Hvad man ikke ved. Dagsorden for forskning i (dansk) mediehistorie KLAUS BRUHN JENSEN * Tilstrækkelig viden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad man ikke ved. Dagsorden for forskning i (dansk) mediehistorie KLAUS BRUHN JENSEN * Tilstrækkelig viden"

Transkript

1 Hvad man ikke ved Dagsorden for forskning i (dansk) mediehistorie KLAUS BRUHN JENSEN * Tilstrækkelig viden Institut for Film- og Medievidenskab, Københavns Universitet, Njalsgade 80, DK-2300 København S Nordisk medieforskning i 1990erne har bl.a. været præget af en række større historiske projekter. De spænder fra det norske om film og tv (Dahl, Gripsrud, Iversen, Skretting & Sørenssen, 1996) og det finske om radio & tv (Endén, 1996), til de svenske om henholdsvis radio & tv (Hadenius, Weibull & Nordmark, 1992) og presse (Lundstrøm, 1997), samt det danske om det samlede spektrum af medier (Jensen, ). Projekternes fokus kunne ses, enten som slet og ret et modefænomen, eller som en respons på tilfældige (historiske) omstændigheder såsom jubilæer, f.eks. for filmmediet (100 år) og for public service-institutionerne i Norden (70/75 år). Men denne samlede forskningsindsats kan også, mere konstruktivt, fortolkes som udtryk for en erkendelse af, at der har været et behov for historiske oversigtsværker i forskningsverdenen, i uddannelsessystemet og til dels i en bredere offentlighed. Samtidig har de nordiske medieforskningsmiljøer med ca. 25 år bag sig formentlig nu opfattet sig som kvalificerede til at forsøge at opfylde dette behov. I det mindste i denne forstand er de mediehistoriske projekter produkter såvel af deres fortid som af deres samtid. De enkelte, nationale projekter har været ganske forskellige i deres oplæg, organisering og finansiering. Et karakteristisk træk ved det danske projekt foruden det brede spektrum af de behandlede medier har været, at det tog udgangspunkt i selve det værk, som skulle skrives. Arbejdet er desuden i altovervejende grad blevet udført som led i bidragydernes øvrige forskningsforpligtelse ved universiteterne. Med en spidsformulering var præmissen for Dansk Mediehistorie: Vi samler og skriver det, vi ved og vi supplerer med ny viden for at kunne udarbejde den ønskede type af værk. Heroverfor står en anden hovedtilgang, eksemplificeret i flere af de øvrige nordiske projekter, hvor udgangspunktet har været et sæt af indbyrdes organiserede delprojekter, der i vidt omfang er blevet finansieret separat, til dels af de behandlede medier selv, og som bl.a. skulle tilvejebringe grundlaget for et syntetiserende værk. For flere af disse projekter synes præmissen at have været: Vi skaber så megen ny viden som muligt ud fra projektets opdrag, og inden for dets ressourcer og tidsrammer og så skriver vi det. Det vil være op til fremtidens kultur- og videnskabshistorikere at vurdere baggrunden for disse nationale forskelle, ligesom de enkelte værker i en lidt nærmere fremtid vil blive vurderet på deres dokumentation og perspektiver af fagfæller, anmeldere og journalister; blandingen af teoretisk vovemod og metodologisk pragmatisme i dansk medieforskning er vel allerede en del af overleveringen i den nordiske subkultur af medieforskere. Imidlertid er en implicit præmis i begge hovedtilgange, at vi faktisk, trods de altid begrænsede ressourcer, på et givet tidspunkt ved tilstrækkeligt til at skrive en pålidelig og relevant historie. Ingen af de mediehistoriske projekter har mig bekendt konkluderet, at det ikke vil være muligt at skrive den ønskede fremstilling. Denne omstændighed rejser to typer af spørgsmål: De principielle, videnskabsteoretiske spørgsmål om selve mediehistoriernes status som viden, og de mere praktiske, empiriske spørgsmål om de emner, der bør forskes videre i. At rejse den sidste type af spørgsmål med særligt henblik på danske medier nu, hvor den første samlede mediehistorie foreligger, er hovedformålet med denne artikel. Indledningsvis bør den første type af spørgsmål, som har 27

2 mere almen relevans på tværs af projekter og landegrænser, dog også sættes på dagsordenen: Hvordan går det til, at nordiske medieforskere er kommet til at vide nok om mediernes historie just in time? Mit svar er i denne sammenhæng, at forskning må forstås som en form for handling, med et bestemt formål, i en bestemt social og historisk kontekst (Bernstein, 1991; Joas, 1993): Den sikkerhed, som både forskere og andre sociale aktører forlanger af viden, afhænger af det, de skal bruge denne viden til. Heri ligger ikke nogen nedvurdering af den foreliggende forskning som et (mangelfuldt) grundlag for (overdrevet) populære fremstillinger, blot en konstatering af det konstante behov for at medreflektere forskningens foruddiskonterede anvendelser og overgribende kontekster. Om de enkelte danske medier, som jeg kender bedst, foreligger der varierende, men i hvert fald basal viden, som gør det muligt at give en foreløbig, samlet beskrivelse og fortolkning af deres betydning for dansk kultur dét har været formålet med Dansk Mediehistorie. Behovet for refleksion over forskningens status som viden er måske særlig stort inden for historisk forskning om medier, eftersom medieforskningen traditionelt kun har tiltrukket få faghistorikere. På den ene side skal det ikke afholde andre faggrupper fra at udforske historien, eller fra at insistere på muligheden af store, omend foreløbige generaliseringer om de moderne samfunds kulturhistorie. Ét eksempel på en påfyldende modvilje blandt faghistorikere til at drage konklusioner om felter, som de har gennemlyst i årtier, fandt man i den nylige, i øvrigt nyttige Dansk Identitetshistorie: Redaktøren finder, at man ikke i den aktuelle forskningssituation kan konkludere noget om, hvorvidt den danske identitet, der opstod mellem 1789 og 1848, helt eller overvejende opstod som en påvirkning oppefra, nedefra eller udefra (Feldbæk, 1991: 256). På den anden side har den nye interesse for mediehistorien rejst tværfaglige og videnskabsteoretiske udfordringer, der kan vise sig at være lige så vidtrækkende som ernes udvidede tekstbegreb og som ernes receptionsforskning. Hvis medieforskningens centrum ligger uden for medierne selv, også i historisk perspektiv, kræver det ny opmærksomhed over for mediernes samspil med de sociale institutioner og processer, som skabte de moderne samfund. Og i næste fase kan en sådan forskning give grundlag for en ny form for samlet kulturhistorie, der inddrager de etablerede kunstinstitutioner, medierne såvel som den levede hverdag et perspektiv, som jeg vender tilbage til i et senere afsnit af denne artikel. De nordiske projekter inden for mediehistorie kan være med til at præcisere dette perspektiv og de forbundne problemer, uanset de enkelte projekters karakteristiske tilgange. Naturligvis vil dette arbejde være et langtidsprojekt, som falder langt uden for denne artikels rammer, men som bør være et fast punkt på medieforskningens dagsorden. Den anden, mere konkrete type af spørgsmål drejer sig om de bare pletter på mediehistoriens landkort. Som hovedredaktør af Dansk Mediehistorie (DM) har jeg fået et vist overblik over kortet, men er givetvis blind over for andre mangler. Det følgende kan læses redaktørens statusopgørelse til diskussion og videre foranstaltning. Oversigten er systematiseret i forhold til perioder, enkeltmedier, tværgående temaer samt en række meta-analytiske problemstillinger. Videre forskning i mediernes historie er af interesse, både for en bedre samlet forståelse af de moderne kulturformer, og som baggrund for kulturpolitiske valg i nutiden. Hvad man ikke ved, får man som oftest, før eller senere, ondt af. Mediehistoriens perioder Et af de altid diskutable valg er inddelingen af historien i perioder. I Bind 1 (DM1) er der argumenteret for den valgte inddeling (pp ) og for 1840 som begyndelsespunktet for det moderne gennembrud i medierne (pp ). I denne artikel er formålet af identificere forskningsemner inden for denne periodisering. Det er i tiden omkring 1840, at der sker en afgørende differentiering i indhold og funktion mellem dagspressen og andre periodica i Danmark. Mens både politisk og æstetisk oplysning og debat tidligere især var foregået i ugeblade og tidsskrifter efter deres vækst fra 1720erne overgik den politiske debat og sider af nyhedsformidlingen nu i stigende grad til aviserne, som efterhånden blev til dagblade. Denne proces, og dens baggrund såvel i samfundets politiske, institutionelle struktur som i publikums sammensætning, udgør et væsentligt led i forklaringen på den offentlige sfæres udvikling, herunder den nærmere afgrænsning af en politisk og en kulturel offentlighed. DM1 har identificeret og skitseret denne udvikling, men ikke redegjort for den i detaljer. Hvor pressehistorien gerne har lagt særlig vægt på meningspressens fremvækst som led i den politiske demokratisering, har DM understreget 28

3 populærpressens betydning. Flyveposten var 1840-ernes største bladsucces, og den københavnske populærpresse ca leverede et opspil, ikke blot til århundredskiftets smudspresse og dette århundredes sensationspresse, men også til omnibuspressen. Forskning i forbindelseslinierne mellem meningspresse, populærpresse og partipresse, specielt mht. de journalistiske genrers udformning, vil formentlig kunne give væsentlige brikker til forståelsen af den interne dynamik i mediemiljøet i denne første, afgørende periode. Hertil kommer pjecernes rolle i det samme mediemiljø som supplement og parallel publikationsform inden for politisk kommunikation. Under en mediehistorisk synsvinkel kan skønlitteratur fiktion betragtes som software, der blev og bliver udbredt gennem en række kanaler aviser, periodica samt bøger, der blev købt og især udlånt under de forskelligste omstændigheder. Skønt Dansk Litteraturhistorie ( ) har bidraget til at belyse dette forhold, bør yderligere forskning vurdere de enkelte kanalers relative betydning mere principielt for den større læsende offentlighed som helhed, ikke mindst i denne periode, hvor en sådan offentlighed var ved at blive til, med bogen som et i denne sammenhæng mere eller mindre tilfældigt medie Samspillet mellem de forskellige presseformer parti-, smuds- og omnibusaviser fremstår som en endnu større forskningsopgave i denne periode, hvor en del af grundelementerne også til efterkrigstidens journalistisk blev udformet. Mens afgørende sider af den økonomiske og organisatoriske historie er beskrevet (Søllinge & Thomsen, ; Thomsen, 1972), er store dele af indholdssiden og dermed avisernes forbindelse til læserne, hverdagen og kulturen kun belyst gennem case-undersøgelser, anekdoter, fragmenter. En mere fyldestgørende socialog kulturhistorie om den daglige avis må afvente grundforskning på dette område. Filmvidenskaben har i vidt omfang overtaget litteraturvidenskabens fokus på værket og dermed underbelyst filmens placering i resten af kulturen udbud, efterspørgsel og effekter. Stumfilmen oplever i øjeblikket en renæssance i international forskning (Tybjerg, 1996), men forståelsen af filmens tidlige kontekster i form af biografer, publikum og tværmediale forbindelseslinier synes at halte bagefter. Ligesom bogen kunne filmen med fordel opfattes og udforskes som et mere eller mindre tilfældigt medie, der i en periode satte levende billeder på en bestemt teknologisk form, men som efter sit 100-års jubilæum i stadigt stigende omfang udgør software for andre medier (Jensen, 1995a). Både før og mens de levende billeder vandt indpas i kulturen, skete der en gradvis visualisering af de trykte medier, fra xylografi til fotografi. Dels kom der flere og bedre illustrationer, i ugebladene og til sidst også i aviserne; dels ændrede ikke mindst aviserne layout og blev ikke mere tænkt i spalter, men i hele sider (Hjarvard, 1994). Ud over en afgrænsning og dokumentation af de enkelte momenter kalder denne udvikling endvidere på teoriudvikling om forholdet mellem de teknologiske potentialer og de specifikke sociale former, som denne mere (audio-)visuelle kultur antog. Bind 2 (DM2) hæfter sig bl.a. ved, at fotografier teknisk set kunne reproduceres i aviser fra 1890erne, men først holdt sit indtog i de større blade i mellemkrigstiden, med århundredskiftets smudspresse som pionermedie Med radioen kom et egentlig nationalt, landsdækkende og integrerende medie til Danmark, og den bidrog endvidere til audiovisualiseringen af kulturen. Centrale dele af radioens institutionelle historie foreligger beskrevet, men som i pressens tilfælde, og formentlig i endnu højere grad, er radioens indholdsside ikke systematisk registreret, og slet ikke typologiseret eller næranalyseret bortset fra udvalgte eksempler. Dele af programmaterialet findes i Statens Mediearkiv og hos Danmarks Radio (og især efter lokalradioernes fremvækst i 1980erne er materialet mere omfattende), men foruden en systematisering vil det være nødvendigt med en stor indsats i form af materialeindsamling ved henvendelser til private arkiver og museer samt (ældre) programmedarbejdere for at kunne skrive radiogenrernes historie. En dækkende pressehistorie afventer også i denne periode grundforskning om journalistikken og andre sider af avisernes indhold, herunder annoncernes fordeling, form og forhold til 29

4 det redaktionelle stof. I denne periode vil det være af særlig relevans at analysere den journalistiske udvikling sammenholdt dels med oplagsspiralens og bladdødens forløb (overlevelsesstrategier og/eller reelle fornyelser), dels med forandringer i lokalsamfundenes politiske, kulturelle og demografiske profil (urbanisering, homogenisering, amerikanisering). Med (lyd-)filmen og seriehæfterne fik fiktionen atter nye distributionskanaler. DM1-3 har bl.a. beskrevet samspillet mellem film og litteratur i form af filmatiseringer, men ud fra mediebrugernes synspunkt kan de forskellige medier til dels erstatte hinanden som leverandører af fiktion, og ud fra markedets synspunkt kan de enkelte medier såvel konkurrere som understøtte hinandens afsætning ( se filmen, læs bogen ). Dette spørgsmål vedrørende den generelle efterspørgsel efter gode historier rejser et meget videregående spørgsmål, som peger både frem og tilbage i mediehistoriens perioder, nemlig mediernes samspil og kredsløb i et mediemiljø. DM har valgt i lyset af forskningens aktuelle stade i hovedsagen at tage de enkelte medier og deres relation til modtagerne som omdrejningspunkt og disponeringsprincip. Men den næste generation af mediehistorie kan og bør formentlig forfølge dette perspektiv videre, f.eks. med udgangspunkt i modtagernes sociale brug af de enkelte medier og deres fremherskende genrer Selvom perioden efter 1960 i Bind 3 (DM3) er væsentlig bedre dækket gennem kulturstatistik og medieforskning end de tidligere perioder, kan en række af de nævnte mangler fortsat spores op til i dag radioens indholdsside, de journalistiske genrer, filmens kontekster, foruden de samvirkende medier. Reklamen, især efter 1970, er en af mediehistoriens bare pletter, måske lidt overraskende i betragtning af medieforskningens omfattende, kritiske interesse for genren siden 1970erne. Det vil ikke være ganske forkert at hævde, at interessen har samlet sig mere om eksemplariske analyser og politiserende projekter end om indholdstypologier og beskrivelser af reklamebranchens opbygning og placering i det samlede mediesystem. Således er der behov for en indsats, der følger op på og udbygger Kjær- Hansen & Olufsen (1974). TV er i en række henseender det mest udforskede medie i historien. Alligevel kan der være behov for både detailstudier og en syntese af specielt afsender- og til dels indholdssiden. Skovmand (1975) dækkede centrale dele af Danmarks Radios tidlige historie, og tv s senere historie er behandlet af bl.a. Bondebjerg (1993), Sepstrup (1995) og Søndergaard (1994). Men TV2 og andre stationer ud over DR er ikke beskrevet med den detaljeringsgrad, som deres betydning tilsiger, f.eks. gennem flere analyser af organisation og arbejdsgange. Når monopolog reklamebruddet (1988) er kommet lidt mere på afstand, kan sådanne detailstudier formentlig bidrage til en klarere syntese af tv s kulturhistoriske betydning. (Nedenfor vender jeg tilbage til tv s indhold, som også kalder på en mere systematisk typologisering, ikke mindst for ernes vedkommende). De enkelte medier Bøger. Måske er det især for akademiske forskere, at bogen er naturlig, således at den trænger til at blive defamiliariseret som det, den er bogmediet. Selv i et sympatisk, kortfattet forsøg på at skrive bogens mediehistorie (Hertel, 1983) fremstår den som den naturlige bærer af en bibliocentrisk kultur. Dansk Mediehistorie giver sit bidrag til en revurdering, bl.a. i Mediernes forhistorie (DM1) om folkelig litteratur foruden i senere afsnit om litteraturen, men specielt i perioderne fra og med 1840 kan der være behov for en nærmere analyse af bogens relative betydning som medie for henholdsvis fakta (oplysning og debat) og fiktion (føljetoner). Hertil må komme en analyse og vurdering af bogens relative betydning for udbredelsen af forskellige former for viden fra håndværk til hygiejne sammenlignet med bl.a. periodica, til dels som en parallel til projektet om Norsk Sakprosa (Johnsen, 1995). Periodica. Sammen med radioen er periodica formentlig det område, hvor forskningen til dato har været mest begrænset, efter Jørgensen (1961) og Alkjær (1961). Der mangler ganske enkelt en systematisk fortegnelse og typologisering af danske tidsskrifter, ugeblade, magasiner, fagblade samt gratismagasiner og reklamekataloger (inklusive blade udgivet på et andet sprog end dansk i Danmark). Endvidere må en typologisering tage hensyn til den samtidige internationale udvikling og til den teknologiske udvikling, som muliggjorde nye udtryksformer. Og samspillet med andre medier kalder ikke mindst for periodica på en nærmere behandling: Bogens effekter på flyve- 30

