Aflevering #1. Lys, materialer og visualitet DTU
|
|
- Grethe Iversen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lys, materialer og visualitet Aflevering #1 DTU Studerende: Marianne Rossen, s Teddy Olsen, s Forelæser: Niels Jørgen Christensen Titel: Aflevering #1 Indhold: Opgaverne , Miniprojekt nr. 1 og Tutorial nr. 1 Afleveret:
2 Info OBS! Det er vigtigt at de renderede billeder ses på en computerskærm og ikke i den trykte pdf-fil, da farvestyringen og kontrasten ofte bliver forringet af printeren. Studerende: Marianne Rossen, s Teddy Olsen, s Aflevering: 1. aflevering af i alt 3 semester afleveringer DTU-kursus: Lys, Materialer og Visualitet Point: 5 ECTS-point pr. studerende Kursusperiode: Copyright 2005
3 Indholdsfortegnelse 1 Opgave : Virtuelt kamera Del 1 Objekter Del 2 Perspektiver Del 3 Animation Del 4 Tutorial Chess Del 5 TILL 1.4 og Del 6 Fotos 12 2 Opgave : Reflekser Del 1 Tutorial Materials and Mapping Del 2 Skinnende kugler Del 3 Opsætning Del 4 Forsøg Del 5 Pixel Del 6 Virkelighed/Simulering 22 3 Opgave : Bump mapping Del 1 Tutorial Materials and Mapping Del 2 Tekstur kontrol Del 3 Fotografere tekstur Del 4 Tutorial Rendering Still Images Del 5 Spejling i bordoverflade (2D) Del 6 Spejling i et 3D hjørne Del 7 Spejling i glasplade 29 4 Opgave : Glas Del 1 Tutorial Mental Ray Del 2 Vandglas med blyant Del 3 Gennemsigtige kugler Del 4 Beregning af radiometriske størrelser Del 5 Beregning af Irradiance Del 6 Beregning af illuminans 35 2
4 4.7 Del 7 Candela 35 5 Miniprojekt nr Indledning Varmt og koldt lys Farvegengivelse Lysstyper Konklusion 40 6 Tutorial nr
5 1 Opgave : Virtuelt kamera 1.1 Del 1 Objekter En scene i 3DS-max med forskellige figurer. Fil: [01-1.max] 01-1a_Figurer 01-1b_Tre kasser 4
6 01-1c_Ny synsvinkel 5
7 1.2 Del 2 Perspektiver Perspektiver af en kube. Fil: [01-2_kamera.max] 01-2a: Frontperspektiv 01-2b: X-perspektiv 01-2c: 3-punktsperspektiv 6
8 1.3 Del 3 Animation Eksperimenter med forskellige teknikker under animation. Fil: [01-3_animation.max] og [01-3b_animation_effekter.max] 01-3a: Se AVI-fil [01-3a_animation.avi]. Kameraet følger en cirkulærsti. 01-3b: Se AVI-fil [01-3b_animation_effekter.avi]. Eksperimenteret med Orbit, Track, Dolly, Roll og Zoom. 7
9 1.4 Del 4 Tutorial Chess Tutorial opgave Modeling a Chess Set. Der er fire brikker at udfører, her er tre af dem gennemført med den tilhørende vejledning. Pawn (bonden). Fil: [01-4a_mypawn.max] 01-4a: My pawn 8
10 Rook (tårnet). Fil: [01-4b_myrook.max] 01-4b: My rook Bishop (løberen). Fil: [01-4c_mybishop.max] 01-4c: My bishop 9
11 1.5 Del 5 TILL 1.4 og Opgave 1.4 Fra kapitel 1 i bogen Colour and Optical Properties of Materials af R. Tilley (TILL). Forholdet mellem bølgelængden og frekvensen. υλ = c hvor c υ = λ υ = frekvens λ = bø lg elængde c = ( klocity of light) = 2, Photon energi: E = hυ hvor h er Planck' s konstant = 6, Frekvensen beregnes i tilfælde 425 nm: λ = 425nm 8 1 2, ms υ = m 14 1 υ = 7,05 10 s ( Hz) 8 m s 34 1 Js Photon energien beregnes i tilfælde 425 nm: E = 6, Js 7,05 10 s E = 4, J Farven er violet til blå ifølge tabel 1.1 side 6 i TILL. Frekvensen beregnes i tilfælde 575 nm: λ = 575nm υ = 5, s 1 ( Hz) Photon energien beregnes i tilfælde 575 nm: 19 E = 3,45 10 J Farven er gul til gul-grøn ifølge tabel 1.1 side 6 i TILL. 10
12 Frekvensen beregnes i tilfælde 630 nm: λ = 630nm υ = 4, s 1 ( Hz) Photon energien beregnes i tilfælde 630 nm: 19 E = 3,15 10 J Farven er orange til orange-rød ifølge tabel 1.1 side 6 i TILL Opgave 1.9 Fra kapitel 1 i bogen Colour and Optical Properties of Materials af R. Tilley (TILL). Beregning af den lineære absorptions koefficient. I = I o e α al I I o = e α al ln I I o = α a L α a I ln I o = L hvor I = intensiteten der forlader pladen I o = incident intensity L = tykkelsen af pladen (m) α = lineære absorptions koefficient (m -1 ) a L = 0,1 m ; I = 1 ; I o = 0,8 Beregning af alfa ved indsættelse af ovenstående værdier: 1 α = 2,19m a 11
13 1.6 Del 6 Fotos Fotos af gul murstensvæg på DTU Perspektiv-teknik 01-6a: Frontperspektiv 01-6a: X-perspektiv 01-6a: 3-punktsperspektiv 12
14 1.6.2 Zoom-teknik 01-6b: Zoom-foto #1 01-6b: Zoom-foto #2 01-6b: Zoom-foto #3 01-6b: Zoom-foto #4 13
15 1.6.3 Roll-teknik 01-6c: Roll-foto #1 01-6c: Roll-foto #2 01-6c: Roll-foto #3 01-6c: Roll-foto #4 14
16 2 Opgave : Reflekser 2.1 Del 1 Tutorial Materials and Mapping Tutorial opgave Introduction to Materials and Mapping. Der er fire tutorials trin af gå i kast med, her er alle fire gennemført med den tilhørende vejledning. Accessing Materials Fil: [02-1a_mymaterials.max] 02-1a: My materials fruit Assigning Materials to Object Fil: [02-1b_mymaterials_all.max] 02-1a: My materials all Alle objekterne har fået deres materiale tilknyttet sig. 15
17 Creating Basic Materials Fil: [02-1c_myorange.max] 02-1a: My orange Diffuse color = dark orange, Specular Level = 100, Glossiness = 40, Self- Illumination = 100. Understanding Ambient Color and Light Fil: [02-1c_myorange.max] 02-1a: My orange green Ambient color = bright green. 16
18 2.2 Del 2 Skinnende kugler Systematisk ændres der på egenskaberne i de vandrette rækker. Fil: [02-2_kugler30.max] 02-2: Kugler 30 stk. 1. række: Ambient række: Diffuse række: Specular række: Sp. Level række: Self-Illumination Række 3 er specular level =100. Række 4 er specular = 200. Række 5 er specular = 200, Sp.Level = 100 og Glossiness = 10. Forklaringer: Ambient og Diffuse styrer objektets kulør. Diffuse er materialets kulør i direkte lys og Ambient er kuløren i skygge. Des højere værdi, des lysere farve. Specular er kuløren på højlyset med direkte refleksion til øjet. Des højere værdi, des lysere plet. Specular Level giver et stort højlys i intensitet og udstrækning. Selv-illumination er kuløren der lyser indefra. Storværdi reducere objektets selvskygge. 17
