TAB IKKE 15 INDEKSPOINT Ny PRRS-strategi på KS-stationerne har konsekvenser Læs mere side 3

Transkript

1 MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER Nr. 21 MAJ 2006 LÆS BLANDT ANDET... TAB IKKE 15 INDEKSPOINT Ny PRRS-strategi på KS-stationerne har konsekvenser Læs mere side 3 NU FOKUSERES DER EKSTRA PÅ HOLDBARHED Søernes holdbarhed er blevet en del af avlsmålet Læs mere side 5 HALEBID OG AVL Hvorfor avler vi ikke mod halebid? Læs mere side 9 DE ANDRE MISUNDER OS! Baggrunden for DanAvls succes set indefra Læs mere side 13 TEORI OVERFØRT TIL PRAKSIS Sådan kan teorien om intern PRRS-sanering anvendes i en opformeringsbesætning Læs mere side 15 -frugtbar økonomi...

2 INDHOLD DanAvl Magasinet, maj 2006 > LEDER af Per Nyby Pedersen Hold øje med Landrace Gode gener gør en forskel Søers holdbarhed nu i avlsmålet Det skal nok lykkes! Hvorfor fjerner vi ikke bare halebid via avlen Værd at vide Måske muligt at fjerne brok via avl 70 års jubilar i fuld fart frem Intern PRRS-sanering af opformeringsbesætning Årets DanAvl Køber 2006 Grebet strammes om F4 Hold øje med Landrace Af direktør Per Nyby Pedersen Hatting-KS tlf.: mail: pnp@hatting-ks.dk KS-ornerne indsættes alene efter avlsværdi (indeks) uanset deres PRRS-status. Det vil med tiden medføre en indeksforskel på op til 15 point mellem vaccinerede og ikke-vaccinerede Landrace-orner. Fra toppen med forbehold KS-stationernes væsentligste opgave er at udbrede den avlsfremgang, der skabes i avlsbesætningerne. Det er også sket hidtil. Men flere og flere avlsbesætninger bliver PRRS-positive, og det betyder, atudskiftningen af orner i det tostrengede PRRS-KSsystem ikke kan følge med i denne udvikling pga. hensynet til afsætningsfordelingen mellem de PRRS-frie og PRRS-vaccinerede KS-stationer. Adresseændringer Hvis du ønsker din adresse på bagsiden af bladet ændret, bedes du meddele det til redaktøren. Det samme gælder, hvis du ønsker at blive slettet af adresselisten, - eller hvis du vil foreslå bladet sendt til en person, som ikke har fået det indtil nu. Send en mail til: hhb@danskeslagterier.dk, eller ring på DanAvl Magasinet udgives af: DanAvl Billundvej Vojens Tlf.: Fax: jao@dansksvineavl.dk Se DanAvl Magasinet på: (/ Videncenter / Det danske avlssystem / DanAvl Magasinet) Ansvarshavende redaktør: Hans Holmegaard Ansvar: Oplysningerne i DanAvl Magasinet er alene af informativ karakter, og DanAvl påtager sig intet ansvar for rigtigheden heraf. Der kan således ikke gøres ansvar gældende mod DanAvl for tab som følge af dispositioner foretaget på grundlag af oplysninger i DanAvl Magasinet. Ny strategi Vi har nu sammen med Dansk Svineproduktion, Dansk Svineavl og DanAvl Opformering besluttet, at KS-ornerne indsættes alene efter deres avlsværdi (indeks) uanset ornernes PRRS-status. Konsekvensen bliver, at ornerne indsættes i det sundhedsniveau, som de kommer fra. I Hatting-KS er 45% af de solgte sæddoser fra PRRS-vaccinerede orner. Imidlertid må vi indenfor Landrace forvente, at 75% af topornerne skal indsættes på de PRRS-vaccinerede KS-stationer efter den nye fordelingsordning. Det betyder modsat, at vi vil få en lav udskiftning i det ikke-vaccinerede KS-system. Indeksforskellen må forventes at blive op til 15 indekspoint mellem vaccinerede og ikke-vaccinerede Landrace-orner. Da produktionsværdien er 15 kr./pr. indekspoint, er det en væsentlig forskel. Tendensen vil være den samme for Hampshire, men endnu ikke for Yorkshire og Duroc. Fornuftig beslutning Vi er opmærksomme på, at en del svineproducenter fortsat ikke ønsker at modtage sæd fra PRRS-vaccinerede KS-orner. Risikoen for sædsmitte med PRRS er dog ganske ubetydelig, jf. indlæg i DanAvl Magasinet, februar Vi forventer imidlertid, at alle svineproducenter kan se fornuften i, at avlsfremgangen fra DanAvl udnyttes fuldt og helt. Det kan kun gøres ved at acceptere sæd fra både det vaccinerede og det ikkevaccinerede KS-system. NYE UDGIVELSESTIDSPUNKTER I fremtiden vil DanAvl Magasinet udkomme omkring den 20. i månederne: Juli, oktober, januar og april 2 DANAVL MAGASINET Nr. 21 maj 2006

3 Gode gener gør en forskel DanAvl er et stort aktiv for dansk svineproduktion, og der er respekt om avlssystemet i både ind- og udland. Styrken ligger ikke alene i det effektive avlsarbejde, men i lige så høj grad i det velfungerende samspil mellem aktørerne i DanAvl og svineproducenterne, konstaterer direktøren i SPF-Danmark, Peter Skov Madsen. Væsentlig spiller i DanAvl I kraft af sin store avlsdyromsætning er SPF-Selskabet en væsentlig spiller i DanAvl-systemet. Derfor har DanAvl Magasinet bedt Peter Skov Madsen fortælle om SPF-Selskabets rolle i DanAvl ikke mindst set i lyset af beslutningen i moderselskabets, Danish Meat Association (DMA) om, at datterselskaberne fremover skal agere mere kommercielt. I de næste numre af DanAvl Magasinet bringes tilsvarende kommentarer fra direktørerne for Hatting-KS og SEA. Skepsis er forstummet SPF-Selskabets rolle er at være toneangivende i spredningen af de gode resultater fra DanAvl til danske svineproducenter, indleder Peter Skov Madsen. Selskabets idegrundlag er at forbedre sundheden og produktionsøkonomien i dansk svineproduktion. Optimale produktionsresultater kræver en kombination af god sundhed og gode gener i besætningen, hvilket alle effektive svineproducenter er klar over og indretter sig efter. Tidligere var der en vis skepsis mht., om avlsfremgangen nu også slog igennem i produktionsleddet. Men den er nu forstummet. Avlsfremgangen slår igennem med fuld kraft, når management og sundhed er i top. Det er specielt de senere års store fremgang på frugtbarhedsområdet, der har overbevist skeptikerne. Det er for alvor gået op for svineproducenterne, at der er mange penge i genetik, - og at gode gener gør en forskel. For at komme hurtigt med på vognen og blive der, indkøber flere og flere derfor deres sopolte. Produktudvikling + salg af gener Jeg har stor respekt for den produktudvikling, der foregår i regi af Dansk Svineproduktion, ikke mindst den store avlsfremgang, der år efter år præsteres i avlssystemet. Men hele formålet med avlsfremgangen er jo, at den skal komme danske svineproducenter til gode. Derfor er det lige så vigtigt, hvordan og hvor hurtigt avlsfremgangen bliver udnyttet i produktionsbesætningerne, og her er samspillet mellem aktørerne i DanAvl vigtigt. Siden 1996 er koordineringen af markedsføring og salg af DanAvl-gener sket i PMU (Pris- og MarketingUdvalget), der består af Dansk Svineavl (DSA), DanAvl Opformering (DAO), Hatting-KS, SEA, Dansk Avlsdyrsalg og SPF-Danmark. Det tætte samarbejde i PMU er garanten for en effektiv og afbalanceret spredning af avlsfremgangen. PMU er det fælles forum i DanAvl, der holder sammen på tingene og sikrer intern justits i systemet. Styrken ligger i det velfungerende samspil mellem aktørerne i DanAvl og svineproducenterne, siger Peter Skov Madsen, direktør i SPF-Danmark km s eftersyn Som langt den største omsætter af DanAvl-dyr, føler vi i SPF-Selskabet et stort ansvar for denne opgave, og vi medvirker åbent og positivt i PMU-arbejdet. Af indlysende grunde har vi et særlig tæt samspil med avls- og opformeringsbesætningerne og deres organisationer, DSA og DAO. Det forventer fortsættes side 4 Ledergruppemøde i SPF-Danmark. Fv. Bjørn Lorenzen, SPF-SuS, Jytte Rauh, direktionssekretær, Peter Skov Madsen, Henrik Ringskær, transportafdelingen, Per Lindved, økonomiafdelingen og Jens Bach Laursen, SPF-Selskabet 3