5 bladet; romanens effekter på 1800-tallets ugeblade, magasiner og avisføljetoner foruden film, radio og tv s samspil med ugebladene. Aviser. Det er de journalistiske genrers stil, indhold og henvendelsesformer, der bør stå i centrum af fremtidig presseforskning, efter at organisation og økonomi i vidt omfang er dækket ind (Søllinge & Thomsen, ; Thomsen, 1972). Og det vil i denne sammenhæng være relevant med nærmere undersøgelser af, hvordan det indholdsmæssige samspil mellem populærpresse og andre avisformer er foregået fra 1860erne og fremefter et spørgsmål, som DM har stillet og eksemplificeret, men ikke kunnet besvare med mere omfattende empiriske analyser. Desuden vil det være nødvendigt at redegøre for hele viften af de genrer, der forekommer, også ud over de oftest bemærkede som reportage og interview, ligesom det vil være af interesse at fastslå, hvad der skete med avisernes føljetoner og hvornår. Film. Ligesom for litteraturens vedkommende er det filmværkernes kontekster og anvendelser, som er blevet underbetonet i tidligere forskning. Biografer som sociale mødesteder og publikums brug af filmen i hverdagen er blandt de oplagte emner, som er blevet taget op i international forskning, f.eks. Stacey (1994). Endvidere er den direkte og indirekte, økonomiske og æstetiske indflydelse fra international film, specielt Hollywood, på en lille filmnation af særlig relevans for en national mediehistorie: Amerikansk films dominans er dokumenteret i DM2 og DM3, sammen med en beskrivelse af de nationale støtteordninger, der blev det danske modtræk, men en videre udforskning af samspillet mellem dansk og udenlandsk film i mediemiljøet ud fra såvel instruktørers som publikums synsvinkel må være blandt forskningsemnerne i fremtiden. Radio. Som nævnt er radioens indholdsside et af de markant underbelyste områder i dansk mediehistorie. Man kan her skelne mellem to behov for forskning: For det første den grundlæggende registrering og typologisering af programmer og genrer; for det andet en beskrivelse af programfladernes udvikling, bl.a. i lyset af det stigende antal kanaler i og uden for Danmarks Radio, men også i forhold til ændringer i forskellige lyttergruppers hverdag. Hertil kommer ligesom for de øvrige mediers vedkommende en mere omfattende dokumentation af modtagernes brug af radioen og dens indhold i hverdagen. TV. Også for tv er det programindholdet genrer og flader som trænger til udforskning. Mange tidligere indholdsanalyser har haft casens karakter, eller har haft til formål at udvikle teoretiske eller mediepolitiske pointer, snarere end at bidrage til en samlet genretypologi, som kunne sammenlignes med litteraturens og filmens (se dog Bondebjerg, 1993; Søndergaard, 1994). Behovet er størst i erne, hvor analyserne især i den tidlige periode er få, og hvor tv-mediet overhovedet var ved at finde sin kulturelle form. Ligesom for radiomediet er kildernes tilgængelighed et væsentligt problem, hvis omfang og mulige løsninger bør kunne afklares i samarbejde med Statens Mediearkiv og Danmarks Radio, med henblik på såvel systematisering som typologisering. Plakaten. DM har i beskedent omfang behandlet plakaten som et medie i det offentlige rum (i den gennemgående klumme På plakaten ), med Dybdahl (1994) som væsentligste kilde. Mens Dybdahl hælder til at opfatte plakaten som en æstetisk udtryksform plakatkunstnerens værk bør videre forskning (også) behandle den som et flygtigt brugsmedie, bl.a. ud fra dets afgørende og skiftende relationer til politiske og andre sociale bevægelser. Reklame. Skønt reklamen udgør en genre, og ikke et medie i DMs forstand (DM1: ), er det nødvendigt at medtage den her på grund af dens overgribende, centrale og stigende betydning. Ud over de omtalte organisationsanalyser og typologier er det igen de karakteristiske udtryks- og indholdsformer, der påkalder sig opmærksomhed. Ikke mindst den moderne reklames for-former i avisernes annoncer og meddelelsesstof samt dens tidlige, afsøgende fase frem til ca kan bidrage til en forståelse af, hvordan reklamen både formede og blev formet af resten af mediemiljøet. Herudover giver reklamen på grund af sin overgribende, transmediale karakter særlige muligheder for at studere forskelle og ligheder mellem mediernes udformning af sammenlignelige meddelelser, ikke blot i et kampagneperspektiv, men i det hele taget på tværs af trykte og audiovisuelle medier, samt over tid. Musik. Heller ikke musikken er et medie men hvad den egentlig er i mediesammenhæng, synes fortsat at være et åbent spørgsmål. For dette og de følgende to dagsordenspunkters vedkommende er der, snarere end systematisering og typologisering, behov for basal teoriudvikling. At musikken er et overset genstandsfelt er indlysende ud fra den publicerede forskning, og påfaldende i betragtning af, at der måske er tale om det kvantitativt største enkeltelement i mediernes indhold overhovedet som selvstændigt programelement eller ledsagemusik (film, tv, radio, computermedier) og som enkeltstående form (muzak, grammofon, cd). Og at musikken er blevet overhørt, skyldes kun delvis, at musikvidenskaben i al væsentlighed har koncentreret sig om kompositionsmusikken. 31