19 2.3 Del 3 Opsætning En kasse, en lyskilde og et kamera opsættes. Normalen til låget af kassen, kameraaksen og spotlightaksen ligger alle i samme plan. Fil: [02-3_opsætning.max] 02-3a: Lys 30 med normalen 02-3b: Lys 45 med normalen 02-3c: Lys 55 med normalen 02-3d: Lys 60 med normalen Det ses tydeligt at det ikke er lige gyldigt hvor lyskilden er placeret i forhold til kameraet (øjet), når et objekts farve skal aflæses. 18
20 2.4 Del 4 Forsøg En lignende opstilling som ovenstående benyttes igen, dog følger kameraet en cirkel. Fil: [02-4_forsøg.max] 02-4a: Frame a: Frame a: Frame 10 19
21 Kameraet fastholdes på frame 92 og lyset er konstant. Ambient: 178 Diffuse: 178 Specular: 255 Sp.Level: 71 Glosiness: 50 Ingen self-illumination 02-4b: Lyst Ambient: 0 Diffuse: 0 Specular: 200 Sp.Level: 100 Glosiness: 10 Self-illumination = b: Medium mørkt Ambient: 0 Diffuse: 0 Specular: 200 Sp.Level: 60 Glosiness: 10 Ingen self-illumination 02-4b: Mørkt 20
22 Kameraet fastholdes på frame 2 og lyskeglen varieres. Materialet er det samme som i 02-4b: Lyst. 02-4c: Falloff: c: Falloff: c: Falloff: Del 5 Pixel Undersøgelse af de enkelte pixel på computerskærmen med en lup. Hver enkel pixel er sammensat af tre meget små lyskilder, med farverne rød, grøn og blå fra venstre. På en fjernsynsskærm er pixels meget tydeligere, da de der er væsentlig større end på en computerskærm. Billedet vil derfor også altid være skarpest på en computerskærm. 21
23 2.6 Del 6 Virkelighed/Simulering Sammenligning af et foto af virkeligheden verden med to kuglepenne, en markerpen og en plastik kapsel. Fil: [02-6_simulering_af_foto.max] Den sorte pen er ramt ganske godt, som forventet da dens overflade i vireligheden er matsort (simple reflekterende egenskaber). Den hvide kuglepen ligner bedre virkeligheden på simuleringen end fotoet kan gengive det, da fotografiet er meget mørkegråt. Pennen har i virkeligheden et skær af perlemor og virker måske derfor en anelse spejlende og er tilmed også en lille bitte smule translucent (mindre velegnet til denne opgave). Den lyserøde markerpen ser i virkeligheden en smule selvlysende ud, som næsten er helt umulig at genskabe. Den hvide kapsel og den lyserøde markerpen har i virkeligheden afrundet kanter, som mangler i simuleringen og gør det svært at gengive refleksionerne. Generelt skal objekterne i simuleringer have samme detaljeringsgrad som i virkelighedens verden, for at tilnærme sig fotorealisme. 22
24 3 Opgave : Bump mapping 3.1 Del 1 Tutorial Materials and Mapping Tutorial opgave Mapping and Mapping Coordinates. Mapping and Mapping Coordinates Fil: [03-1_mymaterials3.max] 03-1a: Appelsin 03-1b: Blade 23
25 03-1d: Etiket zoomet 03-1e: Ny etiket og med appelsin 24
26 3.2 Del 2 Tekstur kontrol Tre kasse er blevet påført murstenstekstur fra 3Dstudiomaxs Materiale Bibliotek og scaleret på hver sin måde. Fil: [03-2_mursten.max] 25
27 3.3 Del 3 Fotografere tekstur Med et digitalkamera er et udsnit af helt almindelige cowboybukser tilføjet som tekstur på en badering. Fil: [03-3_badering.max] Fotografi af cowboybukser Fotografiet brugt som 3Dstudiomax tekstur på en badering. 26
28 3.4 Del 4 Tutorial Rendering Still Images Tutorial opgave Rendering Still Images. Fil: [my_rendering_still_images.max] 03-4b: Æbler 03-4d: Æbler i kvadratisk ramme og bedre opløsning Se også filerne: [apples.bmp], [hidden+2-sided.rps] og [apples.tga]. 27
29 3.5 Del 5 Spejling i bordoverflade (2D) En lyskilde udsendes fra en punktformet lyskilde. Sprg. 1: Lysstrålen rammer bordpladen i punkt (0, 0, 1). Sprg. 2: Det virtuelle billede af lyskilden er i punkt (0, -10, -8). Sprg. 3: Retningen for den reflekterende lysstråle fra punktet (0, 0, 1) til punktet (0, 10, 10) = vektoren (0,10,9). Sprg. 4: Lyset med retningen (0, 0, -1) reflekteres lodret ned i bordpladen og op mod lyskilden igen. Sprg. 5: Lyset med retningen (0, -1, -1) rammer bordpladen og får efterfølgende retningen (0, -1, 1). 28
30 3.6 Del 6 Spejling i et 3D hjørne En lysstråle, med retningen (-3, -3, -2), reflekteres rundt på alle tre sider i et spejlhjørne. Retningen efter 1. spejling i x-z-planet er (-3, 3, -2). Retningen efter 2. spejling i y-z-planet er (3, 3, -2). Retningen efter 3. spejling i x-y-planet er (3, 3, 2). 3.7 Del 7 Spejling i glasplade En lysstråle med retningen (0, 1, -1) brydes i en glasplade med brydningsindeks 1,5. Lysstrålen rammer glaspladen i (0, -1, 1) og har en vinkel på 45 i forhold til normalen til glaspladen. Brydningsindekset n: sinθ1 n = sinθ 2 1 sinθ1 θ 2 = sin n θ = 28,125 2 Lyset forsætter i en retning der ligger 28,125 i forhold til fladenormalen. 29
31 4 Opgave : Glas 4.1 Del 1 Tutorial Mental Ray Tutorial opgave Introduction to Materials and Mapping. Der er to tutorials trin af gå i kast med, den indledende ikke obligatoriske tutorial trin om Adjust Rendering Quality er dog også udført. Using Sampling to Adjust Rendering Quality Fil: [04-1a_sampling_tests.max] 04-1a: Schematic Medium 30
32 Setting Trace Depth (and Other Reflection Controls) Fil: [04-1b_sphere_reflections.max] 04-1b: Reflection b: Invisible C 31
33 Creating Refraction Fil: [04-1c_my_drink.max] 04-1c: Drinks 32
34 4.2 Del 2 Vandglas med blyant Et halvfyldt glas vand med en blyant. Fil: [04-2_vandglas3.max] 04-2g: Blyanten knækker visuelt i vandoverfladen Brydningsindekset er 1,33 for vandet og 1,5 for glasset. 4.3 Del 3 Gennemsigtige kugler Et par kugler placeret i et hjørne af en stue (gulv og to vægge), og kuglerne gøres gennemsigtige og spejlende. Fil: [04-3_stue.max] 33
