LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN.

Transkript

1 LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. Belægningen anvendes i dag mest til parkeringspladser, torve, overkørsler, korte vejstrækninger i bykerner og private anlæg m.v. Brolægning af chaussésten laves med retvinklede, terningeformede sten, med en sidelinie på 8-12 cm. Stenene ligges med håndkraft i forbandt på et bæredygtigt underlag i et tyndt lag sand, grus eller mørtel. Metoden blev første gang brugt på Sjælland i starten af år Efter mange gode erfaringer blev brolægningen kort efter brugt over hele landet som solid landevejs- og gadebelægning, idet belægningens varighed, selv under stærk færdsel, var mere end 25 år. I dag anvendes metoden dog kun i begrænset omfang, da nutidens krav om mere jævne og lyddæmpende belægninger til motoriserede køretøjer ikke kan honoreres af brolægning. Forslag til grus, sand og andet fundament. Læggevejledning Hvordan sættes stenene korrekt. Buesætning Det mest anvendte mønster. Buesætning m. midte Retningen skifter i center, for at markere vejmidten. Tværsætning Til fyldning langs bagkanten af fortove m.v. Diagonalsætning Bruges til simple og stilrene vejbelægninger. V-sætning Bruges til vejbelægninger med behov for midterlinie Påfuglemønster Anvendes hvor dekorativ belægning ønskes. Fundamentet for chaussésten skal være solidt, for at dæklagets styrke kan komme til sin ret. Det består normalt af 15 cm beton i en blanding af 1:4:7 eller cm hårdt komprimeret stabilgrus (alt efter trafikmængden og vægten). Når fundamentet er tørt eller vibreret, påfyldes cirka 5-6 cm fint grus eller sand til at ligge stenene i. Til begrænsning af chausséstenene bruges normalt kantsten i granit, som rækker et stykke ned i selve fundamentet. Det er dog ganske udbredt at der bruges en række ekstra store cm høje chaussésten langs kanterne. Disse skal dog yderligere sikres på den vandrette led med minimum 1 m stabilgrus for at undgå skred.

2 Læggevejledning Når fundamentet/underlaget er komprimeret (gøres normalt ved vibrering), sættes chausséstenene i cirka 5-6 cm fint grus eller sand. Overfladen bør nu være afrettet efter den profil, som den færdige belægning skal have. Sandet eller gruset hvori stenene sættes skal være grovkornet, men må dog ikke indeholde sten over 5 mm. Stenene sættes herefter i det 5-6 cm tykke lag. Når stenene er færdiglagt, komprimeres gruslaget, således at belægningen kan få den maksimale overfladefasthed. Efter komprimeringen bør der maksimum være 3 cm mellem chaussésten og fundament. Komprimeringen kan udføres manuelt ved at hver sten stødes fast med et let stempel eller maskinelt med en vibrator e. lign. Stene kan stødes/vibrereres flere gange for at opnå maksimal effekt. Efter hver stødning efterfyldes med grus eller sand. Såfremt men brolægger chaussésten på større områder, kan man med fordel behandle hele fladen med tromle. Man vandrer med høj hastighed, for at gruslaget under stenene gennemblødes. Herved bliver gruslaget levende og forskyder sig under tromlens tryk, og derfor fæstner både højt- og lavtliggende sten. Man gentager tromlingen indtil hele belægningen har opnået en ensartet fasthed. Buesætning Den normale buesætning er en af de mest udbredte forbandter til chaussébelægninger. Stenene sættes efter cirkelbuer, der skærer hinanden i en vinkel på 90 grader. Forbandtet er dekorativt, men har desværre den mangel, at fugernes tykkelse vil variere i de forskellige punkter af tværsnittet. Dette kan dog undgås ved at anvende trinvis større sten hen mod midten af buen. For at opnå en pæn færdig belægning er det derfor nødvendigt at have chaussésten i forskellige størrelser. Buelængden (korden i cirkelbuen) skal normalt være fra 100 cm til 150 cm. Pilhøjden i buen skal være 1/5 af buens korde. Som man kan se af illustrationen, afsluttes normalt med en halvbue. Dette gøres for at undgå for mange smighugninger på stenene. Bredden af stenen i buemidten bliver højden på skiftegangen (H), som skal være den samme hele vejen hen over buen. Hjertestenen (den sten som ligger og forbinder to buer) vil derfor have et diagonalmål, der er det samme som højden på stenen i buemidten. Mål derfor altid hjertestenene på deres diagonalmål. Stene sættes så afstanden mellem studsfugerne helst ikke bliver under 1/3 af stenlængden. Af hensyn tril forbandtet er der nødvendigt at indlægge springere (springere er sten, hvis længde er under 1/2 normal stenlængde.

3 Buesætning med markering af midte Denne sætning anvendes, pga. den praktiske skillelinie, til kørebaner, hvor der er behov for at vise to eller spor. Buesætningen kræver som andre buesætninger, at stenstørrelsen varierer med 3-4 cm. Tværsætning Sætningen benyttes ikke meget til kørebanesætning, men mere til udfyldning langs bagkanten af fortove m.v. Denne sætning kræver nogenlunde ensartede sten. Kan også bruges til smalle stier og diverse adskillelser i grønne anlæg m.v.

4 Diagonalsætning Bruges til smalle stræder og veje, hvor der ikke er behov for vejmidte. Diagonalsætningen forudsætter også, at man har mange små ensartede sten til rådighed. For at undgå smighugninger langs rendesten afsluttes normalt med en halvbue langs rendestenene. V-Sætning Bruges ofte i stræder og på veje, hvor der er brug for at vise vejmidten. Sætningen pryder mere end en normal diagonal sætning, men er også mere tidskrævende at udføre. V-sætningen forudsætter ligeledes at man har mange små ensartede sten til rådighed. Som ved diagonal sætning afsluttes her også med en halvbue mod rendestenene. Påfuglemønster

5 Illustrationen viser påfulgemønsteret, hvor pilhøjden er 1/3 korde. Påfulgemønsteret bruges normalt på pladser m.v., hvor der ønskes en speciel dekorativ effekt i belægningen. Påfuglemønster med pilhøjde på 1/2 korde Sætningen udføres med halvcirkelbuer, som udgår fra buemidten af den foranliggende bue. Hver cirkeldel udfyldes med chaussésten, der sættes i cirkelbuer. Den sten, som støder til hovedbuen skal så vidt muligt forblive vinkelret. For at undgå den spidse samling af buerne over midten, kan man lade stenene i enderne af de store buer samles, så der undgås for mange tilskæringer. Dette vil dog sløre mønsterets karakter i mindre omfang. Påfuglemønster med pilhøjde på 1/3 korde Ønsker man ikke de spidse samlinger og hugninger, kan man forskyde buerne. Derfor vil centrum for en given bue ligge være placeret under toppen af den foranliggende bue. Buens korde sættes = 2*R (R=buens radius), hvorefter man sænker centrum af buen til 1/3 R under toppen af den foranliggende bue. Buens pilhøjde vil derfor blive 2/3 R eller 1/3 korde. Den samlede højde på buen vil derfor blive formindsket til 2/3 af en fuld bue. Man opnår herved en sætning uden spidse fuger og hugninger, samtidig med at man beholder påfuglemønsterets skønhed. Sætningen i hvert felt udføres i det første mønster med chaussésten, der sættes i cirkelbuer. Disse skal støde til hovedbuen, som så vidt muligt bliver vinkelret. Påfuglemønster med pilhøjde på 1/4 korde Man kan yderligere sænke centrum, for at opnå en endnu fladere bue. Sænkes centrum af buen med 1/2 radius under toppen af den foranliggende bue, får man en bue, hvor pilhøjden er 1/4 korde. Den samlede højde på buen vil derfor blive formindsket til 1/2 af en fuld bue. Sætningen i hvert felt udføres i det første mønster med chaussésten, der sættes i cirkelbuer. Disse skal støde til hovedbuen, som så vidt muligt bliver vinkelret.

6 LÆGGEVEJLEDNINGER - BROSTEN. Ved almindelig brolægning sættes brostenene i skifter, hvad enten det gælder tværsætning, diagonalsætning eller anden form for sætning. Stenene bør inden sætningen sorteres efter bredde, således at alle sten i samme skifte bliver lige brede. Stenene sættes med en overhøjde på 5-8 cm, samtidig med at der sørges for en grundig foring. Har man sten med forskellig højde, skal man på trods af en grundig foring sortere stenene efter højde, således at stenene i samme skifte også har samme højde. Forskellige højder på stenene kan resultere i farlige sætninger i den færdige overflade. Der er 3 regler, som bør overholdes når der vælges sten til brolægningen: 1. Sten med for store udbugninger/afrundinger skal kasseres, da fugerne på den færdige overflade ikke bør være over 1 cm. 2. Sten, hvor rodenden er meget mindre end hovedet skal også kasseres, da risikoen for at stenen vil synke er stor. Har man mange af denne type sten, kan man dog vælge at gøre en af sidefladerne til rod- eller hovedende. 3. Sten med for stor forskel på sidehøjderne skal også kasseres. Disse sten kan kæntre med tiden. Forslag til grus, sand og andet fundament. Læggevejledning Hvordan sættes stenene korrekt. Tværsætning Den mest benyttede sætning til veje m.v. Diagonalsætning Bruges til simple og stilrene vejbelægninger. Krydssætning Til vejbelægninger med behov for midterlinie. Brolægningen skal altid sættes på en underlag, som kan fordele hjultryk, der kan komme til at hvile på den enkelte sten. Fundamentet kan bestå af sand, skærver, stabilgrus eller beton. Normalt vil et fundament bestå af cm sand eller grus. Både strandsand og bakkesand kan anvendes. Sandlagets tykkelse afhænger af bundens beskaffenhed, men vil typisk udgøre cm i komprimeret/vibreret tilstand (der skal inden komprimering beregnes cirka 33% mere). På blød bund forøges tykkelsen af sand betydeligt (indtil cm) for at opnå stabil grundlag. Såfremt der ønsker endnu mere stabilitet, kan man ligge et komprimeret lag stabilgrus inden sandlaget lægges. Sandet til fundamentet skal hovedsageligt bestå af grove sandkorn med en kornstørrelse på 1-4 mm. Sandet skal være fri for sten over 5 mm, og fri for ler, kalk og organiske bestanddele.

7 Læggevejledning Stenene sættes altid med så små fuger som muligt, helst kun 0,5-1 cm. Dette bevirker at stenene vil stå mere fast, og at den færdige brolægning bliver så vandtæt som muligt. Der findes to typer brolægning, nemlig den normale brolægning og den Engelske brolægning. Normal brolægning Desuden sættes stenene med en overhøjde på 5-8 cm, og man skal sikre ved sætningen, at trykke noget af det løse sand op mod roden at det foregående skifte. Dette kaldes at "fore" stenene. Når et passende antal skifter er sat stødes hver enkelt sten i leje med håndstempel, hvorefter brolægningen stemples fast ved gentagne behandlinger med mekanisk drevne stampemaskiner. Under stødningen komprimeres sandlaget og trænger op mellem stenenes rodender. Samtidig med stødningen spredes et tyndt lag sand ud over hele brolægningen. Sandet fejes ned mellem fugerne med en normal kost eller kan også skyldes ned ved vandig. En kørebanebelægning skal som regel efterstampes et halvt og et helt år efter selve lægningen. En brolægning på sandfundament bliver aldrig holdbar i form. Derfor kan det ikke undgås, at enkelte sten, der tilfældigt er svagt funderet, køres ned og derfor skaber ujævnheder eller huller i belægningen. Desuden kan stenene have tendens til at vælte lidt imod den fremherskende køreretning. Kørebanebrolægningen anvendes derfor ikke meget mere ved nyanlæg af veje og gader. For at opnå en mere jævn og solid kørebane, kan man sætte stenene i tyndt sandlag oven på en cm tykt betonfundament. Fugerne udfyldes herefter med cementmørtel eller asfalt, og må efter svenske forskrifter ikke være mere end 2 cm bredde. Engelsk brolægning Ved "Engelsk brolægning" sættes brostenene på et fundament af beton, som nævnt ovenfor. Stenene sættes i et 5-10 cm tykt lag af en tør blanding af cement og sand. Nør en passende strækning er sat, vandes kørebanen rigeligt, så det underliggende mørtellag gennemblødes, hvorefter kørebanen lades i ro indtil mørtelblandingen er færdighærdet. Kørebaner af denne art er særdeles holdbare. Desværre har holdbarheden også sin pris, da man pga. hårdheden i fundamentet normalt kan mærke og høre meget tung trafik i husene langs kørebanen. Hvor det gælder om at skaffe lyddæmpende trafik og kørebane, egner denne type belægning sig derfor ikke. Tværsætning Bruges til stræder og veje, hvor der ikke er behov for vejmidte.

8 Tværsætningen forudsætter, at man har mange ensartede sten til rådighed. Ved denne type sætning afsluttes lægningen først helt ude langs rendestenene. Diagonalsætning Bruges til stræder og veje, hvor der ikke er behov for vejmidte. Diagonalsætningen forudsætter også, at man har mange ensartede sten til rådighed. Ved denne type sætning afsluttes mønsteret først helt ude langs rendestenene. Krydsætning Bruges ofte i stræder og på veje, hvor der er brug for at vise vejmidten. Sætningen pryder mere end en normal diagonal sætning, men er også mere tidskrævende at udføre. Krydssætningen forudsætter ligeledes at man har mange ensartede sten til rådighed. Som ved diagonal sætning afsluttes mønsteret også her helt ude ved rendestenene.

9 LÆGGEVEJLEDNINGER - PIKSTEN. Markstensbelægning, også kaldet knoldebro, anvendes ikke meget mere til gadebelægninger. Endnu findes belægningerne dog i ældre byer ligesom enkelte gamle gårdspladser er befæstede med piksten/marksten. Belægningen anvendes nu mest til gårdspladser og åbne offentlige pladser, hvor man ud fra et synspunkt vil have en speciel karakter, og hvor kravet om en jævn overflade er underordnet. Forslag til grus, sand og andet fundament Læggevejledning Hvordan sættes stenene korrekt. Normalt vil et fundament bestå af cm sand eller grus. Både strandsand og bakkesand kan anvendes. Sandlagets tykkelse afhænger af bundens beskaffenhed, men vil typisk udgøre cm i komprimeret/vibreret tilstand (der skal inden komprimering beregnes cirka 33% mere). På blød bund forøges tykkelsen af sand betydeligt (indtil cm) for at opnå stabil grundlag. Såfremt der ønsker endnu mere stabilitet, kan man ligge et komprimeret lag stabilgrus inden sandlaget lægges. Sandet til fundamentet skal hovedsageligt bestå af grove sandkorn med en kornstørrelse på 1-4 mm. Sandet skal være fri for sten over 5 mm, og fri for ler, kalk og organiske bestanddele. Læggevejledning Ved lægningen kan stenene sorteres efter størrelse, men normalt laves belægningen med sten af forskellige størrelser.

10 Inden stenene sættes, sætter man først og fremmest de såkaldte ledesten. Ledestenene sættes i den korrekte kote, og derefter udfyldes disse med mindre sten. Sætningen sker normalvis i sand, men bruger man meget små sten bør disse sættes i cementmørtel. Det er vigtigt at stenene altid sættes med rodfladen (dvs. den mest flade side) opad. LÆGGEVEJLEDNINGER - KANTSTEN. Hvor der i fortovslinien eller andre steder ønskes højdeforskelle eller adskillelser, kan man placere et bælte af kantsten. Kantsten sættes i en trekantstøbning af beton (betonblanding med nødde- eller ærtesten foretrækkes) med mindst 10 cm understøbning. for at opnå langvarig stabilitet skal bagstøbningen skal være mindst 15x15 cm og forstøbningen skal være mindst 10x10 cm. Hele kantsten strækningen skal fremstå som sammenhængende enheder, og må derfor ikke have en fugeafstand på mere 6 mm. For kløvet granit, som er grovere i hugningerne kan man acceptere fugebredder på helt op til 12 mm. Det er meget vigtigt at bemærke, at ingen tilhuggede kantsten må være under 50 cm i længden.

11 LÆGGEVEJLEDNINGER - TRAPPER. Hvor der i fortovslinien eller andre steder findes store højdeforskelle, klan det blive nødvendigt af lave trapper. illustrationen viser en trappe med forkant af kantsten og trinflader af chaussésten. For at en trappe skal være behagelig at gå på, er der visse regler, som bør overholdes. En gammel regel siger: At i en trappe skal 2 stigninger + 1 grund være cirka 63 cm (en gennemsnitlig skridtlængde). Selv om man overholder denne regel, kan trappen godt blive stejl. Indenfor boligbyggeri regner man med, at udvendige trapper ikke må have en hældning på over 30 grader i forhold til vandret plan. En hældning på 30 grader svarer til at stigningen er 16 cm og at grunden (trappetrinnet) er cirka 31 cm. forkanten. For af lede regnvand bort fra trinnene skal trinfladen falde mod forkanten. Faldet bør ikke være under 30 promille (svarende til et fald på 3 cm pr. løbende meter). Det betyder at et normalt trappetrin skal falde med cirka 1 cm fra bagkanten til En god solid trappe kan udføres ved at lægge forkanten (stødtrinnet) af kantsten, enten kløvede eller vinkelkantsten. Den øvrige del af trappen udfyldes med chaussésten, der sættes som langskifter (tværsætning).