurrencen om at afholde vigtige events i både sportens og kulturens verden. Ved hjælp af regnskaber med analyse af events vil de nærmere økonomiske effekter af events blive analyseret og sammenholdt med de afledte effekter i forhold til den effekt de har på det omkringliggende samfund. I anden del af problemformuleringen fokuseres på de mål der er opstillet for København som eventdestination i fremtiden. Hovedsageligt vil der blive fokuseret på de muligheder der ligger i København som by og som center for en region. De nuværende faciliteter vil blive vurderet i forhold til de ambitioner og mål der arbejdes for at opnå. Sidst skal dette sammenfattes til en analyse af hvordan dette stiller København i forhold til opfyldelsen af ambitionerne og hvilken betydning det eventuelt har for København. Side 10 af 40

13 2.3 Analysestrategi og projektdesign I dette afsnit vil der blive gjort rede for hvordan problemformuleringen besvares. Med tanke på den forforståelse der er for emnet, tages der udgangspunkt i de oplysninger der er samlet ind i empirien. Med dette udgangspunkt tages en abduktiv tilgang, hvor den indgangsvinkel der tages i København sammenholdes med den teoretiske begrebsramme der vil blive bygget op. Ved at identificere de problemstillinger København står overfor i arbejdet med at gøre København til en førende eventdestination kan muligheden for at opnå dette mål vurderes. Dette gøres i forhold til arbejdet med den hermeneutiske cirkel, hvor vi finder den tættest mulige sammenhæng mellem helheden og delene. Mere specifikt vil arbejdsspørgsmålene fra afsnit ligge til grund for analysen. En forståelse af begrebet events vil blive lavet i den teoretiske begrebsramme, mens der i analysen vil komme en vurdering af hvad en allerede afholdt event har haft af effekt. Derunder hvordan et så stort arrangement hænger sammen økonomisk. Dette opnås gennem en analyse af regnskabet fra EMAs, hvor Copenhagen Eventures var medarrangør. Ud fra Laws byanalyse og den indsamlede empiri, vil en vurdering af den strategi og målsætning Copenhagen Eventures blive foretaget. Som en del af den vurdering vil der til sidst komme et bud på, hvad København eventuelt mangler for at kunne føre den valgte strategi ud i livet og opnå de målsætninger der er lavet. Valget om ikke at have et særskilt empiriafsnit er taget ud fra den betragtning, at empirien allerede under frembringelsen analyseres gennem de spørgsmål der stilles og den forforståelse der er af emnet ved starten og derfor ikke kan fremstilles objektivt. Derfor vil den anvendte empiri kun blive præsenteret i sammenhæng med analysen. I sidste ende skulle empirien i sammenhold med den teoretiske forståelse af problemstillingen gerne kunne føre til en besvarelse af problemformuleringen. 2.4 Valg af teori Valget af teori stammer ud fra ønsket om at kortlægge den effekt events har på en bys tiltrækningskraft i den øgede konkurrence om international turisme. I den sammenhæng er Christopher Laws konklusioner omkring hvilke udfordringer bystyrer står overfor i Side 11 af 40

14 takt med at industri bliver mindre betydningsfuldt i den vestlige verden væsentlig. De skal bruges til at komplimentere Pine og Gilmores tanker om hvad det moderne menneske søger i en oplevelse. Sammen kan de skabe en kontekst til at se den fokus der er kommet på events og ikke mindst hjælpe til en vurdering af målsætninger over for realiteter i forbindelse med denne indsats. Til sidst vil valget af denne teori kunne støtte en mulig analyse af, hvad effekten kan være af den stigende fokus på events kan være på længere sigt. 2.5 Kritik af valg af teori Teorien om oplevelsesøkonomi er oprindeligt rettet mod virksomheder, der skulle behandle deres produkt mere som en oplevelse, der skulle sælges. Her benyttes det mere direkte om oplevelser, men da der er tale om den besøgendes måde at reagere på mulige oplevelser som grund til at vælge en destination, kan teorien godt benyttes til generelt at beskrive events som oplevelser, da det er byen og dens image i forhold til omverdenen der i dette tilfælde er det produkt der skal sælges. Det kan diskuteres om Laws analyse gælder i Københavns tilfælde, da der er andre forudsætninger for København som hovedstad, end der er for byer som Baltimore og Atlanta i U.S.A. og Manchester i England, men i lyset af den globale konkurrence kan København siges at stå overfor de samme udfordringer, med hensyn til byudvikling og profilering. 2.6 Valg af empiri Valget om at bruge et kvalitativt interview som udgangspunkt er taget med den forhåbning, at man således ville få en bedre indsigt i den tankegang, der ligger bag den strategi, der benyttes i København. Derfor har interviewet med Event direktør Martin Bender, været en måde at få helhedsbillede af eventplanlægningen i København. Interviewet giver bedre indsigt i de arbejdsmetoder der benyttes og inddrager intervieweren i interviewpersonens livsverden. Især med valget om at benytte et semistrukturet interview, hvor der stilles åbne spørgsmål, er det i tråd med den hermeneutiske tilgang. På denne måde får interviewpersonen lejlighed til at komme med egne betragtninger og på den led kan der komme emner eller pointer frem, som går ud Side 12 af 40

15 over det forventede. For at få bedst mulig indsigt i problemstillingen, er den detaljerighed, dette forhåbentlig frembringer, et vigtigt aspekt i forhold til analysen. Som supplement til interviewet vil regnskaber og vurderinger af et par events, der allerede er afholdt blive taget med i analysen. Dette aspekt skal understøtte de oplysninger, der kommer frem i interviewet. Her er tale om et væsentligt aspekt i forhold til besvarelse af problemformuleringen, da dette giver indblik i de økonomiske begrundelser for at afholde events. 2.7 Kritik af empiri I sagens natur er oplysninger fra et kvalitativt interview subjektive og da det, i dette tilfælde, stammer fra den kilde, der skal analyseres, vil det fremkomne billede være subjektivt. Dette er dog en forudsætning for den hermeneutiske tilgang og derved er der taget højde for den subjektivitet. Ved at inddrage regnskaber fra de begivenheder der allerede er afholdt, kan nogle af de økonomiske fakta bekræftes herigennem og støtte analysen. At analysen udarbejdes ud fra interviewpersonens forudsætninger (livsverden) er der taget højde for, da det netop er et kendetegn ved den hermeneutiske tilgang der er valgt. Optimalt ville interviews med repræsentanter for Copenhagen Eventures styregruppe 10 være en del af analysen, men det var desværre ikke muligt. 2.8 Pålidelighed og gyldighed I forbindelse med et projekt af denne type er der uendeligt mange aspekter der kan undersøges. For ikke at gøre projektet for bredt og diffust må nogle ting udelades både i forhold til emne, teori og empiri. Der er skrevet en del bøger, der følger op på Pine og Gilmores bog om oplevelsesøkonomi. Nogle af disse kunne have relevans, for at give en mere nuanceret indsigt i emnet. De er dog valgt fra, da de ikke bidrog i særlig grad i forhold til afholdelsen af events og ikke mindst i forhold til reaktioner fra dem det handler om turisterne. I de bøger jeg er stødt på, er fokus, i endnu højere grad end hos Pine og Gilmore, på virksomhedsaspektet, hvilket ikke er ønskeligt i dette projekt. Desuden er 10 Copenhagen Eventures styregruppe består af repræsentanter fra både erhvervslivet og borgerrepræsentationen Side 13 af 40

16 det, som nævnt, vigtigt at afgrænse sig, for ikke at ende med et forvirrende og målløst projekt. Empirien kunne være forbedret ved at have flere interviews med ledende personer inden for Copenhagen Eventures styregruppe, men dette var ikke muligt. Interviewet med eventdirektør Martin Bender skulle dog give et godt indblik i den proces der leder op til at vinde retten til at afholde en event. Der kunne i større grad være brugt flere af de analyser der er lavet de senere år, men da ønsket var at analysere ud fra interviewpersonens livsverden blev dette valgt fra. Dette projekt kunne derfor være væsentligt mere omfattende og derved give et mere fuldstændigt billede af Københavns udvikling som turistdestination. Der er som sagt mange niveauer i turismebranchen, der kan undersøges, men dette er ikke muligt inden for de rammer der er for udførelsen af et sådant projekt. Derfor er der fokuseret på en lille del af branchen, der kan analyseres ud fra de begrænsede midler der er til rådighed. Så selvom det ikke giver et fuldstændigt billede af branchen, kan konklusionen omkring events rolle i udviklingen af København som turistdestination stadig bruges som en indikator på hvor byen står i den konkurrence der er mellem byer. Side 14 af 40

17 3. Teori Dette afsnit vil fokusere på begrebet events og effekten, de har på byer. Derudover vil oplevelsesøkonomi og baggrunden for at dette koncept er opstået blive belyst, da selve oplevelsen er grunden til at turister deltager i events. Først vil begreber som oplevelse, events og turist blive diskuteret og defineret. Oplevelsesøkonomien beskrevet af Joseph Pine II og James Gilmore og Christopher M. Laws undersøgelser af turisme i byer ligger til grund for den teoretiske ramme der skal bruges i analysen. Der fokuseres på de problemstillinger byer står over for i arbejdet med at tiltrække en stadig mere krævende forbruger, turisten. 3.1 Oplevelser og Events Oplevelsesøkonomien er, ifølge Joseph Pine og James Gilmore, opstået som følge af en udvikling fra servicesektoren, hvor producenter i stigende grad har været ude for, at det ikke længere var muligt at adskille sig fra konkurrenterne udelukkende ved hjælp af et bedre produkt eller lavere priser. I dag vil folk ikke bare have en kop kaffe, men hellere betale lidt ekstra for at oplevelsen omkring denne kop kaffe bliver gjort lidt speciel (Pine & Gilmore, 1999:1). Derudover har producenter fundet ud af, at de kan hæve værdien af deres produkt markant, ved at associere det med noget som kunden kan relatere til og huske. Hvad enten det er en kop kaffe der er indtaget på en plads blandt middelalderbygninger i Italien eller det er en ferie i et eventyrland som Disneyland (Pine & Gilmore, 1999:2). Det begrænser sig dog ikke til at gælde for rejser eller ture, også mere almindelige servicevirksomheder udvikler deres produkt til at blive en oplevelse. Her nævner Pine og Gilmore muligheden for at brande sin service til noget specielt og bruger et eksempel om en computerservice virksomhed som bruger nørdeuniformer til at understrege deres virksomhedsidentitet og gøre sig nemme at genkende i forhold til konkurrenter samt noget så simpelt som et parkeringshus udsmykket med byens sportshold, så folk ikke glemmer hvor de har parkeret (Pine & Gilmore, 1999;4). Pine og Gilmore mener at der er fem stadier at drive forretning på (Pine & Gilmore, 1999:166): 1. Udvinding 2. Produktion 3. Service Side 15 af 40

18 4. Oplevelse 5. Transformation Første stadie dækker over den primære udvinding af uforarbejdede produkter. Der tilsættes ikke nogen værdi fra producentens side og produktet er rene råvarer. Andet stadie er det industrielle stadie, der producerer forarbejdede produkter. Der vil ofte være tale om masseproducerede varer, der har værdi gennem funktionalitet. Tredje stadie er service, som har vundet stigende indpas i det moderne samfund. Service har ikke samme håndgribelighed som i det produktorienterede industrielle stadie. Fokus er på at levere en speciel nytte til en kunde. Fjerde stadie er oplevelsen, som er det stadie vi, ifølge Pine og Gilmore bevæger os ind i nu i erkendelse af, at service ikke længere er nok. Der skal være en personlig oplevelse i alle aspekter af et produkt ellers vil det glide ned i gruppen af alle andre ens produkter. For at skille sig ud skal et produkt være mindeværdigt og fremvække følelser hos modtageren. Det femte og sidste stadie er vi ikke nået til endnu, men opstår som en konsekvens af, at oplevelsen, som de tre stadier før det, vil blive overhalet af udviklingen og gjort ubetydelig, da oplevelserne ikke længere vil kunne overraske og pirre individet til nye fornemmelser. I transformationen er det individet selv der er produktet og der søges en individuel ændring, hvad enten det er fysisk eller psykisk (Pine & Gilmore, 1999:170). Vi befinder os altså ved indgangen til det fjerde stadie, hvor oplevelsen er i fokus. Udover det overordnede tema for oplevelsen skal arrangøren gøre sig nogle overvejelser omkring hvilket indtryk kunden eller den besøgende skal have med sig derfra. Temaet for oplevelsen kan opdeles i mange underkategorier, men det essentielle i planlægningen er, at temaet følges igennem hele oplevelsen (Pine & Gilmore, 1999:53). På den anden side skal arrangøren være opmærksom på ting, der kan gøre oplevelsen dårligere eller forringe helhedsbilledet. Det kan dreje sig om, at der findes dele, der ikke passer ind med resten af den opstillede oplevelse eller benyttelse af de samme udtryk og metoder som resten af branchen eller ved lignende oplevelser. Det tager noget af det specielle og mindeværdige væk fra oplevelsen, hvis ikke arrangøren sørger for at gøre trivielle detaljer en del af oplevelsen (Pine & Gilmore, 1999:56). Side 16 af 40

19 Da formålet med oplevelsen er at skabe noget mindeværdigt, kan en metode være at gøre minder tilgængelige i form af memorabilia. Dette kan gøres på mange forskellige måder, og mange mennesker er villige til at betale meget mere, end produktet er værd, netop fordi det repræsenterer en begivenhed, som de ønsker at huske og måske endda dele med andre ved at vise det indkøbte minde frem til venner og bekendte (Pine & Gilmore, 1999:58). Events er begivenheder inden for kultur, sport og underholdning. Der kan være tale årligt tilbagevendende begivenheder eller engangsforestillinger som giver tilskueren en oplevelse ud over det normalt mulige. Events kan vare en dag eller strække sig over en periode og selv om selve eventet som regel kræver betaling for indgang vil der ofte være en del tilgængeligt for alle, uden betaling i form af offentlige shows, parader eller fyrværkeri (Law, 2002:141). Law inddeler events i to hovedformer, Hallmarkevent og Megaevent, hvor hallmarkeventet er designet til at hæve bevidstheden om og appellen af en turistdestination på enten kort eller lang sigt. Megaeventet er kendetegnet ved at tiltrække mange turister, stor mediedækning, prestige og stor indvirkning på økonomien på destinationen. Definitionerne her er dog kun vejledende, da en event kan være alt fra en årlig byfestival til f.eks. de olympiske lege (Law, 2002:141). 3.2 Turisme i byer Der er mange der rejser igennem byer, om det er den primære grund til rejsen eller om det blot er en nødvendighed for at fortsætte til den egentlige destination. Byer er vigtige transportcentre og de fleste store byer har en lufthavnen i relativ nærhed. Derfor er der også mange turister, der er tvunget til, at rejse igennem byer. Selv de turister der har byen som primært rejsemål kan have forskellige grunde til dette. Turister kan inddeles i tre hovedgrupper Fornøjelsesrejsende, Forretningsrejsende og dem der rejser for at besøge familie eller venner (Law, 200:26). Alle tre grupper er voksende af forskellige grunde. Fornøjelsesturisten er opstået på baggrund af opsvinget i levestandard. I lang tid har mennesket været fokuseret på overlevelse og at skabe tryghed for sig selv og sin familie. Nu er der til gengæld et opsving i forhold til overskud til at imødese andre behov, end de Side 17 af 40

20 allermest nødvendigt. Sammenhold med et stigende udbud og de deraf faldende priser i rejsebranchen, er der flere, der har mulighed for at rejse rundt i hele verden. Den forretningsrejsende vil typisk være koncentreret om de finansielle centre i verden, og de udgør kun % af alle besøgende (Law, 2002:25). Til gengæld forbruger de noget mere end den fornøjelsesrejsende, da de typisk ikke bliver så længe og rejser på virksomhedens regning, hvilket betyder at de måske vælger det lidt dyrere hotel eller restaurant. Inkluderet i denne gruppe er også deltagere i konferencer og udstillinger. Den sidste type er den der besøger familie eller venner. Denne type bruger typisk ikke så mange penge i den besøgte by, da de ikke benytter sig af de overnatningsmuligheder byen tilbyder og typisk heller ikke spiser på lige så ofte på restauranter. Langt hen ad vejen vil antallet af denne type rejsende hænge nøje sammen med størrelsen af byen, fordi der er flere man kan besøge i en større by, dog med den tilføjelse at der ofte vil være flere besøgende, hvis man bor i en attraktiv by end hvis man bor et uinteressant sted (Law, 2002:26). 3.3 Byer i konkurrence Som nævnt er byer i konkurrence med hinanden om at tiltrække turister. Ligesom med turisten, er der forskellige forudsætninger for de forskellige byer og alt efter hvilke forudsætninger en by har, vil den stå over for forskellige udfordringer. Større byer kan inddeles i flere forskellige kategorier, alt efter hvilken udviklingsstadie de er i. Først har vi, de byer, der er stagneret i deres udvikling, det vil typisk være gamle industribyer der endnu ikke har været i stand til at omstille sig efter at industri og produktion har mistet meget af sin tidligere styrke. Det er typisk byer som Manchester i England, mine og industribyerne i Ruhrområdet i Tyskland og de store industribyer i det nordøstlige U.S.A. Disse byer står over for en affolkning af deres gamle centrum efter, at industrien er rykket til områder med lavere ejendomspriser og måske også billigere arbejdskraft. Dette skaber en Doughnut 11 effekt, hvor byens liv hovedsageligt er at 11 Amerikansk sødt bagværk med creme eller syltetøj, kendetegnet ved en rund form med et hul i midten. Side 18 af 40

ANSØGNING OM TILSKUD TIL AFVIKLING AF UCI WORLD CYCLING TOUR COPENHAGEN GRAN FONDO 2015

ANSØGNING OM TILSKUD TIL AFVIKLING AF UCI WORLD CYCLING TOUR COPENHAGEN GRAN FONDO 2015 ANSØGNING OM TILSKUD TIL AFVIKLING AF UCI WORLD CYCLING TOUR COPENHAGEN GRAN FONDO 2015 Ansøgningsbeløb: 500.000 DKR Danmarks Cykle Union Side 1 af 6 UCI World Cycling Tour Copenhagen Gran Fondo 2015 Copenhagen

Læs mere

Service-, viden- og oplevelsessamfundet

Service-, viden- og oplevelsessamfundet KAPITEL 1 Service-, viden- og oplevelsessamfundet Den berømte danske forfatter Hans Christian Andersen sagde: At rejse er at leve. Hvad var egentlig meningen med dette? Han mente, at hvis man rejser ud

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

T:\Winword\910 Tønder Handelsstandsforening\Arbejdsmateriale 2013-14\Memoer\Memo - initiativ bycenterchef.docx

T:\Winword\910 Tønder Handelsstandsforening\Arbejdsmateriale 2013-14\Memoer\Memo - initiativ bycenterchef.docx Memo stillingen som Event- og Marketingkoordinator Baggrund Tønder Erhvervsråd og Tønder Handelsstandsforening har indgået en aftale om tilpasning af den eksisterende bycenterchefstilling til de behov

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget

Læs mere

Turisme og event. Politik for Herning Kommune

Turisme og event. Politik for Herning Kommune Turisme og event Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Turisme- og eventpolitik - vision 7 1 - Erhvervsturisme 9 2 - Events 11 3 - Ferieturisme 13 4 - Attraktionsudvikling

Læs mere

Turismen i Region Syddanmark

Turismen i Region Syddanmark Turismen i Region Syddanmark Turismen i Danmark 2 Status 2013: De første syv måneder i plus + 1,9 pct. + 1,2 pct. Danske overnatninger 2012 2013 Udenlandske overnatninger 2012 2013 6.000.000 5.000.000

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Fakta om Spejdernes Lejr 2012

Fakta om Spejdernes Lejr 2012 Fakta om Spejdernes Lejr 2012 Fakta om Spejdernes Lejr 2012 Vidste du at: Lejrens afvikling blev en stor succes målt på samtlige parametre. 7.300 spejdere deltog på Spejdernes Lejr, hvor af de 26.400 spejdere

Læs mere

På cykel i Danmark. Ved konsulent Helle Damkjær, VisitDenmark

På cykel i Danmark. Ved konsulent Helle Damkjær, VisitDenmark På cykel i Danmark Ved konsulent Helle Damkjær, VisitDenmark Definition af cykelturisten Hvad er definitionen på en international cykelturist i Danmark? Er det den tyske familiefar, der har cyklen bag

Læs mere

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund)

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund) Dette projekt har modtaget midler fra den Europæiske Unions syvende Ramme-program, for forskning, teknologisk udvikling og demonsration, under tilskudsaftale nr 612789 RICHES Renewal, innovation & Change:

Læs mere

Udenlandske direkte investeringer i Danmark

Udenlandske direkte investeringer i Danmark Udenlandske direkte investeringer i Danmark Hvad er sammenhængen mellem lokale rammebetingelser og den geografiske placering af udenlandske arbejdssteder? December 2016 Opsummering 1 Opsummering Danmark

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Udenforskabets pris og Skandia-modellen Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Et samarbejde mellem: Skandia sætter fokus på sociale investeringer

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

Vækststrategi for Kyst- og Naturturisme i Danmark - Kort fortalt

Vækststrategi for Kyst- og Naturturisme i Danmark - Kort fortalt Notat Vækststrategi for Kyst- og Naturturisme i Danmark - Kort fortalt 1 1. Introduktion Dette oplæg til Vækststrategi for kyst- og naturturismen i Danmark er udviklet i bestyrelsen for Dansk Kyst- og

Læs mere

Ansøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer

Ansøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer Ansøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer 2018 ISAF Sailing World Championships Worlds 2018 1. Oplysninger om ansøger Navn, Adresse, Kontaktperson, tlf, mailadr, CVR nr. 2. Indhold

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

EM i fodbold 2020 er nedenfor vurderet med afsat i Københavns kommunes eventvurderingsmodel.