35 04-3: De to venstre kugler er gennemsigtige og den højre kugle er spejlende 4.4 Del 4 Beregning af radiometriske størrelser En tilnærmelsesvis kugleformet blitz-pære med en diameter 1 cm, og udsender lyset med specifikationerne 2,4 V og 0,7 A. Radiant flux (strålingsstrøm) Φ = 2,4 V 0,7 A = 1, 68 W [ ] [ ] [ ] Radient Intensity (strålingsstryke) I Φ W = = 0, 4π [ sr] 134 sr Radiant Exitance (udstråling) A = 4π r = 3,14 10 m M Φ W = 5247,6 A m = 2 [ ] 34
36 Udsendte energi (strålingsenergi) i løbet af en 5 minutters periode (300 sek.) Q = Φ t = 504 J [ ] 4.5 Del 5 Beregning af Irradiance Mængden af Irradiance der modtages af et øje på 1 meters afstand fra en pære, af samme type som forrige opgave. A = E 2 [ ] 2 4π r = 4π m Φ W = 0,134 A m = 2 Da Irradiancen er et udtryk for Watt pr. kvm, ses der bort fra pupillens størrelse på 6 mm. 4.6 Del 6 Beregning af illuminans En 200 W kugleformet pære (der yder 20 %) er placeret 2 meter over et bord. Φ = 200 A = 4π r [ W ] 0.2 = 40 [ W ] 2 = 50,3 Φ W E = = 0,80 A m 2 [ m ] 2 For bølgelængden 650 har Luminous efficiency kurven værdi 0,1. Luminansen på bordpladen beregnes til. Photometric = Radiomatric 685 V ( λ) W Illuminans = Irradiance 685 V ( λ) = 0, ,1 = 54,8 2 m [ lux] 4.7 Del 7 Candela To lyskilder er placeret på hver sin side af en skærm, med afstandene 35 og 65 cm. Lyskilden med afstand 35 cm til skærmen, har en luminous intensitet på 40 lm/sr. Beregning af luminous intensitet for den ukendte lyskilde med afstand 65 cm til skærmen. 35
37 Lys aftager med afstanden i anden fra lyskilden. r r 1 2 = 0,35 = 0,65 [ m] [ m] lm 40 sr 2 lm luminous intensitet = r = r sr 1 36
38 5 Miniprojekt nr Indledning Miniprojekt indeholder en gennemgang af 4 typer lyskilder; glødelampen, natriumlampen, kviksølvlampen og lysdioden (LED). Miniprojektet har til formål at forklare egenskaberne for hver lampe og deres anvendelsesmuligheder. Baggrunden for valgt af lyskilder i nedenstående afsnit er, at de to mest benyttede lyskilder i Danmark er højtryksnatriumlampen og kviksølvlampen i udendørsbelysning. Til sammenligning er en kort beskrivelse om glødelampen, idet den anses for at være den lampe, der giver den bedste farvegengivelse. Afslutningsvis er LED lyset blevet beskrevet, da det i fremtiden vil kunne overtage nogle af de traditionelle lyskilders funktion. 5.2 Varmt og koldt lys Farvetemperatur er den temperatur, som det absolut sorte legeme skal have for at udsende en stråling, hvis farve ikke kan skelnes fra farven af lyskildens stråling. Farvetemperaturen angives i Kelvin. Lysfarven er rød ved temperaturer på K, gul ved 3000 K, hvid ved 5000 K, og lyseblå ved K. Varmt lys er det rødlige lys med en farvetemperatur på under 3300 Kelvin og koldt lys det blålige lys med farvetemperatur over 5400 Kelvin. Lys imellem kaldes hvidt eller neutralt. Lysfarve Lyskilde Farvetemperatur Varm Glødelampe (75 W) 2735 K Højtryksnatriumlampe 2300 K Middel Farve korrigeret kviksølvlampe 4100 K Halogen-kviksølvlampe 4100 K Kold Dagslys (sol + himmellys) K Xenonlampe 6500 K Dagslys (overskyet himmel) K Dagslys (klar blå himmel) K 37
39 5.3 Farvegengivelse Forskellige lyskilder gengiver farver forskelligt. Derfor er det vigtigt at udvælge sin lyskilde med omhu i forhold til, hvad det er den skal belyse. Lyskildens evne til at gengive farver vurderes efter en skala med R a -indeks. R a indeks går på en skala fra 0 til 100, hvor 100 er bedst. R a værdien er et udtryk for en middelværdi, og det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at to lyskilder med samme Ra-værdi kan have forskellig farvegengivelse. En lyskilde med indeks 100 eller deromkring siges at have en særdeles god farvegengivelse. Indeks 90 og derover giver acceptabel farvegengivelse, indeks giver risiko for forkert farvegengivelse, og indeks under 70 giver stor risiko for forkert farvegengivelse. Dagslys har en R a værdi på 100. Det er også vigtigt at se på refleksionsegenskaberne for at sikre korrekt farvegengivelse, dvs. korrekt farvegengivelse afhænger af den spektrale sammensætning af det lys, der rammer overfladen og af den spektrale refleksion. 5.4 Lysstyper Glødelampen Glødelampen er den lyskilde, der kommer tættest på dagslys og ville være den ideelle lyskilde, hvis ikke det var for den korte leve tid på ca timer. Glødelampens egenskaber afhænger af glødetrådens temperatur. Jo højere temperatur, jo hvidere lys. Jo flere Watt, jo større lysstrøm. Glødelampen har en særdeles god farvegengivelse (R a -værdi tæt på 100), men giver dog ikke et særlig godt lysudbytte, ca. 15 lumen/w. 38
40 5.4.2 Natriumlampen Der findes to typer natriumlamper; lavtryks- og højtryksnatriumlamper. Lavtryksnatruimlampen udsender lys med bølgelængde ,6 nm, hvilket betyder et monokromatisk (ensfarvet) lys. Lampen udsender 200 lumen/w, hvilket gør det til den mest effektive lyskilde, men til gengæld er det kun gul farve der gengives korrekt. Monokromatisk lys har dog den fordel at det blænder mindre og kan derved være en fordel ved belysning af motorveje og større trafikårer. Lavtryksnatriumlampen har en levetid på ca timer. Lavtryksnatriumlamper bruges ikke i Danmark til belysning af veje, idet den har en meget dårlig lysfarve og farvegengivelse (R a værdi under 10). Højtryksnatriumlampen har nogle af de samme egenskaber som lavtryksnatriumlampen, dog gengiver den bedre farverne end lavtryksnatriumlampen, idet den ikke er monokromatisk. Højtryksnatriumlampen indeholder bølgelængder fra hele spektret dog hovedsageligt bølgelængder, der giver en gul farve. Højtryksnatriumlampen har en R a værdi på ca.30 og et lysudbytte på ca. 130 lumen/w. Standard højtrykslamper anvendes hovedsageligt til belysning for motorkørende, men også til belysning for fodgængere. Lampen har en levetid på ca timer Kviksølvlampen Kviksølvlamper anvendes til belysning for fodgængere og cyklister. Den har en jævn lysfarve og farvegengivelse (Ra værdi 60). Ulempen er, at den har et lavere lysudbytte (ca. 60 lumen/w) og kortere levetid end højtryksnatriumlampen. Lyset fra kviksølvlampen består af ca. 20 forskellige bølgelængder og opfattes som neutralt hvidt Lysdioder (LED) LED står for Light Emitting Diode. Lysdioden er i løbet af de seneste år blevet forbedret, så den kan anvendes på steder, som ellers ikke var muligt tidligere. Lysdioden er blevet bedre til at gengive farver, og der findes hvide dioder med 39
