Hvad man ikke ved. Dagsorden for forskning i (dansk) mediehistorie KLAUS BRUHN JENSEN * Tilstrækkelig viden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad man ikke ved. Dagsorden for forskning i (dansk) mediehistorie KLAUS BRUHN JENSEN * Tilstrækkelig viden"

Transkript

1 Hvad man ikke ved Dagsorden for forskning i (dansk) mediehistorie KLAUS BRUHN JENSEN * Tilstrækkelig viden Institut for Film- og Medievidenskab, Københavns Universitet, Njalsgade 80, DK-2300 København S Nordisk medieforskning i 1990erne har bl.a. været præget af en række større historiske projekter. De spænder fra det norske om film og tv (Dahl, Gripsrud, Iversen, Skretting & Sørenssen, 1996) og det finske om radio & tv (Endén, 1996), til de svenske om henholdsvis radio & tv (Hadenius, Weibull & Nordmark, 1992) og presse (Lundstrøm, 1997), samt det danske om det samlede spektrum af medier (Jensen, ). Projekternes fokus kunne ses, enten som slet og ret et modefænomen, eller som en respons på tilfældige (historiske) omstændigheder såsom jubilæer, f.eks. for filmmediet (100 år) og for public service-institutionerne i Norden (70/75 år). Men denne samlede forskningsindsats kan også, mere konstruktivt, fortolkes som udtryk for en erkendelse af, at der har været et behov for historiske oversigtsværker i forskningsverdenen, i uddannelsessystemet og til dels i en bredere offentlighed. Samtidig har de nordiske medieforskningsmiljøer med ca. 25 år bag sig formentlig nu opfattet sig som kvalificerede til at forsøge at opfylde dette behov. I det mindste i denne forstand er de mediehistoriske projekter produkter såvel af deres fortid som af deres samtid. De enkelte, nationale projekter har været ganske forskellige i deres oplæg, organisering og finansiering. Et karakteristisk træk ved det danske projekt foruden det brede spektrum af de behandlede medier har været, at det tog udgangspunkt i selve det værk, som skulle skrives. Arbejdet er desuden i altovervejende grad blevet udført som led i bidragydernes øvrige forskningsforpligtelse ved universiteterne. Med en spidsformulering var præmissen for Dansk Mediehistorie: Vi samler og skriver det, vi ved og vi supplerer med ny viden for at kunne udarbejde den ønskede type af værk. Heroverfor står en anden hovedtilgang, eksemplificeret i flere af de øvrige nordiske projekter, hvor udgangspunktet har været et sæt af indbyrdes organiserede delprojekter, der i vidt omfang er blevet finansieret separat, til dels af de behandlede medier selv, og som bl.a. skulle tilvejebringe grundlaget for et syntetiserende værk. For flere af disse projekter synes præmissen at have været: Vi skaber så megen ny viden som muligt ud fra projektets opdrag, og inden for dets ressourcer og tidsrammer og så skriver vi det. Det vil være op til fremtidens kultur- og videnskabshistorikere at vurdere baggrunden for disse nationale forskelle, ligesom de enkelte værker i en lidt nærmere fremtid vil blive vurderet på deres dokumentation og perspektiver af fagfæller, anmeldere og journalister; blandingen af teoretisk vovemod og metodologisk pragmatisme i dansk medieforskning er vel allerede en del af overleveringen i den nordiske subkultur af medieforskere. Imidlertid er en implicit præmis i begge hovedtilgange, at vi faktisk, trods de altid begrænsede ressourcer, på et givet tidspunkt ved tilstrækkeligt til at skrive en pålidelig og relevant historie. Ingen af de mediehistoriske projekter har mig bekendt konkluderet, at det ikke vil være muligt at skrive den ønskede fremstilling. Denne omstændighed rejser to typer af spørgsmål: De principielle, videnskabsteoretiske spørgsmål om selve mediehistoriernes status som viden, og de mere praktiske, empiriske spørgsmål om de emner, der bør forskes videre i. At rejse den sidste type af spørgsmål med særligt henblik på danske medier nu, hvor den første samlede mediehistorie foreligger, er hovedformålet med denne artikel. Indledningsvis bør den første type af spørgsmål, som har 27

