Beretning. v/henrik Kildegaard

Transkript

1 Beretning v/henrik Kildegaard

2 Politisk dagsorden 2014 Ny Fødevareminister MRSA Antibiotikaforbrug Pattegriseliv Miljøteknologipulje Vækstplan fødevarer Fødevareminister vil bestemme hvordan detailkæder indretter sig Krisen mellem EU og Rusland Svinetransporter Dyresex Madkultur Nationalret Smittebeskyttelsesplan Oplagring af svinekød Flere tilskud til økologi EU`s Landbrugspolitik frem mod 2020

3 Foreløbige driftsresultater Alle Søer og smågrise Slagtesvin

4 Året der gik og seneste nyt indenfor bl.a. produktionsøkonomi og miljø Ulrik Christensen, Svinebrugskonsulent Lykke Pilegaard, Miljøkonsulent Søren B. Bækholm, Virksomhedskonsulent

5 Disposition Året der gik og E-kontrollens resultater 2014 v/ulrik Christensen, svinebrugskonsulent Økonomi i svineproduktionen 2014 v/søren Bækholm, virksomhedskonsulent Prognose for 2015 v/ulrik Christensen, svinebrugskonsulent Seneste nyt indenfor miljø v/lykke Pilegaard, miljøkonsulent Fagligt nyt omkring foder og stalde 14/15 v/ulrik Christensen, svinebrugskonsulent

6 Året der gik og E-kontrollens resultater 2014 Ulrik Christensen, Svinebrugskonsulent

7 Året der gik 2014 Ruslands importforbud MRSA Stadig stigende eksport af smågrise UK tillæg udfases -20 øre det seneste år

8 Levendefødte og fravænnede pr. årsso

9 FE pr. kg tilvækst smågrise og slagtesvin

10 Daglig tilvækst Smågrise og slagtesvin Kødpct. 60,2 Kødpct. 59,9

11 Smågrisenoteringen 2014 Prognose basis 418 kr. Beregnet basis 377 kr. PRRS neg pulje 393 kr. NordWest 394 kr.

12 Slagtesvinenoteringen Uge 1 Uge 3 Uge 5 Uge 7 Uge 9 Uge 11 Uge 13 Uge 15 Uge 17 Uge 19 Uge 21 Uge 23 Uge 25 Uge 27 Uge 29 Uge 31 Uge 33 Uge 35 Uge 37 Uge 39 Uge 41 Uge 43 Uge 45 Uge 47 Uge 49 Uge 51 Notering 10,35 kr. Prognose 11,56 kr.

13 Udvikling foderpriser

14 Søer med smågrise bedste 10 dårligste DB pr. årsso Antal årssøer Prod. grise pr. årsso 32,8 27, kr. forskel pr. so Pris pr. afg. 30 kg gris FE pr. årsso inkl. polte Poltefoder 2,8FE/foderdag FEsv pr. kg tilvækst 1,88 2,01 Kr. pr. FE sofoder 1,61 1,71 Kr. pr. FE smågrisefoder 2,53 2,35 Foderomkostninger pr. so Div. omkostninger pr. so Sodødelighed i % 10 14

15 Slagtesvin bedste 10 dårligste DB pr. svin Producerede svin Tilvækst FEs/kg tilvækst 2,65 48 kr. forskel pr. gris 3,01 Foderpris, kr. 1,67 1,68 Indgangsvægt 30,9 31,1 Kr. pr. gris Slagtevægt 84,2 83,6 Kr. pr. kg kød 10,2025 kr. forskel pr. gris 9,90 Døde og kasserede i % 2,2 4,7

16 Økonomi i svineproduktionen 2014 Søren B. Bækholm, Virksomhedskonsulent

17 Afkast 4,5 4 3,5 3 2, ,5 1 0,

18 Sohold Produktion Centrovice Sohold Hele landet Sohold Antal Årskøer Producerede slagtesvin Årssøer Dyreenheder Areal, ha

19 Resultatopgørelse Sohold Centrovice Sohold Hele landet Sohold Udvikling Udvikling Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Afskrivninger Kapacitetsomkostninger i alt Resultat af primær drift Afkoblet EU-støtte Finansieringsomkostninger Resultat efter finansiering

20 Produktionsomfang - slagtesvin Produktion Centrovice Slagtesvin Hele landet Slagtesvin Antal Årskøer Producerede slagtesvin Årssøer Dyreenheder Areal, ha

21 Slagtesvin Resultatopgørelse Centrovice Slagtesvin Hele landet Slagtesvin Ændring Ændring Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Afskrivninger Kapacitetsomkostninger i alt Resultat af primær drift Afkoblet EU-støtte Finansieringsomkostninger Resultat efter finansiering

22 Kapacitetsomkr. søer Diverse kapacitetsomkostninger Forsikring Ejeraflønning Lønomkostninger Vedligehold Maskinstation mv. Energi Kapacitetsomkostninger i alt

23 Kapitalomkostninger Øvrige kapitalomkostninger Renteomk. af bundet kapital Leje af driftsbygninger Afskrivninger øvrigt Afskrivninger inventar Afskrivninger bygninger Kapitalomkostninger i alt

24 Krav til DB - søer med 30 kg. grise

25 Kapitalomk. slagtesvin Øvrige kapitalomkostninger Renteomk. af bundet kapital Leje af driftsbygninger Afskrivninger øvrigt Afskrivninger inventar Afskrivninger bygninger 10 0 Kapitalomkostninger i alt

26 Kapacitetsomk. slagtesvin Diverse kapacitetsomkostninger Forsikring Ejeraflønning Lønomkostninger Vedligehold Energi Kapacitetsomkostninger i alt

27 Hvad er kravet til DB slagtesvin

28 2015

29 Prognose for 2015 Ulrik Christensen, svinebrugskonsulent

30 Smågrisenotering 2015 Pulje 1. kv. PRRS neg. 324 kr. Basis 1. kv. 322 kr. Prognose 1. kv. basis 305 kr. Prognose 2. kv. basis 317 kr. Prognose hele året 317 kr. beregnet basis

31 Slagtesvinenoteringen 2015 Gns. 1. kv. 8,82 kr. Prognose 1. kv. 8,75 kr. Prognose 2. kv. 9,00 kr. Prognose hele året 9,00 kr.

32 Dækningsbidrag 2015 Søer med grise til fravænning Indkøbt Foder Fravænnede grise pr. årsso, stk 31,0 Hjemmeblandet foder 1571 fe/årsso, kr Kr. pr 7 kg, beregnet SPF+myc 204 Diverse udgifter pr. årsso, kr Dækningsbidrag pr. årsso, kr Gns kr.

33 Dækningsbidrag 2015 Søer og smågrise Indkøbt foder Smågrise fe/kg tilvækst 1,89 Smågrise daglig tilvækst 7 30 kg, gram Hjemmeblandet foder 461 Smågrise døde, % 2,3 44 fe/produceret smågris, kr Kr. pr. smågris beregnet SPF+myc 354 Diverse udgifter pr. gris, kr. 9 Dækningsbidrag pr. prod. gris, kr Gns kr. Dækningsbidrag pr. so inkl. smågr

34 Indkøbt foder Slagtesvin fe/kg tilvækst 2,82 Slagtesvin daglig tilvækst, gram 954 Slagtesvin døde, % 3,3 Hjemmeblandet foder 229 fe/produceret slagtesvin, kr Slagtevægt, kg 84,5 Opnået salgspris pr. kg ved 9,00 kr. i notering, kr. + efterbetaling Dækningsbidrag 2015 Slagtesvin kg 8,70 + 0,90 Diverse udgifter pr. gris, kr. 13 Dækningsbidrag pr. produceret gris Gns. 119 kr.

35 Dækningsbidrag søer og smågrise Prognose

36 Dækningsbidrag slagtesvin Prognose

37 Seneste nyt indenfor miljø Lykke Pilegård, Miljøkonsulent

38 Tilladt dyrehold Udnyttelsesfrist Revurdering af Kap. 5-godkendelser Status på anmeldeordninger Dyretrykskort Hvad udløser miljøgodkendelse, klimacontainer Lugtreduktion Opsummering Agenda

39 Tilladt dyrehold Dyreenhedsberegningen blev opdateret i august 2014 Vægtinterval Antal pr. DE Søer Smågrise til 7,2 kg 4,4 Smågrise 7,2-32 kg 208 Slagtesvin kg 39 En miljøgodkendelse er givet til et antal grise i et givent vægtinterval og ikke antal dyreenheder

40 Udnyttelsesfrist Kan ikke længere søge om forlængelse af udnyttelsesfristen Udnyttelsesfrist 2 års udnyttelsesfrist (max. 5 år i særlige tilfælde) Tilladelsen eller godkendelsen anses for udnyttet ved iværksættelse af bygge- og anlægsarbejde, eller ved at tage godkendelsen helt eller delvis i brug (øge dyreholdet) Kontinuitet Kontinuitetsfrist begynder, når godkendelsen er taget i brug. Hvis en tilladelse eller godkendelse ikke har været helt eller delvis udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet i de seneste 3 år

41 Revurdering af Kap. 5-godkendelser Kap. 5-godkendelser skal revurderes efter 8/10 år Kommunerne er generelt bagud Fremadrettet skal 11-, 12- og 16-godkendelser givet efter 2007 også revurderes, de første kommer i 2015 Formål med revurdering: Sikre at virksomhedens indretning og drift er baseret på anvendelse af Bedste tilgængelige teknik (BAT) specielt ammoniakemission og fosfor ab lager Natur: Totaldepositionskrav Lugt: Skærpes ikke Arealerne: Vurderes ikke

42 Revurderingsprocedure

43 Status på anmeldeordninger Fulde stalde til slagtesvin udløb 1. januar 2015 En ny ordning er i høring, evt. fra april 2015 De andre anmeldeordninger er uændret: 25 Udskiftning af godkendte udspredningsarealer 27 Halmlade, maskinhal, kornlager og foderlager 29 Møddingsplads og gyllebeholder 30 Dyrevelfærdsmæssige krav (Lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte) 31 Skift mellem dyretyper 33 Emissionsorienteret produktionstilpasning på husdyrbrug der har en miljøgodkendelse 34 Miljøeffektive teknologier eller teknikker 37 Økologi

44 Udkast til Ny Fulde stalde Husdyrbrug som ikke har en 10, 11, eller 12-godkendelse Slagtesvin fra 25 kg (8/19 % ekstra) NYT: Søer (2,3 % ekstra) Lugt skal overholdes Afstand til natur: Kategori 1-natur: 325/650 m Kategori 2-natur: 250 m Kategori 3-natur: 100 m (uændret) Fosfor på arealerne skal vurderes. Strammet i forhold til tidligere, men flere løsningsmuligheder med den nye ordning Dyretryk: Kun muligt i oplande, hvor dyretrykket er faldet

45 Dyretrykskort Udvikling i dyreenheder opgjort pr. vandopland for årene 2007 til 2014 Faldet Steget Nyt: Under 1 % stigning betegnes nu som faldet Det Nordlige Lillebælt (nr. 94) Nummeret på kortet refererer til vandoplandsnummer

46 Hvad udløser miljøgodkendelse Når du finder betonhammeren frem Byggeri Udvidelser der indebærer, at produktionen forøges eller dyretypen ændres, er som udgangspunkt altid godkendelsespligtige, med mindre de er omfattet af en anmeldeordning Opsætning af klima-/fare - container/-pavilloner Også selvom dyreholdet ikke øges Kræver også byggetilladelse

47 Lugtreduktion Hyppig gylleudslusning (godkendt februar 2015) Kun slagtesvin på fulddrænet gulv Ugentlig tømning Reducerer lugt med 20 % Ingen ammoniakreduktion Kendte lugtreducerende tiltag: Biologisk luftrensning Centralafkast Høje skorstene (OML-lugtberegning) Miljøkryds

48 Opsummering En miljøgodkendelse er givet til et antal grise i et givent vægtinterval og ikke antal dyreenheder Vær opmærksom på udnyttelsesfrister Tager du betonhammeren frem, kræver det miljø-godkendelse Containere og pavilloner kræver tilladelse Inden revurdering overvej om der skal ske ændringer Ny Fulde stalde omkring 1. april i områder med faldende dyretryk Hyppig gylleudslusning hos slagtesvin på fulddrænet gulv reducerer lugt med 20 %

49 Fagligt nyt omkring foder og stalde 14/15 Ulrik Christensen, Svinebrugskonsulent

50 Foder 2014 Hestebønner Proteinindhold ca. 25% - korn 9%, sojaskrå 47% Mulighed for vanding høst primo/medio september 25% i en smågrise gav signifikant forbedring af resultater Roepiller fiber i sofoder Til drægtige søer god mæthedsfornemmelse Også i diegivningsblanding 2-3% Lavt protein indhold i korn høst 2014

51 Foder 2014 Nye normer til søer og polte Polte 725 gr. Daglig tilbvækst fra 30 kg til løbning Restriktiv fodring med reduceret protein Eller ad lib. fodring med reduceret FE - 0,90-0,95 FE/kg Søer 5 gr. St. fordøjeligt Lysin pr. kg i løbeafdelingen OBS normer er lave altid ca. 5,0 gr. st. fordøjeligt lysin pr. kg og 2,0 gr. st. fordøjeligt Methionin pr. kg i en drægtighedsblanding. Optimering af foder Hjemmeblanderi Besætninger søges til hjemmeblandertjek

52 Projekt -30 FE Besætning søer sl. svin Søer og smågrise -2 FE/gris Slagtesvin -18 FE/gris Besparelse i alt pr. år Besætning søer sl. svin Søer og smågrise -5 FE/gris Slagtesvin -5 FE/gris Besparelse i alt halvår 2. halvår 313 FE 293 FE kr kr kr. 313 FE 303 FE kr kr kr. Formaling, Foderkurver, Huldvurdering, Avl, vandforsyning, klargøring af stalde, management osv.

53 Stalde 2015 Polte og slagtesvin 1/3 fast eller drænet gulv fra Smågrise 1/2 fast eller drænet gulv fra Overbrusning >20 kg fra

54 Løsgående søer og gylte i løbe- kontrolafdeling Nye stalde Undtaget nye stalde med ansøgning om miljøgodkendelse før Alle stalde Opboksning tilladt i 3 dage ved brunst Ikke englandsgrise

55 Svineproduktion 2015 Pres fra banker pga. dårlige budgetter Handlingsplaner Benchmarking Sæt det rigtige hold på bedriften Staldbestyrelse Rådgiver, dyrlæge, foderstoffirma, bank, kollegaer Motiverende og forpligtende

56 Effektivitets-kontr ollens resultater Lone Grube Hansen, Svinebrugskonsulent Finn Rasmussen, Svinebrugskonsulent

57 Sohold 30 kg År Frav/ so Lev. født Frav/ kuld Pct. døde f/frav. Årssøer Spilddage Kuld/ so DB/ so ,9 14,3 12, , ,9 14,7 12, , ,7 15,0 13, , ,2 15,3 13, , ,1 15,4 13, , ,9 15,6 13, , (6.100)

58 Sohold 7 kg År Frav/ so Lev. født Frav/ kuld Pct. døde f/frav. Årssøer Spilddage Kuld/ so DB/ so ,6 14,3 12, , ,0 14,7 12, , ,2 14,8 12, , ,4 15,4 13, , ,6 15,6 13, , ,1 15,8 14, ,

59 Smågrise 7,0-30,6 kg År FE/kg tilvækst Pct. døde Tilvækst Vægt, fra-til DB Kr. / svin ,00 2, ,0-32, ,02 2, ,9-31, ,01 2, ,4-30, ,96 2, ,3-30, ,97 2, ,2-31, ,88 2, ,0-30,6 52

60 Frats 8,1-110,8 År FE/kg tilvækst Pct. døde Tilvækst Vægt, fra-til DB Kr. / svin ,62 5, ,3-105, ,55 4, ,6-105, ,52 4, ,2-106, ,56 4, ,6-106, ,58 5, ,1-108, ,63 4, ,1-110,8 151

61 Slagtesvin 31,3-110,7 År FE/kg tilvækst Pct. døde Tilvækst Vægt, fra-til DB Kr. / svin ,85 3, ,9-106, ,86 3, ,3-106, ,85 3, ,9-106, ,83 2, ,9-106, ,83 3, ,6-107, ,82 3, ,3-110,7 119 (138)

62 Årets Højdespringere 2013 til 2014 Sohold - største fremgang: 566 årssøer 2013 nr: 48 :27,9 frav nr: 24 :31,0 frav. +3,1 fravænnede grise Slagtesvin - største fremgang: prod. slagtesvin 2013 nr: 68 : 931g/2,94FE 2014 nr: 22: 1020g/2,79 FE +89g / -0,15FE

63 Største effektivitetsfremgang sohold Team Peter Jacobsen Der ønskes tillykke på vegne af hele Team-Destek Robert & Jackie

64 Største effektivitetsfremgang Slagtesvin VG-Agro Der ønskes tillykke på vegne af hele Team-Destek Robert & Jackie

65 Kåring af Top 3 - Sohold (rangeret efter fravænnede grise pr årsso) 3. plads 35,0 frav. 2. plads 35,2 frav. 1. plads 36,6 frav.

66 Bedste effektivitet sohold 3. plads Team Bækgården Der ønskes tillykke på vegne af hele Team-Destek Robert & Jackie

67 Bedste effektivitet sohold 2. plads Team Vennersminde Der ønskes tillykke på vegne af hele Team-Destek Robert & Jackie

68 Bedste effektivitet sohold 1. plads Team Søren Melvej Der ønskes tillykke på vegne af hele Team-Destek Robert & Jackie

69 Kåring af Top 3 - Slagtesvin Sorteret efter indeks (Dgl. Tilv., foder/kg tilv., vægt ind/ud, kødprocent, dødelighed) 3. plads: / 2,68 / 30,8 87,3 / 58,4 / 1,9 2. plads: / 2,61 / 28,4 84,2 / 59,7 / 2,6 1. plads: / 2,62 / 31,0 85,2 / 59,2 / 2,0

70 Bedste effektivitet slagtesvin 3. plads Ole Iglemose Larsen Der ønskes tillykke på vegne af hele Team-Destek Robert & Jackie

71 Bedste effektivitet slagtesvin 2. plads Peder Enggård Der ønskes tillykke på vegne af hele Team-Destek Robert & Jackie

72 Bedste effektivitet slagtesvin 1. plads Rune Rosager Mortensen Der ønskes tillykke på vegne af hele Team-Destek Robert & Jackie

73 I ønskes stort tillykke med de flotte resultater skabt af målrettet arbejde! På vegne af hele Team-Destek Robert & Jackie

74 Guldkorn til stalden Lone Grube Hansen, Svinebrugskonsulent

75 Opfylder du grisenes varmebehov? For mange grise fryser

76 Når en gris fryser bruger den energien på at holde varmen, i stedet for at vokse

77 Den nyfødte gris Tid i minutter fra fødsel Kilde: Trine Sund Kammersgaard, Agronom PhD.

78 Opfylder du grisenes varmebehov? Optimaltemperatur i hvileareal hvis grisen ikke skal bruge energi på at holde varmen Alder i uger Ca. vægt i kg (gns.) Temperatur behov i C 0 (Faring) 1, , , , (Fravænning) 7, , , , , , , ,0 22 OBS: Temperaturen bør tilpasses efter størrelse (vægt) og ikke efter alder.

79 Opfylder du grisenes varmebehov? Kig på grisen Brug laser-termometer - rigtigt Regulér rumtemperaturen Styr på gulvvarmen Brug varmelampen rigtigt Skab et trækfrit og tørt miljø Placér grisene rigtigt i sektionen Involvér alle medarbejdere

80 Fravæn efternølerne Fravæn hele ugeholdet på én gang Fravæn i særligt optimerede stier Udgift til opsamlingsso ca. dobbelt så høj Samme vægt efter 7 uger Nedsætter smitterisiko betydeligt Efternøler - > 5 kg - Tynd/mager - Langhåret - Svag

81 Miniseminar på Fyn den 20. april 2015 Afholdes på Centrovice Samarbejde mellem Centrovice og Patriotisk Selskab GRATIS! Afprøvningsvært - Motiveret for at yde en indsats - Mindst 3 medarbejdere i soholdet - Forløb over 9 mdr. opfølgning i 6 mdr. efter - 3 modeller - Fokus på management (farestaldsekspert og dyrlæge) Deadline 16. marts! Parallelt med Miniseminar: Kursus om Pattegriseliv på engelsk Praktisk relateret 200 kr. pr. deltager - Fokus på ledelse (farestaldsekspert og ledelsesrådgiver) - Fokus på overblik gennem mentorordning (svineproducent) - Tilskud til udgifter til rådgivning og mentorordning

82 Vand 4 liter vand = 1 liter mælk Ydelse pr. dag < 11 liter Vandbehov < 60 liter Drikkeventilen skal yde 4 liter I minuttet Let adgang Husk hygienen

83 Toksiner Høst og opbevaring det sidste korn i siloen

84 Toksiner Siloer og foderanlæg

85 Silo-rengøring til fornuftige priser

86 Toksiner - Foderrør og især hjørner - Foderkasser - Krybber - Omkring krybben - Nedfaldrør - Sidder for lavt, så dyrene kan sprøjte vand op i dem - Skæres af højere oppe

87 Faste rutiner Involvér alle medarbejdere

88 Ejer med i stalden Hvis ikke i det praktiske daglige arbejde, så Ved regelmæssig gennemgang af besætningen med de(n) ansvarlige Føling med hvad der sker Sparring med den ansvarlige Man viser interesse > anerkendelse Motiverer medarbejderne Meget mere fyldestgørende gennemgang end ved kaffebordet Fokus på mangler og vedligehold > ærgelser Ikke tænkt som kontrol > pisk

89 Svineforum 2015 D. 10. marts 2015 Antropolog Tenna Holdorff Christiansen Bedriftsledelse, kvæg ANTROPOLOGISKE ØJNE PÅ BEDRIFTEN - SÅDAN GØR DE BEDSTE

90 FORSKELLEN KAN IKKE FORKLARES UD FRA: Bedriftsstørrelse Driftsform Mekaniseringsgrad Race Geografisk placering Farven på traktorerne Osv.

91 HVORDAN ER DE BEDSTE? De brænder for landbruget Overblik og planlægning På forkant Mavefornemmelse Handlekraftige Fleksible Tilstede på bedriften Perfektionistiske Pleje af lokalsamfundet

92 KLARE STRATEGIER MED FOKUS PÅ SUND ØKONOMI Et indre strategisk kompas Flere køer er ikke et mål i sig selv Harmoni og balance

93 DE HAR STYR PÅ ØKONOMIEN OG PRODUKTIONEN Uformel tilgang til økonomistyring De besidder købmandsskab Det skal kunne betale sig at investere Brug af pejlemærker Benchmarking motiverer de bedste

94 VIRKSOMHEDSKULTUR PÅ BEDRIFTERNE I en virksomhedskultur deler man skrevne, som uskrevne regler, guidelines, meninger og i en stærk virksomhedskultur arbejder både leder og medarbejdere efter samme mål og værdier, både bevidst og ubevidst.

95 VIRKSOMHEDSKULTUR PÅ BEDRIFTERNE Leder Medarbejdere marts 2015

96 VIRKSOMHEDSKULTUR PÅ BEDRIFTERNE Holdninger, retningslinjer og mål Leder, guider og retter Flad struktur Tilstede på bedriften Fleksible Motivation gennem inddragelse Det sociale og personlige kommer før det faglige

97 ANTROPOLOGISKE ØJNE PÅ BEDRIFTEN Feltarbejde Dybdegående interviews

98 ANTROPOLOGI PÅ BEDRIFTEN Sproglige, kulturelle og tidsmæssige udfordringer Værdierne systematiseres Virksomhedens værdier som indre vejviser

99 VIRKSOMHEDSKULTUR PÅ BEDRIFTERNE Værdibaseret ledelse Systembaseret ledelse Værdibaseret ledelse Systembaseret ledelse

100 VIRKSOMHEDSKULTUR PÅ BEDRIFTERNE Kulturen er fundamentet i virksomheder Flere blandt de bedste landmænd er bevidste om virksomhedskultur, men kalder det mavefornemmelse, omgangstone, kemi, team-ånd eller holdet Der er ikke én rigtig måde at drive virksomhed på og skabe gode resultater, men mange forskellige marts 2015

101 FRA KVÆG TIL SVIN marts 2015

102 ANTROPOLOGI PÅ SVINEBEDRIFTER Svinebedrift 1 Svinebedrift 2 Svinebedrift 3 Svinebedrift 4 Svinebedrift 5 Svinebedrift 6 Feltarbejde (Rådgiver) Feltarbejde (Rådgiver) Feltarbejde (Rådgiver) Feltarbejde (Rådgiver) Feltarbejde (Dyrlæge) Feltarbejde (Dyrlæge) Interview Landmand 4 medarbejdere Interview Landmand Medarbejder Interview Landmand Medarbejder Interview Landmand Medarbejder Interview Landmand Medarbejder Interview Landmand Medarbejder marts 2015

103 VIRKSOMHEDSKULTUR PÅ SVINEBEDRIFTER Ejer og driftsleder er rammen, mens produktionsfor hold er sekundære Det er vigtig med stærk virksomhedskultur, hvor medarbejderne bruges i det daglige Jeg valgte en jobansøger fra, da jeg kunne høre, at han ikke var en team player, men meget individuel vi skal have det godt sammen og med humor Vigtigt at kende medarbejderne personligt for derved at udnytte styrker og svagheder At drive landbrug er 95% ledelse Virksomhedskulturen er det vigtigste for at få det til at fungere og 100% afgørende for resultatet. Det er både rammen, omgangstonen og rutinerne marts 2015

104 LEDELSESSTILEN PÅ SVINEBEDRIFTERNE Ledelsesstil karakteriseret ved uformalitet og ligeværdighed Konsensuspræget tilgang til beslutninger og forandringer Motiverer medarbejderne ved at inddrage dem i beslutninger og give medansvar marts 2015

105 LEDELSESSTILEN PÅ SVINEBEDRIFTERNE Det medfører blandt andet følgende fordele: Styrker solidariteten i organisationen Minimerer konflikter internt Fremmer dialog på tværs af faggrænser Opbakning bag vedtagne beslutninger Kilde: Management in Scandinavia, marts 2015

106 FORSKEL MELLEM SVIN OG KVÆG Svineproducenter er pga. de fysiske rammer og organiseringen af arbejdsopgaver ikke meget til stede i farestalden Jeg render ikke rundt og holder øje. De har stor frihed, bare det bliver passet, så kan de styre deres timer selv Virksomhedskulturen skaber motiverede og selvledende medarbejdere, men også landmandens fravær i farestalden Selvledelse er medarbejderens evne og vilje til at tage ansvar for planlægningen og gennemførelsen af eget arbejde inden for accepterede rammer mellem medarbejder og virksomhed marts 2015

107 SLADREHANKEN Stor lokal variation i brugen af tavlerne Analyse af produktionen, status og guideline til forbedringer marts 2015

108 HVORDAN BRUGES SLADREHANKEN OGSÅ? Registrerer og dokumenterer medarbejdernes adfærd Jeg går ikke så meget ude i stalden og kigger på, hvad de gør. Det kan jeg se ud fra tallene (Landmand) Hvis to medarbejdere ikke fungerer sammen, så kan jeg se det i tallene eller fornemme det til kaffen (Landmand) Man får jo lynhurtigt et resultat. Hver 14. dag kan man jo se, om man har gjort en ekstra indsats (Medarbejder) De grønne tal giver arbejdsglæde og ro De røde tal kan skabe pres, konflikter og præstationsangst marts 2015

109 VIRKSOMHEDSKULTUR PÅ SVINEBEDRIFTER Selvledelsens bagside: Tænk, hvis de opdager, at jeg slet ikke kan passe grise Jeg går næsten aldrig hjem med god samvittighed Det irriterer mig helt vildt, hvis jeg møder ind en morgen og ser en bunke døde grise i en efterbyrd. Så er min morgen ødelagt og det trækker meget ned i statistikken marts 2015

110 PARADOKSET PÅ SVINEBEDRIFTERNE Selvledelsen på svinebedrifterne opstår blandt andet gennem tillid til den enkelte medarbejder, men samtidig skaber tavlernes statistik både kontrol og overvågning, hvilket betyder, at landmanden må lede gennem en hårfin balance Performancekulturens skyggesystemer marts 2015

111 VIRKSOMHEDSKULTUR PÅ BEDRIFTERNE Inddrag medarbejderne i mål og arbejdsrutiner Forklar både hvordan, men også hvorfor At være til stede for at lede, guide og rette ind

112 marts 2015

113 OPTIMERING AF KLIMA OG ENERGI Seniorprojektleder Erik Damsted VSP, SEGES Svineforum 10. marts 2015

114 DISPOSITION Regnskabstal energiforbrug Benchmarking Her er der penge at hente Indsatsområder - Beregninger

115 ENERGIFORBRUG REGNSKABSTAL Produktionssystem Sohold årssøer Slagtesvin producerede Gns. antal Forbrug, kwh Forbrug, kr. (82 øre/kwh) Kilde: Produktionsøkonomi & Data

116 SPREDNING: SOHOLD Besætninger Antal årssøer 25 % bedste % dårligste 547 kwh pr. årsso Kr. pr. årsso Kilde: Produktionsøkonomi & Data

117 SPREDNING: SLAGTESVIN Besætninger Antal prod. 25 % bedste % dårligste kwh pr. prod. slagtesvin Kr. pr. prod. slagtesvin Kilde: Produktionsøkonomi & Data

118 BENCHMARKING kwh pr. årsso kwh pr. smågris kwh pr. slagtesvin Ventilation 26 0,77 4 Opvarmning med el Udfordring tør 2,0 0,1 0,3 Belysning 25 0,23 0,7 Udmugning 10 0,33 1,4 Gyllehåndtering 16 0,53 2,2 El forbrug i kwh 120 1,96 8,60 Opvarmning, i kwh 142 6,6 2,0 Udtørring efter vask, i kwh 53,1 1,05 2,10 Totalt forbrug pr. enhed kwh 315,1 9,6 12,7 Heraf el 38% 20% 68%

119 HER ER DER PENGE AT HENTE Ingen isolering af varmeforsyning 2 rør afgiver 120 W/m Besparelse ved isolering: > 50 l olie pr. meter rør pr. år.!

120 HER ER DER PENGE AT HENTE Med forkant Uden forkant 30 C 30 C 10 C 10 C

121 MULIGHEDER FOR ENERGIBESPARELSER: VARME Smågrise ca. 20 W/stiplads 5 W via gulvevarme 15 W via rumvarme Overtemp., C Åbnings højde, cm forkant Intelligente overdækninger

122 BESPARELSE VED INTELLIGENTE OVERDÆKNINGER Beregnet forbrug: 29,4 kwh/stipl./år Målt forbrug: 7,4 kwh/stipl./år * Besparelse pr. stiplads 22 kwh = 75 % Besparelse ved 480 stipl. = kwh eller l olie * Kilde : AgroTech

123 ØKONOMI Drift økonomi 480 stipladser Investering intelligente overdækninger, kr Traditionel varmesystem, kr Merinvestering, kr Drift varmelamper, (7,4 kwh/stiplads a kr. 0,82) Drift traditionel varme (1.320 l olie a kr. 5,78) Besparelse, kr Tilbagebetalingstid, år 4,4

124 ALTERNATIVE BESPARELSESMULIGHEDER Billed med papir på overdækning

125 HVOR SKAL DER SÆTTES IND? Triakmotor Frekvensmotor Multistep Ny generation EC/LPC-motor

126 UDVIKLING ELFORBRUG VENTILATION Type kwh/prod. sl kwh/stiplads Triak Multistep* 5,7 20 Frekvens** 4,6 16 LPC/EC*** 2,9 10 * Trinløs enhed forsynet med frekvensmotor og ON/OFF enhed forsynet med AC-motor ** Vurderet skøn på grundlag af måling i FRATS stalde, slagtesvin- og drægtighedsstalde *** Måling fra en igangværende test af energiforbrug

127 DRIFT TIMER

128 SIMULERING STALDVENT Dynamic Multistep = energibesparelse på ca. 45 pct.

129 TEST AF DYNAMIC MULTISTEP

130 JÆVNSTRØM/DYNAMIC MULTISTEP VS. MULTISTEP - SKOV A/S Energibesparelse 31 %

131 MULIG ENERGIBESPARELSE Eksempel: Udskiftning af Triak til fordel for jævnstrømsmotorer (EC/LPC) stipladser

132 ELFORBRUG Triak - motorer Jævnstrøms - motorer

133 ELFORBRUG PR. MÅNED/ÅR Triak - motorer Jævnstrøms - motorer Årsforbrug: kwt kwt

134 ENERGIBESPARELSE Eksempel: Udskiftning af Triak til fordel for jævnstrømsmotorer (EC/LPC) stipladser Nuværende forbrug kwt pr. år Forventet forbrug kwt pr. år Investering 18 ventilatorer a kr = kr Tilskud m.v.? Tilbagebetalingstid?

135 OG DE NEMMER LØSNINGER Kalibrering af fugtstyring Temperaturstrategi Korrekt minimumsventilation Rene skorstene

136 MINIMUMSVENTILATION Betydning for energiforbrug Minimum vent. m 3 /t/gris Årlig forbrug kwh Årlig forbrug kwh/stipl Slagtesvinestald: 400 stipl. Vægtinterval kg Temperaturstrategi C. Min. vent m 3 /gris

137 INDSTILLET FUGT BETYDNING FOR ENERGIFORBRUG Rf % Årlig forbrug kwh Årlig forbrug kwh/stipl Fravænningsstald: 500 stipl. Vægtinterval 7 30 kg Temperaturstrategi C

138 RENE SKORSTENE Beskidte = 20 % ekstra energi Ventilation % Energiforbrug, W Højtryksrenser Skorstensfejer

139 LED - BELYSNING

140 METODE Elmåler i stald Kontrol i laboratorium

141 RESULTATER Uge (relative uger) Traditionelle rør kwh LED rør kwh ,4 168, ,7 486,9 Lux, gns Besparelse v. LED-lys 66 % Husk: Sikkerheden

142 SPØRGSMÅL

143 Energirådgivning fokusområder for energi Søren Warberg, Energirådgiver

144 Agenda Energirådgivning 2015 Strategi Tilskudsordninger Nye tiltag Spørgsmål og nye emner modtages gerne

145 Generelt Benchmarking af Centrovices kunder. Fokus på energiforbrug i forhold til produceret enhed. Energiscreening af landbrug og virksomheder med fokus på optimering og besparelse for kunden Rådgivning omkring VE Solceller, husstandsvindmøller Beregning af energiforbrug Fokus på tilskudsmuligheder

146 Energirådgivning - Svinebrug Eks. på indsatsområder Lavenergi ventilation. På LPC eller EC motorer er der en besparelsen på ca % i forhold til triacstyrede og ca. 60 % i forhold til frekvensstyrede motorer. Ventilationssystemer bør rengøres og kontrolleres mindst en gang om året. Brug affugter ved vask af stald. Besparelse på energiforbrug ved udtørring.

147 Energirådgivning - Svinebrug Eks. på indsatsområder Der kan opnås besparelse på belysning ved urstyring. Det er også muligt at etablere dagslysstyring, således at der ikke benyttes elektrisk lys, hvis dagslyset giver tilstrækkeligt lys. LED bruger mindre el end lysstofrør og har også en længere holdbarhed. Køb kvalitet! Vær opmærksom på RA-værdi og kelvin

148 Strategi Lave en strategi for nedbringelse af energiforbrug Strategi skal være for jeres energiforbrug og renovering af ejendom og vognpark for de næste 5 år Strategien giver mulighed for at få del i div. tilskudspuljer, miljøteknologiordning Indhent tilbud ved mindst 2 leverandør Få finansiering på plads i tilfælde af % tilskud Sæt energiinvesteringer på budgettet for 2016

149 Tilskudsordninger Salg af energibesparelse VE til proces Miljøteknologiordning

150 Tilskudsordninger Salg af energibesparelse Der ydes energitilskud til næsten alt. Tommelfingerreglen er: konverterer man til noget som bruger mindre energi, så er der en besparelse og der gives tilskud. Energibesparelsen er forskellen mellem nuværende og fremtidig beregnet energiforbrug.

151 Tilskudsordninger Eksempel: Udskiftning af traktor kr. i tilskud Ventilation af staldbygning kr. Ny halmkedel kr. Stor forskel i tilskud, fordi det er afhængigt af forbruget.

152 Tilskudsordninger VE til proces Hvem kan søge? Virksomheder der anvender fossile brændsler (olie, gas eller kul) til procesformål. Eks. udskift olie-/naturgasfyr til f.eks. et halmfyr Husstandsvindmølle til at dække elforbruget.

153 Tilskudsordninger Eksempel på VE-anlæg: Varmepumper - LED-belysning Vindmøller Solcelleanlæg - Flis- halm- og træpillefyr Tilskuddets størrelse % af investeringen Sæt energiinvesteringer på budgettet for 2016

154 Tilskudsordninger Miljøteknologiordning strategisk samarbejde med KF Miljø Miljøteknologigruppe Centrovice Jan Brockstedt Olsen Laurits Rasmussen - Mads Munkegaard Søren Warberg, tværfaglig projektleder

155 Energirådgivning nye tiltag Eks. på nyt arbejdsområde Elaftale for Centrovices kunder 0,600 øre pr. kwh + nordpool spot Løbende spot aftale uden binding Centrovice overvåger markedet. Markedsinfo og anbefalinger i hvert kvartal Undgå at blive fanget af uærlige elsælgere Abonnement 500 kr. pr. år til Centrovice

156 Energirådgivning Nye tiltag/ideer modtages spørg heller en gang for meget