41 en farvetemperatur på 4000 K og en Ra-værdi på 70. Dioden er mere energibesparende end traditionelle lyskilder. Indtil nu er dioderne oftest blevet brugt i trafiksignaler, hvor LED efterhånden er standard. Lysdioder udsender ingen ultraviolet eller infrarød stråling, og kan derved bruges på eks. museer, hvor der ikke tåles den slags stråling. En anden fordel er diodernes størrelse, de er små og kan derved let gemmes af vejen. Eksempelvis Operaen anvender dioder til belysning inde i salen. Her ville det ikke være muligt at få plads til samme mængde lyskilder, hvis det skulle gøres med glødepærer. Lysdioden kan også skifte farve og derved ændre stemningen og opfattelsen af rum alt afhængig af behovet. Lysdioden har en lang levetid på ca timer, men er dog indtil videre lidt begrænset i sit brug, da den bedst egner sig til steder, der ikke kræver store mængder lys. Dioden har et lysudbytte på lumen/w. Lysdioden regnes for om et par år, at kunne leve op til samme effektivitet som lysstofrør og samme kvalitet som glødelampen. 5.5 Konklusion Der findes ikke én ideel lyskilde, da alle lyskilder har deres fordele og ulemper. Glødelampen er god til at gengive farver, men har en kort levetid. Natriumlampen er god til belysning af trafikveje, da den blænder mindre, til gengæld er farvegengivelsen ikke så god. Kviksølvlampen egner sig til belysning for fodgængere, men har til gengæld kortere levetid end natriumlampen. LED lys er endnu kun brugbart på områder med små mængder lys. Det er derfor nødvendigt, at foretage en grundig vurdering af hvad der skal belyse for, at kunne vælge sin lyskilde korrekt. 40
42 6 Tutorial nr. 1 Vi har valgt at illustrere gennemførelsen af tutorials-opgaverne under de forskellige ugeopgaver, og skrevet navnet på den tilhørende fil i begyndelsen af hver tutorialopgave, så de nemt kan findes på cd-rommen, hvis der skulle opstå ønske om dette. Se derfor illustrationer og 3dstudiomax-filer under de enkelte opgaver. 41
Jeg viste ikke om fiskene har brug for lys og om jeg kunne øge størrelse, fremme farver og parringslyst!
Indholdsfortegnelse: Forord Side 1 Hvad betyder lys for fisk, mig og planter? Side 1 Lysstyrke og beregning! Side 2 LUX Side 3 Lumen! Side 3 PAR Side 3 Farve temperatur! Side 4 Farvegengivelse Side 5 Ra
Læs mereNy belysning i boligen. Omø, 30. oktober 2012 Ann Vikkelsø, energivejleder. Energitjenesten København.
Ny belysning i boligen Omø, 30. oktober 2012 Ann Vikkelsø, energivejleder. Energitjenesten København. Ann Vikkelsø Energitjenesten København Energiingeniør Energivejleder Energitjek i boliger, mm. av@energitjenesten.dk
Læs mereGruppemedlemmer gruppe 232: Forsøg udført d. 21/ Erik, Lasse, Rasmus Afleveret d.?/ LYSETS BRYDNING. Side 1 af 10
LYSETS BRYDNING Side 1 af 10 FORMÅL Formålet med disse forsøg er at udlede lysets brydning i overgangen fra et materiale til et andet materiale. TEORI For at finde brydningsindekset og undersøge om ()
Læs mereLYS, SUNDHED og ÆLDRE - OM LYSKVALITET OG MÅLINGER
LYS, SUNDHED og ÆLDRE - OM LYSKVALITET OG MÅLINGER Aikaterini Argyraki, Carsten Dam-Hansen, Jakob Munkgaard Andersen, Anders Thorseth, Dennis Corell, Søren S. Hansen, Peter Poulsen, Jesper Wollf og Paul
Læs mereLyssætning af museumsudstillinger. Eskild Bjerre Laursen arkitekt m.a.a.
Lyssætning af museumsudstillinger Eskild Bjerre Laursen arkitekt m.a.a. Lys nok? Øjet er i stand til at adaptere med en faktor 5.000 Enheder Candela kommer af candle. Er et udtryk for en lyskildeintensitet,
Læs mereJeg vidste ikke om fiskene har brug for lys og om jeg kunne øge størrelse, fremme farver og parringslyst!
Indholdsfortegnelse: Forord Side 1 Hvad betyder lys for fisk, mig og planter? Side 1 Lysstyrke og beregning! Side 3 LUX Side 3 Lumen! Side 3 PAR Side 3 Farve temperatur! Side 4 Farvegengivelse Side 5 Ra
Læs mereIndholdsfortegnelse Idéen bag logo Idéen bag website Farveversioner af logo Webdesign Videoen: Visuelle tanker Stil Speciel effects Motion Design
1 Indholdsfortegnelse Idéen bag logo 3 Idéen bag website 4 Farveversioner af logo 5 Webdesign 6 Videoen: 7 Visuelle tanker 7 Stil 7 Speciel effects 8 3D 8 Motion Design 9-10 2 Introduktion Hoved idéen
Læs merePositivlisten. Ra værdi Farve Vurdering >= 80 Grøn God ifølge EU QC 80 65 Orange Acceptabel < 65 Rød Ikke god
Positivlisten Resultatet af projektet er en demonstrationsversion af LED positivlisten og der er udviklet en hjemmeside til listen, hvortil der er adgang fra www.lednet.dk. Det er i princippet en sortérbar
Læs mereNyeste LED: armaturer og lyskilder. 11. maj 2009 Belysningsseminar Aalborg Carsten Dam-Hansen
Nyeste LED: armaturer og lyskilder 11. maj 9 Belysningsseminar Aalborg Carsten Dam-Hansen Indhold Historie Teknologi LED til generel belysning Fordele/ulemper ved LED Hvide LED RGB-teknologi Eksempler
Læs mereFig. 1. De elektromagnetiske svingningers anvendelse. Det synlige lys udgør kun en meget ringe del af svingningernes anvendelse.
