Referat Økonomiudvalget

Transkript

1 Referat Økonomiudvalget : Mandag den 16. februar 2015 Mødetidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 19:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Benedikte Kiær (C) Henrik Møller (A) Christian Holm Donatzky (B) Anders Drachmann (C) Bente Borg Donkin (F) Jan Ryberg (L) Marlene Harpsøe (O) Johannes Hecht-Nielsen (V) Haldis Glerfoss (Ø) Deltagere: Ib Kirkegaard (O) Fraværende: Marlene Harpsøe Sagsoversigt 00. Godkendelse af indkaldte stedfortræder Godkendelse af dagsorden Kvote flygtninge og finansiering af integrationsområdet i Forslag til lokalplan Hotel Marienlyst, forslag til kommuneplantillæg 19 og afgørelse om miljøvurdering Indgåelse af lejemål på Kronborg Kollegiet Rasmus Knudsens Vej Fælles HH-strategi Låneoptagelse og omlægning af lån Tilbud fra Sampension om bedre dækning af kommunens pensionsforpligtelse overfor tjenestemænd Nedlæggelse af den offentlige vej Højvangen 15-19, Espergærde Det tværkommunale kystsikringsprojekt Nordkystens Fremtid - godkendelse af milepælsplan Eventuelt bredere samarbejde mellem Nordsjællands Brandvæsen og de 6 kommuner i Nordsjælland Vest Nye vedtægter for Marienlyst Dige- og Kystsikringslag Etablering af Skæve Boliger Projektplan for konkurrenceudsættelse af plejehjem og hjemmepleje Pulje til mere pædagogisk personale i dagtilbud...48

2 15. Status på og indstilling om salg af kommunale ejendomme Studietur om erhverv og turisme for Økonomiudvalget Digitale valglister på alle valgsteder Helsingør Golf Club - ansøgning om tilskud til internationalt stævne Korrektion af budget og frigivelse af rådighedsbeløb - Nyt plejehjem i Hornbæk - frigivelse Udvikling af Byrum frigivelse Udskiftning af vejbelysning - frigivelse Sammenhængende Kulturhavn og legeplads - frigivelse Julebæk Strand, sandfodring - frigivelse Cykelsti på Skindersøvej - frigivelse Renoveringsplan, Nordhavnen fase 2 + 3, ansøgning om frigivelse af rådighedsbeløb Anlægsregnskab - Ombygning af Krible Krable Anlægsregnskab - Nordvestskolen, ændring af vandland Anlægsregnskab - Halgulv, Nordkysthallen Anlægsregnskab - Bymuseet ny skorsten Anlægsregnskab - Analyse, fællesbyggeri for plejehjem og daginstitution i Hornbæk Anlægsregnskab - Værftshallerne, køb af kran og IT Anlægsregnskab - Flytning af billardklub Ansøgning til projekt vedrørende mistrivsel og overvægtige børn og unge - orientering Status for ny Erhvervs- og Vækstpolitik Orientering om oplæg om sociale klausuler Orientering om møder i KKR, borgmestermøder m.m Sager til behandling på kommende møder i Økonomiudvalget - orientering Lukket - Kompensation i forbindelse med ophør af forpagtningsaftale Eventuelt Ansøgning om filmstøtte Lukket - Overdragelse af areal Bilagsliste...112

3 3 00. Godkendelse af indkaldte stedfortræder Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/28542 Økonomiudvalget Indledning/Baggrund Hvis et udvalgsmedlem har lovligt forfald, kan et andet byrådsmedlem indkaldes som stedfortræder. Udvalgsformand og udvalgssekretær underrettes om afbuddet, og årsagen til fraværet oplyses, da det skal fremgå af referatet af mødet. Hvis der ønskes en stedfortræder til mødet, skal udvalgsmedlemmet selv indkalde et andet byrådsmedlem som stedfortræder. Dette skal ske efter aftale med den pågældendes valggruppe. Sagsfremstilling Marlene Harpsøe (O) har forfald på grund af sygdom. Ib Kirkegaard (O) deltager i stedet. Indstilling Borgmesteren indstiller, 1. at det godkendes, at Marlene Harpsøe (O) har lovligt forfald. 2. at det godkendes, at Ib Kirkegaard (O) er indkaldt som rette stedfortræder for Marlene Harpsøe (O). Beslutninger Økonomiudvalget den Ikke til stede: Henrik Møller, Marlene Harpsøe Indstillingerne blev godkendt.

4 4 01. Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Økonomiudvalget Beslutninger Økonomiudvalget den Ikke til stede: Henrik Møller, Marlene Harpsøe For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt. Dagsorden og tillægsdagsordener blev godkendt.

5 5 02. Kvote flygtninge og finansiering af integrationsområdet i 2015 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/2333 Byrådet Indledning/Baggrund Regeringen har den 13. november 2014 indgået en aftale med SF og Enhedslisten om finansloven for 2015 og heri indgår en aftale om en pulje på 250 mio. kr. til håndtering af den ekstraordinære tilgang af flygtninge i kommunerne. Den 8. januar 2015 indgik KL og regeringen en Fælles forståelse mellem regeringen og KL om integration, herunder en ramme for, hvordan udmøntningen af puljen skal foregå. Det fremgår, at 125 mio. kr. af puljen vil blive udmøntet som et særtilskud til investeringer i forhold til boligkapaciteten til de kommuner, der modtager flygtninge udover den allerede fordelte kvote for 2015, som udgør 4000 flygtninge på landsplan. Der er en forventning om, at dette antal vil stige til ca flygtninge i I Helsingør Kommune var den første udmeldte kvote 43 personer og er nu korrigeret til 134 personer i De resterende 125 mio. kr. af puljen vil blive udmøntet senere i forbindelse med regeringens integrationsudspil. Derudover har Regeringen søgt Folketingets tilslutning til, at der ydes et ekstraordinært integrationstilskud på 200 mio. kr. i 2015 til at håndtere det ekstraordinært høje antal flygtninge. Tilskuddet fordeles på baggrund af en objektiv fordelingsnøgle baseret på kommunernes andel af flygtninge og familiesammenførte. I forståelsen mellem KL og regeringen er der et ønske om at tilskynde kommuner til at modtage flygtninge ud over den beregnede kvote for Derfor er det besluttet, at KL beder de kommuner, der ønsker at modtage et større antal flygtninge, end de er forpligtet til efter den matematiske fordelingsmodel, om at melde dette ind til KL inden den 1. marts I nærværende sagsfremstilling beskrives de økonomiske konsekvenser for Helsingør Kommune som følge af puljerne, ligesom Center for Job og Uddannelse kommer med en vurdering af konsekvenserne i forhold til bolig og administrationen. Centerchef fra Job og Uddannelse Mette Gregersen deltager under punktet. Retsgrundlag Lov om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven). Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til visionen i forhold til Tidlig indsats og Let adgang til kommunen samt god og hurtig sagsbehandling. Sagsfremstilling Stigningen i kvoten i 2015 fra 43 til 134 flygtninge får konsekvenser i forhold til boligkapaciteten og de administrative ressourcer i Center for Job og Uddannelse. Udover kvoten på de 134 flygtninge, er Helsingør Kommune også ansvarlig for de familiesammenførte til kvote flygtningene.

6 6 Center for Job og Uddannelse er i gang med at afsøge mulighederne for permanente og midlertidige boligplaceringer i samarbejde med Center for Ejendomme. Udgifterne til de ekstraordinære boligplaceringer kan i et vist omgang blive dækket af investeringspuljen. I forhold til administrative ressourcer vil der være behov for opnormering inden for administration, jobkonsulenter og virksomhedskonsulenter eventuelt som projektansættelser. Udgifterne hertil kan i et vist omfang blive dækket af det ekstraordinære integrationstilskud. Center for Job og Uddannelse har været i kontakt med KL vedrørende afklaring af, hvordan puljerne udmeldes. Det er oplyst, at puljerne kommer i rater eller én gang og at alt meldes ud i Kommunerne skal således ikke søge om midlerne. Når de endelige kommunekvoter er meldt ud senest den 1. april 2015, får kommunerne besked om puljerne. Center for Job og Uddannelse vurderer, at det vil være vanskeligt at sikre en professionel modtagelse og en virksomheds- og uddannelsesrettet indsats i forhold til modtagelse af flere end 134 flygtninge og deres familiesammenførte. Derudover er det en udfordring at finde egnede midlertidige og permanente boligplaceringer allerede på nuværende tidspunkt. En god integration er blandt andet betinget af en rimelig billig bolig, således at flygtningene kan koncentrere sig om danskuddannelse, aktiviteter mv. Selv om kvoten måske bliver mindre end de 134 flygtninge, fordi nogle kommuner kan modtage et større antal flygtninge, er udfordringerne i forhold til boligplaceringer og integrationen i det hele taget store, uanset at der vil følge flere midler med. Økonomi/Personaleforhold Investeringstilskuddet på 125 mio. kr. fordeles på baggrund af den andel af flygtninge, som den enkelte kommune modtager ud over den fordeling af flygtninge på 4.000, som allerede er fordelt på kommuner. Fordelingen vil således tage højde for, at de kommuner, der modtager flest af de ekstraordinært tilkomne flygtninge, får en økonomisk håndsrækning. Tilskuddet svarer til, at kommunerne modtager ca kr. ekstra pr. flygtning på årsbasis, som følge af den ekstraordinære situation. Tilskuddet skal anvendes til de udgifter, der særligt kan være forbundet med en hurtig udvidelse af boligkapaciteten. Konsekvenser for Helsingør Kommune: Vores nuværende udmeldte kvote er 43. Den beregnede nye kvote er 134. Vi får et tilskud på kr. pr. ekstra flygtning x (134-43) 91 = kr. Ekstraordinære integrationstilskud på 200 mio. kr. vil blive fordelt på baggrund af oplysninger om grundtilskud for flygtninge og familiesammenførte i 2014 som tillægges antal personer, der indgår i de fastsatte kommunekvoter pr. 1. april Tilskuddet vil være en håndsrækning til kommunerne, som i 2015 oplever udfordringer med udgifter til både flygtninge og familiesammenførte. Tilskuddet forventes at blive i størrelsesordenen kr. pr. flygtning. Konsekvenser for Helsingør Kommune: Vi har modtaget kr. grundtilskud svarende til at der gennemsnitlig har været 154 flygtninge og familiesammenførte i Vi får et tilskud på kr. pr. flygtning x ( ) 288 = kr.

7 7 Det skal bemærkes, at antallet på de 134 kan bliver mindre, hvis flere kommuner ønsker at modtage flere flygtninge udover kvoten. Der meldes endelig kvoter ud senest den 1. april Der er tale om puljer, der kun gælder for I det tilfælde hvor tilskuddene ikke anvendes fuldt ud i 2015, vil Helsingør Kommunes regler for overførsler være gældende. I forhold til tilskuddene vil der formentligt skulle ske overførsler, da f.eks. opnormering af personale ressourcer skal finansieres gennem 2-3 år. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, 1. at Økonomiudvalget træffer beslutning om, hvorvidt Helsingør Kommune skal modtage flere flygtninge end kvoten på 134 flygtninge. 2. at Økonomiudvalget træffer beslutning om, hvor mange flygtninge Helsingør Kommune skal modtage udover de 134 flygtninge i det tilfælde, at Økonomiudvalget beslutter, at kommunen skal modtage flere flygtninge end de 134. Beslutninger Økonomiudvalget den Ikke til stede: Henrik Møller, Marlene Harpsøe For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt. Ad 1 og 2: Et flertal af Økonomiudvalget, Benedikte Kiær (C), Anders Drachmann (C), Christian Holm Donatzky (B), Johannes Hecht-Nielsen (V), Haldis Glerfoss (Ø) og Jan Ryberg (L) besluttede, at Helsingør Kommune skal modtage kvoten på 134 flygtninge. Bente Borg Donkin (F) og Ib Kirkegaard (O) undlod at stemme. Ib Kirkegaard (O) begærede sagen i Byrådet.

8 8 03. Forslag til lokalplan Hotel Marienlyst, forslag til kommuneplantillæg 19 og afgørelse om miljøvurdering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/895 Byrådet Visualiseringer Marienlyst nov pdf Fra Kristian Baatrup - redegørelse for ændrede forhold Visualiseringer pdf lkp1153 for Hotel Marienlyst og kommmuneplantillæg nr. 19 Indledning/Baggrund På Teknik-, Miljø- og Klimaudvalgets møde den 21. august 2014 behandlede udvalget et forslag til udbygning af Hotel Marienlyst, som grundlag for udarbejdelse af et lokalplanforslag og kommuneplantillæg. Et flertal i udvalget besluttede: at udarbejdelse af forslag til lokalplan og kommuneplantillæg igangsættes. Som baggrund for beslutning havde landinspektørkontoret fremsendt en projektmappe udarbejdet af arkitektfirmaet Mangor og Nagel dat. 12. august Retsgrundlag Lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013) Lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr. 939 af ) Relation til vision og tværgående politikker En revitalisering og udbygning af Hotel Marienlyst, så det i langt højere grad lever op til nutidige krav i forhold til kapacitet, komfort og miljø, vil understøtte målene i Vision 2020 om at styrke indsatsen i forhold til besøgende. Sagsfremstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling har i et samarbejde med bygherres rådgiver, landinspektør Kristian Baatrup udarbejdet et forslag til lokalplan Hotel Marienlyst samt kommuneplantillæg Ændret projekt større byggeri I løbet af denne proces har bygherre udvidet projektet, således at volumenet på den ønskede værelsesfløj er blevet øget både i bredden (en gradvis udvidelse af gavlbredden op ad til) og i højden. Fremgår af vedhæftede bilag Visualiseringer nov Landinspektør Kristian Baatrup har på vegne af bygherre sendt en anmodning om, at udvalget godkender det ændrede projekt som grundlag for lokalplanforslaget. Anmodningen er bilag til denne dagsorden Redegørelse for ændrede forhold dat. 06. januar Kristian Baatrup begrunder det ændrede projekt med, at den forudsatte etagehøjde ikke var tilstrækkelig til at kunne dække kravene til ventilation og øvrige tekniske installationer. Ændringerne i etagehøjderne betyder, at den totale højde på den nye værelsesfløj hæves

9 9 med ca. 1,40 m. Af anmodningen fremgår endvidere følgende: For at kunne tilfredsstille specielt udenlandske gæsters forventninger om værelsesindretning har man desuden set sig nødsaget til at revidere indretningsplanen med lidt dybere værelser. Denne ændring betyder, at facaden får et lidt andet udtryk, således at bygningen udbygges med ca. 70 cm i hver side for hver anden etage. 2. Centerets vurdering Højden på værelsesfløjen var i projektet fra august projekteret 4,1 m højere end det eksisterende hotelkompleks (og 3,4 m højere i forhold til det lodrette facadeelement med hotellets navn). I det ændrede projekt forhøjes værelsesfløjen med yderligere 1,4 m. Højdeforskellen til det eksisterende byggeri, som har facade mod Øresund, bliver herved 4,8 m og 5,5 m. Bredden af bygningen øges fra 17 m til 20,80 m. Hele hotelkomplekset er et meget sammensat byggeri med forskellig arkitektur og materialer. Værelsesfløjen, som den fremgår af projektet, der blev forelagt for udvalget den 21. august 2014, var i rimelig overensstemmelse med det gamle hotelkompleks fra 1900, trods den relativt store bygningshøjde. Den ønskede ændring af værelsesfløjens bygningskrop med den trinvise forøgelse af gavlbredden giver et mindre harmonisk udtryk og vil på grund af sit større volumen virke mere dominerende set fra de nærmeste nabobygninger. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling vurderer således, at det vedtagne grundlag fra august var bedre tilpasset området og rummede større arkitektoniske kvaliteter. 3. Forslag til lokalplan Hotel Marienlyst Det foreliggende lokalplanforslag, indeholder efter ønske fra bygherre og dennes repræsentant, landinspektør Kristian Baatrup det ændrede projekt fra november 2014, hvor værelsesfløjen er forøget. Lokalplanforslaget omfatter arealet, hvorpå Hotel Marienlyst og Marienlyst Palæ ligger (enhed 1) og Marienlyst Strandpark ved Nationernes Allé (enhed 2). Lokalplanen aflyser herved to gamle lokalplaner og et nyligt godkendt lokalplantillæg, som gælder inden for det nye lokalplanområde. De væsentligste bestemmelser i de aflyste planer er overført til den nye lokalplan. Med lokalplanen sikres, at anvendelsen til offentlige og private formål fastholdes, samt at der skabes rammer for ombygningen af den eksisterende bebyggelse til hotel-, konference-, kasino- og spa- og wellness-formål. Den nye lokalplan giver mulighed for opførelse af en værelsesfløj (byggefelt A), en huludfyldning (byggefelt C), en tagterrasse (byggefelt D) og to ekstra etager på en eksisterende 2 etagers hotelbygning (byggefelt B). 3.1 Byggefelt A I byggefelt A kan der opføres en ny værelsesfløj i 6 etager med et bruttoetageareal på m 2. Værelsesfløjen bygges vinkelret på det eksisterende hotelkompleks med en port over vejen til kasinoet. Bygningen bliver ca. 4,8 m og ca. 5,5 m højere end det nuværende hotelbyggeri. Forskellen skyldes, at det eksisterende hotels tagkote er 19.86, og at facaden med hotellets navn er med halvcirkel, der når op i Den fremtidige værelsesfløj får topkote Den højeste bygning ved Strandalléen har topkote Byggefelt B

10 10 Inden for byggefelt B gives der mulighed for at bygge to etager ovenpå den nuværende toetagers bygning, som ligger med facade ud mod Grønnehave Strand. Den fremtidige bygning i byggefelt B får topkote og er lavere end de højeste bygninger i det eksisterende hotelkompleks vest for byggefeltet og ligeledes lavere end boligbebyggelsen på Strandalléen, hvor topkoterne er mellem og Tilbygningen har et bruttoetageareal på m 2. Bygningen tænkes anvendt til en udvidelse af konferencefaciliteterne. Bygningen bliver, med tilføjelse af de to etager, som det fremgår af de vedlagte visualiseringer, noget mere markant set fra Grønnehave Strand og fra Marinelyst Palæ. I forhold til kommuneplanens retningslinjer for bufferzone omkring Kronborg er byggefeltet beliggende i zone 4. I zone 4 må der ikke opføres byggeri, som forringer indsigten til Kronborg fra bufferzone 1,2 eller 3. Ny bebyggelse må ikke overskride højden af eksisterende bebyggelse i området. På trods af den forøgede højde, holder projektet sig lige under højden på den højeste af blokkene på naboejendommen på Strandalléen og er således ikke i strid med retningslinjerne. 3.3 Byggefelt C Byggeri inden for byggefelt C bliver opført som huludfyldning på landsiden af det eksisterende hotelbyggeri. Tilbygningen bliver ikke højere end det eksisterende hotelkompleks. Det samlede bruttoetageareal bliver m 2. Denne udbygningsmulighed er overført fra lokalplan 1.82, som aflyses med denne lokalplan. 3.4 Byggefelt D I byggefelt D kan der opføres en tagterrasse mellem den nye værelsesfløj (A) og det eksisterende hotel. Terrassegulvet må ikke etableres højere end kippen på den nuværende hotelbygning, kote Der etableres ikke sider på terrassen med undtagelse af påkrævede værn, som skal udformes med gennemsigtigt glas. Terrassen kan ikke overdækkes. Terrassens areal bliver 195 m Parkering Hotel Marienlyst disponerer over 250 parkeringspladser. Hotellet har foretaget optællinger, der viser, at der ved fuld belægning af hotellet er et overskud på 80 pladser. Det er derfor vurderet, at 250 pladser er tilstrækkeligt til den fremtidige daglige drift efter, at de 80 nye værelser er etableret. Desuden er der i hotellets umiddelbare nærhed både tog- og busstoppesteder. Ifølge Helsingør Kommunes parkeringsnormer skal der anlægges 1 p-plads pr. hotelværelse, det vil sige 80 nye pladser. Da det vurderede behov og dermed det planlagte antal p-pladser, således er lavere end det parkeringsnormerne forudsatte, er der udarbejdet et kommuneplantillæg, hvori normerne reduceres for det pågældende område, Se herom under Tillæg nr. 19 til Kommuneplan Lokalplanen sikrer, at der i ejendommens vestlige område reserveres et areal til etablering af 10 ekstra parkeringspladser. Disse pladser kan anlægges og aktiveres, såfremt der skulle opstå et øget parkeringsbehov. 4. Aflysning af lokalplaner Med den endelige vedtagelse af nærværende Lokalplan nr ophæves følgende lokalplaner: Lokalplan 1.1 Arealanvendelse ved Marienlyst - endelig vedtaget den 16. oktober 1978 Lokalplan 1.82 Hotel Marienlyst - endelig vedtaget den 19.oktober 1998 og Tillæg A til Lokalplan endelig vedtaget den 18. marts 2013

11 11 5. Tillæg til Kommuneplan 2013 Ifølge Helsingør Kommuneplan 2013 er lokalplanområdet beliggende inden for rammeområde 1.D31 Hotel Marienlyst og 1.F26 Marienlyst Strandpark. Kommuneplanens rammer for rammeområde 1.D31 giver ikke mulighed for at tilvejebringe det fornødne lokalplangrundlag, så der kan opføres en værelsesfløj, en tagterrasse samt en to-etagers overbygning på en eksisterende bygning i den østlige del af hotelkomplekset. Der er derfor udarbejdet et tillæg nr. 19 til kommuneplanen, som ændrer rammebestemmelserne for 1.D31. Der sker ingen ændring af forholdene indenfor 1.F26, hvorfor disse rammer bevares. Kommuneplantillægget for område 1.D31 er desuden suppleret med en rammebestemmelse, der giver mulighed for, at Helsingør Kommunes p-normer kan bruges som grundlag for en konkret vurdering, når antallet af parkeringspladser skal fastsættes for lokalplanområdet. Afgørelse om miljøvurdering Der er udarbejdet en screening på baggrund af det samlede projekt. På baggrund af screeningen vurderes det, at projektet ikke medfører væsentlig indvirkning på miljøet, fordi der er tale om tilbygninger, overbygning på eksisterende bygninger og begrænset opførelse af nybyggeri, der er søgt tilpasset den omgivende bebyggelse. Den nuværende anvendelse til offentlige og private formål og de nuværende aktiviteter fastholdes i lokalplanen. Omfanget og afledte effekter af hidtidige og nye funktioner i området vurderes ikke at have en indvirkning på miljøet, der udløser krav om miljøvurdering. Miljømyndigheden er blevet hørt i forbindelse med screeningen. Økonomi/Personaleforhold Har ingen økonomiske konsekvenser. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller 1. at Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget skal tage stilling til, om udvalget kan godkende det ændrede projekt fra november 2014, som giver mulighed for en forøgelse af værelsesfløjen. Hvis udvalget godkender det ændrede projekt skal det tage stilling til 2. at lokalplanforslag og kommuneplantillæg sendes i offentlig høring 3. at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Ikke til stede: Anders Drachmann, Peter Poulsen Jens Bertram (C) deltog i stedet for Anders Drachmann (C).

12 Ad 1: Indstillingen godkendt. 12 Ad 2 og 3 Indstillingerne anbefales med følgende bemærkning: I miljøscreeningskemaet på s. 43 i lokalplanforslaget indsættes under Højde/omfang i forhold til lokalområdet,til slut i afsnittet byggefelt B følgende tekst: Den forøgede højde kan dog medføre, at udsigten i østlig retning fra de øverste lejligheder i Marienlyst Palæ kan blive reduceret. Beslutninger Økonomiudvalget den Ikke til stede: Henrik Møller, Marlene Harpsøe For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt. Ad 1-2: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalgets indstillinger anbefales. Ad 3: Et flertal af Økonomiudvalget, Benedikte Kiær (C), Anders Drachmann (C), Christian Holm Donatzky (B), Johannes Hecht-Nielsen (V), Haldis Glerfoss (Ø), Bente Borg Donkin (F) og Ib Kirkegaard (O) anbefaler Teknik-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling. Imod stemte Jan Ryberg (L).

13 Indgåelse af lejemål på Kronborg Kollegiet Rasmus Knudsens Vej Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/18823 Byrådet Indledning/Baggrund Center for Børn, Unge og Familier ønsker at indgå et lejemål på Kronborg Kollegiet, Rasmus Knudsens Vej. Lejemålet skal bruges til sociale viceværter, som er tilknyttet de lejligheder, Centret anviser unge til. Retsgrundlag Principper for økonomistyring. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen direkte relation til vision eller tværgående politikker. Sagsfremstilling Center for Børn, Unge og Familier ønsker at leje en trerums bolig til de sociale viceværter på Kronborg Kollegiet. Center for Børn, Unge og Familier anviser unge til lejligheder på kollegiet. Lejlighederne anvendes til to grupper af unge på følgende måde: 1. Øvelejligheder for unge under 18 år (i alt 9 boliger), og 2. Boliger til gruppen af 18 til 23 årige i forbindelse med efterværn (i alt 10 boliger). Til den førstnævnte gruppe er der tilknyttet to sociale viceværter. De sociale viceværter er en forudsætning for, at projektet med de 9 øvelejligheder kan fungere. De 9 øvelejligheder er en central del af den økonomiske konstruktion, der holder hele Kronborg kollegiet oven vande. Helsingør Kommune har gennem de senere år har været til stede med medarbejdere på kollegiets område, med en meget positiv effekt på miljøet og kulturen på kollegiet. De sociale viceværter er også en tryghed for de unge fra efterværnsgruppen, og giver de øvrige kollegianere en tryghed i, at der løbende er voksne, man kan kontakte på området. De sociale viceværter har brug for en fast lejlighed til de fælles aktiviteter, samt som base for deres arbejde. Økonomi/Personaleforhold UBSBOLIG kan tilbyde en lejlighed med bruttoareal på 89 m2 til en anslåede husleje på ca pr. måned + el, svarende til ca kr. pr. år. Hertil kommer forbrug af varme og vand, som anslås til kr. p.a. Center for Børn, Unge og Familier vurderer, at den samlede udgift kan afholdes indenfor den nuværende ramme til indsatsen omkring øvelejligheder og sociale viceværter mm.

14 14 Da det er Center for Økonomi og Ejendomme, der indgår lejemål og betaler huslejer på kommunens vegne, indstilles det, at budget hertil overføres til Økonomi og Ejendomme. Etableringsudgifter til kollegiebolig på Kronborg Kollegiet Prisniveau kr. Kommunal deponeringsforpligtigelse Kommunens deponeringsforpligtigelse beregnes som den højeste værdi af henholdsvis ejendommens anskaffelsessum eller seneste offentlige vurdering af ejendommen. I alt Kommunens negative deponeringsforpligtigelse for lejemål på Stauninggården, Gl. Hellebækvej 71A Da værdien af det, som fraflyttes, overstiger værdien af det, som indgås lejeaftale på skal der ikke deponeres I alt 0 Depositum for lejemål Depositum for lejligheden bogføres på balancen og vil derfor ikke påvirke resultatopgørelsen før pengene eventuelt er tabt ved en kommende fraflytning. I alt 0 Samlet etableringsudgifter til kollegieboligafdeling I alt ca. 0 Afledte driftsudgifter til kollegiebolig afd. på Kronborg Kollegiet Prisniveau kr Lejeudgifter Forbrug Afledte driftsudgifter i alt Der søges om tillægsbevilling til husleje til lejemål på Kronborg Kollegiet. Drift kr. Tillægsbevilling til vedtaget Budget Budgetområde Reg. Kontonr Ejendomme og Bygningsforbedring/drift Oprettes Udsatte Børn det rammestyrede område -96 Tillægsbevilling i alt (Nettovirkning på kassebeholdning)/korrektioner til budget

15 15 Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation eller høring. Indstilling Center for Økonomi og Ejendomme og Center for Børn, Unge og Familier indstiller, 1. at Helsingør Kommune lejer en kollegielejlighed på Kronborg Kollegiet til kommunens sociale viceværter på kollegiet. 2. at der i 2015 og frem gives en tillægsbevilling på kr. på Budgetområde 825 Ejendomme og Bygningsforbedring drift, til betaling af leje for lejlighed på Kronborg Kollegiet. 3. at der i 2015 og frem gives en negativ tillægsbevilling på kr. på Budgetområde 517 Udsatte Børn det rammestyrede område. 4. at øvrige drift og forbrugsudgifter til lejemålet på Kronborg Kollegiet afholdes af det eksisterende budget til de sociale viceværter under Center for Børn, Unge og Familier, Budgetområde 517. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Indstillingerne anbefales. Beslutninger Økonomiudvalget den Ikke til stede: Marlene Harpsøe For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt. Indstillingerne anbefales.

16 Fælles HH-strategi Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/2569 Byrådet HH-planstrategi - høringsversion.pdf Indledning/Baggrund Byrådet i Helsingør Kommune vedtog i januar 2013 en strategi for samarbejdet mellem Helsingør Kommune og Helsingborg Stad En sammenbunden stad En af indsatserne i strategien er, at arbejde for en fælles planstrategi. Der har været nedsat en arbejdsgruppe med 2-3 personer fra hver af de to kommuner. Arbejdsgruppen har bestået af medarbejdere fra Strategisk Planering i Helsingborg Stad og fra Center for Kultur, Idræt og Byudvikling i Helsingør Kommune. I løbet af har der været afholdt fælles workshops med både politikere og embedsmænd, som har givet bidrag til den fælles planstrategi. I efteråret 2014 blev et udkast behandlet i HH-samarbejdets styregruppe. HH-Planstrategien peger på de områder og spørgsmål som byerne sammen kan udvikle sammen og på de områder, hvor byerne kompletterer hinanden. Slutleverancen er en oversigtlig og kort fremstilling i tekst og tegning, som beskriver nogle strategiske spor for udviklingen af En sammenbunden stad. Dokumentet har ikke karakter af en planstrategi i planlovens forstand, men skal i stedet ses som et politisk dokument, der tager stilling til retningen for den fælles udvikling, som Helsingborg og Helsingør ønsker at gennemgå sammen i de kommende år. Temaerne og de konkrete tiltag vil på lige fod med andre politiske og strategiske beslutninger - blive indarbejdet i forslag til Helsingør Kommunes Planstrategi , der behandles af Byrådet i foråret. HH-planstrategien forelægges udvalget med henblik på at sende den i høring hos andre udvalg og hos interessenter. Relation til vision og tværgående politikker En fælles planstrategi for Helsingør og Helsingborg ligger som en prioriteret indsats i En sammenbunden stad 2035 strategi for samarbejdet mellem Helsingør og Helsingborg. En fælles planstrategi lægger sig ligeledes op af Helsingør Kommunes visionspunkter om et levende sted og det særlige fokus, der er på kommunens nære beliggenhed til Sverige. Sagsfremstilling HH-planstrategien En grænseløs region har 3 hovedoverskrifter: Bo Bevæge Besøge Bo I HH er livskvalitet på programmet. Det er stedet, hvor du bor, fordi du har lyst. Byernes historie fortæller om to byer præget af visionære og handlekraftige mennesker. Fortællingerne handler om kreativitet og entreprenørskab i en grænseregion under konstant forandring. Som de eneste nabobyer langs Øresund, har HH en fælles identitet baseret på nærheden, stedets unikke kvaliteter og historie. Ved at komplettere hinandens tilbud og bruge de fælles styrker, er vi med til at udvikle hele regionen og bidrager til at positionere os internationalt. Den fælles HH-stad har til sammen storbyens kvaliteter og tilbud. Tilbud der skal udbygges yderligere i forhold til boliger, mobilitet, fritid, turisme, uddannelse og handel. Men vi har også frisk luft, ro og nærvær. Naturen, kulturen og de rekreative tilbud er i

17 17 særklasse og helt tæt på - faktisk bor du i HH midt i alt det, du normalt tager på ferie for at opleve. Bevæge I HH er bevægelse centralt. Vi er en sammenbunden stad i et knudepunkt. Mange transportformer og mennesker mødes mødet er grundlag for liv og udvikling. Øresund er verdens næstmest trafikerede farvand - veje og jernbaner skaber forbindelse i alle retninger mod Skandinavien og Europa. Ord, idéer og viden bevæger sig, varer bevæger sig og mennesker bevæger sig. I dagligdagen handler det om at skabe de fysiske rammer for sund, sikker og nem mobilitet for både HH s borgere og besøgende. På samme måde handler bevægelse om at skabe en digital infrastruktur, så erhvervsliv og uddannelse har de bedste muligheder for vækst og udvikling. Når du kommer til HH, er du tæt på centrum. Det er nemt at komme rundt afstandene er korte og man kommer langt til fods eller på cykel. Den gode tilgængelighed og de styrker der er forbundet med at ligge i et transportknudepunkt, skal HH bygge på fremover. En fast HH-forbindelse fra by til by vil bringe os endnu tættere på hinanden og knytte os sammen med resten af regionen og verden. Besøge HH er del af en metropolregion. Vi er det foretrukne sted, når storbyens turister søger strand, kyst, natur, små fiskerbyer, kulturtilbud og detailhandel i attraktive og autentiske bymiljøer. Vi har både byens puls og det åbne lands ro. De stedbundne kvaliteter vi har, skal udvikles løbende i samarbejde mellem de der bor her og de der besøger os. Når virksomheder og organisationer ser efter lokaliteter til konferencer eller events skal HH være førsteprioriteten, fordi service og professionalisme er i særklasse. Vi skal udnytte vores styrker til at give de besøgende en oplevelse, hvor de ved de får kvalitet og hvor de ydermere får lige det ekstra, de ikke havde ventet. Herudover rummer HH-Planstrategien nogle konkrete forslag til områder der kan udvikles i et fællesskab. Høring Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4 Trin 5 Økonomiudvalget tager stilling til at sende forslaget til HHplanstrategi i høring hos udvalgte interessenter og udvalgte fagudvalg Høring 8 uger Behandling af høringssvar i Økonomiudvalg Godkendelse af HH-planstrategi i HH-samarbejdets styregruppe Godkendelse af HH-planstrategi i Byråd og Kommunstyrelsen Interessenter Helsingør Kommunes stående fagudvalg, Øresundsakvariet, M/S Museet for Søfart, Teknisk Museum, Helsingør Kommunes Museer, Business and Event, Udvikling Nord, Erhvervs- og Industriforeningen, Turistforeningen, Kronborg Slot, By og Land, Scandlines, Sundbusserne, Detailhandelsforeningen i Helsingør Kommune, Visit Nordsjælland. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Der er planlagt høring af politisk udvalg og interessenter over en periode på 8 uger i perioden 17. februar 2015 til den 7. april 2015.

18 18 Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at forslaget til den fælles HH-planstrategi sendes i høring i 8 uger hos fagudvalgene og til de udvalgte interessenter Beslutninger Økonomiudvalget den Ikke til stede: Marlene Harpsøe For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt. Et flertal af Økonomiudvalget, Benedikte Kiær (C), Anders Drachmann (C), Christian Holm Donatzky (B), Johannes Hecht-Nielsen (V), Jan Ryberg (L), Bente Borg Donkin (F), Ib Kirkegaard (O) og Henrik Møller (A) anbefaler indstillingen. Haldis Glerfoss (Ø) kan ikke anbefale indstillingen

19 Låneoptagelse og omlægning af lån Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/2134 Byrådet Bilag 1 Låneforslag omlægning af eksisterende lån på 54,1 mio. kr. Bilag 2 Låneforslag omlægning af eksisterende lån på 26,8 mio. kr. Bilag 3 Låneforslag Låneramme 2014 og KUR 2015 Bilag 4 Låneforslag Nordhavn Indledning/Baggrund Lånerammen for 2014 er endelig opgjort og skal, som tidligere år, omlægges til et endeligt lån. Årets låneoptagelse afviger fra tidligere års praksis, idet der i budget 2015 blev vedtaget afdragsfrihed i hele budgetperioden på dels lånerammen for 2014 og dels på to eksisterende lån. Disse to lån på hhv. 26,8 og 54,1 mio. kr. skal altså omlægges og det nye optages med afdragsfri periode. Alle tre lån bliver optaget på samme måde, med afdragsfrihed i årene , hvorefter der afdrages. Endvidere skal der optages et separat lån til projektet omkring Renovering af Nordhavnen på i alt 12,5 mio. kr. Hertil kommer, at der skal oprettes den årlige 2015 KUR-kredit, som årets lånefinansierede anlægsposter finansieres fra. Det endelige lån for 2015 vil herefter endeligt blive optaget i Retsgrundlag Lånebekendtgørelsen Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Låneoptagelse vedr Der blev i marts 2014 hjemtaget 45,6 mio. kr. fra KUR Kreditten svarende til den budgetterede låneoptagelse for Den endelige lånefinansiering for 2014 er nu opgjort til 41,5 mio. kr. I budget 2015 blev det besluttet, at den del af lånerammen for 2014, der ikke vedrører Nordhavnens Renoveringsplan skal optages med et afdragsfrit lån, i alt 29,0 mio. kr. (bilag 3) Den resterende del af låneramme 2014 på 12,5 mio. kr. vedrører finansiering af Nordhavnens Renoveringsplan (bilag 4) og er planlagt separat optaget som et 25 årigt lån med afdrag. Årsagen til dette uafhængige lån er, at Nordhavnen selv afdrager på dette lån. Ved lån optaget med afdragsfrihed skærpes reglerne i lånebekendtgørelsen, således at lånets samlede løbetid ikke må overstige 15 år mod de normale 25 år. Ifølge Helsingør Kommunes Økonomiske Politik skal lån optages som 10 årige lån med afdrag. De nye lån bryder således med Økonomisk Politik, da lånene optages med afdragsfrihed, men bibeholder en afdragsperiode på ca. 10 år efter den afdragsfrie periode. Omlægning af eksisterende lån Herudover blev det i budget 2015 vedtaget at omlægge to eksisterende lån til lån med afdragsfrihed i budgetperioden. Disse lån er på hhv. 26,8 (bilag 2) og 54,1 mio. kr. (bilag 1), i alt 80,9 mio. kr. Helsingør Kommune har derudover aktuelt to lån for i alt 500 mio. kr. som der fortsat vil blive afdraget på. Det ene af disse to lån på 222 mio. kr. afdrages der årligt 44,5 mio. kr. på og lånet vil være fuldt afviklet i Nedenstående figur illustrer den eksisterende og den nye afdragsprofil. Bemærk at den eksisterende afdragsprofil indtil 2019

20 20 er forholdsvis stor. Omlægningen medvirker altså til, at den samlede afdragsprofil over tid flades ud. På grund af ekstremt lave renter i de finansielle markeder kan der for tiden opnås yderst fordelagtige lånebetingelser for lån med fast rente. For at overholde retningslinjerne i Helsingør Kommunes Økonomiske Politik om krav på min. 25 pct. i fastforrentet lån, optages de tre lån derfor med fastrentelignende lån - kaldet KKBasis lån. Ved dette lån opnås en lavere rente end ved et traditionelt fastforrentet lån mod at der risikeres et kurstab ved førtidig indfrielse af lånet, hvis renteniveauet skulle være lavere end det nuværende på indfrielsestidspunktet. Det vil sige, at der ingen risiko er forbundet med KKBasis lånet i forhold til et almindeligt fastforrentet lån, hvis lånet ikke skal konverteres eller indfries før tid. Stiftelse af byggekredit for 2015 Den årlige kredit kontrakt (KUR Kredit) fra KommuneKredit udgør i mio. kr. (bilag 3) og indfries senest 31. marts Den budgetterede låneoptagelse i budget 2015 udgør 44,3 mio. kr. Dette beløb hjemtages pr. 30. marts 2015 på KUR kreditten og når det endelige lånebehov er opgjort, optages det endelige lån i marts Helsingør Kommune har i årrække benyttet sig af KUR kredit til en midlertidig finansiering af de låneberettigede anlægsprojekter. Fordelen med denne model er, at kommunens likviditet styrkes og at der samtidig opnås fleksibilitet i forhold til at kunne hjemtage yderligere finansiering, hvis behovet skulle opstå. Kreditten skal omlægges til et rigtigt lån inden 1. april året efter budgetåret. I budget 2015 blev der givet lånedispensation til projektet omkring skolen i bymidten på i alt 18 mio. kr. Eftersom byggeprojektet er midlertidigt udskudt, afventes der indtil projektet påbegyndes med hjemtagelse af de 18 mio. kr. Det skal nævnes, at man til enhver tid inden udgangen af 2016 kan hjemtage dette beløb, når projektet påbegyndes. Økonomi/Personaleforhold Jf. sagsfremstilling. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling

21 21 Center for Økonomi og Ejendomme indstiller, 1. at vedtagelsen af omlægning af eksisterende lån i forbindelsen med budget 2015 afsluttes ved: a. eksisterende lån på 54,1 mio. kr. konverteres til et 15 årigt fastforrentet lån med afdragsfrihed i årene b. eksisterende lån på 26,8 mio. kr. konverteres til et 15 årigt fastforrentet lån med afdragsfrihed i årene at låneramme 2014 til finansiering af bl.a. øvrige anlægsarbejder på 29,0 mio. kr. bliver optaget som et 15 årigt fastforrentet lån med afdragsfrihed i årene at lån til finansiering Nordhavnens Renoveringsplan på i alt 12,5 mio. kr. bliver optaget som et 25 årigt fastforrentet lån med afdrag. 4. at der indgås aftale om kreditkontrakt (KUR Kredit) i 2015 på 140 mio. kr. 5. at der hjemtages 44,3 mio. kr. af låneberettigede udgifter i 2015 på KUR Kreditten. Beslutninger Økonomiudvalget den Ikke til stede: Marlene Harpsøe For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt. Ad indstillingerne 1-2 og 4-5: Et flertal af Økonomiudvalget, Benedikte Kiær (C), Anders Drachmann (C), Christian Holm Donatzky (B), Johannes Hecht-Nielsen (V), Bente Borg Donkin (F), Ib Kirkegaard (O) og Henrik Møller (A) anbefaler indstillingerne. Haldis Glerfoss (Ø) og Jan Ryberg (L) kan ikke anbefale indstillingerne. Ad indstilling 3: Indstillingen anbefales.

22 Tilbud fra Sampension om bedre dækning af kommunens pensionsforpligtelse overfor tjenestemænd Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/26534 Økonomiudvalget Bilag 1: Forbedret investeringsstrategi Indledning/Baggrund Helsingør Kommune har en forsikringsordning af pensionsforpligtelsen overfor kommunale tjenestemænd hos det kommunalt ejede pensionsselskab, Sampension. Kommunen betaler løbende en præmie for erhvervsaktive tjenestemænd til gengæld for refusion af en del af tjenestemandspensionerne, når disse realiseres. Sampension har tilbudt kommunen at overgå til en ny investeringsstrategi, som i højere grad end den nuværende forventes at fremtidssikre dækningen af kommunale tjenestemandspensioner. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ikke relation til tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Den nuværende ordning Med den nuværende ordning er kommunen garanteret en fast nominel ydelse når en tjenestemand går på pension. Derved kendes beløbet, som kommunen vil modtage fra Sampension, relativt præcist. At ydelserne udbetales nominelt betyder også, at der ikke tages hensyn til den inflationsregulering, der hvert år foretages, når pensionerne reguleres med lønudviklingen. Derved bærer kommunen risikoen for højere pensionsudbetalinger som følge af høj inflation. Med denne ordning følger at Sampension løbende investerer den præmie, som kommunen indbetaler. Afkastet af disse investeringer bruges til den løbende udbetaling af ydelser, mens provenuet sættes ind på kommunens bonuskonto, som pt. er på kr. Bonuskontoen indgår ikke i opgørelsen af kommunekassen og er bundet til pensionsformål. I tider med uventet mange pensionsudbetalinger trækkes der således på bonuskontoen. Derved sikres at kommunen ikke skal bruge sine likvide aktiver (lave kassetræk) til at dække pensionsudbetalingerne. Sampension er på grund af de garanterede nominelle ydelser underlagt restriktioner i investeringssammensætningen og store krav til kapitalbeholdning. De seneste år har der dels været et lavt renteniveau, som traditionelt medfører lavere afkast, og dels højere kapitalkrav. Disse to forhold har medført behov for en forsigtig investeringsstrategi fra Sampensions side. Dette påvirker investeringsafkastet i en sådan grad, at det over tid fører til en udtømning af kommunens bonuskonto, hvilket vil medføre et behov for at foretage et kommunalt kassetræk til dækning af tjenestemandspensionsudbetalingerne. Sampension har for at imødegå denne situation udviklet en ny investeringsstrategi. Denne forventes i højere grad at kunne dække kommunens udbetalinger til kommunale tjenestemandspensioner. 2. Den nye model Med den nye investeringsstrategi overgår kommunen til en ugaranteret model. Således er

23 23 kommunen ikke længere sikret en fast nominel ydelse til den enkelte tjenestemandspension. Der gives således afkald på den høje sikkerhed, da midlerne investeres på markedsvilkår. Formålet er at mindske risikoen for, at afkastet bliver lavere end inflationen og derved afdække inflationsrisikoen. I den nye investeringsstrategi fastlægges fordelingen af de investerede midler ud fra en prognose af kommunens fremtidige ydelsesprofil. Således er det forventede tidspunkt for kommunens udbetaling af tjenestemandspensioner bestemmende for valget af investeringer. Nært forestående pensionsudbetalinger sættes primært i relativt sikre investeringer med lav risiko og forventet afkast tæt på inflationen (indeksobligationer mv.). Aktiver, der dækker ydelser længere ude i fremtiden, investeres primært i aktier og i mindre grad i alternative investeringer som skove og ejendomme samt indeksobligationer og nominelle obligationer. Sampension har lavet tre forskellige analyser af den nye investeringsstrategi. I basisanalysen, som tager udgangspunkt i brancheorganisationen Forsikring & Pensions samfundsforudsætninger, forventes der et merafkast på 1,37 %. I de alternative analyser, hvor forventningen til afkast er lavere, er det årlige merafkast på 1,11 % og 0,97 %. Sampension har endvidere beregnet sandsynligheden for at den nye investeringsstrategi kan give højere afkast end den nuværende over en tiårig periode. Ved de tre analyser er det beregnet til henholdsvis 94 %, 77 % og 67 % sandsynlighed for, at den nye investeringsstrategi vil give højere afkast end den nuværende. Disse analyser fremgår af bilaget. 3. Ulemper Med den nye ordning overtager Kommunen risikoen ved dårligt afkast. Således er det muligt at den ydelse kommunen modtager fra Sampension under den nye model vil falde til et niveau under den garanteret nominelle ydelse. Dette kan f.eks. ske ved vedvarende lave renter, generelt faldende aktiekurser og deflation. Over en længere periode vil dette ifølge beregninger fra Sampension være usandsynligt. 4. Fordele Fordelen ved den nye model er, at Sampension får mulighed for at sammensætte investeringsporteføljen på en måde, der giver et større forventet afkast. Det forventede højere afkast sættes ind på kommunens bonuskonto. Således vil denne model i højere grad kunne finansiere kommunens forpligtelser overfor pensionerede tjenestemænd. 5. Reserver Ved overgangen til den nye investeringsstrategi bortfalder kapitalbeholdningskravet til Sampension, da der ikke længere er behov for dette på grund af, at der ikke længere opereres med en garanteret nominel ydelse. Kapitalbeholdningen fratrukket negativ bonus overføres ved den nye ordning til kommunens bonuskonto, hvilket vil betyde en nettooverførelse på kr. Herefter vil kommunens bonuskonto udgøre kr. (opgjort i oktober 2014). Dette beløb kan ikke medregnes i kommunes likvide aktiver, da det er bundet til pensionsformål. Kommunen kan dog vælge at indbetale en lavere sats af tjenestemændenes pensionsgivende løn som præmie til Sampension. Det vil medføre træk fra kommunens bonuskonto. Over tid vil det føre til en udtømning af kommunens bonuskonto. Herved vil kommunen ikke længere have nogen buffer, som kan bruges ved uventet høje pensionsudbetalinger og fejlslagne investeringer. Det fører til at kommunen selv skal finansiere hele udbetalingen af tjenestemandspensioner. 6. Overordnet vurdering Det er samlet set Center for Økonomi og Styrings vurdering, at den nye investeringsstrategi i højere grad sikrer kommunen i forhold til de fremtidige pensionsforpligtelser for

24 tjenestemænd. Økonomi/Personaleforhold Jf. sagsfremstillingen. 24 Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til høring. Indstilling Center for Økonomi og Styring indstiller, at kommunen godkender den nye investeringsstrategi for forsikring af tjenestemænd. Beslutninger Økonomiudvalget den Sagen udsat til næste ordinære møde. Supplerende sagsfremstilling I forbindelse med Økonomiudvalgets behandling af punktet Tilbud fra Sampension om bedre dækning af kommunens pensionsforpligtelse overfor tjenestemænd den 8. december 2014, havde udvalget nogle uddybende spørgsmål, som ønskedes besvaret inden udvalgets endelige stillingtagen. Disse besvares nedenfor. Andre kommuners stillingtagen til den nye ordning Sampension har oplyst at 82 kommuner har genforsikret deres tjenestemandspensioner hos Sampension. Kommunernes stillingtagen til den nye ordning fordeler sig således: 41 kommuner er overgået til den nye ordning. 27 kommuner har startet en proces angående en beslutning, men endnu ikke meldt tilbage (herunder Helsingør Kommune). 13 kommuner har ikke reageret på Sampensions tilbud. Sampension ved således ikke om de har fravalgt den nye ordning eller blot ikke har taget stilling endnu. 1 kommune (Vejle Kommune) har meldt tilbage at de ikke ønsker at tiltræde den nye ordning. Antal tjenestemænd I Helsingør Kommune er der ansat 66 tjenestemænd med pensionsforsikring gennem Sampension. De aktive kommunale tjenestemænd går tidligst på pension når de er 60 år. Med de seneste reformer af tilbagetrækningsalderen, kan nogle først gå på pension som 60 ½ år 62 årig. Desuden kan de tidligst gå på folkepension som årig, hvilket kan have betydning for hvornår de vælger at gå på pension. I januar 2014 havde kommunen fire tjenestemænd som havde opnået folkepensionsalderen og stadigvæk arbejdede, 32 ville opnå folkepensionsalderen før 1. januar 2019 og 40 har en folkepensionsalder efter 1. januar Økonomi 1. Præmie Der skal betales den samme præmie på den nye og gamle ordning. Forskellen mellem de to ordninger er måden hvorpå den indbetalte præmie forvaltes og hvilket afkast der forventes. Investeringssammensætningen og forventningerne til afkast er der redegjort for i dagsordenspunktet fra d. 8. december 2014.

25 25 Der er nogen usikkerhed forbundet med en fremskrivning af fremtidige præmieindbetalinger, da disse afhænger af hvor høje lønstigninger der gives til de aktive tjenestemænd. Lønstigninger givet tæt på pensionering vil føre til højere procentvis præmieforøgelse, end lønstigninger givet længe før pensionering. Endvidere afhænger præmiestørrelsen af den enkelte tjenestemands pensionsalder. I 2013 og 2014 indbetalte Helsingør Kommune 7,6 mio. kr. i præmie til Sampension. I 2014 afregner Helsingør Kommune 2,1 mio. kr. mindre end den faktiske præmie på 9,7 mio. kr., hvilket således er blevet trukket fra bonuskontoen. Ved en årlig lønstigning på 1,4 %, som ifølge Sampension er realistisk på kort sigt for erhvervsaktive tjenestemænd, vil den samlede præmieindbetaling være faldende de kommende år. Det skyldes at der løbende skal betales præmie for færre aktive tjenestemænd. Dette er ens for den gamle og nye ordning. 2. Pensionsudbetaling og bonuskonto Da pensionsudbetalingerne, ligesom præmien, er afhængige af den kommende lønudvikling, er det vanskeligt præcist at beregne konsekvenser ved at blive på den nuværende ordning. Ved at blive på den nuværende ordning, forventes det at bonuskontoen i løbet af en kort årrække vil blive tømt. En udtømning af bonuskontoen vil betyde at Sampension mister muligheden for regulering af udbetalingerne og kommunen vil således alene modtage den garanterede nominelle ydelse, som ikke kan nedsættes. Pensionsudbetalingerne til tjenestemændene vil fortsat stige i takt med lønudviklingen. Således vil den andel af pensionsudbetalingerne, som den nominelle ydelse dækker, over tid falde. Det vil således føre til stigende kommunale nettoudgifter til tjenestemandspensionerne. Ulempen ved at blive på den eksisterende model er således at kommunen bærer risikoen for lønstigninger, som fører til endnu større pensionsudbetalinger og derved øgede kommunale udgifter. Ved overgang til den nye ordning, forventes det at investeringsafkastet vil dække de kommende højere pensionsudbetalinger. Administrationen fastholder den tidligere indstilling, at kommunen godkender den nye investeringsstrategi for forsikring af tjenestemænd. Beslutninger Økonomiudvalget den Niels Lolk Vester, Sampension, orienterede om sagen og besvarede spørgsmål. Sagen blev udsat til det kommende økonomiudvalgsmøde. Beslutninger Økonomiudvalget den Ikke til stede: Marlene Harpsøe For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt. Et flertal af Økonomiudvalget, Benedikte Kiær (C), Anders Drachmann (C), Christian Holm Donatzky (B), Bente Borg Donkin (F), Ib Kirkegaard (O), Henrik Møller (A) og Jan Ryberg (L) anbefaler administrationens indstilling om at godkende den nye investeringsstrategi for forsikring af tjenestemænd. Johannes Hecht-Nielsen (V) og Haldis Glerfoss (Ø) kan ikke godkende indstillingen.