6 Tegneserier. Hvor DMs fremstilling af tegneserier i hovedsagen bygger på eksisterende, relativt populære værker, ligger der en opgave i at vende tilbage til teksterne selv og til deres læsere. Samtidig giver tegneserier og tegnefilm, med deres fleksibilitet og med deres placering mellem fotografiske, alfabetiske og tegnede medier, særlige muligheder for teoriudvikling om de enkelte mediers specificitet. Computermedier. Endelig kalder computermedier af selvindlysende årsager på både grundforskning og teoriudvikling: Computermediet (-medierne) har endnu ikke fundet sin (deres) form, endsige en stabil terminologi, og forskningen har endnu ikke produceret en tilfredsstillende, sammenhængende teori om computeren som arbejdsredskab og kommunikationsmaskine. Computeren kan komme til at ændre såvel forestillingen om et medie som de øvrige mediers teknologiske og organisatoriske opbygning men det er endnu for tidligt i historien og medieforskningen til at forudsige eller forklare hvordan. Tværgående temaer Udforskning af en række tværmediale problemstillinger kan ligeledes bidrage til en mere sammenhængende social- og kulturhistorie. Dansk Mediehistorie har givet et bidrag hertil ved at supplere kapitlerne om de enkelte medier i hver periode med tematiske kapitler om f.eks. orientalisme, amerikanisering og postmodernisme, og med de 5 gennemgående klummer ( Danske medier, Hvordan lå landet?, Kulturens steder, Øl til salg, På plakaten ). Temaerne i videre forskning bør spænde fra velkendte medieteoretiske emner til flere sammenlignende analyser på tværs af tid, men også af kulturer som kan være med til at fremhæve karakteristiske træk ved perioder og lande. Teknologier. Teknologiernes betydning for kommunikationsformernes udvikling er tilsyneladende et af de mindre udforskede emner i medieforskningen (men se f.eks. Beniger, 1986), i det mindste i de nordiske lande. En forklaring kan være, at det kræver meget omfattende studier at fastslå teknologiens oftest indirekte sammenhæng med kultur og politik, men også at medieforskningen i en etableringsfase har følt et behov for at distancere sig fra en simpel teknologisk determinisme à la Marshall McLuhan (1962). Imidlertid er teknologierne også blandt mulighedsbetingelserne for massekommunikation de muliggør nogle kommunikationsformer frem for andre. Man kunne nævne hurtigpressen, de fotografiske teknikker i de trykte medier og video som eksempler på en determination i første instans (Hall, 1983), der blev udmøntet i samspil med bestemte økonomiske og organisatoriske faktorer. Teknologierne har en selvstændig forklaringsværdi, som kan præciseres. Uden teknologier, ingen medieret kommunikation. Underholdning. Underholdning er et gennemanalyseret fænomen, og der foreligger på dansk en samlet Underholdningens historie (Zerlang, 1989). Men bl.a. i lyset af receptionsforskningens bidrag kan det være på tide igen at stille spørgsmålet om, hvad underholdning er, i en empirisk tilgang, som fokuserer på de enkelte mediers særlige kvaliteter, deres komplementaritet og eventuelle substitution som kilder til underholdning. Hvordan adskiller sig f.eks. oplevelsen af melodrama i henholdsvis romanblade, på film og i tv? Og hvilken karakter har underholdningen i infotainment? Politisk kommunikation. Også politisk kommunikation i form af nyheder og andre oplysende mediegenrer er gennemanalyserede, og bl.a. DM3 har belyst, hvordan forskellige nyhedsmedier supplerer og til dels erstatter hinanden. Imidlertid er spørgsmål vedrørende de enkelte medietypers anvendelser, deres funktion som handlingsanvisning, mindre velbelyst. I denne henseende har f.eks. meningspressens afhandlinger, populærpressens servicestof, partipressens mødereferater, etc. helt forskellige profiler, som har deres baggrund i meget forskellige opfattelser af politik og af læserens/borgerens rolle. Såvel genreanalyser, analyser af samtidigt debatstof som, i nyeste tid, receptionsanalyser kan være med til at belyse en række af præmisserne for skiftende opfattelser af pressen som fjerde statsmagt. Reklame og naturlig selektion. Reklamen har på afgørende vis bidraget til den selektionsproces, hvor såvel enkelte medieselskaber som hele medietyper går under, med provinspressen som det vel klareste eksempel. Herudover ligger der en opgave i mere generelt at efterspore de lange linier i reklamens effekter : F.eks. tyder udviklingen på ugebladsmarkedet på, at det fra årtierne omkring århundredskiftet blev afgørende for bladenes overlevelse, at de havde annoncer (DM2: 75). Og med ændringerne i pressestrukturen specielt efter 1945 kom annoncer og journalistik til indgå i en ny form for symbiose i distriktspressen (Søllinge, 1995). Socialisering til medierne. Blandt mediernes modtagere påkalder børn og unge sig særlig interesse bl.a. som grupper, der socialiseres til en (ny) virkelighed gennem medierne, og hvis erfaringer med og via medierne virker tilbage på deres øvrige udvikling og på deres modtagelighed over for 32