2 mere almen relevans på tværs af projekter og landegrænser, dog også sættes på dagsordenen: Hvordan går det til, at nordiske medieforskere er kommet til at vide nok om mediernes historie just in time? Mit svar er i denne sammenhæng, at forskning må forstås som en form for handling, med et bestemt formål, i en bestemt social og historisk kontekst (Bernstein, 1991; Joas, 1993): Den sikkerhed, som både forskere og andre sociale aktører forlanger af viden, afhænger af det, de skal bruge denne viden til. Heri ligger ikke nogen nedvurdering af den foreliggende forskning som et (mangelfuldt) grundlag for (overdrevet) populære fremstillinger, blot en konstatering af det konstante behov for at medreflektere forskningens foruddiskonterede anvendelser og overgribende kontekster. Om de enkelte danske medier, som jeg kender bedst, foreligger der varierende, men i hvert fald basal viden, som gør det muligt at give en foreløbig, samlet beskrivelse og fortolkning af deres betydning for dansk kultur dét har været formålet med Dansk Mediehistorie. Behovet for refleksion over forskningens status som viden er måske særlig stort inden for historisk forskning om medier, eftersom medieforskningen traditionelt kun har tiltrukket få faghistorikere. På den ene side skal det ikke afholde andre faggrupper fra at udforske historien, eller fra at insistere på muligheden af store, omend foreløbige generaliseringer om de moderne samfunds kulturhistorie. Ét eksempel på en påfyldende modvilje blandt faghistorikere til at drage konklusioner om felter, som de har gennemlyst i årtier, fandt man i den nylige, i øvrigt nyttige Dansk Identitetshistorie: Redaktøren finder, at man ikke i den aktuelle forskningssituation kan konkludere noget om, hvorvidt den danske identitet, der opstod mellem 1789 og 1848, helt eller overvejende opstod som en påvirkning oppefra, nedefra eller udefra (Feldbæk, 1991: 256). På den anden side har den nye interesse for mediehistorien rejst tværfaglige og videnskabsteoretiske udfordringer, der kan vise sig at være lige så vidtrækkende som ernes udvidede tekstbegreb og som ernes receptionsforskning. Hvis medieforskningens centrum ligger uden for medierne selv, også i historisk perspektiv, kræver det ny opmærksomhed over for mediernes samspil med de sociale institutioner og processer, som skabte de moderne samfund. Og i næste fase kan en sådan forskning give grundlag for en ny form for samlet kulturhistorie, der inddrager de etablerede kunstinstitutioner, medierne såvel som den levede hverdag et perspektiv, som jeg vender tilbage til i et senere afsnit af denne artikel. De nordiske projekter inden for mediehistorie kan være med til at præcisere dette perspektiv og de forbundne problemer, uanset de enkelte projekters karakteristiske tilgange. Naturligvis vil dette arbejde være et langtidsprojekt, som falder langt uden for denne artikels rammer, men som bør være et fast punkt på medieforskningens dagsorden. Den anden, mere konkrete type af spørgsmål drejer sig om de bare pletter på mediehistoriens landkort. Som hovedredaktør af Dansk Mediehistorie (DM) har jeg fået et vist overblik over kortet, men er givetvis blind over for andre mangler. Det følgende kan læses redaktørens statusopgørelse til diskussion og videre foranstaltning. Oversigten er systematiseret i forhold til perioder, enkeltmedier, tværgående temaer samt en række meta-analytiske problemstillinger. Videre forskning i mediernes historie er af interesse, både for en bedre samlet forståelse af de moderne kulturformer, og som baggrund for kulturpolitiske valg i nutiden. Hvad man ikke ved, får man som oftest, før eller senere, ondt af. Mediehistoriens perioder Et af de altid diskutable valg er inddelingen af historien i perioder. I Bind 1 (DM1) er der argumenteret for den valgte inddeling (pp ) og for 1840 som begyndelsespunktet for det moderne gennembrud i medierne (pp ). I denne artikel er formålet af identificere forskningsemner inden for denne periodisering. Det er i tiden omkring 1840, at der sker en afgørende differentiering i indhold og funktion mellem dagspressen og andre periodica i Danmark. Mens både politisk og æstetisk oplysning og debat tidligere især var foregået i ugeblade og tidsskrifter efter deres vækst fra 1720erne overgik den politiske debat og sider af nyhedsformidlingen nu i stigende grad til aviserne, som efterhånden blev til dagblade. Denne proces, og dens baggrund såvel i samfundets politiske, institutionelle struktur som i publikums sammensætning, udgør et væsentligt led i forklaringen på den offentlige sfæres udvikling, herunder den nærmere afgrænsning af en politisk og en kulturel offentlighed. DM1 har identificeret og skitseret denne udvikling, men ikke redegjort for den i detaljer. Hvor pressehistorien gerne har lagt særlig vægt på meningspressens fremvækst som led i den politiske demokratisering, har DM understreget 28