EM i fodbold 2020 er nedenfor vurderet med afsat i Københavns kommunes eventvurderingsmodel. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Eventvurdering af EM i fodbold 2020 Danmark har søgt det europæiske fodboldforbund (UEFA) om værtskabet for 4 kampe under Europamesterskabet (EM) i fodbold 2020. Ansøgningen er

Læs mere

Fakta om Tøndermarsk Initiativet

Fakta om Tøndermarsk Initiativet Fakta om Tøndermarsk Initiativet Budget: Samlet budget: 210,9 millioner kr. Heraf kommer 111,3 millioner kr. fra Tønder kommune. Realdania har bevilget 65 millioner kr., og A.P. Møller og Hustru Chastine

Læs mere

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen

Læs mere

You can have both - International strategi for Københavns Kommune

You can have both - International strategi for Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Bilag 1 You can have both - International strategi for Københavns Kommune 1) Fortællingen om København Det internationale arbejde skal understøtte kommunens fælles fortælling om byen

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Når viden introduceres på børsen

Når viden introduceres på børsen 28. marts 2000 Når viden introduceres på børsen Peter Gormsen*, Per Nikolaj D. Bukh* og Jan Mouritsen** *Aarhus Universitet, **Handelshøjskolen i Købehavn Et af de centrale spørgsmål i videnregnskabsprojektet

Læs mere

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Miljøministeriet Realdania Byernes roller i fritiden en analyse i Midtjylland Udarbejdet af Region Midtjylland og Plan09. Telefoninterviews er gennemført

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Handlingsplan for fælles sponsorarbejde mellem Elite Nord og Frederikshavn FOX

Handlingsplan for fælles sponsorarbejde mellem Elite Nord og Frederikshavn FOX Handlingsplan for fælles sponsorarbejde mellem Elite Nord og Frederikshavn FOX Overordnet mål med handlingsplanen: Via en fælles indsats at tiltrække et eller flere landsdækkende sponsorater, der til sammen

Læs mere

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut:

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: 11. aug. 2015 I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: Spørgsmål: 1. Har Naalakkersuisut kendskab, analyse/analyser, som viser hvilke

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

MÅNEDENS INTERVIEW FRA NEWS ØRESUND: BREDERE SAMFUNDSANSVAR OG FÆRRE STORE BYGGE PROJEKTER FOR REALDANIA JENNY ANDERSSON

MÅNEDENS INTERVIEW FRA NEWS ØRESUND: BREDERE SAMFUNDSANSVAR OG FÆRRE STORE BYGGE PROJEKTER FOR REALDANIA JENNY ANDERSSON MÅNEDENS INTERVIEW FRA NEWS ØRESUND: Reportage: JENNY ANDERSSON BREDERE SAMFUNDSANSVAR OG FÆRRE STORE BYGGE PROJEKTER FOR REALDANIA Royal Arena, Den Blå Planet og Kulturhavn Kronborg er nogle af de danske

Læs mere

Letbanen Fra opdelt til sammenhængende omegn Oktober 2016

Letbanen Fra opdelt til sammenhængende omegn Oktober 2016 www.pwc.dk Letbanen Fra opdelt til sammenhængende omegn Oktober 2016 Indhold Fokus på byerne Attraktive byer skaber økonomisk vækst s undersøgelser og målinger Indikatorer og variable Transport og infrastruktur

Læs mere

Eventvurdering af World Cup Copenhagen 2017-2019 World Cup Dressur og Ridebanespringning i Royal Arena 13-04-2015. Sagsnr.

Eventvurdering af World Cup Copenhagen 2017-2019 World Cup Dressur og Ridebanespringning i Royal Arena 13-04-2015. Sagsnr. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Eventvurdering af World Cup Copenhagen 2017-2019 World Cup Dressur og Ridebanespringning i Royal Arena Med World Cup Copenhagen ønsker ansøger at afvikle et World Cup kvalifikationsstævne

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Organisationen bag 1st World Outgames skønner, at der var mere end 500.000 tilskuere til hele arrangementet.

Organisationen bag 1st World Outgames skønner, at der var mere end 500.000 tilskuere til hele arrangementet. Bilag 1 Evaluering af 1st World Outgames Rammen for begivenhederne 1st World Outgames i Montreal blev gennemført med 11 aktivitetsdage (4 dage til den internationale konference om menneskerettigheder og

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold: Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Begivenhedsstrategier

Begivenhedsstrategier Begivenhedsstrategier Begivenhedsstrategi Region Hovedstaden Begivenhedsstrategi Region Hovedstaden I dag står et af hovedslagene i storbykonkurrencen om metropolernes evne til at tiltrække og fastholde

Læs mere

Den foreløbige rute starter og slutter på Islands Brygge.

Den foreløbige rute starter og slutter på Islands Brygge. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Fritid KBH NOTAT Eventvurdering Powerman Copenhagen 2016 Link til ansøgning I maj 2015 afholdt Powerman Denmark arrangementet Run I Bike I Run. Med afsæt

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 ØKONOMISKE EFFEKTER PÅ KORT SIGT Side 10 GÆSTERNES VURDERING AF HOLSTEBROEGNEN Side 18 BORGERNES

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

Biblioteker i oplevelsesøkonomien

Biblioteker i oplevelsesøkonomien Biblioteker i oplevelsesøkonomien Dorte Skot-Hansen Statsbiblioteket i Århus, maj 2007 Indhold Kulturpolitiske tendenser Oplevelse som omdrejningspunkt Hvad er oplevelsesøkonomi? Oplevelse som strategisk

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Virksomheders brug af oplevelser og sponsorater i Region Midtjylland

Virksomheders brug af oplevelser og sponsorater i Region Midtjylland 22. september 2008 Virksomheders brug af oplevelser og sponsorater i Region Midtjylland Oplevelsesøkonomi. Virksomheder i Region Midtjylland køber oplevelser til deres medarbejdere, kunder, leverandører

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 mellem Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup og Favrskov Erhvervsråd Bogøvej 15 8382 Hinnerup 1 Indledning Det samlede erhvervsservicetilbud

Læs mere

Ansøgningsskema Kultur- og Fritidsudvalget

Ansøgningsskema Kultur- og Fritidsudvalget Frederikshavn Kommune Center for Kultur- og Fritid Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn evao@frederikshavn.dk Ansøger: SF FILMPRODUCTION, Halfdansgade 10, 2300 København S. Kontaktperson: Mie Andreasen CVR-nr.

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Eventvurdering Copenhagen International Half Marathon 2016

Eventvurdering Copenhagen International Half Marathon 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Fritid KBH NOTAT Eventvurdering Copenhagen International Half Marathon 2016 Link til ansøgning I september 2015 afholdes det første internationale certificerede

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2015 Introduktion Generelt må konklusionen være, at det meget omtalte opsving endnu ikke er kommet i gear. Både væksten i BNP, privat-

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

En sammenbunden by 2035

En sammenbunden by 2035 En sammenbunden by 2035 Strategi for samarbejdet mellem Helsingør og Helsingborg 2017-2020 Forord En sammenbunden by 2035 - en fælles strategi for samarbejdet mellem Helsingør og Helsingborg For at udvikle

Læs mere

NOTAT. Synspunkter FULD MOMSAFLØFTNING VED KØB AF HOTELYDELSER. Skatteudvalget 2011-12 B 88 Bilag 3 Offentligt

NOTAT. Synspunkter FULD MOMSAFLØFTNING VED KØB AF HOTELYDELSER. Skatteudvalget 2011-12 B 88 Bilag 3 Offentligt Skatteudvalget 2011-12 B 88 Bilag 3 Offentligt NOTAT FULD MOMSAFLØFTNING VED KØB AF HOTELYDELSER 4. juni 2012 Synspunkter Til brug for udvalgsbehandlingen af B88 i folketingssamlingen 2010-2011 vil HORESTA

Læs mere

Er maden god, er ferien god

Er maden god, er ferien god Pressemeddelelse 17. februar 2014 Ny analyse af danskernes rejsevaner: Er maden god, er ferien god Danskerne er vilde med mad! Det kan der næppe herske nogen tvivl om særligt er Copenhagen Cooking, som

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Københavns Kongres- og mødestrategi

Københavns Kongres- og mødestrategi Københavns Kongres- og mødestrategi København skal være i kongresbyernes superliga Placering By Antal kongresser 1 Vienna 195 2 Paris 181 3 Berlin 172 4 Madrid 164 5 Barcelona 154 6 London 150 7 Singapore

Læs mere

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2016-2018 Hvordan fortsætter vi den stærke udvikling og griber mulighederne i udviklingen af en attraktiv detailhandel i Aalborg? 1

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Markedskursemission Forventet bruttoprovenu ca. DKK 150 mio.

Markedskursemission Forventet bruttoprovenu ca. DKK 150 mio. Københavns Fondsbørs København, den 12. april 2002 Fondsbørsmeddelelse nr. 06-2002 Markedskursemission Forventet bruttoprovenu ca. DKK 150 mio. I henhold til bemyndigelse i PARKEN Sport & Entertainments

Læs mere

Samlet turismeomsætning 164.169.544 kr. 170.456.063 kr.

Samlet turismeomsætning 164.169.544 kr. 170.456.063 kr. Giro d Italia 2012 RESUME I starten af maj begynder Giro d Italia 2012, og de første tre etaper køres i Herning og Horsens. De deltagende hold præsenteres i Herning d. 4. maj, og de følgende tre dage cykles

Læs mere

Politik for repræsentation mv.

Politik for repræsentation mv. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Borgerrepræsentationens Sekretariat Politik for repræsentation mv. I det følgende redegøres for Københavns Kommunes politik for repræsentation m.v. Politikken fastsætter

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Sådan skal København (og Danmark) brandes internationalt

Sådan skal København (og Danmark) brandes internationalt Sådan skal København (og Danmark) brandes internationalt INTERNT Copenhagen GWA Capacity SEMINAR Presentation to Agents 24. August 2009 09 September 2009 Wonderful Copenhagen Copenhagen anno 2009 Goodwill

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Turisme. Flypassagerstatistik 1. halvår 2006-2010 2010:3. Sammenfatning

Turisme. Flypassagerstatistik 1. halvår 2006-2010 2010:3. Sammenfatning Turisme 21:3 Flypassagerstatistik 1. halvår 26-21 Sammenfatning Nye tal Færre flypassagerturister i 1.halvår 21 Hermed offentliggøres tallene for flypassagertrafik. Publikationen indeholder et estimat

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

0 point: Eventens budget kan ikke godkendes af Københavns kommune. 1 point: Eventens budget kan godkendes af Københavns Kommune.

0 point: Eventens budget kan ikke godkendes af Københavns kommune. 1 point: Eventens budget kan godkendes af Københavns Kommune. Kultur- og Fritidsforvaltningen Byudvikling & Events NOTAT Vejledning til vurderingsmodel eventvurdering Den skønsmæssige vurdering af eventen tager udgangspunkt i eventansøgningen. På baggrund af ansøgningen

Læs mere

Ansøgning om Sponsorat

Ansøgning om Sponsorat Ansøgning om Sponsorat Footbag En livsbekræftende livsstil. En new-school nyhed der blander delikat dans med action attitude og svedig stil. En lækker luksus leg som skaber funky fællesskaber og ny nydelse.

Læs mere

Empowerment 2010-2011

Empowerment 2010-2011 Empowerment 2010-2011 Introduktion Bygge- og anlægsbranchen har i mange år været kendetegnet af stigende efterspørgsel og heraf særdeles flotte omsætningstal. Ikke desto mindre har det vist sig, at rigtig

Læs mere

EMK 2017 har et budget på godt 24 mio. kr. Det samlede offentlige tilskudsbehov er på 17 mio. kr., hvoraf Københavns Kommune ansøges om 6 mio. kr.

EMK 2017 har et budget på godt 24 mio. kr. Det samlede offentlige tilskudsbehov er på 17 mio. kr., hvoraf Københavns Kommune ansøges om 6 mio. kr. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Eventvurdering EM Svømning Kortbane 2017 i Royal Arena Dansk Svømmeunion ønsker i samarbejde med Sport Event Denmark og Wonderful Copenhagen at afvikle EM Svømning Kortbane /LEN

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

StockRate s investeringsproces

StockRate s investeringsproces StockRate s investeringsproces Det overordnede mål for StockRate s investeringsproces er at skabe aktieporteføljer bestående af selskaber med den højeste økonomiske kvalitet. Undersøgelser fortaget af

Læs mere

CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY. CSR-concept DARE - CARE - SHARE. - stærk på logistik og samarbejde

CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY. CSR-concept DARE - CARE - SHARE. - stærk på logistik og samarbejde CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY CSR-concept DARE - CARE - SHARE - stærk på logistik og samarbejde CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY DARE WE Den Intelligente Havn tør satse på og investere i samarbejde, både

Læs mere

Luftfart og turisme i Grønland

Luftfart og turisme i Grønland Luftfart og turisme i Grønland Polit Case Competition Copenhagen Economics 14. marts 2015 Introduktion I det følgende præsenteres tre cases. Alle handler om luftfart i Grønland, men adresserer forskellige

Læs mere

E-handel runder 80 mia. kr. i 2014

E-handel runder 80 mia. kr. i 2014 3. KVARTAL NOVEMBER 2014 E-handel runder 80 mia. kr. i 2014 AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, MA, CAND.SCIENT.POL OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND. SCIENT. POL. E-handlen tegner i 2014 igen

Læs mere