7 mediernes udtryks- og indholdsformer senere i livet. Mulige omdrejningspunkter for en videre belysning af dette perspektiv er analyser af børne- og ungdomsafdelingerne inden for radio & tv (og af programmernes reception) samt af seriehæfternes storhed og fald som ungdomsmedie. Hen imod en kulturhistorie. I et meget langt perspektiv kan forskning i mediehistorien tilvejebringe grundlaget for en kulturhistorie, som inddrager både finkulturen og populærkulturen, både kunstinstitutionerne og den levede hverdag. Et konkret argument for dette perspektiv finder man i cross-over-tendenser mellem fin- og populærkultur helt fra 1700-tallet til i dag: Fra de tidligste trykte periodica blev der formidlet finkulturel smag til et bredere publikum; i dag går tendensen tillige den modsatte vej, idet populærkulturel smag fra film, radio, tv og reklame i et vist omfang bliver inkorporeret i finkulturen, bl.a. igennem periodica. Mere principielt giver udforskningen af mediernes populærkultur i et omfang, der blot tilnærmelsesvis begynder at kunne måle sig med den mere traditionelle kulturforskning, mulighed for at skrive en integreret kulturhistorie. Indtil videre har de to kulturopfattelser som oftest delt forskergrupperne både teoretisk og politisk i en sådan grad, at analyserne har fået karakter af enten apartheid eller imperialisme (Jensen, 1995b: ) i relation til den anden kultur og til de andre kulturforskeres teorier og metoder. F.eks. kulturdebatten viser, hvordan de to opfattelser af kultur netop historisk har udviklet sig som hinandens modsætninger (DM3: 56-60). Om erkendelsesinteresser og forklaringsrammer i et sådant kulturhistorisk projekt kan afklares inden for en overskuelig fremtid, er et åbent spørgsmål, men historien arbejder sandsynligvis for det: For nuværende og kommende generationer må det forekomme mindre og mindre holdbart at være imod hele medier, genrer og kulturformer, eller at skrive deres historier hver for sig. Komparative og tværkulturelle projekter. Ud over en tematisk, sammenlignende analyse på tværs af genrer og medier over tid (f.eks. de nationale genrers tid, orientalismens tid som behandlet i DM2, eller horrorens tid) vil det være nærliggende at foretage sammenligninger på tværs af kulturer, både for at identificere karakteristika ved den enkelte kultur og for at afklare indbyrdes påvirkninger såvel som eventuelle universalier i moderne kulturformer. De nordiske projekter inden for mediehistorie giver en oplagt mulighed for at afgrænse konkrete komparative analyser (se også Weibull, 1997), f.eks. af forskelle og ligheder i partipressens struktur og af den nationale filmproduktion med baggrund i diverse kulturpolitiske prioriteringer. På lidt længere sigt kunne en syntetiserende sammenligning af de beslægtede og alligevel forskellige nordiske kulturer give et nyttigt bidrag til international mediehistorisk forskning: En analyse af disse afgrænsede, forbundne og relativt veldokumenterede samfund kan være med til at pege ud over de tilbagevendende, generelle spørgsmål om f.eks. store mediekulturers historiske påvirkning af de små, økonomisk og juridisk (Golding & Harris, 1997). Og en sådan analyse kan i højere grad begynde at afdække de sociale processer, der forklarer den fortsatte mangfoldighed i medier og andre kulturformer tværs igennem dén homogenisering og globalisering, som moderniseringen har ført med sig i form af industrialisering, demokratisering, sækularisering. Ligesom mediernes teknologier er deres økonomi og organisation kun determinationer i første instans (Hall, 1983) af den udtrykte og levede kultur. Det må være en af mediehistoriens væsentligste opgaver at redegøre for mediernes rolle i (re) produktionen af kulturel specificitet. Meta-analytiske problemstillinger I stedet for en konklusion som er imod en dagsordens åbne natur vil jeg i denne sidste del af artiklen pege på nogle problemstillinger, der angår selve den mediehistoriske forskning, snarere end dens genstand. Også historisk forskning rejser systematiske problemer. Standardværker Enhver form for forskning er i vidt omfang afhængig af pålideligheden af tidligere publiceret forskning. Og denne afhængighed er større, jo mere syntetiserende den afsluttende fremstilling skal være. For visse danske mediers vedkommende, f.eks. tegneserier, er fremstillingerne som sagt stadig afhængige af forholdsvis populære værker; inden for andre trykte medier er der ofte en tendens til at udvælge hver femte eller tiende årgang samt jubilæumsnumre for at belyse indholdets udvikling, hvad der resulterer i de samme huller i flere på hinanden følgende fremstillinger. Der er således behov for et metodologisk review af de standardværker, som andre fremstillinger hviler på: Hvordan ved vi det, som vi tror, at vi ved? For Dansk Mediehistories vedkommende er grundlaget fremlagt i hvert bind under Noter med litteratur. Denne løsning blev valgt, på den ene side for at præsentere en tekst, der var tilgængelig for den alment interesserede læser, uden ekskurser 33

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

(Mortensen in: Nordicom-Information nr. 1-2, 1994:45-48).

(Mortensen in: Nordicom-Information nr. 1-2, 1994:45-48). Indledning 10. november 2002 fyldte professor Frands Mortensen 60 år. I den anledning arrangerede vi på Institut for Informations- og medievidenskab et seminar med titlen»forskning i mediepolitik mediepolitisk

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Til institutter og forskningsmiljøer på medieområdet. København den 1. november 2005

Til institutter og forskningsmiljøer på medieområdet. København den 1. november 2005 RADIO- OG TV-NÆVNET Til institutter og forskningsmiljøer på medieområdet København den 1. november 2005 Opslag om 50 % finansiering af to phd.-stipendier af forskningspuljen om public service-medier Regeringen

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Indhold Kreativitet på skolernes dagsorden en introduktion Af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann.............................7

Læs mere

nete nørgaard Kristensen unni From KulturjournalistiK journalistik om kultur

nete nørgaard Kristensen unni From KulturjournalistiK journalistik om kultur nete nørgaard Kristensen unni From KulturjournalistiK journalistik om kultur 1 2 nete nørgaard Kristensen unni From KulturjournalistiK journalistik om kultur 3 Nete Nørgaard Kristensen og Unni From Kulturjournalistik.

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE MED DANSKFAGET I HTX

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE MED DANSKFAGET I HTX FLERFAGLIGT SAMARBEJDE MED DANSKFAGET I HTX Vejle, 27. januar 2014 Søren Harnow Klausen Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Gennemførlighed og sammenhæng Forskellige former for og grader

Læs mere

Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen. Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat

Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen. Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen 195 Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat Dette er en emnebaseret opsummering af de diskussioner, der fandt sted efter hvert enkelt indlæg samt i den afsluttende

Læs mere

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

Læs mere

Inden for denne struktur er de planlagte aktiviteter blevet gennemført:

Inden for denne struktur er de planlagte aktiviteter blevet gennemført: Modinet Center for medier og demokrati i netværkssamfundet Afrapportering 1/1-31/12 2004 Bilag 1 MODINET har i den forløbne periode gennemført hovedparten af sin empiriske indsats, videreført de teoretiske

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

ANALYSE AF DEN KULTURHISTORISKE UDVIKLING I BØRNE-TV FRA 1970 ERNE OG FREM TIL EFTER MONOPOLETS FALD

ANALYSE AF DEN KULTURHISTORISKE UDVIKLING I BØRNE-TV FRA 1970 ERNE OG FREM TIL EFTER MONOPOLETS FALD ANALYSE AF DEN KULTURHISTORISKE UDVIKLING I BØRNE-TV FRA 1970 ERNE OG FREM TIL EFTER MONOPOLETS FALD Fahrudin Dino Avdibegović Siden fjernsynets ankomst i de danske dagligstuer i 1951 er der sket en væsentlig

Læs mere

Internetavisernes historie

Internetavisernes historie Internetavisernes historie - fremvækst og klassificering af de danske internetaviser 1993-2006 Projektet Internetavisernes historie har et tredelt mål: Det teoretiske mål er at udarbejde en afgrænsning

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge

Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge Videndeling og videnspredning Danske Professionshøjskolers årsmøde, 12. maj 2016 Lars Kabel, Roger Buch og Kresten Roland Johansen Danmarks Medie- og

Læs mere

Høring om den fremtidige mediestøtte

Høring om den fremtidige mediestøtte Institution Gade By Att. Navn 9. marts 2011 Høring om den fremtidige mediestøtte Udvalget om den fremtidige offentlige mediestøtte er for øjeblikket i gang med at udarbejdet et grundlag for regeringens

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk/medieudviklingen

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Anette Øster Læs!les Läs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Roskilde Universitetsforlag Anette Øster Læs!les Läs. Læsevaner og børnebogskampagner

Læs mere

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Kursus i formidling for ph.d studerende

Kursus i formidling for ph.d studerende Kursus i formidling for ph.d studerende BESKRIVELSE AF KURSUSFORLØBET Dette kursusforløb retter sig specifikt mod naturvidenskabelige og tekniske ph.d.-studerende. Kurset kombinerer faste kursusdage med

Læs mere

Staten finansierer eller delfinansierer public service-radio og fjernsyn og dagblade gennem forskellige ordninger.

Staten finansierer eller delfinansierer public service-radio og fjernsyn og dagblade gennem forskellige ordninger. Danske Dagblades Forening DDF synspunkter på dagbladenes 0-moms Ebbe Dal, 14. maj 2008 En vigtig forudsætning for at opretholde og udvikle den samfundsprofil, som kendetegner Danmark, er bl.a. at skabe

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 8

Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 8. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Studieplan Stamoplysninger Periode August 2015 juni 2016 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Dansk-A Jørgen Klærke STU-DanskAhh1213-F16-MAR Oversigt over planlagte

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen.

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Formidlingsartikel Redegørelse I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Målgruppe, medie og fokus Vores målgruppe er historielærere

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Alternativ B: Public Service

Alternativ B: Public Service Alternativ B: Public Service Public service er til tider et uklart fænomen. På trods af enigheden om public service-mediernes betydning, er der til tider uenighed om den præcise definition af begrebet.

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv

Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv Trine Bille Associate Professor, Ph.D. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen Business School Udvalget om den fremtidige offentlige

Læs mere

Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier

Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier KMD Analyse Maj 2014 VEJEN TIL EU GÅR VIA TV KLASSISKE MEDIER SLÅR DE NYE SOCIALE MEDIER MED FLERE LÆNGDER VALGPLAKATER:

Læs mere

4. Den historiske udvikling i forholdet mellem sportsjournalistik, idræt og udøverne 1

4. Den historiske udvikling i forholdet mellem sportsjournalistik, idræt og udøverne 1 4. Den historiske udvikling i forholdet mellem sportsjournalistik, idræt og udøverne 1 Sportsjournalistik har i de cirka hundrede år, den har eksisteret i Danmark som genre, gennemgået en kraftig udvikling.

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger

Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger university of copenhagen University of Copenhagen Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger Published in: Videnskab.dk Publication date: 2014

Læs mere

Fagmodul i Dansk. Formål

Fagmodul i Dansk. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Dansk Fagmodul i Dansk DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. sep. 2013 2012-908 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Mini- opgave: Public service

Mini- opgave: Public service Mini- opgave: Public service Begrebet public service bruges inden for mediebranchen, når man taler om virksomheder. Public service - virksomheden, er en virksomhed der gennem offentlig finansiering, er

Læs mere

F-modul 1: Faglitteraturens genrer

F-modul 1: Faglitteraturens genrer F-modul 1: Faglitteraturens genrer Genre [sjangre] betyder egentlig slægt. Når vi har med tekster at gøre, er der tekster der kan grupperes efter nogle fælles træk. De er med andre ord i slægt med hinanden.

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2011 Institution Herningsholm Gymnasium, HHX Herning Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Dansk

Læs mere

At bygge praksisfællesskaber i skolen

At bygge praksisfællesskaber i skolen Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX

Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Esben Nedenskov Petersen og Caroline Schaffalitzky de Muckadell Der er gode grunde til at introducere Den

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Kulturens medialisering: Nye dynamikker i det kulturelle felt

Kulturens medialisering: Nye dynamikker i det kulturelle felt D E P A R T M E N T O F M E D I A, C O G N I T I O N A N D C O M M U N I C A T I O N Kulturens medialisering: Nye dynamikker i det kulturelle felt KULMEDIA, Oslo, Litteraturhuset 19. september 2014 Stig

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Formidlingsartikel 1/5

Formidlingsartikel 1/5 Formidlingsartikel I det følgende klargøres hvilke overvejelser vi har haft i forhold til valg af målgruppe, sted for publikation samt genre og sproglige virkemidler. Målgruppe Receptionsanalyse af Pocket

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015 Skabelon for Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Film and

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Ordforklaring side 73

Ordforklaring side 73 Ordforklaring side 73 I retten har man en forsvarer, det har man ikke i BT og Ekstra Bladet! Hvad du ser er nyheder hvad du ved er baggrund hvad du føler er opinion! Interviewerens kunst består i at stille

Læs mere

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 017-20 VÆRD AT DELE. STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL. MISSION DRs mission er, at DR samler, udfordrer og oplyser Danmark. VISION Det er DRs vision at tilbyde indhold, der er værd at dele originalt kvalitetsindhold

Læs mere

9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier.

9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier. 9. september 2014 Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K Radio- og tv-nævnet Jette Fievé chefkonsulent, cand.jur. xjfi@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: Administrerende

Læs mere

Konference om public service forskning d. 28. janauar 2009

Konference om public service forskning d. 28. janauar 2009 Jens Thorhauge, Direktør for Styrelsen for Bibliotek og Medier Konference om public service forskning d. 28. janauar 2009 Velkommen til konferencen Public service- de 10 bud. På vegne af Radio- og tv-nævnet

Læs mere

Kultur- og kommunikationsteori

Kultur- og kommunikationsteori 1 Just, Sine Nørhom; Burø, Thomas: "Fra Auschwitz til Anders And - kultur som ideologi" 1 Kilde: Kultur- og kommunikationsteori. En introduktion Hans Reitzels Forlag, 2010 ISBN: 9788776757953 2 Meyrowitz,

Læs mere

Dansk-historie-opgave 1.g

Dansk-historie-opgave 1.g Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Lærervejledning (STX og HF)

Lærervejledning (STX og HF) Lærervejledning (STX og HF) Uhørt Ungdom for ungdomsuddannelserne Titel Beskrivelse Faglige mål og kernestof Uhørt Ungdom for ungdomsuddannelserne Med udgangspunkt i udstillingen Uhørt Ungdom Forløbet

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere