Principper for organisering af kommunernes web-arbejde
|
|
- Kristen Thorsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Principper for organisering af kommunernes web-arbejde Opsamling på KL-workshop afholdt i marts 2013
2 Indhold Indledning - Organisering af web-arbejdet i kommunen... 3 Udfordringen... 3 Hvilken rolle spiller kommunens lokale hjemmeside?... 4 Hvordan ser en god hjemmeside ud?... 4 Ledelsesresumé... 5 Centralisering vs. decentralisering i web-arbejdet?... 6 Fordele og ulemper ved centralisering... 6 Arbejdsopgaver forbundet med web... 7 Eksempler på arbejdsopgaver... 7 Succes med kommunens hjemmesidearbejde... 9 Hvad indikerer, at hjemmesiden er en succes?... 9 Hvad skal være til stede for at få succes?... 9 En klar kanalstrategi En tydelig ansvarsfordeling Kommunikationskompetencer Opbakning fra ledelsen Web-synlighed i organisationen De rigtige værktøjer skal være til rådighed Der skal bevilges ressourcer til webarbejdet Bud på en hensigtsmæssig organisering Rollebeskrivelser Byrådet Direktion Chefgruppe/teamledere Webteam Lokale webformidlere Bilag: Kommunalt eksempel på øget centralisering
3 Indledning - Organisering af web-arbejdet i kommunen Denne rapport handler om, hvordan kommunerne kan organisere deres web-arbejde. Kommunerne driver 98 lokale hjemmesider, der udstiller den enkelte kommune og kommunens ydelser til borgere og virksomheder. Herudover har kommunen en række hjemmesider for børnehaver, vuggestuer, plejehjem, ungdomsklubber, etc.. Der er forskel på, hvordan kommunerne organiserer dette arbejde. I nogle kommuner ligger ansvaret for at holde hjemmesiden opdateret decentralt, mens andre kommuner kører med en meget central model. Kommunens hjemmesider bliver opdateret, når der er behov for at formidle information ud til brugerne, eller der sker ændringer i henvisninger til f.eks. kommunens selvbetjeningsløsninger. Denne udgivelse fra KL giver et bud på, hvordan en kommune hensigtsmæssigt kan organisere arbejdet med hjemmesiden. Den udspringer af en workshop om emnet, der blev afholdt i Odense den 12. marts Her deltog 40 personer fra 28 kommuner. Udfordringen Kommunerne (og brugerne) oplever, at kvaliteten af indholdet på deres hjemmesider er meget svingende. Der ligger meget irrelevant information på hjemmesiderne, der ikke understøtter kommunens overordnede kanalstrategi. Det gør det svært for brugerne at finde, hvad de har brug for og svært for kommunen at tilpasse hjemmesiden til mobile platforme. En dårlig hjemmeside resulterer i sidste ende i unødvendige omkostninger for kommunen, da borgerne ringer, møder op eller sender s i stedet for selv at finde svar på deres spørgsmål. Derudover oplever kommunerne, at de centrale webmedarbejdere bruger mange ressourcer på at yde support til decentrale webredaktører, som sjældent bruger kommunens CMS (Content Management System) og derfor glemmer, hvordan det bruges. Desuden har mange af de decentrale webredaktører ikke samme kommunikationsfaglighed som de centrale webmedarbejdere, hvorfor kvaliteten af det indhold, de lægger op, er svingende. Og de enkelte artikelsiders potentiale som formidler af relateret indhold udnyttes heller ikke (links i artiklen og vist ved siden af artiklen: læs også-links, kampagner, spotbokse med mere), da den enkelte webredaktør ikke har overblikket over hjemmesidens øvrige indhold. 3
4 Hvilken rolle spiller kommunens lokale hjemmeside? Kommunens hjemmeside spiller en væsentlig rolle i det samlede udbud af information til borgere og virksomheder. Hjemmesiden guider 24 timer i døgnet brugerne videre til selvbetjeningsløsninger, andre hjemmesider og giver derudover generel information om kommunens virke og ydelser. På den måde kan en god hjemmeside afskærme medarbejdere fra henvendelser, idet borgeren selv finder svar på spørgsmål på hjemmesiden. Kommunens hjemmeside er også med til at brande kommunen, ligesom indholdet er forskelligt fra kommune til kommune som følge af forskellige politiske prioriteringer. I kommunernes økonomiaftale for 2013 er det forudsat, at kommunerne kan opnå besparelser ved at flytte den information, de giver til borgerne, fra de dyre henvendelseskanaler til billige kanaler. De dyre kanaler er personligt fremmøde, e- mails og papirpost. De billige er kommunernes onlineplatforme, f.eks. hjemmeside, digital selvbetjening og apps. Kommunens lokale hjemmeside er således central i borgerens informationssøgning på nettet om kommunen, men hjemmesiden er mindst lige så vigtig i forhold til at hente effektiviseringsgevinster. Også i forhold til opfattelsen af serviceniveauet spiller hjemmesiden en rolle, idet en dårlig hjemmeside kan opfattes som dårlig service og manglende forståelse for borgernes behov for information og selvbetjening. Hvordan ser en god hjemmeside ud? Der er forskel på, hvordan kommunerne prioriterer indholdet af deres hjemmesider. KL har på baggrund af en række workshops med kommunerne om den gode hjemmeside udarbejdet to principsamlinger med gode råd til, hvad der bør tages højde for, når en kommune bygger sin hjemmeside op og har andre online aktiviteter. Du finder principsamlingerne på På Dialogportalen i grupperne Hjemmeside-/webstrategi og Kommunikation og inddragelse er der også inspiration og sparring at hente til arbejdet med hjemmesiden. I det følgende vil vi beskæftige os med, hvordan kommunerne kan organisere webarbejdet på en hensigtsmæssig måde. 4
5 Ledelsesresumé Kommunerne driver hjemmesider, der giver borgere, virksomheder og samarbejdspartnere informationerne om de ydelser og services, som kommunen leverer. En god hjemmeside er nødvendig for, at kommunen kan realisere den fælleskommunale målsætning om at få flere borgere til at benytte selvbetjening. Den bidrager i høj grad også til at minimere antallet af henvendelser med forespørgsler om generel information via personligt fremmøde, telefon, og papirpost. Her bør så mange som muligt finde svaret selv på hjemmesiden. Kommunerne bruger markante ressourcer på at drive deres lokale hjemmesider. Kommunens hjemmeside er big business, en millionforretning. Der bliver brugt mange ressourcer på at etablere den og drive den, og der er samtidig potentiale for, at en god hjemmeside kan spare kommunen penge ved at reducere antallet af unødvendige henvendelser via andre kanaler. Der bør være følgende ting til stede, for at det lokale arbejde med hjemmesiden kan blive en succes: 1. En klar kanalstrategi 2. En tydelig ansvarsfordeling 3. Kommunikationskompetencer 4. Opbakning fra ledelsen 5. Web-synlighed i organisationen 6. De rette værktøjer 7. Ressourcer Disse elementer er beskrevet i denne rapport og kan inspirere kommunen til det videre arbejde med at organisere webarbejdet. Organiseringen skal gøre det muligt og effektivt for kommunen at prioritere det indhold, som bliver produceret til hjemmesiden og præsenteret for brugerne. Medarbejdere med kommunikationsfaglige kompetencer skal have mandat til at beslutte, hvordan hjemmesiden skal opbygges, og hvilket indhold der skal markedsføres særligt. Ved at optimere weborganisationen kan kommunen højne kvaliteten af indholdet og i nogle tilfælde også effektivisere arbejdet. 5
6 Centralisering vs. decentralisering i webarbejdet? Et centralt forhold i forbindelse med organiseringen af web-arbejdet er afvejningen mellem centralisering og decentralisering. Organisering af webarbejdet i kommunerne kan groft sagt være centraliseret eller decentraliseret. I praksis vil det dog typisk være en model, der ligger ét eller andet sted mellem disse to yderpunkter. Ved en stærk centralisering bliver alle beslutninger om indholdet på kommunens hjemmeside truffet af en gruppe personer i samme enhed ét sted i forvaltningen. Samme personer producerer indholdet til hjemmeside og inddrager ikke medarbejderne på kommunens fagområder. Ved en stærk decentralisering er der en række lokale webredaktører i de enkelte forvaltninger, der er mere eller mindre dedikerede til opgaven, og hvis kommunikationsfaglighed varierer. Disse har det entydige ansvar for at producere og publicere indhold på hjemmesiden. Baseret på kommunernes erfaringer ligger den mest hensigtsmæssige model for organisering placeret et sted mellem de to yderpunkter. Udviklingsopgaver bør i højere grad være centraliseret end driftsopgaver. For begge typer opgaver er der brug for organisationens decentrale, faglige viden, erfaringer og kendskab til målgruppen. Fordele og ulemper ved centralisering Fordelen ved centralisering er, at det er nemmere at lade kommunens kanalstrategiske beslutninger gennemsyre hjemmesiden og sikre en stram styring med indholdet. Fordelen ved decentralisering er til gengæld, at den enkelte fagperson hurtigt kan handle (redigere), hvis der er behov for det. Desuden er der større sandsynlighed for, at den enkelte fagperson tager ejerskab over indholdet på hjemmesiden. Ud fra kommunernes erfaringer med at organisere webarbejdet tegner der sig et billede af, hvilken model der giver den bedste kvalitet i indholdet på hjemmesiden. Vi vil på de kommende sider illustrere, hvor i organisationen og hvordan de enkelte opgaver kan håndteres. Afslutningsvis gives et bud på en hensigtsmæssig organisering. Kommuner er forskellige, især hvad angår størrelse. Organiseringen af webarbejdet afhænger til en vis grad af størrelsen på organisationen. Selv store kommuner bør dog kunne hente inspiration i dette inspirationspapir. De største kommuner bør selvfølgelig have flere 6
7 personer i det centrale webteam, evt. satellitter i de største forvaltninger, og evt. flere webformidlere. Arbejdsopgaver forbundet med web Kommunerne gav på workshoppen udtryk for, at der er følgende opgaver forbundet med kommunens hjemmeside. Disse er opridset i det følgende. Eksempler på arbejdsopgaver Producere nyt indhold Nyheder, høringer, arrangementer, FAQ, film, publikationer Vedligeholde indhold Kvalitetssikre tekster, rette fejl/døde links Kampagner (kampagnesite + årshjul) Selvbetjeningsløsninger (portal) Importere borger.dk tekster Grafisk arbejde Forholde sig til statistik Løbende kvalitetssikring Søgemaskineoptimering (SEO) Oprette og udtrække fra databaser Brugerundersøgelser Udarbejde webstrategi Udviklingsopgaver Projektledelse af digitale indsatser (fx digital Post, digital ledelse, NEM-sms) Afvikling af redaktørnetværk Koordinere med ledelsen Yde teknisk support til lokale webredaktører Min side Figuren nedenfor giver overblik over, om en opgave bliver varetaget decentralt eller centralt, og om opgaven er en drifts- eller udviklingsopgave. Ved at placere opgaverne ud fra disse parametre kan kommunen få et indtryk af, i hvor høj grad webarbejdet er centralt eller decentralt. KL har i figuren givet et bud på, hvor de enkelte opgaver bør være placeret. 7
8 Kommunerne giver udtryk for, at især udviklingsopgaver bør være placeret centralt i kommunen, dog med inddragelse af fagmedarbejdere i organisationen. Driftsopgaver bør dog i mindre grad ske centralt. 8
9 Succes med kommunens hjemmesidearbejde Hvad indikerer, at hjemmesiden er en succes? Forud for workshoppen svarede kommunerne i et spørgeskema på, hvilke succeskriterier der gør sig gældende vedrørende hjemmesiden i deres kommune. Det var muligt at vælge mere end en svarmulighed. Tabellen viser, hvad der blev svaret. Parameter Andel valgt Brugernes vurdering af hjemmesiden 76 % Kvalitet i indholdet på hjemmesiden 64 % Sammenspil med den overordnede kanalstrategi (konvertering) 60 % Økonomi og ressourceforbrug 48 % Ejerskab hos fagmedarbejderne 20 % Politikernes vurdering af hjemmesiden 20 % Derudover nævnte kommunerne: SEO - Brandingværdi - Tilgængelighed - Bedst på Nettet - Samarbejde mellem webmaster, webredaktør og skribenter - Det er kvaliteten for brugerne, der er i højsædet og ikke så meget det decentrale ejerskab til indholdet eller politikernes vurdering af hjemmesiden. Hvad skal være til stede for at få succes? En klar kanalstrategi En tydelig ansvarsfordeling Kommunikationskompetencer Opbakning fra ledelsen Web-synlighed i organisationen De rette værktøjer Ressourcer En række faktorer skal være til stede for at få en sammenhængende og velfungerende hjemmeside, som er let for brugerne at anvende. Disse uddybes i det følgende. 9
10 En klar kanalstrategi Kommunen skal gøre det klart for medarbejderne, hvordan den ønsker at kommunikere med borgere og virksomheder. Derfor bør der foreligge en kanalstrategi (eller tilsvarende), der beskriver, hvilken rolle kommunens hjemmeside spiller i kommunens kommunikation med borgerne. Kanalstrategien bør hænge tæt sammen med kommunens webstrategi. Strategierne bør rumme nogle overordnede målsætninger og være ledsaget af en konkret handlingsplan. En tydelig ansvarsfordeling Det bør fremgå klart, hvilke enheder og funktioner der har ansvaret for hvilke opgaver forbundet med udviklingen og driften af kommunens hjemmeside. For de primære roller i webarbejdet kan det være en fordel at udarbejde funktionsbeskrivelser, der fungerer som en kontrakt mellem leder og medarbejder om, at rollen er en formel del af medarbejderens opgaveportefølje. Til at kortlægge ansvaret for opgaverne med webarbejdet kan f.eks. anvendes en RACI-matrice. På den ene akse angives opgaver, på den anden akse funktioner eller personer i organisationen. For hver opgave angives herefter, hvilken rolle funktionerne har i forhold til hver enkelt opgave. Der kan angives én af følgende roller: Læs mere her: Ved at klikke på linket kan du se et eksempel på, hvordan RACI-matricen kan anvendes. Andre værktøjer kan også bruges til samme formål. Kommunikationskompetencer Arbejdet med kommunens hjemmeside handler i høj grad om kommunikation. Derfor skal der være stærke kompetencer inden for kommunikation til stede i organisationen for at skabe et brugervenligt, tilgængeligt og effektivt website. 10
11 Det betyder samtidig, at en lang række opgaver forbundet med hjemmesiden ikke bør ligge decentralt hos en fagperson (f.eks. en sagsbehandler på miljøområdet). Den person er god til mange ting, men ofte ikke til at formidle online i et modtagerorienteret sprog. Det er vigtigt, at der bliver stillet krav til de medarbejdere, som fungerer enten som webredaktører eller skribenter. Det skal ikke bare være den nyeste medarbejder eller den medarbejder, der tilfældigvis har tid, der skal prioritere og lægge indhold på hjemmesiden. Det handler i høj grad om at vælge de rigtige medarbejdere ud, som; er gode til at kommunikere (og dermed kan identificere målgrupper) kan anskue opgaven fra et helikopterperspektiv kan oversætte kanal- og webstrategien til et brugerbehov (og sprede det i organisationen) har forretningsforståelse har gennemslagskraft og personlig pondus synes, at opgaven er spændende Hvordan udvælgelsen konkret kan finde sted berøres efterfølgende. Opbakning fra ledelsen Kommunens hjemmeside spiller en vigtig rolle i kommunens sammenspil med borgere og virksomheder. Hjemmesiden er big business. Der er mange penge på spil. Hvis kommunens kanalstrategi skal realiseres, skal kvaliteten af indholdet på hjemmesiden være høj. Kun 16 % af kommunerne giver i den indledende spørgeskemaundersøgelse udtryk for, at der i høj grad eller i meget høj grad er opbakning fra ledelsen til arbejdet med hjemmeside. Samtidig svarer kommunerne, at kun 24 % opfatter, at der er en anelse prestige forbundet med webarbejdet. Ingen opfatter, at der er stor prestige forbundet med webarbejdet. Direktionen bør formelt prioritere arbejdet med kommunens hjemmeside. Og hvordan får du dem så til at gøre det? Inspiration fra kommuner til at få ledelsesopbakning: Du skal tale ledelsens sprog og fokusere på effektivisering og costbenefit-analyser. Webstrategien bør derudover formuleres, så den er meget handlingsorienteret med klare mål og succeskriterier noget der er målbart og forståeligt. 11
12 De nævnte potentialer i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi kan bruges som løftestang. Økonomiaftalen for 2013 indeholder blandt andet, at kommunen skal spare nogle penge ved at flytte kommunikationen med borgerne til de mest hensigtsmæssige kanaler. Mal den brændende platform. Hvad sker der, hvis kommunen har en dårlig hjemmeside? Så møder borgerne op i Borgerservice, sender e- mails, breve eller ringer i stedet for. Det er dyrt for kommunen. Ved at inddrage direktionsmedlem(mer) tidligt i processen af udarbejdelsen af eksempelvis kommunens kanalstrategi kan der være større sandsynlighed for, at direktionen tager ejerskab over strategien i det efterfølgende (implementerings)arbejde. Flere kommuner fremhæver effekten af, at få webarbejdet skrevet ind i ledernes resultatkontrakter for på den måde at øge deres opmærksomhed på emnet. Webarbejdet bør således være en naturlig del af ledernes resultatkontrakter og virksomhedsplaner. KL anbefaler at bruge data indsamlet i tælleugerne (KOMHEN 2.0) til at sætte webarbejdet i den rigtige kontekst. Derudover fortæller kommuner, at det har en virkning på ledelsen, at der kommer besøg udefra (f.eks. andre kommuner) og understreger behovet for fokus på hjemmesiden og effekten heraf. KL kommer også gerne ud og holder oplæg om hjemmesidens rolle i den samlede kanalstrategi og koblingen til gevinstrealisering og Den fællesoffentlige og - kommunale digitaliseringsstrategi. Kontakt Jacob Poulsby Andersen fra KL for yderligere info (jas@kl.dk). Ledelsen skal give mandat til at prioritere Ikke alle ledere og medarbejdere forstår at prioritere indholdet på kommunens hjemmeside. Designet af hjemmesiden har tidligere været (og er det sikkert stadigvæk i flere kommuner) en magtkamp mellem forvaltningerne. Alle forvaltninger skal sætte deres tydelige præg på hjemmesiden, især forsiden. Dette resulterer ofte i rodede hjemmesider, hvor brugerne ikke kan finde det, de har brug for. Samtidig konverterer kommunen ikke brugerne til selvbetjening, da henvisningen ikke er tydelig nok. Modtagerorienteret hjemmeside En vigtig opgave er derfor at give mandat til at prioritere indholdet på hjemmesiden, så indholdet afspejler brugernes informationsbehov i stedet for at være afsenderorienteret. Det er i høj grad en opgave, som bør varetages af personer med en 12
13 kommunikationsfaglig baggrund. Disse personer bør have et formelt mandat fra direktionen til at beslutte, hvordan hjemmesiden opbygges (og dermed hvordan indholdet prioriteres), så den skaber mest mulig værdi for målgruppen (borgere og virksomheder). Web-synlighed i organisationen Alle medarbejdere i kommunen skal kende til kommunens hjemmeside. Det gælder både sidens overordnede opbygning og især de dele af hjemmesiden som handler om opgaver, den enkelte medarbejder beskæftiger sig med i hverdagen. Vigtigheden af og formålet med kommunens hjemmeside skal være kendt af alle, og arbejdet med hjemmesiden bør være synlig i den daglige drift. Hjemmeside-arbejdet hænger i høj grad sammen med hele kommunens digitaliseringsindsats. Ved at skabe synlighed på webben i organisationen kan det også bidrage til, at flere tager del i digitaliseringsarbejdet bredt i kommunen. Derfor bør ledelsen eller webteamet fejre og markere succeser, linke til hjemmesiden fra intranettet, interne nyhedsbreve og gøre opmærksom på, hvis indholdet på hjemmesiden påvirker forvaltningernes opgaver eller henvendelsesmønstre. De rigtige værktøjer skal være til rådighed Succes med webarbejdet kræver også, at medarbejderne får stillet gode værktøjer rådighed til arbejdet. CMS et skal være let at arbejde i og fleksibelt. Hvis kommunen driver flere hjemmesider, bør de så vidt muligt tage udgangspunkt i det samme CMS. På den måde vil det også være lettere at skabe sammenhæng i kommunens visuelle udtryk på nettet. Det skal også være nemt at få adgang til besøgsstatistikker. Flere leverandører udbyder statistikværktøjer, der både kan være gratis eller blive stillet til rådighed mod en løbende betaling. Flere kommuner arbejder kontinuerligt med at anvende viden fra statistik om, hvad brugerne læser, og hvornår de går i stå og forlader kommunens hjemmeside. Viden, om hvad brugerne efterspørger, kan anvendes til at tilpasse hjemmesiden til brugernes behov. Erfaringer viser f.eks., at viden om åbningstider på genbrugsstationer efterspørges i weekenden, hvorfor kommunerne med fordel kan placere denne information på forsiden hen over weekenden, så den er let tilgængelig for borgerne. De kvantitative informationer kan med fordel suppleres med anden viden. Flere kommuner har haft glæde af brugertests af deres hjemmesider. Andre har foretaget 13
14 fokusgruppeinterviews med en håndfuld brugere. Dette kan give et indtryk af målgruppen, og hvordan de oplever kommunens hjemmeside. Resultatet fra sådanne undersøgelser kan også bruges til at påvirke ledelsen. Brugernes oplevelse af sider kan desuden benyttes i forhold til siderne med kommunens selvbetjeningsløsninger er sproget til at forstå? Og kan borgerne læse sig til, hvad de skal gøre? Der skal bevilges ressourcer til webarbejdet Gode tekniske løsninger koster penge, det samme gør dygtige medarbejdere. De ressourcer, der afsættes til at arbejde med web i kommunen, bør afspejle, hvor vigtig direktionen mener, at hjemmesiden er for kommunen. En gennemarbejdet business case bør udarbejdes for hjemmesiden, og investeringer skal holdes op mod de forventede besparelser i kommunens samlede kanalstrategi. Hent inspiration her. 14
15 Bud på en hensigtsmæssig organisering På baggrund af kommunernes input på workshoppen den 12. marts 2013 følger et forslag til, hvordan webarbejdet på hensigtsmæssig vis kan organiseres i en kommune. Der er selvfølgelig forskel på kommunernes størrelse, ambitionsniveau og forudsætninger, men alle bør kunne hente inspiration i oplægget. Formålet med en reorganisering er primært at højne kvaliteten af indholdet på kommunens hjemmeside(r). Nogle kommuner vil dog også kunne opnå en effektivisering af arbejdet ved at prioritere opgaverne skarpt og lade kompetente medarbejdere arbejde med de opgaver, de har lyst til og har en høj faglig indenfor. I den foreslåede model er der skabt en balance mellem den faglighed, som medarbejdere i forvaltningerne har, og den kommunikative kunnen som webteamet er i besiddelse af. I modellen er der et formaliseret samarbejde mellem forvaltningerne og webteamet, hvor ansvaret er klart defineret. Der er taget udgangspunkt i, at kommunerne generelt skal være bedre til at prioritere det indhold, de lægger på hjemmesiderne. Undersøgelser viser, at 20 % af indholdet på kommunernes hjemmeside udfylder 80 % af behovet for brugerne. Derfor bør kommunen arbejde for ikke at producere og vedligeholde indhold på hjemmesiden, der ikke skaber værdi for brugerne. 15
16 Lokale webformidlere Ved at have lokale webformidlere (kær medarbejder kan have mange navne) i hver forvaltning sikres et ejerskab til hjemmesidearbejdet i forvaltningerne. Samtidig skal de lokale webredaktører ikke sidde med den tekniske del af hjemmesiden, som for mange giver anledning til frustration. Herved sparer webteamet også en del ressourcer på at yde teknisk support. Webformidlerne skal således udelukkende fokusere på indholdet og deres budskab til målgruppen. Webteamet kan have det forkromede overblik og sikre sammenhængen på tværs af forvaltningernes kommunikation både indholdsmæssigt og i forhold til kommunens visuelle udtryk. Rollebeskrivelser I det følgende beskrives, hvilke roller de forskellige institutioner i kommunen kan have i relation til webarbejdet. Byrådet Byrådet har godkendt kommunens overordnede kanalstrategi, hvor det tydeligt fremgår, at kommunens hjemmeside spiller en væsentlig rolle og bør prioriteres for at opnår de ønskede gevinster. 16
17 Direktion Direktionen evaluerer mindst én gang om året kommunens arbejde med hjemmesiden. Direktionen placerer et tydeligt ansvar for, at hjemmesiden er brugervenlig, tilgængelig og effektiv. Den enhed (webteam) bør bestå af kommunikationskompetencer og have et tæt sammenspil med den enhed, der har ansvaret for kommunens kanalstrategi. Samtidig giver direktionen den pågældende enhed mandat til at træffe beslutning om, hvordan indholdet på hjemmesiden skal opbygges og prioriteres. Chefgruppe/teamledere Det er meldt ud af direktionen, hvilke forventninger der er til kommunens hjemmesider. Hjemmesiderne skal understøtte kanalstrategien. Derfor er der angivet konkrete målsætninger i de resultatkontrakter, som direktionen indgår med hver forvaltning/afdeling. Det gælder i øvrigt også målsætninger om digital kommunikation generelt. Chefgruppen er ansvarlig for at udpege lokale webredaktører på baggrund af en funktionsbeskrivelse. Webteam Består af et antal medarbejdere (afhængig af kommunens størrelse) med stærke kompetencer inden for kommunikation. Webteamet har ansvaret for webstrategien, udvikling af kommunens online-aktiviteter og den daglige drift af kommunens hjemmeside. Teamet kvalitetssikrer alt indhold, der bliver offentliggjort på hjemmesiden. Webteamet producerer en række tekster fra bunden, men de fleste kampagner, nyheder og arrangementer er initieret og produceret som udkast af den lokale webredaktør i den pågældende forvaltning. Eksempler på arbejdsopgaver i webteamet Udarbejde webstrategi Diverse udviklingsopgaver Producere nyt indhold i samarbejde med lokale webredaktører Vedligeholde indhold i samarbejde med lokale webredaktører Kvalitetssikre tekster, rette fejl/døde links Designe kampagner (kampagnesite + årshjul) Placere selvbetjeningsløsninger på hjemmesiden Importere borger.dk-tekster Grafisk arbejde Forholde sig til statistik Søgemaskineoptimering Oprette og udtrække fra databaser Brugerundersøgelser Afvikling af redaktørnetværk Koordinere med ledelsen Min side 17
18 Hvis en ny organisering kræver, at der bliver tilført flere ressourcer til webteamet, kan en løsning være, at én eller flere af Tordenskjolds webredaktører fra forvaltningerne indgår i det centrale webteam en del af deres arbejdstid. Webteamet udarbejder funktionsbeskrivelsen, som ligger til grund for at udpege de lokale webredaktører. Nogen kommuner foreslår også, at man har ansættelsessamtaler i forbindelse med udvælgelse af lokale webredaktører. Lokale webformidlere I mange kommuner i dag står de lokale webredaktører for at producere og kvalitetssikre indhold, offentliggøre det og derudover tilrettelægge det øvrige indhold på fagområdets forside og undersider, inkl. udarbejdelse af grafik, kampagner, etc. Den rolle kræver stærke kommunikationskompetencer og er for bred til en gennemsnitskommune. Der er brug for at fokusere på, at det handler om kommunikation og formidling, derfor kan rollens titel med fordel også ændres til eksempelvis Webformidler. Hver forvaltning har 1-2 webformidlere (webredaktører). Der skal sikres en backup, så opgaven ikke er meget sårbar ved sygdom eller generel travlhed. Antallet af webformidlere i hver forvaltning afhænger af kommunens størrelse kerneopgaverne er de samme i alle kommuner, men behovet for at kommunikere om andre aktiviteter er typisk afhængig af størrelsen. Webformidleren har kommunikationskompetencer og finder det spændende at arbejde med hjemmesiden. Rollen er beskrevet i en funktionsbeskrivelse. Den fungerer som en aftale mellem webformidler og nærmeste leder om, hvor mange timer der er afsat til webarbejdet. I samarbejde med webteamet definerer webformidlerne i den enkelte forvaltning målgruppen for dennes underside på kommunens hjemmeside. Webformidlerens opgave er at vurdere behovet for web-kampagner, skrive udkast til indhold på hjemmesiden og sikre, at indholdet på hjemmesiden er faktuelt korrekt. Webformidleren har mandat til at opsøge kollegaer i forvaltningen, hvis vedkommende vurderer, at der er behov for at kommunikere om kollegaens arbejde. Når udkast til en nyhed eller artikel foreligger, orienteres webteamet, der kvalitetssikrer sprogligt og offentliggør teksten. Webteamet står også for den grafik, der ledsager teksten. Idet det udelukkende er webteamet, der kan offentliggøre tekster på hjemmesiden reduceres den tid, der bruges på teknisk support til de lokale webredaktører.
19 Webformidlerne i kommunen indgår i et netværk, der mødes mindst én gang i kvartalet for at udveksle erfaringer og blive informeret om nye tiltag på hjemmesiden. De deler derudover løbende viden på intranettet og via mailgrupper. 19
20 Bilag: Kommunalt eksempel på øget centralisering På KL s workshop om weborganisering, hvor 28 kommuner deltog, holdt Ulla Skytte, chefkonsulent i Center for Politik og Strategi fra Fredensborg Kommune et oplæg om kommunens arbejde med at centralisere web-organiseringen. Fredensborg Kommune er gået fra decentralisering til centralisering af organiseringen af web-arbejdet. Omorganiseringen har som sådan ikke medført effektiviseringsgevinster, men kvaliteten af indholdet på fredensborg.dk er øget, og kommunikationsafdelingen oplever, at de har mere tid til statistik og analysearbejde. Desuden spares der meget blandt de medarbejdere, der før var lokale webredaktører. Baggrund for den ny organisering Inden omorganiseringen brugte kommunikationsafdelingen meget tid på at afholde skrivekurser og yde teknisk support til de lokale webredaktører. Der var omkring 20 lokale webredaktører. Decentraliseringen bidrog til en informationstung hjemmeside, som var svær at overskue og vedligeholde, og hvor ingen havde mandat til at prioritere indholdet på hjemmesiden. Kommunikationsafdelingen begyndte at italesætte kvaliteten på hjemmesiden. I den forbindelse tog de skærmdumps af lavkvalitetssider og begyndte desuden at gøre op, hvor meget tid de brugte på at supportere de lokale redaktører og holde det op i mod, hvor lang tid kommunikation selv ville skulle have brugt på det. Desuden skulle kommunens hjemmeside tilpasses til mobile platforme. I den sammenhæng blev alle sider gået igennem og skrevet om af kommunikationsfaglige for at øge kvaliteten af indholdet og dermed brugernes oplevelse af hjemmesiden. Inden den nye organisering blev der udtrykt bekymring for, om kommunikation ville blive en flaskehals, men den bekymring er blevet gjort til skamme. Alt dette var baggrunden for et opgør med det, Ulla Skytte betegner som lavfrekvente webredaktører. De lokale webredaktører er afskaffet, og webarbejdet er nu samlet i kommunikation i Fredensborg Kommune. Herved har man fået et langt større overblik over det samlede indhold på hjemmesiden. Og de lokale webredaktører skal ikke længere løfte en opgave, som for mange føltes som besværligt ekstraarbejde. Det opleves for mange som en lettelse, og der er også mere prestige forbundet med at arbejde med hjemmesiden efter omorganiseringen. Sammenhæng til resten af organisationen Centrene inddrages imidlertid stadig i produktionen af indhold. De leverer input og tekster til kommunikation, som herefter bearbejder, retter og lægger på hjemmesiden. Hermed kommer kommunikationsfagligheden i spil, og teksten bliver skrevet i et sprog, så både unge og gamle kan forstå den. 20
21 Ulla Skytte vurderer, at kommunikationsafdelingen sender 4-5 mails om ugen til ansvarlige chefer og medarbejdere med spørgsmål om, hvad de vil med en side, og en opfordring til at den skal opdateres. Omorganiseringen har også betydet, at kommunikationsafdelingen har haft nogle diskussioner med forvaltningerne om, hvordan deres indhold skal præsenteres på hjemmesiden. Desuden er kommunikationsafdelingen ved at gøre det klart for organisationen, at den skal inddrages tidligt i forbindelse med større kampagner, så hjemmesiden medtænkes i dette arbejde fra start. Brug af statistik Kommunikation og hjemmesidearbejdet er også kommet på direktionens dagsorden. Direktionen får kvartalsvis statistikker over besøgendes adfærd på hjemmesiden som f.eks. besøgstal og afslutningssider. Desuden har det også vakt interesse med et såkaldt heatmap, som viser, hvordan brugerne begår sig på en side. Denne form for statistik er let at forstå. Heatmap viser let og enkelt, hvor brugerne sætter musen på en vilkårlig side på hjemmesiden. Således får man nemt et overblik over, hvilke områder på sitet der er interessant og mest besøgt. Vær dog opmærksom på, at billedet ikke altid er helt korrekt, idet google analytics med heatmap viser, hvor mange besøg siderne har haft og det er således ikke nødvendigvis ensbetydende med, at de har klikket sig ind fra den side, heatmappet viser. Mange kommer ind direkte på undersider via søgemaskiner. Heatmap laves på baggrund af statistik fra Google Analytics. Statistikrapporten bruges aktivt til at forbedre hjemmesiden og dermed lytte til brugernes adfærd på fredensborg.dk. 21
22 Eksempel på heatmap fra Fredensborg: 22
Principper for weboptimering - den effektive og brugervenlige hjemmeside
Principper for weboptimering - den effektive og brugervenlige hjemmeside 1 Indledning Denne principsamling er blevet til som led i et projekt, hvis formål har været at sætte fokus på at gøre de kommunale
Læs mereHvem er jeg Ulla Skytte, chefkonsulent Center for Politik og Strategi. Fra det private til det offentlige
Hvem er jeg Ulla Skytte, chefkonsulent Center for Politik og Strategi Fra det private til det offentlige Fredensborg-Humlebæk Kommune Kommunikationsfokus WEB-Office KMD Karlebo Kommune Kommunikationsfokus
Læs mereRETNINGSLINJER FOR GULDBORGSUND.DK - DET BLIVER RIGTIG GODT VERSION 1.0
RETNINGSLINJER FOR GULDBORGSUND.DK - DET BLIVER RIGTIG GODT... - 2015-2017 - VERSION 1.0 GULDBORGSUND KOMMUNE NOVEMBER 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Velkommen...... 3 Vision og indsatser... 4 Visionen for hjemmesiden...
Læs mereKANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1
KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 1. Formål og baggrund Fredensborg Kommunes kanalstrategi er en tværgående strategi, der angiver målsætninger for, hvilke kanaler 1 vi benytter og hvordan vi
Læs mereFire overordnede webprincipper GODKENDT Web i Københavns Kommune. 3. oktober 2017
Fire overordnede webprincipper GODKENDT Web i Københavns Kommune 3. oktober 2017 Indstilling De koordinerende redaktører i BIF, BUF SOF, KFF, TMF og ØKF indstiller til styregruppen at tilslutte sig nærværende
Læs mereWebstrategi for Brøndby Kommune /7 på brondby.dk
Webstrategi for Brøndby Kommune 2013-2015 24/7 på brondby.dk April 2013 2 Indhold FORORD 4 1. VISION OG FORMÅL 5 VISIONEN FOR HJEMMESIDEN 5 MÅL 6 MÅL 1: BORGEREN FINDER NEMT DET, HAN SØGER 7 MÅL 2: BORGEREN
Læs mereIntern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009
Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt
Læs mereProjektbeskrivelse: Optimering af kommunernes hjemmesider
Projektbeskrivelse: Optimering af kommunernes hjemmesider KL, oktober 2011 Baggrund Flere borgere skal bruge digital selvbetjening, når de henvender sig til deres kommune. Det er en politisk målsætning,
Læs mereGladsaxe en kommunikerende kommune
Økonomiudvalget 18.01.2011 Punkt 14, bilag 1 Gladsaxe en kommunikerende kommune Kommunikationsstrategi for Gladsaxe Kommune 11.01.2011 Baggrund Gladsaxe Kommune ønsker en fælles kommunikationsstrategi,
Læs mereIndhold... 1. 1 Indledning... 2. 2 Formål med kanalstrategien... 2. 2.1 Vision... 3. 3 Hvordan henvender borgerne sig i dag?... 4
Kanal st r at egi Vest hi mmer l andskommune2014-2015 Indhold Indhold... 1 1 Indledning... 2 2 Formål med kanalstrategien... 2 2.1 Vision... 3 3 Hvordan henvender borgerne sig i dag?... 4 3.1 Henvendelsestyper...
Læs mereKanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017
Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2013-2017 Aarhus Kommune November 2013 Indhold Formål...3 Visionen...3 Tværgående mål...3 A. Digitalisering... 3 B. Organisering... 4 C. Dokumentation og ledelsesinformation...
Læs mereIndholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune
Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Definition og afgrænsning 3 3. Borgere og virksomheders brug af kommunikationskanaler 4 4. Hvad er strategien, og hvad betyder det for borgere og virksomheder? 5
Læs mereF remtidens Digital Post
F remtidens Digital Post Kommunale input til videreudvikling af Digital Post Anvendelse af Digital Post er en central del af udviklingen af den offentlige service. Derfor er det vigtigt, at kravene til
Læs mereKanalstrategi
Kanalstrategi 2016-2018 Hjørring Kommune 1 Kanalstrategi 2016-2018 Formål Kanalstrategien skal hjælpe os til at udnytte vores ressourcer bedre og bevare borgernes oplevelse af kvalitet, når de bliver betjent
Læs mereHillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018
Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Forord Hillerød Kommunes Kanal- og Servicestrategi er en samlet strategi for kommunikation mellem kommune og borgere, virksomheder og foreninger. Service over
Læs mereHolbæk Kommune. Digitaliseringsstrategi Version 2.0 (bemærkninger fra Strategi & Analyse)
Holbæk Kommune Digitaliseringsstrategi 2014-2018 Version 2.0 (bemærkninger fra Strategi & Analyse) Indhold 1. Baggrund... 3 2. Opbygning... 3 3. Forretningsmæssige målsætninger... 4 4. Vision, pejlemærker
Læs mereFælleskommunal digitaliseringsstrategi
Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.3: Kanalstrategi, dokumentation og kompetenceudvikling KL, September 2011 Baggrund Kommunerne står midt i en stor opgave med at flytte kommunikationen
Læs mereDigitale ambassadører
Digitale ambassadører 01-01-2013 31-12-2014 Politisk udvalg: Økonomiudvalg I juni 2012 vedtog Folketinget lov om digital post og lov om obligatorisk selvbetjening, som gør det obligatorisk for erhvervsliv
Læs merePrincipsamling: Det gode webprojekt
Principsamling: Det gode webprojekt Indhold Indledning... 3 Kommunen skal have en ny hjemmeside... 5 Manglende fokus på hjemmesiden... 5 For mange sider på hjemmesiden... 5 De klassiske hjemmesidekomponenter...
Læs mereOverordnet kanalstrategi for Jammerbugt Kommune
Overordnet kanalstrategi for Jammerbugt Kommune Baggrund Store grupper af borgere ønsker i stadig større grad at anvende digitale medier som indgang til det offentlige. Mens de yngre generationer ligefrem
Læs mereWebstrategi for Mål stevns.dk og digitale kanaler. Give let adgang til information om Stevns Kommune
Webstrategi for 2017 80 % af brugerne anvender 20 % af vores indhold. Derfor er strategien for stevns.dk bygget op omkring en cut-the-crap-tankegang, hvor vi skærer ind til benet og fokuserer på det, der
Læs merePrincipper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune
Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune v. 1.0 22032017 Godkendt i Økonomiudvalget Dette dokument beskriver Brønderslev kommunes 5 overordnede digitaliseringsprincipper: 1.
Læs mereFælleskommunal digitaliseringsstrategi
Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.1: Obligatorisk digital service KL, September 2011 Baggrund Hvert år håndterer kommunerne mange millioner ind- og udgående henvendelser. Håndtering
Læs mereSocial-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi 2010-2014 Indledning Staten, regionerne og kommunerne udarbejdede i 2007 en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, der på væsentlige områder indeholder forpligtende initiativer
Læs mereI det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.
N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt
Læs mereMINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN
MINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN 2014-17 Visionen Visionen for politikken er: DETTE ER EN KORT GENNEMGANG AF DIGITALISERINGSPOLITIKKENS FORMÅL, OPBYGNING OG INDHOLD, SOM SKAL ANSES SOM ET SUPPLEMENT
Læs mereB U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K
B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K 1. Ledelsesresumé Projekt understøtter ambitionerne for digital kommunikation mellem borger
Læs mereLOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK
V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og
Læs mereSTRATEGIENS SAMMENHÆNG
Godkendt af kommunalbestyrelsen den. 18.april 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 3 Modernisering og effektivisering af den kommunale service 3 2. STRATEGIENS SAMMENHÆNG 4 3. STRATEGISKE INDSATSER
Læs mereDen fælleskommunale digitaliseringsstrategi består af projekter på følgende fire fagområder:
Webstrategi Rammen Dette er Faaborg-Midtfyn Kommunes første udgave af en webstrategi, version 1.0, der gælder for 2013 og har fokus på den umiddelbare opgave at understøtte kerneydelser på nettet. Webstrategien
Læs mereHolbæk Kommune. Digitaliseringsstrategi Version 1.0
Holbæk Kommune Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Version 1.0 Indhold 1. Baggrund og resume... 3 2. Forretningsmæssige målsætninger... 5 3. Vision, pejlemærker, principper og målsætninger... 5 3.1 Vision...
Læs mereFælleskommunal digitaliseringsstrategi
Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.2: Effektiv digital selvbetjening KL, September 2011 Baggrund Hvert år håndterer kommunerne mange millioner ind- og udgående henvendelser. Håndtering
Læs mereHøring af den reviderede fælleskommunale dokumentationsmetode
Høring af den reviderede fælleskommunale dokumentationsmetode 26. maj 2011 [Resultatet af høringen] Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Status på besvarelser... 3 Gennemgang af høringssvarene... 4 Værdien
Læs mereGuide til succes med målinger i kommuner
Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første
Læs mereTil Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice Dato 5. september 2014
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice Dato 5. september 2014 Kanalstrategi 2.0 Kanalstrategien skal sikre at kommunen anvender de billigste og
Læs mereKANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011
KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN
Læs mereDen gode kanalstrategi
Den gode kanalstrategi altid på vej. v/birgitte Hjelm Paulsen e2015-projektleder Odense Kommune 1 Tidligere var alle kanaler åbne det er (muligvis) god service men er det effektivt? Digital informationssøgning
Læs mereKanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015
Kanalstrategi Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Godkendt i byrådet den 16.09.2013 Indhold Forord og formål... 3 Hvad er en kanalstrategi?... 3 Hvordan skal vi arbejde med en kanalstrategi i Ikast-Brande Kommune?...
Læs mereBorgerbetjenings- og kanalstrategi
Borgerbetjenings- og kanalstrategi Stevns Kommune 2012-2015 Indledning Borgerbetjenings- og kanalstrategi 2012-15 sætter retning for borgerbetjeningen og de kommunikationskanaler Stevns Kommunes kunder
Læs mereFælleskommunal digitaliseringsstrategi
Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.6: Optimering af Digital Post og Fjernprint KL, September 2011 Baggrund Kommunerne er i 2010 begyndt at levere breve til Digital Post. Den fællesoffentlige
Læs mereWebstrategi 2010-2013. Hørsholm Kommune 1. revision, maj 2011
Webstrategi 2010-2013 Hørsholm Kommune 1. revision, maj 2011 Rammerne Baggrund og formål Behovet for en webstrategi udspringer af de krav, der i dag stilles fra centralt hold i forhold til digitalisering,
Læs mereWebstrategi 2010-2012 Hørsholm Kommune
Webstrategi 2010-2012 Hørsholm Kommune August 2009 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 OVERORDNEDE RAMMER... 4 Baggrund... 4 Formål... 4 Struktur... 4 SAMMENHÆNG MED ØVRIGE STRATEGIER... 4 STRATEGISKE
Læs mereWebstrategi 2013-2015
Webstrategi 2013-2015 Strategi for udvikling af DKFs website udarbejdet med bidrag fra DKFs webudvalg og webredaktion December 2012 1 www.kommunikationsforening.dk Udgangspunkt Webstrategien sætter retning
Læs mereKanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2014-2017 Kultur og Borgerservice, Aarhus Kommune 2014. Layout ITK Design, Jan Thomassen
KANALSTRATEGI 2.0 Aarhus Kommune 2014-2017 1 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2014-2017 Kultur og Borgerservice, Aarhus Kommune 2014 Layout ITK Design, Jan Thomassen Tryk og oplag LaserTryk.dk A/S 1.000
Læs mereWeb governance model for SSI
Web governance model for SSI Oplæg til web kommunikationsgruppen December 2008 1 Indledning... 3 Afgrænsning... 3 Roller og ansvar... 4 Webredaktøren... 4 Forfattere... 5 Overordnet ansvarlig... 5 Webredaktører
Læs mereUdviklingsstrategi 2015
Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde
Læs mereDigitaliseringsstrategi 2011-2014
Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere
Læs mereKanalstrategi 2012-2015
Kanalstrategi 2012-2015 Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi 2011-2015 giver retningen for arbejdet med digitalisering i de kommende år. Målene i strategien er høje, og der ligger store udfordringer
Læs mereKANAL- OG SERVICESTRATEGI 2011-2015 KANAL- OG SERVICESTRATEGI KANAL- OG SERVICESTRATEGI 2011-2015 KANAL- OG
2011-2015 KANAL- OG SERVICESTRATEGI KANAL- OG SERVICESTRATEGI 2011-2015 KANAL- OG KANAL- OG SERVICESTRATEGI 2011-2015 KANAL- OG SERVICESTRATEGI KANAL- OG SERVICESTRATEGI 2011-2015 KANAL- OG KANAL- OG SERVICESTRATEGI
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi Godkendt i xx den xx.xx.2010 Digitalisering i Viborg Kommune skal understøtte en helhedsorienteret og effektiv service over for borgere og virksomheder effektivisere de kommunale
Læs mereS t a t u s p å d i g i t a l
S t a t u s p å d i g i t a l k o m m u n i k a t i o n i k o m m u n e r n e F o r å r 2 0 1 4 2 CORPORATE ANNUAL REPORT Dataindsamlingen i projektet KOMHEN 2.0 foråret 2014 Kommunerne har i april og
Læs mereServicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune
Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Vi vil yde en imødekommende og helhedsorienteret service til borgere og erhvervsliv baseret på et fagligt kvalificeret grundlag. Vi er nemme at komme
Læs mereFLIS-projektets mål og prioritering
FLIS-projektets mål og prioritering Den 5. december 2018 fastlagde FLIS styregruppen 10 projektmål for FLIS-projektet. Målene bygger på FLIS strategien fra 2015, input fra FLIS følgegruppen og den løbende
Læs mereBrug af online egenindsamling ved en organiseret sportsevent
Brug af online egenindsamling ved en organiseret sportsevent Potentialet, det praktiske og samarbejdet med BetterNow OM BETTERNOW... 2 FORDELE VED BRUG AF ONLINE EGEN-INDSAMLINGER... 2 POTENTIALET VED
Læs mereService og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune
Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.
Læs merePLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016
PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1
Læs mereET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION
GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du
Læs mereBorger.dk. - digital borgerbetjening på tværs af myndigheder. Margrethe Harbo, chefkonsulent og sekretariatsleder, borger.dk
1 Borger.dk - digital borgerbetjening på tværs af myndigheder Margrethe Harbo, chefkonsulent og sekretariatsleder, borger.dk PROGRAM Formålet med borger.dk og portalens indhold Brugernes respons statistik
Læs mere1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag
UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål
Læs mereR E S U L T AT E R F R A D E T D I G IT AL E L AN D K O R T
R E S U L T AT E R F R A D E T D I G IT AL E L AN D K O R T Indledning hvilken metode ligger bag resultaterne 73 kommuner har indtastet data om henvendelsestal på KL s Digitale Landkort. 83 har besvaret
Læs mereMinisteren bedes endvidere oplyse om det efter regeringens opfattelse er nødvendigt at indføre prøveperioder for nye systemer.
Kommunaludvalget 2013-14 KOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 58 Offentligt (01) Notat Talepunkter til besvarelsee af KOU samrådsspørgsmål E Samrådsspørgsmål E Vil ministeren redegøre for regeringens
Læs mereHøringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014
Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Baggrundsnotat Bibliotekernes rolle i lokalsamfundet Team Butik har samlet argumenter og holdninger til oplægget omkring opgavefordelingen
Læs mereKommunikationsstrategi for Obligatorisk digital selvbetjening
Kommunikationsstrategi for Obligatorisk digital selvbetjening Nærværende kommunikationsstrategi for Obligatorisk digital selvbetjening er tænkt som inspiration til kommunernes eget arbejde med at implementere
Læs mereKøbenhavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.
TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning
Læs mereDet gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer
Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme
Læs mereFULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015
FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres
Læs mereStrategi for borgerkommunikation
Strategi for Borgerkommunikation, Vallensbæk Kommune Strategi for borgerkommunikation - med fokus på digitale løsninger 2013-2015 Indledning Strategi for borgerkommunikation med fokus på digitale løsninger
Læs mereWorkshop om planlægningsfasen - opsamling
Workshop om planlægningsfasen - opsamling Kommunalt netværk om obligatorisk digital selvbetjening København, 3. april 2014 Tak for en god netværksdag på Islands Brygge den 3. april 2014. På de efterfølgende
Læs mereBilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier
Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene
Læs mereStatus for Kommunikationspolitikkens udmøntning i 2011 og handleplan for 2012
Status for Kommunikationspolitikkens udmøntning i 2011 og handleplan for 2012 Behov for kommunikationsrådgivning Styrkelse af rådgivningsfunktionen i Kommunikationscentret Kommunikationsanalysen viser,
Læs mereEvaluering af indsatsen for it i folkeskolen. Resultater, muligheder og fremadrettede behov
Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen Resultater, muligheder og fremadrettede behov 1 4 3 2 1. Status på indkøb og infrastruktur 2. Oplevede effekter af digitale læremidler og læringsplatforme 3.
Læs mereErfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014
Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier
Læs mereIntro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune
Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center
Læs mereKøbenhavns Amts. Kommunikationspolitik
Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern
Læs mereSådan HÅNDTERER du forandringer
Sådan HÅNDTERER du forandringer Værktøjskasse til forandringsledelse FOKUS: Simple værktøjer der understøttes af konkrete handlinger! Kort forklaring: GEVINSTDIAGRAM - metode Gevinstdiagrammet er et værktøj
Læs merePOLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...
POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren
Læs merefor god kommunikation
for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
arbejdsmiljø københavn Guide til en god trivselsundersøgelse Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 4 Sørg for at forankre arbejdet med trivselsundersøgelsen...
Læs mereKommunikationspolitik
Kommunikationspolitik Indledning Et godt sted at bo, leve og arbejde Det er den overordnede vision for Mariagerfjord Kommune Med kommunikationspolitikken ønsker byrådet, at kommunens kommunikation på alle
Læs mereKommunikations- politik. December 2017
Kommunikations- politik December 2017 Indhold En kommunikationspolitik for alle Fem principper for god kommunikation Målgrupper Kommunikationskanaler Det daglige kommunikationsansvar Ekstern kommunikation
Læs mereKanalstrategi2.0. Ikast-Brande kommune. Personlig. Videomøde. Papirbrev. . Telefon. Digital Post. Selvbetjening. Push-medier.
Personlig Videomøde Kanalstrategi2.0 Ikast-Brande kommune Papirbrev E-mail Telefon Kommunen Digital Post Selvbetjening Borgere Virksomheder Foreninger Push-medier Hjemmeside Strategiens ramme Hvad er en
Læs mereBorgerdialog og MED-møde. Budgetproces 2016
Borgerdialog og MED-møde Budgetproces 2016 Frederikssund Kommune Budget 2016 Frederikssund Kommune skal til enhver tid drives så effektivt som muligt til glæde for alle borgere og virksomheder. Den aktuelle
Læs mereANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Bydelskonkurrencen: Den Digitale Bydel 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Borgerservice, Udviklingsafdelingen E-mail: tgl@aarhus.dk
Læs mereKanalstrategi2.0. Ikast-Brande kommune. Personlig. Videomøde. Papirbrev. . Telefon. Digital Post. Selvbetjening. Push-medier.
Personlig Videomøde Kanalstrategi2.0 Ikast-Brande kommune Papirbrev E-mail Telefon Kommunen Digital Post Selvbetjening Borgere Virksomheder Foreninger Push-medier Hjemmeside Strategiens ramme Hvad er en
Læs mereKommunikationspolitik
Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...
Læs mereFORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK
FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper
Læs mereKommunikationspolitik. for Hørsholm Kommune
Kommunikationspolitik for Hørsholm Kommune December 2012 1 Indhold Forord... 3 Vi gør det bedre med god kommunikation... 3 Introduktion... 4 En fælles politik for alle arbejdssteder i Hørsholm Kommune...
Læs mereODSHERRED KOMMUNE Direktionen 23. marts 2010 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR ODSHERRED KOMMUNE FOR Side 1
EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR FOR 2010-2013 Side 1 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR FOR 2010-2013 Indledning og formål Nulvækst i den offentlige økonomi, stadig større forventninger til den kommunale service
Læs mereKom i gang med E-handel
Vertica 2015 DI Handels e-handelsworkshop Kom i gang med E-handel Indledning Et e-handelsprojekt er for mange virksomheder et stort skridt, som kan medføre store positive ændringer i kundeadfærd, oplevelsen
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet
Læs mereInterne retningslinjer for Facebook
Interne retningslinjer for Facebook Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Typer af indhold... 3 5.1 Statusopdateringer... 3 5.2 Billede- /videoopslag... 3 5.3 Linkdelinger... 3 3. Behandling af sager...
Læs mereSystematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary
Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor
Læs mereBorgerkommunikation i Silkeborg Kommune. - Service- og kanalstrategi 2010-2015
Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune - Service- og kanalstrategi 2010-2015 Indholdsfortegnelse Indledning Indledning... 3 Definition og afgrænsning... 4 Vision, pejlemærker og mål... 6 Hvad er strategien,
Læs mereKommentarer til Kanalstrategi som skal ende ud i HØRINGSSVAR
Kommentarer til Kanalstrategi som skal ende ud i HØRINGSSVAR Høringssvaret tager udgangspunkt i drøftelse på Handicaprådsmøde hvor vi havde mange spørgsmål og drøftelser til Kanalstrategien. Det overordnede
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at
Læs mereOffentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT
Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT Agenda DANSK IT Danmark 3.0 IT i Praksis Offentlig digitaliseringsstrategi Hvad arbejder DIT for? Forening for IT professionelle med 7.400 medlemmer
Læs mereAnbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog
Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV Oplæg til lokal dialog Formål med oplægget Oplægget udspringer af den gennemførte proces om det gode CV, der har involveret et stort antal a-kasser og jobcentre
Læs mere