Lys og planter. Elektromagnetiske svingninger. Uden at beskrive teorien bag de elektromagnetiske svingninger kender vi alle til fænomenets udnyttelse i form af f.eks. radiobølger, radar, varme, lys, og
Læs mereTest og karakterisering af LED
1 V'(λ) CIE 1951 (scotopic) V(λ) CIE 1978 1-1 (photopic) V(λ) CIE 1931 (photopic) 1-2 1-3 3 4 5 6 7 Wavelength λ (nm) Test og karakterisering af LED Eye sensitivity function V(λ) 683 1 1 1 Luminous Effi
Læs mereLysets farve måles i Kelvin efter en skala nogenlunde som vist på nedenstående planche, hvor forskellige lysforhold er indikeret.
Hvidbalance Noter til Kibæk Fotoklub den 1/2 2017 Af Jørgen D. Vestergaard Et (ikke-selvlysende) objekt har den farve, som det lys det reflekterer. Det betyder dermed at objektets farve er afhængig af
Læs mereForsøg til Lys. Fysik 10.a. Glamsdalens Idrætsefterskole
Fysik 10.a Glamsdalens Idrætsefterskole Henrik Gabs 22-11-2013 1 1. Sammensætning af farver... 3 2. Beregning af Rødt laserlys's bølgelængde... 4 3. Beregning af Grønt laserlys's bølgelængde... 5 4. Måling
Læs mereOptisk gitter og emissionsspektret
Optisk gitter og emissionsspektret Jan Scholtyßek 19.09.2008 Indhold 1 Indledning 1 2 Formål og fremgangsmåde 2 3 Teori 2 3.1 Afbøjning................................... 2 3.2 Emissionsspektret...............................
Læs mereStatus for Program LED til belysning
Status for Program LED til belysning Kenneth Munck, direktør er et videncenter, der indsamler og formidler viden om lys og belysning. Vi giver uvildige svar og gode råd samt afholder kurser, seminarer
Læs mereTeori om lysberegning
Indhold Teori om lysberegning... 1 Afstandsreglen (lysudbredelse)... 2 Lysfordelingskurve... 4 Lyspunktberegning... 5 Forskellige typer belysningsstyrke... 10 Beregning af belysningsstyrken fra flere lyskilder...
Læs mereGrundviden om Belysning. ISR og Energy piano 30 Sep 2018
Grundviden om Belysning ISR og Energy piano 30 Sep 2018 Indhold 1. Hvad er Lys 2. Fotometriske størrelser oh enheder 3. Naturlig og Kunstig belysning 4. Lys og Farve 2 Hvad er Lys (1)? Maxwell beskriver
Læs mere3DS Max 9 og Mental Ray: Projekterfaring vedr. anvendelse af FG + GI og Ambient Occulusion. (samt brugen af FG, Photon og Shadow Map)
Indholdsfortegnelse: Projekt beskrivelse:...2 1): Out off the box rendering (FG Draft):...2 2): Rendering med FG-Draft og GI:...2 4): Rendering med FG Medium og GI (adv.setup):...3 5): Rendering af scene
Læs mereNY PÆRE. - hvad skal jeg vide, før jeg køber?
NY PÆRE - hvad skal jeg vide, før jeg køber? Gode råd til dig, der skal skifte pære 1 Vær sikker på, at lysstyrken (målt i lumen) passer til dit formål. Se oversigten Farvel til watt - Goddag til lumen
Læs mereFarveegenskaber og forskning i lysdioder
Farveegenskaber og forskning i lysdioder Carsten Dam-Hansen Birgitte Thestrup, nders Thorseth, Peter Jensen og Paul Michael Petersen LaserSystemer og Optiske materialer, Risø DTU Hvidt lys med LED, farveegenskaber
Læs mereDer skal normalt være dagslys i arbejdsrum samt mulighed for udsyn.
Kunstig belysning Vejledning om kunstig belysning på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.5 Februar 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.16 af januar 1996 At-vejledningen beskriver Arbejdstilsynets krav
Læs mereEfteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri. Skilteteknik - Lys, skiltning og brug af LED
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Skilteteknik - Lys, skiltning og brug af LED Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 Målformulering 4 Indhold i undervisningen Grundviden Grundviden om lys og
Læs mereSort hvid metode - copyright Kaj-Erik Bansmann - tpi-danmark.dk, maj 2010
Sort hvid metode - copyright Kaj-Erik Bansmann - tpi-danmark.dk, maj 2010 Følgende metode for transformering af farvefotos til sort/hvid for udskrift med Adobe Photoshop er udviklet på baggrund af de metoder,
Læs mereForsøg til "Fluorescerende Proteiner"
Forsøg til "Fluorescerende Proteiner" Kære Lærer Her er en række forsøg som kan bruges til at understøtte teorien fra hæftet "Fluorescerende Proteiner", så det bliver nemmere for eleverne at forstå nogle
Læs mereTest og karakteristik af LED-lyskilder og lamper
Test og karakteristik af LED-lyskilder og lamper Carsten Dam-Hansen, DTU Fotonik Indhold LED og SSL status, hvorfor er test nødvendigt? Ny LED test standard Virker den nye standard? International laboratorie
Læs mereMere om kameraet. Fokus, Lysmåling, Eksponeringskompensation, Hvidbalance, Lysfølsomhed (ISO), Blitz, Selvudløser, Filtre, Modlysblænde
Mere om kameraet Fokus, Lysmåling, Eksponeringskompensation, Hvidbalance, Lysfølsomhed (ISO), Blitz, Selvudløser, Filtre, Modlysblænde Fokus Fokus betyder det, som er skarpt i billedet Fokus har stor betydning
Læs mereLYSKILDE GUIDE Sådan sparer du energi med LED
LYSKILDE GUIDE Sådan sparer du energi med LED GUIDE LYSKILDE www.startrading.com DECORATION LED ILLUMINATION LED SPOTLIGHT LED fremtidens belysning LED fremtidens belysning LED Sparer energi LED pærer
Læs mereLæs mere på bagsiden. Hent appen Lysguiden NY PÆRE. - hvad skal jeg vide, før jeg køber?
Hent appen Lysguiden Læs mere på bagsiden NY PÆRE - hvad skal jeg vide, før jeg køber? Gode råd til dig, der skal skifte pære 1 Gå efter en -pære med energimærke A+, når du køber ny pære. -pærer bruger
Læs mereRødekro Andelsboligforening
Rødekro Andelsboligforening H v a d s k a l j e g k i k k e p å, f o r a t s p a r e p e n g e p å e l f o r b r u g e t t i l l y s Få mere at vide om de nye sparepærer og LED Belysning 2 Sådan vælger
Læs mereMateriale 1. Materiale 2. FIberIntro
1 Materiale 1 Materiale 1 FIberIntro Fiberintro Hvad er et fibersignal? I bund og grund konverterer vi et elektrisk signal til et lyssignal for at transmittere det over lange afstande. Der er flere parametre,
Læs mereLyskilder ÅF Lighting
Lyskilder ÅF Lighting Lyskilder Elektriske lyskilder Glødelamper/ temperaturstrålere Udladningslamper/ luminescensstrålere Lysdioder Natrium Kviksølv Standard 230 V Halogen Lavtryk Højtryk Lavtryk Højtryk
Læs mereRediger lyskilde. Lyskilde type og styrke
DK 23.11.2012 God Rendering Indhold 1. Lyskilde type og styrke 2. Materiale indstilling 3. Baggrunds billede 4. Kamera vinkel / afstand 5. Renderings resultat NB. Photon Render (KDMax V5 og InteriCad T5)
Læs mereIntroduktion. Arbejdsspørgsmål til film
OPGAVEHÆFTE Introduktion Dette opgavehæfte indeholder en række forslag til refleksionsøvelser og aktiviteter, der giver eleverne mulighed for at forholde sig til nogle af de temaer filmen berører. Hæftet
Læs mereVurdering af billedmanipulation Opgave 1
Vurdering af billedmanipulation Opgave 1 Beskriv de enkelte funktioner i dit tegneprogram... Er der tale om en korrektion eller en modifikation? Før vi kan begynde at kategorisere de forskellige funktioner
Læs mereLED-pærer. Sådan vælger du.
07_018 LED-pærer. Sådan vælger du. LED er den mest energieffektive form for belysning, der findes. LED-pærer bruger mindre energi og holder op til 20 gange længere end traditionelle glødepærer. Her får
Læs mereUndersøgelse af lyskilder
Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at
Læs mereIndledning. Hvad er formålet med at lave en god rendering?
DK 12.10.2012 Indledning Hvad er formålet med at lave en god rendering? Indledning Er der nogen retningslinjer eller tips som vi kan følge, for at forbedre renderings kvaliteten? Indledning Retningslinjer
Læs mereLys og belysning Buffeten
Studieområdet del 2 Design rapport om Lys og belysning Buffeten Udarbejdet af: HTX 3. Y Silkeborg tekniske Gymnasium Udarbejdet i tidsperioden: Uge *-* Udarbejdet med udgangspunkt i faget: Design Side
Læs mereAB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER
AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER 35 43 10 10 PETER JAHN & PARTNERE A/S pjp@pjp.dk HJALMAR BRANTINGS PLADS 6 www.pjp.dk 2100 KØBENHAVN Ø Formål og læsevejledning
Læs mereHybridfiber belysning af Hotherskolen i Stevns Kommune
Hybridfiber belysning af Hotherskolen i Stevns Kommune Afrapportering 2012 Kent Laursen Industriel Designer Til belysning af gangen i Hotherskolen, er fremstillet 12 armaturer, som ses herunder, i beskyttelsestape.
Læs mereAt-VEJLEDNING. Kunstig belysning. A.1.5 Februar 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.16 af januar 1996
At-VEJLEDNING A.1.5 Februar 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.16 af januar 1996 Kunstig belysning Vejledning om kunstig belysning på faste arbejdssteder 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger
Læs mereForsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde
Forsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde Formål Formålet med denne forsøgsrække er, at vise mange aspekter inden for emnet lys med udgangspunkt i begrænset materiale. Formålet med forsøget er at beregne
Læs mereNyt lys på fremtiden GIV DINE KUNDER BESKED OM GOD OG ENERGIEFFEKTIV BELYSNING
Nyt lys på fremtiden GIV DINE KUNDER BESKED OM GOD OG ENERGIEFFEKTIV BELYSNING Belysningskampagnen 2009 De gamle pærer har mistet gløden Elsparefonden vil gerne hjælpe med at gøre den kommende udfasning
Læs mereMODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING
MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-
Læs mereLys, der er skånsomt for øjnene
PHILIPS LED spot 4,6 W (50W) GU10 Varm hvid Kan ikke dæmpes Lys, der er skånsomt for øjnene Dårligt lys kan give trætte øjne, og det har aldrig været vigtigere end nu at have den korrekte belysning i hjemmet.
Læs mereI dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.
GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer
Læs mereStyr på termerne. Effekt: Strølys kaldes det også. Som regel det der bruges skråt bagfra for at give liv i håret, og til at belyse baggrunden med.
Styr på termerne Hovedlys: Når en fotograf siger hovedlys, så er det ikke bare fordi det rammer folk i hovedet. Hovedlys er det lys man kan sige er det primære lys i billedet. På portrætter vil det derfor
Læs mereFOCUS-LIGHTING. square Design: schmidt hammer lassen design
square Square giver mulighed for at gennemføre en stram byggestil også når det kommer til detaljerne, og den er prikken over i et på ethvert byggeri med minimalistiske tendenser. Der kan udfræses tal og
Læs mereAutomatisk - Kameraet finder selv den bedste hvidbalance. Fungerer fint i langt de fleste tilfælde.
Kameraindstillinger Det digitale kamera har mange indstillinger, som beskrives i den medfølgende manual på mere eller mindre forståelig vis. Da mulighederne for individuel indstilling varierer fra kamera
Læs mereEffektivt lysstofrør med forbedret farvegengivelse
Effektivt lysstofrør med forbedret farvegengivelse MASTER TL-D MASTER TL-D lampen giver flere lumen pr. watt og bedre farvegengivelse end standardfarverne i TL-D serien. Desuden har den et lavere kviksølvindhold.
Læs merePerspektiv. At illustrerer rumligt. Forsvindingspunkt Horisont
Rumlig afbildning For at illustrere en bygning eller et Rum, i et sprog der er til at forstå, for ikke byggefolk, kan det være en fordel at lave en gengivelse af virkeligheden. Perspektiv At illustrerer
Læs mereOpgaver - Belysningsteknik - anv. af lystekniske grundbegreber...3
44097 INDHOLDSFORTEGNELSE Opgaver - Belysningsteknik - anv. af lystekniske grundbegreber...3 2-12 Rekv. 7 Prod. 29-11-2005-13:13 Ordre 10720 EFU Opgave 1 Beskriv med ord følgende begreber: Lysstyrke Lysstrøm
Læs mereSynlighed. Trin for trin - til læreren
Trin for trin - til læreren Klassetrin: 4.-5. klasse Tid: 2 lektioner pr. test Fag: Matematik, Natur/Teknologi og Trafik Forberedelse: Du skal have adgang til smartboard/projektor samt have PÅ MED PANG-kassen
Læs mereUdsendelsen DR Penge om De Dyre Sparepærer
Udsendelsen DR Penge om De Dyre Sparepærer Onsdag den 29.02.2012 viste DR Penge en udsendelse om De Dyre Sparepærer. Baggrunden for udsendelsen er den kommende udfasning af glødepæren, hvor det pr. 1/9-2012
Læs mereKapitel 3: Lys og skygge 1
Kapitel 3: Lys og skygge 1 3 Lys og skygge Egetlys, defineret/specifik lyskilde, reflekteret lys/ambient light, reflekslys I den "virkelige verden" er vi omgivet af lys af flere arter: Der er lyskilderne,
Læs mereSenest opdateret: JUBOLIGHT.DK - SPOLEN 1, 9000 AALBORG - CVR:
E14 LED PÆRER Doled K2 ENVILAR 1W ENVILAR G45 3W Det flotte klassiske design gør, at pæren kan sidde fremme hvor den er synlig. Doled K2 er en meget alsidig LED pære der passer ind rigtig mange steder,
Læs mereSolcellelaboratoriet
Solcellelaboratoriet Jorden rammes hele tiden af flere tusind gange mere energi fra Solen, end vi omsætter fra fossile brændstoffer. Selvom kun en lille del af denne solenergi når helt ned til jordoverfladen,
Læs mereStørrelsen på printede billeder
Størrelsen på printede billeder Udskriftsstørrelse i forhold til antal pixels og dpi 72 dpi 100 dpi 200 dpi 300 dpi 600 dpi 9 13 cm 255 369 354 512 709 1024 1063 1535 2126 3071 10 15 cm 284 425 394 591
Læs mereFluorescent Lamps and Starters
Meget effektivt lysstofrør Denne TL5 lyskilder (rørdiameter 16 mm) giver et højt lysudbytte. TL5 HO lyskilden er optimeret til installationer med krav om højt lysudbytte, og den har en fremragende bevarelse
Læs mereProjektet Digitale billeder går ud på at vi skal arbejde med optageteknik, billedbehandling og billedet virkemidler.
Projektet Digitale billeder går ud på at vi skal arbejde med optageteknik, billedbehandling og billedet virkemidler. Optageteknik Billedbehandling Billedet virkemidler I projektet skal vi kunne forklare
Læs mereInnovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys)
Innovationsprojekt Gruppen Emma, Frida, Isabella, Martin & Sabine Ideen Vores ide går ud på at nytænke lyskurven. Lyskurven blev opfundet for over 150 år siden og har ikke skiftet design siden, selvom
Læs mereDet rette lys til det rette øjeblik
PHILIPS LED Spot (dæmpbar) 5 W (50 W) GU10 Varm hvid Kan dæmpes Det rette lys til det rette øjeblik Philips LED spot med en varm dæmpning giver en ny oplevelse med dæmpbare LED'er. Da disse Philips spots
Læs mereSÅDAN LAVER JEG DET FEDESTE KAMPAGNE- BILLEDE NOGENSINDE.
SÅDAN LAVER JEG DET FEDESTE KAMPAGNE- BILLEDE NOGENSINDE. Grafik & billedbehandling Grafik & billedbehandling Opgaven Adidas har lanceret en farveopdatering af deres støvleklassiker Copa Mundial. Støvlen,
Læs mereTilpasning af farver. Kay Werner Schmidt
Tilpasning af farver Kay Werner Schmidt Den skal være rød! Farven skal være rød men hvilken rød tænker du på? Det kan være svært at sætte ord på. Farveskala Som en hjælp til valg af farver har vi designet
Læs mereILLUSTRATION NR JANUAR 2017 KEND DIT KAMERA FOTOKLUBBEN KRONBORG
ILLUSTRATION NR. 1 ILLUSTRATION NR. 2 Blænden er som det menneskelige øje: Lidt lys kræver stor pupil Meget lys kræver lille pupil ILLUSTRATION NR. 3 Når man skruer på tiden, må man også skrue på ISO eller
Læs mereMOBIL LAB. Solceller SOL ENERGI. Introduktion Om solcellelaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling
Solceller SOL ENERGI Introduktion Om solcellelaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion Solceller er inden for de seneste år blevet én af de muligheder, man som familie
Læs mereBasalt om LED. ISR og Energy piano Feb. 2018
Basalt om LED ISR og Energy piano Feb. 2018 Indhold 1. Introduktion 2. Hvordan fungerer LED? 3. Hvide LEDer 4. LED Pakke 5. LED egenskaber 6. Hele belysningsystemet inkl. driver og armatur 7. Udskiftning
Læs mereComputer- og dagslysstyret kunstlys på Rigshospitalet
Computer- og dagslysstyret kunstlys på Rigshospitalet Formål med projekt Konkretisering af behov for patienter og personale Brugerbaseret forbedring af belysningsforhold, v.hj.a. lysregistrering samt brugerundersøgelse
Læs mereLøsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet
V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør
Læs mereFotoringens guide til undervandsfoto
Fotoringens guide til undervandsfoto Digitalkameraet stormer frem og er ved også at gøre undervandskamera til hvermandseje. Med et digital undervandskamera i hånden har du pludselig en hel verden af muligheder
Læs mereGrafik & billede. Optimeringsværktøjer
Redegørelse Grafik & billede Opgaven Optimeringsværktøjer Procesbeskrivelse Kvalitetsvurdering En illustration til et magasin, i forbindelse med en artikel, der omhandler myten om, at verden hviler på
Læs mereH I J. Pakningskonfiguration
LE lyskilder MASTER LEspot LV LE-systemer A B E F G H I J Master LEspot LV - en ideelle løsning til spotbelysning MASTER LEspot LV giver en varm halogenlignende belysning og er en ideel eftermonteringsløsning
Læs mereBitdybde i digitale billeder
Bits og bytes hænger uomtvisteligt sammen. Bytes bruges om den størrelse en given fil (software) kan have, mens bit er informationsdybde. Forholdet mellem dem er: bits * 8 = bytes bytes / 8 = bits Dette
Læs mereREFLEKTION eller GLANS standarder
Flensbjerg 8 Fax: + 3943 7768 DK-49 Holeby, Lolland Phone : + 3943 7767 export@dansksolenergi.dk VAT id.: DK288323 REFLEKTION eller GLANS standarder Der findes ikke en let måde, at matematisk beregne eller
Læs mereIndledning 2. 1 Lysets energi undersøgt med lysdioder (LED) 2 1.1 Udstyr... 3 1.2 Udførelse... 3
Solceller og Spektre Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk August 2012 Indhold Formål 2 Indledning 2 1
Læs mereRemote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ
Remote Sensing Kortlægning af Jorden fra Satellit. Indledning Remote sensing (også kaldet telemåling) er en metode til at indhente informationer om overflader uden at røre ved dem. Man mærker altså på
Læs mereLyskvalitet og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk
Lyskvalitet og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Problem: vi har begrænsede energi-resourcer kunstlys bruger energi hele
Læs merePhotoshopkursus - Billedbehandling
Photoshopkursus - Billedbehandling Software... 2 Skrivebord... 2 Reset skrivebord... 3 Nyt billede med lag... 4 Indlæs billede... 6 Redigeringsværktøjer... 7 Billedstørrelse... 7 Beskæring... 13 Retouchering...
Læs mere1 Lysets energi undersøgt med lysdioder (LED)
Solceller og Spektre Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 26. august 2010 Formål Formålet med øvelsen
Læs mereArbejdsopgaver i emnet bølger
Arbejdsopgaver i emnet bølger I nedenstående opgaver kan det oplyses, at lydens hastighed er 340 m/s og lysets hastighed er 3,0 10 m/s 8. Opgave 1 a) Beskriv med ord, hvad bølgelængde og frekvens fortæller
Læs mereAflevering #3. Lys, materialer og visualitet DTU
Lys, materialer og visualitet Aflevering #3 DTU Studerende: Marianne Rossen, s022388 Teddy Olsen, s011271 Forelæser: Niels Jørgen Christensen Titel: Aflevering #3 Indhold: Opgaverne 02569-11-13, Miniprojekt
Læs mereAflevering #2. Lys, materialer og visualitet DTU
Lys, materialer og visualitet Aflevering # DTU Studerende: Marianne Rossen, s0388 Teddy Olsen, s01171 Forelæser: Niels Jørgen Christensen Titel: Aflevering # Indhold: Opgaverne 0569-06-10, Miniprojekt
Læs mereBrug af GeoDanmark ortofoto med nærinfrarød lag
Brug af GeoDanmark ortofoto med nærinfrarød lag Geodatastyrelsen 3. december 2015 Resumé I denne vejledning gennemgår vi hvordan ortofotos med nærinfrarød bånd kan vises i de mest almindelige GIS programmer.
Læs mereBrug pæren, når du vælger lys
Brug pæren, når du vælger lys Udvalget af elpærer er enormt, og det er uoverskueligt for mange at forstå nye vurderingsparametre som lumen, Ra og kelvin. Lyseksperter er uenige om, hvad der er godt lys,
Læs mereIKEA Smart belysning TRÅDFRI, FLOALT, JORMLIEN, SURTE
Produktguide IKEA Smart belysning, FLOALT, JORMLIEN, SURTE 07_018 GODT AT VIDE Dette symbol findes på emballagen på alle de produkter, der indgår i IKEA Smart belysning. En bedre hverdag derhjemme med
Læs mereBegge bølgetyper er transport af energi.
I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings
Læs mere6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning
49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for
Læs mereNotat. Vindmøller på Mejlflak supplerende oplysninger. Til Aarhus Byråd. Planlægning og Byggeri. Den 10. oktober 2012
Notat Til Aarhus Byråd Den 10. oktober 2012 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Aarhus Kommune Vindmøller på Mejlflak supplerende oplysninger 1. Konklusion Dette notat indeholder redegørelser og svar
Læs mereUndersøgelse af forskellige belysningers indflydelse på oplevelsen af uderum
Bachelor afgangsprojekt Undersøgelse af forskellige belysningers indflydelse på oplevelsen af uderum DTU Januar 2006 1. udgave Studerende: Marianne Rossen, s022388 Teddy Olsen, s011271 Vejleder: Hans Peter
Læs mereIKEA Smart belysning TRÅDFRI, FLOALT, JORMLIEN, SURTE
Produktguide IKEA Smart belysning, FLOALT, JORMLIEN, SURTE 32_018 GODT AT VIDE Dette symbol findes på emballagen på alle de produkter, der indgår i IKEA Smart belysning. En bedre hverdag derhjemme med
Læs mereBilag 1 Vejtavlers lystekniske egenskaber
Bilag 1 Vejtavlers lystekniske egenskaber 0. Introduktion Dette bilag indeholder de definitioner, der specielt benyttes ved specifikation af vejtavlers lystekniske egenskaber, og det angiver målemetoder.
Læs mereLys Kvalitet Energi. Glødepærens udfasning. Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys
Glødepærens udfasning Lys Kvalitet Energi Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Hvad er lys? Lyskildetyper Hvad skal man vælge? Lovstof og energibestemmelser Udskiftningsmuligheder i d Spektralfordeling
Læs mereBrug af Vegas Pro farve anvendelsesområder
Brug af Vegas Pro farve anvendelsesområder Gary Rebholz Vegas Pro software med fire sofistikerede video anvendelsesområder, som du kan bruge til at analysere din video og få indblik i farvekorrektion filtrering,
Læs mereGeoGebra. Tegn følgende i Geogebra. Indsæt tegningen fra geogebra. 1. Indsæt punkterne: (2,3) (-2, 4) (-3, -4,5)
Tegn følgende i Geogebra 1. Indsæt punkterne: (2,3) (-2, 4) (-3, -4,5) Forbind disse tre punker (brug polygon ) 2. Find omkreds, vinkler, areal og sidelængder 3. Tegn en vinkelret linje fra A og ned på
Læs mereProff.arbejdslampe GOLIATH 250, 55W, 230V med 5 meter neoprenkabel.
15. Belysning Proff.arbejdslampe GOLIATH 250, 55W, 230V med 5 m. neoprenkabel. 15.1 Proff.arbejdslampe GOLIATH 250, 55W, 230V med 5 meter neoprenkabel. GOLIATH 250 arbejdslampen er en slagfast arbejdslampe
Læs mereLysteknologi for vejbelysning. ISR og Energy piano 30. Sep. 2017
Lysteknologi for vejbelysning ISR og Energy piano 30. Sep. 2017 Indhold 1. Lyskilder 2. Armaturer 3. Forkoblinger 4. Drivere 2 1. Typer af Lyskilder Gas udladning Solid State Højtryk Sodium Kviksølv damp
Læs mereTIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING
TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave
Læs mereKan I blande farver på computeren?
Kan I blande farver på computeren? Nøgleord: Materiale: Varighed: Farveblanding med lys (additiv farveblanding), Primær farver, Sekundærfarver, Optisk farveblanding Digital øvelse ½ lektion Det handler
Læs mereDer påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets.
Test af LMK mobile advanced Kai Sørensen, 2. juni 2015 Indledning og sammenfatning Denne test er et led i et NMF projekt om udvikling af blændingsmåling ved brug af et LMK mobile advanced. Formålet er
Læs mereLaboratorieøvelse Kvantefysik
Formålet med øvelsen er at studere nogle aspekter af kvantefysik. Øvelse A: Heisenbergs ubestemthedsrelationer En af Heisenbergs ubestemthedsrelationer handler om sted og impuls, nemlig at (1) Der gælder
Læs mere