3 populærpressens betydning. Flyveposten var 1840-ernes største bladsucces, og den københavnske populærpresse ca leverede et opspil, ikke blot til århundredskiftets smudspresse og dette århundredes sensationspresse, men også til omnibuspressen. Forskning i forbindelseslinierne mellem meningspresse, populærpresse og partipresse, specielt mht. de journalistiske genrers udformning, vil formentlig kunne give væsentlige brikker til forståelsen af den interne dynamik i mediemiljøet i denne første, afgørende periode. Hertil kommer pjecernes rolle i det samme mediemiljø som supplement og parallel publikationsform inden for politisk kommunikation. Under en mediehistorisk synsvinkel kan skønlitteratur fiktion betragtes som software, der blev og bliver udbredt gennem en række kanaler aviser, periodica samt bøger, der blev købt og især udlånt under de forskelligste omstændigheder. Skønt Dansk Litteraturhistorie ( ) har bidraget til at belyse dette forhold, bør yderligere forskning vurdere de enkelte kanalers relative betydning mere principielt for den større læsende offentlighed som helhed, ikke mindst i denne periode, hvor en sådan offentlighed var ved at blive til, med bogen som et i denne sammenhæng mere eller mindre tilfældigt medie Samspillet mellem de forskellige presseformer parti-, smuds- og omnibusaviser fremstår som en endnu større forskningsopgave i denne periode, hvor en del af grundelementerne også til efterkrigstidens journalistisk blev udformet. Mens afgørende sider af den økonomiske og organisatoriske historie er beskrevet (Søllinge & Thomsen, ; Thomsen, 1972), er store dele af indholdssiden og dermed avisernes forbindelse til læserne, hverdagen og kulturen kun belyst gennem case-undersøgelser, anekdoter, fragmenter. En mere fyldestgørende socialog kulturhistorie om den daglige avis må afvente grundforskning på dette område. Filmvidenskaben har i vidt omfang overtaget litteraturvidenskabens fokus på værket og dermed underbelyst filmens placering i resten af kulturen udbud, efterspørgsel og effekter. Stumfilmen oplever i øjeblikket en renæssance i international forskning (Tybjerg, 1996), men forståelsen af filmens tidlige kontekster i form af biografer, publikum og tværmediale forbindelseslinier synes at halte bagefter. Ligesom bogen kunne filmen med fordel opfattes og udforskes som et mere eller mindre tilfældigt medie, der i en periode satte levende billeder på en bestemt teknologisk form, men som efter sit 100-års jubilæum i stadigt stigende omfang udgør software for andre medier (Jensen, 1995a). Både før og mens de levende billeder vandt indpas i kulturen, skete der en gradvis visualisering af de trykte medier, fra xylografi til fotografi. Dels kom der flere og bedre illustrationer, i ugebladene og til sidst også i aviserne; dels ændrede ikke mindst aviserne layout og blev ikke mere tænkt i spalter, men i hele sider (Hjarvard, 1994). Ud over en afgrænsning og dokumentation af de enkelte momenter kalder denne udvikling endvidere på teoriudvikling om forholdet mellem de teknologiske potentialer og de specifikke sociale former, som denne mere (audio-)visuelle kultur antog. Bind 2 (DM2) hæfter sig bl.a. ved, at fotografier teknisk set kunne reproduceres i aviser fra 1890erne, men først holdt sit indtog i de større blade i mellemkrigstiden, med århundredskiftets smudspresse som pionermedie Med radioen kom et egentlig nationalt, landsdækkende og integrerende medie til Danmark, og den bidrog endvidere til audiovisualiseringen af kulturen. Centrale dele af radioens institutionelle historie foreligger beskrevet, men som i pressens tilfælde, og formentlig i endnu højere grad, er radioens indholdsside ikke systematisk registreret, og slet ikke typologiseret eller næranalyseret bortset fra udvalgte eksempler. Dele af programmaterialet findes i Statens Mediearkiv og hos Danmarks Radio (og især efter lokalradioernes fremvækst i 1980erne er materialet mere omfattende), men foruden en systematisering vil det være nødvendigt med en stor indsats i form af materialeindsamling ved henvendelser til private arkiver og museer samt (ældre) programmedarbejdere for at kunne skrive radiogenrernes historie. En dækkende pressehistorie afventer også i denne periode grundforskning om journalistikken og andre sider af avisernes indhold, herunder annoncernes fordeling, form og forhold til 29

4 det redaktionelle stof. I denne periode vil det være af særlig relevans at analysere den journalistiske udvikling sammenholdt dels med oplagsspiralens og bladdødens forløb (overlevelsesstrategier og/eller reelle fornyelser), dels med forandringer i lokalsamfundenes politiske, kulturelle og demografiske profil (urbanisering, homogenisering, amerikanisering). Med (lyd-)filmen og seriehæfterne fik fiktionen atter nye distributionskanaler. DM1-3 har bl.a. beskrevet samspillet mellem film og litteratur i form af filmatiseringer, men ud fra mediebrugernes synspunkt kan de forskellige medier til dels erstatte hinanden som leverandører af fiktion, og ud fra markedets synspunkt kan de enkelte medier såvel konkurrere som understøtte hinandens afsætning ( se filmen, læs bogen ). Dette spørgsmål vedrørende den generelle efterspørgsel efter gode historier rejser et meget videregående spørgsmål, som peger både frem og tilbage i mediehistoriens perioder, nemlig mediernes samspil og kredsløb i et mediemiljø. DM har valgt i lyset af forskningens aktuelle stade i hovedsagen at tage de enkelte medier og deres relation til modtagerne som omdrejningspunkt og disponeringsprincip. Men den næste generation af mediehistorie kan og bør formentlig forfølge dette perspektiv videre, f.eks. med udgangspunkt i modtagernes sociale brug af de enkelte medier og deres fremherskende genrer Selvom perioden efter 1960 i Bind 3 (DM3) er væsentlig bedre dækket gennem kulturstatistik og medieforskning end de tidligere perioder, kan en række af de nævnte mangler fortsat spores op til i dag radioens indholdsside, de journalistiske genrer, filmens kontekster, foruden de samvirkende medier. Reklamen, især efter 1970, er en af mediehistoriens bare pletter, måske lidt overraskende i betragtning af medieforskningens omfattende, kritiske interesse for genren siden 1970erne. Det vil ikke være ganske forkert at hævde, at interessen har samlet sig mere om eksemplariske analyser og politiserende projekter end om indholdstypologier og beskrivelser af reklamebranchens opbygning og placering i det samlede mediesystem. Således er der behov for en indsats, der følger op på og udbygger Kjær- Hansen & Olufsen (1974). TV er i en række henseender det mest udforskede medie i historien. Alligevel kan der være behov for både detailstudier og en syntese af specielt afsender- og til dels indholdssiden. Skovmand (1975) dækkede centrale dele af Danmarks Radios tidlige historie, og tv s senere historie er behandlet af bl.a. Bondebjerg (1993), Sepstrup (1995) og Søndergaard (1994). Men TV2 og andre stationer ud over DR er ikke beskrevet med den detaljeringsgrad, som deres betydning tilsiger, f.eks. gennem flere analyser af organisation og arbejdsgange. Når monopolog reklamebruddet (1988) er kommet lidt mere på afstand, kan sådanne detailstudier formentlig bidrage til en klarere syntese af tv s kulturhistoriske betydning. (Nedenfor vender jeg tilbage til tv s indhold, som også kalder på en mere systematisk typologisering, ikke mindst for ernes vedkommende). De enkelte medier Bøger. Måske er det især for akademiske forskere, at bogen er naturlig, således at den trænger til at blive defamiliariseret som det, den er bogmediet. Selv i et sympatisk, kortfattet forsøg på at skrive bogens mediehistorie (Hertel, 1983) fremstår den som den naturlige bærer af en bibliocentrisk kultur. Dansk Mediehistorie giver sit bidrag til en revurdering, bl.a. i Mediernes forhistorie (DM1) om folkelig litteratur foruden i senere afsnit om litteraturen, men specielt i perioderne fra og med 1840 kan der være behov for en nærmere analyse af bogens relative betydning som medie for henholdsvis fakta (oplysning og debat) og fiktion (føljetoner). Hertil må komme en analyse og vurdering af bogens relative betydning for udbredelsen af forskellige former for viden fra håndværk til hygiejne sammenlignet med bl.a. periodica, til dels som en parallel til projektet om Norsk Sakprosa (Johnsen, 1995). Periodica. Sammen med radioen er periodica formentlig det område, hvor forskningen til dato har været mest begrænset, efter Jørgensen (1961) og Alkjær (1961). Der mangler ganske enkelt en systematisk fortegnelse og typologisering af danske tidsskrifter, ugeblade, magasiner, fagblade samt gratismagasiner og reklamekataloger (inklusive blade udgivet på et andet sprog end dansk i Danmark). Endvidere må en typologisering tage hensyn til den samtidige internationale udvikling og til den teknologiske udvikling, som muliggjorde nye udtryksformer. Og samspillet med andre medier kalder ikke mindst for periodica på en nærmere behandling: Bogens effekter på flyve- 30

5 bladet; romanens effekter på 1800-tallets ugeblade, magasiner og avisføljetoner foruden film, radio og tv s samspil med ugebladene. Aviser. Det er de journalistiske genrers stil, indhold og henvendelsesformer, der bør stå i centrum af fremtidig presseforskning, efter at organisation og økonomi i vidt omfang er dækket ind (Søllinge & Thomsen, ; Thomsen, 1972). Og det vil i denne sammenhæng være relevant med nærmere undersøgelser af, hvordan det indholdsmæssige samspil mellem populærpresse og andre avisformer er foregået fra 1860erne og fremefter et spørgsmål, som DM har stillet og eksemplificeret, men ikke kunnet besvare med mere omfattende empiriske analyser. Desuden vil det være nødvendigt at redegøre for hele viften af de genrer, der forekommer, også ud over de oftest bemærkede som reportage og interview, ligesom det vil være af interesse at fastslå, hvad der skete med avisernes føljetoner og hvornår. Film. Ligesom for litteraturens vedkommende er det filmværkernes kontekster og anvendelser, som er blevet underbetonet i tidligere forskning. Biografer som sociale mødesteder og publikums brug af filmen i hverdagen er blandt de oplagte emner, som er blevet taget op i international forskning, f.eks. Stacey (1994). Endvidere er den direkte og indirekte, økonomiske og æstetiske indflydelse fra international film, specielt Hollywood, på en lille filmnation af særlig relevans for en national mediehistorie: Amerikansk films dominans er dokumenteret i DM2 og DM3, sammen med en beskrivelse af de nationale støtteordninger, der blev det danske modtræk, men en videre udforskning af samspillet mellem dansk og udenlandsk film i mediemiljøet ud fra såvel instruktørers som publikums synsvinkel må være blandt forskningsemnerne i fremtiden. Radio. Som nævnt er radioens indholdsside et af de markant underbelyste områder i dansk mediehistorie. Man kan her skelne mellem to behov for forskning: For det første den grundlæggende registrering og typologisering af programmer og genrer; for det andet en beskrivelse af programfladernes udvikling, bl.a. i lyset af det stigende antal kanaler i og uden for Danmarks Radio, men også i forhold til ændringer i forskellige lyttergruppers hverdag. Hertil kommer ligesom for de øvrige mediers vedkommende en mere omfattende dokumentation af modtagernes brug af radioen og dens indhold i hverdagen. TV. Også for tv er det programindholdet genrer og flader som trænger til udforskning. Mange tidligere indholdsanalyser har haft casens karakter, eller har haft til formål at udvikle teoretiske eller mediepolitiske pointer, snarere end at bidrage til en samlet genretypologi, som kunne sammenlignes med litteraturens og filmens (se dog Bondebjerg, 1993; Søndergaard, 1994). Behovet er størst i erne, hvor analyserne især i den tidlige periode er få, og hvor tv-mediet overhovedet var ved at finde sin kulturelle form. Ligesom for radiomediet er kildernes tilgængelighed et væsentligt problem, hvis omfang og mulige løsninger bør kunne afklares i samarbejde med Statens Mediearkiv og Danmarks Radio, med henblik på såvel systematisering som typologisering. Plakaten. DM har i beskedent omfang behandlet plakaten som et medie i det offentlige rum (i den gennemgående klumme På plakaten ), med Dybdahl (1994) som væsentligste kilde. Mens Dybdahl hælder til at opfatte plakaten som en æstetisk udtryksform plakatkunstnerens værk bør videre forskning (også) behandle den som et flygtigt brugsmedie, bl.a. ud fra dets afgørende og skiftende relationer til politiske og andre sociale bevægelser. Reklame. Skønt reklamen udgør en genre, og ikke et medie i DMs forstand (DM1: ), er det nødvendigt at medtage den her på grund af dens overgribende, centrale og stigende betydning. Ud over de omtalte organisationsanalyser og typologier er det igen de karakteristiske udtryks- og indholdsformer, der påkalder sig opmærksomhed. Ikke mindst den moderne reklames for-former i avisernes annoncer og meddelelsesstof samt dens tidlige, afsøgende fase frem til ca kan bidrage til en forståelse af, hvordan reklamen både formede og blev formet af resten af mediemiljøet. Herudover giver reklamen på grund af sin overgribende, transmediale karakter særlige muligheder for at studere forskelle og ligheder mellem mediernes udformning af sammenlignelige meddelelser, ikke blot i et kampagneperspektiv, men i det hele taget på tværs af trykte og audiovisuelle medier, samt over tid. Musik. Heller ikke musikken er et medie men hvad den egentlig er i mediesammenhæng, synes fortsat at være et åbent spørgsmål. For dette og de følgende to dagsordenspunkters vedkommende er der, snarere end systematisering og typologisering, behov for basal teoriudvikling. At musikken er et overset genstandsfelt er indlysende ud fra den publicerede forskning, og påfaldende i betragtning af, at der måske er tale om det kvantitativt største enkeltelement i mediernes indhold overhovedet som selvstændigt programelement eller ledsagemusik (film, tv, radio, computermedier) og som enkeltstående form (muzak, grammofon, cd). Og at musikken er blevet overhørt, skyldes kun delvis, at musikvidenskaben i al væsentlighed har koncentreret sig om kompositionsmusikken. 31

6 Tegneserier. Hvor DMs fremstilling af tegneserier i hovedsagen bygger på eksisterende, relativt populære værker, ligger der en opgave i at vende tilbage til teksterne selv og til deres læsere. Samtidig giver tegneserier og tegnefilm, med deres fleksibilitet og med deres placering mellem fotografiske, alfabetiske og tegnede medier, særlige muligheder for teoriudvikling om de enkelte mediers specificitet. Computermedier. Endelig kalder computermedier af selvindlysende årsager på både grundforskning og teoriudvikling: Computermediet (-medierne) har endnu ikke fundet sin (deres) form, endsige en stabil terminologi, og forskningen har endnu ikke produceret en tilfredsstillende, sammenhængende teori om computeren som arbejdsredskab og kommunikationsmaskine. Computeren kan komme til at ændre såvel forestillingen om et medie som de øvrige mediers teknologiske og organisatoriske opbygning men det er endnu for tidligt i historien og medieforskningen til at forudsige eller forklare hvordan. Tværgående temaer Udforskning af en række tværmediale problemstillinger kan ligeledes bidrage til en mere sammenhængende social- og kulturhistorie. Dansk Mediehistorie har givet et bidrag hertil ved at supplere kapitlerne om de enkelte medier i hver periode med tematiske kapitler om f.eks. orientalisme, amerikanisering og postmodernisme, og med de 5 gennemgående klummer ( Danske medier, Hvordan lå landet?, Kulturens steder, Øl til salg, På plakaten ). Temaerne i videre forskning bør spænde fra velkendte medieteoretiske emner til flere sammenlignende analyser på tværs af tid, men også af kulturer som kan være med til at fremhæve karakteristiske træk ved perioder og lande. Teknologier. Teknologiernes betydning for kommunikationsformernes udvikling er tilsyneladende et af de mindre udforskede emner i medieforskningen (men se f.eks. Beniger, 1986), i det mindste i de nordiske lande. En forklaring kan være, at det kræver meget omfattende studier at fastslå teknologiens oftest indirekte sammenhæng med kultur og politik, men også at medieforskningen i en etableringsfase har følt et behov for at distancere sig fra en simpel teknologisk determinisme à la Marshall McLuhan (1962). Imidlertid er teknologierne også blandt mulighedsbetingelserne for massekommunikation de muliggør nogle kommunikationsformer frem for andre. Man kunne nævne hurtigpressen, de fotografiske teknikker i de trykte medier og video som eksempler på en determination i første instans (Hall, 1983), der blev udmøntet i samspil med bestemte økonomiske og organisatoriske faktorer. Teknologierne har en selvstændig forklaringsværdi, som kan præciseres. Uden teknologier, ingen medieret kommunikation. Underholdning. Underholdning er et gennemanalyseret fænomen, og der foreligger på dansk en samlet Underholdningens historie (Zerlang, 1989). Men bl.a. i lyset af receptionsforskningens bidrag kan det være på tide igen at stille spørgsmålet om, hvad underholdning er, i en empirisk tilgang, som fokuserer på de enkelte mediers særlige kvaliteter, deres komplementaritet og eventuelle substitution som kilder til underholdning. Hvordan adskiller sig f.eks. oplevelsen af melodrama i henholdsvis romanblade, på film og i tv? Og hvilken karakter har underholdningen i infotainment? Politisk kommunikation. Også politisk kommunikation i form af nyheder og andre oplysende mediegenrer er gennemanalyserede, og bl.a. DM3 har belyst, hvordan forskellige nyhedsmedier supplerer og til dels erstatter hinanden. Imidlertid er spørgsmål vedrørende de enkelte medietypers anvendelser, deres funktion som handlingsanvisning, mindre velbelyst. I denne henseende har f.eks. meningspressens afhandlinger, populærpressens servicestof, partipressens mødereferater, etc. helt forskellige profiler, som har deres baggrund i meget forskellige opfattelser af politik og af læserens/borgerens rolle. Såvel genreanalyser, analyser af samtidigt debatstof som, i nyeste tid, receptionsanalyser kan være med til at belyse en række af præmisserne for skiftende opfattelser af pressen som fjerde statsmagt. Reklame og naturlig selektion. Reklamen har på afgørende vis bidraget til den selektionsproces, hvor såvel enkelte medieselskaber som hele medietyper går under, med provinspressen som det vel klareste eksempel. Herudover ligger der en opgave i mere generelt at efterspore de lange linier i reklamens effekter : F.eks. tyder udviklingen på ugebladsmarkedet på, at det fra årtierne omkring århundredskiftet blev afgørende for bladenes overlevelse, at de havde annoncer (DM2: 75). Og med ændringerne i pressestrukturen specielt efter 1945 kom annoncer og journalistik til indgå i en ny form for symbiose i distriktspressen (Søllinge, 1995). Socialisering til medierne. Blandt mediernes modtagere påkalder børn og unge sig særlig interesse bl.a. som grupper, der socialiseres til en (ny) virkelighed gennem medierne, og hvis erfaringer med og via medierne virker tilbage på deres øvrige udvikling og på deres modtagelighed over for 32

7 mediernes udtryks- og indholdsformer senere i livet. Mulige omdrejningspunkter for en videre belysning af dette perspektiv er analyser af børne- og ungdomsafdelingerne inden for radio & tv (og af programmernes reception) samt af seriehæfternes storhed og fald som ungdomsmedie. Hen imod en kulturhistorie. I et meget langt perspektiv kan forskning i mediehistorien tilvejebringe grundlaget for en kulturhistorie, som inddrager både finkulturen og populærkulturen, både kunstinstitutionerne og den levede hverdag. Et konkret argument for dette perspektiv finder man i cross-over-tendenser mellem fin- og populærkultur helt fra 1700-tallet til i dag: Fra de tidligste trykte periodica blev der formidlet finkulturel smag til et bredere publikum; i dag går tendensen tillige den modsatte vej, idet populærkulturel smag fra film, radio, tv og reklame i et vist omfang bliver inkorporeret i finkulturen, bl.a. igennem periodica. Mere principielt giver udforskningen af mediernes populærkultur i et omfang, der blot tilnærmelsesvis begynder at kunne måle sig med den mere traditionelle kulturforskning, mulighed for at skrive en integreret kulturhistorie. Indtil videre har de to kulturopfattelser som oftest delt forskergrupperne både teoretisk og politisk i en sådan grad, at analyserne har fået karakter af enten apartheid eller imperialisme (Jensen, 1995b: ) i relation til den anden kultur og til de andre kulturforskeres teorier og metoder. F.eks. kulturdebatten viser, hvordan de to opfattelser af kultur netop historisk har udviklet sig som hinandens modsætninger (DM3: 56-60). Om erkendelsesinteresser og forklaringsrammer i et sådant kulturhistorisk projekt kan afklares inden for en overskuelig fremtid, er et åbent spørgsmål, men historien arbejder sandsynligvis for det: For nuværende og kommende generationer må det forekomme mindre og mindre holdbart at være imod hele medier, genrer og kulturformer, eller at skrive deres historier hver for sig. Komparative og tværkulturelle projekter. Ud over en tematisk, sammenlignende analyse på tværs af genrer og medier over tid (f.eks. de nationale genrers tid, orientalismens tid som behandlet i DM2, eller horrorens tid) vil det være nærliggende at foretage sammenligninger på tværs af kulturer, både for at identificere karakteristika ved den enkelte kultur og for at afklare indbyrdes påvirkninger såvel som eventuelle universalier i moderne kulturformer. De nordiske projekter inden for mediehistorie giver en oplagt mulighed for at afgrænse konkrete komparative analyser (se også Weibull, 1997), f.eks. af forskelle og ligheder i partipressens struktur og af den nationale filmproduktion med baggrund i diverse kulturpolitiske prioriteringer. På lidt længere sigt kunne en syntetiserende sammenligning af de beslægtede og alligevel forskellige nordiske kulturer give et nyttigt bidrag til international mediehistorisk forskning: En analyse af disse afgrænsede, forbundne og relativt veldokumenterede samfund kan være med til at pege ud over de tilbagevendende, generelle spørgsmål om f.eks. store mediekulturers historiske påvirkning af de små, økonomisk og juridisk (Golding & Harris, 1997). Og en sådan analyse kan i højere grad begynde at afdække de sociale processer, der forklarer den fortsatte mangfoldighed i medier og andre kulturformer tværs igennem dén homogenisering og globalisering, som moderniseringen har ført med sig i form af industrialisering, demokratisering, sækularisering. Ligesom mediernes teknologier er deres økonomi og organisation kun determinationer i første instans (Hall, 1983) af den udtrykte og levede kultur. Det må være en af mediehistoriens væsentligste opgaver at redegøre for mediernes rolle i (re) produktionen af kulturel specificitet. Meta-analytiske problemstillinger I stedet for en konklusion som er imod en dagsordens åbne natur vil jeg i denne sidste del af artiklen pege på nogle problemstillinger, der angår selve den mediehistoriske forskning, snarere end dens genstand. Også historisk forskning rejser systematiske problemer. Standardværker Enhver form for forskning er i vidt omfang afhængig af pålideligheden af tidligere publiceret forskning. Og denne afhængighed er større, jo mere syntetiserende den afsluttende fremstilling skal være. For visse danske mediers vedkommende, f.eks. tegneserier, er fremstillingerne som sagt stadig afhængige af forholdsvis populære værker; inden for andre trykte medier er der ofte en tendens til at udvælge hver femte eller tiende årgang samt jubilæumsnumre for at belyse indholdets udvikling, hvad der resulterer i de samme huller i flere på hinanden følgende fremstillinger. Der er således behov for et metodologisk review af de standardværker, som andre fremstillinger hviler på: Hvordan ved vi det, som vi tror, at vi ved? For Dansk Mediehistories vedkommende er grundlaget fremlagt i hvert bind under Noter med litteratur. Denne løsning blev valgt, på den ene side for at præsentere en tekst, der var tilgængelig for den alment interesserede læser, uden ekskurser 33

Internetavisernes historie

Internetavisernes historie Internetavisernes historie - fremvækst og klassificering af de danske internetaviser 1993-2006 Projektet Internetavisernes historie har et tredelt mål: Det teoretiske mål er at udarbejde en afgrænsning

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

RESUMÉ. NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites

RESUMÉ. NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites RESUMÉ NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites Iben Bredahl Jessen Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Med udgangspunkt i et medieæstetisk

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse Efteruddannelse Master i journalistik forskningsbaseret efteruddannelse Lektor Lise Lyngbye, Studieleder for Master i Journalistik Styrk dit spirende talent 3 Arbejder du med kommunikation eller formidling?

Læs mere

Ordforklaring side 73

Ordforklaring side 73 Ordforklaring side 73 I retten har man en forsvarer, det har man ikke i BT og Ekstra Bladet! Hvad du ser er nyheder hvad du ved er baggrund hvad du føler er opinion! Interviewerens kunst består i at stille

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

SMiD - Sammenslutningen af Medieforskere i Danmark

SMiD - Sammenslutningen af Medieforskere i Danmark Artikel til Nordicom SMiD - Sammenslutningen af Medieforskere i Danmark Indledning Sammenslutningen af medieforskere i Danmark (SMiD) er en bred forening, som rummer mange forskellige forskere ansat forskellige

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Det var tredje gang, at skriftlig eksamen i dansk på hhx var i udtræk. Som bekendt skal eleverne til eksamen i dansk enten skriftligt eller mundtligt

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Nabolands-tv i dansk digitalt tv

Nabolands-tv i dansk digitalt tv Nabolands-tv i dansk digitalt tv Eri k No r d a h l Sv e n d s e n Mediesekretariatet, Styrelsen för Bibliotek og Medier DTT i Danmark Distributionen af tv digitaliseres på alle platforme. På satellit

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 14 HTX

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Den gode ph.d.-ansøgning

Den gode ph.d.-ansøgning Den gode ph.d.-ansøgning Ph.d.-centret, KUA 10. januar 2008 Peter Stray Jørgensen Akademisk Skrivecenter 1 1. Skriv din skriveidé: Den der vil bære hele din afhandling til sin tid? Hvad er fx centrum i

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Demens Film. Ekspertgruppens anbefalinger. Anders Møller Jensen (red.) V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A )

Demens Film. Ekspertgruppens anbefalinger. Anders Møller Jensen (red.) V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A ) Demens Film Ekspertgruppens anbefalinger Anders Møller Jensen (red.) 2012 V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A ) Demens Film projektet Vi vil skabe film til mennesker

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Den kreative klasse i Danmark og Norden

Den kreative klasse i Danmark og Norden Den kreative klasse i Danmark og Norden Kristina Vaarst Andersen & Mark Lorenzen Imagine.. Copenhagen Business School Projekt talent, teknologi og tolerance Europæisk/nordamerikansk projekt Komparativt

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Opgaven. Skitserende programanalyse. Valget af deltagerne

Opgaven. Skitserende programanalyse. Valget af deltagerne Skitserende programanalyse Opgaven Flemming Deichmann Arkitekt MAA Valget af deltagerne Det var ikke en let opgave at skulle udvælge fem arkitektfirmaer, som deltagere i den skitserende programanalyse.

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Q&A for Bogproduktionsstatistik

Q&A for Bogproduktionsstatistik Q&A for Bogproduktionsstatistik Om bogproduktionsstatistik generelt Hvorfor en ny bogproduktionsstatistik? Den hidtidige statistik er publiceret som klassiske tabeloversigter. Det var derfor oplagt i forbindelse

Læs mere

Studieplan for 3. b 2010/2011

Studieplan for 3. b 2010/2011 Studieplan for 3. b 2010/2011 Titel 8 Fokusområde : litteraturhistorisk fokusområde (fokusområde 7) Indhold Romantikken: universalromantik, nationalromantik, Biedermeier, romantisme Adam Oehlenschläger:

Læs mere

Mediebranchen anno 2012: Forskningsbaserede udfordringer

Mediebranchen anno 2012: Forskningsbaserede udfordringer Anker Brink Lund: Mediebranchen anno 2012: Forskningsbaserede udfordringer abl.dbp@cbs.dk Den digitale distributionsrevolution XXIth century XXth century ANALOGUE SATELLITE TELEVISION CINEMA DVB-H 3G SVOD

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Personlig branding i webdesign

Personlig branding i webdesign Personlig branding i webdesign I forhold til vejledning vil jeg spørge, om opgaven i sin helhed ser fornuftig ud. Er min problemformulering skarp nok? Er min metode i orden? Er det ok at gøre brug af min

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Service eller rentabilitet?

Service eller rentabilitet? Service eller rentabilitet? Adjunkt, cand. oecon. Per Nikolaj D. Bukh, Ph.D. Servicestyringsgruppen (Service businesses research unit) Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet Bygning 350, DK-8000

Læs mere

af u-no.org (konklusion)

af u-no.org (konklusion) 2008 Vores energiforbrug, og dermed drivhusgasudslip, hænger nøje sammen med vores generelle forbrug af alt lige fra mad, tøj, elektronik, elektricitet og naturligvis olie, kul og gas. I vores hverdag

Læs mere

On-line dialog startes off-line

On-line dialog startes off-line On-line dialog startes off-line Af: Anette Boiesen Petersen Markedskonsulent Post Danmark A/S Søren Pedersen Senior Consultant Wilke A/S Synopsis: Word of Mouth er en af de mest effektive kommunikationsfomer

Læs mere

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse:

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse: Systematisk oversigt Engelsk Sprogbeskrivelse: Spr 1 Spr 2 Spr 3 Spr 4 Spr 5 Spr 9 Almen og teoretisk lingvistik: 1.1 Oversigter, lærebøger, introduktioner 1.2 Lingvistikkens historie, enkelte lingvister

Læs mere

Sprogets medialisering

Sprogets medialisering Sprogets medialisering Det nordiske sprogmøde Tema: Mediesprog Selfoss, Island 1-2. september 2006 Stig Hjarvard Film- & Medievidenskab Københavns Universitet stig@hum.ku.dk Industrisamfundets tidsforbrug

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Film- og Medievidenskab,

Film- og Medievidenskab, Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Film- og Medievidenskab, 2013-ordningen Justeret 2014 Rettet 2015 Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Det Humanistiske Fakultet Københavns

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland

Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland Mette Guldberg, ph.d. Center for Maritime og Regionale Studier Fiskeri- og Søfartsmuseet/Syddansk Universitet Vadehavsforskning 2015 Syddansk

Læs mere

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006 IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø DANSK METAL IT-Sekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2140 e-mail: it@danskmetal.dk IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Den udvidede koncertoplevelse

Den udvidede koncertoplevelse Den udvidede koncertoplevelse Denne artikel er skrevet på baggrund af produktspecialet i oplevelsesøkonomi v/ Aarhus Universitet: Den udvidede koncertoplevelse. Specialet er udarbejdet af Cand. Mag. i

Læs mere

PH.D. CUP. Informations medieskole: foråret 2014. Gennem et forløb af seks seminarer møder forskerne en række af landets førende redaktører,

PH.D. CUP. Informations medieskole: foråret 2014. Gennem et forløb af seks seminarer møder forskerne en række af landets førende redaktører, Informations medieskole: foråret 2014 Lær at bruge nyhedsmedierne, så de kan bruge dig og din forskning uden at du kaster din faglighed og saglighed overbord. Som forsker balancerer man på et tveægget

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer.

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer. Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Odense, 23.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL TRIVSEL Unges onlineliv og redskaber

Læs mere