4 jeg ikke vil ændre sig, selv om vi som DMA-datterselskab fremover skal agere mere kommercielt end hidtil. Der er foretaget et km s eftersyn af Selskabet, og der er lagt op til en yderligere strømlining af forretningen. Det er en løbende proces i alle virksomheder, der vil klare sig i konkurrencen fremover. Vi skal hele tiden være parate til at tilpasse os udviklingen i markedet, og det kræver fortsat fokus på omkostningerne. Med en omsætning på over 3 mia. kr. om året, er det en god ide at satse på et større overskud end de par millioner, vi hidtil har budgetteret med. De har nærmest været at betragte som et 0-budget, der meget let kunne ende i et underskud, hvis forudsætningerne ændrede sig bare en lille smule. Vi stoler på vore kvaliteter Jeg tror heller ikke, vi vil miste kunder som følge af den nye strategi, dertil er vores position i kundernes bevidsthed for stærk. De sætter pris på Selskabets kvaliteter: Effektiv styring af sundhed, omsætning, transport og penge. Udførlige forretningsbetingelser, der tager hensyn til alle parter, og som i øvrigt søges efterlignet af andre omsættere. God kundeservice og præcise leverancer. Konkurrencedygtige priser, selv om kundetilfredshed langt fra kun er et spørgsmål om pris. Vores ændrede vilkår giver os ingen handicaps i forhold til konkurrenterne. Enhver virksomhed er jo langt hen ad vejen selv herre over, hvordan den klarer sig. Vi må selv skabe de nødvendige relationer (netværk) og herunder den uvurderlige kundeloyalitet. De mange regler, som danner grundlaget for SPFomsætningen blev i lang tid betragtet som unødvendigt bureaukrati. Men i dag anses de for en væsentlig styrke, fordi de på forhånd præciserer de enkelte handler, forebygger fejl og misforståelser og definerer reklamationer og erstatninger. Èt af fremtidens avlsselskaber Hvis vi kan fastholde det interne sammenhold i og omkring DanAvl, er jeg overbevist om, at Dan-Avl kan være ét af fremtidens få avlsselskaber på det globale marked. Vi skal indføre nye og kostbare avlsmetoder, og finansieringen heraf vil formentlig kræve, at Dan- Avl indgår i nye netværk og strategisk samarbejder med seriøse partnere i udlandet. Desuden skal vi øge eksporten af DanAvl-gener, da det interne danske marked er for lille til at skabe den nødvendige indtjening. Men eksporten skal naturligvis styres, så vi ikke undergraver vores egen førerposition på eksportmarkederne for avlsgener og svinekød. Avlsdyreksporten vil primært gå til EU og Østeuropa. SPF-Selskabet er allerede i dag involveret direkte i avlsdyreksporten til Tyskland via DanZucht, som vi ejer i fællesskab med SEA. Ligeledes er der et tæt samarbejde mellem SPF-Selskabet og SEA om transport af avlsdyr til alle destinationer i verden. Smågriseeksporten skaber interesse I øvrigt er vores egen smågriseeksport også med til at øge interessen for avlsmateriale fra DanAvl. Vi har efterhånden fået mange gode samarbejdspartnere i udlandet, primært i Tyskland. De sætter pris på, at vi kan præstere store leverancer af ensartede grise på fornuftige samarbejdsaftaler. De har med tiden også fundet ud af, at vores genetik godt kan bruges i deres produktion. Tidligere var de overbeviste om, at store skinker på slagtesvinene kun kunne opnås med Pietrain-orner som fædre. Skræddersyet til stillingen Peter Skov Madsen, 44 år, overtog posten som direktør for SPF-Selskabet i begyndelsen af 1999, og han var nærmest skræddersyet til stillingen. Han blev flasket op med SPF gennem sin far, distriktsdyrlæge Kurt Skov Madsen, der var involveret i SPF-systemet næsten fra starten. Jeg husker tydeligt, da far fik jobbet som D-dyrlæge, mindes Peter. Han var meget glad for det, og vi ryddede soveværelset til kontor og byggede en ekstra etage ovenpå i privatboligen i Bække. Min mor blev ansat som sekretær, så hele familien var involveret. SPF-systemet var jo noget nyt, og det skulle sælges på forventninger og overbevisning, da der kun forelå meget få resultater. Derfor var der for nogen nærmest tale om en slags religionskrig mellem tilhængere og modstandere. Det mærkede vi tydeligt derhjemme, da far brændte for ideen og blev brugt i markedsføringen af den. Jeg var også med på besætningsbesøg, ligesom jeg ofte snakkede med SPF-producenter i telefonen, når far var i marken. Det lærte jeg utroligt meget af. Bred praktisk erfaring Det gav Peter lysten til at blive landmand, og han kom i lære i forskellige avls- og opformeringsbesætninger. Længst tid tilbragte han hos Gunnar 4 DANAVL MAGASINET Nr. 21 maj 2006

5 Vestergaard, AVLSCENTER KOLLUND, hvor han ud over det praktiske arbejde i stalden fik dybt indblik i driftsledelse og økonomi. Undervejs begyndte han at læse til agronom stadig med henblik på at blive landmand. Han blev cand. agro. i 1993 efter flere afbrydelser med en jordomrejse og praktisk arbejde på KOLLUND. Sideløbende snusede Peter til salg og information gennem et samarbejde med Børsmark. Det skaffede ham et bredt netværk med kontakt til mange brancher, bl.a. til DLG, hvor han i 1993 blev ansat på hovedkontoret i København med udvikling og optimering af foderblandinger samt rådgivning af sælgere som ansvarsområde. To år senere blev han regionsansvarlig for svinefoder hos DLG, Hedensted og siden salgschef for DLG, Sønderjylland. Søernes holdbarhed nu i avlsmålet Søernes holdbarhed er et varmt emne ikke alene ud fra et produktionsøkonomisk synspunkt, men også ud fra det omgivende samfunds etiske holdning til svineproduktion. Økonomi og etik I svineproduktionen har der de seneste år været en stigende fokus på andelen af søer, som udsættes for tidligt fra produktionen. Økonomisk set er der tale om et mindre problem, al den stund de udsatte søer i vidt omfang sendes til slagtning. Problemet er mere af etisk karakter, idet disse søer ikke evner at fungere under de produktionsbetingelser, landmanden stiller til rådighed for dem. Dyrenes velfærd har desuden stor etisk betydning for det øvrige samfund og dets accept af svineproduktionen. Direkte måling reducerer avlsfremgangen Soens holdbarhed defineres som soens produktive livslængde. Det vil sige: hendes alder ved udsættelse, det samlede antal kuld, hun når at producere, eller det totale antal grise, hun når at producere. Lige meget hvilken holdbarhedsegenskab vi ser på, så kender vi først holdbarheden af en so, når hun udsættes af produktion. Det vanskeliggør avlsarbejdet for holdbarhed betydeligt, da det ikke er hensigtsmæssigt at anvende målinger på et dyr efter dets afgang. Det vil nemlig medføre en betydelig reduktion af avlsfremgangen pga. forsinkelsen mellem de dyr, vi kender holdbarheden af og dem, der udvælges til videre avl. Derefter blev Peter direktør for DLG, Himmerland med kontor i Støvring. Det var en spændende opgave, husker han. Der var et stort potentiale, og det lykkedes at skabe en kraftig udvikling ved hjælp af meget engagerede og dygtige medarbejdere. Fra den anden side af bordet Netop som familien var blevet etableret i Støvring, blev jobbet som SPF-direktør slået op. Selv om Peter var glad for sit DLG-arbejde, var fristelsen ved SPF-jobbet for stor. Det var en ny udfordring, som passede perfekt til hans profil. Efter diverse interviews og samtaler med jobkonsulenten, SPF-formanskabet og den samlede SPF-bestyrelse fik han jobbet med tiltrædelse 1. februar Set i bakspejlet har jeg haft stor nytte af mit udviklingsforløb i min nuværende stilling. Jeg havde på forhånd set tingene i praksis fra den anden side af bordet. Det har givet mig forståelse for de dilemmaer, som besætningsejerne ofte står i. Jeg kender fordelene ved en høj sundhedsstatus i besætningen, men også risiciene og tabene, når det går galt. Af statistiker Bjarne Nielsen Dansk Svineproduktion tlf.: mail: BNi@danishmeat.dk Forsigtigt anslås det, at der vil være en afstand på mere end 4 generationer. Chancen for at soen løbes til andet kuld Ud fra disse overvejelser er vi tvunget til at søge andre egenskaber, som kun fortsættes side 6 5

6 indirekte beskriver søers holdbarhed. En af disse er styrke, som nu i en del år har indgået i avlsmålet hos både so- og orneracerne. Det har bevirket, at den gennemsnitlige styrke for alle avlssøer i dag er på højde med gennemsnittet af de 25 % bedste dyr i Men selv denne store avlsfremgang er ikke nok til at løse problemerne omkring søernes holdbarhed, og tiden er derfor inde til, at vi går et skridt videre. Dansk Svineproduktion har besluttet, at lade en alternativ egenskab for søernes holdbarhed indgå i avlsarbejdet. Ud af de polte, som løbes første gang til deres første kuld, definerer vi den nye egenskab som chancen for at samme hundyr løbes til sit andet kuld. Baseret på opformeringsbesætninger Med denne definition beskriver egenskaben således soens evne til at gennemgå en hel cyklus. Fordelen ved at tage perioden frem til løbning efter første faring og ikke senere, er at denne informationen indtræder tidligere, hvilket er hensigtsmæssigt i bestræbelserne på at få en brugbar egenskab til selektion. Kun søer i opformeringsbesætninger kan levere information om holdbarhed, og heldigvis kan disse data hentes fra de indberetninger opformringsbesætningerne allerede har foretaget gennem lang tid. Derimod kan vi ikke anvende data fra søer i avlsbesætningerne, da de meget ofte udsættes på grund af faldende indeks. Undersøgelse af arvelighed Søernes evne til at blive løbet til andet kuld er undersøgt hos Landrace- og Yorkshiresøer fra udvalgte opformeringsbesætninger. Her har vi kunnet påvise, at denne indirekte holdbarhedsegenskab er arvelig. Resultaterne viser en arvelighed på 0,162 og 0,169 for henholdsvis Yorkshire- og Landracesøer. Det fortæller os, at vi vil være i stand til at avle os frem til søer med bedre holdbarhed. Derved kan vi bidrage til at løse et væsentligt problem i dansk svineproduktion. Den økonomiske værdi af dette alternative avlsmål for holdbarhed beløber sig til 1 kr. Det betyder, at hver gang vi forøger andelen af søer, som løbes til andet kuld, med ét procent-point, så reduceres omkostninger med én krone pr. produceret slagtesvin. Ud fra vores viden om arvelighed og økonomisk værdi har vi sammensat et nyt avlsmål for Landrace og Yorkshire som vist på figurerne. Avlsmål for Yorkshire Avlsmål for Yorkshire Avlsmål for Landrace Avlsmål for Landrace Holdbarhed 12% Tilvækst 7% Kødprocent 5% Styrke 3% Foderforbrug 12% Holdbarhed 11% Tilvækst 7% Kødprocent 8% Styrke 2% Foderforbrug 11% LG5 61% LG5 61% 6 DANAVL MAGASINET Nr. 21 maj 2006

7 Det skal nok lykkes! Jan Olesen, RIISHOM har bevaret optimismen og tilliden til DanAvl, til trods for, at glæden ved en ny SPF-besætning og forventningerne om gode produktionsresultater pludselig blev overskygget af alvorlige frugtbarhedsproblemer ved de første faringer. Ny fravænningsdag Flere og flere producenter vælger at ændre fravænningsdag fra onsdag, som ellers har været god latin i mange år, og den sag har DanAvl Magasinet ønsket at følge op på. Det fik vi mulighed for, da vi under Agromek 2006 traf Jan Olesen, RIISHOLM ved Vildbjerg på Hatting-KS stand, hvor han netop diskuterede en sådan produktionsændring i forbindelse med en SPF-sanering. Det blev aftalt, at DanAvl Magasinet skulle følge saneringsforløbet og erfaringerne med ændring af fravænningsdagen på RIIS- HOLM. Skuffelse i første omgang Alt var timet og tilrettelagt: Besætningsområdet var minutiøst rengjort og desinficeret, avlsdyrene til den nye SPF-besætning fremskaffet og leveret, dyrene så godt ud, de første gylte skulle fare den 23. marts, og Jan og hans mangeårige medarbejder Brian Clausen glædede sig til nu at skulle arbejde med en sund besætning. Men da de første 3-4 faringer var overstået ringede alarmklokkerne. Kuldene bestod nemlig ikke alene af levendefødte smågrise, men desværre af næsten lige så mange dødfødte og stenfostre på forskelligt udviklingstrin. Dyrlægen blev tilkaldt, og der blev indsendt materiale til laboratorieundersøgelse. Det samme billede tegnede sig for de næste faringer, og desuden var der nogle gylte, der kastede grisene. sammen med Jan Olesen valgt at holde fast ved aftalen om at følge SPF-saneringen og ændringen af fravænningsdagen. Da vi besøger besætningen den 7. april, har ca. 30 gylte faret, og resultaterne har været meget varierende. I gennemsnit har der været 7,8 levendefødte og 4,6 stenfostre pr. kuld. Jan og Brian er nu blevet opmærksomme på, at ikke alle gylte ser lige meget drægtige ud og frygter flere små kuld fra disse gylte. Tilfældigvis er svinefagdyrlæge Peter Høgedal, PigVet Consult samtidig på besøg i besætningen - efter aftale med Jans lokale besætningsdyrlæge. Peter gennemgår besætningen og de foreliggende data meget grundigt. Men desværre er der endnu ikke kommet svar fra laboratoriet, som kan danne grundlag for en diagnose. Symptomerne peger i retning af Parvo-virus, men før det er dokumenteret, er det umuligt at give kvalificerede bud på en behandlingsstrategi eller på smittegangen. Jan længst til højre i stalden sammen med fv. Peter Høgedal, Brian Clausen og Lars Rasmussen Fortrøstningsfuld dyrlæge Peter er dog fortrøstningsfuld og føler sig overbevist om, at problemerne nok skal blive løst, så besætningen vil nå op på det forventede produktionsniveau. Det tænder naturligvis håb hos for Jan og Brian. Men Peter kan ikke forudsige, hvornår problemerne er overståede, det kan kun tiden vise. Jo før, der foreligger en diagnose, desto hurtigere kan en behandling sættes i gang. Derfor beder han Jan og Brian om at samle alle detaljer om det hidtidige forløb op til ham, ligesom han giver anvisninger på, hvad der fremover skal sendes til laboratorieundersøgelse. Derfor kører Jan allerede samme fredag eftermiddag af sted med en selvdød so til laboratoriet i Kjellerup. Ansvaret? Et andet aspekt er de ansvars- og erstatningsmæssige forhold. Kan ansvaret for problemerne føres tilbage til leverandøren af gyltene, således at denne kan pålægges erstatningsansvar i henhold til SPF-Selskabets Forretningsbetingelser, fortsættes side 8 Virkelighedens verden Selv om det ikke i første omgang ligner en succeshistorie, har DanAvl Magasinet 7

8 Situationen diskuteres over kaffen af fv. Lars Rasmussen, Peter Høgedal og Jan Olesen der ligger til grund for leveringen? Her spiller udviklingsstadiet for de konstaterede stenfostre specielt fra de første faringer en afgørende rolle. Men allerede på besøgstidspunktet foreligger der oplysninger om, at gylte fra de samme hold har faret i leverandørbesætningen uden tilsvarende problemer, og det komplicerer årsagssammenhængene og ansvarsplaceringen. Tegn på bedring I dag, den 25. april, foreligger der endnu ikke en diagnose trods de mange indsendelser af materiale til laboratorieundersøgelse, hvilket bl.a. forklares med, at det i mellemtiden har været påske. Heldigvis oplyser Jan selv i dag, at der ved de seneste ca. 10 faringer har været 12,5 levendefødte grise + 2 stenfostre i gennemsnit pr. kuld, hvilket giver ham håb om, at det værste nu er overstået. DanAvl Magasinet vil følge det videre forløb i sagen i de kommende numre. Begrundelsen for sanering Jan (39 år), der har den almindelige landbrugsuddannelse, købte ejendommen RIISHOLM i februar 1994 med en besætning på 200 søer (konventionel og uden PRRS). Ejendommen har et jordtilliggende på 54 ha. I 1997 blev besætningen udvidet til 400 søer. Besætningen blev suppleret gennem hjemmeavl ved Zig-Zag-krydsning og brug af Specialsæd. Sopoltene blev udvalgt efter de søer, der havde de bedste moderegenskaber, pattesæt og ben samt den bedste holdbarhed. I marts 2003 fik besætningen konstateret PMWS, men forskellige tiltag i stalden suppleret med medicinering fik styr på problemerne i løbet af tre måneder. Sammen med omkostningerne til vaccination mod nysesyge og Leptospirose ville denne behandling imidlertid fremover koste ca kr. om året, og dertil kunne lægges udgifterne for ekstra medhjælp til det praktiske ekstraarbejde. Tilfreds med dyrene Derfor besluttede Jan at sanere besætningen til højeste SPF-status ved indkøb af LY-sopolte. For at minimere perioden med driftstab under saneringen skulle en passende del af hundyrene leveres som gylte. Desværre kunne vi ikke opfylde Jans krav om levering af LY-hundyr, oplyser SPF-salgskonsulent Lars Rasmussen, der deltog i besøget. Der var på det tidspunkt mangel på denne kategori af dyr. I stedet fandt Jan sammen med sin svinekonsulent Mogens Bækgaard, Midtjysk Svinerådgivning frem til en opformeringsbesætning under opbygning, AGERGAARD i Lønborg ved Tarm, tilhørende Tage Nielsen, som kunne opfylde de to andre krav. Jan besøgte AGERGAARD, før der via SPF-Selskabet blev indgået aftale om levering af besætningen udelukkende som YYL-hundyr. En uges tid før leveringen udvalgte Mogens Bækgaard på leverandørens foranledning dyrene til RIISHOLM. Leveringen skete helt efter planen, og Jan og Brian var særdeles tilfredse med dyrene, omend Jan mener, YLL-dyr er lidt mere aggressive end LYdyr. Ved DanAvl Magasinets besøg den 7. april fandtes udelukkende velproportionerede og særdeles rolige dyr i staldene på RIISHOLM. Hjemmeavl med Kernestyring Af smittebeskyttelsesmæssige årsager vil Jan satse på hjemmeavl af sopolte i en renracet kernebesætning, der skal suppleres ved indkøb, og søerne skal insemineres med Navnesæd. Desuden skal hjemmeavlen ske ved hjælp af Kernestyring, det har Brian arbejdet med i andre besætninger. Til produktionssøerne skal anvendes 100 % KS med Durocsæd. Besætningen skal passes af Jan og Brian med ekstra hjælp til f.eks. vask af sektioner. Fravænningen i den nye besætning vil ske om lørdagen, således at faringerne i fremtiden kan ske midt i ugen. Det mener Jan og Brian vil give en bedre arbejdsfordeling. DanAvl Magasinet vil i kommende numre følge deres erfaringer på dette område. Optimismen og tilliden i behold Jan fokuserer særdeles meget på smittebeskyttelse, og han er derfor overbevist om, at de aktuelle problemer i farestalden ikke skyldes smitte, der er påført besætningen på RIISHOLM. Der er ca. 2 km til nærmeste nabobesætning mod vest og 0,5 km til naboen mod syd. Trods de aktuelle problemer, har Jan bevaret troen på et godt resultat af saneringen, og han har fortsat tillid til både DanAvl og SPF-Selskabet. DanAvl Magasinet krydser fingre for besætningen, som vi vil følge op på i de kommende numre. 8 DANAVL MAGASINET Nr. 21 maj 2006

9 Hvorfor fjerner vi ikke bare halebid via avlen? Af konsulent Anders H. Vernersen Dansk Svineproduktion tlf.: mail: Både blandt svineproducenter og internt i i Dansk Svineproduktions - herunder Avlsafdelingen - er problemer med halebid ofte på dagsordenen. Hvorfor løser vi ikke bare det problem én gang for alle gennem avlsarbejdet? Praktiske løsninger i en manual Mulige forklaringer og løsninger på halebidsproblemer er samlet af en arbejdsgruppe i 2004 og udgivet som Halebidsmanualen. Rapporten konkluderede, at der findes en række indgrebsmuligheder for besætninger, hvor halebid volder problemer. Men de er vanskelige, utilstrækkelige og/eller dyre at gennemføre i mange besætninger. Derfor dukker diskussionen om avlsmæssige muligheder for håndtering af halebid fortsat op med jævne mellemrum. Er det dog ikke muligt at løse halebidsproblemerne en gang for alle ad avlsmæssig vej?, spørges der. I arbejdet med Halebidsmanualen blev avlsmæssige forholdsregler naturligvis også diskuteret/undersøgt. Men konklusionen blev nedslående nok følgende : En egentlig avlsmæssig indsats mod halebid er ikke mulig på nuværende tidspunkt. Der foreligger stort set ingen erfaringer på området, og det er uklart hvilke avlsmål, der i givet fald vil kunne danne grundlag for en avlsmæssig selektion imod halebid. Teoretisk muligt, men ikke i praksis Halebid opfylder stort set alle krav, der kan stilles til avlsmålsegenskaber. Halebid er utvivlsomt arveligt og har en betydelig økonomisk konsekvens, men et afgørende element mangler. Det er nemlig stort set umuligt at skabe en enkel registrering, der kan gennemføres på et stort og relevant dyremateriale. Et andet problem er, at halebid er en enten-/eller-egenskab, der trods alt forekommer i begrænset omfang og endda i varierende grad selv inden for samme besætning over tid. Det er med andre ord vanskeligt at foretage en løbende, ensartet bedømmelse af halebid såvel over tid som på tværs Halebid af flere/mange besætninger. Håndtering af halebid med vore traditionelle avlsmæssige metoder er således langt fra ligetil. Lav frekvens gør det vanskeligt I projektet Avl for Sundhed udgør andelen af halebidte slagtesvin 2,6 %, vurderet i besætningerne og 0,3 %, vurderet på de slagtede dyr. Disse lave frekvenser gør i sig selv avlstiltag ekstremt vanskelige i traditionelt avlsarbejde. De statistiske modeller, der anvendes i behandlingen af data forudsætter normalfordelte egenskaber, hvilket enten-/eller-egenskaber (som halebid) pr. definition ikke er. Forudsætningen er dog ikke særlig kritisk, så længe der er mindst 20 % af det ene udfald (det er derfor, vi kan håndtere holdbarhed, som er omtalt i en anden artikel i bladet). For halebid er denne forudsætning altså langt fra opfyldt. Hvad så med moderne DNA-teknologi? Også her støder vi på problemer. For at fastlægge hvilke enkelt- eller markørgener, der kan bruges, kræves jo, at man ved omfattende genetiske analyser kan koble registreringer af halebid på dyr med kendt afstamning (allerhelst helsøskende) i et så ensartet miljø som muligt - til variation (= forskelle) i basesekvensen på dyrenes genom (arvemasse/dna). Det er ikke så let endda, skulle nogen være i tvivl! Forskel på racer Den avlsmæssige løsning ligger som det fremgår ikke lige om hjørnet. Men det betyder ikke, at et avlsmæssigt bidrag til begrænsning af halebidsforekomsten er helt opgivet på lidt længere sigt. Vi ved fra Bøgildgård, at halebid opstår langt sjældnere hos Duroc og fortsættes side 12 9

10 i VÆRD AT VIDE NYE NAVNE Danish Meat Association Den 1. april 2006 blev sammenlægningen af de faglige og administrative opgaver for Danske Slagterier, Kødbranchens Fællesråd og Det Danske Fjerkræråd er ralitet. Den nye organisation hedder Danish Meat Association (DMA) og har til huse på Axelbog. Det nye logo ser således ud: Dansk Svineproduktion Landsudvalget for Svin skiftede samme dato navn til Dansk Svineproduktion (DSP) med uændret logo. EJERSKIFTE Lennart Knudsen har pr. 1. april 2006 overtaget Vestsjællands Ornestation fra Kurt Bremer. Adresse, telefonnummer mv. er uændrede. Lennart har forinden arbejdet 14 år på KS-stationen. JUBILÆER DANSK SVINE AVL I forbindelse med Dansk Svineavls årsmøde den 17. marts 2006 blev følgende avlerjubilæer markeret: 70 års jubilæum: Avlsbesætningen ANSLET Svineavl ApS ved Kolding ejet af Mads Thuesen kunne i år fejre 70 års avlerjubilæum (se omtalen af jubilaren på side 13) >>> 60 års jubilæum: Avlsbesætningen THORUP ØSTERGA- ARD ved Skørping ejet af Axel Olsen kunne i år fejre 60 års avlerjubilæum. Axel Olsen deltog ikke i årsmødet. DANAVL OPFORMERING I forbindelse med DAO-Årsmøde 2006, den 10. marts, blev følgende opformeringsjubilæer markeret: 25 års jubilæum: Opformeringsbesætningen TRØL- LUNDGAARD ved Hejnsvig ejet af Jens Bigum og Jørgen Pedersen kunne i år fejre et forsinket 25 års opformeringsjubilæum. Det rette jubilæumsår var Forsinkelsen skyldes en fejl i registreringen i Avlsafdelingen. >>> Fr.v. MadsThuesen og DSP-formand Lindhardt B. Nielsen 25 års jubilæum: Opformeringsbesætningen RUGBAL- LEGAARD ved Bjerringbro ved Jens Bøgild kunne i år fejre 25 års opformeringsjubilæum. Jens Bøgild deltog ikke i årsmødet. Fr.v. DAO-formand Henrik Brix, DSP-formand Lindhardt B. Nielsen,Jens Bigum, Anette Bigum og Jørgen Pedersen 10 DANAVL MAGASINET Nr. 21 maj 2006

11 [ VÆRD AT VIDE ] ÅRETS RACEVINDERE 2006 Under Dansk Svineavls årsmøde den 17. marts 2006, blev følgende avlere hædret som de bedste i hver deres race: LANDRACE: YORKSHIRE: DUROC: HAMPSHIRE: Jørgen Nielsen, MOLSGAARD II på Mors Poul Erik Jeppesen, BRANDMOSEGAARD ved Skive Per Kring, RØNSHAUGE ved Fredericia Tommey Volsgaard, VOLSGAARD III ved Holstebro Fr.v. Tommy Volsgaard, Kim Knudsen (RØNSHAUGE), DSA-formand Mads Thuesen, Poul Erik Jeppesen og Jørgen Nielsen ÅRETS DANAVL PRISVINDERE 2006 Under DAO-Årsmøde 2006, den 10. marts, blev følgende prisvindere kåret: ÅRETS DANAVL SÆLGER 2006: DanAvl Opformering kårede: Områdechef Meroujan Ogannission, Danbred International som Årest DanAvl Sæger 2006 for hans utrættelige og succesfulde indsats for eksport af LY-dyr til de østeuropæiske markeder. ÅRETS DANAVL LEVERANDØR 2006: SPF-Selskabet og DanAvl Opformering kårede i fællesskab: Jonna og Klaus Bjerre, opformeringsbesætningen VESTSALLING OPFORMERING i Spøttrup som Årets DanAvl Leverandør 2006 for deres forbilledlige arbejde med opformeringsbesætningen. (se omtalen af prisvinderen i DanAvl Magasinet, august 2005) ÅRETS DANAVL KØBER 2006: SPF-Selskabet og DanAvl Opformering kårede i fællesskab: Hanne og Kresten Krenzen HJORTSPRINGGAARD ved Nordborg Som Årests DanAvl Køber 2006 for deres eksemplariske modtagelse og udnyttelse af avlsmateriale fra DanAvl (se omtalen af prisvinderen på side 18) Fr.v. DAO-formand Henrik Brix og Meroujan Oganissian Fr.v. DAO-formand Henrik Brix, Jonna og Klaus Bjerre og SPF-direktør Peter Skov Madsen Fr.v. DAO-formand Henrik Brix, Hanne Krenzen, SPF-direktør Peter Skov Madsen og Kresten Krenzen VÆRD AT VIDE 11

12 Hampshire end hos Landrace og Yorkshire. Denne erfaring kendes også i produktionen, hvor slagtesvin med Duroceller HD-far har ry for at give væsentligt færre problemer end andre far-typer. Der er altså tilsyneladende en raceeffekt, og raceforskelle er normalt en indikation af genetisk betingede forskelle med andre ord: Der findes arvelighed for egenskaben. Håb forude En mulighed, der måske kan bane vejen for en løsning, kunne være en pålidelig registrering af forekomst af halebid på stiniveau igen, hvor afstamning er kendt på dyrene. Dette vil reelt sige, at forsøgsstierne i avlsbesætningerne og på Bøgildgård er de muligheder, der bydes. I det omfang, de samme afstamninger går igen i stier med halebidsforekomst, vil vi kunne udpege risikodyr og familier og ad den vej få et avlsmæssigt redskab til reduktion af halebidsforekomst. Vi ved jo, at udviklingen vil bringe nye muligheder tidligere anså vi jo f.eks. kuldstørrelse som umulig at forbedre gennem avlsarbejde i hvert fald på konkurrencedygtig vis. Den problemstilling blev som bekendt løst på eftertrykkelig vis. Når/hvis vi en gang når så langt for halebids vedkommende, udestår stadig en økonomisk afvejning i forhold til andre egenskaber. Kan det så betale sig? Der er ingen tvivl om, at selv om vi med et sådant redskab i hånden satser hele butikken på denne ene egenskab, vil det være en lang og sej vej at reducere halebid markant. Desuden kommer vi ikke uden om, at halebidsreduktion i givet fald må slås om pladsen i avlsindekset med de andre relevante avlsmålsegenskaber. Denne plads tildeles på grundlag af det bidrag, der kan opnås ved selektion for hver enkelt egenskab. Afskrive halebid som et fremtidigt avlsmål kan vi altså ikke endda langt fra. Men ligeså sikkert er det, at der bliver brug for mange af de gode råd fra Halebidsmanualen i mange år endnu. Det avlsmæssige råd fra rapporten er at anvende Duroc (eller eventuelt HD-) orner på LY-søer, og heldigvis er disse krydsningskombinationer samtidig også totaløkonomisk overlegne. Måske muligt af fjerne brok via avl Af avlskonsulent Heine Kristensen Dansk Svineproduktion tlf.: mail: hkr@dansksvineproduktion.dk Nye resultater tyder på, at vi i fremtiden vil kunne fjerne navle- og pungbrok via avlsarbejdet. Markørgen fundet Afdeling for Avl og Opformering har gennem nogle år samarbejdet med NorSvin i Norge om et projekt, der har til formål at klarlægge, hvorvidt et enkeltgen er ansvarligt for pungbrok hos svin. Forskerne hos NorSvin har afsluttet første del af projektet. De har genotypet 150 forskellige genetiske markører hos hver af de grise, der er med i projektet., dvs. ca. 500 grise omfattende orner med pungbrok, deres raske helbrødre samt deres forældre. Dette arbejde har udpeget otte sandsynlige markørgener med forskellige alleler. Analyse af variationen i disse markørgener påviste tydelig sammenhæng med forekomsten af pungbrok. Særligt én markør skildte sig ud, idet den blev fundet fire gange hyppigere hos grise med brok end blandt de raske grise. Skal brok med i avlsmålet? Norsvin har netop fået bevilliget midler af Norsk Forskningsråd til et opfølgningsprojekt, hvor de i tæt samarbejde med Forskningscenter Foulum og Dansk Svineproduktion vil: finjustere analysemetoderne, via yderligere undersøgelser forsøge at udvikle en test, der med sikkerhed kan identificere brok-alleller og forhåbentligt så præcist, at der kan skelnes mellem navle- og pungbrok. Såfremt det lykkes at finde en anvendelig genmarkør/-test til at klarlægge arvegangen for brok, vil næste skridt være en politisk/økonomisk overvejelse af, om det kan betale sig at anvende det i avlsarbejdet. 12 DANAVL MAGASINET Nr. 21 maj 2006

13 70 års jubilar i fuld fart frem ANSLET Svineavl ApS kan i år fejre 70 års jubilæum. DanAvl Magasinet har benyttet lejligheden til en snak med ejeren, Mads Thuesen, der også er formand for Dansk Svineavl, om dansk svineavl før, nu og i fremtiden. Tredje avlergeneration ANSLET Svineavl ApS er med sine 70 år én af de ældste eksisterende avlsbesætninger i DanAvl. Den nuværende ejer, Mads Thuesen (45 år) er tredje avlergeneration på gården, der ligger smukt i landskabet ud til Lillebælt syd for Kolding. Avlsbesætningen blev grundlagt i 1936 af Mads farfar, der også hed Mads. I 1960 overgik besætningen til sønnen Frede, der efter 30 år overlod besætningen til Mads i Avlsarbejde har ligget Mads i blodet fra barnsben, hvor han tidligt lærte at præsentere avlsdyrene på den rigtige måde, dengang kåring og dyrskuer endnu var et vigtigt led i avlsarbejdet. Han har altid villet være landmand og fik sin praktiske uddannelse hjemme på ANSLET og i forskellige andre besætninger, herunder to år i avlsbesætningen ROLUNDGAARD ved Middelfart. Under sit senere ophold på Gråsten Landbrugsskole, var det dog økonomi, der havde Mads største interesse. I dag er han i øvrigt formand for skolens bestyrelse. Skæbnens lod Under en jordomrejse overvejede Mads at læse videre eller at tage job i en helt anden branche. Men da besætningen på ANSLET kom under mistanke for at være smittet med TGE, valgte han at vende hjem for at støtte sin far, og i 1985 blev besætningen saneret til SPF-status. I 1990 købte Mads avlsbesætningen, mens hans far beholdt selve ejendommen, som Mads senere købte i Besætningen består i dag af ca. 100 Durocavlssøer, ca. 65 Yorkshire-opformeringssøer og ca. 75 LY-søer. Besætningen har status af Rød SPF+Myc+Ap12 med betinget status for Ødemsyge, og den betingede status virker stærkt hæmmende for salg af avlsdyr i Danmark. Min fader havde svært ved at vænne sig til SPF-systemet, husker Mads. Ikke fordi han var imod udviklingen, men fordi han var vant til og holdt af - den gamle avlertilværelse med megen social kontakt mellem avlerne og til kunderne, bl.a. ved dyrskuerne, ved besøg i hinandens stalde og ikke mindst, når han selv kørte avlsdyr ud til producenterne. Frygt for forandring Far var ikke - som så mange andre avlere på den tid besat en nærmest religiøs fjendtlighed overfor SPF-systemet. De få avlere, som trodsede flertallet og sanerede til SPF, blev ganske enkelt udelukket fra det gode selskab. Jeg ved ikke hvorfor, men det skyldtes formentlig en frygt for det nye og ukendte og for de begrænsninger af friheden, SPF-systemet medførte. Men vi oplevede den samme reaktion, da de første avlsbesætninger med Yorkshire, Duroc og Hampshire blev oprettet. Fjendtligheden blev jo ikke mindre af, at det var SPF-avlerne og de nye Y-, D- og H-avlere, der havde succes. Heldigvis er dette fjendskab for længst lagt på hylden. Moderne avl ved skrivebordet Mads har siden 2001 været formand for avlernes interesseorganisation, Dansk Svineavl (DSA), hvor han på nærmeste hold har oplevet og været med til at påvirke den store udvikling, der er sket i avlsarbejdet gennem de senere år. Der er sket fantastisk meget nyt, og udviklingen vil fortsætte med endnu større fart i de kommende år, spår han. Moderne svineavl foregår ikke mindst ved skrivebordet og ved computeren, hvor avleren henter de nyeste avlsdata, som grundlag for selektion og løbninger til næste generation. En nyskabelse er, at kommunikationen af avlsdata i Mads Thuesen henter de nyeste avlsdata dag foregår løbende og ikke periodevis som tidligere. Det betyder, at vi hele tiden er opdaterede, og at resultaterne er tilgængelige et øjeblik efter, at nye data er indgået. Desuden er vi som avlere selv nødt til at være på forkant på det avlsteoretiske område. Dermed er fortsættes side 14 13

14 de rutinemæssige besøg af avlskonsulenten blevet overflødige, fordi der ikke rigtigt er noget nyt at snakke om. Avlskonsulentens opgave er nu primært at optræde som sparringspartnere for os, når vi har brug for det. Desuden har vi fundet en god samarbejdsform mellem avlsledelsen og avlerne, der er baseret på en ligeværdig information og kommunikation mod tidligere tiders diktater fra avlsledelsens side. Det har resulteret i en rolig udvikling og stor gensidig tillid mellem avlerne, avlsledelsen og ikke at forglemme de øvrige parter i DanAvl, omsætterne, KS-stationerne og eksportørerne. Avlernes rolle i et unikt samarbejde DSA har i dag den holdning, at avlerne ikke skal drive politik, men alene forholde sig sagligt til avlsarbejdet. Avlens eneste formål er jo at udvikle avlsdyr, som kan danne grundlag for en optimal dansk svineproduktion, dvs. avlsdyr, der kan præstere optimale produktionsresultater i besætningerne og et globalt konkurrencedygtigt slagteprodukt. Hertil har vi et helt unikt samspil mellem alle led af produktionskæden fra avl til forbruger via slagteribranchen og Dansk Svineproduktion. Det sikrer, at avlsmålet ganske roligt og systematisk tilpasses fremtidens behov og indeholder en fornuftig balance mellem kravene fra de forskellige led i kæden. Jeg fortsætter, så længe jeg finder det spændende og udfordrende Misundt af andre landes avlere At vores system er unikt, får jeg med mellemrum bekræftet, når jeg som DSAformand møder udenlandske svineavlere og producenter. De misunder os vores system, men forstår slet ikke, det kan lade sig gøre: at vi stort set udelukkende sælger avlsdyr og ornesæd på grundlag af fakta og deklarationer - og ikke på farverige historier, at vi driver et produktionsøkonomisk avlsarbejde, dvs. baseret på producenternes og slagteriernes præmisser, at der ikke trækkes penge ud af avlssystemet til eksterne aktionærer. Vore kolleger i udlandet er vant til at arbejde med store konfrontationer mellem de enkelte led i produktionskæden, hvor enhver hytter sit eget skind på rent kommercielle vilkår. Usynlige avlere Det udramatiske og upolitiske arbejde i DanAvl gør, at avlerne og DSA ikke er særligt synlige for producenterne. Det medfører, at nutidens producenter ikke interesserer sig ret meget for, hvad der sker inde i DanAvl-maskineriet. De fokuserer udelukkende på det, der komme ud af avlsarbejdet, nemlig avlsfremgangen, som de køber gennem KS-stationerne, SPF-Selskabet og andre omsættere. Det viser, at producenterne nærer meget stor tillid til avlssystemet. Det forpligter til gengæld os i DanAvl til at leve op til forventningerne. Det gør vi blandt andet gennem et snævert samarbejde mellem de forskellige DanAvl-parter i PMU (Pris- og MarketingUdvalget, som er omtalt på side 3). Dette udvalg koordinerer markedsføringen og salget af avlsmateriale i form af avlsdyr og ornesæd. Desuden bliver finansieringen af avlsarbejdet fastlagt i PMU på grundlag af det såkaldte DanAvl-Regneark, der kalkulerer udviklingen i omkostningerne og økonomien for en gennemsnitlig avls- hhv. opformeringsbesætning. Konkurrenceloven forhindrer dog, at PMU aftaler avlsdyrpriser. PMU-samarbejdet fungerer rigtig godt, og alle har forståelse for, at der skal være bæredygtighed i projektet for alle parter. Men nu er jeg spændt, om det vil ændre sig med de nye krav om øget indtjening i SPF-Selskabet, Hatting-KS og SEA. Ind imellem kunne jeg godt ønske lidt mere konkurrence på disse områder. F.eks. er det uheldigt, at KS-stationerne - for egen vindings skyld har mulighed for at skævvride den finansielle balance, der skabes via PMU. Avlsfremgang skal præmieres Regnearket sikrer en afbalanceret diskussion af økonomien, så vi undgår studehandler, så det redskab ville jeg nødig undvære. Omvendt kan Regnearket også komme til at begrænse nytænkning på området, hvilket der efter DSA s opfattelse nu er behov for omkring finansieringen af avlsarbejdet. Det er i dag sådan, at der betales mere for sundhed end for avlsfremgang. Men avlsbesætningerne har ikke længere råd til at resanere for sygdomme, fordi de så vil miste for meget i avlsfremgang. Derfor kommer en større og større del af deres indtjening fra KS-ornerne. Vi er nødt til at diskutere en ændring af finansieringsmodellen, så det er de avlsmæssige resultater, der præmieres. Det er jo det, der skal drive værket i et privatøkonomisk avlssystem som DanAvl. 14 DANAVL MAGASINET Nr. 21 maj 2006

15 DanAvl vil klare sig i fremtiden Mads tror fuldt og fast på, at DanAvl kan klare sig som selvstændigt avlssystem i fremtidens konkurrence. Hans optimisme er baseret på de særlige kvaliteter, det danske avlssystem er baseret på. Han mener ikke, at systemets overlevelse vil afhænge af en øget eksport. Eksporten er en god buffer for avls- og opformeringsbesætningerne, ikke mindst i forbindelse end sundhedsproblemer, konstaterer han. Som medlem af SEA s bestyrelse ved jeg, at det er uhyre vanskeligt at tjene penge på eksporten isoleret set. Vi skal naturlig hele tiden forsøge at øge eksporten, men det tager lang tid, og det vil altid indebære en betydelig risiko både afsætningsmæssigt og økonomisk. Vi kan transportere avlsdyr til Tyskland og enkelte andre nabolande, men længere transporter kan ikke betale sig. Eksport af avlsmateriale til fjernere lande, kræver, at vi opretter egne avls- og -opformeringsbesætninger i de pågældende lande. Med det er SEA slet ikke gearet til, da det vil kræve store investeringer med tålmodig kapital. I øvrigt har SEA et handicap i forhold til andre danske eksportører, som jo kan stikke overskuddet i egen lomme, mens SEA s overskud skal anvendes til billiggørelse af avlsarbejdet, udlodning til avlerne og nu åbenbart også udlodning til andelshaverne i slagteriselskaberne. Nyt projekt på tegnebrættet Der er ingen arvinger til at videreføre ANSLET Svineavl. Men Mads har ingen planer om at skrue ned for blusset. Jeg fortsætter, så længe jeg finder det spændende og udfordrende, også med organisationsarbejdet, hvis kollegerne da vil genvælge mig. Vi har i dag et rigtig godt samarbejde i DSA-bestyrelsen, siger han. Derefter præsenterer han et færdigt prospekt for et helt nyt anlæg, som det er planen at opføre ude på marken i god afstand fra naboer og fra stuehuset, hvorefter de fleste nuværende driftsbygninger skal fjernes. Det nye anlæg på 160 x 40 meter skal rumme en udvidet besætning på 500 søer + opdræt under ét tag. Der er gjort meget ud af at indpasse anlægget i landskabet, som dtet ses af billedet. Der gror altså ikke mos på 70 års jubilaren. Intern PRRS-sanering af opformeringsbesætning Der er efterhånden en del erfaring med intern sanering af besætninger for PRRS, og der foreligger en opskrift på processen. Men én ting er saneringsplanen på papiret, noget andet er den praktiske gennemførelse i en opformeringsbesætning i fuld drift. DanAvl Magasinet har fået mulighed for at følge forløbet på TJØRNTVED I/S. Ingen kliniske tegn I løbet af vinteren 2005/06 er der konstateret PRRS-DK i flere avls- og opformeringsbesætninger, hvilket har medført alvorlige problemer med at skaffe PRRS-fri avlsdyr til etablering af nye og supplering af bestående besætninger (se Lederen i DanAvl Magasinet, februar 2006). Én af de smittede besætninger er opformeringsbesætningen TJØRNT- VED I/S ved Rudkøbing på Langeland, tilhørende Henrik og Peter Oldenbjerg. Besætningen blev præsenteret i DanAvl Magasinet, maj Den 27. februar 2006 blev der udtaget 55 blodprøver af potentielle eksportdyr på TJØRNTVED. Laboratoriesvaret viste, at 2 prøver var positive for PRRS-DK. Yderligere prøver forstærkede mistanken, og fredag den 3. marts 2006, mens han deltog i Danske Slagteriers delegeretmøde i København, modtog Henrik den barske besked, at mistanken var bekræftet,. Det kom helt bag på os, fortæller han. Vi havde ikke set nogen symptomer på PRRS i besætningen, så det var et hårdt slag. Mulighed for intern sanering Men da chokket havde lagt sig lidt, gik Henrik og Peter hurtigt i gang med at overveje situationen og fremtidsmulighederne, hvilket hen ad vejen gjorde dem lidt mere fortrøstningsfulde. Den 27. marts blev der afholdt et status- og strategimøde på TJØRNTVED om de fremtidige muligheder for besætninfortsættes side 16 15

16 Fv. Peter Nielsen, Henrik og Peter Oldenbjerg, Kristian Poulsen, Torben Svendsen og Thorben Jørgensen år siden havde været PRRS i den tidligere konventionelle besætning på TJØRNTVED, hvor problemerne havde været meget værre. Forskellen tillagde han den nuværende besætnings SPFstatus. Han spurgte derefter dyrlægerne, om det er muligt at gøre besætningen fri for PRRS igen uden en totalsanering. gen. DanAvl Magasinet fulgte mødet, hvor deltagerne udover Henrik og Peter Oldenbjerg var: Besætningsdyrlæge Torben Svendsen, FynVet i Ringe Distriktsdyrlæge Peter A. Nielsen, DMA-regionskontoret i Vejen Salgskonsulent Thorben Jørgensen, SPF-Selskabet Driftsleder Kristian Poulsen, TJØRNTVED Hvad er status? Mødet blev indledt med en status over situationen: Besætningen er på knap 800 søer. Alle kvalificerede sogrise overføres til klimastaldene på TJØRNTVED, herunder renracede sopolte til rekruttering af egen kernebesætning samt LY-sogrise, der skønnes egnede til senere salg som avlsdyr. Øvrige smågrise overføres ved fravænning til klimastalden på ejernes anden ejendom, SKOVSBO, hvorfra halvdelen sælges ved 30 kg og resten opdrættes til slagtning. De renracede hundyr til egen kernebesætning opdrættes sammen med LY-poltene i ungdyrstaldene på TJØRNTVED. Det hidtidige PRRS-forløb blev gennemgået. Der havde i løbet af marts måned været nogle få kastninger i drægtighedsstalden, samt lidt mere ledbetændelse og diarré hos smågrise, der måske kunne tilskrives PRRS, men i øvrigt ingen symptomer i klimastalden. Desuden var grisene i andre afdelinger tilsyneladende lidt svagere end normalt. Forøget dødelighed sås især sidst i marts i en faresektion, oplyser besætningsdyrlæge Torben Svendsen den 26. april. E-rapporten for februar og marts måned viser henholdsvis 27 og 26 prod. grise pr. årsso, og dødeligheden i farestaldene er i begge måneder omkr. 10%. Jeg kunne dog nok forvente en lidt højere dødelighed i april, men ved besøg d. 24. april ville man ikke have mistanke om nysmitte med PRRS, hvis man ikke vidste det. Så indtil nu er det ikke gået så galt. Efter dyrlægens anvisning var der hurtigt blevet sat gang i en gennemsmitning af soholdet ved at blande dyrene i drægtighedsstalden. Denne proces skulle vare mindst en måned, hvorefter situationen revurderes. Om nødvendigt forsættes indtil gennemsmitningen er total. Beslutning om sanering Peter Oldenbjerg oplyste, at der for 5-6 Generel plan om intern sanering af Rød SPF-besætning for PRRS-DK og/eller VAC Af afdelingschef Bjørn Lorenzen, SPF-SuS MÅNED / INFEKTION HANDLING 0-3 Infektionen raser Ca. 3 4 Ca. 6-8 Typisk er infektionen nu gået i ro 8 Poltestaldene tømmes Svaret fra de to dyrlæger var et klart: Ja, idet de henviste til saneringsplanen nedenfor, der med succes er anvendt i en del andre besætning. Peter A. Nielsen refererede til et GIS-kort, der viste, at der tilsyneladende ikke var PRRS-smittede besætning indenfor en afstand af 3 km til TJØRNTVED, men tilføjede, at produktionsbesætninger jo kun kontrolleres for PRRS én gang om året. Dyrlægerne måtte derfor konkludere, at den mest sandsynlige årsag til smitten er vindsmitte fra en nabobesætning. Efter en nærmere diskussion af muligheder og risici konkluderede ejerne, at de ønsker besætningen gjort fri for PRRS ved en intern sanering, hvor deres anden ejendom, SKOVSBO, kan indgå i saneringsprocessen. Når 3 x 30 blodprøver af ældste klimagrise i AI/AUstalde er negative for PRRS i IPT, så er soholdet i ro. Status ændres til +sandk / +sanvac blodprøver hver måned i 6 mdr. 10 af negative polte med 4 ugers trynekontakt til søer (sentinels) 10 af 30 kg grise i AI/AU 10 af polte/slagtesvin i kontinuerligt staldafsnit Sidste gang tages 48 blodprøver 13 Hvis alle prøver negative, så PRRS-negativ status. 16 DANAVL MAGASINET Nr. 21 maj 2006

17 LY-polte til salg Renracede polte til eget tillæg Bylge Løbeafdeling Hvordan skal det gøres? Peter A. Nielsen gennemgik derefter den skitserede saneringsplan i detaljer: Først gennemsmittes soholdet (tager ca. 12 uger) og gøres PRRS-stabilt, så søerne ikke længere udskiller virus (tager yderligere ca. 12 uger). Derefter vil grisene fra klimastalden være PRRS-negative. (Forhåbentlig vil det gå lidt hurtigere, hvis tidsplanen skal overholdes mht., at de ældste smågrise i klimastaldene skal være PRRSnegative inden uge 40.) På det tidspunkt skal alle ungdyr være fjernet fra TJØRNTVED. Som opformeringsbesætning gælder det om at undgå for stort et hul i udskiftningen af renracede opformeringssøer og dermed for stor indeksnedgang i saneringsperioden (besætningen ligger pt. som nr. 121 på Opformeringshitlisten med et ungdyrindeks på 97,1). Derfor vil det være fornuftigt hurtigst muligt at få gennemsmittet de renracede sopolte ved en hyppig blanding af dyrene i ungdyrstaldene. Dermed kan der reddes flest mulige renracede sopolte ved at overføre dem til drægtighedsstalden, før resten af ungdyrene fjernes fra besætningsområdet. Henrik spurgte, om det ikke kan lade sig gøre at skubbe smitten ud gradvist stald for stald, som han vidste, det var sket i en anden avls-/opformeringsbesætning. Dyrlægerne frarådede stærkt denne løsning på TJØRNTVED, da ungdyrstaldene ligger for tæt sammen og driften af dem er for integreret, se skitsen af anlægget. TJØRNTVED Drægtighedsstald Farestald Klimastald Teori og praksis Èn ting er den teoretisk rigtige saneringsplan, noget andet er at få den til at gå op i praksis i en konkret besætning. Derfor foregik der en lang diskussion af forskellige alternative muligheder for sektionering, smittebeskyttelse, rokering af dyr mv., således at driftstabet bliver så lille som muligt. Der var to afgørende faktorer for dette forløb: Hvor hurtigt vil gennemsmitningen af sobesætningen forløbe? Hvorledes kommer gennemsmitningen til at passe med afsætningen af avlsdyr fra besætningen? Det optimale vil naturligvis være, hvis afsætningen af sopolte kan forsætte næsten normalt, og at ungdyrstaldene kan tømmes med en stor leverance lige før disse afdelinger skal rengøres og desinficeres. Kun en enkelt af TJØRNT- VED s faste kunder har i første omgang valgt at fortsætte sit indkøb af sopolte med leverancer på 150 stk. hver 10. uge. Til gengæld er det lykkedes at finde nye købere: 400 sopolte i april til etablering af ny besætning og derefter måske fortsatte suppleringsleverancer. 900 sopolte i maj til genetablering af besætning efter brand i anlæg. 600 sopolte i maj til etablering af ny besætning. Muligvis 650 sopolte i løbet af sommeren til etablering af ny besætning. Muligvis sopolte i uge 40 til etablering af ny besætning. Den vanskelige logistik Sidstnævnte leverance var på mødetidspunktet endnu ikke faldet på plads. Men hvis det i øvrigt går efter planen, vil der kun være et begrænset antal sopolte tilbage i uge 40, som skal forsøges afsat til anden side eller slagtes. Planen blev i øvrigt således: Alle renracede og flest mulige LY-sogrise fravænnes fortsat til klimastaldene på TJØRNTVED. Uge 35: Staldene på SKOVSBO tømmes, hvorefter de rengøres og desindficeres. SKOVSBO godkendes til Rød SPF-status. Uge 40-44: Alle galtgrise og de LY-sogrise, der ikke er plads til i klimastaldene på TJØRNTVED overføres til klimastaldene på SKOVSBO ved fravænning. Uge 40-44: Ungdyrstaldene på TJØRNTVED tømmes, rengøres og desindficeres, hvorefter de igen er klar til at modtage grise fra klimastaldene. For at skaffe ekstra plads i saneringsperioden søges flest mulige galtgrise solgt ved fravænning. Desuden kan besætningen midlertidigt reduceres med 100 søer, og pattegrisene kan få lov at gå lidt længere i farestierne. Den interne PRRS-sanering på TJØRNT- VED I/S vil blive fulgt i de kommende numre af DanAvl Magasinet 17

18 Årets DanAvl-køber 2006 Ved DAO-Årsmødet 2006 blev Hanne og Kresten Krenzen, HJORTSPRINGGAARD ved Nordborg kåret som Årets DanAvl Køber DanAvl Magasinet har besøgt parret for at høre deres grisehistorie. Startede med at bygge nyt anlæg Hanne og Kresten overtog Krestens fødegård i Hanne er uddannet landbrugstekniker fra Nordisk Landbrugsskole, mens Kresten har en traditionel landmandsuddannelse. De byggede med det samme anlæg til 220 søer med salg af smågrise v. 30 kg. Den nye besætning blev leveret af Hans Jørgen Iversen, opformeringsbesætningen PA- RADISGAARD på Als, som havde status af SPF+Myc. Vi nåede kun til Zig! Siden er sobesætningen næsten udelukkende blevet suppleret ved indkøb af sopolte. Fra 1996 blev LY-sopoltene leveret fra Kjeld Christensen, opformeringsbesætningen HØNSNAPGAARD ved Kruså, indtil han i 2005 valgte at sanere. Siden er suppleringsdyrene leveret fra Peter Boilesen, opformeringsbesætningen SØNDERUPGAARD ved Tjele. Vi har skam et par gange forsøgt os med hjemmeavl ved Zig-Zag-krydsning, oplyser Hanne. Men hver gang er vi kun nået til Zig, før vi opgav det igen. Vores interesse for avlsarbejdet er simpelthen ikke stor nok til at yde den nødvendige indsats på dette område. Udvidet den oprindelige besætning I 1997 blev besætningen udvidet til 275 søer, i 2000 til 520 søer og i august 2004 til søer. Besætningen har i dag status af SPF+Myc+Ap12+PRRS-DK. Vore rådgivere anbefalede os at totalsanere besætningen i forbindelse med den seneste udvidelse, hvor vi samtidig gik over til løsgående søer og transponderfodring, fortæller Kresten. Men vi valgte at bygge videre på den oprindelige besætning, fordi det faktisk er gået fantastisk godt i stalden. Kun to søer kunne ikke lære at bruge transpondersystemet, men desværre var udskiftningsprocenten hos søerne stor ved overgangen til det nye staldsystem, selv om vore søer i forvejen gik løse i ca. 60 % af tiden. Fokus på smågrisekvaliteten Nu indkøbes løbende 106 LY-sopolte på uger hver sjette uge. Leveringsaftalen indeholder ingen specefikke indekskrav til sopoltene, men det vil indgå i overvejelserne, hvis der senere skal vælges ny leverandør. Til gengæld skal dyrene have en god benstyrke. Smågrisene sælges ved fravænning (8,5 kg), og der fokuserer hele tiden på at levere kvalitetssmågrise. Det er en nødvendighed for at overleve som smågriseproducent i fremtiden pga. stigende krav fra køberne. Derfor foretages en hård sortering, før smågrisene leveres. De frasorterede grise færdigproduceres i egen bufferstald. Alle salgsegnede smågrise er siden efteråret 2004 solgt HJORTSPRINGGAARD ved Nordborg til samme aftager, hvilket indikerer, at køberen er tilfreds. Han oplyser, at tilvæksten er over 900 g/dag og kødprocenten er ca. 62. Hanne Krenzen Ledelse er vigtig Der er fire faste medarbejdere i stalden foruden Hanne, der er driftsleder. Jeg kommer ikke så meget i stalden, konstaterer Kresten. Når både mand og kone er involveret i driften, er det meget vigtigt, at vi ikke forvirrer medarbejderne med forskellige signaler og ordrer. Jeg koncentrerer mig i stedet om administration, driftsøkonomi og driftsledelse, og det sidste får større og større betydning. Styring af den eksterne smittebeskyttelse For fem år siden købte Hanne og Kresten en ejendom mere, som dels anvendes til opdræt af frasorterede grise fra HJORTSPRINGGAARD og dels til opdræt af opdræt af ca smågrise fra fravænning til 32 kg i en nyindrettet FRATS-stald. Disse grise kommer fra en naboejendom, som parret købte sidste år i sammen med en anden svinerpoducent på egnen. Det skete bl.a. for at sikre smittebeskyttelsen af ejernes oprindelige besætninger. Sobesætningen på denne ejendom på 310 søer suppleres ved indkøb af 40 LY-polte hver 10. uge fra Jørgen & Erik Schultz, avlsbesætningen ESKEGAARD I/S ved Haderslev. Det var oprindeligt planen at totalsanere besætningen, men indtil videre ser de tiden an, da produktionen forløber godt. 18 DANAVL MAGASINET Nr. 21 maj 2006

19 PRODUKTIONSRESULTATER PÅ HJORTSPRINGGAARD Periode Faringer i perioden, stk Heraf 1. lægs kuld, % Levendefødte pr. kuld, stk. 11,5 13,2 13,5 13,9 Fravænnede pr. kuld, stk. 10,2 11,3 11,7 12,6 Prod. pr årsso + gylt, stk. 24,6 24,8 26,4 26,7 Døde indtil frav., % 11,3 14,0 13,6 9,8 Faringsprocent 81,1 88,1 86,2 86,8 Styr på tingene Vi har et godt samarbejde med SPF- Selskabet, Hatting-KS og andre i Dan Avl-systemet, hvor vi møder god service, ansvarlighed og fleksibilitet, udtaler Hanne og Kresten. Dog synes vi, det er forkert, at der pt. eksporteres så mange LY-sopolte, at det kniber med skaffe dyr nok til danske svineproducenter. Vi sætter pris på den omfattende varedeklaration og det detaljerede aftalesystem, der anvendes ved handel med avlsdyr og ornesæd, ligesom tilfældet er med alle andre produkter, vi indkøber. Desværre levede DanAvl ikke op til forventningerne og sin sædvanlige standard, da vi skulle udvide besætningen i sommeren Grundig planlægning af udvidelse Vi havde planlagt den store udvidelse i alle detaljer sammen med rådgivere og leverandører, og vi havde indgået detaljerede aftaler om byggeri og levering af inventar, avlsdyr mv. Da HØNSNAP- GAARD ikke kunne leverede de ekstra sopolte til udvidelsen, havde vores lokale svinekonsulent fundet en anden og helt ny opformeringsbesætning, der kunne. Leveringsaftalen blev som sædvanlig indgået via SPF-Selskabet i tillid til, at leverandøren kunne og ville leve op til aftalen og levere de forventede kvalitetsdyr. Leverandøren svigtede Men sådan kom det ikke til at gå. 14 dage før det aftalte leveringstidspunkt fik vi af en SPF-salgskonsulent besked om, at leverandøren på flere områder ikke kunne leve op til aftalen, og at der desuden var fejl og mangler ved en betydelig del af dyrene. Da vi stod med en masse tomme stier, havde vi ingen anden mulighed end at acceptere den mangelfulde leverance, hvis vi ville have stierne fyldt op. Imidlertid viste det sig, at leverancen havde endnu flere fejl og mangler, end vi på forhånd havde fået oplyst. Det gjorde ikke sagen bedre, da vi efterfølgende erfarede, at den pågældende opformeringsbesætning i forvejen var kendt for mangelfulde leverancer. Undgå ridser i lakken Vi ønsker ikke at sætte navn på opformeringsbesætningen, idet vi er bekendt med, at leverancerne derfra efter kraftig påtale fra Landsudvalget for Svin Hanne og Kresten Krenzen, HJORTSPRINGGAARD sammen med SPF-Salgskonsulent Peter Olesen tv. siden er blevet væsentligt bedre. Men vi var skuffede over, at SPF-Selskabet i den situation ikke gjorde en større indsats for at sikre sig, at leverandøren nu også kunne og ville leve op til aftalen. Alle parter i DanAvl bør i fællesskab sikre, at sådanne uheldige tilfælde undgås, for de giver alvorlige ridser i lakken hos et i øvrigt velfungerende system, - og det er synd. KOMMENTAR FRA SPF-SELSKABET Ved SPF-Salgskonsulent Peter Olesen, der deltog i besøget: Vi beklager naturligvis meget de mange fejl og mangler ved leverancen i efteråret 2004 til besætningsudvidelsen på HJORT- SPRINGGAARD, men har følgende kommentarer til sagsforløbet: Det var på det tidspunkt meget vanskeligt at skaffe det fornødne antal på LY-sopolte fra én leverandørbesætning. SPF-leveringsaftalen blev ingået på grundlag af en mundtlig aftale, der på forhånd var indgået mellem den pågældende opformeringsbesætning og HJORTSPRINGGAARD via ejernes lokale svinekonsulent. Opformeringsbesætningen var ved aftalens indgåelse så ny, at vores erfaringer med leverancer fra besætningen ikke gav grundlag for speciel opfølgning på denne leverance. Opformeringsejeren gav først meddelelse til SPF-Selskabet om problemer med leverancen to uger før den skulle finde sted, hvorefter en SPF-salgskonsulent omgående aflagde kontrolbesøg i besætningen. HJORTSPRINGGAARD ville være blevet tilbudt de pågældende dyr fra en anden besætning, hvis det havde været muligt på dette fremskredne tidspunkt. Der er ydet fuld erstatning i henhold til SPF-Selskabets Forretningsbetingelser. De mangelsfulde leverancer gav anledning til en kraftig påtale fra Avlsafdelingen overfor leverandøren, ligesom efterfølgende leverancer blev fulgt grundigt til dørs. 19

20 Grebet strammes om F4 Fra april 2006 strammes reglerne vedr. F4 i avl og opformering. F4-status hos orner Baggrunden for avlsarbejdet for F4-resistens er beskrevet i sidste nummer af DanAvl Magasinet, februar 2006, side 22. Men siden er der gennemført en række tiltag, som giver anledning til en kort opdatering. Stigningen i resistens fortsætter for Landrace og Yorkshire. Ultimo marts 2006 er ca. 25 % af de testede orner i Landrace F4-resistente (RR), og dermed egnede til KS. Den tilsvarende andel af brugbare orner i Yorkshire er på hele 70 %. Selektionen er netop påbegyndt hos Duroc, hvor udgangspunktet er noget gunstigere med ca. 85 % F4-resistente dyr. Test af søer styrker projektet For alle tre racer gennemføres strategien nu primært ved at teste mødre til potentielle KS-orner, da det samlet set giver et lavere testbehov, hvilket billiggør projektet. Som en sidegevinst vil en stigende andel af søerne i avlsbesætningerne få kendt F4-status, hvilket klart er en fordel i bestræbelserne på at producere kuld med den rigtige F4-status. Af avlskonsulent Heine Kristensen Dansk Svineproduktion tlf.: mail: hkr@dansksvineproduktion.dk NYE REGLER Med baggrund i ovenstående gennemføres fra april 2006 følgende skærpelser til orneanvendelse: 1. For Landrace indsættes fremover kun F4-resistente orner til KS-karantænerne 2. Avlsbesætningerne skal anvende F4- resistente orner til alle renracede løbninger. 3. Opformeringsbesætninger skal anvende F4-resistente orner til alt renracet tillæg. 4. Opformeringsbesætninger med Landracesøer skal anvende F4-resistente Y-orner til YL-produktion Ovenstående strategi forventes fortsat nogle år endnu, hvorefter der sandsynligvis vil blive gennemført en afsluttende test i avlsbesætningerne af søer, der til den tid stadig har ukendt F4-genotype. KS-ornernes F4-genotype kan ses på under menupunktet KS-orner. Maskinel Magasinpost B ID-nr BAG DANAVL MAGASINET RETURNERES VED VARIG ADRESSEÆNDRING Opnå 5 stærke fordele ved samarbejde med Afsender: DanAvl magasinet DanAvl Billundvej Vojens Tel Fax SPF-Selskabet Dansk Avlsdyrsalg Salgs- & Eksportforening for Avlssvin Dansk Svineavl frugtbar økonomi... Viden og forskning Målrettet avl God produktionsøkonomi Tryghed Målrettet avlsvejledning HATTING-KS Ornestation Mors Vestsjællands Ornestation DanAvl Opformering ISSN: